DOMSRESUMÉ – CIVIL 30. juni 2025 Dom i sag om dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 5. maj 1999 mellem Danmark og Ita-lien. Københavns Byret har den 30. juni 2025 afsagt dom vedrørende fortolkning af artikel 19 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 5. maj 1999 mellem Danmark og Italien vedrørende lokalt ansat personale på Den Italienske Ambassade i Danmark. Ved dommen bestemmer Københavns Byret, at Skatteministeriet frifindes for påstande fra 7 nuværende og tidligere ansatte ved ambassaden om, at de ikke er skattepligtige til Dan-mark. Af dommens præmisser fremgår bl.a. følgende: ” Sagen drejer sig om beskatning af forskellige indkomstår i perioden 2013 til 2019, hvor sagsøgerne og hovedintervenienterne var lokalt ansatte på Den Italienske Ambassade i Danmark og fik udbetalt løn af de italienske myndigheder. Det er ubestridt, at ingen af sagsøgerne eller hovedintervenienterne fik bopæl i Danmark alene med det formål at udføre arbejdet på Den Italienske Ambassade. Sagsøgerne og hovedintervenienterne er fuldt skattepligtige til Danmark, da de har bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dette indebærer, at alle indtægter, som sagsøgerne og hovedintervenienterne har modtaget, som udgangspunkt skal beskattes i Danmark, uanset om indkomsten hidrører fra Danmark eller udlandet, jf. statsskattelovens § 4. Sagsøgerne og hovedintervenienterne er omfattet af artikel 19 i overenskomst af 5. maj 1999 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i den italienske republik til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse, tiltrådt af Danmark ved § 1, stk. 1, i lov nr. 166 af 15. marts 2000 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Italien. Bestemmelsen indeholder regler om, hvornår Danmark henholdsvis Italien WWW.DOMSTOL.DK/KOBENHAVNSBYRET KØBENHAVNS BYRET - DOMHUSET NYTORV 25 - 1450 KØBENHAVN K - TELEFON 99 68 70 00 kan beskatte indkomst fra offentlige hverv, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten). Artikel 19, stk. 1, har følgende ordlyd: ” 1.
- a)Gage, løn, og andet lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, eller en dertil hørende politisk eller administrativ underafdeling eller lokal myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
- b)Sådan gage, løn og andet lignende ve-derlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågæl-dende er en i denne stat hjemmehørende person, som:
- i)er statsborger i denne stat, uden at være statsborger i den førstnævnte stat; eller
- ii)ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.” Ved § 1, stk. 3, i lov nr. 166 af 15. marts 2000 ophævedes den indtil da gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 26. februar 1980 med ændringer mellem Danmark og Italien. ….. Danmark og Italien indgik den 25. november 1988 en tillægsprotokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 26. februar 1980. Tillægsprotokollen tildelte Italien beskatningsretten til løn for arbejde udført på Den Italienske Ambassade i Danmark, når lønnen blev udbetalt til italienske statsborgere, selv om personen også var dansk statsborger, og den pågældende havde påbegyndt og var i tjeneste den 1. januar 1985. Denne tillægsprotokol blev ophævet samtidig med ophævelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 26. februar 1980. Den nugældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 5. maj 1999 mellem Danmark og Italien viderefører således ikke ordlyden fra tillægsprotokollen, men svarer på det afgørende punkt i det væsentlige til ordlyden i artikel 19 i den tidligere dobbeltbeskatningsoverenskomst af 26. februar 1980 med den eneste forskel, at ordene ”uden at være statsborger i den førstnævnte stat” blev indsat i artikel 19, stk. 1, litra b, nr. (
- i)i den nu gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. På denne baggrund finder retten, at ordlyden af artikel 19, stk. 1, litra
- b)i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 5. maj 1999 ikke giver anledning til fortolkningstvivl. Efter bestemmelsens ordlyd kan løn, der udbetales af den italienske stat for udførelsen af arbejde på Den Italienske Ambassade i Danmark, således beskattes i Danmark, når den ansatte enten efter pkt. (
- i)er dansk statsborger uden samtidig at være italiensk statsborger, eller efter pkt. (
- ii)er italiensk statsborger eller har dansk statsborgerskab ved siden af det italienske statsborgerskab og ikke blev hjemmehørende i Danmark alene med det formål at udføre det pågældende arbejde. Forarbejderne til lov nr. 166 af 15. marts 2000 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Italien, jf. lovforslag nr. L70, fremsat af skatteministeren den 27. oktober 1999, giver ikke grundlag for at fortolke artikel 19 i strid med ordlyden af bestemmelsen. 2 Retten finder, at Italien og Danmark ved forhandlingerne om den nugældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 5. maj 1999 udtrykkelig har taget stilling til spørgsmålet ved at vedtage en ordlyd, der på det for denne sag afgørende punkt i det væsentlige svarer til ordlyden i den tidligere dobbeltbeskatningsoverenskomst af 26. februar 1980 uden samtidig at videreføre ordlyden fra tillægsprotokollen af 25. november 1988. NN´s forklaring om indholdet af forhandlingerne, der ledte til indgåelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 5. maj 1999, kan derfor ikke føre til en anden fortolkning af artikel 19 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 5. maj 1999. Memorandum of Understanding af 21. juni 1996, der blev underskrevet på embedsmandsniveau i forbindelse med forhandlingerne om indgåelse af en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst, er ikke et juridisk bindende dokument. Dokumentet skal ses i sammenhæng med den ændring, som blev ind-ført i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 5. maj 1999, hvorved dansk beskatningsret efter artikel 19, stk. 1, litra b, (i), fremadrettet var betinget af, at den pågældende person var hjemmehørende i Danmark og dansk statsborger, men ikke samtidig italiensk statsborger. Dokumentet kan derfor ikke føre til en anden fortolkning af bestemmelsen i artikel 19 end den, der følger af ordlyden. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten er ikke blevet ændret siden 1999. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at de danske og italienske myndigheder i 2020 afsluttede forhandlinger efter artikel 26, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (såkaldte MAP-forhandlinger), og at de to landes myndigheder derefter har været enige om, at Danmark er tillagt beskatningsretten vedrørende løn for arbejde på Den Italienske Ambassade, når lønnen udbetales til personer, der er hjemmehørende i Danmark, og som ikke blev hjemmehørende her i landet alene med det formål at påtage sig hvervet på Den Italienske Ambassade. Ordlyden af artikel 19, stk. 1, litra b, pkt. (
- ii)i såvel dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 26. februar 1980 og dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 5. maj 1999 svarer i øvrigt til den engelske ordlyd af artikel 19, stk. 1, litra b, pkt. (
- ii)i OECD´s modeloverenskomst til konventioner om dobbeltbeskatning fra 1977. Da sagsøgerne og hovedintervenienterne ubestridt ikke blev hjemmehørende i Danmark alene med det formål at arbejde på Den Italienske Ambassade, har Danmark således beskatningsretten til deres løn fra Den Italienske Ambassade, jf. artikel 19, stk. 1, litra b, pkt. (ii” Herudover indeholder dommen yderligere præmisser, der bl.a. tager stilling til anbringen-der om skattefritagelse som følge af tidligere adminstrativ praksis og tilkendegivelser fra skattemyndighederne m.v. Sagsøgerne og hovedintervinienterne har haft fri proces, og efter sagens værdi, forløb og udfald skal statskassen betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 400.000 kr. + moms til dækning af advokatudgifter. 3 Sagen har journalnummer BS-19360/2019-KBH. 4 Publiceret til portalen d. 30-06-2025 kl. 13:11 Modtagere: Hovedintervenient 4, Advokat (L) Malthe Gade Jeppesen, Advokat Tony Wendt Crépault, Biintervenient, Hovedintervenient 1, Hovedintervenient 2, Sagsøgte Skatteministeriet, Hovedintervenient 3, Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3