HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 2. september 2025 Sag BS-58021/2023-HJR (2. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat René Offersen, beskikket) mod Politiets Efterretningstjeneste og Forsvar

§ 9, stk.

2, som siger, at efterretningstjenesterne kan give indsigt, hvis særlige forhold taler for det. PET og FE har i et notat af 27. juni 2023 anerkendt, at der i praksis under ganske særlige omstændigheder gøres undtagelse fra den altovervejende hovedregel om hemmeligholdelse. Der foreligger ganske særlige omstændigheder i denne sag, fordi efterretningstjenesterne ved at indlede og gennemføre forhandlinger med ham stiltiende har 16 anerkendt, at han i 2013-15 var kilde for tjenesterne. Det er almindeligt kendt, at han var kilde for efterretningstjenesterne i 2013-15, og det vil ikke skade efterretningstjenesternes muligheder for at samarbejde med andre efterretningstjenester, hvis Højesteret nu tager påstandene helt eller delvist til følge. Hensy-nene til fortrolighed om efterretningstjenesternes kildearbejde gør sig derfor ikke gældende for de oplysninger, som er omfattet af denne sag. Dertil kommer, at sagen er af særlig samfundsmæssig interesse grundet dens betydning for offentlighedens tillid til efterretningstjenesterne. Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste har supplerende anført navnlig, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har retlig interesse i sagen, og at efterretningstjenesterne ikke har pligt til at be- eller afkræfte operative forhold i offentligheden. Appellant, tidligere Sagsøger har ikke sandsynliggjort, at han kan få genoptaget eller på an-den vis revideret den spanske straffedom. Hverken den nye oversættelse af den spanske højesteretsdom eller det spanske justitsministeriums redegørelse om mulighederne for genoptagelse mv. af straffedomme efter spansk ret indehol-der noget nyt eller kan i øvrigt føre til en tilsidesættelse af landsrettens resultat. Det påståede samarbejde med PET og FE blev gjort gældende for samtlige in-stanser i Spanien, og den spanske højesteret udtalte, at påvisning af dets eksi-stens ikke ville ændre sagens udfald. Det skaber ikke retlig interesse, at Appellant, tidligere Sagsøger for Højesteret har forsøgt at fremstille sagen sådan, at den handler om indsigtsret efter PET-lovens § 12, stk. 2,

§ 9, stk.

1. Påstandene vedrører ikke indsigtsret, og indsigtsret-ten har ingen betydning for påstandene. Hvis Appellant, tidligere Sagsøger ville have prøvet sin indsigtsret, skulle han have indbragt Tilsynet for Efterretningstjenesternes afslag af
2. oktober 2020 for domstolene. Hvis Højesteret finder, at Appellant, tidligere Sagsøger har retlig interesse, gøres det gæl-dende, at der ikke gælder en retlig pligt for efterretningstjenesterne til at be- el-ler afkræfte kildeforhold i offentligheden. Udgangspunktet, som findes i PET-lovens § 12, stk. 1,

§ 9, stk.

1, er det modsatte, nemlig en ret til hemmeligholdelse, hvilket er både naturligt og sædvanligt for efterretningstjenester. Indsigtsretten efter PET-loven og FE-loven angår ikke en ret til at få bekræftet et operativt forhold i offentligheden, men er en snæver mulighed for en borger for undtagelsesvis at få oplysninger om vedkommende selv, som tjenesterne ligger inde med. Bestemmelserne passer ikke på sagens faktum og giver ikke de rettigheder, som Appellant, tidligere Sagsøger påstår. 17 PET og FE kan efter en skønsafvejning erklære sig om operative forhold, herunder kildeforhold, men har i den foreliggende sag efter en samlet vurdering valgt ikke at udtale sig. Appellant, tidligere Sagsøger har ikke godtgjort, at de meget snævre ram-mer for, at tjenesterne på ulovbestemt grundlag kan erklære sig om operative forhold, er opfyldt. Domstolene bør i denne forbindelse tillægge efterretnings-tjenesterne en betydelig skønsmargin. Det vil have alvorlige skadevirkninger for efterretningstjenesternes opgavevaretagelse, hvis de tvinges til offentligt at be- eller afkræfte et kildeforhold, herun-der bl.a. skade på internationale samarbejdspartneres tillid til tjenesternes evne til at beskytte hemmelige oplysninger. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund Appellant, tidligere Sagsøger blev den

1. juni 2018 ved en spansk domstol idømt fængsel i 8 år for integrering i en terrororganisation, herunder ved i forbindelse med tre rejser til Syrien i henholdsvis 2012, 2013 og 2014 at have kæmpet for væbnede organisationer, der ifølge dommen var forløbere for terrororganisationen Isla-misk Stat. Appellants, tidligere Sagsøger anke blev den
2. november 2018 afvist af den spanske nationale straffedomstols appelafdeling og den
3. maj 2019 af den spanske højesteret. Ved dom af
4. november 2020 bestemte Retten i Glostrup i medfør af § 29 b, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, at den spanske straffedom skulle fuldbyrdes i Danmark med fængsel i 6 år. Efter at have afsonet dele af den spanske dom i Spanien blev Appellant, tidligere Sagsøger herefter i december 2020 overført til afsoning af reststraffen i Danmark. Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at rejserne til Syrien i 2013 og 2014 skete i samar-bejde med og mod vederlag fra først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og dernæst Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Sagens påstande og problemstillinger Med de påstande, som Appellant, tidligere Sagsøger nedlagde for landsretten og i ankestæv-ningen til Højesteret, ønskede han at opnå dom for, at hans rejser til Syrien i 2013 og 2014 skete i samarbejde med og mod vederlag fra efterretningstjene-sterne. Det bagvedliggende formål med påstandene var bl.a. at skabe et grund-lag for at søge genoptagelse af den spanske straffedom. Højesteret finder, at Appellants, tidligere Sagsøger nye påstande for Højesteret må fortolkes i lyset af dette formål, således at han fortsat ønsker at få en afgørelse fra en 18 dansk domstol af, om det påståede samarbejde med efterretningstjenesterne er bevist. Sagsførelsen for Højesteret har da også angået dette spørgsmål. Sagen for Højesteret angår herefter i første række, om Appellant, tidligere Sagsøger har en retlig interesse i at opnå dom for, at hans rejser til Syrien i 2013 og 2014 skete i samarbejde med og mod vederlag fra efterretningstjenesterne. Hvis Appellant, tidligere Sagsøger har en retlig interesse heri, angår sagen i anden række, om han har be-vist, at der har bestået et sådant samarbejde. Retlig interesse PET og FE er efterretnings- og sikkerhedstjenester, som bl.a. arbejder for at identificere, forebygge, efterforske og imødegå trusler mod Danmark og sikkerheden i det danske samfund. Det er en grundlæggende betingelse for at have effektive efterretningstjenester, at der er oplysninger om deres virksomhed, herunder på det operative område, der ikke kan lægges åbent frem. Som efterretningstjenesterne har redegjort for i deres notat af
5. juni 2023 om nødvendigheden af fortrolighed om PET’s og FE’s kildearbejde, vil det generelt kunne få alvorlige følgevirkninger for både efterretningstjenesten og kilden, hvis en efterretningstjeneste officielt bekræfter, at en person har fungeret som kilde for efterretningstjenesten. Hvis en dansk efterretningstjeneste bekræfter identiteten f.eks. på en efterretningskilde, der har opereret i udlandet, kan det ifølge tjenesterne bl.a. have negative konsekvenser for forholdet til efterretningstjenestens internationale samarbejdspartnere, og det vil bryde med de grundlæggende principper, der gælder for efterretningstjenesters virksomhed og samarbejde. Bekræftelse af en persons kildestatus kan ifølge tjenesterne herudover indebære en betydelig risiko for kilden selv. Den øgede risiko for repressalier gælder også i tilfælde, hvor kilden selv har oplyst offentligt om kildeforholdet. Højesteret finder, at hensynet til efterretningstjenesternes særlige funktioner, hvor fortrolighed spiller en afgørende rolle, må føre til, at personer som det helt klare udgangspunkt ikke har krav på at få fastslået eksistensen af kildeforhold eller lignende gennem søgsmål ved domstolene. Dette gælder også, selv om efterretningstjenesterne ved pådømmelsen af på-stande om anerkendelse af kildeforhold ikke pålægges selv at be- eller afkræfte bestemte forhold, men hvor vurderingen heraf beror på domstolenes alminde-lige bevisbedømmelse foretaget på baggrund af de oplysninger, der fremlægges i sagen. Højesteret finder, at dette udgangspunkt alene kan fraviges i helt særlige situationer, hvor en samlet afvejning af de interesser, der er på spil, undtagelsesvis kan føre til, at hensynet til fortroligheden om efterretningstjenesternes arbejde 19 må vige for borgerens interesse i at kunne få fastslået eksistensen af et kildeforhold eller lignende. Appellant, tidligere Sagsøger er som nævnt ved en spansk domstol blevet straffet med fæng-sel i 8 år for integrering i en terrororganisation, herunder ved aktiviteter under sine rejser til Syrien i 2013 og 2014, som han hævder fandt sted i samarbejde med og mod vederlag fra de danske efterretningstjenester. For Højesteret har Appellant, tidligere Sagsøger fremlagt oplysninger fra bl.a. det spanske justitsministerium, der godtgør, at der i Spanien kan ske genoptagelse eller lig-nende af en endelig fældende straffedom, når der efter dommens afsigelse op-står kendskab til nye faktiske omstændigheder eller beviselementer, der ville have ført til frifindelse eller en mildere straf, hvis de var blevet fremført under sagen. Som anført af landsretten har den spanske nationale straffedomstols appelafde-ling og den spanske højesteret forholdt sig til betydningen af et eventuelt påvist samarbejde mellem Appellant, tidligere Sagsøger og efterretningstjenesterne. Den spanske højesteret har på baggrund af beviserne i sagen og de oplysninger om et even-tuelt samarbejde, der forelå for den spanske højesteret, konkluderet, at det ikke var påkrævet at tage stilling til et angiveligt lejlighedsvis samarbejde med det danske politi, der ikke, selv hvis det kunne påvises, ville mindske betydningen af de øvrige erklærede og påviste forhold, som bekræftede Appellants, tidligere Sagsøger til-slutning til en terrororganisation. Den spanske højesteret fremhævede i den for-bindelse, at de danske myndigheder ved indberetning til Schengen Information System (SIS) havde advaret bl.a. spansk politi om, at Appellant, tidligere Sagsøger kunne udgøre en sikkerhedsrisiko. Det var samtidig oplyst af spansk politi over for de spanske domstole, at dansk politi havde nægtet at have samarbejdet med Appellant, tidligere Sagsøger. Disse oplysninger ville ifølge den spanske højesteret ikke give mening, hvis Appellant, tidligere Sagsøger var en af de personer, der rent faktisk samarbej-dede med de danske myndigheder i bekæmpelsen af terror. Højesteret forstår dommen på den måde, at den spanske højesteret ud fra ovennævnte oplysninger logisk har kunnet slutte, at et angiveligt samarbejde med de danske efterretningstjenester herefter i hvert fald ikke vedrørte de aktivite-ter, som Appellant, tidligere Sagsøger var tiltalt for i Spanien, og at et ”angiveligt lejligheds-vist samarbejde” om andre forhold ville være uden betydning for den spanske sag. Appellants, tidligere Sagsøger påstande under den foreliggende sag angår ikke et ”lejlig-hedsvist samarbejde” med efterretningstjenesterne om andre forhold, men et længerevarende samarbejde i forbindelse med hans rejser til Syrien i 2013 og
6. Højesteret finder, at det ikke kan udelukkes, at det kan få betydning for, 20 om han kan få genoptaget den spanske straffedom, hvis det kan lægges til grund, at der har været et sådant samarbejde. Under de nævnte omstændigheder – herunder navnlig, at den spanske højeste-ret som følge af de danske myndigheders registrering af Appellant, tidligere Sagsøger i SIS og oplysningen om dansk politis nægtelse af at have samarbejdet med ham lagde til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke var en af de personer, som rent faktisk samarbejdede med de danske myndigheder i bekæmpelsen af terror – finder Højesteret, at Appellant, tidligere Sagsøger har en retlig interesse i at få fastslået, om der har foreligget et samarbejde mellem ham og efterretningstjenesterne som hævdet af ham. Der er således undtagelsesvis grundlag for at fravige det helt klare ud-gangspunkt om, at der i almindelighed ikke består en sådan adgang. Bevisvurderingen Appellant, tidligere Sagsøger har under sagen for de danske domstole forklaret bl.a., at han efter sin rejse til Syrien i 2012 blev kontaktet af PET i december 2012, mens han afsonede en fængselsstraf i Kalundborg Arrest. Den ene af de personer, der kontaktede ham, var Person 19, der blev hans kildefører i PET. Der blev på mødet indgået aftale om, at PET ville støtte den gruppe, Ka-taib Al Iman (”Troens Brigade”), som han havde tilsluttet sig i Syrien, mod at han skulle give PET oplysning om de danske syrienskrigere. Appellant, tidligere Sagsøger har desuden forklaret, at han ville modtage 20.000 kr. om må-neden fra PET, som tillige ville støtte hans gruppering med udstyr. Han blev betalt kontant, bortset fra en overførsel på 3.293,96 USD via Western Union den
7. maj
8. Han rejste til Syrien to gange i 2013, og ved hjemkomsterne identi-ficerede han over for PET de danske syrienskrigere, han havde mødt under rej-serne. Appellant, tidligere Sagsøger har endvidere forklaret, at samarbejdet overgik til FE inden hans fjerde rejse mod Syrien i
9. Samarbejdet skulle ske på samme vilkår vedrørende honorar og informationer. Han modtog sit honorar fra FE i kontan-ter bortset fra en overførsel på 2.659,76 USD den
10. maj 2014 via Western Union. Han var ikke i Syrien under den fjerde rejse, men overleverede udstyr til sin gruppe i den tyrkiske by Hatay. Han opholdt sig i Tyrkiet i juni 2014, hvor han blev anholdt og udvist. Appellant, tidligere Sagsøger har tillige forklaret, at han i 2015 blev kontaktet af tjenesterne igen, hvor han afviste sin kildeførers anmodning om at rejse til Syrien på ny, idet FE ønskede, at han under denne rejse skulle tilslutte sig Islamisk Stat. Han ville gerne tage til Syrien igen, men ville ikke tilslutte sig Islamisk Stat, da hans hidtidige gruppe var imod Islamisk Stat, og da det ville være for farligt. Heref-ter ophørte samarbejdet med efterretningstjenesterne. 21 Appellant, tidligere Sagsøger har om forløbet efter overførslen til afsoning i Danmark forkla-ret bl.a., at han blev kørt direkte fra lufthavnen i Danmark til et møde med sine tidligere kildeførere fra FE. Under sin afsoning i Danmark fik han besøg af to repræsentanter fra FE, der gav ham 10.000 kr. i kontanter. Advokat Vidne 6 har forklaret bl.a., at han som advokat for Appellant, tidligere Sagsøger var til stede i lufthavnen i Danmark i december 2020, da Appellant, tidligere Sagsøger ankom i forbindelse med sin overførsel til afsoning i Danmark. Han deltog i modtagelsen af Appellant, tidligere Sagsøger efter aftale med efterretningstjenesterne, som også var til stede i lufthavnen. Tjenesterne ville tage imod Appellant, tidligere Sagsøger, men advokaten måtte ikke deltage i det møde, der efterfølgende blev afholdt mellem Appellant, tidligere Sagsøger og tjenesterne. Han har som advokat for Appellant, tidligere Sagsøger deltaget i 13 møder med personer fra ledelseslaget hos efterretningstjene-sterne, hvor man drøftede det erstatningskrav, som han ville fremsætte eller havde fremsat mod tjenesterne på vegne af Appellant, tidligere Sagsøger. Erstatningskravet byggede på, at de danske efterretningstjenester havde handlet ansvarspådrag-ende ved bl.a. ikke at have oplyst de spanske myndigheder om, at Appellants, tidligere Sagsøger tilslutning til Kataib Al Iman skete efter aftale med efterretningstjene-sterne. Han havde på møderne en opfattelse af, at man kunne nå en løsning. Der er desuden afgivet forklaring af flere andre vidner, og Appellant, tidligere Sagsøger har fremlagt en lydfil med en optagelse af en samtale mellem ham og en person, som efter det oplyste skulle være Person
11. Appellant, tidligere Sagsøger har som nævnt forklaret, at Person 19 var hans kildefø-rer i PET. Der er endelig fremlagt en række avisartikler om sagen, der på baggrund af oplysninger fra såvel navngivne som anonyme kilder og angiveligt lækkede dokumenter fra efterretningstjenesterne beskriver et samarbejde mellem Appellant, tidligere Sagsøger og tjenesterne. Højesteret finder efter en samlet vurdering af de afgivne forklaringer og det materiale, der er fremlagt i sagen, at Appellant, tidligere Sagsøger har bevist, at han i forbin-delse med sine rejser til Syrien i 2013 og 2014 samarbejdede med efterretnings-tjenesterne, og at han modtog honorar og andre ydelser til gengæld for at levere oplysninger om danske syrienskrigere til efterretningstjenesterne. THI KENDES FOR RET: Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste skal aner-kende, at Appellant, tidligere Sagsøger i forbindelse med sine rejser til Syrien i 2013 og 2014 samarbejdede med efterretningstjenesterne, og at han modtog honorarer og an- 22 dre ydelser til gengæld for at levere oplysninger om danske syrienskrigere til efterretningstjenesterne. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste solidarisk betale 500.000 kr. til statskassen. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 02-09-2025 kl. 12:00 Modtagere: Indstævnte Forsvarets Efterretningstjeneste, Advokat (H) Tomas Ilsøe Andersen, Advokat (H) René Offersen, Indstævnte Politiets Efterretningstjeneste, Appellant, tidligere Sagsøger