Højesteretten ophæver landsrettens dom og stadfæster byrettens dom i sag om beslaglæggelse af køretøj i forbindelse med vanvidskørsel

Beslaglæggelse af bil på grund af vanvidskørsel ophævet Beslaglæggelse af en leaset bil hos en lille erhvervsvirksomhed på grund af en ansats vanvidskørsel blev ophævet Sag 23/2025 Kendelse afsagt den 25. august 2025 Anklagemyndigheden mod Virksomhed ApS Virksomhed ApS, som er lille virksomhed, der kører limousinekørsel, havde leaset en Mercedes-Benz til brug for virksomhedens limousinekørsel. Efter en ansat chauffør i Virksomhed ApS kørte såkaldt vanvidskørsel i bilen, blev bilen beslaglagt. Sagen angik, om beslaglæggelsen af bilen skulle ophæves, fordi det måtte antages at være uforholdsmæssigt indgribende overfor Virksomhed ApS at konfiskere bilen. Det indebærer en helhedsvurdering af, dels om det var helt upåregneligt for Virksomhed ApS at bilen ville blive brugt til vanvidskørsel, dels om adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende over for chaufføren var tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskationen ikke var uforholdsmæssigt indgribende. Højesteret tiltrådte af de grunde, som var anført af byretten og tiltrådt af landsretten, at det var godtgjort, at Virksomhed ApS havde udvist en sådan agtpågivenhed, som kan forventes af selskabet som arbejdsgiver i forbindelse med ansættelsen af chaufføren og udlån af bilen. Højesteret udtalte endvidere, at det var et nødvendigt led i Virksomhed ApS' virksomhed at benytte ansatte chauffører, at Virksomhed ApS ikke ville kunne betale erstatningskravet fra leasinggiver som følge af konfiskation af bilen, og at selskabet derfor ville gå konkurs, hvis der skete konfiskation af den beslaglagte bil. Virksomhed ApS ville endvidere ikke kunne vælte tabet over på sine kunder. Den ansatte chauffør kunne muligvis erstatte selskabets tab over en længere periode, men ikke på nuværende tidspunkt. Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at det måtte anses for behæftet med betydelig usikkerhed, om Virksomhed ApS' adgang til at gøre et erstatningskrav gældende over for den ansatte chauffør var tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskation var uforholdsmæssigt indgribende over for Virksomhed ApS. På den baggrund og efter oplysningerne om den agtpågivenhed, som Virksomhed ApS havde udvist ved ansættelse af chaufføren, og om de økonomiske konsekvenser for virksomheden af en eventuel konfiskation, konkluderede Højesteret, at der var grund til at antage, at konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende for Virksomhed ApS. Højesteret ophævede derfor beslaglæggelsen. Landsretten var nået til et andet resultat.