Obsah (4)

§ 38§ 17§ 16§ 15

RETTEN I HOLBÆK DOM afsagt den 12. juni 2023 Sag BS-48469/2021-HBK Mandatar DANSK METALARBEJDERFORBUND for Sagsøger (advokat Nicolai Westergaard) mod Sagsøgte A/S (advokat Kristian Svith) Denne afgøre

”) regler og idet Sagsøgte A/S har indført nye arbejdsgange efter ulykken. Sagsøgte A/S har pådraget sig et erstatningsansvar ved ikke at have planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet således, at det var fuldt sikkerheds-og sundhedsmæssigt forsvarligt, jf.

§ 38, stk.

1. Sagsøgte A/S har forsømt at overholde denne pligt ved; 1) ikke at have tilrettelagt arbejdsprocessen omkring håndtering af metalplader så-ledes, at disse ikke frembrød en fare ved nedstyrtningen fra pladesaksen, eksem-pelvis ved iværksættelse af forudgående afgratning af restpladerne, jf. § 13, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1234 af
2. oktober 2018 om arbejdets udførelse. 2) ikke som minimum at have stillet egnede hjælpemidler til rådighed for Sagsøger, eksempelvis i form af lange arbejdshandsker, med henblik på at fore-bygge risikoen for pådragelsen af læsioner på underarmene/håndleddene ved nedstyrtningen af genstande, jf. § 5, stk. 2, nr. 1 og 4 i bekendtgørelse nr. 1706 af
3. december 2010 om brug af personlige værnemidler, 3) ikke at have givet Sagsøger og arbejdspladsens øvrige medarbejdere den nødvendige instruktion i arbejdets farefrie udførelse, jf.

§ 17, stk.

2, og ved 7 4) ikke at have ført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med Sagsøgers ar- bejde og arbejdet som helhed, med henblik på at arbejdet blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, jf.

§ 16

. Såfremt Sagsøgte A/S på ulykkestidspunktet havde haft indført en procedure om, at alle restplader skulle afgrates efter endt klipning, havde udstyret de ansatte med lange arbejdshandsker eller på anden vis havde tilrettelagt arbejdet på forsvarlig vis, ville ulykken den 10. september 2020 med overvejende sandsynlighed ikke være sket. Sagsøgte A/S har ikke opfyldt sin handlepligt i henhold til

, jf.

§ 15

, ved at have indført et ”TATO” -princip, idet et sådant princip ikke kan flytte arbejdsgivers handlepligt til de ansatte, jf. fx UfR 2021.4217 V. Det kan i det foreliggende tilfælde ikke tillægges nogen betydning at Sagsøger havde forudgående erfa- ring som smed, idet årsagen til ulykken ikke har haft nogen kausal forbindelse til Sagsøgers erfaringsgrundlag og i stedet skal henregnes til Sagsøgte A/S' uforsvarlige arbejdstilrettelæggelse, jf. fx FED 1999.2163 V og UfR 2002.519 H. Sagsøgte A/S har ikke løftet sin bevisbyrde for, at Sagsøger har forøvet egen skyld i forbindelse med ulykken og der er derfor ikke grundlag for at nedsætte kravet helt eller delvist. …” Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument anført: ”… Det gøres gældende, at det påhviler sagsøger at bevise, at Sagsøgte A/S har handlet ansvarspådragende i forbindelse med arbejdsulykken den

1. september 2020, og derved har forårsaget sagsøgers personskade. Det bestrides, at sagsøger har løftet denne bevisbyrde. Det bestrides, at sagsøgtes eventuelle erstatningsansvar skal vurderes ud fra en skærpet culpavurdering. Sagsøger er uddannet smed, og havde på tidspunktet for ulykken arbejdet som smed i næsten 40 år. Det gøres derfor gældende, at sagsøger må betragtes som en yderst erfaren inden-for sit fag. 8 Det bestrides derfor, at der kan stilles krav om, at sagsøgtes skulle instruere sagsø-ger inden han skulle udføre sædvanlige arbejdsopgaver, eller at sagsøgte skulle føre tilsyn med sagsøgers arbejde. Sagsøgte henviser i den forbindelse til Højeste-rets dom af
2. april 2012 (U2012.2322H). Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgte havde en berettiget forventning om, at sagsøger burde kunne varetage opgaver, som er sædvanlige for en uddan-net smed. Det gøres gældende, at den opgave, som sagsøger skulle udføre på tidspunktet for ulykken, var en meget simpel opgave for en uddannet smed. Dette har sagsøger li-geledes selv bekræftet i sine processkrifter. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøger havde fået instruktion i brug af pla-desaksen, som sagsøger anvendte, da ulykken skete. Sagsøger var blevet tildelt sikkerhedshandsker, som sikrede, at sagsøger kunne holde på stålpladerne uden at skære sig. Det bestrides, at handskerne ikke gav den fornødne sikkerhed. Det gøres i den forbindelse gældende, at formålet med hand-skerne var at sikre mod, at medarbejderne skærer sig, når de holder på pladerne. Handskerne var ikke beregnede til at sikre mod nedstyrtende genstande. Sagsøgte forstår sagsøgers anbringender således, at sagsøger er af den opfattelse, at sagsøgte har handlet i strid med reglerne i arbejdsmiljøloven, fordi stålpladen, som sagsøger skulle arbejde med, ikke var afgratet. Dette bestrides. Det bemærkes i den forbindelse, at Arbejdstilsynet ikke har haft bemærkninger til eller givet strakspåbud i forhold til, at pladerne ikke var afgratet inden beskærin-gen/klipningen. Arbejdstilsynet havde alene bemærkninger til nedstyrtningsfaren. Arbejdstilsynet betragtede strakspåbuddet som efterkommet, efter sagsøgte havde gjort medarbejderne opmærksom på at være påpasselige, huske at spørge om hjælp, og minde medarbejderne om, at der var rulleborde, trucks og kraner til rå-dighed. Herudover hang sagsøgte en seddel op med påmindelse om disse forhold samt med påmindelse om at pladerne skal afgrates. Det bemærkes i den forbindelse, at sedlens beskrivelse om, at pladerne altid skal afgrates, hele tiden har været praksis hos sagsøgte. Det gøres gældende, at sagsøgte, ved at efterkomme af Arbejdstilsynets strakspå-bud, alene gjorde medarbejderne opmærksom på forhold, som allerede var fast 9 praksis hos sagsøgte, og en arbejdsgang som medarbejderne allerede var instrue-rede i. Sagsøgte har således ikke foretaget nogle tiltag, men blot oplyst til Arbejdstilsynet, at medarbejderne blev påmindet om forhold, som de allerede var bekendt med. Det bestrides derfor, at det på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud kan læg-ges til grund, at forholdene hos sagsøgte var i strid med arbejdsmiljøloven. Det bestrides, at pladerne skulle have været afgratet inden beskæringen. Det be-mærkes i den forbindelse, at man først afgrater pladerne efter de er skåret færdigt, idet pladerne, efter at være skåret til, altid vil få skarpe kanter. Det er derfor ikke muligt undgå at skulle arbejde med en plade med skarpe kanter i forbindelse med en beskæring. Medarbejderne skal derfor arbejde med handskerne indtil pladerne er færdigskå-rede, og herefter afgrate pladerne, hvorefter medarbejderne på forsvarlig vis kan arbejde uden handsker. Det bestrides som udokumenteret, at en forudgående afgratning af pladerne ville have forhindret ulykken. I den forbindelse bemærkes det, at det er uvist, om lange handsker ville kunne forhindre en faldende plade. Herudover skal det bemærkes, at sagsøger var i gang med at beskære/klippe en plade, hvorfor der ville frem-komme to skarpe sider efter beskæringen, hvorved faren ved nedstyrtning ville være den samme, som i indeværende tilfælde. Det gøres gældende, at der ikke generelt har været problemer sagsøgtes arbejds-metode. Sagsøgte henviser i den forbindelse til, at det fremgår af både bilag B og C, at der alene har været en enkelt bemærkning i forhold til ulykkesfarer i 2016, jf. bi-lag B (side 2), og to bemærkninger i 2019, ud af 50 medarbejdere. Ingen af disse vedrørte opgaver tilsvarende den sagsøger udførte i forbindelse med ulykken, og ingen af forholdene har medført sygemelding, jf. bilag C (side 2). Det gøres gældende, at sagsøger har udsat sig selv for en betydelig risiko for per-sonskade, da han greb ud efter den skarpe stålplade. Det er i den forbindelse sagsøgtes opfattelse, at sagsøger burde være bekendt med, at man ikke griber ud efter skarpe genstande. Det bemærkes i den forbindelse, at stålpladen ikke har haft en værdi som ændrer på dette. Det bemærkes endvidere, at sagsøger må formodes ikke at have taget sig den tid han havde brug for, idet sagsøger ikke formåede at placere pladen korrekt på ar-mene til maskinen. 10 Det gøres derfor gældende, at sagsøger har udvist egen skyld, da han ikke udførte arbejdsopgaven ordentligt og efterfølgende greb ud efter den skarpe stålplade, i stedet for blot at lade den falde. En eventuel erstatning bør som følge heraf bortfalde eller nedsættes med minimum en tredjedel. Sagsøgers erstatningsopgørelse: Sagsøgte har ikke indvendinger til sagsøgers erstatningsopgørelse på det forelig-gende grundlag. Det bemærkes imidlertid, at sagsøgers erstatningsopgørelse med overvejende sandsynlighed vil vise sig at skulle tilrettes, efter Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring har truffet afgørelse om erhvervsevnetabserstatning. Sagsøger vil med overvejende sandsynlighed få tilkendt løbende erhvervsevnetab-serstatning med tilbagevirkende kraft, regnet fra tidspunktet hvor sagsøger modtog ressourceforløbsydelse. Sagsøger må altså formodes at få tilkendt en løbende erstatning med virkning fra maj
3. Det er derfor overvejende sandsynligt, at sagsøgers krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste helt vil bortfalde, eller skal reduceres betydeligt, efter Arbejdsmar-kedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om erhvervsevnetab. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Efter de foreliggende oplysninger lægger retten til grund, at håndteringen af den metalplade, der forvoldte arbejdsulykken, var en helt sædvanlig og ukom-pliceret arbejdsopgave for en uddannet smed. Ulykken gav anledning til et strakspåbud om sikring mod nedstyrtende emner ved pladesaksen, og Arbejdstilsynet accepterede efterfølgende virksomhedens tilbagemelding om, at påbuddet var efterkommet ved opklæbning af en seddel på maskinen med sikkerhedsanvisninger. Arbejdstilsynet fandt ikke anledning til at påtale den konkrete arbejdsgang, som Sagsøger havde fulgt, i relation til håndtering af metalpladerne. 11 Henset til arbejdsopgavens sædvanlige og ukomplicerede karakter og Sagsøgers mangeårige erfaring med den konkrete arbejdsopgave sammenholdt med, at Arbejdstilsynet ikke har fundet anledning til at påtale den konkrete arbejdsgang, er det ikke godtgjort, at Sagsøgte A/S har udvist ansvar-spådragende adfærd. Sagsøgte A/S frifindes derfor. Sagsøgte A/S har vundet sagen og skal derfor tillægges sagsomkostninger. Da Sagsøger har fri proces, betales sagsomkostningerne af statskassen. Efter sagens værdi og forløb fastsættes sagsomkostningerne til 70.000 kr., der dækker udgifterne til advokatbistand. Sagsøgte A/S er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte A/S frifindes. Statskassen skal til Sagsøgte A/S betale sagsomkostninger med 70.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 12-06-2023 kl. 12:00 Modtagere: Mandatar DANSK METALARBEJDERFORBUND, Sagsøger, Sagsøgte A/S, Advokat (H) Nicolai Westergaard, Advokat (H) Kristian Svith