← Danmark

ECLI:DK:SVE:2023:BS0000006256 Sag om beskatning af værdien af fri bil og splitleasing

RETTEN I SVENDBORG DOM afsagt den

  1. juni 2023 Sag BS-26535/2021-SVE Sagsøger (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (advokat Alexander Rosendal Boisen) og Sag BS-40834/2021-SVE Sagsøger ApS (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (advokat Alexander Rosendal Boisen) Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer
  2. Sagens baggrund og parternes påstande Retten i Svendborg har modtaget sagen anlagt af Sagsøger den
  3. juli
  4. Københavns Byret har den
  5. oktober 2021 henvist sagen anlagt af 2 Sagsøger ApS til Retten i Svendborg, der den
  6. oktober 2021 har besluttet at sambehandle sagerne. Sagerne vedrører beskatning af værdien af fri bil og splitleasing. Sagsøger har nedlagt en principal påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelser for indkomståret 2013 nedsættes med 700.937 kr., for indkomståret 2014 nedsættes med 557.085 kr., og for indkomståret 2015 nedsættes med 355.108 kr., subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at behandlingen af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2015 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagsøger ApS har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke er grundlag for at pålægge Sagsøger ApS indberetningspligt for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 i relation til beskatning af værdien af fri bil i forhold til bilen af mærket Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 1 (tidligere Reg. nr. 2). Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøger har i relation til beløbet på 557.085 kr. for indkomståret 2014 anført, at beskatningen for den første periode – før splitleasing – frem til Sagsøger ApS' salg af bilen til Leasingselskab ApS ved faktura den
  7. maj 2014 udgør 291.855 kr. Forhøjelsesbeløbet vedrørende splitleasing-perioden for indkomståret 2014 udgør herefter 265.230 kr. Skatteministeriet har erklæret sig enig i ovennævnte beregning. Oplysningerne i sagen Dommen indeholder en forkortet sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 3, jf. stk.
  8. Sagsøger ApS er en multinational familievirksomhed, der er ejet 100 % af Sagsøger. Den
  9. oktober 2011 købte Sagsøger ApS bilen af mærket Porsche 911 Turbo som fabriksny for 3.368.825 kr. I hele indkomståret 2013 og frem til den
  10. maj 2014 var bilen ejet af Sagsøger ApS. I samme periode stillede Sagsøger ApS en bil af mærket Mini Countryman til rådighed for Sagsøgers private kørsel. Denne bil blev Sagsøger beskattet af med 7.740 kr. om måneden. I perioden fra den
  11. januar 2013 til den
  12. september 2013 var Sagsøger ligeledes ejer af en anden bil af mærket Porsche Boxster. 3 SKAT foretog i 2014 for indkomstårene 2011 og 2012 på baggrund af indsendte kørselsregnskaber en vurdering af, hvorvidt der var grundlag for beskatning af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, blandt andet i forhold til den omhandlede Porsche 911 Turbo. I den forbindelse fik SKAT tilsendt kopi af kørselsregnskabet for 2011 og 2012, hvoraf følgende fremgår: ”Kørebog for Reg. nr. 2 Bilen anvendes kun erhvervsmæssigt. Dato 2011 Destination km start km kørt 12-okt Forhandler Porsche Danmark Banevingen 6, Kbh N - Adresse 1 Kbh 13-okt Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 14-okt Adresse 2 Svendborg/ Nordea Odense & retur 16-okt Adresse 2 Svendborg - Forhandler Banevingen 6, Kbh N 02-nov Forhandler Banevingen 6, Kbh N - Adresse 2 Svendborg 03-nov Adresse 2 Svendborg/ Danske Bank Flakhaven Odense & retur 05 5 193 198 90 288 483 677 195 194 86 04-nov Adresse 2 Svendborg - Udsyn, Frederiksø & retur 06-nov Adresse 2 Svendborg - Virksomhed A/S 1, Adresse 3, By 06-nov Virksomhed A/S 1 - Adresse 1 Kbh 08-nov Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 09-nov Adresse 2 Svendborg/ Danske Bank Odense & retur 12-nov Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 15 -nov Adresse 1 Kbh - Virksomhed A/S 1, Adresse 3, By 15-nov Virksomhed A/S 1, Adresse 3, By - Adresse 2 Svendborg 16-nov Adresse 2 Svendborg/ Nordea Odense & retur 20 -nov Adresse 2 Svendborg - CPH Airport Kastrup 24-nov CPH Airport Kastrup - Adresse 1- Adresse 2 Svendborg 02-dec Adresse 2 Svendborg - CPH Airport Kastrup - Adresse 1 763 8 771 206 977 27 1004 193 1197 86 1283 192 1475 27 1502 206 1708 90 1798 1993 2197 195 204 203 02-dec Adresse 1 - Adresse 2 Svendborg 05-dec Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 06-dec Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 06-dec Adresse 2 Svendborg/ Danske Bank Odense & retur 09-dec Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh - Kastrup airport 14-dec Kastrup - Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 15-dec Adresse 2 Svendborg - Udsyn, Frederiksø & retur 2400 2593 2786 2978 3064 3268 3471 193 193 192 86 204 203 8 3479 3672 3865 4057 4250 4442 4635 4828 4945 5138 5333 5537 5730 5922 6115 6308 6330 6501 6705 6898 7090 7283 7476 7680 7883 7890 182 8072 8 8080 8255 8448 8654 193 193 192 193 192 193 193 117 193 195 204 193 192 193 193 22 171 204 193 192 193 193 204 203 7 2012 16-jan Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 17-jan Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 19-jan Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 28 -jan Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 30-jan Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 31-jan Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 03-feb Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 06-feb Adresse 1 Kbh - Adresse 4, 3200 Helsinge (Person 1/Fond) og retur 07-feb Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 11-feb Adresse 2 Svendborg - CPH Airport Kastrup 13-feb Kastrup - Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 19-feb Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 23-feb Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 27-feb Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 28-feb Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 29-feb Adresse 2 Svendborg -Nordbakken 2, 5750 Ringe (Lactosan) 29-feb Nordbakken 2, Ringe - Adresse 1 Kbh 05-mar Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 07-mar Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 10-mar Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 12-mar Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 13-mar Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 14-mar Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh - Kastrup airport 01-apr Kastrup - Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 02-apr Adresse 2 Svendborg - Hotel Ærø (GF Ejd selskabet Svendborg) & retur 19-apr Adresse 2 Svbg - Mejlgade 35, 8000 Aarhus C (Kaospiloterne) 19-apr Mejlgade Aarhus - Hasselager Centervej 27, 8260 Viby J (Afrika Safari) 19-apr Hasselager Centervej 27, Viby J - Adresse 2 Svendborg 03-maj Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 04-maj Adresse 1 Kbh - Kastrup Kystvejen 14 - Adresse 2 Svbg 06-maj Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 175 193 206 193 4 08-maj Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 09-maj Adresse 2 Svendborg - Adresse 5 + retur (GF Ejd Adresse 6) 11-maj Adresse 2 Svbg / Danske Bank Flakhaven Odense & retur 12-maj Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 8847 192 9039 9055 9141 16 86 193 16-maj Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 20-maj Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 22-maj Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 31-maj Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh - Kastrup airport 10-jun Kastrup - Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 18-jun Adresse 2 Svendborg - Adresse 7, Esbjerg /Advokatfirma & retur 19-jun Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 20-jun Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 21-jun Adresse 2 Svendborg - Frederiksø & retur 21-jun Adresse 2 Svbg / Danske Bank Flakhaven Odense & retur 22-jun Adresse 2 Svendborg - Bydel & retur (Virksomhed A/S 2 direktion) 25-jun Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 9934 9527 9719 99 12 10116 10319 10670 10863 11056 11063 11149 11217 193 192 193 204 203 351 193 193 7 86 68 192 26-jun Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 27-jun Adresse 2 Svendborg - Advokatfirma /Adresse 8, Viborg & retur 02-jul Adresse 2 Svendborg - Bydel & retur (Afrika Safari møde) 03-aug Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 05-aug Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 07-aug Adresse 2.Svb - Nordre Strandvej 60-62, 7730 Hanstholm & retur (Royal Dan. Fish) 08-aug Adresse 2 Svbg / Danske Bank Flakhaven Odense & retur 09-aug Adresse 2 Svendborg - Udsyn, Frederiksø & retur 10-aug Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 11-aug Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 20-aug Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 21-aug Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 23-aug Adresse 2 Svendborg - Odense P-plads (for samkørsel til Afrika Safari, Aarhus) 13963 26-aug Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 11409 11602 12009 12077 12270 12462 13098 13184 8 13192 13385 13578 13770 193 407 68 193 192 636 86 28-aug Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 26-sep Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh - Kastrup airport 09-okt Kastrup - Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 11-okt Adresse 2 Svendborg - Munkebo & retur (Virksomhed A/S 2) 12-okt Adresse 2 Svendborg - Munkebo & retur (Virksomhed A/S 2) 13-okt Adresse 2 Svendborg - Mid. Sparekasse/Havnegade 21, Middelfart & retur 14-okt Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh - Kastrup airport 29-okt Kastrup - Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 23-nov Adresse 2 Svbg / Danske Bank Flakhaven Odense & retur 25-nov Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 27-nov Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 19-nov Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 29-nov Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 03-dec Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 04-dec Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 07-dec Adresse 2 Svendborg/ Nordea Odense & retur 09-dec Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 11-dec Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 12-dec Adresse 2 Svendborg - OUH/Person 2 & retur 17-dec Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh 19-dec Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 14234 14427 14631 14834 14934 15033 15205 15409 15612 15698 15890 16083 16276 16468 16661 16854 16944 17136 17329 17415 17608 17800 ” 14041 193 193 192 193 78 193 193 204 203 100 99 172 204 203 86 192 193 193 192 193 193 90 192 193 86 193 192 Ved brev af
  13. maj 2014 meddelte SKAT, at man havde gennemgået grundlaget for Sagsøgers skat for 2011 og
  14. SKAT fremkom i den forbindelse ikke med forslag til ændringer i relation til bilen. I brevet bemærkede SKAT føl-gende: ”Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.” Den
  15. maj 2014 blev bilen af mærket Porsche 911 Turbo solgt til Leasingselskab ApS for 1.823.183 kr. Det fremgår af fakturaen, at kilo-meter-standen var 32.000 km. I forbindelse med salget blev bilen synet to gange. Det fremgår af oplysninger fra Færdselsstyrelsen, at bilen blev synet den
  16. maj 2014 og derefter blev synet den
  17. juni
  18. Ved begge syn var kilometer-standen ifølge Færdselsstyrelsen på 32.000 km. 5 Følgende fremgår af en kørebog for perioden fra den
  19. januar 2013 til den
  20. maj 2014: ” Kørebog for Reg. nr. 2 Bilen anvendes kun erhvervsmæssigt 2013 Kørsel fra/til 31 01 Adresse 2/Paarup Kirke/Adresse 2 18 02 Adresse 2/ Adresse 9, Østerbro /Adresse 1 19 02 Adresse 1/ Adresse 2 19 02 Adresse 2/Albani Torv/Adresse 2 20 02 Adresse 2/Adresse 1/Adresse 10, Østerbro /Adresse 1 22 02 Adresse 1/Adresse 2 25 02 Adresse 2/Adresse 1/Adresse 2 26 02 Adresse 2/Metaphor, Nørrebrogade, Vejle/Hanstholm/Adresse 2 01 03 Adresse 2/Adresse 1 km start km kørt 17800 102 17902 18105 18298 18396 18615 18808 19186 19932 203 193 98 219 193 378 746 174 03 03 Adresse 1/Adresse 2 07 04 Adresse 2/Adresse 1 20106 20279 173 173 09 04 Adresse 1/Adresse 2 23 05 Adresse 2/Søren Nymarksvej, Aarhus/Adresse 2 25 05 Adresse 2 / Adresse 1 20452 20646 21014 194 368 193 27 05 Adresse 1 / Adresse 10, Østerbro/ Adresse 2 30 05 Adresse 2/Ndr Strandvej, Hanstholm via Viborg/Adresse 2 01 06 Adresse 2/Steensgaard, Millinge/Adresse 2 02 06 Adresse 2/Adresse 1 04 06 Adresse 1/Adresse 2 07 06 Adresse 2/Flintholm/Søren Nymarksvej/Flintholm/Adresse 2 10 06 Adresse 2/Adresse 10, Østerbro /Adresse 1 21207 21420 22170 22242 22412 22580 22990 213 750 72 170 168 410 213 11 06 Adresse 1/Adresse 2 11 06 Adresse 2/Tranekær Slot, Langeland/Adresse 2 11 06 Adresse 2 / Adresse 1 12 06 Adresse 1/ Kastrup lufthavn 13 06 Kastrup lufthavn /Adresse 1 14 06 Adresse 1 /Adresse 9, Østerbro /Adresse 2 15 06 Adresse 2/Læssøegade 215, Odense/Adresse 2 17 06 Adresse 2/ Adresse 1 / Adresse 11, Frederiksberg/ Adresse 1 23203 23396 23456 194 23650 10 23660 10 23670 23884 23990 193 60 21 06 Adresse 1 / Adresse 2 29 07 Adresse 2 / Adresse 1 24208 24403 195 193 30 07 Adresse 1/Adresse 3, By /Adresse 2 01 08 Adresse 2/Albanie Torv/Adresse 2 05 08 Adresse 2/Algade, Middelfart/Adresse 2 18 08 Adresse 2/Adresse 1 20 08 Adresse 1/Vestre Stationsvej, Rungsted/Adresse 2 21 08 Adresse 2/Flintholm/Adresse 2 22 08 Adresse 2/Ndr Strandvej, Hanstholm/Adresse 2 27 08 Adresse 2/Adresse 1/Adresse 2 09 09 Adresse 2/ Adresse 10, Østerbro/ Adresse 1 / Kastrup Lufthavn 14 09 Kastrup Lufthavn/Adresse 2 19 09 Adresse 2/Adresse 1 / Adresse 9, Frederiksberg/ Banevingen 26 09 Banevingen / Adresse 1 28 09 Adresse 1 / Adresse 9, Østerbro/ Adresse 1 29 09 Adresse 1/Odense/Adresse 2 15 10 Adresse 2 / Adresse 1 16 10 Adresse 1/Kastrup 20 10 Kastrup/ Adresse 1 21 10 Adresse 1 / Banevingen mv / Adresse 1 22 10 Adresse 1 /Adresse 2 22 10 Adresse 2/Egeskov Slot/Adresse 2 25 10 Adresse 2/Egeskov Slot/Adresse 2 30 10 Adresse 2/Lille Tornnbjerg Vej/Adresse 2 31 10 Adresse 2/Vestergade/Adresse 2 01 11 Adresse 2/Odense/Adresse 2 01 11 Adresse 2/Egeskov Slot-Flintholm Gods/Adresse 2 25 11 Adresse 2/Adresse 1 24596 24830 24928 213 25141 25334 25566 25594 26256 26642 26889 27084 27291 27297 15 27312 232 27544 195 27739 11 27750 10 27760 48 27808 194 28002 28042 28082 28166 28264 28366 51 28417 234 98 214 106 218 193 232 28 662 386 247 195 207 6 40 40 84 98 102 194 26 11 Adresse 1/Adresse 9, Frederiksberg/Adresse 2 28611 204 6 26 11 Adresse 2/Albanie Torv/Adresse 2 28 11 Adresse 2/Flintholm Gods/Adresse 2 03 12 Adresse 2/Vestergade/Adresse 2 04 12 Adresse 2/Flintholm/Adresse 2 28815 92 28907 28 28935 100 29035 27 29035 27 29062 11 .262 2014 Kørsel fra/til 12 01 Adresse 2/Torvet-Rådhus/Adresse 2 07 02 Adresse 2/Walmob, Volmers Plads, Vejle/Adresse 2 25 02 Adresse 2/Ndr Strandvej-Hanstholm via Vlborg/Adresse 2 13 03 Adresse 2/Adresse 1 km start km kørt 29062 16 29078 29359 30017 14 03 Adresse 1/Banevingen-Porsche/Adresse 1 14 03 Adresse 1/Adresse 2 02 04 Adresse 2/Udsyn-Frederiksøen/Adresse 2 07 04 Adresse 2/Adresse 1 07 - 13 04 Udlånt til kunde, Person 3 - afleveret Adresse 2 22 04 Adresse 2/Adresse 1 23 04 Adresse 1/ Kastrup Lufthavn 01 05 Kastrup/ Adresse 1/Adresse 2 18 05 Adresse 2 / Adresse 1 19 05 Adresse 1/Adresse 2 24 05 Adresse 2 / Adresse 1 28 05 Adresse 1 / Kalkbrænderiløbskaj 6a (Frihavnen) Herefter er bilen solgt til Leasingselskab ApS som har kørt den til Sverige og omregistreret den 281 658 195 30212 22 30234 194 30428 8 30436 193 30629 1447 32076 193 32269 10 32279 204 32483 32676 32870 33063 5 193 194 193 33068 4 . 006 Dernæst kører bilen iht split-leasing aftale. For resten af 2014 og 2015 henvises til elektroniske kørebøger baseret på GPS sporing. I de elektroniske kørebøger mangler dog den første tur frem til GPS sporingen begynder at virke hvilket er: 18 06 Kalkbrænderiløbskaj 6a (Frihavnen)/ Adresse 12, Svendborg 33152 198” Til brug for Skatteankestyrelsens behandling af sagen blev der den
  21. februar 2020 af Sagsøger for samme periode som ovenfor fremsendt følgende kørebog, hvor formålet med kørslerne var tilføjet: ” Kørebog for Reg. nr. 2 Bilen anvendes kun erhvervsmæssigt 2013 Kørsel fra/til 31 01 Adresse 2/Paarup Kirke/Adresse 2 18 02 Adresse 2/ Adresse 9, Østerbro /Adresse 1 19 02 Adresse 1/ Adresse 2 19 02 Adresse 2/Albani Torv/Adresse 2 20 02 Adresse 2/Adresse 1/Adresse 10, Østerbro /Adresse 1 22 02 Adresse 1/Adresse 2 25 02 Adresse 2/Adresse 1/Adresse 2 26 02 Adresse 2/Metaphor, Nørrebrogade, Vejle/ Hanstholm/Adresse 2 01 03 Adresse 2/Adresse 1 03 03 Adresse 1/Adresse 2 07 04 Adresse 2/Adresse 1 09 04 Adresse 1/Adresse 2 23 05 Adresse 2/Søren Nymarksvej, Aarhus/ Adresse 2 25 05 Adresse 2 / Adresse 1 27 05 Adresse 1 / Adresse 10, Østerbro/ Adresse 2 30 05 Adresse 2/Ndr Strandvej, Hanstholm via Viborg/ Adresse 2 01 06 Adresse 2/Steensgaard, Millinge/Adresse 2 02 06 Adresse 2/Adresse 1 04 06 Adresse 1/Adresse 2 07 06 Adresse 2/Flintholm/Søren Nymarksvej/Flintholm/ Adresse 2 10 06 Adresse 2/Adresse 10, Østerbro / Adresse 1 11 06 Adresse 1/Adresse 2 11 06 Adresse 2/Tranekær Slot, Langeland/ Adresse 2 11 06 Adresse 2 / Adresse 1 km start km kørt Deloitte - begravelse af vores Revisor Person 4 17800 102 Møder i Fond, møde med Person 5 v/pretotype i Adresse 9 17902 203 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 18105 193 Møde i Danske Bank for Virksomhed A/S 2 18298 98 Møder i Fond, Virksomhed 1 møde med Person 6 på Adresse 10 18396 219 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 18615 193 Møder i Fond mm 18808 378 Møde i Royal Fish i Hansthai, Markting møde i Vejle ved Metaphor Møder i Fond mm 19932 174 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 Møder i Fond mm Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 20452 194 19186 746 20106 20279 Bestyrelsesmøde i Virksomhed A/S 3 20646 368 Møder i Fond mm 21014 193 Møder i Fond, Virksomhed 1 møde med Person 6 på Adresse 10 21207 213 Møde i Royal Fish, Hanstholm pm Ghana forretning og Advokatfirma i Vibori 21420 750 Møde med Steensgaard om udvikling af forretningkoncept 22170 72 Møder i Fond mm 22242 170 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 22412 168 Møde med Dansk Generationsskifte - Afrika Safari invest 22580 410 Møder i Fond, Virksomhed 1 møde med Person 6 på Adresse 10 22990 213 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 23203 193 Møde med Dansk Generationsskifte - Afrika Safari invest 23396 60 Møder i Fond mm 23456 194 173 173 7 12 06 Adresse 1/ Kastrup lufthavn 13 06 Kastrup lufthavn /Adresse 1 14 06 Adresse 1 /Adresse 9, Østerbro /Adresse 2 Kørsel til/fra Lufthavn - forretningsrejse Kørsel til/fra Lufthavn - forretningsrejse Møder i Fond og ved Pretotype, Person 5 på Adresse 9 23650 10 23660 10 23670 214 15 06 Adresse 2/Læssøegade 215, Odense/ Adresse 2 Møde med Nordea bank engagement 23884 106 17 06 Adresse 2/ Adresse 1 / Adresse 11, Frederiksberg/Adresse 1 Møder i Fond, frokost med Person 5 (Fond) 23990 218 21 06 Adresse 1 / Adresse 2 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 24208 195 29 07 Adresse 2 / Adresse 1 Møder i Fond mm 24403 193 30 07 Adresse 1/Adresse 3, By /Adresse 2 Møde i Virksomhed A/S 1 24596 234 01 08 Adresse 2/Albanie Torv/Adresse 2 Møde i Danske Bank for Virksomhed A/S 2 24830 98 05 08 Adresse 2/Algade, Middelfart/Adresse 2 Møde i Middelfart Sparekasse (aktionær) om Fond 24928 213 18 08 Adresse 2/Adresse 1 Møder i Fond mm 25141 193 20 08 Adresse 1/Vestre Stationsvej, Rungsted/ Adresse 2 Møde og frokost med Virksomhed 2, Person 7 (Formand Fond) 25334 232 21 08 Adresse 2/Flintholm/Adresse 2 Møde med Dansk Generationsskifte - Afrika Safari invest 25566 28 22 08 Adresse 2/Ndr Strandvej, Hanstholm/ Adresse 2 Møde i Royal Fish, Hanstholm om Ghana forretning 25594 662 27 08 Adresse 2/Adresse 1/Adresse 2 Møder i Fond mm 26256 386 09 09 Adresse 2/ Adresse 10, Østerbro/ Adresse 1 / Kastrup Lufthavn Møde ved Virksomhed 1 på Adresse 10, møde i Fond og Lufthavn 26642 247 14 09 Kastrup Lufthavn/Adresse 2 Kørsel til/fra Lufthavn forretningsrejse 26889 195 19 09 Adresse 2/Adresse 1 / Adresse 9, Frederiksberg/ Banevingen Møder i Fond, Service Porsche Banevingen mm 27084 207 26 09 Banevingen / Adresse 1 Porsche til Fond 27291 6 28 09 Adresse 1 / Adresse 9, Østerbro/ Adresse 1 Møde Pretotype med Person 5 (med stifter Fond) 27297 15 29 09 Adresse 1/Odense/Adresse 2 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 via Odense, Danske Bank 27312 232 15 10 Adresse 2 / Adresse 1 Møder i Fond mm 27544 195 16 10 Adresse 1/Kastrup Kørsel til/fra Lufthavn - forretningsrejse 27739 11 20 10 Kastrup/ Adresse 1 Kørsel til/fra Lufthavn - forretningsrejse 27750 10 21 10 Adresse 1 / Banevingen mv / Adresse 1 Kørsel til Porsche 27760 48 22 10 Adresse 1 /Adresse 2 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 27808 194 22 10 Adresse 2/Egeskov Slot/Adresse 2 Foredrag om Ledelse forberedelse på Egeskov Slot 28002 40 25 10 Adresse 2/Egeskov Slot/Adresse 2 Foredrag om Ledelse med TV2 Steffen Brandt på Egeskov Slot 28042 40 30 10 Adresse 2/Lille Tornnbjerg Vej/Adresse 2 Interview DR Fyn (program DR Cafe Snak) 28082 84 31 10 Adresse 2/Vestergade/Adresse 2 Møde i Danske Bank om bankengagement i vores selskaber 28166 98 01 11 Adresse 2/Odense/Adresse 2 Møde i Danske Bank om bankengagement i vores selskaber 28264 102 01 11 Adresse 2/Egeskov Slot-Flintholm Gods/ Adresse 2 Møde med Dansk Generationsskifte - Afrika Safari invest 28366 51 25 11 Adresse 2/Adresse 1 Møder i Fond mm 28417 194 26 11 Adresse 1/Adresse 9, Frederiksberg/Adresse 2 Møder i Fond mm. Pretotype Person 5 i Adresse 9 28611 204 26 11 Adresse 2/Albanie Torv/Adresse 2 Møde i Danske Bank om bankengagement i vores selskaber 28815 92 28 11 Adresse 2/Flintholm Gods/Adresse 2 Møde med Dansk Generationsskifte - Afrika Safari invest 28907 28 03 12 Adresse 2/Vestergade/Adresse 2 Møde i Danske Bank om bankengagement i vores selskaber 28935 100 04 12 Adresse 2/Flintholm/Adresse 2 Møde med Dansk Generationsskifte - Afrika Safari invest 29035 27 29062 1.262 2014 Kørsel fra/til 12 01 Adresse 2/Torvet-Rådhus/Adresse 2 Møde på Rådhuset om UDSYN og havnen 29062 16 07 02 Adresse 2/Walmob, Volmers Plads, Vejle/ Adresse 2 Møde om Virksomhed A/S 3 med stifter fra Walmob 29078 25 02 Adresse 2/Ndr Strandvej-Hanstholm via Vlborg/ Adresse 2 Møde i Royal Fish, Hanstholm om Ghana fabrik/investering 29359 658 13 03 Adresse 2/Adresse 1 Møder i Fond mm 30017 195 km start km kørt 281 14 03 Adresse 1/Banevingen-Porsche/Adresse 1 Møde Porsche 30212 22 14 03 Adresse 1/Adresse 2 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 30234 194 02 04 Adresse 2/Udsyn-Frederiksøen/Adresse 2 Møde i UDSYN 30428 8 07 04 Adresse 2/Adresse 1 Møder i Fond mm 30436 193 07 - 13 04 Udlånt til kunde, Person 3 - afleveret Adresse 2 Kunde i Virksomhed A/S 2 30629 1447 22 04 Adresse 2/Adresse 1 Møder i Fond mm 32076 193 23 04 Adresse 1/ Kastrup Lufthavn Kørsel til/fra Lufthavn – forretningsrejse 32269 10 01 05 Kastrup/ Adresse 1/Adresse 2 Kørsel til/fra Lufthavn - forretningsrejse 32279 204 18 05 Adresse 2 / Adresse 1 Møder i Fond mm 32483 193 19 05 Adresse 1/Adresse 2 retur kørsel til Virksomhed A/S 2 32676 194 24 05 Adresse 2 / Adresse 1 Møder i Fond mm 32870 193 28 05 Adresse 1 / Kalkbrænderiløbskaj 6a (Frihavnen) Afleveret bil til Leasingselskab ApS 33063 5 Herefter er bilen solgt til Leasingselskab ApS som har kørt den til Sverige og omregistreret den 33068 4 . 006 Dernæst kører bilen iht split-leasing aftale. For resten af 2014 og 2015 henvises til elektroniske kørebøger baseret på GPS sporing. I de elektroniske kørebøger mangler dog den første tur frem til GPS sporingen begynder at virke hvilket er: 18 06 Kalkbrænderiløbskaj 6a (Frihavnen)/ Adresse 12, Svendborg 33152 198” Den
  22. juni 2014 indgik Sagsøger ApS og Sagsøger en 1-årig leasingaftale med Leasingselskab ApS vedrørende samme Porsche 911 Turbo, der i samme forbindelse blev omregistreret, så den fik Reg. nr.
  23. Leasin-gaftalerne var indeholdt i ét aftaledokument. Ved kontraktindgåelsen blev den forventede årlige kørsel anslået til henholdsvis 80 % erhvervsmæssig kørsel og 20 % privat kørsel. Baseret på kørselsestimatet blev det samlede leasingbeløb 8 ved kontraktstart på 325.025 kr. fordelt med henholdsvis 260.020 kr. til Sagsøger ApS og 65.005 kr. til Sagsøger, som blev opkrævet ved faktu-raer af
  24. juni
  25. Leasingselskab ApS fakturerede herefter løbende de to leasingtagere individu-elt for de respektive leasingydelser med henholdsvis 21.992 kr. til Sagsøger ApS og 5.498 kr. til Sagsøger. Den
  26. juni 2015 blev der indgået aftale om en forlængelse af leasingaftalerne på 3 måneder. Aftalerne var også her indeholdt i ét aftaledokument, idet den estimerede kørselsfordeling som før var anslået til henholdsvis 80 % erhvervs-mæssig kørsel og 20 % privat kørsel. Ved faktura af
  27. september 2015 solgte leasingselskabet bilen til Sagsøger ApS for 525.000 kr. I perioden fra den
  28. juni 2014 til den
  29. september 2015 blev der ført elektro-niske kørebøger baseret på GPS-tracking. Fordelingen mellem erhvervskørsel og privatkørsel fremgår af dette skema: MÅNED Juni 2014 Juli 2014 August 2014 September 2014 Oktober 2014 November 2014 December 2014 Januar 2015 Februar 2015 Marts 2015 April 2015 Maj 2015 Juni 2015 Juli 2015 August 2015 September 2015 Gennemsnitligt antal kørte km FAKTISKE KM ERHVERV 60 % 69 % 78% 89 % 61% 79 % 81% 62 % FAKTISKE KM PRIVAT 40% 31% 22% 11% 39% 21% 19% 38% 75% 90 % 77 % 43 % 81% 81% 87% 94 % 25% 10% 23% 57% 19% 19% 13% 6% 393/16=24 % Der er fremlagt et kørse lsregnskab for perioden fra den
  30. juni 2014 ind til den
  31. september 2015, hvo r Porschen blev splitleaset. Det er i regnskabet a ngivet, hvorfra og hvortil der e r kørt erhvervsmæssigt, men der er ikke angivet noget formål med de erhverv smæssige kørsler. 9 Til brug for Skatteankestyrelsens behandling af sagen blev der den
  32. februar 2020 af Sagsøger for samme periode som ovenfor fremsendt et sup-plerende kørselsregnskab, hvor formålet med de erhvervsmæssige kørsler var angivet. I dette kørselsregnskab er der fra den
  33. marts 2015 til og med den
  34. marts 2015 i forbindelse med angivelse af kørsler fra forskellige adresser anført føl-gende: ”Sagsøger på forretningsrejse – bil udlånt til Vidne 1 Holdingselskab ApS, New York” . Det er samtidig i det oprindelige kørselsregnskab anført, at det er Sagsøger, der er chauffør. I det supplerende kørselsregnskab er de omhandlede kørsler fra den
  35. marts 2015 til og med den
  36. marts 2015 angivet som erhvervsmæssige kørsler. Leasingselskab ApS udfærdigede slutafregninger for den
  37. leasingperiode fra juni 2014 til juni 2015 baseret på de faktiske kørte kilometer henholdsvis erhvervsmæssigt og privat. Ved faktura af
  38. juni 2015 blev Sagsøger af leasingselskabet opkrævet 32.160,09 kr., mens der blev udstedt en kreditnota af
  39. juni 2015 til Sagsøger ApS på 45.696,65 kr. Leasingselskab ApS udfærdigede slutafregninger for den
  40. leasingperiode fra juni 2015 til september 2015 udregnet på samme måde som ovenfor anført. Ved faktura af
  41. september 2015 blev Sagsøger ApS af leasingselskabet opkrævet 16.753,85 kr., mens der blev udstedt en kreditnota af
  42. juni 2015 til Sagsøger på 21.038,33 kr. SKAT traf den
  43. april 2018 afgørelse, hvorefter grundlaget for Sagsøgers skat blev ændret blandt andet vedrørende værdien af fri bil. Beskatningen af bilen af mærket Porsche 911 Turbo blev i afgørelsen opgjort så-ledes: ” Porsche 911 Turbo Reg. nr. 2 bilens første registreringsdato 12.10.2011 År 2013 Købt 12.10.2011 jf. købsfaktura 3.368,825 kr. Beskatning 25 % af 300.000 kr. Beskatning 20 % af 3.068.825 kr. Miljøtillæg jf. motorregister 8.115 kr. x 50 % Endelig beskatning i alt 75.000 kr. 613.765 kr. 12.172 kr. 700.937 kr. År 2014 Perioden 1.1.2014 – 31.10.2014 under 36 måneder Købt 12.10.2011 jf. købsfaktura 3.368,825 kr. 10 Beskatning 25 % af 300.000 kr. Beskatning 20 % af 3.068.825 kr. Miljøtillæg jf. motorregister 7.790 kr. x 50 % 75.000 kr. 613.765 kr. 11.685 kr. Beskatning pr. år Beskatning pr. mdr. (biler under 36 mdr.) 700.450 kr. 58.371 kr. Perioden 1.11.2014 – 31.12.2014 over 36 måneder Beskatning 75 % af nyvognsprisen 2.526.619 kr. Beskatning 25 % af 300.000 kr. 75.000 kr. Beskatning 20 % af 2.226.619 kr. 445.324 kr. Miljøtillæg jf. motorregister 7.790 kr. x 50 % 11.685 kr. Beskatning i alt pr. år 532.009 kr. Beskatning pr. mdr. (biler over 36 mdr.) 44.334 kr. Beskatning 10 mdr. x 58.371 kr. Beskatning 2 mdr. x 44.334 kr. 88.668 kr. Til beskatning før reduktion egenbetaling 583.710 kr. 672.378 kr. Egenbetaling jf. specifikation af periodeopkrævning Jf. leasingaftale, første ydelse -59.507 kr. Leasingydelse, 7 mdr. x 5.498 kr. -38.486 kr. Egenbetaling jf. faktura 114221 pr. 30.6.2015 -17.300 kr. Endelig beskatning i alt 557.085 kr. År 2015 Perioden 1.1.2015 – 30.9.2015 over 36 måneder Beskatning 75 % af nyvognsprisen 2.526.619 kr. Beskatning 25 % af 300.000 kr. Beskatning 20 % af 2.226.619 kr. Beskatning i alt pr. år Beskatning pr. mdr. (bilag over 36 mdr.) 75.000 kr. 445.324 kr. 520.324 kr. 43.360 kr. Fra 1.1.2015 - 30.9.2015 Beskatning 9 mdr. x 43.360 kr. Miljøtillæg jf. motorregister 6.008 kr. x 50 % Til beskatning før reduktion egenbetaling 390.240 kr. 9.012 kr. 399.252 kr. Egenbetaling jf. specifikation af periodeopkrævning Jf. leasingaftale perioden 1.1.2015 – 30.9.215: Leasingydelser, 9 mdr. x 5.498 kr. -49.482 kr. Egenbetaling jf. forlængelse af leasining aftale for Perioden 18.6.2015 – 30.9.2015, første ydelse -840 kr. Egenbetaling jf. faktura 114421 pr. 30.6.2015 -14.860 kr. Reduktion af egenbetaling jf. Kreditnota 902026 den 30.9.2015 21.038 kr. Endelig beskatning i alt 355.108 kr.” 11 Landsskatteretten traf den
  44. april 2021 afgørelse i skattesagen vedrørende Sagsøger. Følgende fremgår blandt andet af Landsskatterettens afgø-relse: “Faktiske oplysninger (…) Porsche, 911 Turbo. Reg. nr. 2 / Reg. nr. 1 SKAT har oplyst, at selskabet den
  45. oktober 2011 købte bilen, hvorefter den også blev indregistreret
  46. gang. Bilens nyvognspris var på købstidspunktet 3.368.825 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i selskabet indtil den splitleases den
  47. juni
  48. Klageren op-lyser i den forbindelse, at: "Kørslen sammensætter sig primært af kørsel mellem selskabets Adresse 1, København, der også anvendes som kontor for Fond, og Adresse 2 i Svendborg hvor Virksomhed A/S 2 har kontor og værksted. Desuden er der en del kørsel til lufthavn i forbindelse med erhvervsrejse samt kørsel til associerede selskabet og andre forretningspartner. Når bilerne er i Svendborg uden at blive benyttet har de stået parket ved Virksomhed A/S 2 på Adresse 2 i Svendborg. Det oplyses tillige at Sagsøger privat ejer 2 indregistrerede biler; en Porsche og en Mini der har været anvendt til al privat kørsel. Fra Adresse 2 har en af disse to private biler således været brugt ved transport til hjemadresse samt anden privat kørsel. Det kan desuden oplyses, at fra januar 2013 har Sagsøger været beskattet af firmabil. Udover firmabil med beskatning fra januar 2013 er der ingen ændringer i dette forhold for 2013." Klagerens repræsentant har fremlagt et kørselsregnskab for
  49. januar 2013 og frem til
  50. maj
  51. Heraf fremgår datoen for kørslen, start- og slutadresse, bi-lens reg.nr., bilens km ved start og slut samt antallet af kørte km. Formålet med kørslen er ikke angivet i kørselsregnskabet. Det bemærkes, at der gentagne gange er kørt mellem selskabets adresse og Virksomhed A/S
  52. SKAT har oplyst, at Virksomhed A/S 2 adresse ligger ca. 7,5 km fra klagerens private adresse ved Adresse 12, 5700 Svendborg. SKAT har konstateret, at selskabet har købt brændstof den
  53. februar 2013,
  54. marts 2013,
  55. maj 2013,
  56. maj 2013,
  57. juni 2013 og
  58. september 2013 hvor der ikke er registreret kørsel i kørebogen. Hertil har klagerens repræsentant oplyst, at selskabets lager- og servicemedarbejder har påfyldt bilen ved Uno-X på Vej 1, som er beliggende 200 meter fra selskabets adresse. Ifølge selskabets kørebog, er kilometerstanden 33.068 km på bilen den
  59. maj
  60. Ved synsrapporten med synsdato den
  61. juni 2014 er kilometerstanden 32.000 km. 12 Den
  62. maj 2014 solgte selskabet bilen til Leasingselskab ApS. Den
  63. juni 2014 indgik selskabet og klageren en splitleasingaftale med Leasingselskab ApS vedrørende Porsche 911 Turbo. Bilen blev i den forbindelse omregistreret til Reg. nr.
  64. Bilens pris på leasingtidspunktet var 2.400.000 med fuld afgift. Aftalen løb til den
  65. september 2015, hvorefter selskabet købte bilen fri af aftalen. Selskabet har ved mail af
  66. januar 2017 oplyst, at bilen heref-ter har henstået uden registrering. Der er i splitleasingaftalen estimeret en kørselsfordeling på 80% firmakørsel og 20% privat kørsel. Ved splitleasing er der indsat en GPS (såkaldt Uniqtracking) af leasinggiver. Dén angiver bilernes bevægelser. Klageren skal selv angive, om den foretagne kørsel er privat eller erhvervsmæssig. Klagerens repræsentant har fremlagt de GPS-udskrifter der er dannet grundlag for afregningen mellem den erhvervsmæssige og den private andel af kørslen. Udskrifterne gælder for perioden
  67. juni 2014 til
  68. september
  69. Klageren har på udskrifterne angivet hvornår den daglige kørsel er henholdsvis erhvervs-mæssig eller privat. SKAT har oplyst, at man efter en gennemgang af de fremlagte elektroniske kø-rebøger har konstateret, at der i juni 2014, juli 2014, august 2014, oktober 2014, november 2014, januar 2015, februar 2015, april 2015 og maj 2015 er kørt mere end 20% privat. Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet har afholdt omkost-ninger som knytter sig til den private kørsel eftersom udgifterne ikke er fordelt proportionelt og afregnet løbende. Herudover er formålet med den erhvervs-mæssige kørsel ikke angivet i kørselsregnskaberne. De egenbetalinger, som klageren har afholdt til Leasingselskab ApS, har SKAT fratrukket i beskatningsgrundlaget. Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt supplerende dokumentation for det erhvervsmæssige formål med kørslerne for perioden
  70. juni 2014 til
  71. september
  72. Det fremgår bl.a. af det erhvervsmæssige formål med kørslerne er "Møder i Fond", "Møde med Virksomhed A/S 3", "Møde med Dansk Generationsskifte", "Møde med UDSYN" mv. (…) Landsskatterettens afgørelse Berettiget forventning For at man kan støtte ret på princippet om retsbeskyttelse af berettiget forvent-ning er det en grundlæggende betingelse, at der fra en myndighed med kompe-tence til at træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål er givet en klar, positiv og entydig tilkendegivelse om det pågældende specifikke forhold, og at tilkende- 13 givelsen har haft og har været egnet til at have indflydelse på den pågældendes dispositioner. Repræsentanten har gjort gældende, at klageren havde fået en berettiget forvent-ning om, de fremlagte kørselsregnskaber for indkomstårene 2011 og 2012 levede op til kravene, da SKAT i 2014 foretog en kontrol i forbindelse med værdi af fri bil og fri bolig uden at gennemføre beskatning. Repræsentanten har ligeledes op-lyst, at SKAT i 2016 også foretog en omfattende kontrol af selskabet vedrørende rejseomkostninger for indkomståret
  73. I den forbindelse fandt SKAT kun an-ledning til at korrigere én enkelt rejse. Alle øvrige rejseomkostninger blev god-kendt. Det forhold, at SKAT tidligere har indkaldt og gennemgået virksomhedens bogføringsmateriale, er ikke en positiv accept, der binder myndigheden, jf. byrettens dom i SKM2014.578.BR, Venstre Landsrets dom i SKM2013.850.VLR og udtalel-sen fra Skatterådet i SKM2016.615.SR. Allerede derfor finder Landsskatteretten, at klageren ikke kan støtte ret på tidli-gere kontrol af fri bil, fri bolig samt rejseomkostninger. Værdi af frie biler Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartsha-ver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk.
  74. Det er selve rådighe-den over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslo-vens § 16A, skt. 5,
  75. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20% af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år ef-ter første indregistrering, opgøres bilens værdi til 75 % af nyvognsprisen, når bi-len er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregi-strering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk.
  76. Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af hovedaktionæren for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk.
  77. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den Juridiske Vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå be-skatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis. Ligningsrådet har i SKM2001.255LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er til-strækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af
  78. marts 2000 om 14 rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte jf. SKM2019.244.SKTST. Årsagen til, at der skal udarbejdes kørselsregnskab er, arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse løbende udar-bejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kon-trol. Efterfølgende udarbejdede kørselsregnskaber kan ikke tillægges bevismæs-sig betydning jf. Højesterets dom i SKM2015.138.HR. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og cpr.nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. De GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet, opfylder ikke disse krav, og alle-rede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke være opfyldt. For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig — og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16 stk. 4 — er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige og private kørte kilometer. Der henvises til SKM 2010.147 SR og SKM 2017.491 LSR, hvor henholdsvis skatterådet og Landsskatteretten har udtalt, at dette er en af de grundlæggende forudsætninger. Det er herudover en forudsætning, at de samlede ydelser til bilens drift, afskriv-ning og forrentning alle er indeholdt i leasingydelsen og fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at leasingydelsen for hver af parterne beta-les direkte til leasingselskabet, jf. Skatterådets udtalelser i SKM2018.212SR og SKM2017.729.SR. Porsche, 911 Turbo, Reg. nr. 2 / Reg. nr. 1 Fra indkomståret 2013 og frem til bilen splitleases den
  79. juni 2014, finder Landsskatteretten ikke, at klageren har afkræftet formodningen om, at bilen har været til rådighed. Landsskatteretten lægger vægt på, at SKAT har konstateret, at der er uoverensstemmelser mellem selskabets fremlagte kørselsregnskab og sel-skabets udgiftsbilag, der viser, at bilen har kørt, uden det er registreret i kørebo-gen. Herudover tillægges det betydning, at bilens kilometerstand ved indgåelse af leasingaftalen den
  80. juni 2014 var på 32.000 km, mens kilometerstanden ifølge kørebogen var 33.068 km den
  81. maj 2014, hvorved bilens faktiske kilometerstand ikke nøje afspejles i klagerens kørselsregnskab. 15 Det forhold, at selskabet har oplyst, at bilen efter endt kørsel parkeres ved Virksomhed A/S 2's adresse på Adresse 2, 5700 Svendborg som ligger ca. 7,5 km fra klagerens private bopæl ved Adresse 12, 5700 Svendborg afkræfter ikke for-modningen for, at bilen har været til rådighed for klageren. Der er herved bl.a. henset til, at der er tale om en bil i luksussegmentet, som har været registreret på hvide plader til privat personkørsel. Fra den
  82. juni 2014, hvor bilen splitleases og frem til den
  83. september 2015, hvor bilen afregistreres, er det Landsskatterettens opfattelse, at splitleasingafta-len ikke opfylder ovenstående betingelser. Landsskatteretten lægger vægt på, at der i første omgang blot er fremlagt GPS-udskrifter, som ikke alene opfylder kra-vene til kørselsregnskaber for erhvervsmæssig kørsel, eftersom det erhvervsmæs-sige formål med kørslen ikke er angivet. Det er derfor ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen på kørselstidspunktet. Herudover tillæg-ges det betydning, at klageren ikke har betalt for sin del af variable ydelser, og at en slutafregning ved leasingperiodens afslutning i henhold til praksis ikke er til-strækkelig. Reguleringer skal foretages løbende og følge den almindelige afreg-ningsperiode — dvs. ske én gang månedligt. Det bemærkes, at klageren har fremlagt et berigtiget kørselsregnskab med kom-mentarer i forbindelse med klagesagen. Dette tillægges dog ikke større vægt, særligt fordi der er tale om efterrationaliserede registreringer, hvorved det ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen på kørselstidspunk-tet. Det forhold, at klageren privat havde en anden bil til rådighed, kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at klageren havde rådighed over selskabets øvrige biler. Vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af fri bil kan Landsskatteretten til-træde SKATs beregninger. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende punkt.” L andsskatteretten traf den
  84. april 2021 afgørelse i sagen vedrørende Sagsøger ApS. Følgende fremgår blandt andet af Landsskatterettens afgørelse: ” Landsskatterettens afgørelse Berettiget forventning For at man kan støtte ret på princippet om retsbeskyttelse af berettiget forvent-ning er det en grundlæggende betingelse, at der fra en myndighed med kompe-tence til at træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål er givet en klar, positiv og entydig tilkendegivelse om det pågældende specifikke forhold, og at tilkende-givelsen har haft og har været egnet til at have indflydelse på den pågældendes dispositioner. Repræsentanten har gjort gældende, at selskabet havde fået en berettiget forvent-ning om, de fremlagte kørselsregnskaber for indkomstårene 2011 og 2012 levede op til kravene, da SKAT i 2014 foretog en kontrol i forbindelse med værdi af fri 16 bil og fri bolig uden at gennemføre beskatning. Repræsentanten har ligeledes op-lyst, at SKAT i 2016 også foretog en omfattende kontrol af selskabet vedrørende rejseomkostninger for indkomståret
  85. I den forbindelse fandt SKAT kun an-ledning til at korrigere en enkelt rejse. Alle øvrige rejseomkostninger blev god-kendt. Det forhold, at SKAT tidligere har indkaldt og gennemgået virksomhedens bogføringsmateriale, er ikke en positiv accept, der binder myndigheden jf. Byrettens dom i SKM2014.578.BR, Venstre Landsrets dom i SKM2013.850.VLR og i udtalel-sen fra skatterådet i SKM2016.615.SR. Allerede derfor finder Landsskatteretten, at selskabet ikke kan støtte ret på tidli-gere kontrol af fri bil, fri bolig samt rejseomkostninger. Værdi af frie biler Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartsha-ver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk.
  86. Det er selve rådighe-den over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslo-vens § 16A, skt. 5,
  87. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20% af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år ef-ter første indregistrering, opgøres bilens værdi opgøres til 75 % af nyvognspri-sen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter før-ste indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens§ 16, stk.
  88. Reglerne i ligningslovens§ 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af hovedaktionæren for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk.
  89. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den Juridiske Vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå be-skatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis. Ligningsrådet har i SKM2001.255LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er til-strækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af
  90. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte, jf. SKM2019.244.SKTST. 17 Årsagen til, at der skal udarbejdes et kørselsregnskab, er, at arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse lø-bende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol. Efterfølgende udarbejdede kørselsregnskaber kan ikke tillægges bevismæssig betydning jf. Højesterets dom i KM2015.138.HR. Efter bekendtgørelsens § 2 stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og cpr.nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. De GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet, opfylder ikke disse krav, og alle-rede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke være opfyldt. For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig - og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16 stk. 4 - er det en forud-sætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel for-delt på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer. Der henvises til SKM 2010.147 SR og SKM 2017.491 LSR, hvor henholdsvis skatterådet og Landsskatteretten har udtalt, at dette er en af de grundlæggende forudsætninger. Det er herudover en forudsætning, at de samlede ydelser til bilens drift, afskriv-ning og forrentning alle er indeholdt i leasingydelsen og fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at leasingydelsen for hver af parterne beta-les direkte til leasingselskabet, jf. Skatterådets udtalelser i SKM2018.212SR og SKM
  91. 729.SR. Porsche 911 Turbo. Reg. nr. 2 / Reg. nr. 1 Fra indkomståret 2013 og frem til bilen splitleases den
  92. juni 2014, finder Landsskatteretten ikke, at klageren har afkræftet formodningen om, at bilen har været til rådighed. Landsskatteretten lægger vægt på, at SKAT har konstateret, at der er uoverensstemmelser mellem selskabets fremlagte kørselsregnskab og sel-skabets udgiftsbilag, der viser, at bilen har kørt, uden det er registreret i kørebo-gen. Herudover tillægges det betydning, at bilens kilometerstand ved indgåelse af leasingaftalen den
  93. juni 2014 var på 32.000 km, mens kilometerstanden ifølge kørebogen var 33.068 km den
  94. maj 2014, hvorved bilens faktiske kilometerstand ikke nøje afspejles i klagerens kørselsregnskab. Det forhold, at selskabet har oplyst, at bilen efter endt kørsel parkeres ved Virksomhed A/S 2's adresse på Adresse 2, 5700 Svendborg, som ligger ca. 7,5 km fra klagerens private bopæl ved Adresse 12, 5700 Svendborg, afkræfter ikke for-modningen for, at bilen ikke har været til rådighed for klageren. Der er herved 18 bl.a. henset til, at der er tale om en bil i luksussegmentet, som har været registre-ret på hvide plader til privat personkørsel. Fra den
  95. juni 2014, hvor bilen splitleases og frem til den
  96. september 2015, hvor bilen afregistreres, er det Landsskatterettens opfattelse, at splitleasingafta-len ikke opfylder ovenstående betingelser. Landsskatteretten lægger vægt på, at der i første omgang blot er fremlagt GPS-udskrifter, som ikke alene opfylder kra-vene til kørselsregnskaber for erhvervsmæssig kørsel, eftersom det erhvervsmæs-sige formål med kørslen ikke er angivet. Det er derfor ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen på kørselstidspunktet. Herudover tillæg-ges det betydning, at hovedanpartshaveren ikke betalt for sin del af variable ydelser, og at en slutafregning ved leasingperiodens afslutning i henhold til prak-sis ikke er tilstrækkelig. Reguleringer skal foretages løbende og følge den almin-delige afregningsperiode - dvs. ske en gang månedligt. Det bemærkes, at selskabet har fremlagt et berigtiget kørselsregnskab med kom-mentarer i forbindelse med klagesagen. Dette tillægges dog ikke større vægt, særligt fordi der er tale om efterrationaliserede registreringer, hvorved det ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen på kørselstidspunk-tet. Det forhold, at hovedanpartshaveren privat havde en anden bil til rådighed, kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at han ikke havde rådighed over sel-skabets øvrige biler. Vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af fri bil kan Landsskatteretten til-træde SKATs beregninger. Selskabet er derfor indberetningspligtig af rådigheden over fri bil fra januar 2013 til den
  97. september 2015 vedrørende Porsche, 911 Turbo. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.” Der er endelig i sagen fremlagt en række fakturaer fra Uno X blandt andet omhandlende tankninger foretaget den
  98. februar 2013,
  99. marts 2013,
  100. maj 2013,
  101. maj 2013,
  102. juni 2013 og
  103. september
  104. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 1 og Vidne
  105. Sagsøger, der er administrerende direktør i Sagsøger ApS og Virksomhed A/S 2, har forklaret blandt andet, at han er entreprenør og beskæfti-ger sig med salg af biler i Afrika. Sagsøger ApS har adresse på Adresse 1 i København, mens Virksomhed A/S 2 har adresse på Adresse 2 i Svendborg. Han beskæftiger sig ligeledes med ejendomsudvikling i Svendborg og med investeringsselskaber, herunder crowdfunding. 19 I 2011 købte Sagsøger ApS den omhandlede bil, fordi han havde et kørsels-behov mellem Adresse 2 og Adresse
  106. Frem til 2014 stod bilen på firmaadressen i Svendborg, på Adresse 1 eller på mødestederne. Han havde et begrænset kørselsbehov på grund af mange møder i udlandet. Han opholdt sig cirka 40 % af tiden i udlandet. Bilen var derfor også tit parkeret i lufthavnen. Bilen blev gennemsnitligt benyttet 7 gange om måneden, heraf 5 kørsler til Adresse
  107. Af kørslerne var 75 % kørsel mellem Adresse 2 og Adresse 1 eller til et møde, f.eks. i Virksomhed A/S
  108. Frem til salget til leasingselskabet brugte han kun bilen erhvervsmæssigt. Bilen blev altid parkeret på Adresse 2 eller Adresse
  109. Der er 7,5 km fra Adresse 2 til hans privatadresse, hvor han benyttede en Morris Mini og en del af perioden en Porsche Boxster, som var en sommerbil, der tit var indregi-streret fra april til september, når han var hjemme om sommeren. Han boede og bor sammen med sin ægtefælle, der er kunstner og medejer af Sagsøger ApS. Hun havde sin daglige gang på Adresse 12 på deres hjemadresse, hvor hun har et særskilt atelier. Han brugte Minien eller Boxsteren til kørsel til Adresse 2 og herefter firmabilen til den videre kørsel. Han kørte aldrig firmabilen hjem på sin privatadresse. Han og ægtefællen havde ikke andre biler end de tre nævnte. Han er aldrig blevet antruffet af skattemyn-dighederne, hvor han har brugt firmabilen privat. Anskaffelsen af firmabilen var ikke til hans private forbrug. Det er en af de sikreste biler. Han går som bil-forhandler meget op i sikkerhed. Han og ægtefællen havde ikke hjemmeboende børn. Det var ham, der udarbejdede kørebogen. Der blev ikke anført formålet med de enkelte kørsler. SKAT udbad sig i forbindelse med denne sag et fyldestgørende regnskab. Det var ved brev af
  110. november
  111. Han var ikke i tvivl om, hvor han var kørt hen, da han udarbejdede kørselsregnskabet. I forbindelse med sagens behandling i Skatteankenævnet udarbejdede han en opdateret version af kørebogen med angivelse af formål med kørslen. Han ind-satte oplysningerne på baggrund af sin digitale kalender. Mange af kørslerne var til Adresse
  112. Han har ikke ændret på destination eller kilometeran-givelse. Der er ikke tale om efterrationalisering. Der er tale om fakta. Han var ikke i tvivl om kørslerne, selv om han skulle tænke lidt tilbage. Han havde altid en aftale, var ude at rejse eller til et møde, når han kørte. Tankningerne foretaget fra februar til september i 2013, som fremgår af ekstrak-tens side 396, er ikke angivet i kørebøgerne. Man kan se den pågældende tank-station fra deres værksted. Tankstationen ligger 200 meter væk. Vidne 2 havde til opgave at tage sig af selskabets biler, herunder at tanke bilerne. 20 Vidne 2 har helt sikkert foretaget nogle af tankningerne. Vidne 2 kunne godt finde på at tanke i hans fravær. Ham bekendt har Vidne 2 ikke foretaget andre kørsler. Han kunne se, at kilometerantallet passede og ikke havde ændret sig. Han har også tanket op andre gange, som ikke fremgår af kørebogen. Han skrev f.eks. heller ikke ind i kørebogen, når han holdt ind på grund af et toiletbesøg. Han har ikke lavet en fraskrivelseserklæring. Det ville være at lave en aftale med sig selv, da han ville have repræsenteret begge sider. Foreholdt synsrapport af
  113. juni 2014, ekstraktens side 394, og kørebogen den
  114. maj 2014, ekstraktens side 265, forklarede han, at han skrev den korrekte ki-lometerstand i kørebogen. Han fik et tilbud fra Leasingselskab ApS i april 2014 på bag-grund af et kilometertal på 32.000 km., som han oplyste. Bilen blev kørt til Sve-rige og synet igen med et kilometertal på 32.000 km. Det kan ikke passe. Der er tale om en systemfejl. Det er et afrundet og forkert tal. Han har ikke været op-mærksom på, at der var anført et andet tal end det faktuelle i aftalen. Han fik ikke noget ud af at skrive et forkert tal. Han indhentede fem tilbud, og alle var opstillet på samme måde som Leasingselskab ApS' tilbud. Han skulle skrive under på en privat PBS-aftale, så ydelserne blev overført fra selskabet og ham personligt. Han betalte også et depositum for den pri-vate anvendelse svarende til cirka 10 måneders forventet anvendelse. Der var ikke en drøftelse om, at der skulle laves en aftale i to dokumenter. Fakturaerne og afregningerne blev lavet i to dokumenter, mens slutopgørelsen var samlet. Han opfattede Leasingselskab ApS som et professionelt selskab. Der var ikke noget, der sagde ham, at det ikke var korrekt. Fordelingen 80/20 blev anført med baggrund i, at han ikke havde et stort privat kørselsforbrug, og det passede meget godt. Hans væsentligste erhvervsmæssige kørselsbehov var kørsel fra Adresse 2 til Adresse
  115. Han og ægte-fællen har ikke et sommerhus i Danmark, og deres private kørsel foregik i og omkring Svendborg. Den elektroniske kørebog registrerede, når bilen flyttede sig, og noterede adresse og tidspunkt automatisk. Han skulle en gang om måneden registrere, hvilke kørsler, der var private, og hvilke der var erhvervsmæssige. Det var en opgørelse, som Leasingselskab ApS skulle have. Han skrev ikke formålet ind i kørselsbo-gen, fordi det ikke var muligt. Der var ikke plads til at angive formålet. Han fik ikke at vide, at han selv skulle skrive formålet ind. Han lavede igen efterføl-gende for denne periode en opdateret kørebog på baggrund af oplysningerne i sin kalender. 21 Kørslerne fra den
  116. til den
  117. marts 2015, som fremgår af kørebogen på ekstraktens side 333, blev foretaget af hans bror, som bor i USA. Broren skulle til forretningsmøder i København. Han var selv ude at rejse på dette tidspunkt. Han skrev formålet med kørslerne. Holdingselskab ApS er brorens virksomhed. De har sammen investeret i Virksomhed
  118. Leasingselskab ApS lavede slutopgørelserne på baggrund af hans opgørelser med GPS-lokation. Der blev ved slutningen af begge leasingperioder foretaget afreg-ning. Da han etablerede splitleasingforholdet, fik han ikke at vide, at det var et krav, at der blev foretaget en opgørelse måned for måned. Sagsøger ApS har aldrig betalt for hans private kørsel. Forlængelsen af leasingperioden var så kort, fordi han skulle ud at rejse. I denne periode kørte han meget mindre, end han havde estimeret. Bilen blev af-meldt, da den sidste splitaftale udløb, og bilen blev solgt videre til Sagsøger ApS. Han hæftede sig ikke ved, at han kørte mere privat nogle måneder end andre. Han vidste, at der ville komme en slutafregning. Der var også måneder, hvor han kørte mindre end 20 % privat. Det endte med at passe meget godt med det estimerede forbrug. Det var hans økonomidirektør, der besvarede brevet fra SKAT af
  119. januar 2014, ekstraktens side 404, hvor SKAT udbad sig yderligere oplysninger, men han forholdt sig til det, der fremgik af brevet. Han opfattede forslaget til afgørelse af
  120. maj 2014 som en godkendelse af hans måde at føre kørselsregnskab på, da der ikke var en korrektion af beskatningen. Hans beskatning for fri bil blev ikke efterfølgende forhøjet for 2011 og
  121. Der har ikke været henvendelser fra SKAT vedrørende kørebogen for dette tidsrum. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han har været ansat i Sagsøgers selskab i 40 år. Han startede som mekaniker og har efterfølgende nu i 15 år væ-ret pedel. Han passer udendørs- og indendørsområderne. Han arbejder i 4 ti-mer om ugen. I 2013 tankede han Porschen på Uno X tanken på Vej
  122. Han tankede bilen i forbindelse med klargøring af bilen til Sagsøger. Det var kutyme. Han håndterede også andre firmabiler. Når Sagsøger havde brugt bilen, parkerede han den og hængte nøglen i nøgleskabet eller lagde den under solskærmen i bi-len til ham. Det kan godt passe, at han tankede bilen 6 gange på Uno X på Vej
  123. Tanken ligger ca. 200 meter fra selskabets adresse. Han tankede bare bilen og kørte den tilbage til selskabets adresse og hængte nøglen i nøgleskabet. Han noterede det ikke i et regnskab. Han har ikke kørt andre ture i bilen, end når den skulle tankes. Han tankede bilen, når den var under ¾ fuld. Han kunne 22 se det på benzinmåleren. Han tankede den også nogle gange uden, at den skulle klargøres. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han boede i New York fra 2011 til
  124. Sagsøger var gennem Sagsøger ApS en af 13 investorer i Virksomhed 3, som var et billedebureau. Han er selv designer. Han havde den gang og nu et selskab ved navn Holdingselskab ApS, som var medejer af Virksomhed
  125. I marts 2015 skulle han til Danmark, og Sagsøger gav ham lov til at låne Porschen fra lufthavnen. Herfra kørte han til Kløvervænget i Odense for at besøge sin far, der var kommet på hospitalet. Han kørte også til Adresse 6 i Svend-borg for at besøge sin mor. Dagen efter kørte han til København til Artillerivej i København for at besøge Københavns Møbelsnedkeri, som han samarbejder med. Kørslen til Kirunavej skete også i forbindelse med et besøg ved Køben-havns Møbelsnedkeri. Den
  126. marts kørte han til Vej 2 ved Adresse 1 og parkerede bilen. Der afleverede han bilen, inden han rejste tilbage til USA. Det var her, at han skulle aflevere nøglerne efter aftale med Sagsøger. Som han husker det, kunne han låne bilen et vist antal dage. Parternes synspunkter Sagsøger og Sagsøger ApS har i deres påstandsdokument anført følgende: ” ANBRINGENDER Ej grundlag for beskatning af værdi af fri bil Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre be-skatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til den i begge sager omhandlende Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 1 (tidligere Reg. nr. 2) i indkomstårene 2013 - 2015 under hensyntagen til, at bilen i hele ind-komståret 2013 og frem til den
  127. juni 2014 udelukkende har været anvendt er-hvervsmæssigt som direktionsbil, hvorved den således ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. I perioden fra indgåelse af splitleasingforholdet den
  128. juni 2014 og frem til af-ståelsen af bilen den
  129. september 2015 har bilen været anvendt til blandet er-hvervsmæssig og privat benyttelse, hvilket på behørig vis er blevet afregnet af henholdsvis Sagsøger ApS og Sagsøger privat i overensstem-melse med det indgåede splitleasingforhold, hvorfor der således ikke er grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 1, idet der er tale om et lovlig indgået splitleasingforhold i overensstemmelse med SKATs daværende praksis herfor. Retsgrundlaget Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den an-satte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen. 23 Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil ikke til privat kørsel, eksempelvis fordi bilen alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i lig-ningslovens § 16, stk.
  130. Det er centralt for denne sag, at det følger af fast praksis, at hvis bilen er parkeret ved virksomhedens adresse – og ikke ved bopælen – udenfor normal arbejdstid, så har Skatteministeriet bevisbyrden form, at bilen de facto har været anvendt til privat kørsel. Det fremgår eksempelvis af SKM2014.504.HR. Der har igennem årene udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær eller hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og såfremt bilen står parkeret foran den ansattes bopæl uden for normal arbejdstid. Det er særdeles væsentligt at holde sig for øje, at ovennævnte formodningsregel netop alene er en formodningsregel, som efter fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes. Det følger således af fast praksis, at der i hver enkelt sag skal foretages en samlet konkret vurdering af, om en bil de facto har stået til rådighed for privat anvendelse. Den ovenfor omtalte formodningsregel kan bl.a. afkræftes, såfremt det er muligt at fremlægge et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel, samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgang til at anvende bilen til private formål. I forlængelse heraf er det imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at det følger af en efterhånden righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at formodningsreglen kan afkræftes konkret, også uden fremlæggelse af såvel et ført kørselsregnskab eller en udfærdiget fraskrivelseserklæring. Til støtte herfor kan fra praksis bl.a. henvises til TfS 2006.12.ØLR og TfS 2010.423.BR – samt Landsskatterettens kendelse af
  131. november 2006 (j.nr. 2-11907-1241), Landsskatterettens kendelse af den
  132. november 2006 (j.nr. 2-1-19071129), Landsskatterettens kendelse af den
  133. oktober 2010 (j.nr. 09-02699), Landsskatterettens kendelse af den
  134. april 2013 (j.nr. 11-0297456), Landsskatterettens afgørelse af den
  135. marts 2014 (j.nr. 13-0020706) og Landsskatterettens afgørelse af den
  136. maj 2017 (j.nr. 14-0012794). Nærmere om splitleasing Der kan alene ske beskatning af en firmabil efter ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt denne står til rådighed for privat benyttelse. En firmabil, som kun er til rådighed for erhvervsmæssig benyttelse, beskattes således ikke, jf. Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.
  137. 24 Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især ind-går en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bi-lens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Ord-ningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen. Retningslinjerne for splitleasing blev fastslået for første gang i 2001 ved en bin-dende forhåndsbesked, jf. SKM2001.255.LR. Landsskatteretten har i en afgørelse offentliggjort i SKM2017.491.LSR efterfølgende udtrykkeligt bekræftet disse retningslinjer, hvorfor det står klart, at der ikke findes særregler i lovgivningen om deleeller splitleasing. Der er således tale om et område, hvor retsstillingen ude-lukkende er baseret på Den Juridiske Vejledning og offentliggjort praksis. Af praksis på området kan det sammenfattende udledes, at følgende betingelser skal være opfyldt for, at en medarbejder kan undgå beskatning af værdi af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4: • Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder. • De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske pri-vate kørsel opgjort efter kilometer. • Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet. • Der skal løbende føres et kørselsregnskab, der viser såvel den erhvervs-mæssige som den private kørsel. Skattestyrelsen har den
  138. maj 2019 offentliggjort et styresignal vedrørende split-leasing i SKM2019.244.SKTST. Dette styresignal indeholder en beskrivelse af be-tingelserne for splitleasing. Det er centralt for nærværende sag, at der ikke findes nogen nærmere lovregler, der regulerer adgangen til at anvende splitleasingord-ningen. Splitleasing er en hel legal og sædvanlig leasingform, som efterhånden er meget udbredt i Danmark. Det fremgår af Skattestyrelsens styresignal, at Skatterådet har henstillet til, at der udarbejdes et styresignal, som redegør for betingelserne for splitleasing. Skatterådet har naturligvis fremsat henstillingen i erkendelse af, at den foreliggende praksis ikke har givet en eksakt beskrivelse af retsstillingen på området, hvorfor det således var nødvendigt med en nærmere specificering heraf. Eksempelvis anføres følgende i afsnittet med overskriften ”Løbende afregning” : 25 ” Der har været tvivl om, hvad der menes med løbende afregning, dvs. hvor ofte og hvordan skal afregningen foretages.” Det er væsentligt at holde sig for øje, at indholdet af styresignalet udelukkende baserer sig på Skattestyrelsens opfattelse – og således ikke har nogen nærmere støtte i lovgivningen. Videre bemærkes, at i det omfang styresignalet måtte inde-holde retningslinjer for splitleasing, som skal tillægges betydning ved kontrolsa-ger - så kan man i sagens natur ikke anvende Skattestyrelsens opfattelse offent-liggjort i et styresignal i 2019 bagudrettet i forhold til nærværende sag, der som bekendt vedrører indkomstårene 2014 og 2015 i forhold til splitleasing. Lovgiver har haft alle muligheder for at indføre nogle specifikke regler for, hvor-når man kan anvende splitleasingordningen, således at man undgår beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk.
  139. Dette har lovgiver positivt fra-valgt – og i stedet overladt det til praksis at fast- lægge anvendelsesområdet for splitleasing. Det er et faktum, at der fortsat – også efter styresignalet offentlig-gjort i SKM2019.244.SKTST – består en række uafklarede spørgsmål i forhold til anvendelse af split-leasingordningen, hvorfor skattemyndighederne af hensyn til retssikkerheden bør være særdeles tilbageholdende med at gennemføre beskat-ning af værdi af fri bil, indtil der foreligger en mere gennemsigtig og ensartet retsstilling på området. I tilknytning hertil bemærkes, at skattemyndighederne i mange år har godkendt og accepteret, at en erhvervsdrivende, som driver virksomhed i virksomhedsord-ningen, kan vælge at holde en blandet benyttet bil uden for virksomhedsordnin-gen – og herefter lade virksomheden betale og fratrække den erhvervsmæssige del af udgifterne til bilen med den effekt, at den pågældende erhvervsdrivende ikke beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk.
  140. Denne retsstilling fremgår klart af Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.C.5.2.2.9.3, hvori følgende er angivet: ”Indhold Dette afsnit beskriver reglerne for blandet benyttede biler, der er holdt uden for virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit
  141. Biler, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssig kørsel, kan ikke holdes uden for virksomhedsordningen. Afsnittet indeholder: • Resumé • Generelt • Godtgørelse efter regnskab • Godtgørelse efter Skatterådets satser • Principskifte • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 26 Resumé Vælger den selvstændige at holde en blandet benyttet bil uden for virksomhedsordningen, kan virksomheden betale og fratrække den erhvervsmæssige del af udgifterne. Generelt Når bilen ikke indgår i virksomheden, kan den selvstændige vælge at f å den erhvervsmæssige kørsel godtgjort af virksomheden med enten • en beregnet "leje", svarende til de faktiske erhvervsmæssige omkostninger (dvs. den erhvervs mæssige del af driftsudgifter og afskrivninger), eller • Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. I begge tilfælde trækkes godtgørelsen fra i virksomhedens indkomst. Godtgørelse efter regnskab Hvis virksomheden godtgør de faktiske erhvervsmæssige udgifter, er det en hævning i virksomheden. Hævningen sker uden om hæverækkefølgen i VSL §
  142. Godtgørelsen kan dog bogføres p å mellemregningskontoen, hvis den selvstændige har valgt at benytte reglerne om mellemregningskontoen i VSL § 4 a. Den hævede godtgørelse skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige, personlige indkomst. Udgifterne til den erhvervsmæssige drift fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige, personlige indkomst. Den selvstændige skal opgøre de erhvervsmæssige udgifter efter regnskab, eventuelt p å grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel. Skatte-styrelsen skal kunne se udgifterne, fx i form af bilag. Bilen kan afskrives efter reglerne om blandet benyttede driftsmidler. Se AL §
  143. Afskrivning p å bilen regnes med til de samlede driftsudgifter. Bemærk Renter indgår ikke ved opgørelsen af de faktiske erhvervsmæssige udgifter. Godtgørelse efter Skatterådets satser Godtgørelsen er en hævning i virksomheden, der sker uden om hæverækkefølgen i VSL §
  144. Hvis den selvstændige har valgt at benytte reglerne om mellemregningskontoen efter VSL § 4 a, kan godtgørelsen eventuelt bogføres p å mellemregningskontoen. Når godtgørelse af den erhvervsmæssige kørsel sker med Skatterådets sat-ser skal der ikke ske beskatning af overførslen til den selvstændige. Han eller hun kan ikke fratrække biludgifterne i den personlige indkomst uden for virksomheds-ordningen. Godtgørelse med Skatterådets satser sker p å grundlag af de erhvervs-mæssigt kørte kilometer. Den selvstændige skal opgøre de erhvervsmæssige kilome-ter p å grundlag af et kørselsregnskab, eventuelt p å grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel.” 27 Som det fremgår, har den erhvervsdrivende mulighed for at fratrække udgifterne til den erhvervsmæssige drift efter reglerne i virksomhedsordningen. Det frem-går, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal opgøre de erhvervsmæssige ud-gifter efter regnskab – eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel. Det følger af praksis, at såfremt skattemyndighederne konstaterer ved en kontrol, at det selvangivne fradrag for erhvervsmæssige udgifter ikke kan godkendes, så foretager skattemyndighederne deres eget skøn herover og korrigere fradraget. Man tilsidesætter således ikke helt det selvangivne fradrag og gennemfører beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet man som anført blot korrigerer størrelsen af fradraget, jf. bl.a. SKM2019.419.BR. Samme lempelige retsstilling følger af Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, der behandler de dokumentationskrav, som gælder ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig befordring. Ud fra en lighedsbetragtning forekommer det derfor retssikkerhedsmæssigt ganske betænkeligt, at man fra Landsskatterettens side indtager en så hård praksis i forhold til godkendelse og accept af splitleasingordningen, når der på sammenlignelige retsområder er tale om en noget mere lempelig og skønspræget fortolkning og forvaltning af gældende regler. Dette særligt når der henses til de økonomiske konsekvenser ved henholdsvis at få korrigeret et fradrag og at få tilsidesat et leasingforhold. Den konkrete sag Det gøres til støtte for den principale påstand overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til den i begge sager omhandlende Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 1 (tidligere Reg. nr. 2) i indkomstårene 2013 -
  145. Perioden forud for salget -
  146. januar 2013 til
  147. maj 2014 Til støtte for, at Sagsøger ikke skal beskattes af værdi af fri bil i perioden fra
  148. januar 2013 til
  149. maj 2014, gøres det gældende, at bilen i denne periode udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, hvilket er dokumenteret ved de fremlagte kørebøger, jf. bilag 8 og
  150. Det er centralt for denne sag, at det følger af fast praksis, at hvis bilen er parkeret ved virksomhedens adresse – og ikke ved bopælen – udenfor normal arbejdstid, så har Skatteministeriet bevisbyrden form, at bilen de facto har været anvendt til privat kørsel. Det fremgår eksempelvis af SKM2014.504.HR. I nærværende sag har bilen ubestridt været parkeret ved virksomheden udenfor normal arbejdstid i perioden fra
  151. januar 2013 til
  152. maj 2014, hvilket er doku-menteret ved kørselsregnskabet. Det er tilsyneladende Skatteministeriets opfattelse, at de i bilag 8 og 10 fremlagte kørselsregnskaber er fejlbehæftede. Til støtte herfor anfører Skatteministeriet dels, at bilen er tanket 6 gange uden, at dette er registreret i kørebogen og dels, at 28 der er uoverensstemmelser mellem på den ene side salgsfakturaen i bilag 2, synsrapporten i bilag E samt leasingaftalen i bilag 3 og på den anden side selskabets kørselsregnskab i bilag
  153. De i bilag F (ekstrakten side 396 – 400) oplistede tankninger har de facto fundet sted. Det skal imidlertid klart bestrides, at de foretagne tankninger er udtryk for, at den omhandlende Porsche 911 Turbo har været stillet til rådighed for Sagsøgers private benyttelse. Dette som følge af, at de 6 tankninger dokumenterbart er foretaget af virksomhedens lager- og servicemedarbejder på Uno X på Vej 1 i Svendborg, som er beliggende 200 meter fra virksomhedens adresse i Svend-borg. Selv hvis tankningerne – i strid med faktum i nærværende sag – skulle være fore-taget af Sagsøger, vil den samlede kørsel til og fra tankstationen (omkring 2,5 km.) fortsat udelukkende have erhvervsmæssig karakter. Den omstændighed, at kørslerne i forbindelse med de 6 tankninger ved en fejl ikke er blevet registreret i kørselsregnskaberne, kan selvsagt ikke føre til, at der skal gennemføres beskatning af værdi af fri bil i perioden fra januar 2013 til maj
  154. Dette særligt når der henses til omfanget af den samlede kørsel, herunder proportionalitetsprincippet. Videre skal det på ny bemærkes, at Sagsøger i samme periode havde en Mini Countryman til rådighed for privat kørsel, som han derfor har ladet sig beskatte af med kr. 7.740 pr. måned. I nærværende sag har den omhandlende Porsche 911 Turbo udelukkende været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, hvilket er dokumenteret ved de i bilag 8 og 10 fremlagte kørselsregnskaber. Det erhvervsmæssige formål med de enkelte kørsler er behørigt beskrevet på det relevante kontrol-tidspunkt. Det ligger derudover fast i sagen, at skattemyndig-hederne ikke har konstateret og/eller observeret én eneste privat kørsel i Pors-chen, jf. svarskriftet side
  155. Skatteministeriets henvisning i svarskriftet side 8 til den manglende udarbejdelse skriftlig aftale – en såkaldt fraskrivelseserklæring – har ingen betydning i sagen. Der henvises til TfS 2006.12.ØL, hvor Østre Landsret cementerede, at skattemyn-dighederne hverken kan stille krav om et kørselsregnskab eller en fraskrivelse-serklæring for at undgå beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk.
  156. Landsretten udtalte således følgende: ” Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om form å let med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at A havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller under- skrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at A i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.” (min fremhævning) 29 Skatteministeriet anfører i svarskriftet side 8, at der ikke er ” {…} oplyst om forhold, der effektivt har hindret sagsøgeren i at r å de privat over Porschen.” Dette er ganske enkelt forkert, da det siden begge sagers opstart er oplyst, at Porschen efter endt kørsel blev parkeret på virksomhedens adresse i Svendborg, som ligger ca. 7,5 km. fra Sagsøgers private bopæl. Det bemærkes videre, at Sagsøger i de i om-handlede indkomstår havde et meget begrænset privat kørselsbehov grundet be-tydelige erhvervsmæssige rejseaktiviteter (120 – 130 rejsedage om året), ligesom han ikke havde hjemmeboende børn. For så vidt angår Skatteministeriets problematisering af, at der kan konstateres ”uoverensstemmelser” i forhold til kilometerangivelserne i de i sagen fremlagte dokumenter, gøres det gældende, at registreringen på 33.068 km. i kørselsregn-skabet er den korrekte, jf. bilag
  157. Det er almindelig kendt, at kilometerstanden i leasingaftaler, synsrapporter og lignende registreres i hele tusinder. Der er som følge heraf ikke grundlag for at anfægte den i sagen omhandlende uoverensstem-melse, eftersom differencen på de 1.068 km. ene og alene er begrundet i en sæd-vanlig afrunding. At kilometerstanden i salgsfakturaen, synsrapporten og leasingaftalen ikke kan tillægges bevismæssig betydning, understøttes af, at bilens kilometerstand selvsagt ikke kan have været præcis 32.000 km. henholdsvis den
  158. maj, den
  159. juni og den
  160. juni
  161. Det bør således kunne lægges til grund, at bilens fakti-ske kilometerstand udgjorde 33.068 km. den
  162. maj 2014, jf. bilag
  163. Det har klart karakter af unødig og overdreven formalisme, såfremt det i nærvæ-rende sag skal tillægges bevismæssig betydning, hvordan kilometerstanden er af-rundet og registreret i eksterne dokumenter, hvori der som bekendt ikke gælder særlige krav om nøjagtighed. Det gøres sammenfattende gældende, at Skattemyndighederne ikke har løftet bevisbyrden for, at Sagsøger har haft bilen til rådighed for privat kørsel i perio-den fra januar 2013 til maj 2014, hvorfor der således ikke er grundlag for at gen-nemføre beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk.
  164. Perioden efter salget –
  165. juni 2014 til
  166. september 2015 Til støtte for, at Sagsøger ikke skal beskattes af værdi af fri bil vedrørende peri-oden fra juni 2014 til september 2015, gøres det gældende, at bilen på daværende tidspunkt var splitleaset, hvorfor der således ikke er grundlag for at gennemføre beskatning efter ligningslovens § 16, stk.
  167. Der henvises i den forbindelse til den beskrevne ordning, hvoraf det tydeligt fremgår, at splitleasing er en undtagelse til reglerne om beskatning af værdi af fri bil. Denne retsstilling er endvidere i form af adskillige afgørelser fastslået i prak-sis. Der kan bl.a. i den forbindelse henvises til SKM2010.147.SR, hvori Skatterådet bekræftede, at en splitleasingordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af værdi af fri bil, når ordningen er ind-rettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens pri-vate kørsel i bilen. 30 Da Sagsøger opfylder de i praksis opstillede betingelser for at være omfattet af ordningen vedrørende splitleasing, skal Sagsøger ikke beskattes af værdi af fri bil for så vidt angår den omhandlende Porsche 911 Turbo med Reg. nr.
  168. Separate leasingaftaler Skatteministeriet gør i svarskriftet side 11, afsnit 4.2.1.1 overordnet gældende, at [ d]er ikke er ind-gået to separate leasingaftaler ”. Dette til trods for at de fremlagte leasingaftaler for indkomstårene 2014 - 2015 de facto indeholder to separate aftaler – nemlig en aftale mellem Leasingselskab ApS og Sagsøger ApS samt en aftale mellem Leasingselskab ApS og Sagsøger. I SKM2017.491.LSR blev et splitleasingarrangement tilsidesat bl.a. som følge af, at der efter Landsskatterettens opfattelse ikke var sikret den fornødne uafhængig-hed mellem kontrakterne, eftersom de var nedfældet i et og samme dokument. Landsskatteretten har ikke nærmere angivet, hvad der ligger til grund for denne vurdering, men har i det hele stadfæstet SKATs afgørelse. SKAT har som begrun-delse herfor henvist til SKM2001.255.LR, hvor det i Ligningsrådets afgørelse er præciseret, at der skal ” {…} indg å s skriftlige separate aftaler” , men der fremgår intet om, at dette skal være i to særskilte dokumenter. Hvor det – som i det foreliggende tilfælde – står klart, at det samlede dokument indeholder to særskilte aftaler, vil en underkendelse af det kontraktretlige grund-lag være en fravigelse af det civilretlige udgangspunkt. Hertil kommer, at det i SKM2001.255.LR udtrykkeligt er forudsat, at der skal være tale om to ” identiske” leasingaftaler, hvilket alt andet lige bedst sikres i et og samme dokument, hvor grundbestemmelserne således de facto er de samme. Det gøres derfor gældende, at der ikke er det fornødne hjemmelsgrundlag til at opstille et krav om, at leasingaftalerne ikke må være nedfældet i samme doku-ment. Det skal hertil bemærkes, at sagsøgerne i replikken side 4 har opfordret

(3)Skatteministeriet til nærmere at redegøre for det hjemmelsgrundlag, der i nærvæ-rende sag giver adgang til at underkende det kontraktretlige grundlag, herunder at fravige det civilretlige udgangspunkt. Da Skatteministeriet ikke har redegjort for dette hjemmelsgrundlag, kan det i nærværende sag lægges til grund, at de fremlagte leasingaftaler for indkomstårene 2014 - 2015 de facto indeholder to se-parate aftaler – nemlig en aftale mellem Leasingselskab ApS og Sagsøger ApS samt en aftale mellem Leasingselskab ApS og Sagsøger. Løbende leasingydelser og slutafregninger Landsskatteretten er af den opfattelse, at Sagsøger ” {…} ikke har betalt for sin del af variable ydelser, og at en slutafregning ved leasingperiodens afslutning i henhold til praksis ikke er tilstrækkeligt.” , jf. bilag 1, side
  1. Det gøres heroverfor gældende, at Skatterådet ved SKM2018.212.SR udtrykkeligt har bekræftet, at det er i overensstemmelse med kravet om en løbende månedlig fordeling, at der udestår en endelig afregning ved leasingperiodens udløb, hvad 31 angår mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske afholdte driftsomkostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger, og at eventuelle differencer kan opkræves eller godskrives leasingtager ved opkræv-ningen af den sidste leasingydelse. Det skal videre i denne sammenhæng holdes for øje, at formålet med den lø-bende afregning er at imødegå skatteunddragelse i den forstand, at et selskab ikke udelukkende betaler for de udgifter, der knytter sig til den erhvervsmæssige kørsel, hvilket bedst sikres ved en slutafregning. Det forekommer åbenbart, at dette ingensinde har været hensigten i nærværende tilfælde, særligt når der hen-ses til det forhold, at Sagsøger og selskabet på eget initiativ har foretaget en slutafregning ved leasingperiodens udløb. At den estimerede kørselsfordeling i hele leasingperioden har været på 80 % er-hverv og 20 % privat, kan ikke begrunde en beskatning af værdi af fri bil i hen-hold til ligningslovens § 16, stk. 4, da kørslen i den omhandlende Porsche 911 Turbo i perioden fra indgåelsen af splitleasingaftalen den
  2. juni 2014 og frem til afståelsen af bilen den
  3. september 2015 på behørig vis er afregnet over for lea-singselskabet. Det bemærkes, at der under hele leasingperioden procentvis er foretaget privat-relateret kørsel i bilen svarende til 24 % - dvs. kun 4 % mere, end hvad der oprin-deligt blev estimeret. Men eftersom ovennævnte slutopgørelser kompenserer for det oprindelige estimat, er skattemyndighederne de facto ikke unddraget for skat i nærværende sammenhæng, jf. bilag 15-17 henholdsvis bilag 18-
  4. Den privatrelaterede kørsel på gennemsnitlig 24 % er udregnet på baggrund af en almindelig sammentælling: MÅNED Juni 2014 FAKTISKE KM ERHVERV 60 % FAKTISKE KM PRIVAT 40% Juli 2014 69 % 31% August 2014 78% 22% September 2014 89 % 11% Oktober 2014 61% 39% November 2014 79 % 21% December 2014 81% 19% Januar 2015 62 % 38% Februar 2015 75% 25% Marts 2015 90 % 10% April 2015 77 % 23% Maj 2015 43 % 57% Juni 2015 81% 19% Juli 2015 81% 19% August 2015 87% 13% September 2015 94 % 6% Gennemsnitligt antal kørte km 393/16=24 % 32 Det gøres gældende, at de foretagne slutafregninger var i overensstemmelse med dagældende retningslinjer på området, jf. bl.a. SKM2018.212.SR, ligesom det på ny skal understreges, at Skattestyrelsens styresignal offentliggjort i SKM2019.244.SKTST ikke kan anvendes til skade for en skatteyder med tilbage-virkende kraft. Det kan som følge heraf lægges til grund, at der ikke tilbage i 2014 og 2015 var en fast praksis for, at den løbende afregning i et splitleasingforhold skulle ske ”må-nedligt” på baggrund af det akkumulerede antal kørte kilometer og de ak kumu-lerede foretagne betalinger i hele leasingperioden. At dette ikke var tilfældet, un-derstøttes af, at der i styresignalet fra den
  5. maj 2019, jf. SKM2019.244.SKTST bl.a. er tilkendegivet følgende: ” Der har været tvivl om, hvad der menes med løbende afregning, dvs. hvor ofte og hvor- dan skal afregningen foretages.” (min fremhævning) Det er derfor ikke korrekt, når Skatteministeriet i svarskriftet anfører, at Skat-testyrelsens styresignal ” {...} ikke fastlægger en ny praksis om deleleasing” , jf. side 10, afsnit
  6. Styresignalet blev udarbejdet på baggrund af en henstilling af Skatterå-det. Skatterådet har naturligvis fremsat denne henstilling i erkendelse af, at da-gældende praksis ikke gav en eksakt beskrivelse af retsstillingen på området, hvorfor det således var nødvendigt med en nærmere specificering heraf. Det er derfor særdeles forunderligt, hvordan Skatteministeriet kan være af den opfattelse, at der også forud for styresignalets offentliggørelse var tale om en ” fast administrativ praksis” på området, jf. svarskriftet side 10, afsnit
  7. Skatteministeriet erklærer sig i svarskriftet side 12, afsnit 6-8 enig i, at Skatterådet ved SKM 2018.212.SR har bekræftet, at det er i overensstemmelse med kravet om en løbende månedlig fordeling, at ” {...} der udest å r en endelig afregning ved leasingperiodens udløb, hvad angår mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske afholdte driftsomkostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger, og at eventuelle differencer opkræves eller godskrives leasingtageren ved opkrævningen af den sidste leasingydelse.” Det anerkendes således positivt af Skatterådet, at der kan foretages slutafregnin-ger. Skatteministeriet er imidlertid ikke af den opfattelse, at de slutafregninger, der er foretaget i nær- værende sag, har karakter af ” mindre afvigelser” , jf. svarskriftet s. 12, sidste afsnit. Det gøres heroverfor gældende, at eftersom den privatrelaterede kørsel gennemsnitlig udgjorde 24 %, har slutafregningerne alene reguleret for en afvigelse på 4 % hen over hele leasingperioden. En samlet afvigelse på 4 % kan i sagens natur ikke kvalificeres som ” ganske betydelige reguleringer” , jf. svarskriftet side 13, første afsnit, hvorfor Skatteministeriets synspunkt herom i det hele be-strides. 33 Det skal i forlængelse af ovenstående understreges, at Sagsøger og Sagsøger ApS har kontraheret med en professionel leasinggiver, hvorfor de så-ledes har handlet i tillid til, at de gennemførte slutafregninger, som denne lea-singgiver har foranstaltet, naturligvis har været i overensstemmelse med gæl-dende retningslinjer på området. Der skal videre henvises til, at både Højesteret og efterfølgende Landsskatteret-ten nu flere gange har fastslået i sager omkring forholdsmæssig betaling af regi-streringsafgift efter registreringsafgifts-lovens § 3 b, at ændringer i leasingaftaler, som skattemyndighederne ikke har godkendt, ikke kan tillægges betydning i for-hold til, om der er tale om reelle leasingaftaler i registreringsafgiftslovens for-stand. Der henvises eksempelvis til SKM2018.77.HR, SKM2020.395.LSR, SKM2021.256.LSR, Landsskatterettens afgørelse af den
  8. marts 2021 (j.nr. 160691818) og Landsskatterettens afgørelse af den
  9. maj 2021 (j.nr. 18-0019382). I de anførte sager blev det tillagt afgørende betydning, at Staten intet tab havde lidt ved den anvendte fremgangsmåde. Overført til nærværende sag har Staten heller intet tab lidt ved den af Sagsøger og selskabet anvendte fremgangsmåde i forhold til løbende afregninger og slutafregninger, hvorfor det strider mod grundlæggende retsprincipper, jf. SKM2018.77.HR, at gennemføre beskatning af fri bil i nærværende sag. Kørselsregnskaberne For at sikre, at arbejdsgiveren alene afholder udgifter til erhvervsmæssig befor-dring, er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis privat og erhvervsmæssige kørte kilo-meter. Hvorvidt detaljeringsgraden er tilstrækkelig, vurderes efter Skatteministe-riets bekendtgørelse nr. 173 af
  10. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgø-relse. Hvis bekendtgørelsens § 2, stk. 2 sammenholdes med Skattestyrelsens an-visninger til fradrag for erhvervsmæssig befordring, kan det sammenfattende udledes, at et fyldestgørende kørselsregn-skab skal indeholde følgende oplysnin-ger: • Datoangivelse for den stedfundne kørsel. • Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens af slutning. • Daglig angivelse af det akkumulerede antal kørte kilometer med fordeling mellem den private og erhvervsmæssige kørsel. • Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel med eventuelle del-mål. • Kørslens erhvervsmæssige formål. 34 Der er ikke opstillet nærmere formkrav til selve udformningen, hvorfor det i princippet er uden betydning, om kørselsregnskabet er udformet på papir eller elektronisk, da afgørende alene er, at det indholdsmæssigt opfylder ovenstående krav. Anvisningerne indeholder endvidere ikke en objektiv definition af, hvad der nærmere forstås ved ” delm å l” , hvorfor dette må bero på en individuel vurde-ring af det konkrete ansættelsesforhold. Skattestyrelsen henviser til, at fordelingen mellem den private og erhvervsmæs-sige kørsel skal foretages med udgangspunkt i ligningslovens § 9 B, hvorefter erhvervsrelateret kørsel er defineret som kørsel mellem arbejdspladser, kørsel in-den for samme arbejdsplads samt kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejds-plads i indtil 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder, jf. Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.
  11. Det gøres gældende, at de i bilag 9 og 11 fremlagte kørselsregnskaber for indkomstårene 2014 - 2015 opfylder de i praksis opstillede retningslinjer for et behø-rigt kørselsregnskab. Betingelserne for at undgå beskatning af værdi af fri bil ef-ter ligningslovens § 16, stk. 4 er herved opfyldt, eftersom Sagsøger ved frem-læggelsen af kørselsregnskaberne har afkræftet den ifølge praksis opstillede for-modning for privat rådighed. Skatteministeriet gør i svarskriftet side 13, afsnit 4.2.1.3 gældende, at det i bilag 9 fremlagte kørsels-regnskab ikke lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 173 af
  12. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, hvorefter det bl.a. er en be-tingelse, at kørslens erhvervsmæssige formål fremgår. Skatteministeriet gør i denne sammenhæng gældende, at den i bilag 11 fremlagte dokumentation for det erhvervsmæssige formål ikke kan tillægges nogen bevismæssig betydning, efter-som der er tale om ” efterrationaliserede tilføjelser” til det oprindelige kørselsregn-skab. Det gøres heroverfor gældende, at der i perioden fra den
  13. juni 2014 til den
  14. september 2015 er ført elektroniske kørebøger baseret på GPS-tracking. Som an-givet i stævningen side 4, afsnit 3, har det ikke været teknisk muligt at tilføje det erhvervsmæssige formål i de elektroniske kørebøger. Sagsøger har som følge heraf udarbejdet et særskilt dokument for hver periode, hvori han nær-mere har beskrevet det erhvervsmæssige formål med de enkelte kørsler, som er registreret i de elektroniske kørebøger. Det skal i denne sammenhæng holdes for øje, at der ikke er opstillet nærmere formkrav til selve udformningen af et kørselsregnskab, hvorfor det i princippet er uden betydning, om kørselsregn- skabet er udarbejdet i ét eller flere dokumen-ter, da afgørende alene er, at det indholdsmæssigt opfylder de i § 2, stk. 2 opli-stede forhold, jf. bekendtgørelse nr. 173 af
  15. marts 2000 om rejse- og befor-dringsgodtgørelse. Det skal videre holdes for øje, at et kørselsregnskab har til formål at sikre, at arbejdsgiveren alene afholder udgifter til erhvervsmæssig befordring. I tilfælde af, at et kørselsregnskab udtages til kontrol, skal det derfor være muligt for skatte- 35 myndighederne at efterprøve, hvorvidt den anførte erhvervsmæssige kørsel fak-tisk var erhvervsmæssig. At den supplerende dokumentation for det erhvervsmæssige formål først blev indsendt i februar 2020, dvs. efter fremlæggelse af de elektroniske kørebøger, æn-drer imidlertid ikke ved det faktum, at det i nærværende sag har været muligt at foretage den fornødne kontrol af det erhvervsmæssige formål. Hertil kommer, at såvel Skatteankestyrelsen som Landsskatteretten de facto har gennemført en så-dan effektiv kontrol. Det bemærkes i denne sammenhæng, at hverken Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten har konstateret tilfælde, hvor den kørsel, der er registreret som erhvervsmæssig, reelt har været privat. Dette til trods for, at de aktuelle kørsler er registreret til konkrete adresser og med præcise kilometerangivelser. Skatteministeriet henviser i svarskriftet side 13 til, at angivelsen ” Møder i Fond” er for upræcis. Det er uklart, hvad Skatteministeriet mener hermed, idet det står meget klart for alle andre, hvad denne kørsel dækker over; nemlig kørsel til mø-der i Fond, som Sagsøger drev i den omhandlede periode. Det gøres derfor gældende, at angivelsen af erhvervsmæssige formål ved kørslerne opfylder sædvanlige krav hertil, hvilket bl.a. støttes af dommen offentliggjort i SKM2021.411.BR. Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at få ændret sin skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  16. Sagen handlede i den forbindelse nærmere om, hvorvidt sagsøgeren opfyldte betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse efter lig-ningslovens § 9 B. Retten fremhævede, at der skulle foretages en konkret vurde-ring af, om udbetalingerne, og dermed de kørte kilometer, kunne kontrolleres, og om arbejdsgiveren havde ført den fornødne kontrol hermed inden udbetalingen. Retten udtalte følgende: ” Henset til Person 8's forklaring om, at virksomheden i alt havde ca. 4 sælgere p å tids-punktet, og om at han havde daglig kontakt med A er det ubetænkeligt at lægge til grund, at As arbejdsgiver var fuldt ud bekendt med As relevante personlige oplys-ninger ved gennem- gangen af kørselsregnskabernes, uanset den manglende angi-velse af As cpr.nr. og bopælsadresse. A har ved Person 8's forklaring bevist, at de forkortelser, han har anvendt til angivelse af kørslernes mål og delmål har været tilstrækkelige til, at Person 8 har kunnet kontrollere kørselsregnskaberne, samt at Person 8 faktisk har foretaget kontrol af kørselsregnska-berne, herunder af kørslernes erhvervsmæssige formål og af antallet af kørte kilome-ter. A har herefter bevist, at han opfylder betingelserne for at modtage skattefri befordrings- godtgørelse i de omtvistede skatteår, og retten tager derfor As principale påstand til følge.” (mine fremhævninger) 36 Skatteministeriet har nederst i svarskriftet side 13 opfordret
(1)sagsøgerne til at redegøre for Sagsøger ApS' relation til ”Vidne 1 Holdingselskab ApS, New York” , da dette er angivet i kørselsregnskabet. Af denne redegørelse fremgår det bl.a., at Sagsøger ApS på daværende tidspunkt var investor i Virksomhed 3, som er et selskab stiftet af Vidne 1's Holdingselskab ApS (CVR nr.), jf. replikken side
  1. Vidne 1 var på daværende tidspunkt bosat i New York, men havde i pe-rioden fra den
  2. marts 2015 til den
  3. marts 2015 nogle erhvervsrelaterede gø-remål i Danmark, hvorfor det på baggrund af det forretningsmæssige samarbejde blev aftalt, at Sagsøger ApS skulle stille en bil til rådighed. Den
  4. marts 2015 parkerede Sagsøger derfor den i begge sager omhandlende bil ved Københavns Lufthavn i Kastrup, hvorefter han bortrejste på en forret-ningsrejse. Vidne 1 afhentede bilen ved sin ankomst til Danmark den
  5. marts 2015, ligesom han i forbindelse med hjemrejsen den
  6. marts 2015 parke-rede bilen i et parkeringshus i København og afleverede nøglerne på Sagsøger ApS' kontor. Sagsøger hentede bilen i parkeringshuset efter sin hjemkomst fra udlandet samme dag den
  7. marts
  8. Det kan som følge heraf lægges til grund, at kørslerne havde erhvervsmæssig ka-rakter for Sagsøger ApS, hvorfor der ikke er konstateret én eneste fejlregistrering i kørebogen. Retsbeskyttet forventning Det gøres gældende, at Sagsøgers kørselsregnskaber har været indgående be-handlet af SKAT for tidligere indkomstår, hvor SKAT har godkendt, at der ikke var grundlag for yderligere beskatning i forhold til helt tilsvarende forhold. Retsgrundlaget En skatteyder kan i visse tilfælde støtte ret på de tilkendegivelser, som skatteyde-ren tidligere har fået fra skattemyndighederne. Der er tale om et ikke lovfæstet princip om en retsbeskyttet forventning. Dette er bl.a. fastslået af henholdsvis Østre Landsret og Vestre Landsret i SKDM 1981.275 og SKM2002.678.VLR. Fra praksis henvises videre til Landsskatterettens kendelse af den
  9. november 2006 (j.nr. 2-1-1907-1129). Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en hovedan-partshaver skulle beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk.
  10. SKAT havde tidligere foretaget kontrol – og havde i den forbindelse godkendt den måde, hvorefter han udførte kørselsregnskab. Hovedanpartshaveren havde således haft selskabets firmabil parkeret på privata-dressen, som ligeledes var selskabets adresse. Bilen var en Mercedes Benz på hvide plader. Han anvendte bilen til kørsel i forbindelse med salgsarbejde og lig-nende og havde for det omhandlede indkomstår fremlagt et kørselsregnskab, der dog var noget sparsomt, samt en række benzinkvitteringer. Af Landsskatteret-tens bemærkninger og begrundelse følger: 37 "Klageren har fremlagt et kørselsregnskab for indkomståret 2002, hvoraf brugen af selskabets Mercedes Benz personbil fremgår. Regnskabet kan i sig slev ikke anses for fyldestgørende, men han har ført regnskabet p å samme måde i adskillige år, og skattemyndigheden har gennemgået flere af regnskaberne uden at have påtalt even-tuelle mangler. Sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, samt redegørelsen for de konstaterede uoverensstemmelser, anses han herefter for p å tilstrækkelig vis at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabets bil ikke har været til rå-dighed for privat kørsel." (min fremhævning) Landsskatteretten lagde således ikke vægt på, at det førte kørselsregnskab var mangelfuldt, og at det ikke stemte overens med de fremsendte benzinkvitterin-ger. Ligeledes lagde Landsskatteretten ikke vægt på, at selskabets bil havde væ-ret parkeret på skatteyderens privatadresse. Skatteyderen skulle derfor ikke be-skattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk.
  11. Der henvises videre til SKM2015.184.LSR. Sagen vedrørte et selskabs salg af campingvogne i et grænsehandelskoncept. Landsskatteretten fandt, at levering til kunden var sket i Danmark og ikke fra samarbejdspartneren i Tyskland. Retten fandt dog, at selskabet på baggrund af SKATs kontroller kunne støtte ret på SKATs tilkendegivelser, således at der ikke skulle svares dansk moms. Lands-skatteretten udtalte således følgende: ” SKAT findes herefter ved de foretagne kontroller og SKATs reaktioner herpå at have afgivet, hvad selskabet med rette opfattede som en positiv, klar og entydig tilkendegivelse om, at den af selskabet anvendte fremgangsmåde fulgte Skatterådets anvisninger og dermed, at selskabets salg i grænsehandelskonceptet opfyldte betin-gelserne for salg uden opkrævning af dansk moms. Selskabet m å anses for i tillid hertil at have undladt at opkræve dansk moms af fremtidige leverancer til samar-bejdspartneren. Selskabet kan herefter støtte ret p å SKATs tilkendegivelser med den følge, at selskabet ikke skal svare dansk moms som afgjort af SKAT.” Den konkrete sag Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Sagsøger og selskabet Sagsøger ApS har opnået en retsbeskyttet forventning om, at den af Sagsøger og Sagsøger ApS anvendte fremgangsmåde i forhold til udarbejdelse af kørselsregnskaber har været behørig med henblik på at imødegå beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk.
  12. Landsskatteretten har i relation hertil angivet følgende, jf. bilag 1, side 70: ” Det forhold, at SKAT tidligere har indkaldt og gennemg å et virksomhedens bogfø-ringsmateriale, er ikke en positiv accept, der binder myndigheden […].” Landsskatteretten anerkender således, at daværende SKAT de facto har foretaget en tilbundsgående prøvelse af de omhandlende forhold i forbindelse med en tid-ligere kontrol af henholdsvis selskabet og Sagsøger personligt. 38 SKAT foretog i 2014 for indkomstårene 2011 og 2012 en vurdering af, hvorvidt der var grundlag for beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til både den i sagen omhandlende Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 1 samt en Porsche 911 med Reg. nr.
  13. Der henvises til SKATs skrivelse dateret den
  14. januar 2014 til Sagsøger ApS, jf. bilag
  15. I skrivelsen anmodede SKAT bl.a. om at få indsendt kopi af kørselsregnskaber for de to biler. Virksomheden indsendte herefter kopi af kørselsregnskabet for den omhandlede Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 2 for 2011 og 2012, jf. bilag
  16. SKAT godkendte efterfølgende dette kørselsregnskab og gennemførte ingen be-skatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 for nogen af de to biler. Dette fremgår af SKATs forslag til afgørelse dateret den
  17. maj 2014 vedrørende Sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012, jf. bilag
  18. Den gennemførte kontrol omhandlede selvsagt både Sagsøger og selskabet. Skatteministeriet anfører i svarskriftet side 16, at ” SKAT har ikke aktivt taget stilling til selskabets kørselsregnskaber for 2011- 2012 {…}” Dette synspunkt er ganske bemærkselsværdigt, når henses til, at SKAT i skrivelsen dateret den
  19. januar 2014, jf. bilag 21, positivt bl.a. anmodede om: ” Kørselsregnskab for Porsche 911 Turbo – Reg. nr. 2 (Købt den
  20. okto-ber 2011) med angivelse af hvem, som har bilen til r å dighed.” Sagsøger har – i berettiget god tro – fortsat med løbende at udarbejde kørsels-regnskab for den omhandlede Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 2 på tilsva-rende vis for de efterfølgende indkomstår. Situationen er således den, at skattemyndighederne – ubestridt – for tidligere indkomstår har foretaget en tilbundsgående prøvelse og ligning af helt samme faktuelle forhold og juridiske spørgsmål, som nærværende sag vedrører, uden at dette har givet anledning til bemærkninger. Den subsidiære påstand For det tilfælde, at retten måtte finde, at Sagsøger ikke har ført et behørigt kørselsregnskab, gøres det under henvisning til den subsidiære påstand gældende, at sagen i givet fald skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Dette med henblik på, at Skattestyrelsen kan foretage et skøn over fordelingen mellem de privat og erhvervsmæssige kørte kilometer således, at Sagsøger fort-sat ikke beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.” Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende: ”
  21. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at Sagsøger er skattepligtig af værdien af fri bil i indkomstårene 2013-2015, idet den omhandlede bil (Porsche 911 Turbo) blev stillet til hans private rå- 39 dighed af et selskab, hvori han var både hovedanpartshaver (100 % ejer) og di-rektør, og idet betingelserne for skattefritagelse ved deleleasing ikke er opfyldt. Selskabet er desuden indberetningspligtig af rådigheden over fri bil fra januar 2013 til
  22. september 2015, idet denne indberetningspligt er en direkte følge af, at Sagsøger skal beskattes af værdien af fri bil, jf. nærmere herom nedenfor i pkt. 4.
  23. 4.1 Hovedregel: beskatning af rådighed over fri bil En hovedanpartshaver, der får stillet en bil til rådighed af sit selskab, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af denne rådighed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5 (MS9). Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4 (MS6), jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5,
  24. pkt. Det er selve rådigheden over bilen, der udløser beskatning, og der er ifølge rets-praksis en formodning for, at en firmabil, som en hovedanpartshaver har råderet over, også er til rådighed for dennes private benyttelse, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H (MS107) og UfR 2008.2162 H (MS94). Uanset om bilen ikke måtte være parkeret ved hovedanpartshaverens private bopæl, påhviler det hovedanpartshaveren at afkræfte formodningen for, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat kørsel, og denne bevisbyrde skærpes, når der er tale om en bil i luksusklassen, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H (MS107) og UfR 2014.3169 H (MS65). 4.1.1 Den almindelige leasing –
  25. januar 2013 til
  26. maj 2014 For hele indkomståret 2013 og frem til den
  27. maj 2014 var den omhandlede Po-rsche 911 Turbo ejet af Selskabet. Det gøres overordnet gældende, at Sagsøger med rette er blevet beskat-tet af værdien af fri bil i denne periode, idet Porschen stod til rådighed for Sagsøgers private benyttelse af Selskabet, hvori han både var hovedanpartshaver og direktør. Sagsøger havde som hovedanpartshaver og direktør i Selskabet rådig-hed over Porschen. Porschen – som havde en nypris på mere end 3,3 mio. kr. (E247) – var en udpræget luksusbil, som var særdeles velegnet til privat brug, hvad den efterfølgende deleleasing da også illustrerer. Det må endvidere lægges til grund, at Selskabets anskaffelse af Porschen i højere grad var begrundet i Sagsøgers personlige præference end i Selskabets driftsmæssige for-hold. Som anført ovenfor i afsnit 4.1 gælder der derfor – og uanset om Porschen har været parkeret ved Sagsøgers private bopæl – efter fast retspraksis en formodning for, at Porschen var til rådighed for Sagsøgers private benyttelse, og det påhviler ham at afkræfte den formodning, jf. f.eks. SKM2003.53.VLR (MS168), UfR 2005.1691 H (MS107) og UfR 2008.2162 H (MS64) 40 samt skatteministerens svar i TfS 1997.584 (MS15) og Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.11 (MS26). Den formodning har Sagsøger ikke afkræftet. Der stilles i retspraksis strenge krav til skatteyders dokumentation for at en firmabil ikke stod til rådighed for privat benyttelse. Det følger således af retspraksis, jf. f.eks. UfR 2009.1202 H (MS89), at skatteyderen kun kan afkræfte formodningen ved at fremlægge konkret bevis, for at bilen aldrig anvendes til privat kørsel, og at sådant bevis efter retspraksis i realiteten kun kan føres ved, at der er ført et kørselsregnskab. Sagsøger har fremlagt Selskabets kørselsregnskaber for perioden
  28. ja-nuar 2013 til
  29. maj 2014 (E255). Kørselsregnskabet er imidlertid fejlbehæftet. Dels har SKAT konstateret, at Selskabet har købt benzin på 6 datoer i 2013, jf. her-ved fakturaer fra Uno X (E396). Der er dog ubestridt ikke registreret kørsel i kørselsregnskabet på disse dage. Sagsøger har for Landsskatteretten oplyst (E18), at ” selskabets lager- og servicemedarbejder har påfyldt bilen ved Uno-X på Vej 1, som er beliggende 200 meter fra selskabets adresse.” Det kan således lægges til grund, at der er kørt i Porschen, uden at det er registre-ret i kørselsregnskabet. Det er udokumenteret, at de 6 benzinpåfyldninger, jf. E396, er foretaget af selskabets lager- og servicemedarbejder. Og fordi de omhandlede 6 kørsler ikke fremgår af kørselsregnskabet (E255), er det i øvrigt ikke dokumenteret, at kørslerne var begrænset til påfyldning af benzin. Dels var Porschens kilometerstand ifølge kørselsregnskabet (E255) 33.068 km den
  30. maj 2014, mens kilometerstanden var 32.000 km ifølge salgsfaktura af
  31. maj 2014 (E248), synsrapport af
  32. juni 2014 (E394) og leasingaftale af
  33. juni 2014 (E250). Det kan således lægges til grund, at bilens faktiske kilometerstand ikke afspejles af kørselsregnskabet, og allerede af den grund kan kørselsregnskabet ikke lægges til grund. Derudover er kørselsregnskabet mangelfuldt. Selskabets kørselsregnskab (E255) lever ikke op til kravene i bekendtgørelse nr. 173 af
  34. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det er således blandt andet en betingelse, at kørslens erhvervsmæssige formål fremgår, jf. bekendtgø- 41 relsens § 2, stk. 2, nr. 2 (MS14), og f.eks. UfR 2000.124 H (MS118), SKM2010.778.VLR (MS143) og SKM2015.73.ØLR (MS127). I Selskabets kørselsregnskab (E255) er der dog ikke i ét eneste tilfælde angivet no-get (erhvervsmæssigt) formål med kørslen. Det er derfor ikke muligt at kontrol-lere det erhvervsmæssige formål med kørslerne. Det fremgår af stævningen (E173), at Sagsøger under klagesagen ved Skatteankestyrelsen/ Landsskatteretten – den
  35. februar 2020, det vil sige ca. 6 år efter sidste kørsel ifølge kørselsregnskabet – fremsendte ”supplerende dokumentation for det erhvervsmæssige formål med kørslerne” , som er indarbejdet i bilag 10 (E257). Det efterfølgende udarbejdede supplerende kørselsregnskab (E257) kan ikke til-lægges nogen bevismæssig betydning, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H (MS107) og UfR 2021.3915 H (MS39). Der er i øvrigt ikke tale om ”dokumentation” for erhvervsmæssige formål med kørslerne, men alene om Sagsøgers egne efterrationaliserende tilføjelser til det oprindelige kørselsregnskab. Det skal endvidere bemærkes, at der heller ikke i det supplerende kørselsregn-skab (E257) er registreret kørsel på de 6 dage i 2013, hvor Porschen ubestridt har tanket benzin, jf. E396 og lige ovenfor. Også det supplerende kørselsregnskab er altså fejlbehæftet. Derudover er de angivne formål med kørslerne ikke præcise og kontrollerbare, men derimod alene upræcise angivelser, f.eks. ”Møder i Fond mm” . Skattemyndighederne kan stille strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der fremgår af et kørselsregnskab, jf. UfR 2000.124 H (MS118). Selskabets supplerende kørselsregnskab (E257) er imidlertid både unøjagtigt i forhold til kørselsformål og fejlbehæftet. Heller ikke det supplerende kørselsregnskab lever således op til kravene i bekendtgørelse nr. 173 af
  36. marts 2000 om rejse og befordringsgodtgørelse (MS14), og det er ikke muligt for skattemyndighederne ud fra kørselsregnskabet at kontrollere, hvorvidt den anførte erhvervsmæssige kørsel faktisk var erhvervsmæssig. Der foreligger således ikke et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab, som dokumenterer, at Sagsøger faktisk ikke har anvendt bilen til privat kør-sel. Derudover er der flere objektive faktiske omstændigheder, der bestyrker formod-ningen for, at Porschen har været til rådighed for Sagsøger til privat kørsel. For det første var bilen på hvide plader og indregistreret til privat personkørsel, jf. udskrift fra motorregisteret (E401), jf. f.eks. SKM2012.464.ØLR (MS141) og SKM2013.201.BR (MS218). 42 For det andet foreligger der ikke en skriftlig aftale mellem Selskabet og Sagsøger om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, jf. Den juridi-ske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.11 (MS26). For det tredje er der ikke oplyst om forhold, der effektivt har hindret Sagsøger i at råde privat over Porschen, jf. f.eks. UfR 2021.3915 H (MS39). Det forhold, at Sagsøger havde en anden af Selskabets biler (Mini Countryman) til rådighed for privat kørsel, er ikke tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen for, at den omhandlede Porsche har stået til rådighed for privat benyttelse, jf. f.eks. UfR 2009.1202 H (MS89). Det er heller ikke afgørende, om skattemyndighederne har observeret privat kør-sel i Porschen, cf. Stævningen (E181). Det er selve den private rådighed over bilen, der udløser beskatning, og beskatning af værdien af fri bil sker således uafhængigt af omfanget af den faktisk foretagne private kørsel, jf. f.eks. UfR 2021.3915 H (MS39). Da Sagsøger ikke har bevist, at Porschen ikke var til hans private rådig-hed i perioden
  37. januar 2013 til
  38. maj 2014, skal han beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk.
  39. 4.2 Undtagelse: administrativ praksis om deleleasing (splitleasing) Ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4 (afsnit 4.1 ovenfor), finder som hoved-regel også anvendelse ved opgørelse af værdien af rådighed over leasede biler, jf. f.eks. SKM2001.255.LR (MS268), SKM2001.420.LR (MS266), SKM2021.717.BR (MS183) og Retten i Glostrups dom af
  40. maj 2022 (MS177). Det er altså udgangspunktet, at også hovedanpartshaverens private rådighed over selskabets leasede bil skal beskattes. Der gælder efter administrativ praksis en undtagelse, når der er tale om såkaldt deleeller splitleasing, og visse kumulative betingelser er opfyldt. En ordning, hvor arbejdsgiveren/selskabet og den ansatte/hovedanpartshaveren indgår to selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet om henholdsvis den erhvervs-mæssige og den private anvendelse af den samme bil er således efter praksis – når de kumulative betingelser er opfyldt – ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil, jf. SKM2017.491.LSR (MS222), SKM2001.255.LR (MS268), SKM2001.420.LR (MS266), SKM2007.155.SR (MS264), SKM2010.147.SR (MS260), SKM2015.763.SR (MS255), SKM2017.384.SR (MS243), SKM2017.729.SR (MS237), SKM2018.212.SR (MS230), Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.10 (MS19) og fra retspraksis bl.a. SKM2021.577.BR (MS192) og Retten i Glostrups dom af
  41. maj 2022 (MS177). Der stilles efter praksis strenge krav til dokumentation og efterlevelse af de ku-mulative betingelser for deleleasing. Hvis ikke (alle) betingelserne er opfyldt, 43 skal der ske beskatning af værdien af fri bil efter udgangspunktet i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. f.eks. SKM2017.491.LSR (MS222), SKM2019.244.SKTST (MS35) og Retten i Glostrups dom af
  42. maj 2022 (MS177). Ifølge praksis er en leasingordning kun omfattet af undtagelsen, hvis der er så tilstrækkeligt vandtætte skotter mellem henholdsvis det erhvervsmæssige og det private leasingforhold, at bilen ikke kan anses for at være stillet til privat rådighed af selskabet, jf. f.eks. SKM2001.420.LR (MS266). Det er blandt andet nødven-digt for at anerkende en sådan ordning, at der er indgået to skriftlige separate af-taler mellem leasingselskab og virksomhed henholdsvis leasingselskab og hoved-anpartshaver/ansat, jf. f.eks. SKM2001.255.LR (MS268) og SKM2010.147.SR (MS260), samt at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. Derudover har fast administrativ praksis blandt andet opstillet følgende kumula-tive betingelser: - de samlede udgifter til bilens drift skal fordeles mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervs-mæssig og privat kørsel, jf. f.eks. SKM 2001.255.LR (MS268), - der skal løbende ske en regulering af fordelingen af leasingydelserne, jf. f.eks. SKM2001.255.LR (MS268) og SKM2010.147.SR (MS260), og - der skal løbende føres et detaljeret kørselsregnskab. Kørselsregnskabet skal føres i en detaljeringsgrad svarende til kravene i bekendtgørelse nr. 173 af
  43. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse (MS14), jf. SKM2001.255.LR (MS268). Undtagelsen om dele- eller splitleasing og betingelserne herfor er sidenhen blevet bekræftet i retspraksis, jf. SKM2021.577.BR (MS192), SKM2021.717.BR (MS183) og Retten i Glostrups dom af
  44. maj 2022 (MS177). I tilknytning hertil bemærkes, at Sagsøger ikke opfylder alle kumula-tive betingelser for deleleasing, jf. nedenfor i afsnit 4.2.
  45. Fast administrativ praksis tillægges i retspraksis en betydelig vægt ved fortolkning af det relevante retsgrundlag, jf. f.eks. UfR 1994.530 H (MS122), UfR 2000.333 H, UfR 2007.1303 H (MS99) og UfR 2013.1767 H (MS73). Domstolene har da også i SKM2021.577.BR (MS192), SKM2021.717.BR (MS183) og Retten i Glostrups dom af
  46. maj 2022 (MS177) tiltrådt denne administrative praksis. Der er – som de seneste domme også viser – hverken grundlag for at kritisere eller tilsidesætte den administrative praksis om deleleasing, herunder de kumulative betingelser, der i denne praksis er opstillet som forudsætning for at fravige udgangspunktet om skattepligt. Dertil kommer at den ulovbestemte begunsti- 44 gende praksis om fravigelse af udgangspunktet om beskatning af fri bil ikke kan fortolkes udvidende, jf. f.eks. UfR 2010.780 H (MS85). Det skal bemærkes, at styresignalet SKM2019.244.SKTST (MS35) fra maj 2019 ikke fastlægger en ny praksis om deleleasing. Som det fremgår af styresignalets indledende sammenfatning, indeholder styresignalet ” en samlet fremstilling af betingelserne for deleleasing, som de fremgår af Ligningsrådets og Skatterådets praksis” tilbage fra Ligningsrådets afgørelse i SKM2001.255.LR (MS268). Der er altså tale om en fast administrativ praksis, som også var gældende i de omhand-lede indkomstår (2013-2015). 4.2.1 Deleleasing/splitleasing –
  47. juni 2014 til
  48. september 2015 Sagsøger og Selskabet har haft følgende aftaler med Leasingselskab ApS om deleleasing af den omhandlede Porsche:
  49. Perioden
  50. juni 2014 til
  51. juni 2015 (E250) og
  52. perioden
  53. juni 2015 til
  54. september 2015 (E253). Det er ubestridt, at Porschen har været stillet til Sagsøgers private rådighed som led i de indgåede deleleasingaftaler. Udgangspunktet er derfor, at Sagsøger skal beskattes af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk.
  55. Det påhviler Sagsøger at godtgøre, at leasingforholdene opfylder de kumulative betingelser, der følger af administrativ praksis og retspraksis for at undtage den private rådighed over Porschen fra udgangspunktet om beskatning. Da der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at værdien af fri bil er skattepligtig, stilles der som anført strenge krav til dokumentation for opfyldelse af alle de kumulative betingelser for (skattefri) deleleasing, jf. SKM2017.491.LSR (MS222) og Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.10 (MS19). Sagsøger har ikke godtgjort, at alle de kumulative betingelser for at undgå beskatning ved deleleasing er opfyldt, jf. afsnit 4.2.1.1 – 4.2.1.3 nedenfor. Sagsøger er derfor skattepligtig af værdien af fri bil i indkomstårene 2013-
  56. 4.2.1.1 Der er ikke indgået to separate leasingaftaler Det er som anført en betingelse for at undgå beskatning ved deleleasing, at der er vandtætte skotter mellem henholdsvis det erhver

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.