← Danmark

ECLI:DK:VLR:2025:BS0000001525 Sag om, hvorvidt den tidligere bestyrelse og direktør for fjernvarmeselskab er erstatningsansvarlige for de øgede udgift

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den

  1. september 2025 Sag BS-221/2016-VLR (
  2. afdeling) Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen (advokat Henrik Puggaard, beskikket) mod Sagsøgte 1 Boet efter Sagsøgte 2 Sagsøgte 3 Sagsøgte 4 Boet efter Sagsøgte 5 Boet efter Sagsøgte 6 Sagsøgte 7 (advokat Lotte Noer) Landsdommerne Erik P. Bentzen, Claus Rohde og Rasmus Krogh Pedersen har deltaget i sagens afgørelse. Indledning Denne sag er behandlet som et gruppesøgsmål. Problemstillingen i sagen er, om den tidligere bestyrelse og direktør for Viborg Fjernvarme (herefter VF) er erstatningsansvarlige for de øgede udgifter til fjernvarme, som fjernvarmekunder, der aftog fjernvarme fra VF, har betalt, for-di omkostningerne til et geotermiprojekt i Kvols blev indregnet i fjernvarmepri-sen. Sagen er anlagt ved Retten i Viborg den
  3. april
  4. Ved kendelse af
  5. januar 2 2016 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk.
  6. Ved kendelse af
  7. juli 2017 har landsretten bestemt, at sagen kan behandles som et gruppesøgsmål, og at Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen (herefter Erstatningsforeningen) udpeges som grupperepræsentant. Erstatningsforeningen er meddelt fri proces til at føre sagen som grupperepræsentant. Rammen for gruppesøgsmålet Ved kendelse af
  8. august 2019 fastlagde landsretten følgende ramme for gruppesøgsmålet: ”Hvem kan deltage i gruppesøgsmålet? Fysiske og juridiske personer, der
  9. aftager eller har aftaget fjernvarme via Viborg Fjernvarme i 2014 eller senere,
  10. er indmeldt i Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen,
  11. ikke har deltaget i styregruppen for geotermiprojektet i Kvols, ikke har været medlemmer af byrådet i Viborg Kommune i juni 2012 og ikke har været medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i Energi Viborg Kraftvarme A/S i 2012 eller senere og
  12. senest 4 uger efter tilmeldingsfristens udløb fremsender en efter landsrettens skøn tilfredsstillende dokumentation for at have aftaget varme fra Viborg Fjernvarme i 2014 eller senere, kan tilmelde sig gruppesøgsmålet. Hvilke krav er omfattet af gruppesøgsmålet? Gruppesøgsmålet omfatter de deltagende gruppemedlemmers erstatningskrav mod den tidligere ledelse og direktion i Viborg Fjernvarme. Kravene er baseret på, at de sagsøgtes adfærd i forbindelse med geotermiprojektet i Kvols har været ansvarspådragende og har påført gruppemedlemmerne forhøjede udgifter til fjernvarme.” Gruppemedlemmer Af sagens bilag 144 fremgår en oversigt over de i alt 1.922 fysiske og juridiske personer, der er tilmeldt gruppesøgsmålet, og gruppemedlemmernes respekti-ve krav. Bilag 144 er optrykt som bilag til denne dom. Påstande Sagsøgeren, Erstatningsforeningen, har nedlagt følgende endelige påstande: ”Principal påstand: 3 De sagsøgte skal in solidum betale de beløb, der fremgår af retssagens bilag 144, i alt kr. 32.115.610,71, til gruppemedlemmerne. Beløbet skal betales til grupperepræsentanten med henblik på efterfølgende forde-ling til gruppemedlemmerne i overensstemmelse med retssagens bilag
  13. Subsidiært skal beløbene i retssagens bilag 144 betales til de respektive gruppemedlemmer. Beløbene forrentes med sædvanlig pro-cesrente fra den
  14. september 2024, til betaling sker. Subsidiær påstand: De sagsøgte skal til gruppemedlemmerne betale en erstatning på et be-løb svarende til kr. 0,2015 multipliceret med det enkelte gruppemedlems fjernvarmeforbrug i kWh i 2014 fra Viborg Fjernvarme med tillæg af moms, kr. 0,1707 multipliceret med det enkelte gruppemedlems fjernvarmeforbrug i kWh i 2015 fra Viborg Fjernvarme med tillæg af moms, kr. 0,1742 multipliceret med det enkelte gruppemedlems fjernvarmeforbrug i kWh i 2016 fra Viborg Fjernvarme med tillæg af moms, kr. 0,1328 multipliceret med det enkelte gruppemedlems fjernvarmeforbrug i kWh i 2017 fra Viborg Fjernvarme med tillæg af moms og kr. -0,0200 multipliceret med det enkelte gruppemedlems fjernvarmeforbrug i kWh i 2018 fra Viborg Fjernvarme med tillæg af moms. Beløbene skal betales til grupperepræsentanten med henblik på efterfølgende fordeling til gruppemedlemmerne. Beløbene forrentes med sædvanlig procesrente fra den
  15. september 2024 til betaling sker. Mere subsidiær påstand: De sagsøgte tilpligtes over for gruppemedlemmerne at anerkende at være erstatningspligtige for gruppemedlemmernes tab som følge af geotermiprojektet i Kvols. Over for de sagsøgtes afvisningspåstand: Frifindelse.” De sagsøgte, Sagsøgte 1, boet efter Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, boet efter Sagsøgte 5, boet efter Sagsøgte 6 Sagsøgte 7 (herefter de sagsøgte), har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Sagsfremstilling Sagens hovedaktører VF var en varmeforsyningsvirksomhed, organiseret som en forening, der leve- 4 rede fjernvarme til bl.a. dele af Viborg. Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5, Sagsøgte 6 og Sagsøgte 7 udgjorde tilsammen den tidligere ledelse i VF. De var alle en del af ledelsen i VF fra geotermiprojektets opstart i 2008 til projektet blev overdraget til Energi Viborg Kraftvarme A/S (her-efter EVK) i marts
  16. Sagsøgte 1 var formand for bestyrelsen og var desuden medlem af styregruppen for geotermiprojektet. Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5 og Sagsøgte 6 var medlemmer af bestyrelsen. Sagsøgte 7 var direktør for VF, og han var desuden medlem af styregruppen for geotermiprojektet som projektleder. EVK drev i den periode, som sagen angår, virksomhed med kraftvarmeproduk-tion og transmission af varmt vand til opvarmningsformål. EVK producerede og leverede varme til VF, Boligselskab 1, Boligselskab 2 og Overlund Fjernvarme A.m.b.a. (herefter Overlund Fjernvarme), der distribu-erede varmen til varmeforbrugerne. EVK var 100 % ejet af Energi Viborg A/S (herefter EV), der var 100 % ejet af Viborg Kommune. EV og EVK havde fælles bestyrelse og direktør, og sagens aktører ses generelt ikke at have sondret skarpt mellem de to selskaber. Den
  17. december 2020 blev aktiviteterne i EV og VF indskudt i det nystiftede Viborg Varme A.m.b.a. (herefter Viborg Varme), der ejer EVK 100 %. EVK skiftede i 2021 navn til Viborg Varme Produktion A/S. Frem til 1994 indeholdt VF’s vedtægter følgende formålsbestemmelse: ” §
  18. Formål og område. Viborg Varmeværks formål er at anlægge og drive fjernvarmeværker i Viborg Kommune til forsyning af medlemmernes ejendomme med var-me og varmt brugsvand billigst muligt. …” Af den version af foreningens vedtægter, som er relevant for denne sag (ved-tægter pr. november 2007), fremgår bl.a. følgende: ”§ 2 Formål og forsyningsområde 2.1 Foreningens hovedformål er at distribuere varme i Viborg kommune. 2.
  19. Foreningen kan forestå tekniske og administrative opgaver for andre forsyningsvirksomheder. … § 3 Medlemmer/varmeaftagere 5 3.1 Som medlem kan optages en fysisk eller juridisk person, såfremt denne er:
  20. Ejer af en særskilt matrikuleret ejendom.
  21. Ejer af bygning på lejet grund.
  22. En ejerlejlighedsforening eller andelsboligforening, der som fælles facilitet har den selvstændige direkte tilslutning til Viborg Fjernvarmes ledningsnet med hovedmåler tilhørende Viborg Fjernvarme.
  23. Bruger/lejer/ejer af lejligheder, herunder erhvervslejligheder omfattet af lejeloven, erhvervslejeloven, ejerlejlighedsloven, lov om leje af almene boliger, lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber samt aktie- og anpartslejligheder. 3.2 Enhver, der opfylder de i § 3.1 litra 1-3 anførte betingelser, og hvis ejendom ligger inden for forsyningsområdet, er berettiget til at blive opta-get som medlem, såfremt den pågældende ejendom kan forsynes med fjernvarme. Enhver, der opfylder de i § 3.1 litra 4 anførte betingelser er ligeledes berettiget til at blive optaget som medlem, såfremt ejendom-men er fjemvarmeforsynet. 3.3 Levering kan endvidere ske til varmeaftagere, hvorved forstås enhver der via et medlem forsynes med varme. Dette kan f.eks. være det en-kelte medlem af en andelsboligforening eller ejerlejlighedsforening, lejere i fjemvarmeforsynede ejendomme, forpagtere etc. … § 6 Generalforsamling 6.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. … 6.8 Til vedtægtsændringer kræves, at mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede er repræsenteret på generalforsamlingen, og endvidere, at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de af stemmeberettigede afgivne stemmer, som er repræsenteret på generalforsamlingen ved stemmeafgivelsen. Er mindre end halvdelen af de stemmeberettigede repræsenteret på generalforsamlingen, men er forslaget vedtaget af 2/3 af de repræsentere-de stemmeberettigede, indkalder bestyrelsen med et varsel på 14 dage til en ny generalforsamling. Denne generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter datoen for den første generalforsamling, og forslag kan da vedtages alene med simpel stemmeflerhed af de stemmeberettigede, uden hensyn til det repræsenterede antal stemmeberettigede. 6 6.9 Vedtægtsændringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen. … § 8 Foreningens ledelse 8.1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af foreningen og alle dens anliggender. … 8.5 Bestyrelsen har bemyndigelse til i foreningens navn at optage lån, købe, sælge og pantsætte fast ejendom samt foretage enhver forretning og disposition vedrørende foreningen, jf. §
  24. 8.6 Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt bestyrelsesmedlemmerne, som fungerer i henhold til en forretningsorden. Bestyrelsen kan hermed delegere nogle af sine beføjelser til forretningsudvalget. 8.7 Foreningen forpligtes ved underskrift af formanden eller næstforman-den i forening med et andet bestyrelsesmedlem eller direktøren. 8.8 Bestyrelsen kan meddele prokura, enkel eller kollektiv.” Geotermiprojektet i Kvols I januar 2008 modtog VF en henvendelse fra Dansk Geotermi ApS (herefter Dansk Geotermi) med forslag om at indgå et samarbejde om et geotermiprojekt i Kvols. Dansk Geotermi havde forinden erhvervet enerettighederne til udnyt-telse af geotermisk varme fra eksisterende olieefterforskningsboringer i Dan-mark. Baggrunden for henvendelsen var, at Dansk Geotermi vurderede, at en tidligere olieefterforskningsboring fra 1970’erne, benænvnt Kvols 1, ville kunne anvendes til geotermiske forundersøgelser. Driftsledelsen i VF udarbejdede herefter i samarbejde med Dansk Geotermi en forundersøgelse af et muligt geotermiprojekt. Det fremgår af forundersøgelsen, at geotermisk energi var tænkt som et supplement til et påtænkt affaldsforbrændingsværk, og at det ville kunne medvirke til at gennemføre ”Folketingets energihandlingsplan om 20 % Vedvarende Energi (VE) i 2011.” De samlede investeringer til et færdigt geotermianlæg ville ifølge forundersøgelsen udgøre knap 100 mio. kr., hvilket baserede sig på en forudsætning om, at den samlede investering blev foretaget af Dansk Geotermi. Konklusionen i forundersøgelsen var følgende: ”På det foreliggende grundlag, ser projektet attraktivt ud alene set ud 7 fra varmeprisen, det skal dog pointeres, at konsekvenserne for Viborg Kraftvarme A/S ikke indgår i projektet. Tillige er geotermi attraktivt i forbindelse med indførelse af VE i Viborg Ifølge driftsledelsens overbevisning er projektet så interessant, at det bør undersøges nærmere. Undersøgelse bør dog overlades til et ingeniørfirma, med kompetencer inden for totale fjemvarmeprojekter, så som Rambøll eller Cowi. Til orientering kan det oplyses, at Viborg Kraftvarme A/S har anvendt Ram-bøll i forbindelse undersøgelse om affaldsvarme i Viborg. Det bør undersøges om, • projektet er muligt • hvem skal eje et eventuelt kommende projekt og dermed afholde investeringerne • skal øvrige distributører inddrages • skal Viborg Kraftvarme A/S • skal øvrige værker i Viborg kommune inddrages og eventuelt hvordan der med fordel kan etableres et transmissionsnet, der kan forsyne samtlige værker i Viborg kommune med geotermi fra en eller flere boringer, solvarme og evt. affaldsvarme her-under de økonomiske konsekvenser • hvilke varmepriser er mulige” Forundersøgelsen blev forelagt bestyrelsen i VF på et bestyrelsesmøde den
  25. april
  26. Det blev besluttet, at Sagsøgte 7 skulle undersøge omkost-ningerne ved at få lavet en nærmere forundersøgelse, og at disse oplysninger herefter skulle forelægges bestyrelsen. Sagsøgte 1 orienterede den
  27. maj 2008 om geotermiprojektet på et bud-getmøde vedrørende kraftvarmeforsyningen i Viborg med deltagelse af repræ-sentanter for EVK, VF, Overlund Fjernvarmeværk, Boligselskab 2 og Boligselskab
  28. Bestyrelsen i VF besluttede på et møde den
  29. juni 2008 at antage Rambøll til at foretage en nærmere forundersøgelse af geotermiprojektet, og at VF i første omgang skulle afholde omkostningerne hertil. Resultatet af Rambølls forundersøgelse blev drøftet på et bestyrelsesmøde i VF den
  30. september
  31. Det fremgår af bestyrelsesmødereferatet, at Rambølls notat om forundersøgelsen forinden var blevet sendt til bestyrelsesmedlemmer-ne. Det fremgår videre, at Rambøll vurderede, at Kvols-boringen så ”meget lo-vende ud med hensyn til at indgå i varmeforsyningen i Viborg” , og at Rambøll anbefalede, at der blev foretaget følgende fire yderligere undersøgelser;

(1)re-tolkning af Kvols 1-boringen,
(2)detailtolkning af seismikken omkring Kvols,
(3)supplerende seismisk kortlægning omkring Kvols og
(4)pumpeforsøg i Gas- 8 sumformationen. Rambøll anbefalede, at de to første undersøgelser blev iværk-sat først, og at der herefter blev truffet beslutning om, hvorvidt der var grund-lag for at iværksætte de resterende undersøgelser. De anslåede omkostninger til de to første undersøgelser var 200.000 kr. På denne baggrund anbefalede Sagsøgte 7 til bestyrelsen, at de to før-ste undersøgelser blev iværksat, men at det forinden drøftedes, hvilke roller VF, EV og EVK skulle have i et kommende geotermiprojekt, hvordan projektet kun-ne indpasses i en fremtidig forsyning med affaldsvarme, om de øvrige varme-værker i Viborg Kommune skulle inviteres med i projektet, og hvilke aftaler der skulle indgås med Dansk Geotermi. Det blev i den forbindelse tilkendegivet, at det var driftsledelsens klare opfattelse, at et eventuelt geotermiprojekt ikke kun-ne gennemføres uden EVK’s deltagelse, og at det burde overvejes, hvilken sel-skabseller samarbejdsform der ville være optimal i den fremtidige fjernvarme-forsyning. Bestyrelsen tiltrådte på mødet, at Rambøll blev antaget til at gennem-føre de to første undersøgelser, idet dette dog skulle afvente et formandsmøde i oktober
  1. Bestyrelsen tiltrådte endvidere, at de øvrige værker i Viborg Kommune blev inviteret til at deltage i forundersøgelsen, og at der blev lavet en aftale med Dansk Geotermi om ejerskab og omkostningsfordeling, idet en så-dan aftale ligeledes skulle afvente formandsmødet i oktober. Den
  2. oktober 2008 blev der holdt formandsmøde med deltagelse fra EVK, VF, Overlund Fjernvarme, Boligselskab 2 og Boligselskab
  3. På mødet gennemgik Rambøll de indledende vurderinger af mulighederne for geotermi i Kvols, herunder at der var potentiale for et geotermiprojekt, og at der burde gennemføres fire afklarende undersøgelser, inden der blev truffet en endelig beslutning om projektet. VF tilkendegav, at de to første afklarende un-dersøgelser burde iværksættes, og at jo flere der tilsluttede sig projektet, jo bedre, idet man herved ville sprede risikoen. Bestyrelsen i VF besluttede på et møde den
  4. november 2008 at antage Ram-bøll til at foretage de to første afklarende undersøgelser, dvs. retolkning af Kvols 1boringen og detailtolkning af seismikken omkring Kvols. På et bestyrelsesmøde i VF den
  5. januar 2009 blev der orienteret om et møde den
  6. januar 2009 med Dansk Geotermi, Rambøll og VF’s advokater. Af bestyrelsesmødereferatet fremgår bl.a., at det på mødet med Dansk Geotermi var blevet klart, at projektet kun kunne gennemføres, hvis VF stod som bygherre, idet Dansk Geotermi ikke havde viden eller erfaring med etablering af anlæg over jorden eller etablering af ledningsnet. Dansk Geotermi havde i stedet fore-slået, at selskabet blev tilknyttet projektet som rådgiver. Dansk Geotermi havde desuden oplyst, at selskabet ikke længere havde investorer til projektet. Den
  7. marts 2009 blev geotermiprojektet igen behandlet på et bestyrelses- 9 møde i VF. Der blev bl.a. orienteret om, at det på et møde med Dansk Geotermi var blevet aftalt, at Advokatfirma 1 skulle se på for-slag til selskabs- og samarbejdskonstruktioner samt udbud. Bestyrelsen beslut-tede på mødet, at geotermiprojektet skulle være et selvstændigt punkt på den kommende generalforsamling. Til brug for de videre overvejelser om geotermiprojektet udarbejdede advokat Vidne 1 og advokat Vidne 2 fra Advokatfirma 1 et notat af
  8. april 2009 til VF. Af notatet frem-går bl.a. følgende: ”En gennemførelse af projektet forudsætter en afklaring med Energi Viborg (Kraftvarmeværket), som i dag leverer varme til VF, der har aftagepligt. Etablering af et geotermisk anlæg vil alt andet lige mindske varmeaftaget fra kraftvarmeværket. … Det vurderes, at det samlede projekt beløber sig til ca. kr. 100 millioner (ekskl. moms) inkl. rørledning fra Kvols til Viborg og varmepumpean-læg. Som følge af de omfattende omkostninger, der er forbundet med pro-jektet, vil der på VF's generalforsamling den
  9. d.s. blive medtaget et punkt på dagsordenen om godkendelse af afholdelse af omkostninger på op til ca. kr. 10 millioner til brug for indledende undersøgelser af, hvorvidt der kan udvindes tilstrækkelig varme til, at der er tale om en rentabel investering. DANSK GEOTERMI ApS: Da DG har eneret til boringen i Kvols, er et samarbejde omkring projektet en nødvendighed. DG's erfaringer og kompetencer på området medfører, at det er helt naturligt og oplagt at knytte DG til projektet gennem hele forløbet med henblik på at opnå bedst muligt resultat. … DG er et lille selskab uden nogen nævneværdig egenkapital. Selskabet realiserede et driftsunderskud i 2007/
  10. Efter det oplyste er der ingen særlige aktiviteter i selskabet. Der er således ikke tale om et solidt eller stabilt selskab, og ydermere er selskabet baseret på en enkelt persons kompetencer, hvorfor samarbejdet med selskabet må betegnes som risikofyldt. … Som nævnt er der risiko forbundet med at indgå et samarbejde med et så lille og sårbart selskab. I Danmark findes tilsvarende kompetencer formentlig kun hos DONG, der naturligvis besidder en helt anderledes styrke til projekter af denne størrelse . Da DG imidlertid har eneretten til den boring, som er relevant for VF, har VF ikke noget alternativ, hvis projektet ønskes gennemført. 10 DG er ejet af Vidne 3 og Person 1, hvor Vidne 3 er per-sonen med betydelig teknisk kompetence vedr. udvinding af geoter-misk varme. Dette anser vi for godtgjort på gennem Vidne 3's CV samt hans udredninger på flere møder. VF har antaget Rambøll som uvildig rådgiver til at vurdere de oplysninger, som Vidne 3 afgiver samt vurdere, hvorvidt der er poten-tiale i projektet. Rambøll er antaget under anvendelse af SKI-aftalerne, og Rambøll efter det oplyste besidder betydelig ekspertise inden for de områder, som projektet vedrører.” Rambøll udarbejdede den
  11. april 2009 et notat om resultatet af de to afklaren-de undersøgelser, som bestyrelsen i VF den
  12. november 2008 havde besluttet at iværksætte. Undersøgelserne var blevet foretaget i samarbejde med De Na-tionale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Af notatet fremgår bl.a. følgende: ”Anbefalinger GEUS har to anbefalinger til videre undersøgelser med henblik på at afklare det geologiske aspekt i det geotermiske potentiale ved Kvols. Begge anbefalinger er i tråd med de anbefalinger, Rambøll tidligere har givet. • Det anbefales, at permeabiliteten vurderes på baggrund af direkte målinger på opboret kernemateriale eller ud fra en prøvepumpning. Dette kræver genåbning af den eksisterende boring eller etablering af en ny boring. • Det anbefales, at der indsamles nye seismiske data. Dette er primært for at give en bedre vurdering af det geotermiske magasins horisontale sammenhæng. Indsamling af nye seismiske data kan enten foregå parallelt med genåbning og prøvepumpning af Kvols-1 eller også afvente resultatet af prøvepumpningen.” På et bestyrelsesmøde i VF den
  13. april 2009 gennemgik advokat Vidne 1 og Rambøll notaterne af
  14. og
  15. april
  16. Af mødereferatet fremgår bl.a. følgende om advokat Vidne 1's gennemgang: ”Vidne 1 redegjorde tillige for forslag til behandling på generalforsamlingen: Generalforsamlingen godkender, at bestyrelsen anvender et beløb i størrelses-ordenen 11-13 millioner kroner til undersøgelse af muligheden for at etablere en rentabel produktion af miljøvenlig og billig geotermisk varme fra et område i Kvols, hvor der tidligere er foretaget boring i undergrunden og i den forbin-delse konstateret geologiske forhold, der gør forekomsten af geotermisk varme sandsynlig. Såfremt undersøgelserne undervejs afkræfter antagelsen, bør videre undersø- 11 gelser indstilles. Såfremt undersøgelserne bekræfter, at en rentabel produktion af geotermisk varme kan etableres, bemyndiges bestyrelsen til at fortsætte projektet, herunder at foretage de fornødne investeringer og låneoptagelse, idet de samlede investe-ringer forventes at ligge i størrelsesordenen 120-140 millioner kr." Såfremt generalforsamlingen måtte være betænkelig ved ovenstående fremsættes følgende alternativ til sidste afsnit: "Såfremt undersøgelserne bekræfter, at en rentabel produktion af geotermisk varme kan etableres, indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at indhente godkendelse til at fortsætte projektet, herunder at foretage de fornødne investeringer og låneoptagelse, idet de samlede investe-ringer forventes at ligge i størrelsesordenen 120- 140 millioner kr." Den
  17. april 2009 blev der afholdt generalforsamling i VF. Der deltog 125 medlemmer, som i alt repræsenterede 286 stemmer. Af generalforsamlingsprotokol-latet fremgår følgende om geotermiprojektet: ”Behandling af bestyrelsens forslag vedrørende geotermisk varme: Viborg Fjernvarmes formand, Sagsøgte 1, fremsatte følgende beslutningsforslag: ” Generalforsamlingen godkender, at bestyrelsen anvender et beløb i størrelses-ordenen 11-13 millioner kroner til undersøgelse af muligheden for at etablere en rentabel produktion af miljøvenlig og billig geotermisk varme fra et område i Kvols, hvor der tidligere er foretaget boring i undergrunden og i den forbindel-se konstateret geologiske forhold, der gør forekomsten af geotermisk varme sandsynlig. Såfremt undersøgelserne undervejs afkræfter antagelsen, bør videre undersø-gelser indstilles. Såfremt undersøgelserne bekræfter, at en rentabel produktion af geotermisk varme kan etableres, bemyndiges bestyrelsen til at fortsætte projektet, herunder at foretage defornødne investeringer og låneoptagelse, idet de samlede investe-ringer forventes at ligge i størrelsesordenen 120 140 millioner kr." Formanden gennemgik herefter projektets baggrund og forudsætninger som følger: Baggrund: I begyndelse af 2008 fik Viborg Fjernvarme en henvendelse fra Dansk Geotermi ApS om Viborg Fjernvarme kunne være interesseret i at købe geotermiskvarme. Henvendelse har baggrund i, at selskabet Dansk Geotermi ApS har erhvervet rettighederne til at efterforske og udnytte geotermisk energi 6 forskellige steder i Danmark, herunder de to gamle boringer Kvols-1 og 12 Hobro-1, der begge er gamle efterforskningsboringer og beliggende i Viborg kommune. Projektets baggrund Viborg Fjernvarmes samlede forbrug af varme leveres i dag af Viborg Kraftvarme A/S, som producerer varme på et naturgasfyret kraftvarmeværk samt naturgasfyrede spids- og reservelast kedler. Kraftvarmeværket er afskrevet i 2016, hvor der muligvis vil være behov for at skal investeres i ny produktionskapacitet. Viborg Fjernvarme er derfor begyndt at se på alternativer muligheder herunder andre brænd-sler bl.a. i lyset af en meget høj oliepris. Der pågår tillige undersøgelser om muligheden for, at forsyne Viborg by med affaldsvarme fra et nyt affaldskraftvarmeværk placeret mellem Silkeborg og Viborg. Det forventes at det planlagte affaldskraftvarme-værk ville kunne levere 70 - 80 % af Viborg bys samlede varmebehov. Der er p.t. ikke taget stilling til om affaldsselskabet L90 placerer et kommende affaldsværk mellem Silkeborg og Viborg. Geotermisk energi er tænkt, som supplement til den nuværende varmeforsyning af Viborg Fjernvarme herunder muligheden for at medvirke til at gennemfører Folketingets energihandlingsplan om 20 % Vedva-rende Energi (VE) i
  18. Bestyrelsen besluttede derfor, at igangsætte et internt forprojekt, der skulle belyse mulighederne for geotermi i Viborg. Konklusion På det foreliggende grundlag, ser projektet attraktivt ud alene set ud fra varmeprisen, det skal dog pointeres, at konsekvenserne for Viborg Kraftvarme A/S ikke indgår i projektet. Tillige er geotermi attraktivt i forbindelse med indførelse af VE i Viborg Ifølge driftsledelsens overbevisning er projektet så interessant, at det bør undersøges nærmere. Undersøgelse bør dog overlades til et ingeniørfirma, med kompetencer inden for totale fjernvarmeprojekter, Rambøll valgt, da Viborg Kraftvar-me A/S har anvendt Rambøll i forbindelse undersøgelse om affaldsvar-me i Viborg. Det bør undersøges om, • projektet er muligt • hvem skal eje et eventuelt kommende projekt og dermed afholde investeringerne • skal øvrige distributører inddrages • skal Viborg Kraftvarme A/S inddrages • skal øvrige værker i Viborg kommune inddrages og eventuelt hvordan der med fordel kan etableres et transmissionsnet, der 13 kan forsyne samtlige værker i Viborg kommune med geotermi fra en eller flere boringer, solvarme og evt. affaldsvarme herun-der de økonomiske konsekvenser • hvilke varmepriser er mulige Bestyrelsen besluttede, derfor at lade Rambøll undersøge mulighederne for geotermi i Kvols. Disse undersøgelser konkluderede, at der var et potentiale, som det var værd at undersøge nærmere. Bestyrelsen besluttede derfor i samråd med Rambøll, at lade GEUS undersøge de foreliggende geologiske data. … Anbefalinger GEUS har to anbefalinger til videre undersøgelser med henblik på at afklare det geologiske aspekt i det geotermiske potentiale ved Kvols. Begge anbefalinger er i tråd med de anbefalinger, som Rambøll tidligere har givet. • Det anbefales, at permeabiliteten vurderes på baggrund af direkte målinger på opboret kernemateriale eller ud fra en prøvepumpning. Dette kræver genåbning af den eksisterende boring eller etablering af en ny boring. • Det anbefales, at der indsamles nye seismiske data. Dette er primært for at give en bedre vurdering af det geotermiske magasins horisontale sammenhæng. Indsamling af nye seismiske data kan enten foregå parallelt med genåbning og prøvepumpning af Kvols-1 eller også afvente resultatet af prøvepumpningen. Beslutningsforslaget samt formandens fornævnte redegørelse var alle-rede ved generalforsamlingens indledning omdelt til samtlige møden-de. 14 Efter formandens indlæg gennemgik direktør Sagsøgte 7 pro-jektets tekniske detaljer. Direktøren afrundede med en gennemgang af det budgetoverslag, der er udført for forprojektet, der skal vise, om det vil være rentabelt at udnytte den geotermiske varme. Dette budgetover-slag er som følger: Person 2 bemærkede, at hvis der skal investeres i niveauet 120- 140 mio. kr., må der være garanterier, så forbrugerne ikke står ale-ne med risikoen. … 15 Sagsøgte 7 oplyste, at lån til finansiering af anlægget i givet fald skal garanteres af kommunen i henhold til varmeforsyningsloven. Til Person 3 oplyste Sagsøgte 7, at Viborg Fjernvarme vil søge en udledningstilladelse i forbindelse med prøvepumpningen, men at vandet fra undergrunden under drift skal ledes tilbage til undergrun-den. Der fremkom ikke flere bemærkninger, hvorefter dirigenten satte for-slaget under afstemning. Dirigenten udtalte, at han i første omgang vil-le forsøge en afstemning ved håndsoprækning, men at han – hvis der måtte være tvivl om resultatet – ville foranstalte skriftlig afstemning. Afstemningen ved håndsoprækning viste, at der var 2 stemmer imod forslaget, mens de resterende 284 stemmer var for forslaget. Dirigenten konstaterede således, at forslaget var vedtaget med overvældende majoritet.” På et konstituerende bestyrelsesmøde afholdt efter generalforsamlingen fast-satte bestyrelsen det årlige honorar til bestyrelsesformanden, næstformanden og de meninge bestyrelsesmedlemmer til henholdsvis 60.000 kr., 15.000 kr. og 12.000 kr. Til samtlige bestyrelsesmeldemmer blev der desuden ydet en kollek-tiv sygeforsikring. Der blev ikke derudover ydet andre former for honorarer, dvs. diæter for bestyrelsesmøder, telefongodtgørelse eller kørselsgodtgørelse i forbindelse med bestyrelsesmøder. Den
  19. maj 2009 blev der indgået en timepriskontrakt om rådgivningsbistand mellem VF og Rambøll. De opgaver, som Rambøll skulle udføre, var beskrevet i et bilag til kontrakten, hvoraf fremgår bl.a. følgende: ”Arbejdet deles mellem Dansk Geotermi Aps, som primært vil varetage arbejder omkring selve boringerne, mens Rambøll vil håndtere øvrige arbejder med overfladeanlæg samt projektledelse i forbindelse med projektets gennemførelse. Overordnet forventes projektarbejdet at omfatte blandt andet assistance omkring … • Myndighedsbehandling og information omkring projektet • Prøvepumpning • Udfærdigelse af forprojekt • Funktionsbeskrivelse • Udbud • Projektledelse • Sikkerhedskoordinering, kvalitetssikring og tilsyn • Test og idriftsættelse • Anlægsdokumentation og driftsvejledninger 16
  20. Projektledelse Rambøll står for den overordnede projektledelse og koordinering af projektet i tæt samarbejde med interessenter i forbindelse med projektering, anlægsarbejde og idriftsættelse af anlægget. Rambølls projektledelse omfatter blandt andet • Planlægning og koordinering af projektforløbet i samarbejde med Rambølls projektorganisation, Dansk Geotermi, entreprenører, leverandører og bygherren og dennes driftsorganisation, • Udarbejdelse og ajourføring af tidsplaner. • Udarbejdelse og ajourføring af anlægsoverslag. • Statusrapportering til styregruppen vedrørende tid og økonomi.” Den
  21. maj 2009 blev det på et møde mellem VF og EV besluttet, at EV skulle deltage i geotermiprojektet som medlem af en styregruppe og en teknikgruppe. Det blev endvidere drøftet, om geotermianlægget skulle placeres i et selskab med deltagelse af interssenterne, og Sagsøgte 7 tilkendegav i den for-bindelse, at det var naturligt, at EV varetog driften af geotermianlægget. Den
  22. maj 2009 blev der afholdt et interessentmøde om geotermiprojektet med deltagelse af EV, VF, Overlund Fjernvarme, Løgstrup Fjernvarme, Stoholm Fjernvarmeværk og Rambøll. På mødet orienterede Sagsøgte 7 om bag-grunden for projektet. Rambøll redegjorde desuden for organisationsstrukturen for geotermiprojektet, som var opdelt i en styregruppe, en teknikgruppe og en sikkerhedsgruppe, hvor styregruppen var beslutningstagende. Det blev end-videre drøftet, om geotermiprojektet skulle placeres i et fælles selskab med del-tagelse af alle interessenter, og det blev anført, at EV skulle være driftsoperatør for geotermianlægget. Der var på mødet fortsat interesse for at deltage i geotermiprojektet, og det blev aftalt, at Sagsøgte 7 skulle udarbejde et op-læg til fordeling af udgifterne mellem interessenterne. VF holdt den
  23. maj 2009 møde med bl.a. Viborg Kommunes daværende borgmester om geotermiprojektet. VF oplyste på mødet, at budgetoverslaget for forundersøgelsen var 12,150 mio. kr., mens det samlede budget for gennemførelse af geotermiprojektet var 140 mio. kr. VF oplyste også, at der i forbindelse med projektets realisering ville være behov for en kommunegaranti, således at renteudgifterne kunne reduceres, og at man håbede, at kommunen ville se velvilligt på dette. Endelig udtrykte VF ønske om, at kommunen deltog i projektet, hvil-ket kommunen ville overveje. Den
  24. maj 2009 modtog VF en mail fra DONG. Mailen var svar på en henvendelse fra VF om, hvorvidt DONG var interesseret i at deltage i geotermiprojek-tet. Af mailen fremgår følgende: 17 ”Hej Sagsøgte 7, Viborg har en meget fin by størrelse i relation til geotermisk varme, fordi de relativt store investeringer kræver, at et anlæg har mange ækvivalente fuldlasttimer for at prisen bliver attraktiv. Desværre er området geologisk set ikke så egnet som mange andre ste-der, fordi sandstenslagene regionalt set vurderes relativt tynde og rela-tivt finkornede. Desuden kan lagene på grund af stor dybde være tætte (cementerede), som vi så det i Års og Farsø, hvor der ikke kunne etab-leres en rentabel produktion. Ved vandledende egenskaber i den lave ende, er vurderingen, at produktionen bliver relativt lav, hvilket med-fører relativt høje varmepriser. Der er næppe nogen tvivl om, at der er sandstenslag i undergrunden; men det er kvaliteten, der er den store usikkerhed. Lagene er næppe mindre cementerede, hvor de fra stor dybde er løftet op, f.eks. nær salt-horstene i området. På disse lokaliteter er der også forkastninger i lage-ne, hvilket kan medføre, at injektionsboringen og produktionsboringen kan være afskåret fra hinanden. I givet fald vil det medføre, at produk-tionen må indstilles efter nogle måneder, fordi vandspejlet i produk-tionsboringen ville blive ved med at falde. Dette er mine generelle betragtninger. Der kan naturligvis fås en mere sikker vurdering, hvis der bliver gennemført seismiske forundersøgel-ser; men vor nuværende vurdering er, at et projekt nær Viborg har en betydelig større risiko end andre geotermiske projekter, vi arbejder med. Da vi er medinvestor i vores projekter og bærer risici, har vi for tiden ikke planer om at tilbyde et partnerskab om udnyttelse af evt. geotermisk energi i området. …” Sagsøgte 7 orienterede på et bestyrelsesmøde i VF den
  25. maj 2009 om status på geotermiprojektet, herunder at der var indkaldt til første møde i styre-gruppen den
  26. maj
  27. Om selve styregruppen oplyste han, at ”styregrup-pen er den beslutningstagende myndighed i forbindelse med projektets forskel-lige stadier. Al rapportering vedrørende projektets fremdrift, økonomi og valg-te tekniske løsninger forelægges for styregruppen og behandles på styregrup-pemøderne.” Han omdelte også en kopi af DONGs mail af
  28. maj
  29. Besty-relsen tog Sagsøgte 7's orientering til efterretning. Den
  30. maj 2009 blev der for første gang holdt møde i styregruppen for geotermiprojektet. EV, Løgstrup Varmeværk, Overlund Fjernvarme, Stoholm Fjernvarmeværk og VF deltog i mødet. Desuden deltog Dansk Geotermi og Rambøll. Under mødet orienterede Sagsøgte 7 bl.a. om VF’s drøftelser med Vi-borg Kommune om en kommunegaranti og om DONGs mail af
  31. maj
  32. På et styrerguppemøde den
  33. juni 2009 oplyste Sagsøgte 7, at geoter-miprojektet eventuelt kunne forsikres gennem Munich Re, og at Willis arbejde- 18 de på denne mulighed. Forsikringen ville også dækker udgifterne i tilfælde af, at borefeltet var tørt eller ikke ydede det forventede. Energistyrelsen sendte den
  34. oktober 2009 et brev til VF, hvori styrelsen mindede VF om det påbud om at realisere en række energibesparelser, som VF var blevet meddelt i
  35. Det fremgår af brevet, at energibesparelserne skulle være realiseret senest den
  36. december
  37. Af referatet af et styregruppemøde den
  38. november 2009 fremgår bl.a. følgen-de om geotermiprojektet: ”Aftaler omkring Viborg Geotermi: Sagsøgte 7 oplyste at Viborg Fjernvarmes oplæg til ejer-struktur er et AMBA med deltagelse af alle deltagende parter. Vidne 4 påpegede dog at der i aftalerne omkring sel-skabsdannelsen ikke skal ændres i det forhold at Energi Viborg er var-meleverandør i Viborg. Det er dog vigtigt at alle parter, Energi Viborg, distributørerne i Viborg samt Løgstrup Varmeværk, Skals Kraftvarme-værk og Stoholm Fjernvarmeværk er involveret i projektet og af hensyn til det fælles ejerskab til projektet. … Det er et udtrykt ønske fra Energi Viborg og Skals Kraftvarmeværk at der opnås klarhed omkring betalingsforholdende for de deltagende parter. Dette af hensyn til vurdering af hæftelse og budgetlægning. Person 4, Løgstrup Varmeværk] foreslog at der snarest udar-bejdes en fordelingsnøgle mellem parterne. Efter en drøftelse blev der opnået enighed om at der skal udarbejdes en fællesaftale om fordeling af forundersøgelsesomkostningerne i tilfældet af at projektet ikke realiseres. Endvidere skal der udarbejdes et forslag til selskabsdannelse. Sagsøgte 7 kontakter Advokatfirma 1 vedrørende dette.” På et styregruppemøde den
  39. december 2009 fremlagde og gennemgik Sagsøgte 7 et foreløbigt estimat for omkostningerne til forundersøgelsen frem til beslutningstidspunktet efter prøvepumpningen. Budgettet var på ca. 15 mio. kr. Det blev aftalt, at Sagsøgte 7 og Rambøll ville gennemarbejde esti-matet og fremkomme med et endeligt overslag, som kunne indgå i interessen-ternes aftalegrundlag. På et styregruppemøde den
  40. januar 2010 blev et udkast til samarbejdsaftale for geotermiprojektet gennemgået. Aftaleudkastet var udarbejdet af Advokatfirma 1 og beskrev, hvordan udgifterne skulle fordeles mellem interessenterne, hvis geotermiprojektet måtte opgives frem til og med prøveboringen. På mødet blev det endvidere oplyst, at Willis havde oplyst, at Munich Re var klar til at forhandle forsikringer i
  41. kvartal
  42. 19 Af dagsordenen for et bestyrelsesmøde den
  43. januar 2010 i VF fremgår bl.a. følgende om geotermiprojektet: ”Geotermi (orientering) Der vil på mødet blive givet en orientering om projektets fremdrift. Der har på det seneste styregruppemøde været en drøftelse af, hvorle-des og hvor hurtigt beslutningen om, at viderefører projektet, såfremt prøvepumpningen bliver positiv, kan/skal ske. De øvrige deltagere i projektet, med Stoholm Fjernvarme i spidsen, bortset fra Energi Viborg A/S er af den opfattelse, at deltagerne hver især skal være klar til, at tage beslutningen om projektet gennemføres eller ej så betids, at der ikke blive en forsinkelse af projektet fra det tids-punkt prøvepumpning er afsluttet og til projektet igangsættes. Energi Viborg A/S har oplyst, at de skal bruge minimum 4 uger fra resultatet af prøvepumpningen foreligger til de kan beslutte et ja eller nej til projektet. I henhold til Viborg Fjernvarmes vedtægter, så har bestyrelsen den overordnede ledelse af foreningen, se nedenstående som er uddrag af den gældende vedtægt.. [vedtægternes § 2, pkt. 2.1, 2.2, 2.3 og § 8, pkt. 8.1, 8.5 indsat] … Med baggrund i ovenstående er det ikke direktørens opfattelse, at bestyrelsen skal spørge en generalforsamling om projektet skal viderefø-res eller ej, beslutningen er alene bestyrelsens. Indstilling: På baggrund af ovenstående, foreslår direktøren: at, orientering drøftes og tages til efterretning at, bestyrelsen drøfter og tager beslutning om, hvorledes Viborg Fjernvarmes beslutning om eventuel videreførelse af projekt skal foregå.” Af bestyrelsesmødereferatet fremgår følgende om bestyrelsens drøftelser af dagsordenspunktet: ”Udkast til projektredegørelse samt varmeforsyningsprojekt blev ud-delt på mødet.
  44. at tiltrådt.
  45. at beslutningskompetencen ligger hos bestyrelsen med baggrund i vedtægterne samt projektet vedtagelse på generalforsamlingen i
  46. Det blev besluttet, at der indkaldes til bestyrelsesmøde forinden endelig 20 beslutning om videreførelse af projektet.” VF holdt den
  47. marts 2010 møde med Energistyrelsen om geotermiprojektet. Styrelsen anbefalede VF at overveje at etablere en ny boring i stedet for at genanvende den eksisterende boring, dvs. Kvols
  48. Baggrunden var, at Energisty-relsen vurderede chancen for at kunne genanvende Kvols 1 til 10 %, og at der var risiko for, at casingen var korroderet, ligesom der kunne være forurenende stoffer i boringen. Bestyrelsen i VF blev orienteret om mødet med Energistyrelsen på et bestyrelsesmøde den
  49. marts
  50. Der blev afholdt generalforsamling i VF den
  51. april
  52. Geotermiprojektet blev omtalt i bestyrelsesformandens mundtlige beretning, hvor det blev oplyst bl.a., hvilke interessenter der var kommet med i projektet. DONGs mail af
  53. maj 2009 og anbefalingen fra Energistyrelsen om at overveje at etablere en ny boring i stedet for at genanvende Kvols 1 blev ikke omtalt. Ifølge generalfor-samlingsprotokollatet blev geotermiprojektet ikke i øvrigt drøftet. Det fremgår af foreningens årsregnskab for 2009, som blev godkendt af generalforsamlin-gen, at foreningen havde afholdt udlæg til geotermiprojektet for 2,977 mio. kr. ved udgangen af
  54. Styregruppen for geotermiprojektet blev orienteret om Energistyrelsens anbefa-ling på det førstkommende styregruppemøde efter mødet med styrelsen. Det blev i den forbindelse også oplyst, at projektledelsen på den baggrund havde revurderet boreprocessen og vurderet en alternativ placering af borefeltet. Sagsøgte 7 oplyste under mødet desuden, at budgettet for forundersø-gelsen var steget til 19,5 mio. kr. Der var endvidere en drøftelse af et revideret udkast til samarbejdsaftale fra Advokatfirma
  55. Bestyrelsen i VF godkendte på et møde den
  56. september 2010 et udkast til samarbejdsaftale for forundersøgelsen og udkast til vedtægter for det andelsselskab, som skulle drive et eventuelt geotermianlæg. Bestyrelsen bemyndigede samtidig bestyrelsesformanden og direktøren til at forhandle dokumenterne på plads i styregruppen. Budgettet for geotermiprojektet blev drøftet på et budgetmøde den
  57. november 2009 om kraftvarmeforsyningen i Viborg. Af mødereferatet fremgår bl.a. føl-gende om denne drøftelse: ”Der blev rejst spørgsmål omkring størrelsen af budgettet som nu er på 20 mio. kr. mod oprindeligt 12 mio. kr.. Sagsøgte 7 oplyste, at selv om projektet i Sønderborg er blevet 25% dyrere og har haft en sam-let omkostning på 125 mio. kr. er der ingen grund til at hæve budgettet for Viborg projektet. De 20 mio. kr. er tilstrækkelig til at gennemføre 21 prøveboringen. Der var enighed om at det var et godt projekt som skul-le realiseres og at eventuelle problemstillinger snarest afklares i styregruppen.” På et styregruppemøde den
  58. november 2010 gennemgik advokat Vidne 2 et udkast til samarbejdsaftale for forundersøgelsen. Sty-regruppen besluttede, at beslutninger om projektet skulle træffes ved simpelt stemmeflertal, hvor hver interessent havde én stemme. Det blev endvidere be-sluttet, at der i aftalen skulle tilføjes yderligere en ”stopklods” , som indebar, at interessenter kunne udtræde af projektet, hvis budgettet blev overskredet med mere end 20 %. Der blev afholdt generalforsamling i VF den
  59. april
  60. Geotermiprojektet blev omtalt i bestyrelsesformandens mundtlige beretning, hvor det blev oplyst bl.a., at der var tale om et omfattende projekt, som tog meget tid. Der blev også redegjort for de seismiske undersøgelser i Kvols. Udviklingen i budgettet for forundersøgelsen og overvejelserne om at etablere en ny boring i stedet for at genanvende Kvols 1 blev ikke omtalt. Ifølge generalforsamlingsprotokollatet blev projektet ikke i øvrigt drøftet. Af VF’s årsrapport for 2010, som blev god-kendt af generalforsamlingen, fremgår, at der var afholdt udlæg til geotermi-projektet for i alt 9.638.000 kr. ved udgangen af
  61. Udlæggene var medtaget i regnskabet som et tilgodehavende. Af VF’s årsberetning for 2010 fremgår bl.a., at geotermiprojektet indebar en betydelig investering, at VF i første omgang havde afsat 13 mio. kr. til forprojektet, og at det ville koste omkring 200 mio. kr. at bygge et færdigt anlæg. På et konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen forhøjede bestyrelsen det årlige honorar til bestyrelsesformanden, næstformanden og de meninge bestyrelsesmedlemmer til henholdsvis 75.000 kr., 21.000 kr. og 18.000 kr. Resultatet af de seismiske undersøgelser, som GEUS havde foretaget, blev fore-lagt på et styregruppemøde den
  62. maj
  63. Af møderefereatet fremgår bl.a. følgende: ”GEUS's hovedkonklusion fremgår af følgende 6 punkter: • Hver en sten er vendt; alle relevante data fra Kvols området er vurderet! • Den seismiske tolkning viser at Gassum Fm stort set er kontinuert i området med hensyn til tykkelse og er relativ uforstyrret af forkastninger • Tolkninger af borehuls logs viser at Gassum Fm sandsynligvis er relativt ensartet i området • Forventningerne til temperaturen er opjusteret en smule fra ca. 75°C til 78°C +/- 3°C af Person 5, Århus Universitet • Kun direkte målinger i form af en ny boring med pumpetest og 22 evt. borekerner kan bibringe afgørende nye data.” På styregruppemødet blev det endvidere oplyst, at der var indgået aftale med Ross Engineering A/S (herefter Ross) om boreledelse. Bestyrelsen i VF blev orienteret om resultatet af de seismiske undersøgelser på et bestyrelsesmøde den
  64. maj
  65. Den
  66. maj 2011 holdt VF møde med Jyske Bank. I forlængelse af mødet opsummerede Jyske Bank i en skrivelse af
  67. juni 2011 VF's finanseringsbehov således: ”JERES BEHOV I har løbende et behov for op til 35.000.000 kr. i driftskapital i frem til udgangen af januar
  68. Dog ønsker I lidt ekstra råderum på 5.000.000 kr., da varmeindkøbet let kan stige, hvis vintervejret indtræffer tidligt igen. I februar-marts 2012 forventer I kortvarigt et behov på yderligere 15.000.000 kr., samlet 55.000.000 kr. Væsentligt for det ekstra behov vil være, om I inden da når at refundere de investeringer, som I har foreta-get i geotermiprojektet. SÅDAN OPFYLDER VI DET: Forlængelse af pengemarkedskonto med trækningsret. Vi foreslår, at I får løst jeres daglig behov for driftskapital ved at for-længe den nuværende pengemarkedskonto med trækningsret indtil den 01.06.
  69. … Maksimum 40.000.000 kr.” VF’s nyhedsbrev, ”Lune Nyheder” , for juli 2011 indeholdt følgende artikel om geotermiprojektet: ”Så skal der bores Geotermiprojektet er nu kommet så langt, at man ikke kan komme vi-dere uden at bore. … Hele projektet med at undersøge undergrunden i Kvols for varmt vand er nu så langt, at man ikke kan komme videre, før der er boret et 2.500 meter dybt hul ”ned til kineserne” – eller i hvert fald ned til de magasi-ner af porøs sandsten, som indeholder varmt vand. ”Alle prognoser og beregninger siger, at der er masser af varmt vand, at vandet er varmere, end vi havde forventet, og at der er et meget stort potentiale. Men beregninger er ikke nok – vi skal have vished. Derfor har vi sendt projektet for en prøveboring i EU-udbud,” fortalte Sagsøgte
  70. 23 Samarbejde Interessen for geotermisk varme er meget stor i hele Danmark. Overalt skeler man til Viborg og venter på, hvad vi finder ud af. Helt konkret betyder det, at Viborg har indledt et samarbejde med tilsvarende grup-per i Skive, Tønder og Åbenrå om at udbyde prøveboringerne i licita-tion. ”Det betyder, at det bliver det største udbudsprojekt i Nordeuropa, og jeg forventer, at vi både kan spare penge, og indhente værdifuld erfa-ring gennem samarbejdet,” fortsætter Sagsøgte
  71. Afventer licitation Deltagerne og geologerne har brugt mere end et år og omkring 10 mill. kr. på at undersøge undergrunden i Kvols. Den endelige beslutning om at udføre en prøveboring er endnu ikke ta-get. Lige nu er projektet sendt i udbud, og projektgruppen har udvalgt tre tyske og et italiensk firma som kvalificerede til at forestå selve bor-ingen. Derudover består udbudsmaterialet af ikke færre end 23 del-licitationer. Først når alle tilbud er hjemme og gennemregnet vil projektgruppen ta-ge beslutning om at gennemføre prøveboringen. Selve prøveboringen løber formentlig op i 14-17 mill. kr., mens selve geotermiprojektet vil koste et trecifret millionbeløb. Du kan løbende følge projektet på Viborg Fjernvarmes hjemmeside www.viborg-fjernvarme.dk.” Den
  72. august 2011 godkendte Viborg Kommune geotermiprojektet. Godkendelsen blev givet til VF, EVK, Løgstrup Varmeværk, Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Fjernvarmeværk, Overlund Fjernvarme, Boligselskab 2 og Boligselskab
  73. Af dagsordenen til et bestyrelsesmøde i VF den
  74. september 2011 fremgår bl.a. følgende om geotermiprojektet: ”Geotermi Der er den
  75. september 2011 indkaldt til styregruppemøde vedr. geotermi. Styregruppen skal bl.a. drøfte følgende punkter: Projektstatus projektledelse varmeforsyningsprojekt VVM tilladelse til boring ENS prøveboring, herunder udbud økonomiopfølgning 24 Status på affaldsvarme fra L90 v/Energi Viborg Kraftvarme Prøveboring, beslutning om gennemførelse af prøveboring Brønddesign og prøveboring v/Vidne 5, Ross Engineering Budget for prøveboring v/Vidne 3, Dansk Geotermi Testprogram for prøveboring/brønd v/Person 6, Rambøll Forsikringsforhold v/Person 7, Willis Økonomi i forbindelse med flytning af borerig til Skive efter prøveboring v/Vidne 3 … Der er til drøftelse på mødet udarbejdet vedlagte reviderede budget ver. 2.3, de forventede omkostninger i tilfælde af et dry-hole er 37,745 mill. kr. Omkostningerne til, prøveboringen forventes at blive ca. 23 mill. kr. ved en boretid på 35 dage. Det vil ikke være umuligt, at bore Kvols 2 på 21 dage, hvis alt går vel, så vil omkostningerne blive ca. 19, 9 mill. kr., såfremt boretiden skulle blive 40 % længere, svarende til en boretid på 45 dage, så vil omkost-ninger blive 26,6 mill. kr. Alt andet lige så vil udgifterne til Kvols 2 kunne blive mellem ca. 20 mill. kr. til ca. 26 mill. kr. I henhold til fordelingsaftalen har hver af parterne 2 uger, til a besluttet, om man ønsker at deltage i boringen eller ej. Viborg Fjernvarmes andel vil, som det fremgår af skemaet på bilag 06.04 være 25, 8 mill. kr. i tilfælde af et dry-hole. Der vil på bestyrelsesmødet blive en uddybende orientering om styregruppemødet samt baggrunden for budget ver. 2.
  76. Der er ikke noget, der har ændret på GEUS’s vurdering af det geotermi-ske potentiale, hvorfor GEUS’s anbefaling af gennemfører en prøvebo-ringer fortsat er gældende. Siden sidste bestyrelsesmødet har der været afholdt møder med samt-lige tilbudsgivere, der været 37 tilbudsgivere, hvoraf 2 har budt på flere udbud. Forhandlingerne er afsluttet, så lige nu pågår den sidste evaluering inden beslutning om tildeling af kontrakt kan tages. Indstilling: På baggrund af ovenstående, foreslår direktøren: at, bestyrelsen drøfter om Viborg Fjernvarme fastholder sin beslutning om at lave en prøveboring.” 25 Af bestyrelsesmødereferatet fremgår følgende om bestyrelsens drøftelse af dagsordenspunktet: ”Sagsøgte 1, Vidne 6 og Sagsøgte 7 orienterede om styregruppemødet den
  77. september
  78. Borebudget og rig-evaluering blev udleveret. Budgettet blev drøftet herunder årsagerne til det stærkt stigende bud-get. Sagen drøftet, det blev besluttet, at Viborg Fjernvarme fastholder sin beslutning om, at der skal laves en prøveboring i Kvols. ” Styregruppen blev præsenteret for det reviderede budget for prøveboringen på et styregruppemøde den
  79. september
  80. Af styregruppemødereferatet fremgår bl.a. følgende: ”Vidne 3 gennemgik det reviderede budget for prøveboring/prøvepumpning. En af grundene til at budgettet for prøveboring/prøvepumpning er steget er at de første budgetter blev opstillet under finanskrisen i 2008-2009, her var riggene generelt meget billige, endvidere har man gennem projektforløbet ændret status på prøvebo-ring, således at prøveboring efterfølgende kan anvendes som en bli-vende brønd (producerboring), boringen er endvidere ændret fra at være en lige brønd til en skrå brønd. Endelig har gennemførelsen af EU-udbud omkring boreudbuddene gjort prøveboring/prøvepumpning dyrere. SS gennemgik endvidere budgettet for "dry hole", altså hvis projektet må stoppes efter prøveboringen/prøvepumpningen. … Der udarbejdes og udsendes et opdateret budget for prøveborg/prøvepumpningen. … Omkring finansiering oplyste Sagsøgte 7 at Viborg Fjernvarmes bankforbindelse var villig midlertidig at dække finansi-eringsbehovet op til de 8 huller der skal bores. Dog forventes det at selve finansieringen skal i EU-udbud. Geotermiselskabet har i forbindelse med finansieringen ret til en kommunegaranti, som følge at et godkendt varmeforsyningsprojekt i hen-hold til Varmeforsyningsloven.” På et styregruppemøde den
  81. oktober 2011 fremkom flere styregruppemedlem-mer med bemærkninger til referatet af styregruppemødet den
  82. september 2011, som de fandt mangelfuldt. Af styregruppemødereferatet fremgår bl.a. 26 følgende om disse bemærkninger: ”Nedenstående bemærkninger fra Energi Viborg Kraftvarme, er efterfølgende modtaget på mail d. 13-10-
  83. - Som fremført af Person 8, er EVK enige i, at referatet fra mødet den
  84. september 2011 er særdeles mangelfuldt, og på ingen måde korrekt re-fererer de enkelte selskabers holdning til det nye og væsentligt forøgede budget. For EVK skal således indføres, at EVK er utilfreds med forløbet i projektet, herunder specielt udviklingen i budgetterne. - Vidne 4 har noteret, at Sagsøgte 7 som svar på kritikken fremførte, at "såfremt han havde oplyst, at projektet ville komme til at koste 100 mio. kr., så var der jo ingen som ville deltage". Dette bør også fremgå af referatet. … I forbindelse med Vidne 3 gennemgang af budgettet for ”dry hole” bemærkede Person 9, Løgstrup Varmeværk], at han fandt det helt vildt, at budgettet kunne stige fra 12 mill. kr til 37 mill. kr.” På styregruppemødet var der desuden en drøftelse af budgetoverskridelserne, i hvilken forbindelse der blev udtrykt utilfredshed med projektledelsen. Vidne 4 oplyste, at EVK’s bestyrelse stillede som krav, at Dansk Fjernvar-mes Geotermiselskab blev inddraget i projektledelsen, ligesom der skulle udar-bejdes en redegørelse for budgetoverskridelsen. Flere medlemmer tilsluttede sig ønsket om en sådan redegørelse. Sagsøgte 7 udarbejdede i samarbejde med Dansk Geotermi, Rambøll og Advokatfirma 1 herefter en redegørelse for geoter-miprojektets forløb. Redegørelsen er dateret den
  85. november
  86. Redegørel-sen blev sendt til medlemmerne af styregruppen samme dag. Redegørelsen blev desuden sendt til Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab med henblik på eventuelle kommentarer. Af redegørelsen fremgår bl.a. følgende: ”
  87. Resume … Når de mange delbudgetter ses i en sammenhæng, ses det tydeligt, at geotermiprojektet ikke er en hyldevare samt at der mange steder har skullet ”opfindes” materiale til beskrivelse af de ønskede ydelser samt opstilling af evalueringskriterier m.v. Det foreliggende budget, dateret
  88. september 2011 må anses for værende robust, da budgettet bygger på indhentede priser. Der mangler dog fortsat tilbudsindhentning på følgende: • Casing • Forsikringer 27 Vedrørende forsikringer er der ikke medtaget et beløb til dette, da der på nuværende tidspunkt ikke i styregruppen er taget beslutning om en eventuel forsikringsdækning. Dette har baggrund i, at der først nu på dette sene tidspunkt i forløbet er tilstrækkeligt med oplysninger, der gør det er muligt for forsikringsmægleren Willis, at lave et forsikrings-udbud. Afsluttende skal det anføres, at det ikke forventes, at de nuværende deltagere i projektet vil komme til at indfri deres stillede garantier i tilfæl-de af at det ikke er muligt, at lave et rentabelt anlæg eller der ikke er vand i Gassum formationen. Projektledelsen foreslår, på opfordring fra nogle medlemmer af styregruppen, at Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab inddrages på følgende måde: … • Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab i samarbejde med Ross Engineering A/S gennemgår det foreliggende budget for boring af Kvols 2 med det formål, at sikre at budgettet indeholder de nødvendige omkostninger • Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab inddrages i forbindelse med Ross Engineerings udarbejdelse af AFE (Authorization For Expenditure) • Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab deltager i DWOP (Drill Well on Paper), således Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab erfaringer fra geotermiboringerne på Amager og i Sønderborg bringes med ind i boringerne i Kvols • Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab løbende følger boreoperationen i Kvols
  89. Udvikling i samlet budget for boring, Kvols 2 … 4.1 Samlet oversigt budget, Kvols 2 Nedenstående er det samlede budget vist i oversigts form. 28 …” Redegørelsen indeholder også oplysninger om udviklingen i relation til de en-kelte hovedposter i budgettet. For så vidt angår boreudgifterne fremgår bl.a. følgende: ”4.3.
  90. Rig rater Boreudgift har gået fra 3,2 til 6,85 millioner. Dette skyldes primært, at i 2008 og 2009 var rig rater ret lave p.g.a. finanskrise og stagnation i USA. I 2009 var Pioneer Drilling, USA, på besøg og de var virkelig interesse-ret i at flytte nogle rigge fra USA til Europa, idet der var næsten 1.500 ledige rigge i USA. I dag er der ingen ledige rigge i USA, da markedet for Skifergas er eksploderet med rig rate stigninger som følge. Det sam-me sker i Europa, da Polen og andre lande er begyndt at lede efter Ski-fergas. … 4.3.
  91. Valg af boreprofil … Endvidere er Kvols-2 ændret til at skulle etableres som en permanent boring i stedet for en prøveboring, da det blev anset som ret sikkert at den skulle i anvendelse som en permanent boring. Kvols-1 var derimod planlagt og udført som en decideret en prøveboring. Der er i de nuværende budgetter ikke reduceret i boretiden set i forhold til Kvols 1, der er regnet med i alt 35 boredage, hvilket er et noget kon- 29 servativt valg.” Redegørelsen blev forelagt bestyrelsen i VF på et møde den
  92. november
  93. Bestyrelsen godkendte redegørelsen og fastholdt samtidig beslutningen om at gå videre med prøveboringen. På et styregruppemøde den
  94. november 2011 blev det drøftet, hvordan styregruppen skulle træffe beslutning om at igangsætte prøveboringen og om ind-gåelse af samarbejdsaftalen. Det blev besluttet, at medlemmerne skulle indhen-te mandat fra deres respektive bestyrelser frem mod et kommende styregruppe-møde den
  95. november 2011, hvor beslutningen skulle træffes, og samarbejds-aftalen underskrives. Den
  96. november 2011 trådte Person 10 fra EVK ind i projektledelsen for geotermiprojektet. Projektledelsen var herefter delt mellem Person 10 og Sagsøgte
  97. Den
  98. november 2011 sendte Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab bemærkninger til redegørelsen af
  99. november 2011 for geotermiprojektet. Af kommentarerne fremgår bl.a. følgende: ”At budgettet bygger på indhentede priser er naturligvis en fordel, men da mængder og varigheder stadig er skønnede, er det ikke en selvfølge, at budgettet af den
  100. september 2011 er robust. De manglende tilbud på casing og forsikring må udgøre væsentlige elementer og dermed usikkerheder i det samlede budget. Der bør kunne afsættes et skønsmæssigt beløb til forsikringer, på trods af at der først nu foreligger oplysninger, som gør det muligt for Willis at udarbejdet et udbud. Argumentationen forekommer uklar. … Beslutningen om at opgive at genåbne Kvols-1 forekommer klog. … 2.3 Udvikling i samlet budget for boring, Kvols 2 Det er overordnet set meget vanskeligt grænsende til umuligt at vur-dere størrelsen af de forskellige budgettal, da dette kræver indgående kendskab til projektets forudsætninger herunder især geologien. En forøgelse af det samlede budget fra MDKK 9,7 til MDKK 38,0 svarende til knap 300 % forekommer dog voldsom og må være udtryk for enten grundlæggende og meget væsentlige ændringer i projektets om-gang eller meget grove fejlskøn – eller en kombination af begge. Ved gennemlæsning af afsnittet om boringerne efterlades man med det indtryk, at der er gjort en række meget optimistiske antagelser i starten 30 af projektet. Disse optimistiske antagelser har så måttet forkastes, efterhånden som virkeligheden har vist sig at være mere kompliceret. Opjusteringerne af budgettet kunne sandsynligvis have været undgået eller i det mindste minimeret ved fra starten af at basere budgetterne på erfa-ringerne fra de øvrige geotermiske projekter i Danmark. … En tidsplan på ca. 1½ år – fra medio 2009 til ultimo 2011 – til etablering af et komplet geotermisk anlæg med seismiske forundersøgelser, boring af brønde og etablering af overfladeanlæg vidner om mangel på erfa-ring med og fornemmelse for varigheden af de enkelte faser i projektet. … … En idriftsættelse i 2013 forekommer stadig optimistisk, idet borearbejdet endnu ikke er påbegyndt. Fra borearbejdets påbegyndelse og til idriftsættelsen af det geotermiske anlæg må der forventes at gå mindst 2½-3 år ved boring af 8 brønde. … Vi søger pt. en kompetent og erfaren projektleder til ansættelse snarest muligt. Realistisk set ville denne projektleder dog ikke kunne tiltræde før tidligst
  101. februar
  102. Indtil en ny projektleder er ansat, vil den assistance, som vi kan tilbyde Viborg Geotermi, være meget begrænset og sporadisk.” På et styregruppemøde den
  103. november 2011 oplyste projektledelsen, at den skulle holde møde med Deloitte om finansiering, og at Ross havde holdt møde med en pensionskasse om finansiering. På styregruppemødet blev det også oplyst, at Willis havde afsluttet forhandlingerne om en forsikring med R+V. Der var desuden en drøftelse af, om de enkel-te medlemmer af styregruppen kunne godkende, at prøveboringen blev igang-sat. VF, Overlund Fjernvarme, Løgstrup Fjernvarme, Stoholm Fjernvarmeværk, Skals Kraftvarmeværk og Boligselskab 1 godkendte dette. EV god-kendte også, dog med forbehold for at EV opnåede en dispensation til medejer-skab fra Energistyrelsen. Boligselskab 2 afventede en beslutning fra sin bestyrelse. Det blev herefter konkluderet, at styregruppen havde godkendt igangsætning af boringen inden for det angivne budget. Samarbejdsaftalen om fordeling af udgifter ved forundersøgelsen blev underskrevet den
  104. november 2011, dog således at Løgstrup Fjernvarme først underskrev aftalen den
  105. december
  106. Boligselskab 2 valgte ikke at gå videre med projektet og underskrev således ikke aftalen. Af aftalen fremgår bl.a. følgende: … ”
  107. Generelt Parterne har for tiden ikke forpligtet sig til at deltage i et fælles selskab, 31 men forpligter sig med denne aftale til i fællesskab at afholde alle omkostninger ved de indledende undersøgelser, som er nødvendige og påkrævede til vurdering af, om etablering af et geotermisk anlæg er tek-nisk muligt og økonomisk forsvarlig. …
  108. Projektstyrelse og beslutninger Der er nedsat en teknikgruppe og en styregruppe, hvor hver part har adgang til at være repræsenteret i hver gruppe. En repræsentant fra Vi-borg Fjernvarme fungerer som formand for begge grupper. Styregruppen træffer de overordnede beslutninger om indsendelse af nødvendige ansøgninger, indgåelse af aftaler og igangsætning af undersøgelser, boringer m.v. som led i forprojektet – alt i samarbejde med de af Viborg Fjernvarme anvendte rådgivere. Enhver væsentlig beslutning eller sager af usædvanlig karakter for projektet skal forelægges styregruppen, som træffer afgørelse herom. Ved væsentlige beslutninger forstås forhold, som har betydning for projek-tets udførelse og/eller projektets økonomi, herunder budgetændringer. …
  109. Projektomkostninger Projektomkostningerne til forprojektet forventes på nuværende tids-punkt at beløbe sig til et beløb i størrelsesordenen ca. kr. 37 mio. ekskl. moms i henhold til budget for forundersøgelserne, som vedlægges som bilag
  110. Der er mellem parterne enighed om fælles betaling af enhver omkost-ning relaterende sig til forprojektet, herunder omkostninger til ansøg-ninger, gebyrer til offentlige myndigheder, konsulent-, ingeniør- og advokatbistand, omkostninger til prøveboringer, prøvepumpning mv. Derudover er Viborg Fjernvarme berettiget til at medtage en andel af direktør Sagsøgte 7's løn i forhold til den medgået tid i forbin-delse med forprojektet omfattende den praktiske udførelse, f.eks. delta-gelse i projektledelsesmøder, møder med konsulent, ingeniør og advo-kater, rejsetid og rejseomkostninger, deltagelse/tilstedeværelse ved prøveboring og prøvepumpning samt andre opgaver, hvor der medgår tid direkte forbundet med projektet. Der medtages ikke tid i forbindelse med møder i styregruppe eller teknikgruppe, idet det alle parterne – alt andet lige – deltager i disse møder. Omkostninger til undersøgelser, som er eller vil blive udført, medtages også som en omkostning, der skal deles mellem parterne. Aftalerne vedrørende geotermiprojektet vil være indgået med Viborg Fjernvarme som aftalepart/operatør for tilladelsen, men omkostningerne forbundet med disse aftaler, herunder omkostningerne forbundet med aftaleind-gåelse, vil være en udgift, der indgår i forprojektet og dermed som en omkostning, der skal deles mellem parterne. 32 Ligeledes vil omkostninger forbundet med ”dry hole” være en omkostning, der medtages i opgørelsen, bl.a. omkostninger til lukning af bor-ing, reetablering af område, evt. forsikring m.v.
  111. Udgiftsfordeling Omkostningerne er hidtil udlagt – og skal løbende udlægges – af Vi-borg Fjernvarme. Såfremt der etableres produktion af geotermisk varme, skal alle omkostninger ved forprojektet afholdes af andelsselskabet, der således refunderer Viborg Fjernvarme alle udlæg. Refusion skal ske så snart det er muligt. Såfremt projektet ikke gennemføres i forhold til det planlagte, fordeles omkostningerne mellem parterne i henhold til den fordelingsplan, der vedhæftes denne aftale som bilag
  112. Fordeling sker efter de enkelte værkers leverede mængde varme an ledningsnettet i kalenderåret
  113. … Parterne hæfter pro rata således, at en part ikke hæfter for en anden, dog med undtagelse af Viborg Fjernvarme, som bærer risikoen for en eller flere parters insolvens. Uanset om Viborg Fjernvarmes udlæg refunderes af andelsskabet eller af de enkelte parter, har Viborg Fjernvarme krav på forrentning af udlæggene. … … Viborg Fjernvarme kan til enhver tid kræve betaling fra parterne.
  114. Projektophør Styregruppen kan på et hvilket som helst tidspunkt – efter en konkret vurdering – stoppe forprojektet, såfremt det skønnes, at der ikke kan etableres en varmeproduktion, der er økonomisk eller teknisk forsvarlig i forhold til varmeforsyningsprojektet, der forventes indsendt til Viborg Kommune i
  115. kvartal
  116. …
  117. Udtræden Der er mellem parterne enighed om, at ingen kan udtræde af aftalen på andre tidspunkt end de nedenfor fastsatte. Der er således indlagt ”stopklodser” , og hver part kan ved disse ”stopklodser” tage stilling til, om deltagelse i forprojektet fortsat ønskes. A. Ingen part kan udtræde før resultatet af de seismiske undersøgelser foreligger og disse er indarbejdet i reservoirmodel 1, som anført i ansøg-ning om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi, som vedlægges denne aftale som bilag
  118. GEUS udarbejder denne reser-voir model
  119. På baggrund heraf træffes afgørelse om projektets videre 33 fortsættelse. På dette tidspunkt er der mulighed for, at en eller flere par-ter kan udtræde af forprojektet. B. Hvis reservoirmodel 1 giver grundlag for fortsættelse af projektet – for alle eller enkelte parter – fortsættes projektet med udbud af prøvebo-ring (Kvols 2) og prøvepumpning. Der kan i så fald ikke ske udtræden frem til det tidspunkt, hvor der foreligger tilbud på prøveboring og prøvepumpning. Når tilbuddene foreligger afholdes møde i styregrup-pen, hvor det drøftes, hvorvidt projektet fortsættes eller ej. Såfremt styregruppen (evt. et flertal) beslutter at fortsætte projektet – og uanset hvordan den enkelte part har forholdt sig på styregruppemødet – kan enhver part indenfor 14 dage meddele, at parten ikke ønsker at deltage videre i projektet. Prøveboringen og prøvepumpningen udbydes som EU-udbud med op-tion på yderligere boringer, hvorfor omkostninger til EU-udbud på et projekt på op til 8 boringer vil medgå C. Efter aftale om igangsættelse af prøveboring og prøvepumpning kan ingen parter udtræde, dvs. at alle deltager frem til tidspunktet, hvor prøveboring og prøvepumpning er afsluttet og resultatet heraf indar-bejdet i reservoirmodel 2, jf. ansøgning til Energistyrelsen (bilag 3). Når resultaterne fra prøveboring og prøvepumpning er indarbejdet evalue-res projektets og dets fortsættelse – altså det endelige ”go/no go” . Ved prøveboring og prøvepumpning forstås den indledende boring og pumpning, der laves med henblik på vurdering af vandmængde og temperatur, hvorefter det vurderes, om der er grundlag for at gå videre med de øvrige påtænkte boringer. … E. En part kan til enhver tid udtræde, såfremt projektet ændrer sig væ-sentligt og/eller at den løbende budgetopfølgning viser en væsentlig overskridelse af budgettet. Der skal accepteres op til en 20 % overskri-delse af det til enhver tid godkendte (og evt. korrigerede) budget for den pågældende aktivitet. Hvis en aktivitet er igangsat og en sådan væ-sentlig ændring eller budgetoverskridelse foreligger, er en part beretti-get til – selvom ”stopklodser” som nævnt i A-D ikke er til stede – at ud-træde mod at betale sin andel af omkostningerne til det godkendte (og evt. korrigerede) budget. Hvorvidt der foreligger en ”stopklods” afgø-res ud fra budgettet i bilag 1 medmindre der på styregruppemødet er sket godkendelse af et ændret budget. Det er således ikke omkostnin-gerne på tidspunktet for udtræden, der lægges til grund for beregning af den udtrædendes andel, men budget-tallene. Der kan ikke – uanset ovenstående – ske udtræden, såfremt de forøgede omkostninger ikke overstiger 5 x dagsraten ex. moms for borearbejdet, idet Viborg Fjernvarme er tillagt et sådan økonomisk spillerum, jf. pkt.
  120. 34 Generelt om udtræden: … Fordeling af udgifter sker i henhold til fordelingsnøgle i bilag 2 – tilret-tet efter udtræden af en eller flere parter, idet de udtrædende parter ud-går af fordelingsnøglen.” Af bilag 2 til samarbejdsaftalen fremgår bl.a., at VF’s forholdsmæssige andel af projektudgifterne udgjorde 73,3 %. Boligselskab 2 er medtaget i oversig-ten med en forholdsmæssig andel af projektudgifterne på 4,8 %, uanset at bo-ligselskabet som anført ikke underskrev samarbejdsaftalen. ”Lune Nyheder” for december 2011 indeholdt følgende oplysninger om geotermiprojektet: ”… Geotermi er forsinket Et andet stort tema har været fællesprojektet vedrørende geotermisk varme fra Kvols. Jeg skal være den første til at beklage det meget lange sagsforløb, men projektet har vist sig mere komplekst end som så. Det har taget længere tid at få indhentet tilbud på de mange ting, der skal bruges i forbindelse med en geotermisk boring. Samtidig har det krævet længere sagsbehandlingstid end forventet at få de mange nødvendige tilladelser. Og sidst men ikke mindst er der økonomien. Her har vi måttet konstatere, at det oprindelige budget for boringen ikke holder. Den væsentligste årsag er, at de poster, der omhand-ler selve boringen i Kvols, dvs. borerig, casing (stålrør), cementering, brøndhoveder og målinger, er dyrere i dag, end da vi lagde det første budget i
  121. Stigningen kan kun forklares med højere energipriser. Jeg kan godt love, at både jeg, Viborg Fjernvarmes øvrige bestyrelse, projektets styregruppe og ikke mindst projektledelsen følger projektet tæt, så vi i fællesskab sikrer den nødvendige fremdrift i projektet, og at økonomien ikke løber af sporet. …” På et styregruppemøde den
  122. december 2011 blev det oplyst, at R+V havde trukket sit tilbud om forsikringsdækning tilbage, men at bl.a. Munich Re var interesseret i at forsikre geotermiprojektet. Den
  123. januar 2012 meddelte Klima-, Energi- og Bygningsministeriet tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning. Tilladelsen blev meddelt til projektdeltagerne i foreningen. Af et notat af
  124. februar 2012 fra Advokatfirma 2 til Viborg Kom-mune om kommunal garantistillelse til geotermiprojektet fremgår bl.a., at 35 kommunen kunne stille garanti for optagelse af lån til lovlige kommunale for-mål, og at kommunen var forpligtet til at handle økonomisk forsvarligt og der-for var berettiget og forpligtet til at stille relevante og saglige vilkår for garan-tien til sikring af, at kommunens risiko ved garantistillelsen blev minimeret mest muligt. Advokatfirmaet vurderede i den forbindelse, at kommunen ikke ved at godkende geotermiprojektet den
  125. august 2011 samtidig havde accep-teret at stille garanti for optagelsen af et lån til etablering af projektet. EV og forvaltningen i Viborg Kommune udarbejdede en redegørelse af
  126. fe-bruar 2012 til byrådet om geotermiprojektet. Af redegørelsen fremgår bl.a., at projektet stemte overens med kommunens klimastrategi om at blive CO2 -neu-tral. Redegørelsen indeholder også en beskrivelse af projektets udvikling, her-under de løbende stigninger i budgettet. Denne beskrivelse blev udarbejdet af EV og indeholder flere kritiske synspunkter om ledelsen af projektet. Redegø-relsen indeholder desuden en indstilling til byrådet om, at EVK’s deltagelse i det endelige projekt blev betinget af bl.a., at styregruppen skulle udarbejde et revideret budget for det endelige projekt med en positiv selskabsøkonomi og et finansieringsforslag med positiv selskabsøkonomi. På et styregruppemøde den
  127. februar 2012 oplyste Ross, at boreprocessen var ca. tre dage efter den estimerede tidsplan, fordi der havde været udfordringer med ekstrem frost. Sagsøgte 7 oplyste, at der var modtaget et forsik-ringstilbud, som opfyldte de krav, projektledelsen havde stillet. Han oplyste også, at forsikringen var gældende og dækkede 80 % af alle udgifter til forun-dersøgelsen. Sagsøgte 7 oplyste desuden om budgettet for forundersø-gelsen og de hidtil afholdte udgifter, hvorefter der var en længere drøftelse her-af. Af styregruppemødereferatet fremgår bl.a. følgende om denne drøftelse: ”Der er indtil borestarten brugt 20,2 mill. kr. Endvidere er Kvols 2 budgetteret til 26,6 mill. kr. hertil skal lægges budget for prøvepumpning og forsikringspræmie. Endvidere er der i budgettet afsat midler til fortsat boring af næste hul (Kvols 3). Budgettet for fortsat boring i Kvols 3 er 9,0-13,3 mill. kr. afhængig af prøvepumpningens længde. … Sagsøgte 7: Det er et on-going budget, men vi mener, at alle kendte omkostninger er medtaget. Budgettet er for det videre for-løb, ikke for dry hole. Person 10: Jeg har ikke det fulde overblik til at kunne sige at alt er indeholdt. Person 11, Overlund Fjernvarme]: Vi har stadig god luft i budgettet, når vi ser det ud fra den forsikring, vi har tegnet. Person 8, Boligselskab 1]: Det er ikke et budget 36 set ud fra et forsikringsmæssigt synspunkt, vi skal forholde os til, det er det samlede budget, vi skal kigge på, og det er overskredet i forhold til det sidste styregruppen blev præsenteret for. Person 10: Budgettet er relevant, da forsikringen kun gælder, hvis vi kommer ned i vandlaget/target. … Vidne 4: Vil vide om det fremlagte budget holder Sagsøgte 7: Ja, hvis de givne forudsætninger holder. … Vidne 4 bad om en redegørelse for, hvor stor om-kostning vi har, hvis vi stopper lige inden forsikringen træder i kraft. Vidne 4 bad om projektledelsen arbejder videre med det oprindelige og godkendte budget, idet Energi Viborg Kraftvarme's bestyrelse p.t. ikke havde givet mandat til, at budgettet kunne hæve igen. … Sagsøgte 7: oplyste om, at der havde været afholdt mø-de med Jyske Bank, Nykredit og Kommunekredit omkring finansiering af projektet. Resultatet af disse møder er, at der skal ligge en kommu-negaranti for, at de ville gå ind i en finansiering af projektet. Person 8: spurgte om Viborg Fjernvarme kunne finansie-re projektet frem til og med prøvepumpningen ca. 58 mill. kr. Hertil svarede Sagsøgte 7, at Viborg Fjernvarme godt kunne finansiere de 58 mill. kr. indtil den endelige finansiering er på plads. … Sagsøgte 7 oplyste, at Viborg Fjernvarme kan betale de aktiviteter der er igangsat. Samlet limit for Viborg Fjernvarme er på ca. 70 mio. kr. Person 12, Stoholm Fjernvarmeværk]: kan det tænkes, at vi ikke får en kommunegaranti. Person 11: Kommunen skal give en kommunegaranti. Vidne 4: orienterede om, at Energi Viborg … har væ-ret til møde d.
  128. januar 2012 med Økonomiudvalget (ØK) i Viborg kommune vedr. en orientering omkring projektet og for en dialog om Energi Viborg skulle deltage i geotermiprojektet. ØK har efterfølgende pålagt Energi Viborg at udarbejde en redegørelse for projektstatus til ØK møde d.
  129. februar
  130. Energi Viborg har derfor udarbejdet en redegørelse vedr. budgetudviklingen, endvidere har Energi Viborg på vegne af ØK fået udarbejdet et juridisk notat, hvor advokat Person 13 gennemgår betingelserne for, at kommunen kan udstede en kom- 37 munegaranti. Ad dette notat fremgår det, at kommunen kan stille betydelige vilkår for at stille en kommunegaranti. … Vidne 4 var i tvivl om, at kommunen overhovedet ville give en kommunegaranti og på hvilke vilkår den vil blive givet. … Konklusion på ovenstående diskussion i styregruppen Projektledelsen gennemgår budget for forprojekt igen, med det formål at holde budgettet indenfor det tidligere godkendte budget på 37 mill. Kr. + 20 %. Projektledelsen melder tilbage til styregruppen. Endvidere udarbejder Viborg Fjernvarme på vegne af deltagerne i geotermiprojektet en ansøgning om kommunegaranti.” Den
  131. februar 2012 indgav VF en ansøgning til Viborg Kommune om at stille en kommunegaranti for projektet på op til 500 mio. kr. Økonomiudvalget i Viborg Kommune behandlede ansøgningen på et møde den
  132. februar
  133. Økonomiudvalget besluttede, at EVK’s engagement i geotermiprojektet indholdsmæssigt hang sammen med kommunens klimastrategi. Udvalget besluttede desuden, at EVK’s deltagelse i det endelige geotermipro-jekt var betinget af de vilkår, som var anført i EV og forvaltningens redegørelse af
  134. februar
  135. Udvalget besluttede også at sende redegørelsen til VF med henblik på eventuelle bemærkninger. Den
  136. marts 2012 skrev Jyske Bank følgende til VF om finansieringen af geotermiprojektet: ”Trækningsret på kassekredit På grund af udlæg på indtil videre godt 30 mio. kr. i geotermirelaterede udgifter fra jeres driftskredit, overskrider I nu loftet på de aftalte 40 mio. kr. På kort sigt har I derfor yderligere behov for likviditet til den daglige drift. Til at understøtte driften I den kommende periode får I et bevilget overtræk på 15 mio. kr., gældende frem til næste varmeafregning fra forbrugerne, senest medio marts. Den ekstra trækningsret er primært til det formål at dække Viborg Fjernvarmes driftsudgifter i perioden, dvs. den må kun i mindst muligt omfang anvendes til geotermiudgifter. Jyske Bank er helt grundlæggende positivt indstillet overfor geotermiprojektet, som vi også nævnte flere gange på mødet. Hvis banken i slutningen af marts måned skal stille finansiering til rådighed ud over de 40 mio. kr., er det et krav, at der er overblik over og vished for den poli-tiske opbakning til geotermiprojektet.” Den
  137. marts 2012 sendte VF sine bemærkninger til redegørelsen af
  138. februar 38 2012 til Viborg Kommune. Bemærkningerne var blevet godkendt på et bestyrelsesmøde den
  139. marts
  140. I brevet oplistede VF en række forudsætninger for VF’s fortsatte deltagelse i projektet, herunder at Viborg Kommune stillede en kommunegaranti for det endelige projekt, og at der blev stiftet et fælles selskab, Viborg Varme, som skulle drive geotermianlægget. VF anførte desuden en ræk-ke tekstnære bemærkninger til redegørelsen, herunder til de kritikpunkter der var rejst heri. VF oplyste bl.a., at den samlede investering i forundersøgelsen ville være ca. 50 mio. kr. Om udviklingen i projektet fremgår bl.a. følgende: ”Det projekt der blev forelagt på Viborg Fjernvarmes generalforsamling i 2009 er væsentlig forskelligt fra det projekt, der blev godkendt i forbindelse med Viborg kommunes godkendelse af varmeforsyningsprojektet, ”Viborg Geotermi” , KMU sag nr. 126,
  141. august
  142. Det godkendte projekt omfatter nu forsyning af både Viborg by, Løg-strup, Skals og Stoholm tilligemed, at der etableres 8 geotermibrønde mod forventet genanvendelse af den eksisterende boring, Kvols-1, og etablering af yderligere en boring, og sidst men ikke mindst er der taget højde for, at geotermiprojektet kan kombineres med L90’s affaldsværk i Kjellerup. Viborg Fjernvarmes tabsrisiko i forbindelse med forprojektet er inden-for generalforsamlingens beslutning.” VF underskrev den
  143. marts 2012 en forsikringsaftale med ERGO om en såkaldt ”exploration risk insurance” (også kaldet ”dry hole” -forsikring) for geotermiprojektet. Ifølge aftalen var forsikringssummen 76,2 mio. kr. I aftalen var ”effective date” anført som den
  144. februar
  145. Aftalens pkt. 3 indeholder en række undtagelser til forsikringsdækning, herunder i tilfælde af finansielle pro-blemer. På et styregruppemøde den
  146. marts 2012 var der en drøftelse af et udkast til projektredegørelse, som skulle sendes til Viborg Kommune i anledning af de vilkår, som Økonomiudvalget havde opstillet på udvalgsmødet den
  147. februar
  148. Det blev i den forbindelse oplyst, at det hidtidige forbrug udgjorde 51,6 mio. kr., og at budgettet for forundersøgelsen med tillæg af en buffer på 20 %, svarende til ”stopklodsen” i samarbejdsaftalen, nu stort set var brugt. Endvide-re blev det oplyst, at de samlede forundersøgelsesomkostninger forventedes at være ca. 75 mio. kr. Rambøll oplyste i den forbindelse, at budgettet var reali-stisk ud fra de foreliggende forudsætninger. Desuden oplyste Sagsøgte 7, at der ville opstå udfordringer med VF’s likviditet, hvis der ikke forelå en kommunegaranti den
  149. marts
  150. Han oplyste dog samtidig, at han forven-tede at kunne sikre likviditet op til 75 mio. kr. frem til medio april
  151. Der var en ny drøftelse af projektredegørelsen på et styregruppemøde den
  152. marts
  153. Styregruppen godkendte på mødet, at projektledelsen kunne fær-diggøre redegørelsen og sende den til kommunen. Sagsøgte 7 oplyste 39 under mødet, at alle nødvendige forsikringer var på plads og havde været gældende fra boringens start. Vidne 7, Willis, der havde rådgivet styregruppen om tegning af forsikring, udarbejdede en redegørelse af
  154. marts 2012 for geotermiprojektets forsikringsdækning. Af redegørelsen fremgår bl.a. følgende: ”
  155. VIBORG GEOTERMIS FORSIKRINGSDÆKNING – SAMLET KONKLUSION Med en risikoafdækning som beskrevet nedenfor er det Willis’ vurde-ring, at de risici, der knytter sig til Viborg Geotermi, er både veldoku-menterede og afdækkede i et omfang, der må betegnes som meget til-fredsstillende. Forsikringsdækningen honorerer krav efter gældende lovgivning, lige-som forsikringsafdækningen af efterforskningsrisikoen reducerer de økonomiske tab til en størrelse, som ikke afviger i størrelse fra almindelige driftsmæssige risici. Det er Willis vurdering, at Viborg Geotermis forsikringspolitik og forsikringsløsning giver en meget afbalanceret og konsekvent afdækning af væsentlige risikoelementer i projektet. … 3.
  156. EFTERFORSKNINGSFORSIKRING (EXPLORATION RISK INSURANCE) Efterforskningsforsikringen dækker risikoen for ikke at finde tilstrækkeligt høj temperatur og gennemstrømning i den geologiske forekomst, der vil gøre gør det økonomisk rentabelt at producere varme. Forsik-ringens formål er således at kompensere geotermiselskabet, hvis ikke det er muligt at udvinde en given energimængde, der udtrykkes ved en sammenhæng mellem temperatur og transmissivitet. Forsikringen dækker ikke skade, men det økonomiske tab som konsekvens af at man ikke finder den forventede energimængde. Med det økonomiske tab menes i denne sammenhæng alle de omkostninger, som geotermiselskabet har afholdt i hele forløbet, fra projektstart til prøvepumpning er afsluttet, og resultatet af efterforskningen foreligger. Uanset policens datoer for ikrafttræden omfatter dækningen alle af-holdte omkostninger inden for forsikringssummen, også de omkostnin-ger, der er afholdt før forsikringens udstedelsesdato helt analogt med ansvarsforsikringer, der dækker krav rejst i forsikringstiden (claims madepolice). Forsikringsdækningen omfatter alle de afholdte omkostninger. I denne sammenhæng betegnes disse omkostninger som tab. Der er tale om tab, hvis de geotermiske undersøgelser har negativt resultat, og boringen ikke giver det energimæssige resultat, der er defineret i policen som 40 henholdsvis partiel skade eller totalskade. Se nedenfor. Eksempler på dækkede omkostninger: • Forundersøgelser • Boreomkostninger • Omkostninger til rådgivere • Forsikringspræmie • Andre afholdte omkostninger Policen dækker efter nedenstående principper: • Forventninger og baggrund for forsikringsdækning: Baseret på forundersøgelserne og tolkning af seismiske undersøgelser, er der opstillet nogle realistiske forventninger til resultaterne af en bor-ing. Disse forventninger danner grundlag for forsikringsdækningen. I tilfældet Viborg Geotermi er det forventede en temperatur på 70°C, en vandmængde på min. 200 m3 /t ved en sænkning på 380 m. Forsikringsdækningen er fastlagt som 80 % heraf, derfor dækningen fra 160 m3 /t og nedefter. … • Totalskade Totalskade optræder i tilfælde af, at man ikke opnår de definerede mål: Temperatur på 70° C, en vandmængde på min. 100 m3 /t ved en sænk-ning på 380 m. • Partiel skade Den partielle dækning skal i modsætning til totalskadetilfældet kun udbetale en delvis erstatning. Den delvise erstatning kommer på tale i de tilfælde, hvor vandmængden ligger mellem 100 og 160 m3 /t. Erstatningen skal kompensere for den manglende effekt og kan anven-des til eksempelvis ekstra boring eller andre initiativer, der kan sikre den ønskede og forsikrede minimumseffekt.” Styregruppens projektredegørelse til Viborg Kommune blev færdiggjort den
  157. marts
  158. Af redegørelsen fremgår bl.a. følgende: ”
  159. RESUMÉ … Der er udarbejdet reviderede budgetter som følger Forprojektet beløber sig til i alt ca. 81,8 mill. kr. ekskl. omkostninger til et evt. dry hole Anlægsbudgettet for det samlede projekt er ca. 541 mill. kr. Endvidere er der i redegørelsen udarbejdet selskabsøkonomiske beregninger med baggrund i det reviderede anlægsbudget. Beregninger ud- 41 viser positiv selskabsøkonomi. Der er endvidere udarbejdet en realistisk tidsplan for det samlede projekt. En ikke uvæsentlig betingelse for realisering af det endelige projekt, er at der opnås en kommunegaranti, dækkende det endelige anlægsbud-get på ca. 541 mill. kr. Viborg Fjernvarmes pengeinstitut har den
  160. marts 2012 fremsendt et kredittilsagn, der indeholder tre væsentlige nye forhold. For det første kræves der nu en kommunegaranti stillet overfor Kommunekredit, for at banken fortsat vil finansiere forprojektet. For det an-det at Viborg Byråd fra den
  161. marts 2012 og indtil senest den
  162. april 2012 stiller en anfordringsgaranti overfor banken for alle akkumulerede udlæg til geotermiprojektet. Tillige har banken meddelt, at banken efter den
  163. april 2012 ikke vil deltage i finansieringen af geotermiprojektet. I projektet er det forudsat at byggefasen og det endelige projekt finansieres gennem Kommunekredit, dette er dog betinget af at der stilles en kommunegaranti. … Såfremt at forprojektet måtte ende som et dry hole, altså en totalskade, skal ovenstående omkostninger til forprojektet 81,8 mill. kr. tillægges en omkostning på ca. 4,9 mill kr. som følge af et dry hole. Såfremt projektet måtte stoppe af anden årsag f.eks. manglende finansiering vil interessenterne pådrage sig en udgift på ca. 86,8 mill. kr. som ikke vil kunne afdækkes via de tegnede forsikringer. … 6.
  164. Selskabsøkonomi … Eksempelvis kan der investeres ca. 1,8 mia. kr. i det største geotermianlæg, før varmeprisen fra de nuværende kraftvarmeværker bliver billigere end geotermianlægget.” Advokatfirma 2 anbefalede i et notat af
  165. marts 2012 til Viborg Kommune, at en kommunegaranti til geotermiprojeket blev betinget af, at geo-termianlægget blev placeret i EVK eller et nystiftet selskab i EV’s koncern. Ad-vokatfirmaet lagde herved vægt på bl.a., at EVK havde den fornødne tekniske, finansielle og ledelsesmæssige styrke til at sikre, at kommunegarantien ikke ville blive aktuel, og at alle omkostninger vedrørende geotermianlægget ville kunne indregnes i den samlede varmpris, hvis anlægget blev placeret i EV’s koncern. 42 På et bestyrelsesmøde i VF den
  166. marts 2012 behandlede bestyrelsen et dagsordenspunkt om VF’s engagement med Jyske Bank. Af dagsordenspunktet fremgår følgende: ”Viborg Fjernvarme modtag fredag den
  167. marts 2012 et brev fra Jyske Bank vedr. forhøjelse af kreditrammen, se bilag. I brevet opridses betingelserne for udvidelse af kreditrammen i Jyske Bank. Forhøjelse opdeles i 2 dele en forhøjelse på 13 mill. kr. og en forhøjelse på
  168. mill. kr. Forhøjelse af kreditrammen med
  169. mill. kr. Jyske Bank tilbyder frem til
  170. marts 2012 en forhøjelse på 13 mill. kr. med følgende betingelser: Forhøjelsen med de 13 mio. kr. sker, når følgende er opfyldt: Idet der ikke foreligger en generalforsamlingsbeslutning omkring dette, skal Jyske Bank have dokumentation på, at bestyrelsen i Viborg Fjernvar-me har beføjelse til at afholde de påtænkte geotermiudgifter på ca. 60 mio. kr.. Dokumentationen skal godkendes af en advokat. Endvidere skal det dokumenteres, at bestyrelsen i Viborg Fjernvarme har godkendt direktør Sagsøgte 7's dispositioner. På baggrund af dette blev advokaten bedt om, at bekræftede, at dispositioner lå inden for bestyrelsens beføjelser. Advokat 3 har udarbejdet et brev til Jyske Bank, som Sagsøgte 7 afleverede i Jyske Bank i går eftermiddags. Årsagen til denne hast var en telefonopringning fra direktør Person 14, Jyske Bank, samme morgen, da Jyske Bank ikke ville fri-give de betalinger, som Viborg Fjernvarme havde liggende til betaling inden banken havde modtaget dokumentation fra advokaten. Jyske Bank har til formiddag meddelt, at banken ikke mener at have modtaget den ønskede dokumentation, hvorfor banken ikke vil frigive betalinger der ligger udover den nuværende kreditramme på 40 mill. kr. se bilag vedr. likviditet. Viborg Fjernvarme har derfor p.t. et udækket likviditetsbehov på
  171. mill. kr., se senere. Fra den
  172. marts og indtil den
  173. april 2012 hæves kreditrammen til 65 mill. kr. på følgende betingelser: Forhøjelsen af trækningsretten til 65 mio. kr. sker på følgende baggrund, Viborg Kommune vedtager at stille en anfordringsgaranti overfor Kom-munekredit på 500 mio. kr. 43 Viborg kommune afgiver samtidig en anfordringsgaranti overfor Jyske Bank til dækning af alle udlæg for geotermiprojektet. Garantien overfor Jyske Bank skal stilles uden yderligere betingelser og forudsætninger. I modsatfald skal disse godkendes af Jyske Bank inden for-højelse af trækningsretten. I perioden skal trækket på kreditten holdes indenfor maksimum. Dette er meddelt Viborg kommune, der p.t. arbejder på at lave dagsordenen til ØK-møde den
  174. marts 2012 og byrådsmøde den
  175. marts
  176. Økonomidirektør, Viborg kommune, Person 15 i fredag orien-teret om kravet fra Jyske Bank. Brevet på Jyske Bank blev drøftet på seneste styregruppemøde, mandag den
  177. marts 2012, på mødet blev det aftalt at Sagsøgte 7 skulle kontakte økonomidirektør Person 15 for, at fore-spørge om det kunne hjælpe såfremt der ikke var behov for en kommu-negaranti til forprojektet. Person 15 oplyste, at det efter han overbevisning ville være en stor hjælp. Sagsøgte 7 har derfor efter aftale med Sagsøgte 1 undersøgt om der var alternative finansieringsmulighed, der er derfor rette henvendelse til Nykredit, som der tidligere har været kon-tant til i forbindelse med finansiering af forprojektet. Nykredit har sagt ja til at se positivt på sagen, men der er p.t. ingen afklaring. Et lån i Nykredit må forventes, at blive fulgt op med et ønske/krav om at Viborg Fjernvarme flytter sine bankforretninger til Nykredit. Sluttelig Jyske Bank meddelt, at banken efter den
  178. april ikke længere at finansiere udlæg af udgifter til geotermiprojektet og opfordrer til, at den tilbudte byggefinansiering i Kommunekredit etableres. Likviditet Det forhold, at Jyske Bank ikke på det foreliggende grundlag har villet forhøje kreditrammen, gør, at der d.d. mangler ca. 13 mill. kr. i at Vi-borg Fjernvarme kan betale den forfalde faktura hos Energi Viborg Kraftvarme A/S. Da der ikke p.t. er en afklaring af den likviditetsmæssige situation, mangler Viborg Fjernvarme at afregne
  179. mill. kr. ud af 26,7 mill. kr. til Energi Viborg Kraftvarme A/S. Vidne 4 er orienteret pr. te-lefon d.d. Indstilling: Det indstilles, at, sagen drøftes at, Viborg Fjernvarme når der er faldet ro om geotermiprojektet skifter bankforbindelse 44 at, Nykredit spørges om Nykredit vil overtage Viborg Fjernvarmes bankforretning samt på hvilke betingelser” Bestyrelsen tiltrådte alle tre indstillinger. Til brug for Viborg Kommunes overvejelser om risiciene forbundet med at stille en kommunegaranti til geotermiprojektet indhentede kommunen et notat af
  180. marts 2012 fra Forsikringsselskab. Af notatet fremgår bl.a., at forsikringen hos ERGO (”exploration risk insurance”) havde det korrekte dæk-ningsomfang. Om denne forsikring fremgår desuden bl.a. følgende: ”Uanset policen gør ganske meget ud af at beskrive, hvorledes forsikringsdækningen skal opgøres under en række forskellige forhold (partielskade, totalskade etc.), vurderes det, at en endelig opgørelse af en eventuel ”skade” vil skulle baseres på en detaljeret og omfangsrig forhandling mellem Viborg Geotermi og forsikringsselskabet ERGO om initiativer, stimulering, yderligere boring etc. Uanset policen indeholder meget eksakte og konkrete værdier kan det bestemt ikke forventes, at det i praksis vil være enkelt eller entydigt at fremkomme med doku-menterede værdier. En skadesituation vil derfor i høj grad vil blive et spørgsmål om en forhandling af værdier, grænser, mængder, temperaturer, hvilke initiativer der skal iværksættes samt om anvendelsen af de mange forhandlede værdier til en konkret opgørelse af Viborg Geotermi’s (forsikringsdæk-kede) økonomiske tab. Policen indeholder en del restriktioner (side 10 og 11 i policen fra ERGO), herunder blandt andet, at der ikke vil være dækning under poli-cen, såfremt det ikke lykkes at bore ned til vandbærende lag (d.v.s. hvis projektet – af en eller anden grund – må opgives i selve borefasen). Det vurderes ikke, at entrepriseforsikringen (Drilling Risk Insurance) vil kunne kompensere manglende produktion (policen dækker specifikt ikke driftstab/indirekte tab), ligesom den udelukkende dække ”pludse-lige og uforudsete” hændelser, hvorfor et ”planlagt” stop af boringen ikke vil udløse nogen form for forsikringsdækning.” Økonomiudvalget i Viborg Kommune behandlede ansøgningen om en kommunegaranti til geotermiprojektet på et møde den
  181. marts
  182. Forvaltnin-gens vurdering er sammenfattet således i referatet af udvalgsmødet: ”
  183. Forvaltningens vurdering a. Forvaltningen finder det utilfredsstillende, hvor fremskredent projektet er, og hvor mange dispositioner, der er truffet set i forhold til den manglende afklaring af finansiering. Det er gængs procedure i forsyningsprojekter at søge om kommunal garantistillelse, idet der kan opnås en markant lavere renteudgift, og ansøgningen om garantistillelse burde have været fremsendt senest i forbindelse med ansøgningen om godkendelse af varmeforsyningsprojektet. b. Forvaltningen finder udviklingen i budgettet for både forprojekt 45 og for hele projektet for meget bekymrende, herunder at oplysningerne først er fremkommet efter ansøgningen af
  184. februar 2012 om kommunegaranti og i forlængelse af Økonomiudvalgets krav fra mødet den
  185. februar
  186. I sagens natur er et geotermiprojekt forbundet med udfordringer og ricisi, der ikke alle kan forudses eller afdækkes. Imidlertid er udviklingen i budgetterne så markante og ændringer så ensidige i form af merudgifter, at Forvaltningen konkluderer, at økonomistyringen ikke har været tilstrækkelig. c. Forvaltningen finder det bekymrende, at det ikke er muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af forsikringsdækningen, hvis resultatet af prøveboringen, falder inden for ”gråzoneområdet” . d. Forvaltningen er samlet set bekymret for, om projektledelsen ved Viborg Fjernvarme har de fornødne resurser og kompetencer, og anbefaler at Økonomiudvalget/Byrådet lader dette indgå i overvejelserne omkring organiseringen af geotermiselskabet og vilkårene for en eventuel garantistillelse.” Økonomiudvalgets beslutning er gengivet således i mødereferatet: ”BESLUTNING: Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Viborg Kommune overfor Energi Viborg Kraftvarme A/S stiller garanti på 150 mio. kr. til de med forprojektet forbundne udgifter til optagelse af en byggekredit hos Kommunekredit på følgende vilkår:
  187. Geotermiprojektet overdrages til Energi Viborg Kraftvarme A/S, herunder at de nødvendige tilladelser, projektgodkendelsen og efterforsknings- og indvindingstilladelsen overføres til Energi Viborg Kraftvarme A/S.
  188. Under forudsætning af at Viborg Kommune får indsigt i og accepterer de aftaler, der skal overtages, og allerede afholdte omkostninger, og at indgåede forpligtelser kan indregnes varmepriserne.
  189. Der skal indgås leveringsaftaler med de 4 distributører i Viborg, der afspejler og fastholder deltagernes fælles økonomiske interesser i projektet i gældsafviklingsperioden.
  190. Viborg Fjernvarmes bestyrelse skal senest den
  191. marts 2012, kl. 12, godkende ovennævnte vilkår (pkt. 1, 2 og 3). Efter den
  192. marts 2012 kan udbetales fra Energi Viborg Kraftvarmes byggekredit 25 mio. kr. til foreløbig godtgørelse af de udlæg, Viborg Fjernvarme har afholdt.
  193. Der fremsendes fra Viborg Fjernvarme endelig opgørelse af de afholdte udgifter til geotermiprojektet. Opgørelsen påtegnes af en revisor, og efter Byrådets godkendelse vil restbeløbet kunne udbetales.
  194. Der søges indgået tilsvarende leveringsaftaler med de 3 andre (Stoholm, Skals og Løgstrup varmeværker).
  195. Bestyrelsen ved Energi Viborg Kraftvarme A/S nedsætter et rådgivende geotermiudvalg bl.a. med repræsentanter fra distributø- 46 rerne. Endvidere skal Viborg Kommune have dokumentation for, at bestyrel-sen i Viborg Fjernvarme har haft beføjelse til at afholde udgifterne til geotermiprojektet. Fremsendes senest onsdag den
  196. marts 2012 kl. 12.” På et styregruppemøde den
  197. marts 2012 blev det oplyst, at boret sad fast i ca. 2.100 meters dybde, og at boreledelsen i ca. en uge havde arbejdet med at løsne boret. Det blev også oplyst, at hvis boret ikke kom fri, ville det være dækket af en forsikring med op til 10 mio. kr., dog fratrukket en selvrisiko på 1 mio. kr. Som opfølgning på Økonomiudvalgets beslutning af
  198. marts 2012 indhentede VF et notat af
  199. marts 2012 fra advokat Vidne
  200. Notatet angik, om bestyrelsen i VF havde været beføjet til at afholde udgifter til geotermiprojektet. Advokatens vurdering af spørgsmålet er opsummeret såle-des i notatet: ”Det er således min konklusion, at Viborg Fjernvarmes andel af omkostningerne ved prøveboring m.v. i tilfælde af ”dry hole” forud for budgetrevisionen af 15/3 2012 – som følge af forsikringsdækningen – ville holde sig inden for den økonomiske ramme og dermed bemyndigelsen, idet budgetrevi-sionen 15/3 2012 ikke kan medføre, at bemyndigelsen oprindeligt anses for overskreden, når uforudsete forhold medfører denne overskridelse samt at bemyndigelsen, såfremt forudsætningen for etablering af anlægget bliver opfyldt, men anlægget af økonomiske grunde må opgives, objektivt er blevet overskredet. Overskridelsen har ikke har været tilsigtet og ikke subjektivt stået bestyrelsen klart. Det har tilsyneladende ligget uden for bestyrelsens forestilling, at projektet ikke skulle kunne realiseres, såfremt der ved prøveboringerne konstate-res tilstedeværelsen af varmt vand af en tilstrækkelig mængde.” På et ekstraordinært bestyrelsesmøde i VF den
  201. marts 2012 besluttede bestyrelsen at godkende de betingelser, som Økonomiudvalget i Viborg Kommune havde opstillet for en kommunegaranti, herunder at projektet blev overdraget til EVK. Bestyrelsen drøftede også advokat Vidne 2's notat af samme dato. Den
  202. marts 2012 godkendte byrådet Økonomiudvalgets indstilling af
  203. marts
  204. Det fremgår af referatet af byrådsmødet, at advokat Vidne 2's notat af
  205. marts 2012 indgik i sagens materiale. På et styregruppemøde den
  206. marts 2012 blev der orienteret om kommunens beslutning, herunder at projektet var overdraget til EVK. Vidne 4 oplyste, at styregruppen fortsatte som et rådgivende organ til og med afslut- 47 ningen af forundersøgelsen. Det blev også oplyst, at borestrengen fortsat sad fast, og at forsikringssummen for ”exploration risk insurance” var blevet opju-steret til 92 mio. kr. Der blev afholdt generalforsamling i VF den
  207. april
  208. Geotermiprojektet blev omtalt i bestyrelsesformandens mundtlige beretning, hvor det blev anført bl.a., at det projekt, som blev forelagt på generalforsamlingen i 2009, og det pro-jekt, der var startet i Kvols, efter bestyrelsens mening var ”to vidt forskellige projekter” . Det blev endvidere oplyst, at bestyrelsen i VF havde forvaltet VF’s økonomiske risiko gennem forsikringer, således at den økonomiske ramme i bemyndigelsen fra 2009 var overholdt, idet VF’s andel af udgifterne dog nu ri-sikerede at beløbe sig til 16 mio. kr. Ifølge generalforsamlingsprotokollatet blev der fra flere medlemmers side rejst kritik af geotermiprojektet og de likviditets-mæssige udfordringer, som projektet havde påført VF. Der blev endvidere ved-taget en mistillidsdagsorden mod bestyrelsen. Sagsøgte 1, Sagsøgte 6 og Sagsøgte 2 ønskede ikke genvalg og udtrådte derfor af bestyrelsen. Af VF’s årsrapport for 2011, som blev godkendt af generalforsam-lingen, fremgår, at der var afholdt udlæg til geotermiprojektet for i alt 24,521 mio. kr. ved udgangen af
  209. Udlæggene var medtaget i regnskabet som et tilgodehavende. Deloitte udarbejdede den
  210. maj 2012 en erklæring om VF’s samlede udlæg til geotermiprojektet. Ifølge erklæringen udgjorde de samlede udlæg 65.186.363 kr., hvoraf 12.900.00 kr. – efter aftale med EVK – var afholdt i perioden efter den
  211. marts
  212. Den
  213. juni 2012 underskrev EVK og VF en ny driftsaftale vedrørende varmeforsyning. Det fremgår af aftalen, at EVK med økonomisk virkning fra den
  214. marts 2012 havde overtaget ansvaret for at gennemføre geotermiprojektet, og at EVK i den forbindelse skulle refundere VF de omkostninger, der var afholdt vedrørende projektet forud herfor. Det fremgår endvidere, at alle omkostnin-gerne vedrørende det geotermiske projekt skulle indregnes i varmeprisen. Des-uden fremgår det af aftalen, at hvis geotermiprojektet ikke blev gennemført, eller hvis produktionen ophørte, før omkostningerne var afdraget gennem var-mepriserne, var VF, de øvrige varmedistributører og omegnsværkerne forplig-tet til at afholde omkostningerne. Det gjaldt også, selv om omkostningerne ikke kunne indregnes i varmepriserne. Den
  215. juni 2012 underskrev EVK og VF en overdragelsesaftale vedrørende geotermiprojektet. Af aftalen fremgår bl.a. følgende: ”1.Baggrund og formål 1.
  216. VF har igangsat et projekt vedrørende efterforskning og etablering af et geotermisk anlæg samt transmissionsnet og overfladeanlæg i 48 … Kvols ved Viborg (i det følgende betegnet ”Projektet). 1.
  217. VF ønsker herefter at overdrage alle VF’s rettigheder og forpligtelser vedrørende Projektet til EVK mod, at EVK samtidig overtager Forpligtelserne relateret til Projektet. …
  218. Definitioner … ” Closing” … betyder Parternes opfyldelse af deres respektive forpligtelser, som beskrevet i Aftalen punkt
  219. ”Overtagelsesdagen” betyder den
  220. marts 2012 …
  221. Overdragelsen af projektet 3.
  222. Overdragelsen af Projektet omfatter dels Forpligtelserne og dels alle VF's rettigheder i relation til efterforskning og etablering af Projektet, herunder myndighedstilladelser, aftaler, forsikringer, Area-let, anlæg, driftsmidler og varebeholdninger omfattet af Projektet, som nærmere, men ikke udtømmende er specificeret under afsnit
  223. Overdragelsen af VF's rettigheder i relation til efterforskning og etablering af Projektet sker pr. Closing med virkning fra Overtagelsesdagen. …
  224. Overtagelsesdagen 5.
  225. Overdragelsen af Projektet mv. gennemføres på Closing, mens driften bliver overtaget af EVK på Overtagelsesdagen, jf. nærmere i punkt
  227. Drift i perioden mellem Overtagelsesdagen og Closing 6.
  228. EVK har pr. Overtagelsesdagen overtaget driftsansvaret vedrørende Projektet og træffer i den henseende alle beslutninger her-om. 6.
  229. EVK har og vil fra Overtagelsesdagen og frem til Closing overtage og afholde alle udgifter og a conto betalinger relateret til Projektet, jf. byrådets beslutning af
  230. marts 2012 og
  231. april
  232. … …
  233. Vederlag og berigtigelse af Det Kontante Vederlag 7.
  234. Vederlaget til VF for overdragelsen af Projektet, jf. pkt. 3.1, til EVK er sammensat på følgende måde: i. ved EVK’s overtagelse på Closing af Forpligtelserne, og 49 ii. ved EVK’s (pr. Overtagelsesdagen) overtagelse af og afholdelse af de i punkt 6.2 anførte udgifter mv., samt iii. ved EVK’s betaling på Closing af summen af de af VF dokumenteret afholdte udgifter relateret til Projektet i perioden fra Projektets opstart ultimo 2008 og frem til den
  235. april 2012, således som angivet i den i bilag 7.1 iii vedhæftede og revisorpåtegnede opgørelse med fradrag af den i punkt 7.2 nævnte for-lods berigtigelse (”Det Kontante Vederlag”) samt VF’s krav på betaling i henhold til Omkostningsfordelingsaftalen på Overtagelsesdagen. …
  236. … Betingelser for closing 9.
  237. Aftalen er fra EVK’s side derudover betinget af: 9.2.
  238. At EVK – efter eget skøn – har opnået tryghed for, at de af EVK afholdte omkostninger, herunder vederlaget som angivet i punkt 7 i sin helhed, i forbindelse med overtagelsen af Projektet mv., kan indregnes i EVK's varmepriser. …” Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab udarbejdede den
  239. juni 2012 en indstil-ling til EV om geotermiprojektets fremtid. Det fremgår af indstillingen, at der på dette tidspunkt var afholdt udgifter til forundersøgelsen på i alt 117,5 mio. kr. Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab opstillede følgende fem scenarier:
(1)fortsættelse af projektet umiddelbart,
(2)fortsættelse af projektet efter en korte-re revurdering,
(3)midlertidigt stop på Kvols 2 og boring af Kvols 3,
(4)projek-tet stoppes midlertidigt og
(5)permanent nedlukning af projektet her og nu. Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab indstillede, at EV fulgte scenarie 4, da en midlertidig nedlukning af projektet efter geotermiselskabets opfattelse rum-mede de største chancer for, at projektet på et senere tidspunkt – og efter meget grundigt forarbejde – kan genoptages med henblik på at få nyttiggjort den hid-tidige investering. Bestyrelsen i VF besluttede på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den
  1. juni 2012 at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af Vidne 8, Vidne 6 og Person 16 til at udarbejde en intern sagsfremstilling af geotermi-projektet. Byrådet i Viborg Kommune besluttede den
  2. juni 2012 at lave en midlertidig nedlukning af geotermiprojektet som indstillet af Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Forløbet efter geotermiprojektets nedlukning, herunder tabsopgørelsen Den
  3. juni 2012 underskrev EVK og VF ”Closing Dokument” vedrørende overdragelse af geotermiprojektet. 50 Den interne sagsfremstilling af geotermiprojektet, som bestyrelsen i VF havde besluttet at udarbejde, blev færdiggjort den
  4. september
  5. Af sagsfremstillingen fremgår bl.a. følgende om bestyrelsens beslutninger om projektet: ”Bestyrelsen var opmærksom på, at Viborg Fjernvarmes vedtægter som hovedformål foreskriver distribution af varme, og at Viborg Fjernvarme ikke måtte producere varme pga. driftsaftalen med Energi Viborg Kraftvarme A/S. Dette er baggrunden for punktet på generalforsamlingen om, hvem der skulle eje et eventuelt kommende projekt og den efterføl-gende drøftelse om Viborg Geotermi AMBA. Det var opfattelsen, at vedtægterne ikke udelukkede Viborg Fjernvarme fra at ofre omkost-ninger på en undersøgelse (indenfor rammen 11-13 mill. kr.) af, om der er varme i undergrunden, jf. også varmeforsyningslovens § 20, der gi-ver mulighed for at indregne omkostninger til geotermisk undersøgel-ser i varmeprisen. Det har hele tiden været forudsat, at ejerskab og en produktion af var-me skulle ske i et andet regi, og at Viborg Fjernvarme skulle være andelshaver i dette selskab (AMBA’et) på betingelse af, at Energi Viborg Kraftvarme A/S var indforstået hermed pga. driftsaftalen, hvorfor en vedtægtsændring ikke fandtes nødvendig. Projektet nåede i Viborg Fjernvarmes regi ikke ud over undersøgelsesstadiet. Bemyndigelsen blev af bestyrelsen anset som en økonomisk ramme, indenfor hvilken, der kunne disponeres – altså foretages en økonomisk satsning til projektet af den nævnte størrelse. Som det fremgår af budgetterne holdt det oprindelige overslag ikke bl.a. som følge af ændring af projektet. Det indgåede samarbejde med de øvrige interessenter og forsikringstegningen dækkende ”alle afhold-te omkostninger” – bekræftet i notat fra Willis af
  6. marts 2012 – med-førte, at det var bestyrelsens opfattelse, at man fortsat var indenfor den økonomiske ramme givet i bemyndigelsen, da borearbejdet igangsattes. De efterfølgende forhøjelser af budgettet og Boligselskab 2's ud-meldelse af styregruppen (og dermed manglende andel af omkostnin-gerne for forundersøgelserne) resulterede i, at den givne bemyndigelse i økonomisk henseende blev overskredet.” VF antog herefter Advokat 4 til at gennemføre en advokatundersø-gelse af visse forhold i forbindelse med geotermiprojektet. Formålet med under-søgelsen var at belyse de faktiske omstændigheder ved geotermiprojektet og at vurdere, om der var grundlag for at udtale kritik af en eller flere personer, her-under om der var grundlag for at placere et erstatningsansvar. Advokat 4 konkluderede på baggrund af undersøgelsen følgende: ”Det er min samlede vurdering, at ledelsen i Viborg Fjernvarme har handlet uforsvarligt, idet de ikke har opfyldt de forpligtelser, som på- 51 hviler en bestyrelse og direktion i en sådan forening. Jeg finder derfor, at der bør udtales kritik af de personer, som var medlem af bestyrelsen og direktionen for Viborg Fjernvarme i perioden fra den
  7. april 2009 og frem til den ordinære generalforsamling den
  8. april
  9. Det er dog samtidig min vurdering, at den nævnte uforsvarlige adfærd ikke har medført et tab for foreningen eller foreningens medlemmer. Det er ligeledes min vurdering, at den omhandlede adfærd heller ikke har medført et tab for medlemmer af en sådan art, som kan kræves dækket gennem de almindelige erstatningsregler. Min samlede konklusion er derfor, at der ikke kan pålægges ledelsen i VF et økonomisk ansvar for de udgifter, som er afholdt i forbindelse med geotermiprojektet i Kvols.” Den
  10. august 2012 blev Sagsøgte 7 bortvist fra sin stilling som direk-tør for VF. Det fremgår af VF’s årsrapport for 2012, at foreningen ikke længere havde ud-læg til geotermiprojektet ved udgangen af
  11. EVK oplyste ved brev af
  12. februar 2014 til Energitilsynet, at EVK havde op-gjort omkostningerne til geotermiprojektet til 164.472.992 kr., hvoraf VF havde afholdt 65.186.364 kr., mens EVK havde afholdt de resterende 99.552.076 kr. EVK oplyste desuden, at EVK ønskede at indregne de samlede omkostninger i varmeprisen. Det fremgår også af brevet, at EVK havde anlagt en retssag mod Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Fjernvarmeværk og Løgstrup Varmeværk med krav om betaling af i alt 10,4 mio. kr. for disse værkers andel af omkostningerne i geotermiprojektet. Ifølge brevet ville beløbet fragå opgørelsen over omkost-ninger, hvis EVK vandt retssagen. Energitilsynet sendte den
  13. juni 2014 en tilkendegivelse til EVK om indreg-ning af udgifter til geotermiprojektet i varmepriserne. Af tilkendegivelsen frem-går bl.a. følgende: ”
  14. Resumé
  15. Denne sag drejer sig om, hvorvidt samtlige omkostninger (ca. 165 mio. kr.) til det fejlslagne geotermiprojekt i Kvols ved Viborg kan be-tragtes som indregningsberettigede i varmepriserne.
  16. Projektet blev i 2009 iværksat af foreningen Viborg Fjernvarme (herefter Viborg Fjernvarme) med det formål at etablere et nyt geoter-misk energiselskab med flere andre deltagere.
  17. Efter meget store budgetoverskridelser stillede Viborg Kommune som betingelse for en kommunegaranti krav om, at projektet blev over-draget til Energi Viborg Kraftvarme A/S (herefter Energi Viborg). Pro-jektet er efterfølgende lukket, uden at de første boringer blev fuldt ud 52 gennemført, og der kunne konkluderes på muligheden for en varmeproduktion.
  18. En række komplicerede problemer i sagen ligger uden for Energitilsynets kompetenceområde. Dette gælder spørgsmålet om Viborg Fjernvarmes hjemmel til at begynde geotermiprojektet, og om bestyrelsen har overskredet sin kompetence. Tilsynets kompetence i sagen gælder alene spørgsmålet om omkostningerne er indregningsberettigede.
  19. I henhold til reglerne i varmeforsyningsloven er udgifter til geoter-misk efterforskning indregningsberettigede i varmeprisen, uanset om efterforskningen fører til, at der begyndes en geotermisk produktion. Såfremt der er tale om et anlæg i drift, kan anlægsomkostninger til etablering af produktionsanlægget afskrives i henhold til reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen og dermed indregnes i varmepriserne.
  20. Efter Energitilsynets vurdering er der i forbindelse med indkøb af udstyr og fremrykning af omkostninger afholdt et beløb på et sted imel-lem 10 og 25 mio. kr. alene med henblik på etablering af geotermianlæg, uden at omkostningerne havde efterforskningsformål, og dermed kan omkostningerne ikke indregnes i fjernvarmepriserne. Beløbes størrelse vil blive fastlagt ved sekretariatets opfølgning på Energitilsynets tilkendegivelse i sagen. Desuden kan en del af finansieringsomkostningerne ved fremmedkapital ikke betegnes som nødvendige. Energitilsynet har ikke fundet grundlag for, at de øvrige afholdte omkostninger til geotermiprojektet (ca. 140 til 155 mio kr.) ikke er nødvendige, hvorfor de kan indregnes i varmepriserne.” Tilkendegivelsen indeholder bl.a. en udførlig gennemgang af nødvendigheden af de enkelte skridt i geotermiprojektet. Om boringen af Kvols 2 fremgår i den forbindelse bl.a. følgende: ”At Kvols 2 også kunne tjene som produktionsbrønd, og ikke alene som prøveboring, er efter Energitilsynets vurdering ikke ensbetydende med, at den ved foretagelsen af boringen ikke havde et efterforskningsformål i varmeforsyningslovens forstand. Tværtimod finder Energitilsynet det noget usandsynligt, at netop den første boring i et geotermiprojekt – i hvert fald, når der er forløbet godt 35 år siden den seneste boring i om-rådet – ikke skulle have karakter af efterforskning, da den skaber en klarhed over de faktiske forhold på stedet.” Af EVK’s årsrapport for 2014 fremgår bl.a., at selskabets takstmæssige overdækning i 2014 udgjorde 39.629.543 kr. Det fremgår endvidere, at overdæknin-gen ville blive søgt modregnet i underdækningen fra geotermiprojektet, som i årsrapporten var opgjort til 154.970.294 kr. Af et udateret forslag til afviklingsplan for geotermiomkostningerne fremgår, at EVK ønskede at modregne den konstaterede overdækning i 2014 på 39,6 mio. kr. og den forventede overdækning i 2015 på 25 mio. kr. i underdækningen fra geotermiprojektet. EVK ønskede desuden, at den resterende underdækning på 53 ca. 100 mio. kr. blev afviklet i perioden fra 2017 til
  21. Retten i Viborg afsagde den
  22. juli 2015 dom i en sag om bortvisningen af Sagsøgte
  23. Byretten fandt, at ophævelsen ikke var berettiget, idet VF ikke havde godtgjort, at Sagsøgte 7 væsentligt havde tilsidesat sine forplig-telser. Ved brev af
  24. december 2015 til Energitilsynet sendte VF sine bemærkninger til EVK’s anmodning om at benytte overdækningen i 2014 og 2015 til at afdrage på omkostningerne til geotermiprojektet. VF anførte, at omkostningerne i stedet burde indregnes i varmeprisen i perioden 2017 til 2033, og at EVK’s fremgangs-måde ville medføre urimeligt høje varmepriser, udsving i varmepriserne og/el-ler den situation, at mange varmeforbrugere, der tilfældigvis var forbrugere i den periode, hvor overdækningen benyttedes til afdrag, ville betale en ufor-holdsmæssig høj andel af de samlede omkostninger til geotermiprojektet. Ved brev af
  25. februar 2016 til Energitilsynet gentog VF synspunktet om, at over-dækningen for 2014 og 2015 ikke skulle bruges til at nedbringe udgifterne til geotermiprojektet. Af EVK’s årsrapport for 2015 fremgår bl.a., at det takstmæssige overskud i 2015 på 36.207.149 kr. var blevet anvendt til at nedbringe underdækningen vedrøren-de geotermiprojektet. Retten i Viborg afsagde den
  26. september 2016 dom i en sag mellem EVK og Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Fjernvarmeværk og Løgstrup Varmeværk om EVK’s krav mod omegnsværkerne for deres andel af omkostningerne ved forundersøgelsen, som var afholdt før EVK overtog projektet. Omegnsværkerne blev dømt til at betale i alt ca. 10 mio. kr. med tillæg af renter til EVK. Vestre Landsret stadfæstede ved dom af
  27. september 2016 Retten i Viborgs dom af
  28. juli 2015 i sagen om bortvisningen af Sagsøgte
  29. Landsretten lagde herved vægt på, at bestyrelsen i VF havde haft kendskab til de faktiske forhold, som begrundede bortvisningen, og at bestyrelsen havde udvist en så-dan passivitet, at ophævelsen af ansættelsesforholdet var uberettiget. På et møde den
  30. oktober 2016 besluttede bestyrelsen i EVK, at et forventet takstmæssigt overskud i 2016 på ca. 38 mio. kr. skulle modregnes i underdækningen vedrørende geotermiprojektet, som herefter ville udgøre ca.
  31. mio. kr. ved udgangen af
  32. På bestyrelsesmødet blev det endvidere oplyst, at den samlede betaling fra omegnsværkerne i henhold til Retten i Viborgs dom af
  33. september 2016 kunne opgøres til ca. 14 mio. kr. inkl. renter og sagsomkostnin-ger. På et møde den
  34. januar 2017 besluttede bestyrelsen i EVK at tilbagekalde den 54 afviklingsplan, som EVK havde indgivet til Energitilsynet, og hvorefter omkostningerne til geotermiprojektet skulle indregnes i varmepriserne i perioden fra 2017 til
  35. På bestyrelsesmødet blev det i øvrigt oplyst, at Energiklagenævnet havde ophævet og hjemvist en afgørelse fra Energitilsynet om, at en mindre del af omkostningerne til geotermiprojektet ikke kunne indregnes i varmepriserne. Af EVK’s årsrapport for 2016 fremgår bl.a., at selskabet i 2016 havde et takstmæssigt overskud på 39.033.020 kr. Ved voldgiftskendelse af
  36. september 2017 frifandt Voldgiftsretten Ross for et krav på 10 mio. kr. fra EVK vedrørende ekstraomkostninger til prøveboringer-ne. Vestre Landsret stadfæstede ved dom af
  37. april 2018 Retten i Viborgs dom af
  38. september 2016 i sagen mellem EVK og omegnsværkerne. Af EVK’s årsrapport for 2017 fremgår bl.a., at selskabet i 2017 havde et takstmæssigt overskud på 30.340.665 kr., som blev anvendt til at nedbringe selska-bets underdækning. Det fremgår endvidere, at selskabet forventede, at den re-sterende underdækning vedrørende geotermiprojektet ved udgangen af 2017 ville være nedbragt til 4,9 mio. kr., som svarede til det beløb, der efter EVK’s opfattelse ikke kunne indregnes i varmepriserne. EVK meddelte ved brev af
  39. juni 2018 Energitilsynet, at samtlige omkostnin-ger til geotermiprojektet – på nær 9.281.169 kr. – var blevet indregnet i varme-priserne, og at det var hensigten også at indregne det resterende beløb i varme-priserne. Dog ville EVK ikke indregne 5.288.075 kr. i varmeprisen, idet EVK ikke anså disse omkostninger for indregningsberettigede. Det fremgår af brevet, at EVK havde reduceret opgørelsen over afholdte omkostninger med bl.a. ind-tægter fra retssagen mod omegnsværkerne og et indgået forlig med Rambøll. Ved delvoldgiftskendelse af
  40. marts 2019 fastslog Voldgiftsretten, at VF skulle anerkende at være forpligtet til at holde EVK skadesløs for tab som følge af, at det vederlag på ca. 65 mio. kr., som EVK havde betalt i henhold til overdragelsesaftalen, ikke kunne indregnes i varmeprisen. EVK skulle desuden anerkende at være forpligtet til at holde EVK skadesløs for tab som følge af, at omkostnin-ger afholdt af EVK efter overtagelsesdagen, som hidrører fra aftaler med tredje-mand eller fra forpligtelser, som VF havde indgået, efter en endelig afgørelse fra prismyndigheden ikke kan indregnes i varmeprisen. Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet) traf den
  41. maj 2019 afgørelse om, at EVK i alt kunne indregne 148.041.080 kr. i varmeprisen vedrørende geotermiprojektet. Tilsynet fandt derimod, at i alt 7.536.175 kr. ikke kunne indregnes i varmeprisen, idet det ikke vedrørte efterforskningsomkostninger. 55 Af EVK’s årsrapport for 2019 fremgår, at selskabet havde modtaget en ”positiv afgørelse fra Skat” vedrørende mulighederne for at opnå fradragsret for de 65 mio. kr., som EVK betalte til VF i forbindelse med overdragelsen af geotermi-projektet, og at skattesagen var blevet hjemvist med henblik på værdiansættelse af beløbet. Det fremgår endvidere, at VF i henhold til et forli

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.