Obsah (7)

Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM afsagt den 7. februar 2025 Rettens nr. 10033/2022 Politiets nr. 0100-76402-00020-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1989), Tiltalte 2 C

§ 289, jf.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra

kvartal 2015 til og med
kvartal 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af virksomheden Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hovedanpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have af-givet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet Std 75284 side 2 de angav virksomhedens købsmoms for højt med 4.119.590 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms med et tilsvarende beløb. Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4 2.

§ 289, jf.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf.

§ 21, ved for 3.

kvartal 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale el-ler forståelse som de daglige ledere af virksomheden Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hovedanpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have forsøgt at afgive urigtige eller vildle-dende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de i virksomheden mod-tog og betalte fiktive fakturaer fra Virksomhed ApS 2 og Virksomhed 1 IVS med købsmoms på i alt 140.323 kr., blandt andet med henblik på, at faktura-erne uberettiget skulle indgå i virksomhedens angivelse af købsmoms, hvilke angivelser endnu ikke var foretaget, da de tiltalte blev anholdt af politiet hen-holdsvis den
oktober 2019 og den
november 2019, hvorved statskas-sen blev forsøgt unddraget moms med et tilsvarende beløb. Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 3.

§ 289, jf.

kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den

januar 2015 til den
juni 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af virksomheden Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat at have undladt at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, til dels subsidiært udbytteskat, samt arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 16.478.360 kr., hvorved staten blev unddraget A-skat, subsidiært udbytteskat, med 8.338.050 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 1.318.269 kr., i alt 9.656.319 kr. subsidiært/ til dels subsidiært medvirken til overtrædelse af

§ 289, jf.

skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffe-lovens § 23, subsidiært forsøg på medvirken hertil, jf.

§ 21, ved i perioden fra den 1.

januar 2015 til den 30. juni 2019 i forening og efter side 3 fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat, af ikke nærmere identificerede virksomheder at have modtaget levering af varer og ydelser for op til 16.478.360, hvilke leveringer de betalte kontant til virksomhederne el-ler medarbejdere i virksomhederne uden modtagelse af faktura. Herved gjorde de det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og/eller undlod eller forsøgte at undla-de at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at op-fylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med op til 9.656.319 kr. Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4 4.

§ 289, jf.

kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk.1, nr. 1, ved i perioden fra den

juli 2019 til den
december 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af virksomheden Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hovedanpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat at have und-ladt at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, til dels subsi-diært udbytteskat, samt arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 561.292 kr., som i forbindelse med lønudbetalinger hovedsagelig blev udbetalt kontant af Tiltalte 4, hvorved staten blev unddraget A-skat, subsidiært ud-bytteskat, med 284.014 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 44.903 kr., i alt 328.917 kr. subsidiært/til dels subsidiært medvirken til overtrædelse af

§ 289, jf.

§ 21, ved i perioden fra den 1.

juli 2019 til den 31. december 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af virksomheden Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hovedanpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat, af ikke side 4 nærmere identificerede virksomheder at have modtaget levering af varer og ydelser for op til 561.292 kr., hvilke leveringer de betalte kontant til virksomhederne eller medarbejdere i virksomhederne uden modtagelse af faktura. Herved gjorde de det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og/eller undlod eller forsøgte at undla-de at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at op-fylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med op til 328.917 kr. Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 5.

§ 289, jf.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra

kvartal 2015 til og med
kvartal 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de an-gav virksomhedens købsmoms for højt med 5.502.933 kr., hvorved statskas-sen blev unddraget moms med et tilsvarende beløb.
Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4

§ 289, jf.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf.

§ 21, ved for 3.

kvartal 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale el-ler forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hovedanpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have forsøgt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de i virksomheden modtog og betalte fiktive fakturaer fra Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4 med købsmoms på i alt 91.305 kr., blandt andet med henblik på at fakturaerne u-berettiget skulle indgå i virksomhedens angivelse af købsmoms, hvilke angivelser endnu ikke var foretaget, da de tiltalte blev anholdt af politiet henholdsvis den
oktober 2019 og den
november 2019, hvorved statskassen side 5 blev forsøgt unddraget moms med et tilsvarende beløb. Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 7.

§ 289, jf.

kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den

oktober 2015 til den
juni 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat, at have undladt at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, til dels subsidiært udbytteskat, samt arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 22.011.732 kr., hvorved staten blev unddraget A-skat, til dels subsidiært udbytteskat, med 11.137.936 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 1.760.939 kr., i alt 12.898.875 kr. subsidiært/til dels subsidiært medvirken til overtrædelse af

§ 289, jf.

§ 21, ved i perioden fra den 1.

oktober 2015 til den

juni 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat, af ikke nærmere identificerede virksomheder at have modtaget levering af varer og ydelser for op til 22.011.732 kr., hvilke leveringer de betalte kontant til virksomhederne eller medarbejdere i virksomhederne uden modtagelse af faktura. Herved gjorde de det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og/eller undlod eller forsøgte at undla-de at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at op-fylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med op til 12.898.875 kr. Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Forhold 1, 3, 5 og
side 6 til dels mere subsidiært overtrædelse af

§ 289, jf.

momslovens § 81, stk. 1, nr. 6 og jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 52 a, stk. 6, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, subsidiært medvirken hertil jf.

§ 23, ved i perioden fra 2.

kvartal 2015 til og med 2. kvartal 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse herunder til dels med Tiltalte 5, hvis forhold behandles i den subsidiære tiltale i forhold 11, som de daglige ledere i virksomhederne Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1 og Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hovedanpartshavere med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have erhvervet varer eller ydelser, hvoraf der ikke var betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov eller at have forsøgt herpå, og i forening med Tiltalte 5 at havde drevet momsregistreringspligtig virk-somhed i navnene Virksomhed ApS 5, CVR nr. 3, Virksomhed IVS 1, CVR nr. 4 og Virksomhed IVS 2, CVR nr. 5 uden at virksomhederne var anmeldt til SKAT, ligesom de uagtet den mang(e)lende momsregistrering ud-stedte fakturaer med deklareret moms, subsidiært medvirkede hertil. De tiltalte indlejede mandskab m.m. af de tre nævnte virksomheder omfattet af den subsidiære tiltale i forhold 11, hvilket mandskab de udøvede arbejdsgiverbeføjelser over, idet det bl.a. var dem, der bestemte, hvilke personer, der skulle indlejes til de pågældende opgaver, ligesom de traf aftale med de pågældende om arbejdsopgaver, løn og ferie, samt modtog underretning om sygdom, ligesom de modtog arbejdssedler og lavede time- og lønregnskab for de pågældende og i flere tilfælde udbetalte eller foranstaltede udbetalt løn til de pågældende kontant. De tiltalte vidste eller måtte bestemt formode, at det indlejede mandskab blev aflønnet uden indeholdelse af skatter, og at der ikke blev angivet og betalt salgsmoms i virksomhederne. Ved at betale det fakturerede beløb vedrørende mandsskabsleje på i alt 47.150.730 kr. inklusiv moms, gjorde de tiltalte det muligt for Tiltalte 5 at undlade at opfylde sin pligt til at indeholde skatter ved udbetaling af et beløb på i alt 37.720.584 kr., alt hvorved de und-drog eller medvirkede til at unddrage moms med 9.430.146 kr. og skatter med 22.104.262 kr. Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4 8.

§ 289, jf.

kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, side 7 ved i perioden fra den

juli 2019 til den
december 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere i virksom-heden Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat at have undladt at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, til dels subsidiært udbytteskat, samt arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 365.220 kr., som i forbindelse med lønudbetalinger hovedsagelig blev udbetalt kontant af Tiltalte 4, hvorved staten blev unddraget A-skat, subsidiært udbytteskat, med 184.801 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 29.218 kr., i alt 214.019 kr. subsidiært/til dels subsidiært medvirken til overtrædelse af

§ 289, jf.

§ 21, ved i perioden fra den 1.

juli 2019 til den 31. december 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat, af ikke nærmere identificerede virksomheder at have modtaget levering af varer og ydelser for op til 365.220 kr., hvilke leveringer de betalte kontant til virksomhederne el-ler medarbejdere i virksomhederne uden modtagelse af faktura. Herved gjorde de det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og/eller undlod eller forsøgte at undla-de at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at op-fylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med op til 214.019 kr. Tiltalte 2 Tiltalte 4 9.

§ 289, jf.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for

og
kvartal 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale el-ler forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 6, Adresse 1, By 1, CVR nr. 6, hvor Tiltalte 2 var direktør og reel eneanpartshaver, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgifts-kontrollen, idet de angav virksomhedens købsmoms for højt med 502.419 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms med et tilsvarende beløb. side 8 subsidiært

§ 289, jf.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf.

§ 21, ved for 3.

kvartal 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale el-ler forståelse som de dalige ledere af Virksomhed ApS 6, Adresse 1, By 1, CVR nr. 6, hvor Tiltalte 2 var di-rektør og reel eneanpartshaver, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have forsøgt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for af-giftskontrollen, idet de i virksomheden modtog og betalte fiktive fakturaer fra Virksomhed 1 IVS og Virksomhed ApS 2 med købsmoms på i alt 502.419 kr., blandt andet med henblik på, at fakturaerne uberettiget skulle indgå i virksomhedens angivelse af købsmoms, hvilke angivelser endnu ikke var fo-retaget, da de tiltalte blev anholdt af politiet den
oktober 2019, hvorved statskassen blev forsøgt unddraget moms med et tilsvarende beløb.
Tiltalte 2 Tiltalte 4

§ 289, jf.

kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den

juli 2019 til den
december 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 6, Adresse 1, By 1, CVR nr. 6, hvor Tiltalte 2 var direktør og reel eneanpartshaver, med forsæt til at unddrage statskassen skat at have undladt at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, til dels subsidiært udbytteskat, samt arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 2.009.675 kr., som i forbindelse med lønudbetalinger hovedsagelig blev udbetalt kontant af Tiltalte 4, hvorved staten blev unddraget A-skat, subsidiært udbytteskat med 1.016.896 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 160.774 kr., i alt 1.177.670 kr. subsidiært/til dels subsidiært medvirken til overtrædelse af

§ 289, jf.

§ 21, ved i perioden fra den 1.

juli 2019 til den 31. december 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 6, Adresse 1, By 1, CVR nr. 6, hvor Tiltalte 2 var direktør og reel eneanpartshaver, med forsæt til at unddrage statskassen skat, af ikke nærmere identificerede virksomheder at have modtaget levering af varer og ydelser for op til 2.009.675 kr., hvilke leveringer de betalte kontant til virksomhederne eller medarbejdere i virksomhederne uden modtagelse af faktura. side 9 Herved gjorde de det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og/eller undlod eller forsøgte at undla-de at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at op-fylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med op til 1.177.670 kr. Tiltalte 5 11.

§ 289, jf.

momslovens § 81, stk. 4, og medvirken til overtrædelse af

§ 289, jf.

kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf.

§ 23

, til dels subsidiært forsøg herpå efter

§ 21, ved i perioden fra den 1.

april 2015 til den

juni 2019, for at skaffe sig el-ler andre uberettiget vinding som led i virksomhed forsætligt at have udstedt fiktive fakturaer i navnet Virksomhed ApS 5, Adresse 2, By 2, CVR nr. 3 og fra virksomhederne Virksomhed IVS 1, Adresse 3, Val-by, CVR nr. 4 og Virksomhed IVS 2, CVR nr. 5, c/o Tiltalte 5, Adresse 4, By 3, i hvilke to virksomheder tiltalte var direktør og reel ejer, idet han udstedte 211 fakturaer på i alt 47.150.730 kr., inklusiv moms på 9.430.146 kr., med urigtigt indhold vedrørende mandskabsudleje m.m. til Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1 og Virksomhed ApS 3, CVR nr.
Det fakturerede var ikke udført/leveret af virksomhe-derne, og fakturaerne var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgø-relsen af afgiftstilsvar for Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS
Tiltalte hævede de beløb, der blev indbetalt for de fiktive fakturaer på diverse bankkonti, eller foranstaltede dem hævet, i flere tilfælde efter at de var blevet overført til andre bankkonti, hvorefter han afleverede beløbene kontant enten til de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 eller efter deres instruks som løn til personer, der var ansat i Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS
Herved gjorde tiltalte det muligt og medvirkede til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 undlod at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bi-drag ved lønudbetalinger på i alt 37.720.580 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget, til dels subsidiært forsøgt unddraget skatter med 22.104.262 kr. subsidiært

§ 289, jf.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2, jf. side 10 § 47, stk. 1,

pkt., og § 52 a, stk. 6, ved i per(i)oden fra den
april 2015 til den
juni 2019 med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have drevet momsregistreringspligtig virksomhed i navnene Virksomhed ApS 5, Adresse 3, Valby, CVR nr. 3, Virksomhed IVS 1, Adresse 3, Valby, CVR nr. 4 og Virksomhed IVS 2, Adresse 4, By 3, CVR nr. 5, uden at disse var anmeldt til SKAT, ligesom han uagtet den manglende momsregistrering udstedte faktu-raer med deklareret moms, hvorved statskassen blev unddraget moms med 9.430.146 kr. og overtrædelse af

§ 289, jf.

kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den

april 2015 til den
juni 2019 som indehaver af de ovenfor nævnte virksomheder Virksomhed ApS 5, Virksomhed IVS 1 og Virksomhed IVS 2, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af AM-bidrag og A-skat, subsidiært til dels udbytteskat, af et beløb på 37.720.584 kr., hvorved statskassen blev unddraget AM bidrag med 3.017.647 kr. og A-skat, subsidiært til dels udbyt-teskat, med 19.086.616 kr., i alt 22.104.262 kr. Tiltalte 3
hæleri af særligt grov beskaffenhed efter

§ 290, stk.

2, jf. stk. 1, ved i perioden fra kort før den

august 2018 til den
oktober 2019 i Københavnsområdet, blandt andet i Øresundstunnelen og på Kristinehøj 47, Kastrup, hvor bilen var indleveret til reparation, at have været i besiddelse af en Audi RS7 Stel nr. 1 til en værdi af ca. 575.000 SEK ( ca. 422.000 kr.), uagtet han vidste eller bestemt formodede, at bilen, der var fravendt en svensk ejer ved bedrageri, stammede fra en straf-bar lovovertrædelse.
Tiltalte 2 lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, ved den
oktober 2020 på Adresse 5 i By 4 at have været i besiddelse af en pose med 6 stk. ampuller indeholdende hver 1 ml te-stosteron til eget brug. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel samt i medfør af

§ 50, stk.

2, en tillægsbøde til hver af de tiltalte på én gang det unddragne beløb + ½ gang det forsøgt unddragne beløb. side 11 Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i med-før af

§ 79, stk.

2, 2. pkt., frakendes retten til at deltage i ledels-en af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte per-sonligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Anklagemyndighedens har endeligt nedlagt følgende påstande om konfiskation: - i medfør af

§ 75, stk.

2, af følgende: hos Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4: Koster Nr. 1-1/7 1 Apple computer skærm hos Tiltalte 2: Nr. 3-1/1 6 stk. ampuller indeholdende hver 1 ml testosteron hos Tiltalte 4: Nr. 3-1/1 6 stk. ampuller indeholdende hver 1 ml testosteron Nr. 3-10/1 1 mobiltelefon mrk. Samsung Nr. 3-3/4 1 USB stik Nr. 3-3/5 1 Iphone 8, hvidt cover - i medfør af

§ 75, stk.

1, subsidiært § 76 a, jf. § 77, af følgende: hos Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4: Koster Nr. 1-8/1 559.770,80 kr. fra bankkonto tilhørende Virksomhed ApS 3 Nr. 1-8/2 967.290,75 kr. fra bankkonto tilhørende Virksomhed ApS 1 Nr. 1-9/1 41.843,75 kr. indbetalt faktura vedrørende Virksomhed ApS 1 Nr. 1-9/2 53.831,25 kr. indbetalt faktura vedrørende Virksomhed ApS 1 hos Tiltalte 2 og Tiltalte 4: Nr. 3-4/2 15.150 kr. i kuvert påskrevet ”Person 1 101” Nr. 3-4/3 26.650 kr. i kuvert påskrevet ”Navn 1 148” Nr. 3-7/1 4.400 kr. i kuvert påskrevet ”86/2 Navn 2” hos Tiltalte 2: Nr. 2-2/15 26.000 kr. Nr. 2-2/21 1 urkasse med 5 Rebillion ure side 12 Nr. 2-2/7 1 armbåndsur mrk. Breitling Nr. 2-2/8 1 armbåndsur mrk. Vanguard Nr. 2-20/2.1 150 kr. Nr. 2-20/3 1 armbåndsur mrk. Rolex Nr. 2-21/4 142.189,23 kr. fra privat bankkonto Nr. 2-21/5 754,91 kr. fra privat bankkonto Nr. 2-21/8 1.274.436,31 kr. fra Virksomhed ApS 6 hos Tiltalte 3: Nr. 35-1/2 1 Luksusbil 1, Reg. nr. 1 Nr. 35-1/2.1 og 2.1.1 2 registreringsattester på Luksusbil 1, Reg. nr. 1 Nr. 7-4/1 1 armbåndsur, mrk. Rolex Nr. 7-4/3 1 armbåndsur, mrk. Panerai, m. ekstra læderrem Nr. 7-4/6 4.600 SEK Nr. 7-4/7 1.700 kr. Nr. 7-5/12.1 1 registreringsattest på Luksusbil 1, Reg. nr. 1 Nr. 7-8/1 7.670,72 kr. fra privat bankkonto 52.708,33 kr. (enten danske eller svenske) med tilskrevne renter, som indestår på hans bankkonto Konto nr. 1 i Danske Bank i Sverige. hos Tiltalte 4: Nr. 3-14/1 1 armbåndsur mrk. Rolex Nr. 3-15/1 170,61 kr. Nr. 3-4/10 1 armbåndsur mrk. Breitling Nr. 3-4/11 1 armbåndsur mrk. Helfer Nr. 3-4/4 75.000 kr. i sort plastikindpakning påskrevet ”1” Nr. 3-4/5 1.000 kr., 80 Sch. Franc, 5 US dollars, 1.200 NOK og 5.890 SEK Nr. 3-4/6 156.200 kr. i gul Forex pakke Nr. 3-4/9.1 kvittering for køb af Rolex, koster 3-14/1 hos Tiltalte 5 Nr. 5-5/1 41.036,98 kr. fra privat konto Nr. 5-5/2 16.639,77 kr. fra privat konto Nr. 5-5/3 500 kr. fra privat konto Br. 5-6/1 19 stk. obligationer i Virksomhed A/S 1, alt på nominelt 95.000 kr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt følgende erstatningspåstande: Tiltalte 1 og Tiltalte 3 tilpligtes in solidum at betale 32.177.717 kr. til Skattestyrelsen. side 13 Tiltalte 2 tilpligtes at betale 28.548.575 kr. til Skattestyrelsen in solidum med Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte

Tiltalte 5 tilpligtes at betale 31.534.408 kr. til Skattestyrelsen in solidum med Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte
De tiltalte har nægtet sig skyldige og nedlagt påstand om frifindelse, subsidi-ært om rettens mildeste dom. De tiltalte har endvidere påstået frifindelse over for konfiskations-, frakendelses- og erstatningspåstandene. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, Vidne 20, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 23, Vidne 24, Vidne 25, Vidne 26, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 29, Vidne 30, Vidne 31, Vidne 32, Vidne 33, Vidne 34, Vidne 35, Vidne 36, Vidne 37, Vidne 38, Vidne 39, Vidne 40, Vidne 41, Vidne 42, Vidne 43, Vidne 44, Vidne 45, Vidne 46, Vidne 47, Vidne 48 og Vidne
Forklaringerne er afgivet samtidig med, at der løbende er sket dokumentation af sagens akter. Forklaringerne samt dokumentationen er gengivet således i retsbogen: ”… Tiltalte 2 forklarede om forhold 13, at han bor på Adresse
Det gjorde han også i
Han styrketræner, men har aldrig gjort brug af steroider. De ampuller med steroider, som blev fundet ved ransagningen, er ikke hans. Han ville ikke udtale sig til politiet. Hans storebror er Tiltalte
Tiltalte 4 lå på det tidspunkt i skilsmisse og sov i hans stue. Ampullerne er Tiltalte 4's. Foreholdt afhøringsrapport tillæg 3 s. 117, hvoraf fremgår: ”Sigtede erkendte, at de fundne 6 ampuller med hver 1 ml. testosteron tilhørte ham.” side 14 Han har forklaret sådan til politiet, for han tænkte, at han godt kunne påtage sig skylden, når hans bror i forvejen havde mange problemer. Den pose, de lå i, var også Tiltalte 4's. Han vidste ikke, at tingene lå på adressen. Tiltalte 4 forklarede til forhold 13, at det er hans ampuller, som blev fundet hos Tiltalte
Han og hans hustru var blevet uvenner på grund af den verserende sag. Det endte med, at han blev skilt. I forbindelse med ransag-ningen sagde han til politiet, at det var hans ampuller. Det fremgår også af ransagningsrapporten, at det er hans. Forevist Fotorapport tillæg 3, s. 121 og 123 med fotos af apotekerpose og af ampullerne, bekræftede han, at ampullerne lå i den pose. Han bruger testosteron, fordi han lider af muskelsvind og har rygproblemer. Der blev også fundet ampuller på hans egen adresse. Det har han fået en bøde for. Om sagens hovedforhold forklarede han, at han har en 4-årig handelsuddannelse, og bagefter kørte han taxa. Han fik rygproblemer og kunne ikke klare at køre taxa. Han fik derefter flexjob i centralen hos Virksomhed
Han arbejdede i flexjob i et taxaselskab mellem 2012 og
Han arbejdede der-efter 1 måned i et værksted, som blev sprængt i luften. Han kender Tiltalte 1 gennem sin lillebror Tiltalte
De har ar-bejdet sammen for mange år siden. Han har også fået tilbudt at arbejde for dem, men det sagde han nej tak til, for han syntes, at det ville være vanskeligt at arbejde under dem. Tiltalte 2 spurgte ham i 2019, om han ville arbejde i Virksomhed ApS
Han accepterede det, fordi han vidste, at Tiltalte 2 ville tage hensyn til hans helbred. Han lærte Tiltalte 5 at kende omkring 2018, hvor han mødte ham i byen og syntes, at han var en hyggelig fætter. De hyggede sig sammen og ikke an-det. De talte ikke sammen dagligt, men når de sås, havde de det sjovt. De skrev også sammen over telefonen – tit drillende. Han kan ikke sige, hvor of-te de havde kontakt, og han ved heller ikke, hvilke kælenavne han brugte. Han kaldte ham Kaldenavn 1, Kaldenavn 2 og Kaldenavn
Det sidste skyldtes, at når Tiltalte 5 gik i byen, lignede han en 20-årig med Gucci og tracksuit. Foreholdt skatteansættelse for 2018, mappe 1 s. 11718, hvoraf fremgår, at hans indkomst var 289.094 kr., forklarede han, at han var ansat i flexjob, og det var den eneste indkomst, han havde. Virksomhed 2 betalte hele hans løn, og de fik refusion af kommunen. Han kunne godt leve af sin løn. Han og hans ekskone havde også en frisørsalon, som hun drev og havde indtægter fra. Foreholdt skatteansættelse for 2019 indtil
maj 2019, mappe 1 s. 11722, hvoraf fremgår, at hans indkomst var 85.000 kr. fra Virksomhed 2, og at han fik sygedagpenge på 45.633 kr., forklarede han, at han var sygemeldt side 15 indtil juni måned, fordi han kom til skade nytårsaften. Foreholdt mappe 2 s. 6276, ansættelseskontrakt for 8 timer om ugen, forklarede han, at det er hans underskrift på aftalen. Han fik 200 kr. i timen. Når titlen var marketingschef, var det for at det skulle se godt ud på Facebook. Realiteten var, at han var handicappet og ikke kunne varetage et job. Til at starte med skulle han stå til rådighed for dem, der udførte arbejdet, og have styr på værktøj, arbejdstøj og timesedler. Han kørte ud til byggepladser, hvor de, der udførte arbejdet, var, når de havde brug for noget, i stedet for at de skulle bruge tid på at køre ind til kontoret. Tiltalte 2 skulle efter aftale med kommunen være hans mentor. De startede med at køre rundt til alle pladserne, så han kunne se, hvordan det foregik, og hvor han skulle hen. Til at starte med brugte de derfor meget tid sammen, så han kunne se, hvem han skulle snakke med. Han nåede kun at være ansat i virksomheden i 2 – 3 måneder, før politiet stoppede det, og han nåede ikke rigtig at komme til at arbejde selvstændigt. Før sin ansættelse havde han ikke noget at gøre med Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 3, men han kunne i ny og næ have været på besøg på kontoret for at besøge Tiltalte 2, og nogle gange kunne han også hjælpe til. På et tidspunkt var deres bogholder stoppet eller syg, og så hjalp han dem med at tælle timesedler. Der kan også have været andre tilfælde, hvor han har hjulpet Tiltalte 2, som en bror gør. Han ved ikke, hvilke selskaber, der var tale om på det tidspunkt, for han var ikke tilknyttet noget selskab. Han er bare gået til hånde uden betaling, hvis Tiltalte 2 bad ham om det. … Tiltalte 4 forklarede videre, at han ikke kan huske, hvordan ar-bejdet med at optælle timer foregik – han kan bare huske, at han hjalp. Tiltalte 2 har også altid stået meget til rådighed for ham og har hjulpet ham. Time-sedler er en opgørelse af, hvor meget en person, der udfører arbejdet, har ar-bejdet på en uge. Det behøver ikke være en ansat, men bare en, der har ud-ført arbejdet. Han tjekkede timesedlerne, om de passede med det, de havde skrevet – frokost betaler man selv - er den godkendt og skrevet under – ja det er den. Foreholdt eksempel på timeseddel mappe 2 s. 7024, forklarede han, at det var sådan, timesedlerne så ud. Når han tjekkede, at det registrerede passede, bestod det i, at han skulle sikre, at kunden havde godkendt den, og at der var trukket den halve times frokostpause ud. Han var i realiteten ligeglad med, hvad der stod, så længe de, der lavede bogholderiet, vidste, hvem kunden og den ansatte var. Han kan ikke huske, hvad han gjorde med disse timesedler – han har muligvis taget dem med hjem. side 16 Foreholdt kosterrapport mappe 2 s. 7023, samt kosterrapport tillæg 8 s. 99, hvoraf fremgår, at timesedlerne er fundet i en pose i udeskuret hos ham i forbindelse med ransagning, forklarede han, at han tit tog sedlerne med hjem og lavede det derhjemme. Han var ikke ansat i Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 3, så hvis han skulle hjælpe, skulle det være på hans præmisser. Han ville helst være derhjemme, fordi han har dårlig ryg. Han har ikke betalt regninger fra entrepriser – det mener han ikke. Det er mange år tilbage. Foreholdt sms-beskeder mappe 2, s. 6802 og 6792, hvoraf fremgår: ”Kan du sige til Tiltalte 1 at han skal betale den regning i dag, fordi Person 2 har skrevet til mig. … ‘jeg er til Bryllup. men husk at betale regning til Virksomhed A/S 2 i dag. han har skrevet til mig. Mvh Tiltalte 4.” Tiltalte forklarede, at hans kammerat Person 2's far ejer Virksomhed A/S 2 og nogle ejendomme i Bydel. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var på udkig efter lejemål, og han satte dem i forbindelse med Person 2's far. Han mener, at den regning vedrørte noget kød, som Tiltalte 1 havde købt til en fødselsdag eller et firmaarrange-ment. Han mener ikke, at regningen vedrørte noget med husleje. Når Tiltalte 1 ikke betalte, kontaktede Person 2 tiltalte. Han kan ikke huske, hvem der har skrevet den første besked. Han har ikke haft noget at gøre med at betale reg-ninger eller at skrive fakturaer. Foreholdt sms-beskeder mappe 2, s. 6797: ”Hey Tiltalte 4 Prøv at tjek mailen pà E-mailadresse 1, sendt den 24aug ved Navn
Der kan du se hvordan han beskrive hvordan vi skal fakturaer, Vh Tiltalte 1 … tak, og det staves Tiltalte 4” Tiltalte forklarede, at han skrev sammen med Tiltalte 1, fordi han ikke vidste noget om, hvordan man fakturerede, så han skulle have det at vide, hvis han fik brug for det. Foreholdt sms-samtaler med ”Kaldenavn 4” mappe 2 s. 6827, forklarede han, at Kaldenavn 4 er Tiltalte
Foreholdt sms’er med vedhæftede timesedler af
juli 2018 side 6848: side 17 ”Har du modtaget timesedler jeg lige har sendt på mailen … Nej … Har ikke modtaget noget” Tiltalte forklarede, at det har været under den ferie, hvor han hjalp Tiltalte
Foreholdt besked den
marts 2018 s. 6891 fra tiltalte til Tiltalte 3: ”Tiltalte 3 du er nød til at hjælpe mig med danløn” Han havde ikke noget at gøre med lønudbetaling, og han kan ikke fortælle, hvad det går ud på. Det kan være, at han har hjulpet Tiltalte 2, og at bogholde-ren også har været der, og at de havde brug for, at Tiltalte 3 hjalp dem. Foreholdt beskeder af
maj 2018 mellem tiltalte og Tiltalte 2, mappe 2 s. 6895: ”husk Navn 4 i uge 21 … Uge 27 normal timer 29.5 timer og 2 timer overarbejder.. mvh Navn 4” Tiltalte forklarede, at når der står sådan, så er det også noget, han har skulle hjælpe med. Han kan ikke huske alt, for han er blevet overfaldet og slået i hovedet for 3 år siden. Når han hjalp forud for den
juli 2019, lånte han en computer. Han kom nogle gange på kontoret, men andre gange havde han mulighed for at tage den med hjem. Han arbejdede ikke for dem, men han hjalp nogle gange, og det gjorde han mest hjemmefra. Han ved ikke, om han havde ændret koden til den computer. Han ved ikke, hvad han skulle ændre: Foreholdt sms’er den
juli 2018 mellem tiltalte og Tiltalte 2, mappe
s. 69056908, hvor Tiltalte 2 spurgte: ”Hvad er koden til computeren som du har ændret … Kode 1 … med stort F side 18 … hvorfor skal du bruge den nu … Jeg er på kontoret … Hvorfor er der noget galt … Nej nej jeg skulle bare tjekke noget” Tiltalte forklarede, at det var midt om natten, og han var bekymret. Han kun-ne godt have ændret password. Foreholdt at der på hans mobil var fundet 86 fotos af timesedler fra 2018 og forevist timesedler mappe 2 s. 6936 ff forklarede han, at han ikke mindes at have disse fotos. Det kan godt være, at han har hjulpet med timesedlerne. Det kan også godt være, at han har reageret, hvis der ikke har været arbejdsgiverunderskrift. Forevist mappe 3 s. 758 ff, 2 mails af
maj 2018 og
juni 2018 sendt fra E-mailadresse 2, forklarede han, at det stadig er hans mailadresse. Han har også hjulpet med at tælle disse timesedler. Han ved ikke, hvor lang en pe-riode han hjalp, men når der er behov, så hjælpes man ad – det er sådan, de har det i deres familie. Forevist rapport mappe 1 s. 12868 ff, og 12872 ff, forklarede tiltalte, at han stadig brugte computeren, da der blev ransaget. Det var en computer, der var tilgængelig, da han arbejdede der. Den var formentlig på kontoret, da han kom, men det kan også være, at han har haft en anden computer først. Foreholdt, at computeren er meldt stjålet, mappe 2 s. 748 ff, forklarede han, at han ikke vidste, at den var stjålet. Foreholdt, at der er fundet et usb-stik (med 14.099 filer fordelt på 750 map-per) i hans køkkenskuffe på hans bopæl, kosterrapport mappe 2 s. 6087 ff, forklarede han, at han slet ikke kan bruge et usb-stik. Han er ikke så kvik med computer, men kan godt sende mails og bruge den, når han får vist, hvad han skal gøre. Han har ikke set, hvad der er på det stik. Han kender ik-ke til listen over elektrikere eller tømrere eller de øvrige lister. Det har ikke noget med ham at gøre, og han ved ikke, hvorfor det lå der. Tiltalte havde noget at gøre med de personer, der udførte arbejdet i Virksomhed ApS
side 19 Forevist liste fra Skat over ansatte i Virksomhed ApS 6, tillæg 6 s. 22 ff, forklarede han, at han fik udbetalt 7.200 kr. om måneden af Tiltalte
Reglerne blev ænd-ret, så han også fik udbetalt penge fra kommunen. I alt fik han derfor mere end 7.200 kr. om måneden. Han kender ikke de personer, der ellers fremgår af listen, bortset fra Tiltalte
Hans opgave, efter han blev ansat, bestod også i at gennemgå timesedler. Han fik dem på mail eller sms af dem, der skrev sedlerne. Han fik dem også af Tiltalte 2, og hvis nogle manglede, så sørgede han for at få dem. Det var kun nogle gange, hvis han skulle aflevere noget til dem på arbejdspladserne, at han fik deres timesedler med. De kan også være blevet sendt på mail til kon-torets mailadresse, men han kan ikke huske det. Han havde ikke noget at gø-re med deres lønudbetalinger, eller fakturering af kunderne. Han fik en ar-bejdstelefon til rådighed, da han blev ansat. Forevist mappe 2 s. 6249 ff og særlig s. 6252, fotos af timesedler, forklarede han, at han ikke vidste, hvilken kunde, man lavede arbejde for på Rødovre-vej, og han havde ikke noget med kunderne at gøre. Han skrev bare timerne ned på hver person, men han havde ikke noget at gøre med kunden, lønnen, beregning eller udbetaling. Der var en bogholder, som stod for det. I 2019 hed bogholderen Person 3, og i 2018 var det en fyr, som han ikke kan huske nav-net på. Han ved ikke, hvad Person 3 lavede for Virksomhed ApS
Han havde ikke kend-skab til, om Virksomhed ApS 6 lejede folk ude i byen. Forevist bogføringsbilag fra Virksomhed ApS 6, mappe 1 s. 6636 ff, siger de navne ham ikke noget, og han har ikke haft noget at gøre med underleverandører. Han blev kontaktet af de personer, der udførte arbejdet, og de ringede til ham, hvis de blev syge. Det var ham, der skulle kontrollere deres tid. De kunne også godt melde sig syge til Tiltalte
Når han talte timerne sammen, kunne han ikke se, om personerne var ansat i eller indlejet til Virksomhed ApS
Han var der så kort tid, at han aldrig nåede at finde ud af, hvem der var ansat. Når han var færdig med sit arbejde, bogførte han sedlerne og lagde dem på en re-ol, hvor der var nogle andre, der bogførte og fakturerede. Han ved ikke, hvad der skete med timesedlerne, når der var faktureret. De timesedler, der blev fundet hos ham, er dog også blevet bogført og faktureret – det går han ud fra, selv om de lå hjemme hos ham. Dengang kørte han ikke rundt og hentede timesedlerne – han fik dem tilsendt af Tiltalte 2, så han printede dem bare selv ud hjemme. Så Tiltalte 2 havde også en kopi. Der var altid dobbeltkopier af dem. Forevist regneark med Virksomhed ApS 6's opgørelse af timesedler, mappe 2 s. 751 ff, forklarede tiltalte, at han modtog timesedler, og han har udfyldt antal timer på baggrund af timesedlerne. Det var på forhånd udfyldt med navne, og han har kun sat timerne på. Han er hverken god til regneark eller computer, så han udfyldte kun timerne ud fra de navne og uger, der var udfyldt. Som side 20 det fremgår, er de godkendt af Tiltalte
Han kan ikke huske, om skemaet var forhåndsudfyldt med kundens og Tiltalte 2's godkendelse. Adspurgt på ny svarede tiltalte, at selvfølgelig var det ikke forhåndsgodkendt, for Tiltalte 2 skulle godkende den. Det er fra hans arbejdscomputer, men andre kunne også anvende den. Han printede dem ud med ordene ”Godkendt af Virksomhed ApS 6 – Tiltalte 2” udfyldt. Han lagde den til Tiltalte 2, som skulle skrive under. Han tror ikke, at han havde mere at gøre med skemaerne, når de var lagt til underskrift. Forevist rapport med bilag, mappe 2, s. 814 ff, forklarede tiltalte, at han ikke mindes, at han har lavet dette bilag på side 819-820 med en 4 ugers oversigt (uge 34-38) – han kan ikke se, hvad der er timer eller noget som helst på det-te bilag. Det ser sort ud. Han kan huske, at han lavede dem i et regneark, men han kan ikke huske, hvordan det så ud, og han ved ikke, om han har set disse skemaer før. Computeren havde kun et password, og det var hans, og det kendte de andre også godt. Så når de andre brugte hans computer, brugte de hans password. Han kan ikke huske, om han har haft sådanne skemaer an-dre steder end på sin arbejdscomputer. Forevist skemaer med 4 ugers oversigt (uge 30-33), fundet i køkkenet på hans bopæl, mappe 2 s. 6280 ff, forklarede tiltalte, at hans bror også har væ-ret hjemme hos ham, og det kan være, at hans bror har glemt dette skema hos ham. Det har ikke noget med ham at gøre. Han går ikke rundt og tjekker alting i sit hjem. Han ved ikke, hvorfor der er sat ring om nogle af navnene, og han kender slet ikke noget til den. Foreholdt afhøringsrapport af
oktober 2019, mappe 2 s. 8728, hvoraf fremgår: ”Adspurgt til afhørtes arbejde og opgaver i Virksomhed ApS 6, forklarede afhørte, at hans egentlige arbejde bestod i at modtage timesedler fra de ansatte og registrere, hvor mange timer de havde været på arbejde, hvorefter han fakturere-de kunden.” Tiltalte forklarede, at det er formuleret forkert, for det var ikke ham, der fakturerede kunden. De blev faktureret bagefter. Foreholdt samme rapport mappe 2 s. 8730: ”Afhørte blev opfordret til at forklare hele processen fra timeregistrering til fakturering. Afhørte forklarede, at han modtog timesedlerne fra de ansatte på byggepladserne. Han registrerede timeantallet og fakturerede kunden ud fra det. Adspurgt til, hvordan faktureringen foregik, forklarede afhørte, at han på veg-ne af virksomheden benyttede sig af platformen “Billy” . Afhørte ville ikke ud- side 21 tale sig yderligere om den del, da han mente, at Tiltalte 2 måtte svare for virksomhedens økonomiske del.” Tiltalte forklarede, at der kun menes, at kunderne blev faktureret bagefter, og han er ikke kommet til at sige det til politiet på den måde. Det var Tiltalte 2 og bogholderen, der fakturerede, og han har aldrig faktureret. Han har ikke noget kendskab til, hvor meget kunderne blev faktureret i timen, men han har siddet ved siden af Tiltalte 2 eller bogholderen, når de har faktureret, og så kan han have set det. Foreholdt s. 8730: ”Adspurgt til, hvor meget afhørte fakturerede de enkelte kunder, forklarede afhørte, at det varierede fra 200 kr. i pr. time til 500 kr. pr. time pr. ansatte. Afhørte rettede sig selv med det samme og tilføjede, at 200 kr. var for lavt. Så lavt fakturerede de ikke. Det laveste han kunne huske, at han havde faktu-reret for var 290 kr. pr. time pr. ansatte.” Tiltalte har været under oplæring, og han har ikke faktureret. Det er længe siden, og hvordan skal han kunne huske det. Han har ikke faktureret. Det har han nu sagt 100 gange. Foreholdt videre: ”Adspurgt til, om afhørte ville uddybe, hvordan det mere præcist foregik, når han registrerede timer, forklarede han, at han modtog timesedler fra de ansatte på email. Timesedlerne blev udfyldt på byggepladserne på ugebasis og un-derskrevet af en formand på byggepladsen. På den måde kunne det bekræftes, hvor længe de ansatte var på arbejde. Afhørte udfærdigede derefter en over-sigt over antallet af timer. Han afleverede derefter opgørelsen til Tiltalte 2, der så fortalte, hvad der skulle faktureres for.” Foreholdt mappe 2 s. 8735: ”Adspurgt til, om de foreviste koster var nogle dokumenter, som afhørte hav-de udfærdiget, forklarede afhørte, at det var det. Det var nogle, som han hav-de udfærdiget i Excel på sin arbejdscomputer på kontoret. Adspurgt, om dokumentet var en sammenregning af timeantal for ansatte for-delt over flere uger, bekræftede afhørte dette. … Afhørte forklarede, at han ikke kendte til tallenes sammenhæng med antallet af timer. Han fik det tal fra Tiltalte 2, når han viste Tiltalte 2 udregningen af antal-let af timer.” side 22 Han kan ikke huske, om han har forklaret sådan til politiet for 6 år siden. Det kan godt være ham, der har indtastet oplysningerne i regnearket, men han kender ikke til det konkrete papir, der blev fundet hjemme hos ham. … Tiltalte 1 har forklaret, at han er uddannet elektriker efter fol-keskolen og var uddannet som 23-årig i
Han læste derefter en bachelor i energioptimering. Han mødte Tiltalte 3 under svendeforløbet som elektriker. Han kender Tiltalte 2 og Tiltalte 4 gennem Tiltalte
Tiltalte 5 er en, de stødte på, da de lavede Bones og Max-burger i storcentret Big i By
De fik etableret et samarbejde med ham. Både han og Tiltalte 3 mødte ham. Forevist selskabsrapport, mappe 1 s. 5499 ff, forklarede han, at han sammen med Tiltalte 3 stiftede Virksomhed ApS
Han ved ikke, om adressehistorikken s. 5507 stemmer helt, eller om de har fået det registreret til Adresse 1, efter de rent faktisk flyttede ind. Det kom i stand ved, at han som færdiguddannet søgte arbejde uden at få det, og hans mor spurgte, hvor-for han ikke stiftede sit eget selskab. Deres første arbejde var hotellet SB34 på Jarmers Plads. Deres virksomhed baserede sig på ren mandskabsudlejning til kunden. De havde en række medarbejdere, som var ansat hos dem, og som de udlejede til en kunde. I princippet havde de ikke noget med projektet at gøre. De fik kæmpe succes med mandskabsudlejning, hvor de leverede håndværke-re. Derfor begyndte nogle kunder at spørge dem om en pris på entreprisen. De stiftede derfor Virksomhed ApS
Forevist selskabsrapport, mappe 1 s. 5481 ff, forklarede han, at entrepriseselskabet blev drevet fra de steder, der står på s.
I dette selskab gav de tilbud på projekter og udførte deciderede arbejder. Der er en risiko ved at ta-ge sådanne sager, så det gav god mening, at de holdt virksomhederne adskilt. Han og Tiltalte 3 bestemte 50/50, men de havde forskelligt ansvar og lavede forskellige ting. Han stod personligt for salg og kundekontakt. Han skaffede kunder, talte med dem og gav tilbud. Det gik så godt, at de havde en af de 10 største virksomheder inden for el i Norden som kunde. I starten stod han og-så for at ansætte personale. Så fik den fuld hammer, og de havde enormt me-get arbejde. De havde 20 ansatte. Han indså, at han ikke kunne fortsætte på den måde, og de havde brug for en, der kunne aflaste ham. Tiltalte 3 foreslog at få sin bror Tiltalte 2 ind, hvilket de gjorde. Tiltalte 2 arbejdede derfor mest sammen med ham og havde kontakt med håndværkere mv. Da Tiltalte 2 kom ind, var de allerede begyndt at leje folk ind. De brugte allerede en, der hed Person 4, som havde firmaet Virksomhed Ltd.. De havde i princippet alle sammen noget med personalet at gøre. Han sendte folk ud til pladserne, og det kunne være, at de havde brug for flere folk. Så ville de spørge rundt, og når de fandt nogen, sendte de dem ud til kunden, side 23 enten som indlejning eller som ansat. Hvis de fik tilbagemeldinger om, at der var en person, der ikke var god nok, så sendte de en anden håndværker ud til kunden. Det var fuldstændig det samme, om folk var indlejet, eller om det var ansatte. Det var jo bare arme og ben, så det gjorde ingen forskel, hvor-dan de var antaget. Til at begynde med arbejdede han også selv på pladsen. Senere var hans arbejde mere at skaffe arbejder og skaffe håndværkere. Tiltalte 2 fik den opgave at tage sig af medarbejderne, da han var ansat som HR chef, og svare på fx spørgsmål om værktøj, arbejde osv. Det kunne medarbejderne selvfølgelig også tage med ham, men det var mest Tiltalte 2, der kom til det. De fik også mange arbejdet inden for tømrerbranchen, som Tiltalte 2 stod for. Tiltalte 2 er og-så lidt mere organiseret, end tiltalte var, så det lå godt til ham. Tiltalte 3 stod for bogholderiet – det kontormæssige. De havde også en ansat, der hed Vidne 43, som skulle tælle timer og timesedler og samle timesedlerne på de forskellige pladser. Det skulle gerne være om fredagen, så man kunne sende en faktura afsted efter endt arbejdsuge. Tiltalte 3 udstedte fakturaerne og udbe-talte lønningerne så godt som muligt. Forevist skatteoplysninger for Tiltalte 2, mappe 1 s. 11657, forklarede han, at det kan være, at der var et par uger med oplæring, inden han startede, men ansættelsesdatoen den
marts 2016 kan godt passe. Tiltalte 4 har ikke været ansat i deres selskaber, og han har aldrig bedt Tiltalte 4 om at hjælpe sig. Men de havde forskellige arbejdsområder, og han ved ikke, om Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 har bedt ham om hjælp. Det kan han ikke svare på, for han har ikke været der. Tiltalte 4 har 100% sikkert ikke været involveret i kun-der, for det stod han selv for – eller Tiltalte
Tiltalte 4 har heller ikke ansat folk eller sendt dem ud på arbejde. Tiltalte fandt arbejdet, og Tiltalte 2 har stået for kontakten til de ansatte. Han ved ikke, om Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 har bedt Tiltalte 4 om en hjælpende hånd med noget. Han ved, at Tiltalte 4 blev ansat i Virksomhed ApS 6 i den sidste periode. Forevist sms, mappe 2 s. 6797, forklarede tiltalte, at det var en korrespon-dance fra hans gamle telefonnummer. Tiltalte husker ikke sms’en den
au-gust 2018 til Tiltalte 4 om, hvordan man skal fakturere, men det kan godt væ-re, at Tiltalte 4 har hjulpet Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 med noget. Hvert selskab havde sin egen bankkonto i Danske Bank, som kunderne betal-te til. Alle betalinger skete til firmakonto, og alle udgifter blev betalt via firmakonto. Der var ikke kontante betalinger. Det var bogholderiet, som betal-te. Det var kun ham og Tiltalte 3, som havde adgang til deres konti, og det var som udgangspunkt Tiltalte 3, der stod for det, medmindre han var på ferie. De betalte et revisionsselskab, Københavns Revision, for at lave bogføring og årsregnskab. Indehaveren hed Person 5, men de havde kontakt til Vidne
side 24 De havde møde med revisor hvert år og fik at vide, at alt gik glimrende. Det var Tiltalte 3, som havde kontakten, men tiltalte deltog i de vigtige møder. Han kendte godt til, at man skulle opkræve moms hos kunden, og at man skulle betale den bagefter. De havde elektrikere, tømrere, vvs’ere og malere til at udføre arbejde. På et tidspunkt blev de underlagt overenskomst med minimumsløn. De var alle sammen timelønnede, og de fik løn for det, de arbejdede. Arbejdsmænd kun-ne få fra lidt over 100 kr. Elektrikere og tømrere fik mellem 170 og 250 kr. Forevist lister over ansatte fra Skat, mappe 1 vedr. Virksomhed ApS 1 s. 11406 ff, vedr. Virksomhed ApS 1 s. 11434 vedr. Virksomhed ApS 3 og s. 11452 vedr. Virksomhed ApS 6, samt hjælpebilag 2 i tillæg 7, forklarede han, at han ikke kan sige, hvorfor der kom færre ansatte i løbet af årene, men alle dem, der ikke er på listen, må jo være eksterne. Forevist regnskab, mappe 1 s. 5755 ff. vedr. Virksomhed ApS 1, navn-lig s. 5813-14, 5923ff, 6024ff, 6095ff, 6180ff, hvoraf underleverandører fremgik som bl.a. Virksomhed ApS 7, Virksomhed 3, Virksomhed IVS 2 og Virksomhed ApS
Tiltalte forklarede, at Virksomhed A/S 3 er en kunde, og at de ikke ham bekendt har anvendt dem som underleverandør. Som det foregår i byggebranchen, kender man enten folk via firmaets navn, eller også kender man nogle personer, som har et firma, han ikke nødvendigvis kender. Han bekendt har de samarbejdskontrakter med de nævnte. Som sagt står han meget for salget og ikke for bogholderiet. De har alle haft forbindelse med de forskellige underleverandører. Det kan være, at man ringer til nogen og siger, at man har et job på mandag, som man mangler folk til, og så er der nogen, der kan le-vere mandskab. Han ser dem bare som håndværkere. Mange af dem kan væ-re selvstændige, som nogle på pladsen kender og kan stå inde for. Så han kan ikke sætte navn på alle dem, de har anvendt. Når de leverede mandskab til kunder, styrede de timeforbruget via timesed-ler. Når kunden har skrevet under på dem, er de bindende, og så kan man sende en faktura. De timesedler, som tidligere har været vist, er eksempler på det. Alle timer bliver talt via timesedler. Den person, som gerne vil have løn, skal udfylde en seddel, og så hedder det sig, at den skal underskrives af for-manden, men nogle gange kan det glippe, fordi formanden ikke lige har væ-ret der. Det er alle medarbejderes opgave at informere dem om timer, uanset om der var tale om løn eller betaling af en underleverandør. De modtog sed-lerne fra de pågældende. De indlejede udfyldte også timesedler – det var samme type sedler, uanset ansættelsesforholdet. Der sendes faktura til kun-den på baggrund af timesedlerne. Man sad typisk om fredagen og talte sed-lerne sammen på de forskellige byggesager, og derefter var det Tiltalte 3's opgave at sende fakturaen. Man sender kun timesedlerne med til kunden, hvis kun-den beder om det. Timesedlerne bliver i virksomheden, og til sidst bliver de vel smidt ud. Den indlejede persons arbejdsgiver ville sende en faktura på ar-bejdet, og den betalte de så. Timesedlerne blev heller ikke fremsendt i den side 25 forbindelse. Virksomhed 4 ved Person 6 er en, de har brugt til et hotelprojekt vedr. Hotel Kong Arthur. Han ved ikke, om den pågældende også havde en anden virksomhed. Forevist underentreprisekontakt med Virksomhed 5, mappe 2 s. 3858, kan han ikke rigtig se, om det er hans underskrift, men stemplet ligner deres. Han har talt med Person
Det var, så vidt han husker, Tiltalte 2, der stod for den entreprise, selv om tiltalte også var inde over. Det er tænke-ligt, at Person 6 fik betaling for at køre entreprisen for dem, men han kan ikke huske de specifikke detaljer. Han tænker, at Person 6 ikke har arbejdet gratis. [ Tiltalte 1 ] … forklarede, at både han, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 kunne henven-de sig til underleverandører om indlejning af personale. Når de indlejede personale, havde de en interesse i at beholde dem. Han havde selv konstant jobopslag oppe, men det var en tid, hvor der var masser af arbejde og ikke særligt mange håndværkere. Derfor var de nødt til i vidt omfang at gøre brug af indlejet personale. Ved sygemeldinger fandt det som udgangspunkt sted til formanden på arbejdspladsen. De havde også en mail til sygdom, men han mener ikke, at det altid blev gjort på mailen. Som regel skete det på telefon eller sms til formanden. Han ved ikke, om personalet også underrettede deres egen arbejdsgiver. Ferier blev aftalt telefonisk eller på mail. Han kan ikke huske, hvordan det nærmere foregik, herunder om der blev indgået aftale med deres egen arbejdsgiver. Drøftelser om lønforhøjelser havde de kun med deres egne medarbejdere. De havde ikke noget at gøre med, hvad de indlejede medarbejde-re fik i løn. Han husker ikke, at de skulle have været involveret i løndrøftelser med en indlejet medarbejder. De havde et stort white-board på kontoret, hvor de havde overblik over, hvilke medarbejdere de havde på de enkelte opgaver. Forevist foto af white-board på hans mobil, mappe 2 s. 7500 ff, forklarede han, at tavlen stod på kontoret, hvor han og Tiltalte 3 sad. Tiltalte 2 sad i kontoret ved siden af. Han ved ikke, hvem der har skrevet det. Det kan godt være ham, men han kan ikke svare på, om det er hans skrift. Overskrifterne i hvert felt er kunder, og navnene under er mandskab, der er sendt ud til kunderne. Når de enkelte byggerier var færdige, blev de hvisket ud. Tavlen ændrede sig derfor løbende. Han kan ikke sige, hvornår fotoene er taget. Han ved ikke, hvilket selskab disse billeder af tavlen vedrører. Det ligner, at der er tale om mandskab, som de har udlejet til andre selskaber, så det må være vedrørende Virksomhed ApS
Fx er Virksomhed A/S 3, Virksomhed A/S 4, Virksomhed ApS 9, Virksomhed 6, Virksomhed 7, Virksomhed 8, Virksomhed A/S 5 og Virksomhed 9 entreprenørselskaber. Når der står Fre- side 26 densborg Virksomhed 6 er det mandskab til Virksomhed 6 til en entreprise på Fre-densborg. DTU var også en arbejdsplads. Virksomhed A/S 5 er et kæmpe selskab med 2.000 medarbejdere og var deres kunde i forhold til mandskabsudlejning. Det var en af deres store kunder. Han kan ikke sige præcis, hvordan der blev faktureret. Det var ikke hans hovedopgave. Forevist eksempel på timeseddel af
februar 2017, mappe 2 s. 2715, forklarede han, at sedlerne blev lavet både for egne medarbejdere og indlejet mandskab. Det fremgår ikke af sedlen, om der var tale om eget mandskab eller indlejet. De brugte timesedlerne til at fakturere kunden, og kunden skulle faktureres, uanset om der var tale om indlejning eller eget personale. Byggepladserne sendte timesedlerne til dem. Han havde ikke noget at gøre med, hvad den enkelte indlejede medarbejder gjorde i forhold til sin egen arbejdsgiver. Tiltalte 4 har ikke hjulpet ham med hans arbejde. Han ved ikke, hvad Tiltalte 4 har lavet i selskabet, men han har muligvis hjulpet i bogholderiet. Forevist mailbeskeder af
august 2018 fra Tiltalte 4's telefon, mappe 2 s. 6797, hvor tiltalte skrev: ”Hey Tiltalte 4 Prøv at tjek mailen på E-mailadresse 1, sendt den
aug ved Navn
Der kan du se hvordan han beskrive hvordan vi skal fakturaer, Vh Tiltalte 1” Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske det. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 4 skulle fakturere. Det kan være, at han hjalp i bogholderiet. Han tænker ikke, at Tiltalte 4 har fået noget for at hjælpe. Hvis der har været meget travlt, har de måske haft brug for hjælp, men han ved ikke, hvad der har været gælden-de på det pågældende tidspunkt. Tiltalte 2 oprettede et nyt firma: Virksomhed ApS
Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 opret-tede dette. Det må man spørge ham om. Det selskab havde kontor samme sted som de andre – der var en dør imellem på kontorhotellet. Der var en overgangsordning, hvor der var nogle fælles arbejder. Tiltalte 2 fik løn for sit arbejde i Virksomhed ApS
Forevist fakturaer på 206.250 kr. og 187.500 kr. af
januar 2019, mappe 2 s. 3389 og 3390, forklarede han, at der var tale om bonus, som Tiltalte 2 hav-de optjent, mens han arbejdede for dem. Tiltalte 2 fik også løn, men havde fået bonus. Han kan forestille sig, at Tiltalte 2 gerne ville have det ind som kapital i sit nye selskab Virksomhed ApS 6, selv om det først var stiftet
januar
Han side 27 ved, at der var mange ansatte, som gerne ville arbejde for Tiltalte
Muligvis har han overtaget nogle af de ansatte – han kan ikke lige sige hvem, hvad, hvordan og hvorfor. Han ved ikke, om Tiltalte 2 benyttede noget af deres indlejede mandskab. Tiltalte 2 var nok blevet lidt sur på dem og ville starte selv. Forevist fotorapport fra ransagning af
oktober 2019, mappe 1 s. 12874, forklarede han, at de kunder, der stod på tavlen, fortsat var deres kunder, men han ved ikke, om Tiltalte 2 også arbejdede for Virksomhed A/S 4 – det var der man-ge, der gjorde. Tiltalte 2's firma Virksomhed ApS 6 lavede den samme slags arbejde, som Virksomhed ApS 3 gjorde. Han håber, at de havde en gentleman-agreement om, at han ikke tog deres kunder Han mener ikke, at Tiltalte 2 fik løn fra Virksomhed ApS 3, mens han havde sit eget firma. Han har dog ikke lavet Tiltalte 2's løn, så han ved det ikke. Forevist skatteoplysninger vedr. Virksomhed ApS 3 i 2019, hvoraf fremgår, at Tiltalte 2 har fået løn i Virksomhed ApS 3 med 56.155,33 kr. de første 5 måneder af 2019, i alt 280.777 kr. Tiltalte forklarede, at Tiltalte 2 stadig hjalp ham, selv om han havde fået sit eget, så de var ikke direkte konkurrenter. Han ved ik-ke, hvornår lønudbetalingen stoppede, eller hvor længe Tiltalte 2 blev ved med at hjælpe Virksomhed ApS
Virksomhed A/S 5 var deres kunde. Han kan huske, at da han kom ud af fængslet, fik han en mail fra Virksomhed A/S 5, at de havde brug for 100 mand det næste halve år, så de var med som kunde hele vejen. Tiltalte fik forevist bankoplysninger vedr. Virksomhed A/S 5's betalinger til Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 9358ff (sidste indbetaling s. 9538
februar 2017), og
indbetaling til Virksomhed ApS 6 s. 11178 den
juni 2019, hvoraf fremgår, at Virksomhed ApS 1 ikke har haft Virksomhed A/S 5 som kunde siden
Tiltalte forklarede, at det kan være, at projektlederen har haft med Tiltalte 2 at gøre og har valgt at lave en aftale med Virksomhed ApS
Det kunne godt være, at de bare ikke kunne løfte den arbejdsopgave, og at de har sendt den videre til Virksomhed ApS
Det er ikke dem, der har faktureret Virksomhed A/S 5, når Tiltalte 2 har haft dem. Han mener, at det er underordnet, om Virksomhed A/S 5 har stået som kunde på deres white-board i forbindelse med ransagningen. Tavlen var tilgængelig for alle, og Tiltalte 2 kan lige så godt have brugt den. Han havde stadig adgang til kontoret. Der er ikke plads til et whiteboard på Tiltalte 2's kontor. Forespurgt til, at alle noteringerne på white-boardet ligner samme skrift, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der har skrevet det. Virksomhed ApS 6 og Virksomhed ApS 1 blev ikke drevet i fællesskab, og han havde ikke noget at gøre med Virksomhed ApS
Det kan være, at de bare ikke havde fået slettet Virksomhed A/S 5, selv om de var færdige med det. side 28 Han ved ikke, om Tiltalte 2 brugte deres personale til nogen projekter. Det kan han ikke huske. Det indlejede personale har også været hyret på timebasis. Det var persona-lets arbejdsgivers risiko, hvis der ikke var arbejde nok. De har kun betalt pr. time. Der var mange timesedler igennem hans hænder på en uge. De var oppe på 70 medarbejdere. Det var vigtigt at få kundens underskrift på timesedlerne. Han ved ikke, hvorfor disse ikke var forsynet med underskrift. Tiltalte havde adgang til deres bankkonti. Det var Tiltalte 3's opgave at betale, men hvis Tiltalte 3 ikke var der, kunne tiltalte betale. Om Tiltalte 4's rykker for betaling af regningen til Virksomhed A/S 2 forklarede tiltalte, at det ikke vedrørte ders virksomhed, men at de havde et projekt med en fo-od truck, der solgte pulled pork – tiltaltes kammerat havde food trucken. Tiltalte 4 havde en kontakt til en leverandør, som rykkede for betaling. Der var gået nogle uger, fra transaktionerne stod på kontoen, og det tog lidt tid at få regningerne betalt. Tiltalte 3 forklarede, at han er uddannet elektriker. I 2012 flyttede han til Sverige. I 2014 flyttede han tilbage og åbnede forretning med Tiltalte 1, som han kendte fra håndværkeruddannelsen. Tiltalte bliver kaldt Kaldenavn
Virksomhed ApS 1 åbnede han med Tiltalte
De beskæftigede sig med udlejning af mandskab. De åbnede Virksomhed ApS 3, fordi de gerne ville prøve noget andet end udlejning, og de fik deres egne entrepriser. Tiltaltes arbejde var i bogholderiet og bestod bl.a. i fakturering af kunder, betaling af faktura-er og løn til de ansatte. På et tidspunkt var han gået psykisk ned med stress og var afhængig af hårde stoffer – i hele 2017 var han on/off på arbejde. Folk fik stadig deres løn, men nogle gange for sent. I slutningen af 2017 og starten af 2018 var han på afvænning og var der i store perioder ikke. Noget af ar-bejdet lavede han hjemmefra. Tiltalte 2 kom til i
Han startede på deltid – han ved ikke, hvor længe der gik, før han kom på fuld tid. Man kan nok se det på tallene fra Danløn. Foreholdt afhøringsrapport af
december 2019, mappe 2 s. 8842, hvoraf fremgår: ”Afhørte blev spurgt, om Tiltalte 2 allerede fra starten i 2016 arbejde fuld tid. Afhørte forklarede, at Tiltalte 2 lige fra starten har arbejdet rigtig meget og mere end 37 timer.” Det passer, at Tiltalte 2 arbejdede rigtig meget, og mere end 37 timer, men der side 29 var en periode, hvor han var på deltid, mens han blev oplært. Tiltalte 2's opgave var at tage ud til kunderne. Han var struktureret og var ældre end de, så han var et godt eksempel over for kunderne. De følte sig trygge ved ham. Når til-talte selv tog ud, spurgte de, hvor hans chef var, fordi han var 23 år gammel og så ung ud. Tiltalte 2 havde både med kunder og medarbejdere at gøre. Tiltalte 2 blev ansat som HR-chef og havde et tungt ansvar. Tiltalte 2 tog sig også af ansættelser, lige som tiltalte selv og Tiltalte 1 gjorde. Han havde også med underleverandører at gøre. Behovet kunne opstå meget akut – en fredag kl. 15 kunne kunden ringe og sige, at han havde brug for 4 mand på mandag, og så ville han bruge hele weekenden på at finde mandskab. Både han, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var beskæftiget med at finde mandskab. Fakturaerne til kunderne skrev tiltalte altid selv, dog kunne Tiltalte 1 en gang imellem hjælpe ham. Måske har Tiltalte 2 også hjulpet med at sende en regning, hvis tiltalte ikke har været der. Det kan han ikke svare på. Han og Tiltalte 2 var meget uvenner på det tidspunkt, fordi tiltalte ikke kunne passe sit arbejde, så det kan være, at Tiltalte 2 har taget over. Det er altid tiltalte, der har sendt regningerne selv, men det kan være, at han har bedt en medarbejder om at lave en regning. Fakturaerne blev skrevet på baggrund af timesedler. Hvis kunden ikke bad om en kopi, fik kunden dem ikke. De gemte timesedlerne i et arkivskab. Underleverandørerne kom hver uge og skrev under. De skulle have timesedler for alle medarbejdere, også når de var fra underleverandører. Underleveran-døren fik oplysninger fra sine egne folk, men det ved tiltalte ikke noget om. Han fik så en faktura fra underleverandøren hver
dag. Tiltalte eller Tiltalte 1 ville gennemgå dem og tjekke, om det passede. Hvis der var tale om mandskabsleje, ville der være timetal på fakturaen, men for andre fakturaer kunne der var tale om aftalt pris. Når de lejede mandskab fra underleverandøren, havde han ikke noget at gøre med, hvad den enkelte ansatte fik i løn. Han havde bare en kontrakt med underleverandøren om leje af mandskab. De fulgte selv en overenskomst, og han vidste kun, hvad hans egne folk fik i løn. Han fik ikke oplysninger om, hvad indlejet mandskab fik i løn. Det kan han i hvert fald ikke huske. Foreholdt Tiltalte 4's forklaring om, at han har hjulpet tiltalte lidt, forklarede tiltalte, at han ikke kan svare på de præcise datoer, men Tiltalte 4 har hjulpet, når det har brændt på. Tiltalte 4 har også været irriteret på tiltalte, og han gjorde det kun modvilligt; men ”kød og blod” , du ved. Det kunne være, at Tiltalte 4 kom fordi og hjalp, hvis tiltalte sad en aften kl. 21 og ikke selv gad lave det. Tiltalte 4 skrev ikke fakturaer, og Tiltalte 2 gjorde det heller ikke. Måske, hvis han lige ringede og bad om hjælp. Han ved, at Tiltalte 4 ikke skrev regninger. Hvis Tiltalte 2 hjalp, var det fordi tiltalte bad om hjælp med en konkret faktura i 5 minutter. Forevist e-mail af
juli 2018 med liste over faktureringer fra Tiltalte 2 til tiltalte, mappe 3 s. 410 ff, forklarede tiltalte, at det var Tiltalte 2's arbejde at sende de oplysninger om, hvad der skulle faktureres. Det var helt almindeligt. De side 30 havde 100 forskellige kunder, og der skulle hele tiden sendes oplysninger om, hvem der skulle faktureres hvad. Der skulle penge i kassen. Kunderne i Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3 blev blandet sam-men. De forskellige selskaber endte med at have blandet arbejdet sammen. Hvis der manglede et arbejde, og der var kapacitet i det ene selskab, blev det lavet i det selskab. Tiltaltes løn blev altid betalt fra Virksomhed ApS
Tiltalte ville heller bruge sin tid på at drikke og komme ”snehvide” op i næ-sen og lave alle mulige forkerte ting. Tiltalte 2 følte, at det hele sejlede til sidst, og det gjorde det også, fordi tiltalte havde personlige problemer. Tiltalte 2 brugte både al sin tid på arbejde og måtte også tage sig af tiltalte privat. Til-talte fik også problemer med sin kone. Tiltalte 2 startede derfor en virksomhed, som lavede det samme som deres. Det kunne også være de samme underleverandører, som han anvendte – det kunne godt ske. Han så ham ikke som en konkurrent, fordi det var hans bror. Det kunne også godt være, at noget personale kom over til Tiltalte
Når medarbejderen ikke fik sin løn til tiden fra tiltalte, kunne han godt smutte over til Tiltalte
Tiltalte 2 blev ved med at hjælpe dem, og de delte kontor, fordi det var hyggeligt. Tiltalte 2 var på vej væk, da virksomheden blev stoppet af politiet. Forevist billede af white-board fra ransagning den
oktober 2019, mappe 1 s. 12874, forklarede tiltalte, at de alle sammen har skrevet på white-boar-det. Det er meget utydeligt, hvad der står. Det kunne godt ske, at Tiltalte 2 lån-te personale fra dem – måske nogle ansatte var hoppet over. Det kan være, at Virksomhed A/S 5 både var deres og Tiltalte 2's kunde. Virksomhed A/S 5 bruger 200 forskellige leverandører. De arbejder, som de var i gang med, da politiet stoppede deres virksomhed, blev ikke faktureret, så det kan godt være, at Virksomhed A/S 5 også var deres kunde i
Det kan han ikke huske. Det kan også godt være, at Tiltalte 2 havde Virksomhed A/S 5 stående som kunde på deres white-board. Tiltalte ved ikke, hvor den computer, som Tiltalte 4 arbejdede på, kom fra. Det var alle, der havde adgang til alle computere, og han kan ikke svare på, om nogen brugte en bestemt computer. Omkring 2015-2016 havde de en drøftelse med en kunde, om at de skulle ha-ve en overenskomst, før de kunne få betaling for en opgave. Derfor skrev de under på en overenskomst i Virksomhed ApS
De havde ikke over-enskomst i Virksomhed ApS
Han tog på afvænning i
I 2018 mistede han igen motivationen og fik et tilbagefald til stoffer. Tiltalte 2 forklarede, at han bliver kaldt Tiltalte
Han er uddannet Stilling 1 fra Uddannelsessted. Han har arbejdet på en folkeskole som mentor for kriminel-le. Han har også fra 2015 kørt taxa for sin far, som var vognmand. Han bor hos sine forældre og er værge for sin far. side 31 Forevist oversigt over indtægter fra skat mappe 1 s. 11655ff, forklarede han, at han tjente 76.568 kr. i 2015 hos sin far. I 2016 fik han 147.270 fra Virksomhed ApS
I 2017 tjente han 352.068 hos Virksomhed ApS 3, i 2018 tjente han 572.614 kr. fra Virksomhed ApS 3, og i 2019 tjente han 56.155 kr. om måneden i Virksomhed ApS 3, indtil han stoppede. Forevist tillæg 6 s. 24, forklarede han, at han tjente 49.905 kr. om måneden i Virksomhed ApS
Så vidt han husker, var han ansat fra
juni 2019 i Virksomhed ApS
Han havde ikke andre indtægter, end de der fremgår af årsopgørelserne. I 2015 boede han hjemme og tog sig af sin far. Hans forældre tog sig af hans fornødenheder. Hans kone arbejdede også. Der var nogle personlige forhold, som han ikke vil udtale sig om, som også spiller ind i forhold til dette. Han blev ansat
marts 2016 i Virksomhed ApS
Han kørte til at begynde med rundt med Tiltalte 1 og blev sat ind i, hvordan det foregik. De havde brug for mere struktur i firmaet, og han mener selv, at han er meget struktureret. Han var ikke så meget inde i deres selskaber den gang, men han fik at vide, at han blev ansat i Virksomhed ApS 3, men at de også ejede Virksomhed ApS
I starten var opgaven at sørge for levering af værktøj og tage imod timesedler. Personalet kunne godt lide ham. Han var også med til jobsamtaler, og efterhånden fik han også kontakt med kunder. Tiltalte 3 var allerede på det tidspunkt begyndt at komme på et sidespor, og de havde også brug for en, der var me-re moden og mere veltalende. Det var ikke meningen fra starten, at han skul-le være ansigtet udadtil, men det blev han i højere grad. Hans løn steg, fordi han blev ansvarlig for mere og mere. Tiltalte 3 kom on and off ikke på arbejde, og det var ham, som måtte tage sig af det hele. Han måt-te tage sig af de opgaver, der kom. Han var god til personalet, og han fik i større grad ansvar for det, og så fik han også ansvar for sine egne projekter. Tiltalte 3 lider af adhd, og når han blev presset, kunne han godt finde på at ryge hash og ikke komme på arbejde. Tiltalte arbejdede mest sammen med Tiltalte
Han kom senere til at stå for ansættelse af folk – muligvis i løbet af det første år. Det gik på skift, hvem der tog sig af ansættelse. Han havde kontakt til underentreprenører i sin egen virksomhed, men der har nok også forinden været tidspunkter, hvor han fx kørte en byggesag, og hvor han havde kontakt til underentreprenørerne. Hvis han manglede mandskab til sin egen entreprise, måtte han skaffe mandskab. Han ville tale med de personer, der allerede var indlejet, om de havde kolleger, og ellers måtte han ud at finde nogen. Han tog imod timesedlerne, men det var primært pladsformanden, der tog imod timesedler og lagde dem videre. Timesedler fungerer sådan, at hovedentreprenøren får godkendelse fra bygherren og beholder timesedlerne. Medarbejderne vil typisk tage billeder af dem, og medarbejderen vil typisk sende dem ind til sin egen arbejdsgiver, for at de kan udstede fakturaen. Han sørge-de bl.a. for, at timesedlerne kom ind til kontoret, når han havde byggesagen. side 32 Han var også medarbejder, og hvis der var andre sager i nærheden, ville han også køre forbi de steder og indhente deres timesedler. Det var vigtigt, at timesedlerne kom ind, så man kunne fakturere. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 sørgede også for at indhente timesedler. Tiltalte 3 var i bogholderiet og stod for fakturering. Tiltalte havde ikke noget at gøre med fakturering. Forevist e-mail om fakturering fra ham til Tiltalte 1 og Tiltalte 3 af
juli 2018, mappe 3 s. 410 ff, forklarede han, at han skrev til Tiltalte 3, hvad der skulle fak-tureres. ”Person 7's folk” var en underentreprenør, så vidt han husker. Person 7 var vist deres formand. De steder, der er oplistet med nummer ud for, er kunder. På det tidspunkt skulle tiltalte på ferie til Italien, og det var alle sammen de byggepladser, som han styrede. Han skrev til bogholderiet, at arbejdet var udført, og hvor meget arbejde der skulle faktureres. Da han ikke var til rådig-hed, skrev han også kontaktoplysninger, så Tiltalte 3 og Tiltalte 1 vidste, hvad de skulle foretage sig, mens han var væk. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 ville ikke nødvendig-vis vide, hvilke aftaler han havde indgået om betaling og timepris. Der er tale om udlejning af mandskab – ren og skær arme og ben. Maler Person 8, og Virksomhed A/S 6 er entrepriser. Han kan ikke huske, hvad Virksomhed 10 var. Han mener, at de også lavede totalopgørelser af timer. Foreholdt oplysninger fundet på en MacBook Air hos Tiltalte 4, hvor tiltalte figurerer som bruger, mappe 2 s. 6417 og mappe 3 s. 3302, forklarede tiltalte, at han ærligt ikke kan huske, hvor han havde den computer fra. Han mindes ikke, at han har købt en MacBook Air, men det kan være, at han har fået den fra Virksomhed ApS
Foreholdt regneark gemt af oprettet
august 2014 af Tiltalte 3 og senest gemt
maj 2016 af tiltalte, mappe 2 s. 6417ff, forklarede tiltalte, at det var to måneder efter, han startede. Han kan ikke genkende den type skemaer. Der har været andre skemaer, hvor de har lavet opgørelser over medarbejdernes timetal. Det har de lavet både for indlejet personale og eget personale. Han kan kun svare for de opgørelser, der er lavet for Virksomhed ApS 6, men ikke for de andre selskaber. På daværende tidspunkt havde de en mand, Vidne 43, der registrerede timerne for Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS
Det kan være, at han har åbnet en fil, som lå på computeren, som han har åbnet ved en fejl, og som han har gemt. Han har på et tidspunkt bedt Tiltalte 4 om hjælp til timeregistrering, fordi tiltalte har noget personlighedsmæssigt, som gjorde, at han havde svært ved at overskue det. Måske var Vidne 43 der ikke på det tidspunkt. Timeregistrering gik ud på, at hvis der gik 6 mand på en arbejdsplads, skulle timerne for de personer tælles sammen, så bogholderiet kunne fakturere. Han tjekkede også, at pauserne var trukket fra, så kunden ikke blev snydt. Tiltalte 4 kunne så lave et notat, hvor der fx stod ”Virksomhed 11, 6 mand, 155 timer.” Boghol- side 33 deriet havde så i forvejen oplysningerne om byggeriet og taksterne. Foreholdt, at han før sagde, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 ikke kendte de aftalte timetakster, forklarede han, at der ville være en mail med timeprisen, som man skulle fakturere ud fra. Tiltalte 4 havde ikke noget at gøre med at skrive fakturaer. Tiltalte 4 hjalp kun meget kort. Tiltalte 4 arbejdede selv i centralen på taxa-selskabet, så det var efter arbejdstid og hjemmefra. Han kan for at være ærlig ikke huske, hvor me-get han hjalp, men det var ikke i stor stil, for Tiltalte 4 havde et arbejde. Foreholdt sms-beskeder af
juli 2018 mellem ham og Tiltalte 4, mappe 2 s. 5883: ”Har du modtaget timesedler jeg lige har sendt på mailen. … Nej... … Har ikke modtaget noget” … [Herefter fremsendt timesedler] … den i By 3 hos hvem er det … Jeg skal også have uge 30 med så vi kan fakturere … Det er Person 9 … Jeg har ikke fået uge 30 endnu, jeg rykker dem lige … Person 7 skriver By 3, hvilken sag er det … Person 9 men mærk den med By 3 ved sags nr. Husk separat faktura på alle sager … Ok og den i By 4 er katrinedal skole … Ja … Ok” Tiltalte forklarede, at han godt kan se, at der ikke er kundeunderskrift på timesedlerne. Det er ikke ok, at der ikke er underskrift. Når Tiltalte 4 har bedt om timesedler, er det ikke, fordi Tiltalte 4 skulle fakturere. Når der står ”Vi skal fakturere” , må det være en bogholder eller Tiltalte 3, der skulle fakturere. Tiltalte 4 har ikke skrevet fakturaer alene, men han kan godt have siddet ved side 34 siden af og hjulpet eller kigget på. Forevist sms’er fra tiltalte til Tiltalte 4, mappe 2 s. 6827 ff, 6856 og 6862 ff: “[
juli 2018] Fakturere Person 9 i dag på følgende sager Roskil-devej, tjurgården og Katrinedal skole, afvent med den sag på By 3 … [
september 2018] Virksomhed A/S 7 j eg har sendt timersedlerne på mail. Du skal fakturerer for uge 34-35….. … [
september 2018] Lav 2 kredit nota
Virksomhed 11 Ref: længehusene Beløb: 5037,50 kr eks moms Tekst: kreditnotapåfaktura 769 Nr 2 kreditnota Virksomhed 11 Ref p-husene Beløb på 10615 kr Tekst kreditnotafaktura 756” . [
september 2018 fra Tiltalte 4] har lavet dem og sendt dem til E-mailadresse 1 print dem ud” . [
september 2018 fra Tiltalte 4] faktura 644 “. … Den er modtaget … [
september 2018 fra tiltalte] Virksomhed ApS 10 Mandskab elektriker 148 timer Straks betaling … Virksomhed 12 Uge 35-3 6 Uge 62 timer, timepris 320 kr Vidne 32 formand 17 timer, timepris 355 kr Vidne 18 arbejdsmand 8 timer, timepris 250 kr Betalingsbetingelser 8 dage “. … Virksomhed 11 Længehusene Uge 35-36 Person 10 40,5 time Vidne 23 29,5 time side 35 Navn 5 59 timer Person 11 14,5 timer Betalingsbetingelser 14 dage” Tiltalte forklarede, at Tiltalte 3 sad i bogholderiet, men Tiltalte 3 var meget ustabil, så hvis man skrev til Tiltalte 3, blev det aldrig gjort. Eller i hvert fald meget sent. Han nægter at tro på, at Tiltalte 4 selv sad og fakturerede. Han oprettede Virksomhed ApS 6, fordi han havde meget arbejde i forhold til den løn, han fik. Han havde også noget på hjemmefronten, som tog hans tid. Tiltalte 3 røg på og af stoffer. Når han var på kokain, kunne man ikke få fat på ham i 2-3 dage. Tiltalte 1 havde problemer med en kæreste. Folk ringede til ham, når de ikke fik løn. Han tænkte, at nu måtte de selv klare sig, og han ville starte sit eget. Til at begynde med hjalp han stadig til på Virksomhed ApS 3, og de havde også hotelprojektet Kong Arthur, som Tiltalte 1 startede, og som tiltalte var med inde over. Han fortsatte med at hjælpe med den entreprise. Entreprisen var på 1,7 mio kr., og der var et overskud på 900.000 kr. Han kunne enten give sig selv løn eller fakturere, når sagen var slut. Han valgte at give sig selv løn frem til maj måned, og de resterende 170.000 kr. fakturerede han, da projektet var færdigt, for at få likviditet i sit firma. Forevist selskabsoplysninger vedr. Virksomhed ApS 6, mappe 1 s. 5529ff, forklarede han, at formålet med selskabet var både at udleje folk og selv at udføre entre-priser, altså lige som Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS
Det har aldrig været meningen, at de to andre selskaber skulle overgå til Virksomhed ApS
Der var ikke i øvrigt noget samarbejde mellem hans og deres virksomheder, men det kan være, at han havde et projekt, hvor han lejede mandskab af dem, hvis de havde ledigt mandskab. I så fald var det ikke anderledes end andre underleverandører. Han fik nogle medarbejdere med. Det kan man se af Danløn, og han kan ikke huske navnene på nogen medarbejdere. Forespurgt om Navn 2 kan han ikke huske det konkret. Han kan heller ikke huske, om han fik en kunde med over. Forespurgt om Virksomhed A/S 5 og Virksomhed ApS 9 svarede han, at det nok skal passe, at han har fået Virksomhed ApS 9 med over. Virksomhed A/S 5 er nok ikke en kunde, han har fået af dem, for der var gået to år, siden de var tilknyttet Virksomhed ApS
Han mindes ikke, at han havde underentreprenører til Virksomhed ApS 6 fra den første dag, men det kom der undervejs. Forevist konto fra Revisionsfirma 1 vedr. fremmed arbejde bogført i Virksomhed ApS 6, mappe 1 s. 6637, forklarede tiltalte, at det er det fremmede arbejde, som tiltaltes selskab fik udført. Han havde Person 3 til at hjælpe med at udstede fakturaer for Virksomhed ApS
Hun var selvstændig bogholder (Virksomhed ApS 11) og kom to gange om ugen. side 36 Forevist fakturaer fra Virksomhed ApS 6 til Virksomhed ApS 3 af
april 2019 på352.500 kr., mappe 2 s. 5679, at det må være, fordi han har udført en entreprise for Virksomhed ApS
Forevist kontooversigt for Virksomhed ApS 6 mappe 1 s. 11182, hvoraf fremgår, at virksomheden pr.
juli 2019 havde en likviditet på 3 mio kr., forklarede han, at han har været god til at regne priserne ud. Han har ikke, så vidt han husker, lånt personale af Tiltalte 1 og Tiltalte
De havde ikke noget samarbejde mellem virksomhederne, og Tiltalte 1 og Tiltalte 3 havde ikke noget med Virksomhed ApS 6 at gøre. Forevist billede af white-board, mappe 1 s. 12874, forklarede han, at konto-ret var indrettet sådan, at man skulle forbi tavlen for at komme ind på hans kontor. Tavlen var en fælles oversigt over, hvilke byggerier, der var i gang i alle firmaerne. Man kan af mappe 1 s. på s. 7502 se, at det i små kasser var noteret, hvilke virksomheder de forskellige entrepriser vedrørte. Han havde ikke sin egen tavle og havde ikke plads til en på sit eget kontor. Hvis man fx brugte mandskab, som havde været tilknyttet én virksomhed, på en anden entreprise, kunne man se, hvor folk var. Han kan ikke huske, hvem der har skrevet de forskellige ting, men de har alle sammen skrevet på den. Han ved ikke, om det er samme skrift. Det kan da godt være, at noget af den er med hans skrift. Det er bare en oversigtstavle, mere er der ikke i den. Hvis han fakturerede for Tiltalte 3 og Tiltalte 1, kunne han også se, hvilke medarbejdere, der var på entreprisen. Han kan godt have spurgt underentreprenører eller de ansatte om, hvad de fik i løn. Han underskrev fx aftale om AB92, og han ville fx være sikker på, at underentreprenøren også overholdt AB92, og at der var tiltrådt overensk-omster. Han havde ikke noget at gøre med lønforhandlinger for de indlejede medarbejdere, men det kan være, at nogen har spurgt ham, og de kunne være ansat for Virksomhed ApS 6 i stedet. Han havde overhovedet ikke noget at gøre med deres forhandlinger over for underentreprenøren. Han kan måske have haft drøftelser med underentreprenører om, hvad prisniveauet for de ansattes lønninger har været hvert sted. Forevist skema over timesedler for ansatte i Virksomhed ApS 6 fundet ved Ransagning hos Tiltalte 4, mappe 2 s. 752, forklarede tiltalte, at da han startede sin egen virksomhed, syntes han, at der var for mange timesedler, og at det var be-sværligt. Han syntes, at det var nemmere at oprette et skema i en skabelon, som man kunne vedhæfte fakturaen. Navnene kan være påført af ham eller Person
Når det blev sendt til Tiltalte 4, var navnene fyldt ud. Tiltalte 4 stod kun for optælling af timer – det skulle være så let som muligt. Når Tiltalte 4 havde udfyldt dem, så tiltalte, at det stemte, og han sendte derefter en faktura ud. Sedlen blev ikke skrevet under, men timesedlerne var underskrevet og godkendt af kunden. Forevist skema over arbejdstid fundet ved ransagning hos Tiltalte 4, mappe 2 s. side 37 6081, forklarede tiltalte, at han kunne finde på at lave sådan et skema for at regne ud, hvad disse medarbejdere ville have kostet, såfremt det var hans eg-ne medarbejdere. Så kunne han have set, hvad udgiften ville have været, hvis han ikke havde indlejet dem; altså hvad de skulle have ekstra i timen. Kolon-nen lige efter navnet kan være en udregning af, hvor meget mere, det ville koste, hvis de havde været ansat hos ham direkte. Beløbet til højre er timetal-let gange tallet i anden kolonne. Det er regnet ud for at finde ud af, hvad det samlet ville have kostet. Det kan godt være, at han selv har lavet det regne-ark. Han ved ikke, hvordan det er endt i Tiltalte 4's køkken. Det kan være en fejl, hvis han har glemt dem hos Tiltalte
Forespurgt til usb-stik fundet i Tiltalte 4's køkkenskuffe, mappe 2 s. 6087, forklarede han, at det er ligesom deres white-board, bare på papir – en oversigt over, hvor folk var henne. Han ved ikke, hvorfor han skulle have haft det usbstik med til Tiltalte
Han kan ikke lige huske det usb-stik, og han ved ik-ke, om det er hans. Det har været en arbejdscomputer, og han kan ikke svare på, om det har siddet i computeren. Han ved ikke, om han har lånt en com-puter til Tiltalte
Der er ikke rejst nogen sag vedr. tyveri af nogen computer. Det kan være, at der har været en computer fra hans gamle arbejdsplads, som han har fået med. Han kan huske, at der var en far, der fakturerede, og at der var noget med en søn, der var under 18 år, hvor han var inde over lønforhandlingerne til søn-nen. … Anklageren dokumenterede: - selskabsrapport vedr. Virksomhed Ltd., mappe 1 s. 5605ff, som hav-de 1 ansat pr.
kvartal 2014, og som var aktivt til
december
- fakturaer fra Virksomhed Ltd. til Virksomhed ApS 1, mapppe 1 s. 4082 ff,

(4086), med anførsel af indbetaling til konto i Danske Bank, Konto nr. 2, - oplysning fra skat om, at ejeren af denne konto er Person 12, mappe 1 s. 11791, - fortsat fakturaer fra Virksomhed Ltd., mappe 1 s. 4089ff, med anførsel af indbetaling til konto i Danske Bank Konto nr. 3, - oplysning fra Skat om, at ejeren af denne konto er Person 13, mappe 1 s. 11790, - fortsat fakturaer fra Virksomhed Ltd., mappe 1 s. 4095ff, med anførsel af indbetaling til konto i Danske Bank Konto nr. 4, - oplysning fra Skat om, at ejeren af denne konto er Person 14, mappe 1 s. 11792, - fortsat fakturaer fra Virksomhed Ltd., mappe 1 s. 4098ff, med anførsel af indbetaling til konto i Danske Bank Konto nr. 5, - oplysning fra Skat om, at ejeren af denne konto er Person 4, mappe 1 s. 11793, side 38 - fortsat fakturaer fra Virksomhed Ltd., mappe 1 s. 4114ff, med anførsel af indbetaling til konto i Danske Bank Konto nr. 6, oplysning fra Skat om, at ejeren af denne konto er Person 15, mappe 1 s. 11794, oplysning om, at faktura 267, mappe 1 s. 4089, i stedet er betalt til Person 12 på konto i Danske Bank, Konto nr. 2, fakturaer fra Virksomhed Ltd., mappe 1 s. 4113 og 4114, med oplysning om, at faktura 396 er dateret før faktura 395, henholdsvis den 18-122015 og 27-12-

Det blev aftalt, at fakturabilagene fra mappe 1 s. 4082ff anses for dokumenteret i sin helhed. Anklageren dokumenterede fortsat: - opgørelse over kontooverførsler fra Virksomhed ApS 1's konto, mappe 3 s. 1292ff, hvor betaling af fakturaer er opgjort, herunder s. 1295f at der ligeledes er betalt fakturaer til Person 16, Vidne 2 og Person 17, - opgørelse over overførsler mellem konti, tillæg 2 s. 5 – 7, - faktura, mappe 1 s. 4102, vedr. betaling senest
oktober 2015 til Person 4, kontoudtog for Person 4, mappe 1 s. 11146, hvoraf fremgår, at Person 4 modtog 100.000 kr. den
oktober 2015, hvorefter han samme dag overførte 49.998 kr. til Tiltalte 3 og 49.998 kr. til Tiltalte 1, kontoudtog mappe 1 s. 10839 og 10320, hvo-refter Tiltalte 3 og Tiltalte 1 modtog pengene, Person 4's saldo var he-refter 5.58 kr. - faktura, mappe 1 s. 4123, vedr. betaling af 12.512,50 kr. til Person 4, kontoudtog for Person 4 mappe 1 s. 11151, hvoraf frem-går, at Person 4 modtog pengene og overførte 11.000 kr. til Tiltalte 2, kontoudtog fra Tiltalte 2 mappe
s. 10459, hvoraf fremgår, at Tiltalte 2 modtog pengene, Person 4's saldo var herefter 514,98 kr. - fakturaer, mappe 1 s. 4133 og 4133, vedr. betaling af 6.250 kr. og 6.999,94 kr. til Person 4, kontoudtog for Person 4, mappe 1 s. 11153, hvoraf fremgår, at han modtog pengene og overførte 12.950 kr. til Tiltalte 2, kontoudtog fra Tiltalte 2 mappe
s. 10459, hvor-af fremgår, at Tiltalte 2 modtog pengene, Person 4's saldo var he-refter 276,67 kr. - rapport vedr. betaling af fakturaer samme dag som udstedelsen, map-pe 1 s. 4051, - rapport vedr. overførsler fra Virksomhed ApS 1 til Person 4 på samlet 592.709,61 kr., mappe 3 s. 1281, hvor alle overførsler er kontoret med teksten ”Virksomhed Ltd.” og fakturanr., - kontoudtog fra Virksomhed ApS 1 vedr. betaling til ”Person 12” og ”Person 12” på Adresse 6, 2100 Kbh. Ø, mappe 1 s. 9399, side 39 - - - - - - - - faktura s. 4099 vedr. betaling af 31.378,13 kr. til Person 4, kon-toudtog for Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 90430, hvoraf fremgår, at der er sket overførsel vedr. ”diverse værktøj” på 13.000 kr. til Vidne 2, mappe 3 s. 1287, rapport mappe 3 s. 1286f, hvoraf fremgår, at nævnte faktura alene er betalt med 3.378,13 kr., at faktura 420 og 422 er betalt til Vidne 2, faktura 420, mappe 1 s. 4132, på 4.000 kr. vedr. betaling til Person 4's konto, Virksomhed ApS 1's kontoudtog, mappe 1 s. 9480, hvoraf fremgår, at pengene i stedet er betalt til Vidne 2, faktura 422, mappe 1 s. 4134, på 6.960 kr. vedr. be-taling til Person 4, Virksomhed ApS 1's kontoudtog, mappe 1 s. 9482, hvoraf fremgår, at pengene i stedet er betalt til Vidne 2, Virksomhed ApS 1 kontoudtog, mappe 1 s. 9432, vedr. betaling af 3.378,13 til Person 4's konto, Virksomhed ApS 1 kontoudtog, mappe 1 s. 9455, vedr. betaling af faktura 395 på 12.500 kr. til Person 15, mappe 1 s. 9465, vedr. betaling af faktura 415 på 14.950 kr. til Person 12, Virksomhed ApS 1 kontoudtog, mappe 1 s. 9478 vedr. betaling af 4.000 kr., kontoudtog, mappe 3 s. 1279, hvoraf fremgår, at penge-ne er betalt til Person 16, Virksomhed ApS 1's kontoudtog, mappe 1 s. 9496, hvoraf fremgår, at der er betalt 8.000 og 2.500 kr. til Person 17, Person 4's kontoudtog, mappe 1 s. 11147, hvoraf fremgår, at der er indbetalt 50.000 kr. og samme dag udbetalt 25.000 kr. til Tiltalte 3 og 25.000 kr. til Tiltalte 1, samt faktura 345 på 50.000 kr., mappe 1 s. 4104, Person 4's saldo var herefter 85.83 kr. Samlet oversigt over overførsler, mappe 3 s. 1292, Person 4's kontoudtog, mappe 1 s. 11157, hvoraf fremgår, at han modtog 52.000 kr. fra Virksomhed ApS 1, og at han samme dag overførte pengene til Tiltalte 3, samt mappe 3 s. 1292, Person 4's saldo var herefter 4,67 kr. Rapport, mappe 3 s. 1290f, hvoraf fremgår, at overførslerne fra Virksomhed ApS 1 til Person 4 samlet udgjorde 592.709,61 kr. fra den
oktober 2015 til den
december 2016, og at overførsler-ne fra Person 4 udgjorde 531.306 kr., hvoraf 192.048 kr. er overført til Tiltalte 1, 275.733 er overført til Tiltalte 3 og 63.525 kr. er overført til Tiltalte 2, Tiltalte 2's kontoudtog, mappe 1 s. 10450, hvor overførsler fra Person 4 til Tiltalte 2 fremgår, Tiltalte 1 forklarede fortsat, at deres relation til Virksomhed Ltd. startede ved, at en person, der hedder Person 4, præsenterede sig selv som selv- side 40 stændig håndværker. Han kan ikke huske, hvordan de kom i kontakt med ham. Han ved, at Person 12 var Person 4's kæreste på det tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor hun skulle have pengene. Han brugte Person 4, som Virksomhed ApS 1 udlejede som arme og ben til en af deres kunder, Virksomhed
Han tænkte ikke over, hvad selskabsformen var i Virksomhed Ltd., og han kender ikke noget til Person 4's virksomhed. Kontakten til Person 4 var meget intens. Han kom nogle gange forbi efter en arbejdsdag, og så skulle han låne nogle penge eller et eller andet. Han havde aldrig penge. Når Person 4 overførte pengene tilbage til dem, var det fordi han skyldte pen-gene. Tiltalte spillede enormt meget poker og Lotto, og han havde tit kontantbeløb liggende. Under politiets beslaglæggelse fandt de fx to gevinster á 80.000 kr. Person 4 var evighedsbagud, og nogle gange var det større beløb, han skyldte, end han kunne betale. Både tiltalte og Tiltalte 3 havde kontakt med Person 4, som de også talte med privat. Tiltalte var ikke klar over, at betaling til firmaet skete, mens firmaet ikke var aktivt, men ophørt
december
I perioder var Person 4 stabil, i andre var han meget ustabil. Virksomhed 13 var lige startet, og stifteren Navn 6 havde brug for mand-skab. Han sagde så til Navn 6, at han kunne prøve Person
Navn 6 fortsatte med Person 4, selv om Person 4 var ustabil. Han ved ikke, hvor meget arbejde, Person 4 har udført, men han mener, at han under en opgave for Virksomhed 13 havde en eller to andre mænd gående også, og at disse blev faktureret af Virksomhed Ltd.. Det kan godt være, at Person 4 solgte værktøj, som de købte af ham, det kan han ikke huske. Prisen var aftalt ved en eller anden fakturapris, som de fakturerede videre, men gerne højere – ellers ville det være en dårlig forretning. Han kan ikke huske, hvilke folk de ellers lejede af Virksomhed Ltd.. Han har ingen idé om, hvor mange medarbejdere de har lejet. Han var bare manden, der sat-te forbindelsen op og fik det til at køre. Forevist faktura 350 af
december 2015, mappe 1 s. 4110, forklarede han, at det ikke siger ham noget, når der står ”Ekstra medarbejder Person 18” . Han har ikke haft noget med den pågældende at gøre, og man skal tale med Navn 6 om, hvad der er aftalt. Forevist faktura 396 af
december 2015, mappe 1 s. 4113, forklarede han, at navnene Person 19, Vidne 41, Person 20 og Person 21 siger ham noget, men han kan ikke sætte ansigt på dem. Forevist faktura 466 af
december 2016, mappe 1 s. 4152, forklarede han, at navnene Person 22, Navn 7, Person 23 og Person 24 ikke siger ham noget. De var et vi-karbureau, og det havde ikke noget med tiltalte at gøre, hvem Person 4 havde med. Han kan ikke huske, om de havde ansat nogle af disse personer. De har ikke udbetalt løn til de personer, som står på fakturaen. Betaling af fakturaer- side 41 ne plejede af ske ved, at Person 4 kom ned hver fredag med fakturaen i hånden. Han ved ikke, hvordan Person 4 lavede dem. Det er ikke tiltalte, som han betalt fakturaerne. Tilbagebetalingen er udtryk for afdrag på Person 4's gæld til ham. Han vil ikke udtale sig, om Person 4 også har lånt penge af Tiltalte 3 og Tiltalte
Han ved ikke, om Person 4's kæreste Person 12 både kaldte sig Efternavn 1 og Efternavn 2 til efternavn. Han har kun mødt hende ganske få gange. Han kender ikke Vidne
Han ved ikke, hvorfor der er sket betaling fra Virksomhed ApS 1 til ham. Forevist faktura 409 af
februar 2016, mappe 1 s. 4121, forklarede han, at han ikke kan huske, om de lejede en bil af Person
Han har sikkert over en længere periode lånt Person 4 150.000 til 200.000 kr. Person 4 var altid bagud økonomisk, og man kan se, at når Person 4 havde betalt tiltalte tilbage, stod der ingen penge på kontoen. Foreholdt, at han har fået 192.000 kr. udbetalt, svarede tiltalte, at det nok skal passe. Det er på ingen måde normalt for ham at låne så mange penge ud som en vennetjeneste. Det var Navn 6 og ikke tiltalte, som bestemte, hvad Person 4 skulle foretage sig. Tiltalte havde bare leveret mandskab til Navn
Hvilke opgaver, Navn 6 gav elektrikerne, havde ikke noget med tiltalte at gøre. Person 4 og kunden af-talte, hvor de skulle mødes, og hvad der skulle laves. Han kan ikke sige, hvorfor han så havde meget med Navn 6 at gøre, andet end at Navn 6 var hans kunde. Han havde kundekontakt, men han var ikke interesseret i, om Navn 6 bad ham om at sætte tre stikkontakter til fru Larsen. Der må man se på Navn 6's aftalesedler. Tiltalte har selvfølgelig set noget dokumentation for arbejdet, men han ved ikke, om de fik timesedler, eller om det er afstemt gen-nem Navn
Han ved heller ikke, hvilke aftaler de havde med Navn
Han har aldrig hørt noget om, hvorvidt Person 4 skulle bruge penge til at betale ansatte. Det har altid været til mad eller husleje. Foreholdt at Person 4 fik 592.000 kr. udbetalt, og at han har betalt 513.000 kr. retur til tiltalte, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at han må have været presset. Tiltalte har bare passet sin egen biks. Han ved ikke, om Person 4 overhovedet havde folk til at arbejde for sig. Han mindes, at Person 4 havde nogle folk til at hjælpe sig, men han kan ikke huske hvem eller til hvad. Forevist rapport vedr. fil med navnet ”medarbejders time løn” , mappe 2 s. 6407 og 6410, hvoraf fremgår: ” Vidne 41 Person 25 Person 26 187 decka ink moms 233,000 140 180 side 42 Person 26 Tiltalte 1 60,000 Person 27 Person 28 Person 29 Person 30 Person 31 Person 32 Person 33 Person 34 Navn 8 Navn 9 Vidne 11 Navn 10 Person 35 Navn 5 180 140,000 folks løn plus Tiltalte 3 133 180 moms 100,000 180 i alt 180 100 180 133 140 170 170 150 180 133 133 187” Tiltalte kender ikke noget til den fil eller de navne. Han ved ikke, hvad ”decka” betyder. De havde mange folk fra underleverandører. Han tror, at det er et navn for underleverandører. Det er længe siden, han har brugt det ord – det er måske for underleverandører. Lige den udregning siger ham ikke noget. Nogle af navnene siger ham noget, men han ved ikke, om det er navnene på ansatte. Han mener, at Vidne 41 startede i tidernes morgen, da de havde SB34 – det er, hvad han husker. Han husker ikke navnet Vidne 41 og ved ikke, om det er den pågældende Vidne 41, der står i skemaet. De havde nogle gange kontakt med deres underleverandørers ansatte, fx hvis de ville have mere i løn. Nogle gange ville han sige, at de måtte tale med deres chef, andre gange ville han selv tale med chefen for ikke at miste den pågældende. Nogle gange ville den pågældende overgå til at være ansat direkte hos ham. Forevist faktura 396, mappe 1 s. 4113, hvoraf navnet fremgår, forklarede tiltalte, at han ikke, når de modtog fakturaen, var inde over at tjekke, om den passede. Han regnede med, at hans partner havde helt styr på det. Tiltalte 3 forklarede fortsat, at så vidt kan han huske, var Person 4 fra Virksomhed Ltd. selvstændig og lejede sig selv ud. Han kan ikke huske, hvordan kon-takten blev skabt. Tiltalte var ven med Person 4 uden for arbejde – han var en fin person, der var ikke noget der. Det undrede ham ikke, at Person 4's virk-somhed var udenlandsk, og hans revisor sagde ikke noget til det. Han var ik-ke klar over, at Virksomhed Ltd. ophørte den
december
Person 4 skyldte også tiltalte penge – det var en del penge over en længere periode. Han blandede sig ikke i, om Tiltalte 1 også havde lånt ham penge, men han og Tiltalte 1 talte om, at de begge to havde lånt ham penge. Tiltalte havde side 43 råd til at låne ud, men han vil ikke forklare, hvor han havde de penge fra. Aftalen med Person 4 var bare, at han skulle ud at arbejde. Hvis der var pres på, tog Person 4 nogle folk med. Han kan huske, at de lejede folk fra Person
Tiltalte synes også, at de købte værktøj af Person 4, men han kan ikke huske hvad eller hvor meget. Han ved ikke, hvorfra Person 4 havde pengene til at købe værktøj, eller hvorfor Person 4's konto altid stod i 0 kr. Han kender ikke noget til timelønnen for de folk, som var ansat hos Person 4 – måske, det kan han ikke huske. Han vidste ikke, hvad Person 4 udbetalte til sine folk. Forevist fakturaer med navne på medarbejdere, mappe 1 s. 4110, 4113 og 4152, forklarede tiltalte, at han har set og hørt de navne før, og måske har han set dem på pladsen, og måske har han talt med dem hos kunden. Når til-talte har betalt regningerne, har han set navnene, men han kan ikke sige, hvad deres efternavne er. Det ligner nogle af Person 4's ansatte. Det må være nogle af hans folk. Han kan ikke huske, om nogle af dem har været ansat hos tiltal-te, men håndværkerbranchen fungerer som en swingerklub, hvor folk hele ti-den skifter mellem den ene og den anden. Hvis en håndværker får 10 kr. me-re i timen et sted, skifter han arbejde, og nogle gange tilbød de håndværkere mere for at få dem til at skifte. Det gjorde han dog ikke over for Person 4, som var hans ven. Tiltalte har ikke betalt løn til de pågældende for det fakturerede arbejde – det gjorde Person
Person 4 kom typisk hen til dem fredag eftermiddag, hvor han lånte tiltaltes computer og skrev fakturaen. Person 4 printede dem derefter til tiltalte og gav ham dem i hånden. Han ved ikke, hvorfor Person 4 ikke havde sin egen computer, men han skyldte mange penge ud. Han ved ikke, om Tiltalte 2 hjalp med at skrive fakturaer for Person
De havde mange computere liggende – et par stykker. Derfor kan fakturaerne ligge på computere. Det kan også være, at de har modtaget noget pr. mail. Det er ikke alle de fremlagte fakturaer, som Person 4 skrev på tiltaltes computer – nogle gange havde Person 4 fakturaen med i hånden. Tiltalte betalte regningerne fra Person
Hvis tiltalte ikke var der, ville Tiltalte 1 hjælpe. Tiltalte 2 havde ikke adgang til banken og har ikke betalt regninger. Han lagde ikke mærke til, hvem pengene blev betalt til. Person 4 skiftede hele tiden kontonr., hvilke tiltalte bemærkede, men han kendte ikke til de nærme-re oplysninger. Person 4 sagde, at han havde skiftet bank, og tiltaltes revisor påtalte det også. Han ved ikke, om Person 4's kæreste hed Person
Person 4 overførte penge tilbage til tiltalte, når Person 4 havde fået sin betaling. Person 4 skyldte tiltalte penge, og tiltalte fandt det naturligt, at Person 4 betalte med det samme, når han selv havde fået penge. Han overførte penge med det samme, selv om betalingsfristen var 7 dage. Tiltalte betaler altid med det samme, og han vil også gerne have sine penge med det samme. side 44 Tiltalte kender ikke Vidne 2 og ved ikke, om der er betalt til denne persons konto. Person 4 kørte rundt i forskellige biler, men der var noget med, at Virksomhed 13 ikke ville stille en bil til rådighed, så derfor betalte de for leje af en bil. Forevist fil med navnet ”medarbejders time løn” , mappe 2 s. 6407 og 6410, som tiltalte står som forfatter på, oprettet den
maj 2015, forklarede tiltal-te, at han ikke kan huske, om han kender dette regneark, og han kan ikke huske, om han har lavet det. Der var 1.000 ansatte. ”Decka” er en forkortel-se af navnet på en underleverandør. Han ved ikke, hvor det kommer fra, og det er mange år siden. Tiltalte mener hverken, at decka er svensk eller slang. På spørgsmålet, om ”Vidne 41” siger ham noget, og om det er den samme per-son, som står som medarbejder hos Virksomhed Ltd., svarede tiltalte, at det ved han ikke. De havde mange ansatte. Person 4 havde adgang til tiltaltes computer, hvor han udfærdigede fak-turaer. Tiltalte havde så nok nogle skabeloner til fakturaer liggende, men han har aldrig selv udfyldt en faktura. Forevist faktura, mappe 1 s. 4086, forkla-rede tiltalte, at han ikke ved, om der lå en skabelon svarende til denne faktu-ra. Han ved ikke, om Tiltalte 5 har lavet nogle af fakturaerne. Det kan han ikke huske. Nej, det har Tiltalte 5 ikke. Tiltalte ved ikke, hvordan skabe-lonen med overskrifter og virksomhedsoplysninger kom ind i tiltaltes compu-ter – det må man spørge Person 4 om. Forevist kontoudtog fra Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 9399 og 10773, hvoraf fremgår, at der skete overførsel fra Person 12 til tiltalte på 13.000 kr., forklarede tiltalte, at han ved, at det er Person 4, som har overført de pen-ge til tiltalte. Tiltalte har ikke lånt penge til Person 12, men til Person
Forevist tiltaltes kontoudtog, mappe 1 s. 10839ff, hvoraf fremgår, at Person 4 fx overførte 49.998 kr., 25.000 kr. og 16.035 kr., forklarede tiltalte, at alle pengene var tilbagebetaling af lån. Tiltalte kontrollerede timesedlerne, når Person 4 afleverede dem. De blev afleveret fysisk, og tiltalte kontrollerede hele tiden sedlerne, fx ved at sikre at de var underskrevet af kunden, eller ved at ringe kunden op for at tjekke, om der var arbejdet, som der stod. Lige med Person 4 tjekkede tiltalte det, selv om kunden havde skrevet under. Han vidste, at Person 4 kunne lave fejl, og nogle dage dukkede Person 4 ikke op. Når Person 4 kom på kontoret, var han alene, men han kan ikke huske, om der nogle gange var andre personer med. Han kan heller ikke huske, om han har været på byggepladsen og se personerne. Når han sagde, at de ansatte på fakturaen ”ligner nogle af Person 4's ansatte” , mente han, at det ligner, at han har set deres navne på fakturaerne. side 45 Han vil ikke afgive forklaring om, hvor mange penge han lånte Person 4, hvorfor, eller hvad lånebetingelserne var. Han kan ikke huske, hvilken computer Person 4 brugte. Person 4 kom hver fredag. Han ved ikke, om den computer stadig stod på kontoret ved ransagnin-gen. De har haft mange computere og har skiftet kontor flere gange. De har også smidt computere ud hen ad vejen. Han ved ikke, om Person 4 altid sad ved samme computer. Tiltalte røg meget på det tidspunkt og kan ikke huske så meget. Den computer, som tiltalte havde i Sverige, stammer også fra firmaet, og han har også haft den med på kontoret. Det var firmaets computer, og tiltalte har aldrig købt en privat computer. Han ved ikke, om den computer, som stod hjemme hos Tiltalte 4 – koster 3-8-4 – har været brugt til at lave fakturaer på. Forevist oplysninger om den pågældende computer, mappe 3 s. 3302, og mappe 2 s. 6287ff, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om Person 4 har brugt den pågældende computer til at lave fakturaer på. Det kan godt være, at det var den computer, som blev brugt. Tiltalte har ikke altid siddet ved siden af, når Person 4 lavede sine fakturaer. Han gav bare Person 4 en computer, men kunne ikke holde ham i hånden imens. Forevist faktura 409, mappe 1 s. 4121, forklarede han, at han ikke ved, om det er Person 4, der har lejet bilen privat. Tiltalte har ikke lejet en bil – han har selv sin egen bil, og Person 4 har sikkert haft sin egen bil. De har nok betalt den, fordi kunden har tilbudt at betale for leje af bil. Det er ikke tiltalte, som har lavet regningen, og han har ikke studset over det. Han kan ikke huske, hvad aftalen gik ud på. Tiltalte har også spillet poker i den periode, og han har også vundet store kontantbeløb ligesom Tiltalte
Han og Tiltalte 1 følte sig tvunget til at beholde Person 4, selv om han var uduelig, fordi han skyldte dem penge. Person 4 kom aldrig i mål med at betale. Han har lånt Person 4 mange penge, over 100.000 kr. Forevist tillæg 7 s. 148, forklarede tiltalte at, de havde mange ansatte, og der var mange navne, så han kan ikke svare på spørgsmålene om de konkrete personer. Tiltalte ved ikke, om der er betalt løn til de personer, der arbejdede for Person
Tiltalte har ikke fået rykkere fra håndværkere, som arbejdede for Person 4, eller fået at vide, at håndværkerne ikke skulle have fået deres løn. Tiltalte overvejede ikke, om de kunne modregne de penge, som Person 4 skyldte dem, i stedet for at udbetale penge til ham. Han kan ikke se, at de kunne have gjort det på anden måde. Han har ikke nogen dokumentation for lånene, men der er noget dokumentation for, at han har solgt en bil til Person 4 side 46 til 10.000 kr., men der er mange andre ting, som tiltalte ikke vil komme ind på – det er privat. Han kan ikke huske, om håndværkeren Vidne 41 var ansat hos dem, før han blev ansat hos Person
Forevist rapport vedr. fil ”timer ny” , som blev fundet i den computer, som ved ransagning blev beslaglagt hos Tiltalte 2, mappe 2 s. 6417ff, forklarede til-talte, at det er en timeopgørelse – deres timeopgørelse kunne godt se sådan ud. Han ved ikke, om ”Vidne 41” er den samme, som blev udlejet af Person
Der er flere Navn 11, og han kan ikke huske, om det har noget med hinanden at gøre. Han mener, at der var en Navn
Forespurgt, om det var den førnævnte ”Vidne 41” , forklarede tiltalte, at det ved han ikke. Forsvarerne oplyste, at det kan lægges til grund, når det i tillæg 2 s. 5 til 7 anføres, at der i alt var tale om 46 tilfælde, hvor Person 4 samme dag havde tilbagebetalt beløb, som Virksomhed ApS 1 betalte til ham. Tiltalte 2 forklarede, at han startede i Virksomhed ApS 1
marts
Han havde ikke arbejdet for dem, inden han blev ansat. Han kendte ik-ke Person 4, og tiltalte har ikke lånt penge til Person
Person 4 købte deri-mod et ur af tiltalte, og Person 4 har bagefter afdraget på uret. Ure har altid været tiltaltes hobby – han åbnede også i 2017 en urforretning. Person 4 købte tiltaltes Rolex GMT Master, som tiltalte havde købt til sig selv efter sin 30-års fødselsdag, og han kunne se, at han kunne tjene lidt penge på det. Person 4 var interesseret, og de indgik derfor aftale om salget. Han vidste ikke, at Person 4 skyldte Tiltalte 1 og Tiltalte 3 penge. Tiltalte havde ikke kontakt med Virksomhed Ltd. og havde ikke kontakt med underentreprenører. Tiltalte var lige startet. Han kender ikke Person 18, Person 19, Vidne 41, Person 20 eller Person 21, som er nævnt i Virksomhed Ltd.s fakturaer. Tiltalte har i Virksomhed ApS 6 haft en medarbejder Vidne 41, som tidligere havde været ansat i Virksomhed ApS
Den pågældende gik over til tiltaltes virksomhed. Han ved ikke, om han kender ”Person 22, Navn 7, Person 23 og Person 24” , som også er nævnt i en faktura. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt modtaget fakturaer fra Virksomhed Ltd.. Tiltalte fik en computer, hvor han fik oprettet brugeradgang i marts
Han ved ikke, hvad der ellers lå på den computer. Tiltalte fik sit login
marts 2016, og han fik sin computer af firmaet. Tiltalte har heller aldrig betalt en faktura. Tiltalte kender ikke Vidne
Han er meget sikker på, at Person 4 ikke lånte penge af ham. Pengene fra uret var et køb med afdrag og ikke et lån. Tiltalte har dog senere lånt Person 4 nogle småbeløb på 500 kr. Uret kostede 58.000 kr., og han fik 11.000 kr. i udbetaling. Der var ikke renter på, for tiltalte er et godt menneske. side 47 Forevist undersøgelse af den computer, som blev fundet ved ransagning hos Tiltalte 4, mappe 3 s. 3302, hvoraf fremgår, at tiltalte havde brugeradgang til den, og it-teknisk erklæring, mappe 2 s. 6287, hvoraf fremgår, at compute-rens eneste brugernavn ved undersøgelsen var Tiltalte 2, og hvor der som ex-cel-filer lå gemt 27 fakturaer fra Virksomhed Ltd., forklarede tiltalte, at filerne må have været der i forvejen. Han ved ikke noget om, at filerne lå der. Forevist tiltaltes kontoudtog, mappe 1 s. 10443ff, hvoraf fremgår, at tiltalte løbende modtog penge fra Person 4, men den
oktober 2016 overførte 1.500 kr. til Person 12 på mobile pay, forklarede tiltalte, at det kan være, at Person 4 ville låne penge, og at tiltalte betalte dem til hans kæreste. Det kan være, at Person 4 havde sagt, at han ikke havde penge, og om han måtte få nogle af pengene tilbage. Forevist kontoudtog, mappe 1 s. 10450, hvoraf fremgår, at Person 4 havde skrevet ”tak lån” , forklarede tiltalte, at han ikke er herre over, hvorfor Person 4 har skrevet, at det var et lån. Måske var han blevet vant til det. Forevist kontoudtog mappe 1 s. 10439, hvoraf fremgår, at tiltalte den
november 2016 overførte 2.000 kr. til en ”Person 16” på mobile pay, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem det var. Det siger ham ikke noget. Han havde en aftale med Person 4 om, at Person 4 skulle betale for uret, når han havde penge til det. Der var ikke nogen aftale på papir – det var en mavefornemmelse, som tiltalte havde, og han kan gøre, lige hvad han har lyst til. Den sidste afbetaling på gælden må være mappe 1 s. 10436 på 9.750 kr. Forevist kontoudtog, mappe 1 s. 10422, hvoraf fremgår, at tiltalte den
april 2016 har betalt 596 kr. til en ”Person 13” , forklarede tiltalte, at navnet ikke siger ham noget. Han havde ikke noget at gøre med Person 4, ud over at han solgte ham uret, og han har ikke noget at gøre med fakturaerne fra Virksomhed Ltd.. Tiltalte var til stede om fredagen, når Person 4 kom. De havde da kontor på Adresse 7, hvor der var 3-4 rum. Han har set Person 4 sidde ved en computer, men han vidste ikke, hvad han lavede. Han har ikke lagt mærke til, om han printe-de fakturaer ud. Han har hørt, at Person 4 og Tiltalte 3 talte om penge. Han tror ikke, at Person 4 har betalt mere, end han skulle. Foreholdt, at han har modtaget ca. 63.000 kr., men at Person 4 efter tiltaltes forklaring kun skyldte 47.000 kr., forklarede tiltalte, at man kan se, at han løbende har ført nogle penge tilbage til Person 4, når Person 4 manglede penge. Tiltalte ved ikke, hvad ”decka” betyder. Den pågældende ansatte Vidne 41 havde penge til gode i Virksomhed ApS 6 – ca. 28.000 kr. – som han anmeldte i boet i forbindelse med rekonstruktionen. side 48 … Tiltalte købte selv uret for 48.000 i Butik på Bredgade, 3 til 4 dage efter han fyldte 30 år. … Anklageren dokumenterede betalinger til og fra Person 4's bankkonto, - Faktura 350 af
december 2015 på 11.409,38 kr., mappe 1 s. 4110 og mappe 1 s. 11147, hvoraf fremgår, at beløbet er indgået på Person 4 konto, og at der samme dag er betalt til ”Tiltalte 3” med 7.000 kr., til ”Kaldenavn 6” med 4.000 kr. og til ”Kaldenavn 7” med 3.000 kr., - Faktura 396 af
december 2015 på 16.035 kr., mappe 1 s. 4113, og kontoudtog, mappe 1 s. 11148, hvoraf fremgår, at der er gået et tilsvarende beløb ind på Person 4's konto, - Faktura 466 af
december 2016 på 52.500 kr., mappe 1 s. 4152, og kontoudtog, mappe 1 s. 11157, hvoraf fremgår, at der
decem-ber 2015 blev indsat 52.500 kr., som samme dag blev overført til Tiltalte 3's konto. Anklageren dokumenterede vedr. forhold 11, fakturaer til Tiltalte 5's selskaber følgende: - Selskabsoplysninger ved. Virksomhed ApS 7, mappe 1 s. 4375, - Selskabsrapport vedr. Virksomhed IVS 1, mappe 1 s. 5435, hvoraf fremgår, at Tiltalte 5 var ejer og direktør, og at selskabet blev stiftet
au-gust 2016, - Selskabsrapport vedr. Virksomhed IVS 2, mappe 1 s. 5423, hvoraf fremgår, at Tiltalte 5 var ejer og direktør, og at selskabet blev stiftet
september 2018, - Kontrakt mellem Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 5 om leje af mand-skab som underentreprenør for Virksomhed ApS 3 fra den
januar 2016, mappe 2 s. 3842 og mappe 1 s. 4375, Kontrakt mellem Virksomhed ApS 3 og Virksomhed IVS 1, om leje af mandskab fra
januar 2017, mappe 2 s.
… Anklageren dokumenterede: - Oplysninger fra Skat vedr. indkomstårene 2016 – 2019 for Tiltalte 5, mappe 1 s. 11514ff, - Kontrakt mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 5 om leje af mandskab fra den
januar 2016, mappe 2 s. 3816ff, - Kontrakt mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed IVS 1 om leje af mandskab fra den
januar 2017, mappe 2 s. 3819, - Mail af
februar 2018 fra Tiltalte 5 til Tiltalte 3, mappe 2, s. 4227, hvoraf fremgår: ” Hej med jer Efter en revision vil alle vores håndværekere på udlån få et nyt perso- side 49 nale nummer. Dette kommer ikke vedrører jer men er kun ment som information. Pr 01-03-18 vil vores priser være Faglært 265.00kr. på alle timer Ufaglært 195.00kr. på alle timer Alt udover såsom parkering og andre div udlæg vil blive påført ne-derst på fakturaen. Håber at forsætte vores gode samarbejde. MVH Tiltalte 5 … Hej Tiltalte 5 Det er hermed modtaget. Med venlig hilsen Tiltalte 3” - Kontrakt mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed IVS 2 om leje af mandskab fra den
august 2018, mappe
3834ff, Skema fra Skat vedr. angivelige unddragelser i Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 4027, Opgørelse fra Skat vedr. driftsudgifter for Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 4201ff. Det er oplyst, at indtil
januar 2016 er indbeta-lingerne lagt til grund, da Skat ikke har været i besiddelse af faktura-er. Udskrifter fra Virksomhed ApS 1's bankkonti vedr. betalinger til Virksomhed ApS 5, Virksomhed IVS 1 og Virksomhed IVS 2, mappe 1 s. 9411ff, Bogføringsbilag for Virksomhed ApS 1 vedr. betaling af faktu-raer, mappe 1 s. 4217ff, … Anklageren dokumenterede fortsat: - Tiltalte 5's bankkonti, mappe 1 s. 6816, - Faktura af
januar 2016 fra Virksomhed ApS 5 til Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 4232, hvoraf fremgår, at beløbet skal betales til en konto, tilhørende Tiltalte 5 i Nykredit Bank, - Engagementsoversigt af
maj 2019 fra Tiltalte 5's bank, Nykre-dit Bank, fra perioden
januar 2015 til ophævelse, mappe
s. 6712, - Faktura af
oktober 2017 fra Virksomhed IVS 1 til Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 4232, hvoraf fremgår, at beløbet skal betales til en konto, tilhørende Tiltalte 5 i Lån & Spar Bank, - Posteringsoversigt fra Lån & Spar Bank vedr. den konto, mappe 1 s. 7557, - Faktura af
marts 2018 mappe 1 s. 4290, hvoraf fremgår, at belø-bet skal betales til en konto tilhørende Virksomhed IVS 1, - Oplysning fra Skat om at pågældende konto tilhører Virksomhed IVS 1, map- side 50 - pe 1 s. 9349 Faktura af.
juli 2018 mappe s. 1 4296, hvoraf fremgår, at beløbet skal betales til en konto i Coop Bank tilhørende Tiltalte 5, Faktura af.
august 2018, mappe 1 s. 4297, hvoraf fremgår, at beløbet skal betales til en konto tilhørende Tiltalte 5 i Lån & Spar Bank, Oplysning fra Skat om, at nævnte konto i Lån & Spar Bank tilhører Tiltalte 5, mappe 1 s. 7549, Faktura af
september 2018, mappe 1 s. 4298, hvoraf fremgår, at beløbet skal betales til en konto tilhørende Tiltalte 5 i Lån & Spar Bank, Fremsendelse af transaktionsbilag fra Lån & Spar Bank, mappe 1 s. 7642, Oplysninger fra Lån og Spar Bank om, at kontoen tilhører Tiltalte 5, mappe 1 s. 7668, Faktura af
september 2018, mappe 1 s. 4299, hvoraf fremgår, at beløbet skal betales til en konto tilhørende Tiltalte 5 i Spar Nord, Posteringsoversigt fra Spar Nord, hvoraf fremgår, at kontoen tilhører Tiltalte 5, mappe 1 s

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:FRB:2025:SS0000000122 Tiltale for moms- og skattesvig for i alt ca. 32 millioner kr. jf. overtrædelse af blandt andet straffelovens § 289, jf.

Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM afsagt den 7. februar 2025 Rettens nr. 10033/2022 Politiets nr. 0100-76402-00020-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1989), Tiltalte 2 C

§ 289, jf.

§ 289, jf.

§ 21, ved for 3.

§ 289, jf.

§ 289, jf.

§ 21, ved i perioden fra den 1.

§ 289, jf.

§ 289, jf.

§ 21, ved i perioden fra den 1.

§ 289, jf.

§ 289, jf.

§ 21, ved for 3.

§ 289, jf.

§ 289, jf.

§ 21, ved i perioden fra den 1.

§ 289, jf.

§ 23, ved i perioden fra 2.

§ 289, jf.

§ 289, jf.

§ 21, ved i perioden fra den 1.

§ 289, jf.

§ 289, jf.

§ 21, ved for 3.

§ 289, jf.

§ 289, jf.

§ 21, ved i perioden fra den 1.

§ 289, jf.

§ 289, jf.

§ 23

§ 21, ved i perioden fra den 1.

§ 289, jf.

§ 289, jf.

§ 290, stk.

§ 50, stk.

§ 79, stk.

§ 75, stk.

§ 75, stk.