RETTEN I SVENDBORG DOM afsagt den 23. marts 2023 Sag BS-59062/2019-SVE Sagsøger (advokat Emmie Vollerup Mylius) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (advokat Stine Pedersen) Denne afgørelse er truff

§ 20, stk.

1, nr. 1, og vi opgør erstatningen ef-ter lov om erstatningsansvar, jf.

§ 24, stk.

1.” I begrundelsen for afgørelsen hedder det: ”Efter

§ 20, stk.

1, nr. 1, ydes der erstatning, hvis behandlingen har afveget fra, hvad en erfaren specialist ville have gjort i den givne situation. Det er en be-tingelse, at patienten er påført en skade, der med overvejende sandsynlighed ville være undgået ved en bedre behandling. Denne regel betyder, at patienten er berettiget tit erstatning i de tilfælde, hvor en erfaren specialist ville have handlet anderledes, og skaden på den måde med overvejende sandsynlighed ville være undgået. Vi har vurderet, at behandlingen efter operationen ikke var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard. Efter oplysningerne i sagen blev der ikke målt blodsukker 15. juni 2016 mellem kl. 1.23 og 8.30. 16 Vi har vurderet, at erfaren specialiststandard havde været, at man efter overflyt-ning fra opvågningen til stamafdelingen havde foretaget hyppige blodsukkermå-linger. Ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at der var tale om en komplice-ret diabetespatient, som kort før overflytningen havde et blodsukker på 14. Erfa-ren specialiststandard havde derfor været at observere nøjere. Erfaren specialist-standard havde været at måle blodsukker minimum hver anden time og givet insulin efter blodsukkerniveau. Vi har vurderet, at dette med overvejende sandsynlighed ville have medført, at Sagsøger havde undgået at udvikle ketoacidosen og den efterfølgende demenstilstand. Sagsøger er derfor berettiget dl godtgørelse og erstatning som følge heraf. Vi har fastsat skadedatoen og forårsagelsesdatoen til 15. juni 2016. Vi har herved lagt vægt på. at Sagsøger udviklede ketoacidose denne dato som følge af ikke tilstrækkelig kontrol af blodsukkerniveau.” I et brev af 8. januar 2018, der formentlig på beror på en fejldatering i forhold til årstallet, således at dette rettelig er 2019, ankede Region Syddanmark Patienterstatningens afgørelse af 14. december 2018. I brevet hedder det blandt andet: ”… Ketoacidose kan ikke i sig selv medføre kogntive svækkelser og/eller demens.” …” I et brev 16. januar 2019 fremkom advokat Emmie Vollerup Mylius på vegne af sagsøger med bemærkninger til sagsøgte, Ankenævnet for Patienterstatningen. I et brev af 5. februar 2019 fremkom Patienterstatningen med ankeudtalelsen til sagsøgte. I en berigtiget afgørelse af 16. januar 2020 ændrede sagsøgte Patienterstatnin-gens afgørelse af 14. december 2018, hvorefter sagsøger ikke havde ret til godt-gørelse og erstatning, da det samlede krav ikke oversteg et lovpligtigt egetbi-drag på 7.300 kr. I afgørelsen hedder det blandt andet: ”… Begrundelse for afgørelsen 17 Ankenævnet vurderer, at Sagsøger ikke har ret til erstatning efter klage-og erstatningsloven. Sagsøger er påført en skade ved behandlingen på Odense Universitets-hospital den 14. juni 2016 og frem, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 i klage- og erstatningslo-ven. Ankenævnet vurderer, at det ikke var i overensstemmelse med, hvorledes en er-faren specialist ville have handlet ikke at foretage måling af Sagsøgers blodsukker den 15. juni 2016 i tidsrummet klokken 01.23 til 08.30. Det er imidlertid ankenævnets vurdering, at Sagsøgers samlede krav på godtgørelse og erstatning som følge af behandlingsskaden ikke overstiger et lov-pligtigt egetbidrag på 7.300 kr. Han har derfor ikke ret til godtgørelse og erstat-ning efter § 24, stk. 2, i klage- og erstatningsloven. Ankenævnet bemærker følgende til afgørelsen: Der kan ydes erstatning, hvis behandlingen er afveget fra, hvad en erfaren speci-alist ville have gjort i den givne situation. Det er en betingelse, at patienten er på-ført en skade ved behandlingen, og at skaden med overvejende sandsynlighed ville være undgået ved korrekt behandling. Det følger af lovens § 20, stk. 1, nr. 1. Ankenævnet vurderer, at behandlingen på Odense Universitetshospital ikke blev udført, som en erfaren specialist ville have gjort på det pågældende område. Sagsøger, som har haft diabetes type 1 siden 1997, fik den 14. juni 2016 foretaget en amputation af højre underben lige under knæet som følge af knogle-betændelse i efterforløbet af en dyb infektion (plantar abses) i foden. Han fik den 15. juni 2016 i tidsrummet klokken 01.23 til 08.30 ikke målt sit blodsukker. Ankenævnet vurderer, at den erfarne specialist ville have foretaget måling af Sagsøgers blodsukker én gang i timen efter operationen. Det er anke-nævnets vurdering, at patienter med diabetes har en velkendt øget risiko for ud-vikling af ketoaddose (syreforgiftning) i forbindelse med operationer. En blodprøvemåling den 15. juni 2016 klokken 08. 30 påviste ketoacidose, og det er ankenævnets vurdering, at Sagsøger med overvejende sandsynlighed er påført en skade i form af diabetisk ketoacidose som følge af manglende blod-sukkermalinger. Imidlertid vurderer ankenævnet, at det alene er en mindre skade af midlertidig karakter, da Sagsøger i forløbet var uden bevidst-hedspåvirkning og blev korrekt behandlet, da ketoaddosen blev påvist den 15. juni 2016 klokken 08.30. Ankenævnet vurderer derfor, at Sagsøger kunne have undgået midlerti-dige gener i form af træthed, kvalme, opkastninger samt et ekstra døgns indlæg-gelse, såfremt man havde handlet i overensstemmelse med, hvorledes en erfaren specialist ville have handlet på det pågældende område. 18 Herefter bemærker ankenævnet også, at Sagsøgers kognitive svækkeise/demenstilstand ikke med overvejende sandsynlighed kan tilskrives udviklingen af ketoacidose. Ankenævnet lægger i den vurdering også vægt på, at Sagsøger havde subjektive kognitive klager inden operationen. Opgørelse af godtgørelse og erstatning Til de enkelte godtgørelses- og erstatningsposter bemærker ankenævnet føl-gende: Godtgørelse for svie og smerte De midlertidige gener af behandlingsskaden ville højst give anledning til en min-dre godtgørelse for svie og smerte, som ikke overstiger et lovpligtigt egetbidrag på 7.300 kr. …” I en udtalelse af 15. oktober 2021 fra Retslægerådet hedder det blandt andet. ”… Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således: Spørgsmål l: Retslægerådet bedes udtale sig om, hvorvidt det er overvejende sandsynligt (mere end 50 %), at der er årsagssammenhæng mellem ketoacidosen den 15. juni 2016 og Sagsøgers efterfølgende konstaterede kognitive vanskeligheder svarende til demenslignende tilstand, henunder om ketoacidosen var egnet til at påføre Sagsøger varig skade. Retslægerådet bedes begrunde sin besvarelse. Det er ikke muligt at angive betydningen af ketoacidosen isoleret. Der er en tidsmæssig sammenhæng mellem demenssymptomernes opståen og hele indlæggelsesforløbet til amputation. Et sådant forløb kan samlet set udløse en belastningsreaktion, der kan give kognitive problemer. Langvarig skade på nervesystemet er beskrevet efter gentagne ketoacidoser. Den neuropsykologiske undersøgelse vi-ser påvirkning af kognition forenelig med en dementiel tilstand, men det anføres at funktionsniveau er højt (DAD 40== fuld pointskore= intakt funktionsniveau). Et funktionstab indgår i de diagnostiske kriterier for demens og Retslægerådet kan ikke ud fra sagens akter med sikkerhed afgøre om sagsøger opfylder de di-agnostiske kriterier for demens. En række forhold kan påvirker kognition, herun-der belastning, behandling med medicin, herunder medicin med anticholinerg effekt som sagsøger er i behandling med på diagnose tidspunktet (amitriptylin 40 milligram per døgn). Der er i sagens akter også divergerende oplysninger om sagsøgers kognitive funktion forud for crus amputationen, hvor tilstanden var præget af stærke smerter og behandling med stærk smertestillende medicin. Spørgsmål A: 19 Retslægerådet bedes oplyse, om Sagsøger forud for den 14. juni 2016 havde symptomer, der kan tolkes som begyndende demenslignede tilstand. Der henvises særligt til notat af 7. april 2016, bilag B, samt notat af 17. april 2016, bilag C. Det er beskrevet i journal, at familien har haft bekymringer om hukommelsesproblemer i foråret 2016, undersøgelse refereret i ovennævnte bilag gav dog ikke mistanke om demens. Spørgsmålet kan derfor ikke besvares entydigt. Spørgsmål B: Retslægerådet bedes oplyse, om der under indlæggelsen fra den 14. juni 2016 til den 24. juni 2016 er beskrevet symptomer forenelige med hjerneskade som følge af ketoacidose. Der findes ikke særskilte symptomer, der karakteriserer hjerneskade, der eventu-elt kunne relateres til ketoacidose Spørgsmål C: Retslægerådet bedes oplyse, hvornår en hjerneskade som følge af ketoacidose vil indtræde herunder om. der er evidens for, at en hjerneskade pga. ketoacidose først indtræder med latenstid. Der er ikke evidens for, at en eventuel hjerneskade i forbindelse med ketoacidose optræder på et særligt tidspunkt i forløbet. Hjerneskade optræder ved diabetes som oftest som følge af en lang række samvirkende årsager. Spørgsmål D: Retslægerådet bedes oplyse, om Sagsøgers demenslignende tilstand med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) skyldes:

1. a)Udviklingen a f hans evt. forudbestående kognitive funktionsnedsættelse.
2. b)En hjerneskade som følge af ketoacidose.
3. c)Andre forhold
4. d)En kombination af ovenstående. Hvis Retslægerådet vurderer, at der er tale om en kombination af a-c, bedes Rådet om mu-ligt angive hvor stor en andel af de samlede gener, der er forårsaget af ketoacidosen. D er med mere end 50% sandsynlighed årsag. Jævnfør ovenstående kan ketoacidosens isolerede rolle ikke vurderes. Spørgsmål E: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? Nej. …” Forklaringer 20 Sagsøger, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet forklaring. Sagsøger har forklaret, at han er 58 år. Han er gift med Vidne 1. De er flyttet fra hinanden, men de er fortsat gift. De flyttede fra hin-anden på grund af de kognitive vanskeligheder, som han har. Det har været et kæmpe pres for Vidne 1 at skulle holde styr på ham. Han er førtidspensionist. Han tror, at han fik bevilget førtidspension i 2018. Han er uddannet tømrer/snedker og socialpædagog. Han har arbejdet med begge ting. Han har også været mentor for unge misbrugere. Han har også i sin fritid lavet tømrerarbejde. Han har haft sin diagnose med diabetes siden 1997. Han har arbejdet på fuld tid i den periode, hvor han havde diabetes. Han har ikke mærket nogen svækkelse dengang i forhold til det kognitive. Adspurgt, hvornår han begyndte at mærke, at der var noget, der var anderle-des, har han forklaret, at det har han rigtig svært ved at huske, fordi han var så syg, som han var. Han kan huske den der acetonesmag. Adspurgt, om der var nogen problemer inden operationen, har han forklaret, at det var der jo lidt på grund af, at Vidne 1 har en udadreagerende dreng, som har givet ham og Vidne 1 lidt problemer. Samtidig rendte han rundt med en fod, der lignede en flækket hot-dog, så han vidste ikke, hvor hans liv var henne. Han havde ikke på den måde problemer med at huske eller andet, inden han skulle til operationen. Det synes han ikke. Foreholdt, at der står noget om, at han godt kunne komme til at stamme, og at han ikke havde gjort det, siden han var barn, har han forklaret, at når han er presset i så forskellige situationer, så begynder han at stamme lidt. Han kan ikke huske, hvornår han begyndte at stamme. Han kan godt huske, at han gik hos psykolog Vidne 3 i forbin-delse med, at han skulle udredes for noget belastningsreaktion. Han tror, at han gik en eller to gange hos hende, og så var det, at han skulle ind og opereres. Hun har ikke sagt noget til ham om, at der var tale om demens – ikke før efter operationen. Han fik ikke at vide, hvor lang tid han skulle være indlagt i forbindelse med operationen. Han var indlagt fra den 14. juni 2016 til den 24. juni 2016. 21 Han kan huske, at han kom ind på hospitalet den 14. juni 2016, og at han kom ind på stuen, hvor han blev iklædt hospitalstøj og blev kørt ned til operation. Derfra ved han ikke, hvad der er sket. Derfra kan han ikke huske noget. Adspurgt, hvornår han begynder at kunne huske noget igen, har han forklaret, at han kan huske smagen af acetone efter operationen, men han ved ikke, hvor-når det har været. Han var ”helt væk fra vinduet” . Foreholdt, at det af ekstraktens side 423, journalblad fra OUH vedrørende da-toen den 14. juni 2016 fremgår, at han er vågen og klar, er meget træt, sover det meste af tiden og taler sort en gang imellem, har han forklaret, at det husker han ikke. Han havde en drøm på sygehuset. Han ved ikke, hvorfor den kom. Det var nogle lianer i urskoven, der kom ned og tog fat i ham. Han har aldrig før haft sådan nogle drømme. Han kan ikke huske, da hans ægtefælle og børn kom ind på sygehuset for at tale med ham. Han kan ikke huske, hvad han har sagt til nogen. På et tidspunkt kom han ud på badeværelset. Han er ikke sikker på, om det var om natten. For ham var det mørkt udenfor. Han blev kørt ud på badeværelset, fordi han havde det så dårligt, som han havde. Han kan godt huske, at han ka-stede op. Han havde det rigtig skidt. Når han ikke kan huske det nu, tror han, at det er en kombination af, at han gik i sort dengang, og fordi det er mange år siden, at det skete. Det er 6 år siden. Adspurgt, om han ikke dengang kort efter kunne huske, hvad der skete, har han forklaret, at han kan mindes, at der var et eller andet med det toilethalløj. Han kunne ikke forstå, hvorfor han skulle på toilettet. Der var ikke nogen fra sygehuset, der sagde noget om ketoacidose. Det har han ikke fået noget at vide om. Han vidste derfor ikke, at der var nogen, der havde gjort noget forkert under operationen før bagefter. Han kan ikke sige tidspunk-tet nøjagtigt i forhold til, hvornår han fandt ud af det, men det var før, at han fik sin protese på, og den fik han på i september 2016. På sygehuset kom der en sygeplejerske, som han ikke kan huske hvem var, eller hvordan så ud, hen til ham og sagde, at han havde haft det rigtig slemt og skidt. Hun spurgte ham, hvordan han havde det i dag. Han undrede sig lidt. Sygeplejersken sagde, at hun syntes, at han skulle få set på sagen. Hun må have mødt ham på sårambulatoriet, hvor han havde haft sin gang med sine forskellige sår på benene. Han opfattede det således, at der var et eller andet, der havde æn-dret sig meget. 22 Han kunne også selv mærke, at der var noget, der havde ændret sig efter operationen i forhold til før, fordi han ikke mere havde den hukommelse, som han havde engang. Han blev også frustreret. Selv om han havde en plan, gik det mange gange i vasken. Da han snakkede med sygeplejersken, vidste han ikke det med ketoacidose. Efter at have snakket med sygeplejersken, kom han hjem til sin ægtefælle og fortalte hende om det. De snakkede om, at de skulle prøve at finde ud af, hvad der var sket, siden sygeplejersken havde sagt det på den måde. Han søgte ak-tindsigt og sygehusjournaler, hvor han fik læst det, som han kunne forstå. Han bad en hjemmesygeplejerske, der kom og skiftede hans forbinding, om at læse op fra journalerne, hvad der stod, og oversætte det for ham. Det var der, at han fandt ud af, at der havde været det med ketoacidose. Han vil skyde på, at det var i september/oktober 2016, at han fik aktindsigt. Han bad om aktindsigt med det samme efter, at han havde været ude på sårambulatoriet. Det var i umiddelbar forlængelse heraf, at han fik aktindsigt, at han fandt ud af, at ketoacidosen havde været der. Adspurgt, hvordan han reagerede, da han fandt ud af det med ketoacidose, har han forklaret, at hans børn og børnebørn efter operationen hele tiden havde sagt, at han var noget galt med ham. Så var det, at de kom hen til forskellige kli-nikker. Han kom hen til Demensklinikken. Han kan ikke huske, om der var no-get forud for, at han kom hen til Demensklinikken. Adspurgt, om han selv kunne mærke, at der var noget, der var anderledes efter operationen, har han forklaret, at han dårlig nok kunne holde sine børn og børnebørn og være sociale med dem. Han ”stenede” rigtig meget. Han kunne forsvinde i en samtale. Det var ikke noget, som han havde gjort før operationen. Det var helt nyt. Adspurgt, om de her ting kom til et stykke tid efter operationen, eller om det var med det samme, at han kunne mærke det, har han forklaret, at det er svært for ham at sige, fordi han jo ikke rigtig har lagt mærke til det. Inden sygeplejersken sagde noget i september 2016, havde han lagt mærke til, at der var ændringer i form af, at hans hukommelse ikke var så god, og at han var ”snotforvirret” . Det var alle de symptomer, der er læst op under forelæggel-sen, der var der inden september 2016, herunder problemer med at følge en plan. Han har det en gang imellem svært med at foretage indkøb. Når han skal handle ind, bliver han nødt til at handle nogle gange, fordi han glemmer halv- 23 delen af det. Han kan godt gå over i værkstedet og arbejde, men det at tage et mål eller huske, hvor tingene ligger, er et kæmpeproblem for ham. Efter operationen sagde hans ægtefælle og børn, at han var forandret. Adspurgt, om de sagde det kort tid efter operationen, hvor han var kommet hjem, eller om der gik flere måneder, før de sagde det, har han forklaret, at han syntes, at det kom løbende, at ægtefællen og børnene sagde, at han havde for-andret sig. Det var efter, at han kom hjem fra sygehuset. Det kan godt passe, at det har været inden for en måned efter, at han kom hjem fra sygehuset, at de har sagt det. Han har været så medtaget af det her, så han kan ikke rigtig huske det. Hans ægtefælle tog kontakt til en mand ved navn Person, der er medlem af amputationsforeningen. Det skete lige efter operationen. Ægtefællen tog kontakt til Person, fordi hun syntes, at der var nogle ting ved ham, der var blevet foran-dret. Han tror, at ægtefællen lige så meget tog kontakt til Person for at høre, hvordan det var at have mistet et ben og komme op og gå igen. Han tænkte, at det måske var på grund af det, at han havde det sådan. I 2011 fik han opereret sin venstre storetå. I 2011 var der ikke nogen eftervirkninger efter operationen. I 2011 var der ikke noget med ketoacidose. Han er blevet opereret en del gange. Han har altid haft det godt efter operationerne. Han er vågnet og har skullet have noget mad og en kop kaffe. Der har aldrig været nogen problemer. I 2011 kan han godt huske, hvad der skete i modsætning til operationen i 2016. Adspurgt, hvordan han får hjælp i dagligdagen, har han forklaret, at han får hjælp til rengøring. Hans ægtefælle er god til at føre hans kalender i forhold til, hvad han skal. Det går på bedste beskub, som det nu kan. Til alle de praktiske opgaver i hjemmet kommer hans ægtefælle, Vidne 1, og giver en hånd med, og el-lers gør han, hvad han selv kan. Adspurgt, hvordan tingene havde været i dag, hvis der ikke var kommet de her ting i forbindelse med operationen, har han forklaret, at så skulle han ud på arbejdsmarkedet igen. Han havde mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Han tæn-ker ikke, at der havde været noget i forhold til det fysiske, fordi man kan sag-tens arbejde som socialpædagog, selv om man har mistet et ben. Foreholdt, at det i journalmaterialet af ham, hans ægtefælle og hans børn er oplyst, at de kognitive problemer i form af hukommelsesproblemer, distræthed, kort lunte osv. også var der forud for operationen, og adspurgt, om det er no-get, som han kan genkende, har han forklaret, at hvis man har været presset økonomisk, mentalt og været syg med et ben i lang tid, kan det godt være, at 24 man kan blive lidt kort for hovedet. Der var således kun en smule af det forud for operationen. Han ved ikke, hvorfor hans læge vurderede, at han skulle igen-nem en demenstest. Han kan godt genkende, at han havde noget forud for ope-rationen, men han mener mere, at det var fordi, at han var presset. Foreholdt journalnotater fra den 29. marts og den 7. april 2016 i egen læges journal, ekstraktens side 228 og 226, hvor diagnosen er angivet som henholdsvis ”P20 Hukommelsessvigt” og ”P02 Akut belastningsreaktion” , og adspurgt, om han kan huske, at han var glemsom og vredladen, og at han var træt af at være kortluntet og distræt, og adspurgt, om han skulle have sagt det til lægen, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har sagt det til lægen. Han har væ-ret presset. Det indrømmer han blankt. Det var en af grundene til, at han hen-vendte sig til pskykolog Vidne 3. Han var presset på grund af sit helbred, fordi han gik med en flækket fod, og på grund af økonomien samt det forhold, at ægtefællen havde en søn, der var retarderet og meget udadreage-rende. Anførslen i journalnotat af 29. marts 2016, ekstraktens side 228, ”Vi aftaler ny tid til MMSE og depressionstest” , blev aldrig opfyldt. Foreholdt eprikrise fra den 13. november 2017 til forløb oprettet af Odense Universitetshospital – Svendborg, 17 OUH Neurologisk Afdeling N, ekstraktens side 456, og at det således heraf fremgår, at hans børn fortæller, at svækkelsen, dvs. de kognitive vanskeligheder i form af overbliksvanskeligheder og hukommelsessvigt var der før operationen, har han forklaret, at det har slet ikke været i den grad, som det er nu. Adspurgt, om han kan genkende, at han også forud for operationen havde de her udfordringer, har han forklaret, at det ikke var på den måde, som det er nu. Der er sket en del efter operationen. Hans verden er vendt op og ned efter ope-rationen. Han havde ikke de kognitive problemer på samme måde før operatio-nen. Han ved ikke, om man kalder det en belastning. De problemer, som han har haft efter operationen, har han slet ikke haft før operationen på den måde, som han har det nu. Adspurgt, om han kan genkende, at han før operationen havde de udfordrin-ger, der er nævnt i journaltilførslen i ekstraktens side 456, har han forklaret, at det var ikke på den måde, som det er nu. Han kan ikke sammenligne de to ting. Adspurgt, om han kan genkende, som hans børn er refereret for i førnævnte journaltilførsel, ekstraktens side 456, at der var begyndende svækkelse i forhold til overbliksvanskeligheder før operationen, har han anført, at det var der ikke på den måde. 25 Foreholdt samme journaltilførsel samme side og adspurgt, om han kan huske, om han har haft begyndende svækkelse kognitivt forud for operationen, har han forklaret, at det har han ikke haft. Han er sikker på, at det havde han ikke inden operationen. Adspurgt, om han havde overbliksvanskeligheder inden operationen, har han forklaret, at det synes han ikke, at han havde. Han kørte selv sin sag ved kommunens jobcenter i forhold til sygedagpenge. Han havde ikke hjælp til det fra sin ægtefælle eller nogen andre. Adspurgt, om han kan huske, om han var træt forud for operationen, har han forklaret, at lidt træt er man altid. Foreholdt førnævnte journaltilførsel den 7. april 2016, ekstraktens side 226, og adspurgt, om han var distræt inden operationen, har han forklaret, at det mener han ikke, at han var. Han kan ikke huske, om han var distræt. Adspurgt, om han var kortluntet inden operationen, har han forklaret, at det sy-nes han ikke. Adspurgt, hvad grunden var til, at han gik til sin egen læge og skulle have undersøgt det der med belastningsreaktion, har han forklaret, at det var lige så meget det der med at finde ud af, hvad det var. Det var hele situationen, som han stod i økonomisk og med arbejde og ting og sager. Han følte, at situationen påvirkede ham. Han blev lidt ked af det og skulle snakke med psykolog Vidne 3. Han tænkte, hvad der skulle ske med hans liv. Han havde ikke mistanke til demens. De var lidt inde på depression, men det fandt psykologen ud af, at det heller ikke var. Han kan ikke huske, om han tog en test i forhold til depression. Adspurgt, hvornår han lagde mærke til de ting, der kom med det kognitive og overbliksvanskeligheder, har han forklaret, at det gjorde han ude på sygehuset efter operationen. De ting, der er af klager, kom således ikke først i september, men det var allerede efter operationen, at det hele kom. Der var en stor forskel før og efter operationen i forhold til, hvordan han havde det. Før operationen havde han ikke problemer. Der var stor forskel på før og lige efter operationen, da han blev udskrevet, hvordan han havde det, fordi der kunne han ikke huske og de forskellige ting. Tingene kom med det samme og ikke gradvist. Det, der kom med det samme, var, at han lukkede ned socialt, og at han ikke kunne være til stede i samtaler. Det, som han kunne mærke, at der var anderledes med det samme efter operationen, var, at han ikke kunne huske. Han havde svært ved at koncentrere sig om ting. 26 Adspurgt, om der var andre ting, der kom med det samme, har han forklaret, at det er jo svært. Han er i hvert fald blevet forandret – også som person. Det der med at ”stene” var noget, der kom med det samme efter operationen, fordi han kunne ikke rigtig føre en samtale i forhold til at høre, hvad andre spurgte ham om, og kunne ikke føre samtalerne videre. Det har han aldrig haft problemer med før. Foreholdt, at det i journal fra egen læge, ekstraktens side 228, fremgår, at han selv har taget en MMSE-test på nettet, der efter det oplyste er en demenstest, og adspurgt, om han kan huske, at han tog en demenstest inden operationen, har han forklaret, at det kan han ikke rigtig huske. Han kan ikke huske, at han har taget en test på internettet. Det mener han altså ikke, at han har. Han har ikke nogen idé om, hvorfor det står i journalen. Det er lidt uforklarligt for ham, hvorfor han skulle det. Vidne 1 har forklaret, at hun er 48 år. Pt. er hun interviewer på Dansk Fødevareinstitut på DTU. Hun og Sagsøger har været kærester siden 2014 og blev gift i 2018. Første gang hun så Sagsøger var tilbage midt i 1990’erne. De bor ikke sammen nu, men hun er fortsat inde over Sagsøgers hverdag. Det er hun i forhold til, når der har været nogle ting, som hun skulle hjælpe ham med i forhold til at koordinere ting, f.eks. at få sat nogle tider ind i kalenderen til brug for besøg på sygehuse, samt strukturere hans hverdag. Hvis hun ikke var der, så tror hun, at han ville søge noget hjælp hos sine børn. I forhold til operationen den 14. juni 2016 så kom Sagsøger ind på sygehuset om morgenen og blev herefter opereret. Hun blev kaldt ned på opvågningen på et tidspunkt. Der havde hun været på sygehuset hele dagen og ventede. Da hun kom ned til Sagsøger, var han rigtig skidt. Han kastede op. Hun sad ved ham og holdt ham lidt i hånden. Der var en sygeplejerske ved siden af. Sagsøger var rig-tig skidt. Han virkede ikke vågen og klar. Han var så træt. På det tidspunkt kunne hun se på ham, at han var så skidt, så hun gik ikke i gang med en større dialog med ham. Han lå jo også på opvågningen. Hun har oplevet, at Sagsøger har talt sort, mens han var indlagt. Det var ikke lige på det tidspunkt, men se-nere under indlæggelsen. Der var nogle ting, hvor hun tænkte, om det, som Sagsøger sagde, nu også var rigtigt. På et tidspunkt havde han sagt, at han havde ligget ude på badeværelset. Hun kunne ikke lige forstå, hvad det var. Det første par dage var Sagsøger bare rigtig skidt, da han kom op på afdelingen og bare kastede op. Adspurgt, om derudover, at Sagsøger var skidt og kastede op, var andre ting, hvor hun kunne mærke, at det ikke var, som det plejede at være, har hun for-klaret, at hun før har oplevet Sagsøger i forbindelse med operationer, men hun 27 har aldrig set ham være så dårlig før. Han var bare ikke sig selv. Ved tidligere operationer kunne hun godt kommunikere med ham. Hun kunne tale med ham, og han svarede helt normalt. Der var ikke så meget kommunikation her – også fordi Sagsøger var så skidt og sov meget. Da Sagsøger var ovre på den ene afdeling – vist nok afdeling N – var han helt væk. Der kunne hun slet ikke snakke med ham. Det var først lidt senere, da han kom tilbage, at hun fik snakket lidt med ham. Når hun siger, at han var ”helt væk” , kan hun som eksempel nævne, at de skulle ned og spise. Der havde han kastet op nogle dage. På et tidspunkt fik han lyst til lidt mad. Hun tænker, at det var en af de sidste dage. Hun kunne køre ham ned i kørestolen. Sagsøger ville have det hele lige umiddelbart, men da det kom til stykket, fik han noget aspargessuppe, og han spiste alene tre skefulde. Da de kom op på afdelingen igen, spurgte sygeplejersken, om han havde fået noget at spise, hvortil Sagsøger svarede, at han havde spist det hele, og hvor hun – vidnet – tænkte ”Nej, det har du ikke.” Adspurgt, om hun bemærkede, om der var andre ting, der var anderledes ved Sagsøger, mens han var på sygehuset, har hun forklaret, at han ikke var sig selv. Det var bare en anderledes Sagsøger. Da de var nede og spise, kunne hun kommunikere lidt med ham, men de første dage var han bare rigtig skidt. Det var han bare. Hun synes heller ikke, at Sagsøger var sig selv, da han kom hjem fra sygehuset. På et tidspunkt gik hun til en af sygeplejerskerne, da hun var bekymret for Sagsøger, fordi hun syntes, at han havde det så skidt. Hun fik der at vide, at han jo lige havde været gennem en operation. Hun tænkte, at det havde han jo også, men hun kunne bare mærke, da Sagsøger kom hjem, at han ikke var helt den samme. Hun talte med sygeplejersken, da Sagsøger var indlagt. Adspurgt, hvordan hun kunne mærke, at Sagsøger var anderledes efter, at han kom hjem, har hun forklaret, at han selvfølgelig var meget, meget træt efter det her. Han lå inde i stuen i en hospitalsseng. På et tidspunkt ved hun, at Sagsøger havde meldt sig ind i en gruppe på face-book for benamputerede. Der var en i gruppen, der hedder Person, som hun kontaktede, fordi hun havde svært ved at være i det og se, hvordan Sagsøger havde det. Sagsøger vidste ikke, at hun ringede til Person. Hun ringede til Person for at høre, hvordan det var at blive benamputeret, og hvordan det var bag-efter. Adspurgt, om hun tænkte, at amputationen havde noget at gøre med, hvordan Sagsøger havde det, har hun forklaret, at hun jo ikke er læge, så det ved hun 28 ikke, men hun kunne bare mærke, at det ikke var det samme i forhold til de gange, hvor Sagsøger havde været opereret før. Det var derfor, at hun tog kon-takt til Person. Sagsøger var træt og havde svært ved at koncentrere sig og koordinere. På et tidspunkt oplevede de, at Sagsøger ligesom faldt ud af samtalen, når de sad nogle stykker og snakkede. Hun kan huske, at hun nogle gange måtte lægge en hånd på ham, og så var han tilbage igen. Det med at falde ud af samtalen kom ikke så lang tid efter operationen. Operationen fandt sted om sommeren, så det kom i løbet af efteråret. Hun tænkte, at der også var tale om en stor operation, og tænkte på, hvad der fulgte efter hvad. Sagsøger blev hurtig udtrættet. Hun vidste ikke, at der var blevet lavet en fejl under operationen. Hun havde ikke efter Sagsøgers operation nogen samtale med en læge. Lige inden Sagsøger blev udskrevet, havde hun nogle samtaler med en sygeplejerske i forhold til, hvad der skulle installeres af forskellige ting, idet han nu skulle hjem. Det var Sagsøger slet ikke inde over. Det kunne han slet ikke. Det var hende, der havde kontakten til kommunen og i forhold til hjemtransport og i forhold til, hvad der skulle ske med Sagsøger. Der blev ikke i den forbindelse talt om ketoacidose og fejl. Adspurgt, om hun på sygehuset hørte noget om nogen, der havde begået fejl, har hun forklaret, at det eneste, som hun hørte, var, at der på et tidspunkt kom en læge ind på afdelingen og skældte en sygeplejerske ud. Lægen var vred, men vidnet ved ikke, hvad det handlede om. Det var en af de første par dage, at læ-gen skældte sygeplejersken ud. Adspurgt, hvornår hun begyndte at tænke på, at der var et eller andet i vejen med Sagsøger, og at de blev nødt til at gøre et eller andet, har hun forklaret, at det var hen over sommeren samtidig med, at hun tænkte, at nu skulle han også lige have lov til at komme sig. Hun havde samtidig en underlig fornemmelse i sin krop om, at det ikke var, som det skulle være. De fik herefter aktindsigt i sagen og så de her ting. Hun mener, at de først var hos Sagsøgers egen læge, der herefter sendte dem videre til de forskellige ting. Foreholdt, at det i journal fra egen læge, ekstrakten side 228, er anført, at Sagsøger er glemsom og vredladen ifølge samlever, og adspurgt, om Sagsøger var glemsom og vredladen inden operationen, har hun forklaret, at på det tids-punkt havde der været et langt forløb både med jobcenteret og hendes søn, der er udviklingshæmmet. Hendes søn havde på et tidspunkt nogle ret store ud-brud og var meget aggressiv. Det har fyldt rigtig meget – også i Sagsøgers liv, fordi sønnen har fyldt så meget. 29 Adspurgt, om Sagsøger var vredladen, har hun forklaret, at hun tænker, at han mere var frustreret over situationen. De har også haft en masse diskussioner om, hvad der skulle ske med hendes søn. Det har fyldt vanvittig meget. Adspurgt, om Sagsøger var glemsom, har hun forklaret, at det tænker hun, at han har været, men hun tænker mere, at det har været fordi, at han har været maksimalt presset i forhold til jobcenteret og vidnets søn, fordi sønnen havde nogle voldsomme reaktioner og smadrede deres hjem. Adspurgt, om hun konkret kan huske, at Sagsøger var glemsom, har hun forklaret, at hun ikke vil sige, at det var, som det er i dag. Det er det slet, slet ikke. Adspurgt, om det forhold, at Sagsøger var presset, også medførte en glemsomhed, har hun forklaret, at hun tror, at Sagsøger var stresset. Når man er stresset, kan det være svært at koncentrere sig, og så glemmer man nogle ting. Han kunne derfor godt glemme nogle ting, fordi han var stresset. Adspurgt, om hun kan huske konkret, at der var nogle gange, hvor Sagsøger ikke kunne huske og kunne glemme noget, har hun forklaret, at det ikke noget, der har fyldt. Tingene er meget anderledes nu i forhold til dengang. Der er en grund til, at hun og Sagsøger er flyttet fra hinanden. Han har rigtig meget brug for roen omkring sig. Hvis han har for meget i sit liv, så brænder han lidt ud. Han kan simpelthen ikke rumme tingene. Han bliver rigtig udtrættet. Han skal ikke ret mange ting ad gangen på en dag. Han skal meget strukturere sin dag. Hvis han ikke gør det, så ender det bare med, at han ligger flere dage i træk, fordi han bare ikke kan rumme de ting. Sagsøger kunne inden operationen bedre huske indkøb og forskelligt andet. De har en fælles kalender. Det er en af deres strategier netop, fordi Sagsøger glemmer mange ting. Sagsøger glemmer også nogle gange, selv om det står i kalenderen. Selv om det måske bipper en halv time før, så glemmer han det alligevel. Nogle gange bruger hun tid på at gå deres kalender igennem, selv om de ikke bor sammen. Så skriver hun nogle gange til ham, om han har husket det og det, hvor Sagsøger så svarer, at det har han så ikke. Det ved hun som regel, at han ikke har, fordi det er ude af verdenen igen. Det er en fælleskalender, som de har lavet efter operationen. Efter operationen er det blevet rigtig, rigtig slem i forhold til at glemme. Det kom stille og roligt efter operationen. Sagsøger har bygget nogle ting, hvor han før operationen sagtens kunne gøre det. Det har han svært ved i dag. Før operationen kunne Sagsøger godt tage sig af sådan noget som økonomi. Da de gik fra hinanden, var Sagsøger med på sidelinjen, men så kiggede han på 30 hende og sagde, at han ikke kunne overskue det. Hun kunne se, at han lukkede fuld-stændig ned. Hun måtte tage over og lave hans del, fordi de skulle ligesom skille deres ting ad. Det var ting, som han før bare gjorde. Førhen, når han kastede bolde op i luften, så greb han måske de fleste af dem. I dag kan han være heldig, hvis han griber én bold. Hun kan se en forværring efter hans operation. Hun er ikke læge, men hun kan se en forandring i form af større glemsomhed og i forhold til hans humør i form af en større frustration samt i forhold til det at kunne gennemskue tingene. En af grundene til, at hun er flyttet, er, at det har været rigtig hårdt at være i og se, hvordan han har det. Udtrætheden er også kommet efter operationen. De ting, som hun har nævnt, er ikke ting, der er kommet stille og fra før operationen. De nævnte ting kom stille og roligt efter operationen. De kunne se i papirerne, at Sagsøger havde fået den her forgiftning, og det havde været en operation, der havde været ret hård med blodtab og sådan noget. Foreholdt, at det i journal fra egen læge, ekstrakten side 228, fremgår, at Sagsøger har taget en MMSE-test, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om Sagsøger har taget en sådan test. Adspurgt, om hun og Sagsøger drøftede noget om demens, inden de gik til læ-gen, har hun forklaret, at det har de helt sikkert så nok gjort. Adspurgt, om hun og Sagsøger før operationen har snakket om demens, har hun forklaret, at de nok har været inde på det. Hun kan ikke huske det. Vidne 2 har forklaret, at han er 60 år. Han har et lille firma, der monte-rer brændeovne. Han har før arbejdet sammen med Sagsøger. De har en fælles fortid inden for fodbold. Fra midten af 1980’erne spillede de fodbold sammen. Sagsøger har også været medarbejder i hans firma. De kørte rundt og monterede brændeovne, så der nød han stor glæde af hans fortid som tømrer. Han kan ikke huske, hvornår Sagsøger var ansat i hans firma, men det var før operatio-nen. Han mener, at Sagsøger har været ansat i hans firma i 00’nerne. Sagsøger ar-bejdede i hans firma i 1½ - 2 år. Sagsøger var yderst professionel, og han nød som nævnt stor glæde af hans tidligere beskæftigelse som tømrer, fordi de havde meget at gøre med konstruktioner i forhold til at lave huller i tagkon-struktioner og lignende. Der var det perfekt at have en tømrer med. Der var al-drig problemer i forhold til udførelsen af tømreropgaverne. De udviklede efter ”fodbolden” og ansættelsen et kammeratskab. Sagsøger har også hjulpet ham en gang imellem, når der skulle laves noget i ”privaten” . Han vil sige, at de er mere nære venner end blot kammerater. De har haft en Champions League klub, således at hver gang, der var fodbold i fjernsynet, så mødtes 31 de og så det sammen. Det har i hvert fald været på månedlig basis, at de har set hinanden. Han har således haft god kontakt til Sagsøger i perioden op til operationen den 14. juni 2016. Han har også haft kontakt til Sagsøger bagefter. Nogle dage efter operationen, hvor Sagsøger var kommet op og sidde i en kørestol, var de tre kammerater ude og besøge ham på sygehuset. Det var ikke ret lang tid, at de var der. De var der måske en halv time. Adspurgt, om han ikke kan huske noget om, hvordan Sagsøger var på sygehuset, har han forklaret, at han tror mere, at han tænkte på, hvordan de andre reage-rede, når Sagsøger sad der og var amputeret. Der var nogle af dem, der var lidt fåmælte. Sagsøger var ved godt mod, men han tror, at det lige så meget var for at indgyde dem lidt selvtillid, fordi de var lidt ramt af, at Sagsøger var amputeret. Adspurgt, om Sagsøger efter operationen var, som han plejede at være, har han forklaret, at det var han ikke. Som eksempel kan han nævne, at Sagsøger efter operationen var ude for at hjælpe ham med at lægge nyt gulv. Sagsøger kunne passe saven, og det det gik sådan set meget godt. Vidnet havde sin svigersøn, der også er tømrer, med. Sagsøger var nogle gange henne og snakke med svigersønnen. Vidnet hørte ikke, hvad det var om, men spurgte bagefter svigersøn-nen, hvad det drejede sig om. Svigersønnen sagde, at det havde drejet sig om nogle helt enkle tømrerting, som Sagsøger havde spurgt ham om i forhold til, hvorfor han gjorde sådan og sådan. Vidnet og svigersønnen fandt ud af, at Sagsøger havde glemt nogle af de tømrerting, der ligger på rygraden, så han skulle lige have frisket op, hvorfor man gjorde sådan og sådan, når man startede på at lægge et gulv. Vidnet købte huset i 2017, så det har været mellem 2017 og 2018, at de lagde gulvet. Adspurgt, om han ellers havde bemærket, at Sagsøger var anderledes, har han forklaret, at de altid har snakket meget om de fodboldspillere, som de har haft igennem, idet han og Sagsøger sammen havde været fodboldtrænere. Sagsøger kunne huske alt. Der var mange fodboldspillere, som vidnet ikke kunne huske, men det kunne Sagsøger. Det forsvandt imidlertid, og så var det vidnet, der lige pludselig kunne huske mest. Det skete gradvist, fordi de har snakket om det mange gange. Efter operationen blev Sagsøgers temperament voldsommere. Der skulle ikke ret meget til. Han prøver at se Sagsøger lige så meget som efter operationen. Det er vidnets forhold, der har forhindret det. 32 Sagsøger har det med at ”tabe tråden” eller miste ord. Lige pludselig går Sagsøger i stå, og så varer det lidt, før han kommer i gang igen. Adspurgt, om han kan huske, om Sagsøger havde nogle af de ting, inden han blev opereret, har han forklaret, at Sagsøger altid har været fremme i skoene. Når de kom ind i et lokale, så fyldte Sagsøger meget. Det synes han ikke, at Sagsøger gør længere. Det er meget stille og roligt, når de mødes til et eller andet. Adspurgt, om han kan huske, om Sagsøger har glemt noget nogle gange inden operationen, har han forklaret, at det var det, der var så fint, da han havde Sagsøger ansat. Man skulle bare sige, hvilke mål der skulle benyttes, så sad det fast hos Sagsøger. Når vidnet havde glemt det, så kunne han spørge Sagsøger, fordi han havde målene. Det gik også lidt galt, da de skar tømmer ude hos vidnet. Der var mange brædder, der lige skulle vendes en gang, fordi der havde Sagsøger skåret forkert. Adspurgt, om han har lagt mærke til, om Sagsøger efter ansættelsen hos ham og inden operationen har haft problemer med hukommelsen eller andet, har han forklaret, at der er de der faglige ting, der sidder på rygraden af en tømrer. Det var efter operationen, at Sagsøger fik problemer med det. Inden operationen har der ikke været noget. Før operationen sad de faglige udtryk der, og Sagsøger kunne målene, når de havde målt op til et eller andet. Efter operationen kneb det gevaldigt med det. Efter operationen har vidnet og kammeraterne snakket om, at der blandt andet var noget med Sagsøgers temperament. De kunne sidde i festligt lag, og så blev Sagsøger hidsig. Sagsøger har altid haft temperament, men ikke i samme grad som efter operationen. Han skal ikke kunne give en forklaring på det, men det kunne være et eller andet med noget frustration. Adspurgt, om han på noget tidspunkt har tænkt, at der er et eller andet, der er blevet anderledes efter operationen, har han forklaret, at det er det der med, at han ikke kan huske og det der med, at ordene lige pludselig forsvinder, hvoref-ter han leder efter ordene og ikke kan komme i gang igen. Det er kommet efter operationen. Efter operationen har Sagsøger haft svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen, men han kan ikke svare på, om det har sammenhæng med operationen. Det er meget det der med det faglige, der er forandret efter operationen. Hvis der f.eks. skulle rettes på en maskine, sad det før operationen på rygraden. Det gjorde det ikke mere efter operationen. 33 Han har lagt mærke til, at Sagsøger er begyndt at stamme på et tidspunkt, men han kan ikke tidsfæste, hvornår det var. Han tør ikke sige, om der var noget med det før operationen. Vidne 3 har forklaret, at hun er uddannet psykolog. Hun har haft Sagsøger i sin konsultation. Hun så ham tre gange inden operationen den 14. juni 2016. Herefter så hun Sagsøger den 22. august 2016, men han holdt en lang pause, fordi han havde det så skidt på det tidspunkt, at han ikke havde over-skud til at komme og snakke med hende. Så hun så ham først igen et halvt år ef-ter den 21. marts 2017. De tre gange, hvor hun så Sagsøger inden operationen, virkede han som en mand, der var følelsesmæssigt presset af at have mange smerter, og han stod i en rigtig svær livssituation, idet han stod med en jobcentersag, der skulle afkla-res. Han skulle ligesom komme overens med, at han ikke længere skulle være på arbejdsmarkedet. Det var de ting, der fyldte meget i de tre samtaler inden hans operation. Det var meget sorg over ikke længere at kunne de ting, som han gerne ville i forhold til arbejdsmarkedet. Han skulle ligesom ændre indstil-ling til, hvordan hans liv skulle være. Han virkede slet ikke som om, at han havde noget demens-agtigt. Han var trist, men ikke på en depressiv måde. Der var nogle tanker omkring håbløshed og bekymring omkring fremtiden, men hun vurderer, at det mere var en tilpasningsreaktion. Det vurderede hun ud fra samtaler og det, som man kalder et klinisk udtryk af Sagsøger, dvs. hvordan Sagsøger fremtræder, dvs. om han fremtræder sammenhængende, og hvordan hans følelsesmæssige reaktioner er, når de taler sammen. Han fremtrådte fuldstændig sammenhængende i samtalerne. Han havde faktisk også rigtig god effekt af samtalerne. Han kom tilbage og havde gjort de ting, som de havde aftalt, at han skulle gøre. Han syntes, at det hjalp at tale med vidnet, og syntes, at han kunne bruge de ting, som de havde talt om, i sin hverdag. Hendes fornemmelse var således, at Sagsøger havde en fin indlæringsevne og kunne omsætte de ting, som de talte om. Der var ikke noget at bemærke i forhold til, at han havde svært ved at huske el-ler noget andet. Hun bemærkede heller ikke noget i forhold til det kognitive. Det er jo normalt at have koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder, når man er meget følelsesmæssigt belastet, men det var ikke noget, som Sagsøger klagede over i samtalerne med hende. Det var heller ikke noget, som påvirkede forløbet i forhold til, at han f.eks. ikke kunne huske, hvad det var, som de snak-kede om sidste gang, eller hvad det var, som han nu skulle gøre. Der var slet ikke sådanne ting. De snakkede heller ikke om at have problemer med at huske. Det virkede som nævnt som om, at Sagsøger havde god effekt af det. Han kom og fortalte, at han fik det bedre, og at han syntes, at han var mindre trist og be- 34 kymret og var bedre til at inddrage sine pårørende, dvs. sin familie, i de ting, der var svære for ham i stedet for at gå med det selv, som han har meget ten-dens til. Da Sagsøger konsulterede hende i august 2016 efter operationen, var han helt vild anderledes. Han var helt rundt på gulvet. Han fortalte, at han følte sig enorm konfus og havde en fornemmelse af, at han var inde i en osteklokke, og at han ikke kunne mærke sig selv og sine følelser og egentlig bare ikke følte sig som sig selv. Adspurgt, om Sagsøger fortalte, hvordan han følte, at han ikke var sig selv, har hun forklaret, at den bedste måde, som hun kan beskrive det på, er en slags forvirring, og at han havde den der osteklokkefornemmelse som om, at der lige-som var en mur mellem ham og omgivelserne. Hun kunne godt mærke på ham, at han var anderledes udover det, som han selv sagde. Han virkede meget konfus, lidt lukket ned følelsesmæssigt og svæ-rere at få en god kontakt til og måske også lidt ængstelig over, hvad det var, som han oplevede. Sagsøger var helt sikkert væsentlig anderledes end de tre gange, hvor hun så ham før sommerferien. Der havde slet ikke været nogen ting i den retning før sommerferien. Hun var selv lidt rystet over det og var inde i sin frokostpause og tale med den psykiater, som hun deler klinik med, og som er læge, for at spørge, om hun ikke kunne forklare, hvad et sådan ketochock var, og hvad det gjorde ved hjernen, fordi hun havde ikke hørt om det før. Hun havde det selv sådan ”Hold da op, hvor er det vildt. Her kommer manden og er blevet opereret, og så er han bare sådan nærmest helt væk fra vinduet” . Hun og Sagsøger talte om ketoacidose, idet han fortalte hende, hvad der var sket, og at han slet ikke kunne huske noget den første uge efter operationen. Det var som om, at han havde været i en tåge den første uge efter operationen og fak-tisk havde brug for, at hans pårørende fortalte ham, hvad der var sket i dagene efter operationen, fordi han havde ingen hukommelse om, hvad der var sket i den første uge – måske endda mere – efter operationen. Sagsøger fortalte, at hans blodsukker havde været for højt under operationen, og at det påvirker hjernen. Hun kunne allerede mærke, at der var de ting, før hun fik at vide, at der havde været det her med ketoacidosen. Fra da Sagsøger satte sig ned hos hende, var han selv rystet. Adspurgt, hvordan hun kunne mærke på Sagsøger, at han var ændret, har hun forklaret, at hun husker det som om, at samtalerne ikke varede så lang tid. Det har været meget karakteristisk for stort set alle de samtaler, som hun har haft 35 med Sagsøger efter operationen, at han udtrættes meget hurtigt og måske kun kan sidde i 20-30 minutter, inden han er nødt til at sige, at nu kan han ikke holde til at være der mere. Som hun husker det, var det allerede sådan ved den første samtale efter operationen. Det er korrekt, at der gik ca. et halvt år inden den næste samtale med Sagsøger. Grunden hertil var, at Sagsøger simpelthen ikke havde overskud til at komme og tale med hende. Da han kom efter det halve år, talte han meget om de her kognitive problemer, som han havde fået. Der var han ikke konfus mere. Det havde ligesom fortaget sig, hvilket også er helt normalt, så vidt hun forstod sin kol-lega. Sagsøger oplevede meget store kognitive problemer og var på det tidspunkt under udredning på Demensklinikken. Sagsøger blev meget hurtigt udtrættet igen og fortalte om meget store problemer med korttidshukommelsen og indlæring. Han skulle kigge på sin kalender mange gange om dagen f.eks. Han kunne ikke huske sine aftaler. Han skulle have kalenderen liggende fremme. Han havde egentlig brug for at skrive alt ned, dvs. have en blok liggende. Han havde lidt modstand imod at have blokken liggende fremme, fordi Sagsøger er en mand, der har klaret sig selv hele sit liv, og han følte det forkert og skamfuldt, at der var ting, som han pludselig ikke kunne. De arbejdede meget med, at han skulle betragte blokken som en protese, der ligesom skulle understøtte hans dårlige kognitive funktion. Han havde også svært ved overblik, dvs. at gøre flere ting på en gang. Det er det, som man også kalder delt opmærksomhed. Det vil sige, at man f.eks. ikke kan lave mad samtidig med, at man taler med nogen. Sådanne ting havde han også mistet evnen til. Adspurgt, om det blev tiltagende efter, at Sagsøger var blevet opereret, eller om det var på samme måde, har hun forklaret, at hun husker det som sådan ret sta-bilt, at de der kognitive problemer bare kom og ligesom bare blev der. Han kunne kun holde til meget lidt, hvilket er et typisk symptom efter en hjer-neskade, dvs. at man udtrættes meget hurtigt. Hun så Sagsøger den 21. marts 2017 og et par gange i august 2017, hvorefter han stoppede hos hende. Hun har også lavet en udtalelse til Sagsøgers jobcenter fra januar 2018. Adspurgt, hvorfor Sagsøger stoppede hos hende, har hun forklaret, at dels var der sådan nogen fremgang, fordi han syntes, at han var i lidt mere accept af, hvor han havde det, og dels handlede det om, at der ikke var noget overskud til at komme til samtaler. 36 Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”… ANBRINGENDER: Det kan lægges til grund, at der mellem parterne er enighed om, at Sagsøger ved behandling på OUH blev påført en behandlingsskade i form af udvik-ling af ketoacidose, og at der foreligger et ansvarsgrundlag. Det gøres gældende, at Sagsøger har en demenslignende tilstand i form af en senhjerneskade, som har medført kognitive vanskeligheder, som er sva-rende til en demens. Det gøres gældende, at sagsøgers indtrådte demenstilstand med overvejende sandsynlighed kan tilskrives ketoacidosen og dermed er en følge af behandlingsskaden, jf.

§ 20, stk.

1, nr. 1, hvormed at Sagsøger har ret til godtgø-relse og erstatning i henhold til

§§ 19og 20.

Retslægerådet har således vurderet, at det er overvejende sandsynligt (mere end 50 %), at den demenslignende tilstand skyldes en kombination af udviklingen af eventuel forudbestående kognitiv funktionsnedsættelse, en hjerneskade som følge af ketoacidose og andre forhold. Sagsøgers normaltilstand og normale forløb uden ketoacidose ville såle-des ikke have bevirket den demenslignende tilstand. Det gøres således gældende, at der foreligger sammensatte skadesårsager, hvor-med at Sagsøger har ret til erstatning. Da ketoacidosens isolerede rolle ikke kunne fastslås af Retslægerådet, har Sagsøger endda ret til fuld erstatning og ikke blot for en merskade. Ud over Retslægerådet har også anden sagkyndig i form af Demensklinikken på OUH vurderet, at der foreligger en klar årsagssammenhæng mellem ketoacido-sen og den demenslignende tilstand. Sagsøger blev således påført en varig skade i forbindelse med operatio-nen og den indtrådte ketoacidose. Såfremt Retten skulle finde, at der ikke på baggrund af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål foreligger tilstrækkelig sandsynlighedsovervægt, gøres det gæl-dende, at der foreligger omstændigheder, som medfører, at beviskravet kan lem-pes. 37 Det gøres således gældende, at OUH har handlet culpøst ved ikke at måle blodsukker i tidsrum mellem kl. 01. 12 og kl. 08.30 på trods af, at dette ved seneste måling kl. 01.12 var højt, hvilket medfører, at beviskravet kan lempes. Derudover gøres det gældende, at Retslægerådet har fastslået, at der er er en tidsmæssig sammenhæng mellem demens symptomernes opstået og indlæggelsesforløbet, hvilket også er en omstændighed, der medfører, at beviskravet kan lempes. …” Ankenævnet for Patienterstatningen har i sit påstandsdo kument anført: ”… 2. ARGUMENTATION OG ANBRINGENDER 2.1 Frifindelsespåstanden 2.1.1 Prøvelse af ankenævnets afgørelse Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse af 26. juni 2019 (bilag 9 – datoberigtiget ved bilag A). Ankenævnet er et kollegialt organ med en særlig sagkundskab og erfaring i at bedømme sager efter

, da ankenævnet blandt andet har medlemmer med lægevidenskabelig baggrund, og da ankenævnet behandler et stort antal sager. Dette må tages i betragtning ved bevisbedømmelsen, og der skal derfor foreligge et sik-kert grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse. Det er Sagsøger, der har bevisbyrden. Der er ikke under sagen fremlagt sådanne oplysninger, som kan danne grundlag for en tilsidesættelse af ankenæv-nets afgørelse. Sagsøger har derfor ikke løftet sin bevisbyrde. i. Retsgrundlag En patient er berettiget til erstatning, hvis patienten ved behandling, undersø-gelse eller lignende med overvejende sandsynlighed (over 50 %) er blevet påført en skade, jf.

§ 19, stk.

1, jf. § 20, stk. 1, og skaden med overvejende sandsyn-lighed er forvoldt på en af de i § 20, stk. 1, nr. 1-4, anførte måder. Følger af selve grundlidelsen, dens forløb og forhold ved patienten selv, der ikke med overvejende sandsynlighed kunne være undgået ved rettidig behandling, berettiger ikke til erstatning efter

. Det er således alene skade som følge af en (manglende) behandling, undersøgelse eller lignende, som kan danne grundlag for erstatning. 38 Efter

§ 20, stk.

1, nr. 1, er det en betingelse for erstatning, at skaden med overvejende sandsynlighed skyldes, at behandlingen ikke er udført i overensstemmelse med, hvordan en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet. Kravet om overvejende sandsynlighed for årsagssammenhæng indebærer, at det skal være mere sandsynligt, at det er behandlingen - og altså ikke andre forhold -der er årsag til skaden. En patient har således ret til erstatning, hvis det er mere sandsynligt, at skaden er forårsaget af behandlingen, end at den er forårsaget på anden måde, herunder ved komplikationer i forbindelse med eller følger af grundlidelsens forløb, som har udviklet sig uafhængigt af behandlingen. En pa-tient har derfor ikke ret til erstatning, hvis det er lige så sandsynligt, at skaden kan henføres til grundlidelsen som til behandlingen, eller det ikke er muligt at fastslå noget om den relative sandsynlighed for flere mulige skadesårsager, her-under flere mulige medvirkende skadeårsager. Bevisbyrden for, at skaden med overvejende sandsynlighed skyldes, at behandlingen ikke er udført i overensstemmelse med, hvordan en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet, lige-som bevisbyrden for, at følgerne med overvejende sandsynlighed skyldes en behandlingsskade, påhviler Sagsøger. Denne bevisbyrde ses ikke løftet. 2.1.3 Den konkrete sag 2.1.4 Ankenævnets afgørelse af 26. juni 2019 Det bemærkes, at retten kan lægge til grund, at Sagsøger er påført en skade i form af ketoacidose som følge af, at der ikke blev ført tilstrækkelig kon-trol med hans blodsukker i tidsrummet fra kl. 01:23 til 08:30 i forbindelse med be-handlingen på Odense Universitetshospital den 15. juni 2016. Behandlingen har således ikke været i overensstemmelse med, hvorledes en erfaren specialist på området ville have handlet, jf.

§ 20, stk.

1, nr.

1. Det gøres gældende, at ankenævnet med rette har fundet, at Sagsøger alene kunne have undgået midlertidige gener i form af træthed, kvalme, opkast-ninger og et ekstra døgns indlæggelse som følge af ketoacidosen, såfremt man havde handlet i overensstemmelse med, hvorledes en erfaren specialist på det pågældende område ville have handlet, og at han derfor ikke har ret til erstatning og godtgørelse. Det bestrides, at de demenslignende gener med overvejende sandsynlighed skyl-des ketoacidosen, og dermed at der er grundlag for at yde erstatning og godtgø-relse herfor. Ankenævnet har ved vurderingen af den manglende årsagssammenhæng mel-lem ketoacidose og demenslignende tilstand lagt vægt på, at Sagsøger i behandlingsforløbet var uden påvirkning af sin bevidsthed, og at han blev kor-rekt behandlet, da ketoacidosen blev påvist den
2. juni 2016, kl. 08.
3. 39 Endvidere har ankenævnet lagt vægt på, at Sagsøger allerede havde kognitive gener inden operationen den
4. juni
5. Det fremgår blandt andet af egen læges statusattest af
6. april 2016 (bilag C), at Sagsøger selv og hans familie havde oplevet ham som ændret, idet han var blevet irritabel, ånds-fraværende og glemsom. Egen læge tolkede symptomerne som en belastningsre-aktion og henviste ham til en psykolog. 2.1.5 Retslægerådets udtalelse af
7. oktober 2021 Sagen har under forberedelsen været forelagt for Retslægerådet, som har afgivet en udtalelse af
8. oktober 2021, der understøtter ankenævnets afgørelse af
9. juni 2019 om, at Sagsøger ikke er påført en varig skade i form af de-menslignende tilstand. Det gøres i den forbindelse gældende, at måtte der foreligge lægefaglig uenig-hed, herunder spørgsmålet om årsagssammenhæng og en skades omfang, da vægter Retslægerådets vurdering tungest. Overordnet fremgår det af Retslægerådets udtalelse, at ketoacidosen ikke med overvejende sandsynlighed har medført den varige skade, men at denne mere og overvejende sandsynligt er en følge af flere skadesårsager i kombination, der ikke kan vurderes isolerede. Derfor bestrides det overordnet, at ankenævnets afgørelse af
10. juni 2019 er tilsidesat med Retslægerådets udtalelse, hvorefter ankenævnet fastholder, at Sagsøger ikke er påført en varig behandlingsskade omfattet af

ved behand-lingen på Odense Universitetshospital den 14. juni 2016 og frem. Det fremgår blandt andet af besvarelsen på spørgsmål 1, at Retslægerådet finder en tidsmæssig sammenhæng mellem demenssymptomernes opståen og indlæggelsesforløbet, men også, at betydningen af ketoacidosen ikke kan angives isole-ret. Dette gentager Retslægerådet i spørgsmål D med svaret, at ketoacidosens isole-rede rolle ikke kan vurderes, og at den demenslignende tilstand med overve-jende sandsynlighed skyldes en kombination af ketoacidosen, den forudbestå-ende kognitive funktionsnedsættelse og andre forhold. Dertil udtaler Retslægerådet i spørgsmål 1, at det ud fra sagens akter ikke med sikkerhed kan afgøres, om Sagsøger opfylder de diagnostiske kriterier for demens blandt andet med henvisning til, at funktionstab indgår i disse krite-rier, hvor Sagsøgers funktionsniveau er anført intakt, samt at langvarig skade på nervesystemet er beskrevet efter gentagne ketoacidoser. Videre udtaler Retslægerådet, at forløbet samlet set kan udløse en belastningsreaktion, og at Sagsøger har en række forhold, der kan påvirke hans kognition, der ud-over belastning er behandling med medicin, herunder den medicin, som Sagsøger modtog på diagnosetidspunktet. 40 Endvidere i spørgsmål B har Retslægerådet under indlæggelsen ikke fundet beskrevne symptomer på hjerneskade, der eventuelt kunne relateres til ketoacido-sen. Retslægerådets udtalelse understøtter helt overordnet ankenævnets afgørelse ved, at der ikke er en overvejende sandsynlighed for, at ketoacidosen er årsag til Sagsøgers demenslignende tilstand. Dertil findes der ikke evidens for langvarig skade på nervesystemet efter et enkeltstående tilfælde af ketoacidose, ligesom der heller ikke er beskrevet symptomer på hjerneskade. Endvidere kan det ikke med sikkerhed afgøres, om Sagsøger opfylder de diagnostiske kriterier for demens. Sagsøgers forløb kan i sig selv udløse en belast-ningsreaktion, der kan give kognitive gener. Herudover kan medicin, også den medicin, som Sagsøger indtog, også påvirke kognition, og der er beskri-velser om kognitive gener forud for operationen. Det gøres gældende, at Sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde for, at han med overvejende sandsynlighed er påført en varig skade i form af demens-lignende tilstand som følge af ketoacidose. Derimod er det lige så sandsynligt, at skaden kan henføres til grundlidelsen som til behandlingen, lige så vel som det ikke er muligt at fastslå den relative sandsynlighed for de flere mulige medvirkende skadesårsager, og derfor har Sagsøger ikke ret til erstatning eller godtgørelse herfor. Det bestrides derfor, at den demenslignende tilstand med overvejende sandsynlighed ville være undgået, hvis ketoacidosen ikke var indtrådt. Det bestrides endvidere, at Sagsøger er erstatningsberettiget for det fulde tab og ikke blot for den eventuelle mérskade. Det bemærkes dertil, at erstatning efter

alene kan ydes for mérskade, og dermed ikke for grundlidelsen og dennes følger samt øvrige uvedkommende for-hold for patientskade. 2.1.6 Bevislempelse Ankenævnet gør gældende, at der ikke er grundlag for bevislempelse, idet der ikke klart er begået fejl, og idet Sagsøger ikke med overvejende sandsyn-lighed er påført den påståede behandlingsskade, og tillige foreligger der ikke en sådan tvivl om årsagssammenhængen, at bevislempelse er relevant. Det bestrides hertil, at Odense Universitetshospital har handlet ansvarspådra-gende ved ikke at have handlet i overensstemmelse med erfaren specialiststan-dard. For at bevisbyrden kan lempes, kræver det ifølge retspraksis og forarbejderne til

, at der ved behandlingen klart er begået fejl, der er ansvarspådragende efter almindelige erstatningsretlige regler. Endvidere kræver det, at der i fornødent 41 omfang er tvivl om, hvorvidt det er behandlingen eller andre forhold, der har forårsaget skaden. Om der er begået fejl, endsige klart er begået fejl, forstås herved, at der skal være tale om et culpøst forhold, og ikke blot (lægeligt) fejlskøn eller adfærd i uoverensstemmelse med den erfarne specialiststandard. Efter

§ 20, stk.

1, nr. 1, er det en betingelse for erstatning, at skaden med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) kunne være undgået, hvis patienten var blevet behandlet anderledes. Det er patienten, der har bevisbyrden for, at der foreligger årsagssammenhæng. Det fremgår af bemærkningerne til Patientforsikringsloven (nu

) – Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, spalte 3286 – at bevisbyrden for årsagssammenhæng kan lempes i tvivlsomme tilfælde, hvis der klart er begået fejl ved behandlingen. Dette er bl.a. gengivet i Højesterets præmisser i U.2011.1019.H, hvor det fremgår, at kravene til bevis for årsagssammenhæng i tvivlstilfælde kan lempes, hvis " ... der klart er begået en fejl, der er erstatningspådragende efter alminde-lige erstatningsretlige regler, og som har forårsaget skaden" . Højesteret har således fastslået, at der alene er grundlag for bevislempelse i de tilfælde, hvor der klart er begået (dokumenteret) fejl (handlet culpøst), og hvis der er bevistvivl om årsagssammenhæng. I dommen U.2010.408.H udtalte Højesteret eksplicit, at selvom der klart var be-gået ansvarspådragende fejl, som medførte bevislempelse, var det (alligevel) ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var årsagssammenhæng mellem begåede fejl og skade. Hvis der er begået fejl, er det ikke ensbetydende med, at der klart er begået fejl. Dette er blandt andet fastslået i U.2018.2461V, hvor landsretten anførte, at selv når der var begået fejl, var det ikke så klar en fejl, at den var ansvarspådragende, hvorfor der ikke var grundlag for at lempe beviset til kravet om årsagssammen-hæng. Hvis der ikke er begået en klar fejl i forbindelse med behandlingen, er der tillige ikke grundlag for at lempe bevisbyrden. En eventuel tvivl om årsagssammen-hæng ville dermed være uden betydning. Dette er senest fastslået i Højesterets dom U.2020.118H, hvor Højesteret fandt, at der ikke klart var begået fejl, der var ansvarspådragende, selvom parterne var enige om, at behandlingen var i strid med, hvorledes en erfaren specialist under de i øvrigt givne forhold ville have handlet, og der var således ikke grundlag for at lempe beviset for årsagssammen-hæng. Ankenævnet gør således gældende, at der ikke er begået klare fejl, endsige fejl, i forbindelse med behandlingen, der kan lempe bevisbyrden. Hvis retten måtte finde det bevist, at der ved behandlingen af Sagsøger er begået klare fejl, gør ankenævnet gældende, at han ikke har løftet bevisbyrden 42 for, at der er en sådan tvivl om årsagssammenhængen, at der er grundlag for at lempe bevisbyrden herfor. Der skal – selv med bevislempelse – være en vis større sandsynlighed for, at det kan anses for bevist, at der er årsagssammenhæng. En tidsmæssig sammenhæng alene, den blotte mulighed for, at generne kunne være undgået, eller at årsagssammenhæng ikke kan afvises, er ikke tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden, jf. f.eks. U.2013.553H. Ankenævnet henviser også til U.2019.3916H, hvor der var begået klar culpøs fejl. Her lagde Højesteret vægt på, at der skulle være en vis større sandsynlighed for årsagssammenhæng. Selv med bevislempelse har Sagsøger ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger en vis større sandsynlighed for årsagssammenhæng. Ankenævnet gør derfor gældende, at betingelserne for at lempe bevisbyrden for, at Sagsøger blev påført skade i videre omfang end allerede anerkendt, ikke er opfyldte. *** Sammenfattende gøres det gældende, at der under sagen ikke er tilvejebragt et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse af 26. juni 2019 (bilag 9 - datoberigtiget ved bilag A), hvorfor der skal ske frifindelse. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten bemærker indledningsvis, at det fremgår af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, at der ydes erstatning, hvis en skade med overvejende sandsynlighed er forvoldt på følgende måde: Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, be-handling eller lignende, hvorved skaden ville være undgået. Det fremgår af Ankenævnet for Patientforsikringens afgørelse af 16. januar 2020, at Sagsøger er påført en skade ved behandlingen på Odense Uni-versitetshospital, OUH, den 14. juni 2016 og frem, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, i klage-og erstatningsloven, idet det er Ankenævnets vurdering, at det ikke var i over-ensstemmelse med, hvorledes en erfaren specialist ville have handlet, ikke at fo-retage måling af Sagsøgers blodsukker den 15. juni 2016 i tidsrummet fra kl. 01.23 og til kl. 08.30. 43 Efter de foreliggende oplysninger, herunder de afgivne forklaringer samt epik-rise af 13. november 2017 fra OUH, Neurologisk Afdeling N, Demensklinikken, og statusattest af 4. oktober 2018 fra samme til Svendborg Kommune, lægger retten til grund, at Sagsøger efter operationen den 14. juni 2016 har ud-viklet en demenslignende tilstand. Sagsøger har gjort gældende, at den indtrådte demenslignende tilstand med overvejende sandsynlighed kan henføres til den skade i form af ketoaci-dose, som han blev påført som følge af de manglende målinger af hans blodsuk-ker, og at den demenslignende tilstand således er en følge af behandlingsska-den. Det er Sagsøger, der har bevisbyrden for, at det er overvejende sand-synligt, at den demenslignende tilstand skyldes behandlingsskaden. Det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål af D, at en kombination af

1. a)udviklingen af Sagsøgers eventuelle forudbestående kognitive funktionsnedsættelse,
2. b)en hjerneskade som følge af ketoacidose og
3. c)andre forhold med mere end 50 % sandsynlighed er årsag til Sagsøgers de-menslignende tilstand, men at ketoacidosens isolerede rolle ikke kan vurderes. Retten finder på baggrund af Retslægerådets udtalelse, særligt besvarelsen af spørgsmål D, og sagens oplysninger i øvrigt, at Sagsøger ikke har godtgjort, at behandlingsskaden med overvejende sandsynlighed har medført den demenslignende tilstand. Spørgsmålet er herefter, om der efter sagens omstændigheder er grundlag for at lempe på kravene til bevis for årsagssammenhæng, og om dette i givet fald kan føre til et andet resultat. Som anført i Højesterets dom af 12. januar 2011 (UfR 2011.1019) kan kravene til bevis efter forarbejderne til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet i tvivlsomme tilfælde lempes, hvis der klart er begået en fejl, der er ansvarspådragende efter almindelige erstatningsretlige regler, og som kan have forårsaget skaden. Det fremgår blandt andet af Ankenævnets afgørelse af 16. januar 2020, at Sagsøger, som har haft diabetes type 1 siden 1997, den 14. juni 2016 fik fo-retaget en amputation af højre underben lige under knæet som følge af knogle-betændelse i efterforløbet af en dyb infektion (plantar abses) i foden, og at han den 15. juni 2016 i tidsrummet fra kl. 01.23 til kl. 08.30 ikke fik målt sit blodsuk-ker. 44 Det fremgår samtidig af afgørelsen, at Ankenævnet vurderer, at den erfarne specialist ville have foretaget måling af Sagsøgers blodsukker én gang i timen efter operationen, og at det er Ankenævnets vurdering, at patienter med diabetes har en velkendt øget risiko for udvikling af ketoacidose (syreforgift-ning) i forbindelse med operationer. Uanset, at Retslægerådet ikke har udtalt sig om, hvorvidt der er begået fejl i forbindelse med behandlingen af Sagsøger, finder retten under de forelig-gende omstændigheder, hvor man – som anført i Ankenævnets afgørelse – har undladt at måle Sagsøgers blodsukker én gang i timen den 15. juni 2016 i tidsrummet fra kl. 01.23 til kl. 08.30, dvs. i alt 7 gange, at man herved klart har begået en fejl, der må anses for ansvarspådragende. Retten finder herefter, at der foreligger en fejl, der fører til, at kravene til bevis for årsagssammenhæng lempes. Retten bemærker i forhold hertil, at det som ovenfor nævnt fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål af D, at en kombination af
4. a)udviklingen af Sagsøgers eventuelle forudbestående kognitive funktionsnedsættelse,
5. b)en hjerneskade som følge af ketoacidose og
6. c)andre forhold med mere end 50 % sandsynlighed er årsag til Sagsøgers demenslignende tilstand, men at ketoacidosens isolerede rolle ikke kan vurderes. Retten bemærker i tilknytning hertil, at punkt b er holdt op imod punkt a, Sagsøgers eventuelle forudbestående kognitive funktionsnedsættelse, og c, andre forhold, idet der ikke nærmere er redegjort for, hvad det sidstnævnte vedrører. Sagsøger har i forhold til beskrivelserne i journalmaterialet om, at ægtefælle og børn har forklaret, at de kognitive problemer i form af hukommelsesproblemer, distræthed, kort lunte osv., forklaret, at han var pres-set økonomisk, mentalt og syg med et ben i lang tid, og at der kun var en smule af det forud for operationen. Retten lægger efter de afgivne forklaringer fra Sagsøger og vidnerne endvidere til grund, at der var meget stor forskel på Sagsøger forud for og umiddelbart efter operationen i forhold til hukommelsesevne, koncentra-tionsevne, overblik, kort lunte osv. Retten har særligt vægt på forklaringen fra psykolog Vidne 3 om, at hun så Sagsøger 3 gange inden operationen den 14. juni 2016, at han slet ikke virkede som om, at han havde noget demensagtigt, at han var trist, men ikke på en depressiv måde, at der var nogle tanker omkring håbløshed og bekymring omkring fremtiden, men at hun vurderede, at det mere var en tilpasningsreaktion. 45 Vidne 3 har videre forklaret, at da Sagsøger konsulterede hende i august 2016 efter operationen, var han helt vild anderledes, at han var helt rundt på gulvet, og at han fortalte, at han følte sig enorm konfus og havde en fornemmelse af, at han var inde i en osteklokke, og at han ikke kunne mærke sig selv og sine følelser og egentlig bare ikke følte sig som sig selv. Retten bemærker i forhold til de afgivne forklaringer, at disse kan sammenhol-des med Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1, hvoraf det blandt andet fremgår, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem demenssymptomernes opståen og hele indlæggelsesforløbet til amputation. Retten bemærker endvidere i forhold til forklaringen fra psykolog Vidne 3, at det af egen læges journalnotat af 7. april 2016, dvs. godt 2 må-neder før operationen, fremgår, at Sagsøger scorer næsten fuldt point-tal i MMSE, der efter det oplyste er en demenstest, og at han på ingen måde vir-ker dement. Retten bemærker endelig, at det af epikrise af 13. november 2017 fra OUH, Neurologisk Afdeling N, Demensklinikken, fremgår, at Sagsøger blandt andet har fået diagnosen DF028 Demens ved anden sygdom klassificeret andet-steds, og at man på baggrund af den samlede udredning må konkludere, at Sagsøgers kognitive vanskeligheder, som er svarende til demens, beror på ketoacidose. Retten bemærker i tilknytning hertil, at det af statusattest af 4. oktober 2018 fra samme til Svendborg Kommune blandt andet fremgår, at der blandt andet blev foretaget neuropsykologisk undersøgelse, hvor det testpsykologiske billede var forenelig med en dementiel tilstand, og at Sagsøgers kognitive vanske-ligheder derfor må bero på sequelae efter ketoacidose juni 2016. Retten finder herefter på baggrund af ovenstående, herunder særligt den tidsmæssige sammenhæng mellem behandlingsskaden og demenssymptomernes opståen, at det er mere sandsynligt, at Sagsøgers demenslignende til-stand skyldes ketoacidosen, end at den er forårsaget på anden vis, hvorfor ret-ten finder, at der er den fornødne årsagssammenhæng mellem behandlingsska-den i form af ketoacidose og Sagsøgers demenslignende tilstand. Ret-ten finder herefter, at der foreligger en erstatningsberettiget patientskade, der er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Retten tager herefter påstanden fra Sagsøger til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 42.500 kr. inkl. moms, idet retten i forhold til sagens for- 46 løb bemærker, at sagen har været forelagt Retslægerådet. Beløbet skal af Ankenævnet for Patienterstatningen betales til statskassen, idet Sagsøger er meddelt fri proces. Sagsøger er ikke momsregistreret. Herudover skal Ankenævnet for Patienterstatningen til statskassen betale 4.840 kr. til dækning af retsafgiften, idet Sagsøger som nævnt er meddelt fri proces. THI KENDES FOR RET: Ankenævnet for Patienterstatningen tilpligtes at anerkende, at Sagsøger er påført en skade i form af ketoacidose og deraf følgende demenslignende tilstand som følge af behandlingen på Odense Universitets-hospital den 15. juni 2016. Sagen hjemvises med henblik på fornyet udmåling af erstatning og godtgørelse. Ankenævnet for Patienterstatningen skal til statskassen betale sagsomkostnin-ger med 47.340 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. 2 Publiceret til portalen d. 23-03-2023 kl. 13:15 Modtagere: Advokat Stine Pedersen, Sagsøger, Sagsøgte Ankenævnet for Patienterstatningen, Advokat (L) Emmie Lucie Vollerup de Mylius