Skatteministeriet taber sag om begrænset skattepligt Dom afsagt:
- september 2025 En skibsreder og hans rederi med adresse i Nyborg stævnede i februar 2024 Skatteministeriet, idet de ønskede prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af
- december 2023, hvorefter han og rederiet blev pålagt hæftelse for A-skat mv. Nu har skibsrederen og hans rederi fået medhold i byretten. Sagsnummer: BS-7724/2024-SVE og BS-7728/2024-SVE Sagen kort fortalt I 2008 købte skibsrederen to skibe af et udenlandsk rederi med hjemadresse i Tyskland. Skibene skulle bruges til lystfiskerturisme med base i Hirtshals Havn. Skibene bliver fortsat brugt til lystfiskerturisme med base i Hirtshals Havn. Besætningen består bl.a. af serbiske søfolk. Ved Landsskatterettens afgørelser af
- december 2023 blev skibsrederen og rederiet pålagt hæftelse for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for udenlandske søfolk for indkomstårene 2014-2019 efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt nægtet sømandsfradrag efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk.
- Sagens udfald Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, at udlændinge er begrænset skattepligtige til Danmark, hvis de erhverver vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. For så vidt angår arbejde på bl.a. skibe gælder der imidlertid en særbestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 2, hvoraf fremgår bl.a., at § 2, stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for personer, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført ombord på et skib med hjemsted her i landet eller for arbejder udført i tilknytning hertil. Med et skib med hjemsted her i landet sidestilles et skib, der har hjemsted i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi. På baggrund af navnlig de afgivne forklaringer, herunder af et serbisk besætningsmedlem/kok, der har arbejdet på skibene siden 1995, fastslog retten, at skibsrederen og rederiet ikke var indeholdelsespligtige af A-skat mv. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at skibene, der er indregistreret i Panama, i 2009 blev overtaget med besætning til brug for den fortsatte drift af en igangværende virksomhed med lystfiskerturisme, hvorfor kildeskattelovens § 2, stk. 2, ikke finder anvendelse. Skatteministeriet blev pålagt at betale sagsomkostninger med i alt 91.383,13 kr. Skatteministeriet har en ankefrist på 4 uger. Sagen var en tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Svendborg den
- september 2025.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.