ECLI:DK:VLR:2025:BS0000001535 Landsretten stadfæster byrettens kendelse, hvorefter appellanten skal anerkende at være rette sagsøgte

VESTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den

1. februar 2025 Sag BS-51536/2024-VLR (
2. afdeling) Nordjyllands Politi (advokat Sofie Bisgaard Marner) mod Indkærede, tidligere Sagsøger (advokat Thomas Jensen) Retten i Aalborg har den
3. juni 2024 afsagt kendelse i
4. instans (sag BS26425/2023-ALB). Landsdommerne Marie Kathrine Nielsen, Annette Dellgren og Flemming Krog Bjerre har deltaget i sagens afgørelse. Kæremålet har været behandlet mundtligt. Påstande Kærende, Nordjyllands Politi, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Indkærede, tidligere Sagsøger, har påstået kendelsen stadfæstet. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Retsgrundlaget Hundeloven indeholder følgende bestemmelser: 2 ”§
5. Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder. … Stk.
6. Det påhviler besidderen af en hund at holde den ansvarsforsikret. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk.
7. Undtaget fra forsikringspligten er hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner. … §
8. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige besidderen af hunden til ethvert retsmøde med det var-sel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk.
9. Stk.
10. Den, der tilsiges efter stk. 1, kan ved fremsættelse af begæ-ring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for ham. §
11. Hvis der rejses tiltale for nogen skadevoldende lovovertrædelse, der i henhold til § 8 kan medføre erstatningsansvar, skal der gives skadelidte lejlighed til at påstå erstatning. … Stk.
12. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsik-ring for den skadevoldende hund, anses for erstatningsspørgsmå-lets vedkommende som part i sagen og skal tilsiges til ethvert rets-møde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i straffesager. …” § 8, stk. 2,
13. pkt., § 9 og § 10 blev indsat ved lov nr. 205 af
14. maj 1969 om ændring af lov om hunde. I bemærkningerne til loven er der i lovforslaget (LFF 1968 138) anført: ”… Almindelige bemærkninger. … II. Erstatnings- og forsikringsspørgsmål. Ved de ændringer i hundeloven, som blev gennemført ved lov nr. 194 af
15. juni 1962, blev der efter forslag fra ”Foreningen af Forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtige Ansvarsforsikringer for hunde” givet selskaberne samme processuelle stilling under behandlingen af straffesager for skadevoldende overtrædelser af 3 hundeloven, som efter færdselsloven tilkommer dem ved behandlingen af færdselssager, jfr. lovens § 16, stk. 3-
16. For at sætte Danmark i stand til at ratificere den europæiske konvention af
17. april 1959 om tvungen ansvarsforsikring mod erstatningsansvar for motorkøretøjer er der ved forslag til lov om æn-dring af færdselsloven stillet forslag om visse ændringer i de gæl-dende regler på dette område. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6-12, og bemærkningerne hertil. Efter forslaget åbnes der adgang for skadelidte til at rejse erstatningskrav direkte mod selskabet, uanset at han ikke har fået dom over sikrede eller har sluttet forlig med denne om erstatningen. Som en konsekvens heraf foreslås der samtidig forskellige ændringer i selskabets processuelle stilling. Da det efter justitsministeriets mening vil være hensigtsmæssigt, at reglerne i de 2 love vedrørende disse spørgsmål fortsat svarer til hinanden, foreslås det at foretage sådanne ændringer i hunde-lovens regler, at reglerne bringes i overensstemmelse med de be-stemmelser, der indeholdes i forslaget til lov om ændring af færds-elsloven. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til §
18. … Til nr.
19. Ved registreringens ophævelse bortfalder samtidig den i § 15, stk. 2,
20. pkt., hjemlede kontrol med, at den lovpligtige ansvarsforsik-ring er tegnet. Den bestemmelse, der foreslås indsat i stedet, tilsig-ter at bringe hundelovens regler om skadelidtes stilling over for ansvarsforsikringsselskabet i overensstemmelse med de bestemmel-ser, der indeholdes i § 1, nr. 6, i forslaget til lov om ændring af færdselsloven, jfr. det ovenfor under de almindelige bemærkninger anførte. Til nr.
21. ad. §
22. Bestemmelsen, der svarer til § 1, nr. 8, i forslaget om ændring af færdselsloven, må ses i forbindelse med forslaget om, at forsikringsselskabet skal hæfte umiddelbart over for skadelidte. Bestemmelsen tilsigter at give forsikringsselskabet mulighed for, at den dom, der afsiges under en af skadelidte direkte mod selskabet an- 4 lagt sag, får retsvirkninger i forhold til den, hvis ansvar forsikrin-gen dækker. ad § 10, stk. 1 og
23. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 16, stk. 3 og 4, med de ændringer, der er en følge af, at hundelovens regler om forsikringsselskabets processuelle stilling under behandlingen af straffesager for skadevoldende overtrædelser af hundeloven bringes i overensstemmelse med de tilsvarende regler i forslaget til lov om ændring af færdselsloven, jfr. forslagets § 1, nr.
24. …” I det forslag til Lov om ændring af færdselsloven (LFF 1968 136), der blev fremsat samtidig med LFF 1968 138, blev det foreslået, at der i færdselsloven blev indsat følgende bestemmelse i § 66, stk. 3: ”Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for efter § 65.” I bemærkningerne til lovforslaget er der anført følgende: ”… Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. … Til nr. 6-12 (§§ 66, 66a og 67). Forslaget har som nævnt ovenfor til formål at muliggøre Danmarks ratifikation af den europæiske konvention af
25. april 1959 om tvungen forsikring mod erstatningsansvar for motorkøretøjer. … Konventionen berører ikke de nationale retsregler om erstatningsansvaret, ligesom det overlades til lovgivningen i hvert enkelt land at fastsætte forsikringssummernes størrelse. Som en særlig sikring af de skadelidte foreskrives det, at de skal have ret til at gøre deres krav gældende direkte over for forsikringsselskabet. … … Til nr. 6 (§ 66, stk. 3). Bestemmelsen fastslår i overensstemmelse med art. 6, stk. 1, i bilag I til konventionen, at skadelidte har et direkte krav mod forsikringsselskabet. 5 Dette betegner en afvigelse fra reglen i forsikringsaftalelovens § 95, stk. 1, der lyder således: ”Når den sikredes erstatningspligt over for den skadelidte er fastslået og erstatningens størrelse bestemt, indtræder den skadelidte i den sikredes ret imod selskabet, for så vidt han ikke er fyldestgjort.” Begrundelsen for denne almindelige regel må søges i, at formålet med en ansvarsforsikring er at sikre det ansvar, der pådrages ved skadegørende handlinger, og at forudsætningen for, at skadelidte kan rejse krav mod selskabet, derfor må være, at der er statueret et krav mod den, hvis ansvar dækkes af forsikringen. Inden for det område, der dækkes af motoransvarsforsikringer, er skadelidtes stilling imidlertid i praksis i det væsentlige den samme, som hvis et direkte krav mod forsikringsselskabet var hjemlet. Hvor der rejses tiltale mod skadevolderen, har forsikringsselskabet således efter færdselslovens § 67 adgang til at indtræde som part i straffesagen, og hvis det ikke indtræder i sagen, er såvel en forligsmæssig løsning som en domsmæssig afgørelse af erstatningsspørgsmålet bindende for det. Hvor der ikke rejses tiltale mod nogen, vil eventuelle erstatningsspørgsmål som oftest i praksis blive afgjort uden retssag ved, at selskabet direkte over for skadelidte betaler en aftalt erstatning. Anlægges der en civil erstatningssag, er det endvidere i mange tilfæl-de forsikringsselskabets advokat, der repræsenterer den sikrede (skadevolderen) under sagen, og som altovervejende hovedregel opfylder forsikringsselskaberne den afsagte dom, der formelt alene vedrører den sikredes erstatningspligt, uden at ny retssag mellem skadelidte og selskabet er nødvendig. …” § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 485 af
26. september 1984 om ansvarsforsikring af hunde er sålydende: ”Selskabet skal tegne forsikringen således, at ethvert erstatningsansvar i forhold til trediemand påhviler selskabet, og at den omstændighed, at forsikringstageren på noget tidspunkt handler imod eller ikke efterkommer sine forpligtelser over for selskabet, ikke berettiger dette til over for en erstatningsberettiget at nægte betaling.” Landsrettens begrundelse og resultat Nordjyllands Politi har ikke bestridt at være besidder af den hund, der bed Indkærede, tidligere Sagsøger den
27. maj
28. Nordjyllands Politi er derfor efter hundelovens § 8, stk. 1, 1.pkt., forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder. 6 Ved lov nr. 205 af
29. maj 1969 om ændring af hundeloven blev der indsat en bestemmelse i § 8, stk. 2,
30. pkt., hvorefter forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk.
31. Der er hverken efter ordlyden af § 8, stk. 2,
32. pkt., eller forarbejderne til bestemmelsen holdepunkter for at antage, at skadelidte herefter skulle være afskåret fra at gøre sit krav gældende direkte mod besidderen af en hund. Heller ikke bestemmelserne i hundelovens § 9 og 10 eller bekendtgørelse om ansvarsforsikring af hunde § 3, stk. 1, kan medføre, at skadelidte ikke kan gøre sit krav gældende direkte mod besidderen af hunden. Landsretten tiltræder derfor, at Nordjyllands Politi skal anerkende at være rette sagsøgte i sagen. Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse. Det overlades til byretten i forbindelse med sagens endelige afslutning at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. THI BESTEMMES: Byrettens kendelse stadfæstes. Publiceret til portalen d. 25-02-2025 kl. 10:00 Modtagere: Indkærede, tidligere Sagsøger, Kærende Nordjyllands Politi