Vestre Landsrets
- afdeling holdt den
- februar 2018 kl. 10.30 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Vogter, Annette Dellgren og Marianne Hornbjerg (kst.). V.L. S–0147–18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1997 Fremlagte bilag: − udskrift af retsbogen for Retten i Horsens med bilag − kæreskrift af
- januar 2018 fra advokat Jytte Smidstrup − kæreskrift af
- januar 2018 fra advokat Jesper Brøting. Den
- januar 2018 har byretten afsagt kendelse om, at vidnet, Forurettede 1 , pålægges at afgive forklaring. Kendelsen er kæret af forsvareren for Forurettede 1's Tiltalte , advokat Jesper Brøting, og af bistandsadvokat, advokat Jytte Smidstrup. Kendelsen er tillagt opsættende virkning og straffesagen er herefter udsat. Landsretten afsagde K e n d e l s e: Straffesagen drejer sig om udøvelse af æresrelateret vold og alvorlige trusler på livet i hjemmet mod vidnet, der er tiltaltes søster. I forbindelse med en anmeldelse rettede politiet henvendelse i hjemmet, hvor Forurettede 1 , der havde synlige skader i ansigtet efter vold og virkede nervøs og skræmt, gav udtryk for, at hun ønskede at komme på krisecenter. Situationen var så alvorlig, at hun blev kørt til et krisecenter, ligesom politiet sikrede sig, at hun ikke kunne spores hertil af familien. Hun har senere til politiet - efter at være gjort bekendt med indholdet af retsplejelovens § 171, stk. 1, - forklaret, at tiltalte har udøvet vold og trusler mod hende, herunder om de nærmere omstændigheder ved volden og voldens omfang. Forurettede 1 har efter retsplejelovens § 171, stk. 1, ikke pligt til at afgive forklaring i en straffesag om et forhold, som hendes bror er tiltalt for, medmindre betingelserne i stk. 3 for fravigelse af dette udgangspunkt undtagelsesvis er opfyldt. Forurettede 1 var alene i hjemmet med sin familie, da volden skulle være sket. Der er således ikke andre end familien, der kan udtale sig om, hvad der foregik i hjemmet. Under de anførte omstændigheder tiltrædes det, at Forurettede 1's forklaring må anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og at sagens beskaffenhed og samfundsmæssige betydning gør det berettiget at pålægge hende at afgive forklaring. Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse. T h i b e s t e m m e s: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Vogter
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.