← Danmark

Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, og § 119 b og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1 og straffelovens §

Dom i sag om bl.a. drabsforsøg i Aarhus Fængsel i 6 år for drabsforsøg og 2 år og 3 måneder for grov vold med kniv. Et nævningeting ved Retten i Aarhus har den

  1. august 2025 idømt en 19-årig mand fængsel i 6 år og udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 12 år for bl.a. drabsforsøg. Endvidere blev en 25-årig mand idømt fængsel i 2 år og 3 måneder for bl.a. grov vold med kniv mod den samme forurettede. Den 25-årige var også tiltalt for drabsforsøg, men blev efter stemmeafgivningen frifundet herfor og blev i stedet fundet skyldig i grov vold. Drabsforsøget fandt sted i en kiosk i By 1 den
  2. januar 2025, hvor først den 19-årige stak foruretterede med kniv i bl.a. brystregionen, hvor han blev påført en 26 cm dyb stiklæsion. Efterfølgende stak den 25årige foruretterede flere gange med kniv på benene. De tiltalte ønskede ikke at afgive forklaring i retten. Hele situationen er optaget af videoovervågning på stedet, og overvågningsvideoen blev afspillet i retten. De tiltalte blev endvidere fundet skyldige i forsøg på grov vold ved knivstik i Aarhus C om morgenen samme dag. Desuden blev den 19-årige fundet skyldig i vold og trusler mod en buschauffør. Der blev afgivet 7 stemmer for at fastsætte straffen for den 19-årige til fængsel i 6 år og 5 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 3 måneder. Desuden var der 8 stemmer for at udvise den 19-årige af Danmark med et indrejseforbud i 12 år, 1 stemme for at fastsætte indrejseforbuddet til 6 år og 3 stemmer for alene at give en advarsel om udvisning. Der blev afsagt dom efter stemmeflertallet. Straffen for den 25-årige blev af et enigt nævningeting fastsat til fængsel i 2 år og 3 måneder. Den 19-årige ankede dommen med påstand om frifindelse for drabsforsøget, subsidiært formildelse, herunder frifindelse for udvisningspåstanden. Den 25-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til anke. Sagen er behandlet under rettens journalnummer SS-3617/2025.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.