← Danmark

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 246, vold med døden til følge. Påstand om forvaring

Dom i sag om vold med døden til følge Dom afsagt:

  1. september 2025 Tiltalte idømt 8 års fængsel for vold med døden til følge Sagsnummer: SS 7-3034/2025 En nu 57-årig mand, Tiltalte, var tiltalt for den
  2. december 2024 at have udøvet vold af særlig, rå brutal eller farlig karakter med døden til følge ved i Landsby at have tildelt en da 48-årig mand, Forurettede, flere slag i hovedet og på kroppen med både flad og knyttet hånd, hvilket blandt andet medførte, at Forurettede faldt omkuld, samt herefter mens Forurettede lå på jorden at have tildelt ham flere slag i hovedet og på kroppen med knyttet hånd, ligesom Tiltalte sparkede Forurettede flere gange i både hovedet og på kroppen, alt hvorved Forurettede blandt andet pådrog sig brud på næsebenet og bristninger i leveren, hvilket medførte, at Forurettede afgik ved døden. Tiltalte erkendte at have udøvet vold i form af slag og spark, men ikke at der var tale om grov vold omfattet af straffelovens §
  3. Tiltalte gjorde gældende, at en del af volden var udøvet i nødværge. Dommens resultat Retten fandt det bevist, at tiltalte er skyldig efter tiltalen. Retten lagde i den forbindelse navnlig vægt på de lægelige oplysninger om læsionerne på Forurettede og en forklaring afgivet af et vidne, der overværede dele af voldsudøvelsen. Voldsudøvelsen indebar, at Forurettede blev påført adskillige slag og spark, herunder spark mod hovedet og kroppen, efter at han lå på gulvet i fosterstilling og var helt værgeløs. Hertil kommer, at Forurettede forsøgte at flygte, hvorefter tiltalte trak ham tilbage i huset og fortsatte voldsudøvelsen med stigende styrke. Efter skadernes karakter og antal lagde retten til grund, at voldsudøvelsen havde bestået af slag og spark med stor kraft rettet mod bl.a. ansigtet, ligesom tiltalte allerede indledningsvis måtte antages at have været Forurettede fysisk overlegen. Volden blev henført under den grove voldsbestemmelse i straffelovens § 245, stk. 1, og retten fandt det også bevist at volden, der var i gentagelsestilfælde, havde medført døden. Retten lagde efter de lægelige oplysninger til grund, at dødsårsagen måtte antages at være bristninger i leveren med blødning ud i bughulen, hvilket måtte antages at være følger efter kraftige slag eller spark. Retten dømte således tiltalte efter anklageskriftet. Anklageren havde påstået tiltalte idømt forvaring, subsidiært fængselsstraf. Straffen blev ved sagen, der var en nævningesag, fastsat til fængsel i 8 år og tiltalte blev således ikke idømt forvaring. Der blev afgivet 2 stemmer for forvaring og 10 stemmer for en tidsbestemt straf. Der blev afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år og 2 stemmer for fængsel i 7 år. Tiltalte valgte ikke at anke dommen.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.