ECLI:DK:OLR:2025:SS0000000496 Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om godskørselsloven og takografforordningen med den ændring, at tiltalte frif

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. april 2025 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Mathias Eike (kst.), Jakob Friis Nolsø og Louise Saul).
3. afd. nr. S-474-23: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1974)) (advokat Christian Riewe, besk.) Dom afsagt af Retten i Roskilde den
4. januar 2023 (18B-3609/2021) er anket af Tiltalte med endelig påstand om frifindelse i forhold 12 og 13, subsidiært formil-delse af bødestraffen i forhold 12, samt i øvrigt formildelse af bødestraffen i forhold 1-2 og 4-
5. Anklagemyndigheden har påstået frifindelse i forhold 13 og i øvrigt domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse, således at den samlede bødes-traf udmåles til 1.052.000 kr. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det ikke er korrekt, når det i byrettens dom er anført, at han skulle have forklaret, at det nye selskab fik sine tilladelser den
6. sep-tember
7. Det var rettelig i august 2021, at det nye anpartsselskab – dvs. Tiltalte ApS med CVR nr. 1 – fik tilladelse til godskørsel for fremmed regning. -2- Forevist anmeldelsesrapport af
8. januar 2021, hvoraf fremgår, at en chauffør i forbindel-se med en kontrol den
9. januar 2021 foreviste fællesskabstilladelse Nr. 1, bekræf-tet kopi Nr. 2 udstedt til Tiltalte ApS med CVR nr. 3, har tiltalte forklaret, at det var det nye anpartsselskab – dvs. Tiltalte ApS med CVR nr. 1 – som havde den økonomiske gevinst ved denne kørsel. Chaufføren var ansat hos Tiltalte ApS med CVR nr.
10. Den gamle tilladelse lå i bilen. Det selskab, som havde den økonomiske gevinst, havde ikke fællesskabstilladelsen. Der var på daværende tidspunkt korrespondance med Færdselsstyrelsen, som afviste hans ansøgninger. Han modtog også vejledning fra politiassistent Vidne
11. Han fik at vide, at hans lastbiler kunne køre på de gamle tilladelser, så længe kurator ikke havde afsluttet konkursboet. Han gjorde det på den bedst mulige måde. Tiltalte har vedrørende forhold 12 supplerende forklaret, at han i god tro havde ladet lastbilerne køre i Tiltalte ApS. Hvis han havde opdaget fejlen, havde han rettet den. Det er ikke korrekt, når det i byrettens dom er anført, at han skulle have forklaret, at han var i tvivl om, hvorvidt han på grund af GDPR-reglerne kunne hente oplysninger fra sin person-lige virksomhed (Virksomhed) og give dem til Færdselsstyrelsen, når styrelsen efter-spurgte oplysninger fra anpartsselskabet. Det var rettelig således, at Færdselsstyrelsen ef-terspurgte oplysninger hos Virksomhed, hvorefter han ringede til styrelsen og bad dem sende kontrolanmodningen til anpartsselskabet, da driften af lastbilerne lå i anpartsselska-bet. Han var i tvivl om, hvorvidt han uden videre kunne give styrelsen oplysningerne om de lastbiler, som kørte i anpartsselskabet, når styrelsen efterspurgte oplysningerne hos hans personlige virksomhed. Det havde i øvrigt ikke været forbundet med vanskeligheder at udlevere de oplysninger, som Færdselsstyrelsen efterspurgte, da han bare ville have ringet til brancheorganisationen DTL og bedt dem udlevere oplysningerne. Forevist anmeldelsesrapport af
12. januar 2021, hvoraf fremgår, at føreren af lastbilen med Reg. nr. 6 under en målrettet tungvognskontrol foreviste en ugyldig fællesskabstil-ladelse til transport af fremmed gods med Nr. 3 og en bekræftet kopi Nr. 4 udstedt til Virksomhed under CVR nr. 4, har tiltalte forklaret, at dette ikke gav ham anledning til undren. Det var chaufføren, der ikke havde kigget sine ting or-dentligt efter. -3Forevist Færdselsstyrelsens brev af
13. juni 2020 vedrørende kontrol af Virksomhed med CVR nr. 4 vedrørende perioden fra den
14. februar til den
15. februar 2020 har tiltalte forklaret, at han kontaktede Færdselsstyrelsen, da han modtog brevet. Virksomhed var i 2016 blevet indskudt i forbindelse med stiftelsen af Tiltalte ApS med CVR nr.
16. Bilerne var leasingfinansieret, så lea-singselskabet skulle kontaktes for at gennemføre omregistrering. De fik ændret tingene så hurtigt som muligt. Han troede, at brancheorganisationen DTL gemte lastbilernes diagramark i 5 år, ligesom han gemmer regnskabsdata i 5 år. Foreholdt at Virksomhed var registreret som bruger af lastbilen med Reg. nr. 19 i perioden fra den
17. april 2017 indtil den
18. oktober 2020, har tiltalte forklaret, at der var tale om en leaset bil, som jo også kørte med Tiltalte ApS' virksomhedskort. Foreholdt at Virksomhed var registret som bruger af lastbilen med Reg. nr. 20 i perioden fra den
19. juni 2017 indtil den
20. april 2020, hvor den blev solgt, har tiltalte forklaret, at det var anpartsselskabet, som solgte lastbilen, og at han i forbindelse med sal-get ikke blev opmærksom på, at Virksomhed var registreret som bruger af en række lastbiler. Foreholdt registreringshistorikken for lastbilen med Reg. nr. 18, herunder at Tiltalte ApS med CVR nr. 3 den
21. maj 2020 blev registreret som primær bruger i stedet for Virksomhed, har tiltalte forklaret, at han ikke kan svare på, hvorfor han ændrede registreringen af brugerforholdet, men det hang nok sammen med, at leasing-forholdet var udløbet, og at lånene til finansiering af lastbilerne blev omlagt. Det samme gælder de øvrige lastbiler. De omhandlede lastbiler har kørt med Tiltalte ApS' virksomhedskort hele tiden efter indskuddet af Virksomhed. Når en transportvirksomhed køber en lastbil, sætter man virksomhedskortet i lastbilen. Når chaufføren sætter sit førerkort i bilen, downloades alle køredata, og både bilens og chaufførens data bliver gemt i takografen. Når virksomheden sælger bilen, tager man virksomhedskortet ud og logger bilen ud. -4Foreholdt afhøringsrapporter af
22. marts 2021 og
23. april 2021, hvoraf fremgår, at tiltalte under afhøringen den
24. april 2021 har forklaret, at han ikke havde mulighed for at fremsende data for bilerne, idet alle filerne bliver slettet efter 1 år, har tiltalte forklaret, at forud for den
25. marts 2021 havde ingen bedt ham om at udlevere datafilerne. Forevist Færdselsstyrelsens brev af
26. april 2025 har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at Tiltalte ApS med CVR nr. 3 havde 32 fællesskabstilladelser. Vognmandsvirksomhed er sæsonafhængig, og de ville gerne have to lastbiler i overskud. Han har aldrig haft flere biler, end han havde tilladelser til. Personlige oplysninger Tiltalte er ud over det af byretten anførte straffet således: - dom af
27. august 2022 med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov nr. 959 af
28. september 2012 om godkendelse og syn af køretøjer § 3, stk. 1 og 3, jf. § 13, stk. 1, - dom af
29. marts 2022 med bøde på 45.000 kr. for overtrædelse af selskabslovens § 367, stk. 1, jf. § 210, stk. 1, og - bødeforelæg vedtaget den
30. marts 2021 med bøde på 4.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 21, stk. 1, jf. §
31. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldspørgsmålet Tiltalte er i forhold 12 tiltalt for overtrædelse af § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, litra b, jf. § 9 a, i bekendtgørelse nr. 328 af
32. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtrans-port med senere ændringer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af
33. februar 2014 om takografer inden for vejtransport artikel 33, stk.
34. Tiltalte har påstået frifindelse under henvisning til, at han ikke er rette ansvarssubjekt, idet hans personlige Virksomhed, kun var registreret som bruger af lastbiler-ne, mens Tiltalte ApS med CVR nr. 3 var den faktiske og reelle bruger af lastbilerne. Det fremgår af Færdselsstyrelsens høringssvar af
35. april 2025, at styrelsens virksomhedskontrol af køre- og hviletid indkalder oplysninger hos den registrerede bruger af det omhandlede køretøj. I den foreliggende sag indkaldte styrelsen derfor oplysningerne om -5diagramark hos tiltaltes personlige Virksomhed, som i gerningsperioden var registreret som bruger af de i forhold 12 anførte lastbiler bortset fra lastbilen med Reg. nr. 20, som er udgået af forhold
36. Bekendtgørelse nr. 328 af
37. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport er udstedt i medfør af bl.a. færdselslovens § 86 a, hvorefter transportministeren efter bestemmelsens stk. 1 kan fastsætte bestemmelser om gennemførelsen, anvendelsen og kontrol med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions forordninger mv. Af færdselslovens § 118, stk. 14 (dagældende stk. 13), fremgår, at der for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1, kan pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. På denne baggrund – og da dette er i overensstemmelse med forordningens formål, hvorefter tilsynsmyndigheden skal kunne gennemføre en effektiv kontrol og håndhævelse– finder landsretten, at Færdselsstyrelsen med retteindkaldte oplysningerne om diagramark hos den registrerede bruger af lastbiler, dvs. tiltaltes personlige Virksomhed, og at tiltalte derfor kan straffes for at undlade at opfylde oplysningsforpligtelsen. Definitionen af ”transportvirksomhed”, som fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af
38. februar 2014 om takografer inden for vejtransport artikel 2, nr. 1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport artikel 4, litra p, hvorefter der ved transportvirksomhed bl.a. forstås enhver, der udfører vejtransport mod vederlag eller for egen regning, og som er en fysisk eller juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurdering. Herefter, og da det er ubestridt, at der ikke er indleveret diagramark/datafiler for gerningsperioden, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 12 bortset fra lastbilen med Reg. nr.
39. -6Parterne har i forhold 13 nedlagt samstemmende påstand om frifindelse. På denne bag-grund frifindes tiltalte i forhold
40. Sanktionsfastsættelse Forhold 1-2 og 4-11 angår 10 tilfælde af medvirken til godskørsel for fremmed regning, uden at der var meddelt tilladelse hertil. Godskørselslovens bødesatser er senest ændret ved lov nr. 1639 af
41. december 2013 (jf. lovforslag nr. L58 af
42. oktober 2013), hvor der skete en generel forhøjelse af bødesatser-ne, herunder således at der blev indført bøder på 5.000 kr. for mindre alvorlige overtrædel-ser, på 15.000 kr. for alvorlige overtrædelser og på 35.000 kr. for meget alvorlige overtræ-delser. Landsretten tiltræder, at der ved kørsel uden tilladelse til godskørsel for fremmed regning er tale om meget alvorlige overtrædelser. Af forarbejderne til lov nr. 1639 af
43. december 2013 (jf. lovforslag nr. L58 af
44. oktober 2013) fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2, bl.a., at det anbefales, at bø-der kan overstige 35.000 kr., såfremt der er tale om skærpende omstændigheder, f.eks. at der er kørt ulovligt gennem længere tid, eller der er tale om gentagne overtrædelser. Der vil f.eks. være tale om skærpende omstændigheder, såfremt en tilladelsesindehaver udfører ulovlig vognmandskørsel over en længere periode. En yderligere skærpende omstændighed kan være, hvis den ulovlige vognmandskørsel udføres med flere køretøjer. Der kan tillige være tale om en skærpende omstændighed, såfremt en tilladelsesindehaver udlåner sine tilladelser gentagne gange. Som udgangspunkt skal bøden ved skærpende omstændigheder afspejle det unddragne beløb eller den uberettigede vinding, som vognmanden tilegner sig ved overtrædelsen. Dette vil kunne medføre, at bøden for en overtrædelse, hvor der fore-ligger skærpende omstændigheder, vil kunne fordobles eller tredobles. Landsretten finder, at der ikke i lovbemærkningerne er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at den skærpede bøde på 35.000 kr. skal pålægges for hver enkelt overtrædelse. Henset til at der i forhold 1-2 og 4-11 som nævnt er tale om gentagne overtrædelser, og da der er kørt ulovligt gennem en længere periode på ca. 4 måneder, hvilket tiltalte var klar over, finder landsretten imidlertid, at der foreligger skærpende omstændigheder, som be- -7grunder, at bøden på 35.000 kr. skal tredobles i overensstemmelse med det i lovforarbej-derne anførte. Landsretten finder herefter, at bøden i forhold 1-2 og 4-11 skal fastsættes til 105.000 kr. Forhold 12 angår manglende udlevering af diagramark for fem lastbiler i en kontrolperiode på 20 dage og for én lastbil i en periode på 17 dage, i alt seks lastbiler. Overtrædelse af bestemmelserne om brug af kontrolapparat straffes efter §§ 12-14 i køre- og hviletidsbekendtgørelsen. I forarbejderne (jf. lovforslag L158 af
45. marts 2017) til dagældende færdselslovs § 118, stk. 8,
46. pkt., er der nærmere redegjort for de bødestraffe, der skal anvendes ved overtrædelse af kontrolapparatforordningen for transportvirksomhe-den. Normalbøden for transportvirksomheden er gradueret efter, om overtrædelsen er kategoriseret som en ”mest alvorlig overtrædelse ”, en ” meget alvorlig overtrædelse ”, en ”alvorlig overtrædelse ” eller en ”mindre overtrædelse ”. Som eksempler på meget alvorlige overtrædelser nævnes i forarbejderne anvendelse af tilsmudsede eller beskadigede diagramark eller førerkort, hvor data ikke kan aflæses. I dette tilfælde vil kontrol af data ikke kunne ske, og der vil derfor ikke kunne foretages en effektiv kontrol af førerens aktiviteter. Normalbøden for transportvirksomheden er ved meget alvorlige overtrædelser 6.000 kr. pr. overtrædelse. Det er i den forbindelse anført, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Landsretten tiltræder på den anførte baggrund, at den manglende udlevering af diagramark/datafiler for en kontrolperiode udgør en meget alvorlig overtrædelse, og at bøden i forhold 12 derfor som udgangspunkt skal fastsættes til 6.000 kr. pr. overtrædelse. Af EU-Domstolens dom af
47. marts 2021 i de forenede sager C-870/19 og C-871/19 (Prefettura Ufficio territoriale del governo di Firenze mod MI og TB) – som angik et præjudi-cielt spørgsmål om, hvorvidt en chauffør, der ikke foreviser diagramark fra kontrolappara-tet vedrørende flere arbejdsdage i løbet af den periode, der omfatter kontroldagen og de forudgående 28 dage, skal pålægges én sanktion på grund af en enkelt overtrædelse eller flere særskilte sanktioner på grund af flere særskilte overtrædelser svarende til antal mang-lende diagramark – fremgår af præmis 41, at der for samme overtrædelse af forordningen -8ikke må pålægges mere end én sanktion. Af dommens præmis 44 fremgår, at når føreren af et køretøj til vejtransport i forbindelse med en kontrol ikke er i stand til at forevise fartskriverens diagramark for den pågældende dag og de forudgående 28 dage, udgør denne ad-færd en enkelt overtrædelse, som skal medføre en enkelt sanktion. Landsretten finder herefter ikke tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at bøden for manglende udlevering af diagramark/datafiler skal fastsættes pr. dag. Landsretten finder derimod, at bøden under de foreliggende omstændigheder skal fastsættes for en kontrolperiode i overensstemmelse med, hvad der i medfør af den nævnte dom fra EU-Domstolen gælder for chauffører. På denne baggrund, og da landsretten ikke finder, at der er oplyst omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om en bøde på 6.000 kr. for en enkelt af de seks overtrædelser og om absolut kumulation efter færdselslovens § 118 a, stk. 2, jf. stk. 5, fastsættes bøden i forhold 12 til i alt 36.000 kr. Konklusion og sagsomkostninger Landsretten ændrer herefter byrettens dom, således at Tiltalte frifindes i forhold 13, og således at bødestraffen – som er en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89 – i forhold 1-2 og 4-11 samt forhold 12 nedsættes til i alt 141.000 kr. Forvandlingsstraffen for den del af bøden, som angår forhold 1-2 og 4-11, er fængsel i 40 dage. Der fastsættes ikke forvandlingsstraf for den del af bøden, som angår forhold 12, jf. færdselslovens § 118, stk. 14 (dagældende stk. 13). Efter sagens udfald skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at han fri-findes i forhold 13, og således at bødestraffen nedsættes til 141.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage. -9- Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.