← Danmark

ECLI:DK:RAN:2022:SS0000000574 Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 152, stk. 1, § 155, 1 og 2. pkt., § 158, stk. 1 jf § 23 jf. § 21

Obsah (5)§ 152§ 124§ 157§ 79§ 56

RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen DOM afsagt den 17. juli 2018 Rettens nr. 8-4529/20 17 Politiets nr. 4200-70323-00035-15 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Dato født NAVNEFORBUD 1971 Der har medvirk

§ 152, stk.

1, § 155, i og 2. pkt., § 158, stk. 1 jf. § 23 jf. § 21, tjenestemisbrug med henblik på at skaffe andre en uberettiget fordel, herunder ved uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger samt forsøg på medvirken til falsk forklaring for retten, ved som advokat at have misbrugt sin stilling som beskikket forsvarer for Person 1 (P1) , som var sigtet for overtrædelse af

§ I 92a og § 245, P1 til at krænke privates eller offentliges ret for at skaffe en uberettiget fordel, idet han den 1.juni 2015 dels om formiddagen, dels om eftermiddagen, under møder med Person 2 (P2) og Person 3 (P3) hos Adresse 1 By 1 Person 4 (P4) i . på , på tiltaltes bror. P3 P2 til, at disse og påvirke vis forsøgte at utilbørlig samt Person 5 (P5) og Person 6 (P6) skulle ændre forklaring som vidner P1 , idet tiltalte på det første møde i straffesagen mod blandt andet udtalte: a. “så hvis vi ligesom kan løse det med et håndslag hen over bordet, så kræver det, at I alle faktisk ændrer jeres forklaring” b. “hvis ikke vi stopper den her konflikt så kan det ikke ende godt for alle” og c. “altså nu kører jeg op og tager en snak med P1, og så kan I måske køre hjem og tage en snak med P5 , og så kan vi sige, så må vi prøve at skære sagen til”, eller lignende ligesom tiltalte på det andet møde blandt andet udtalte: d. “hvis vi blev enige om, at vi skærer sagen til, så den blev så lille som niul igt”, SLd 752K4 side 2 e. “det er ikke meget, der skal til. der er nogen gange et enkelt ord, der skal skiftes ud med et andet” og f. “Nu har jeg været oppe ved ham. Jeg vil godt give håndslag på, at hvis I hjælper mest muligt, så holder han jer selvfølgelig skadesfri, og så er den sag glemt” eller lignende, g. de eneste tekniske beviser de siger, det er jo, der er nogen hagl i din bil” “... hvorved han videregav fortrolige oplysninger fra straffesagen ligesom han forsøgte at formå P2 , P3 , P5 og P6 til at afgive en falsk forklaring i retten til fordel for P1 , hvilket mislykkedes, idet de ikke afgav forklaring i overensstemmelse hermed, 2. (3.+4.)

§ 124, stk.

3 jf. § 23, § 124, stk. 4, og 155,

  1. pkt., ved i § perioden fra april 2015 til den
  2. juni 2015 som advokat at have misbru gt sin stilling som beskikket forsvarer for P1 . der var varetægtsfængslet og undergivet brev- og besøgskontrol, til at krænk e privates eller offentliges ret, idet han a. flere gange uretmæssigt medtog P1´s iPad i Arresten i Randers, således at denne kunne se fotos/video, som dennes samlever Person 7 (P7) havde optaget, ligesom P1 optog fotos i arresten, hvorefter tiltalte videreformidlede iPad’en til P7 . uden at de nævnte fotos/video blev undergivet den af politiet bestemte censur, og dermed medvirkede til at P7 satte sig ulovligt i forbindelse med P1 , og b. fra P1 modtog tre breve stilet til P7 og to breve stilet til Person 8 (P8), som han tog med ud af arresten med henblik på at videreformidle brevene til de pågældende, hvilket mislykkedes, fordi de den
  3. juni 2015 blev fundet af politiet under ransagning af tiltaltes kontor og bil. Anklagemyndigheden har subsidiært påstået forhold 2.b henført under

§ 157. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at retten til at udøve advokatvirksomhed frakendes efter retsplejelovens § 138. jf.

§ 79, i et af retten fastsat tidsrum.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. side 3 Sagens oplysninger Tiltalte har under hovedforhandlingen den

  1. april 2018 forklaret. at han har sagt det, der er anført i anklageskriftets forhold 1, men der er udeladt noget, hvor der i stedet er anfør “uklart” i udskriften aflydoptagelsen. Han har deponeret sin bestalling den I. marts
  2. Sagen afholder ham fra enhver form for indtægt, og han har ikke råd til forsikringen. Han ønsker at Fa sin bestalling udleveret så hurtigt som muligt. Han fik sin bestall ing i
  3. Han blev beskikket som forsvarer for P1 . P1 var selv gift med en advokat, Person 9 (P9) . men P1 er nu gift med P7 . P1 og P9 blev skilt i 2011, og han har lavet deres bodelingsoverenskomst. Han bistod formentlig i 2012 med en miljøsag. P1 drev skrothandel i By 2 , men hans plads var for lille. Han blev ringet op i påsken 201 5 af P7 , der sagde, at P1 var arresteret. Han var på rejse med sin familie, så han sagde først nej til at være forsvarer. Han er ikke beneficeret advokat. Det er rigtigt som anført i bilag J 1-0, at P1 blev varetægtsfængslet den 3
  4. marts 201 5 i medfø r af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr.
  5. Han blev beskikket som forsvar er for P1 den
  6. april 2015, men han forsøgte efterfølgende at komme ud af det igen. Han snakkede med P1 , der var i arresten i Randers, lige efter påske. I-Ian havde aldrig haft strafferet, og han var ikke i stand til at hjælpe ham. så der skulle en anden advokat på for at varetage den strafferetlige interesse. P1 havde et akut problem med virksomheden, hvor der var ansat 4 mand og løsarbejdere. De skulle skære en fabrik ned lige efter påske. Han skulle hjælpe med virksomheden, så den ikke gik konkurs. Det ville han gerne. Han rettede den
  7. april 201 5 henvendelse til Advokat 1 , men Advokat 1 brændte ham af. Han skrev igen den
  8. maj 2015 igen til Advokat 1 . Det blev Advokat 2 , der blev forsvarer for P1 . I-Ian var den
  9. juni 2015 fortsat selv beskik ket som forsvarer for P1 . Han kontaktede Anklager , der sagde, at der ikke kunne beskikkes to forsvarere i sagen, og at han måtte Fa det til at fungere. P1 havde behov for psykiatrisk hjælp, og tiltalte kontak tede ham hver anden dag. P1 ville tage livet af sig, og han sørgede for, at P1 fik psykologbistand. Han må svare både ja og nej til spørgsmålet om, hvorvidt han kender vidnerne. Han har boet i onwådet fra han var 8 til 13-14 år gamme l. P2 var plejebarn i nærheden af, hvor han selv og hans bror boede. De holdt møderne hos P4 . der er tiltaltes bror. side 4 P4 er mekaniker. P1 og P2 har været venner i 20-30 år. Han er ikke ven med dem, men han har modt P2 et par gange tilfældigt hos sin bror. Det er rigtigt, at P1 blev dømt den
  10. oktober 20
  11. P2 og P1 var venner eller bekendte indtil Ca. ½ år før skuddene. Det kan man se i brevet fra P1 til P8 . Han fik at vide, at P1 havde skrevet et brev til P8 . P1 havde været sammen med P2´s kone, og hun gav P1 klamydia. P1 gav hende en bil og han gav drenge ne en motorcykel. P1 tømte P2´s hus for værdier og skrottede hans veteranbil og gav pengene til P10 . P2 blev stiktosset og truede P1 med vold. P1 var bange, fordi P2 mødte op på hans ejendom ved porten. Der blev afgivet et skud, og bilen blev ramt af hagi. Et par af haglene havde opspring og ramte P2 i foden, så han måtte på sygehuset og havde nogle sygedage. Der var to versioner om det, der skete. Der var 4 på den ene side, og P1´s på den anden. Han blev flere gange ringet op af borgere, der var bekym rede. fordi P2 og P3 havde sagt, at P1 skulle skydes. Han tog op til P1 i arresten. Han vidste, at P2 var bevæbnet, så det var noget, man skulle være bekymret for. Politiet foretog ransag ning af P2´s ejendom, men fandt ikke skydevåben. Ved den
  12. affioring hos politiet blev P1 sigtet for nye sigtelser om, at han skulle have truet vidnerne. Tiltalte gjorde politiet bekendt med, at han havde faet borgerhenvendelser om, at gevære t lå ved en kammerat. og at patronerne var gravet ned i en jordvold. I-Ian bad betjentene om at tage ud og grave i jordvolden. men det ville de ikke, og de grinede af det, han sagde. Hvis han havde været mere erfaren, ville han have banket i bordet og sagt. at de skulle gøre noget. Noget tid efter, den 3 I. maj 2015 fik han sms’er fra P8 , som er en af P1´s gamle venner. Han havde haft en sag for P8 tidligere, men han havde aldrig mødt ham. P8 spurgte, om tiltalte var død eller hvad, fordi han ikke vendte tilbage til P8 . Han ringede til P8 sent om aftenen. Han havde haft nogle lange dage, og han var to gange om ugen på besøg hos P1 i arresten. P8 sagde til ham, at P2 havde kontaktet ham og sagt, at han gerne ville begrave stridsøksen og slutte fred med P1 P2 . havde haft besøg på ejendommen, hvor nogen var mødt op og taget fotos med en iPad, og P7 havde kontaktet P8 og sagt, at nogen ville have I 0.000 kr. P8 havde spurgt tiltalte, om de kunne mødes ved ham og tale om, at de skulle slutte fred. Han var bekym ret for situationen og sagde ja til det. Han vidste, at P2 var småkriminel, voldsforbryder sociopat og på alkohol deroute, og han var bange for at mødes med ham. Han vidste, at P2 havde et tæskehold. P8 er værkfører og skulle på arbejde i Viborg. så de kunne ikke mødes hos P8 . Han kan ikke huske, om det var P8 eller ham selv, der foreslog, at de skulle mødes hos tiltaltes bror. Det turde han godt. Han ringede til og spurgte , om de kunne mødes der. P4 Han har fortrudt det bitterligt. Han var bange for, hvad der ville ske med Person 10 (P10) side 5 P1 . Han var også bange for, at P1 kunne finde på at gøre noget. Han skulle ikke have blandet sig i det, men han følte sig afvist af politiet, og han følte, at de grinede ad ham, og at det var en krænkelse. Han var bekymret for situationen. Han bad ikke P8 om at ringe til politiet. Ransagningen var vist nok blevet foretaget på grund af en henvendelse fra P2´s ekskone, P10 . Han vidste ikke, at P3 kom med til mødet. Han talte ikke med P2 inden mødet. Mødet blev afholdt for at bilægge striden. Mødet handlede ikke om den verserende straffesag, men om konflik ten. Han var stået op kl. 6 for at være der ved 8-9 tiden, og han kom for at høre, hvad P2 havde at sige. Derfor blev det sådan en mærke lig samtale. Han korn ikke til mødet, fordi han var beskikket forsvarer for P1 . I-Ian korn for at de kunne begrave stridsøksen mellem de to personer. Han er bekendt med reglerne om tavshedspligt som advoka t og beskikket forsvarer. Han kan ikke diskutere sagen med forurettede. og det gjorde han heller ikke. Det er tilladt at møde forurettede og spørge ind til detaljer og om deres opfattelse af forløbet. Han syntes, at det var et mærkeligt møde, og at der var en skjult optagelse af det. Han var ikke klar over, at mødet blev lydoptaget. Han sagde, at de skulle lægge telefonerne væk, fordi hans bror havde sagt, at P2 var paranoid, og at han optog alt. Der er ingen. der bryder sig om at blive optaget. Hans bror var til stede under hele mødet. Han spurgte, om han skulle gå, men tiltalte ville gerne have, at han blev. P3 sagde også, at det var ok. Der var dodstrusler både fra P2 og fra P
  13. P3 var ikke så foruroliget. for han havde ikke en dybfølt konflikt. Tiltalte var bange for de to, og han var ikke tryg ved det. Han havde ikke talt med P1 om mødet. Han talte med P1 efter det første møde, der varede ca. en time. Han kørte til arresten i Randers og konfronterede P1 med det. P1´s reaktion var, at de bare kunne tilstå, at de var kommet for at banke ham. Han var ikke interesseret i at bilægge striden. I-Ian kendte ikke noget til det besøg, P2 havde raet. og de følte og troede, at P8 som ville betale 10.000 kr. til nogen i Randers., fordi nogen havde krævet penge af P7 . P9 var også meget bange for truslerne. Hun overvejede at nægte P1 at lian kunne se børnene, når han korn ud. Tiltalte sagde til P1 , at han skulle bilægge striden for børnenes skyld. De snakkede ikke om, at forklaringerne skulle rettes til. P1 sagde ok til en fred på vilkår, at P2 ikke skulle opsøge ham igen, og at de ikke skulle stå og grine inde i hjørnet til næste byfest, og de skulle helt holde op med at tale om sagen. Det var ikke noget, som tiltalte skulle bringe videre. øvelsen var at fa P1 til at slutte fred. P2 havde truet med at skyde P1 , men P1 sad fængslet, så tiltalte tænkte, der var to, der var paranoide. Han har lavet et notat til sig selv om mødet. P1 var selvrnordstruet. og de talte om side 6 børnene og om P9 og om drøftede ikke sagen. P7 var i sikkerhed på ejendommen. De Han har nogle rettelser til udskriften i bilag A-1-3-l. På side 2 for neden siger han: ‘Vi skal jo snakke lidt om det erjo en kedelig situation på den lange bane er det bedre at slutte det her med et håndslag. - På side 3,
  14. punkt siger han: Der erjo lidt to veje frem, synes jeg. Det ene er jo at man bare lader det løbe ud og så er det svært, synes jeg at se, hvornår det så slutter. Jeg tror såmænd heller ikke det gør den store forskel for P1 .” På side 4 øverst siger han: “Så hvis vi ligesom kan løse det med et håndslag hen over bordet, så kræver det, at I alle faktisk ændrer jeres forklaring.” På side 4,
  15. punkt siger han: “Ja, men det ved jeg ikke.” På side 7,
  16. punkt siger han: “Og det erjo sådan, at hvis ikke vi stopper den her konflikt, så kan det ikke ende godt for alle. Altså den konflik t den trapper vi ned og så går vi tilbage til tidligere venskab.” På side 8 øverst siger han: opspring”. “ Det er et skud, der går af, og der er noget På side 12, øverst siger han til sidst”....Så kunne man tilbage kalde det der med bilen, det kan de ordne selv.” På side 13 øverst siger han: Det er jo en af grundene til, at man ikke vil lukke P1 ud. Det er fordi man siger, når I kender hinand en 20 år tilbage, så skal det heller ikke være sådan, at det er P1 , der bestem mer om man skal ændre forklaring, for det kan alle gøre helt frem til “ - På side 14,
  17. punkt siger han: Vi mødtes her for at se, om vi kunne bilægge striden”, og i
  18. punkt siger han: ‘Men for mig at se, jeg skal jo varetage P1´s interesser, jeg kan se to ting i den her sag det ene er den sag, der ligger lige for, så det er det, og den anden ting, det er den hvor han bliver frigjort “ - Side I 5 øverst siger han: Men prøv at høre her, altså nu er vi mødtes der. Jeg hverken kan eller måjo snakke med nogen. Sådan kan det ikke være.” I femte punkt siger han til sidst: “Jeg kom her for at bilægge striden nu og for alt fremtid. så har alle jo en interesse i det.” I det næstsidste punkt siger han:” Du ved i hvert fald jeg er her og det jeg tænker. det er at lige nu der snakker vi løst og fast om, hvad vi er interesseret i og bilægger det, og så kører jeg op og snakker med P1 han har jo sådan set egentlig haft fred og ro og sidde og tænke og han er også mest interesseret i at bilægge striden. “ side 7 På side 21
  19. punkt, sider han: Man kan så se op mod porten, jamen så bliver der afgivet i skud op i loftet og det er det, og alle der har afgivet en forklaring, siger der er kun 2 skud, og det I næstsidste punkt på siden siger han til sidst: Der er ikke nogen, der forventer at I skal sige ok for at banke ham, for så får 1 jo en sigtelse der. “ “ “ På side 22 øverst siger han: Og så kan man sige, det er jo heller ikke løgn, at I har givet hinanden bank mange gange, kunne jeg forestille mig.” “ På side 23,
  20. punkt siger han:” Så tager jeg ind og snakker med P1 og hvis det skal løses for at bilægge striden, og jeg ved ikke, hvad der skal til, for at hun ffir det bedre, vel men så må de jo mødes nu. Men jeg er helt sikker på for P1 han øh det har jeg snakket med ham om, og der kan man sige, at P1´s umiddelbare reaktion er, at de kan indrømme, at de lyver.” - - På side 25,
  21. punkt siger han: Prøv lige det skal jeg nok lige tage en snak med ham om, men altså det der med pigerne, det er bare, hvis man bliver enige om, hvad der er der er opfattelsen af situationen, altså så skal de jo have den samme opfattelse. - På side 30 for neden siger han: Altså nu kører jeg op og tager en snak med P1 og så kan I måske køre hjem og tage en snak med P5 og så kan vi sige, så i-nå vi prøve at skære sagen til, så meget som vi kan, er det ikke sådan?” “ I bilag A-1-4-I siger han ikke, “Fik I snakket med de tøser, hvad sagde de til det?” Det er P4 , der siger det. Han siger selv i det næstsidste afsnit: “Jeg tror på, at der kommer ikke nogen eller noget som helst, nu snakkede jeg med ham igen, og jeg kan sådan ikke helt forstå, at der er gammel konflikt på det her facebook På side 2,
  22. punkt siger han:” jeg er også i en mellem position, jeg kan ikke rådgive jer sådan set jeg tænkte lidt på, at vi kan blive enige om, at vi skærer sagen til så den blev så lille som muligt, han kommer ikke til at sige, hvad det kunne være. Vi bestemmer ikke om der er en sag men vi bestemmer hvad der er af indhold i sagen. I
  23. punkt siger han: “Så vil jeg foreslå, at så finder han en advokat, der kan løbe sagen igennem med dem.” - - - - På side 3 øverst siger han:” Jeg har ikke sådan et eller andet med, som siger så er det lige sådan her det har jeg også lidt svært ved det jeg kan hjælpe i-ned her hvis man er villig på begge sider af bordet til at vi løser det her bedst muligt vi kan ikke trylle det væk I fjerdesidste punkt på siden “Det er heller ikke fordi der ikke står fem mand og kigger på. Der er et eller andet hændelsesforlob. Der kan man jo alt efter om man vil hjælpe eller ikke hjælpe i-ned at det skal være rigtigt. Det er der ikke meget, der skal til, der er nogen gange et enkelt ord der skal skiftes ud med et andet.” - - - - “ side 8 På side 4 siger han:” I kan jo heller ikke diskutere P1 igennem mig. På side 5 øverst siger han: Det er jo at komme videre i fred vi kan jo også være ligeglade og så møde op i retten den dag og se, hvad der sker. Det erjo sådan der vil altid komme noget bedre ud af det, hvis vi tager styringen nu Til sidst i samme afsnit siger han efter forklaring: ingen interesse. I det
  24. sidste afsnit siger samarbejde om bordet og ikke samarbejde under bordet. “ “ På side 7 er det ham og ikke P4 , der taler. Han siger til sidst, at der er tale om præciseringer, så der ikke er noget der er forkert længere. Han tog til mødet på grund af truslerne mod P1 og hans familie. Han P7 , opfattede truslerne som reelle. Der var indrettet et sikret rum til som hun kunne løbe op til. Det var ikke ham, der tog initiativ til mødet. Han har sagt det, der er anført under punkt la i anklageskriftet, men der er kun gengivet den halve sætning. Han siger I fortsættelsen, og siger det, der rigtigt er sket”. Det skal forstås i en sammenhæng. Hvis de sagde, at de korn for at banke P1 , ville de inkrirninere sig selv og miste deres erstatninger. De skulle forklare, hvad der var rigtigt. De kunne bare sige sandheden.om, at de havde truet ham, og at de kom for at banke ham. Det vidste han godt, at de ikke kunne sige. Det er mærkeligt, at anklagemyndigheden kun har medtaget den halve sætning. Hvis han ønskede noget rettet i rapporterne, blev de sure. Han skulle have været mere klar i spyttet over for dem. “ For så vidt angår punkt I b er det det samme. Der er skåret en sætning over. Der skal tilføjes. Altså den konflikt den trapper vi ned og så går vi tilbage til det tidligere venskab.” Det er ensidigt fremstillet. “ De havde været venner i mange år, og nu var der en konflikt om også med P2 havde truet med konen og sønnerne. Han lavede en reference til, at at slå P1 ihjel, og han var bange for, at det ville gå galt for en af dem. De var på kollisionskurs, og derfor skulle de begrave stridsøksen. Han havde sagt, at han ville rejse sig og gå, hvis de regnede det, han sagde, P2 , der ville P2 var ikke utryg ved det, og det var for trusler. lokke tiltalte til at sige et eller andet. Han var bange for P2 , for P2 P2 kom for at lokke tiltalte til at sige et eller har en historik for vold. andet. Han mente vedrørende forhold c og d, at det gjaldt om at skære sagen til som i civile sager. Hvis de to parter sluttede fred, så skulle erstatningen for bilen P2 sagde, at han ikke og for svie og smerte ikke indgå i straffesagen. ville have erstatning. Bilen var en ældre model. Der var en skadesrapport. Han sagde, at de ville få erstatning alligevel uanset straffesagen. P2 ville ikke forstå det. P4 mistede tålmodigheden., han havde forstået det. Han var side 9 ikke god nok til at forklare det. Han ville få to parter til at mødes. Det var naturligt for ham at sige det. Vedrørende forhold e forklarede tiltalte, at han sagde, at de skulle skære sagen til, og han sagde, at de kunne ra en bistandsadvokat. Det var et spørgsmål om at præcisere og at tage nogle ting med, f.eks. at ham, der skød, selv var bange. Det var naturligt at præcisere det, der stod i en rapport. Han forsøgte ikke, at Fa dem til at sige noget bestemt. Han sagde ikke til P2 , at han skulle glemme noget eller at lyve. De skulle bare præcisere noget og tage nogle ting med. Der er ikke noget forkert i det fakta, der kommer frem, når en bistandsadvokat stiller spørgsmålene. Det var de civilretlige forhold, der skulle skæres til. Det var farvet af, at hans bror P2 korn for at få nogle penge. De skulle ikke slås om de sagde, at penge. Når man sidder til en afhøring og bliver udspurgt af et par betjente, så skriver P2 og P3 kunne heller ikke de et referat. De vælger deres egne ord. genkende det, der var skrevet om dem i deres rapporter. Han siger, at de kommer tættere på sandheden, alt efter hvilke ord, der anvendes. Han taler om præcisering, og at de skal tage noget med. Han sagde, at der er et eller andet hændelsesforløb, og man kan hjælpe med, at det skal være rigtigt Bistandsadvokaten kan hjælpe med det. Der er ikke noget i vejen med, at en part har sin egen rådgivning, så de korn tættere på sandheden. Han har ikke opfordret til, at man glemmer noget. Han har sagt som anført i forhold I f. “skadefri” er et civilretligt begreb. Man betaler for skaden. Det hører under erstatningsretten, og det angik bil og fod. P2 forstod det godt og sagde, at han ikke ville have erstatning. Han har sagt som anført under forhold Ig. Men det var ikke de eneste tekniske beviser. Det er længe siden, at mødet fandt sted, og der blev sagt meget sludder undervejs. Der var også ballistiske rapporter og gemings stedsundersøgelser. Han tænkte ikke på, at han videregav noget, der var P2 fortroligt. havde fået bilen udleveret, og der var hagl i hans bil. Der var ikke noget hemmeligt i det. Det er rigtigt, at det er anklagemyndigheden, der efterforsker, men en forsvarer kan også efterforske på egen hånd. Man må ikke påvirke vidnerne. Der er en grænsezone, og derfor sidder vi her i dag. Man kan ikke drøfte kendsgerningerne med forurettede. Man kan ikke sige, at han diskuterede P2 , P5 sagen med eller P6 . Det er ikke sagt vedrørende udskriften side 9, at der skulle siges, at skud blev afgivet ved en fejl. Han har heller ikke været ude på, at noget skulle glemmes, men vidners hukommelse er tit hullet som en si. Han har sagt det, der er anført side 19 om, at “hvis man siger, vi var fulde og side 10 forskrækkede og kan faktisk ikke helt huske, hvad der foregik’ men det skal ses i en sammenhæng. Det er en generel betragtning. Han har ikke påvirket P2 P2 . P2 havde skulle have en advokat til at hjælpe sig. sagt, at han skulle til møde med sin bistandsadvokat. Det er anført på side 7 forneden i den
  25. optagelse betyder, at mødet med en advokat skulle foregå i trygge og rolige omgivelser med en, der kunne rådgive P2 og vidnerne, således at de forklaringer, der kom frem, skulle støtte sandheden. Han var ukendt med straffesager. Han havde aldrig tidligere haft en straffesag. P2 kunne få en anden bistandsadvokat så der kom en indstilling til sagen, der både talte mod og for tiltalte. Tiltalte har den
  26. juli 2018 forklaret vedrørende forhold 2, at han kan huske at politiet var ude og ransage kontoret og bilen. De fandt en iPad på kontoret. Det var den iPad, der også er anmeldt på sagen. iPad’en tilhørte P1 . Han var i besiddelse af denne, da der på iPad’en lå et adressekartotek på alle P1´s kunder. Det var nødvendigt, at han kunne komme i kontakt med disse kunder for P1 , da han overtog driften. Han har haft iPad’en med i arresten. Han havde den med for at have kundernes oplysninger med. Han har ikke haft den med for at vise billeder af P1´s børn. Han har heller ikke vist P1´s familie nogle billeder af ham. Til bilag H.5.1, forklarede tiltalte, at han ikke er uenig i hvad der ligger på iPad’en. Han havde altid iPad’en med, når han skulle i arresten. Han har taget billederne fra arresten. Han besøgte P1 i arresten efter et møde med politiet, hvor han oplyste om, at der var blevet rettet dodstrusler mod P1 . Politiet grinede bare. Han tog billeder af cellen, da P1 var deprimeret og selvmordstruet. Billederne skulle bruges senere. P1 sad ikke i isolation. Han er ikke umiddelbart bekendt med den paragraf i straffeloven, hvoraf det fremgår, at man ikke må tage billeder i arresten. Han havde ikke været i en arrest før P1´s sag. Han blev tjekket, inden han kom ind i arresten. Han har ikke smuglet iPad’en ind. Han har ikke taget billeder med ind af P1´s familie. Der kan godt have været billeder af familien på iPad’en. Han kan ikke sige, om der har været adgang til en iCloud-konto på iPad’en. Det er muligt, at flere har haft mulighed for at benytte kontoen til at formidle billeder til P1 . Der blev også senere fundet en iPhone hos P1 i arresten. Han har ikke vist P1 billeder eller videoer. Han har filmet P1´s kæreste i deres hus. Det er ikke ulovligt at lave en videooptagelse. Han tog ud til huset for at finde nogle breve. Kæresten spurgte, om han ville optage en video af hendes akvarium, og det gjorde han. Han har ikke vist videoerne til P1 . Videoerne er optaget onsdag efter mødet med politiet. Han så først P1 om mandagen efter at videoerne er optaget. P1 skulle skrive under på nogle fuidmagter, så en anden kunne drive virksomheden videre. Han skulle endvidere også have en anden forsvarer. Han viste ham ikke nogle videoer under dette møde. Han husker ikke andre videoer. Der er flere andre personer, der har haft mulighed for at lægge videoerne op på iCloud-kontoen. Han benægter ikke at have været i side 11 besiddelse af iPad’en, at have haft iPad’en med i arresten eller at have taget videoerne af kæresten og billederne afcellen. Til sagens bilag G.8.l-G.8.4, forklarede tiltalte, at politiet fandt brevene til P8 kæresten og hos ham. Brevene til P8 blev fundet i hans journalmappe på kontoret. Brevet G.8.3 til kæresten blev også fundet i sagsmappen. og de sidste to breve lå i bilen. Han blev kontaktet af P8 P8 havde en anden version om, hvorfor han og P1 var den 3
  27. maj. blevet uvenner. Mandagen var en ret hektisk dag grundet mødet med politiet. Onsdag den
  28. juni tog han op i arresten i igen og snakkede med P1 . Der var nogen fra Randers, der truede P1´s kæreste for 10.000 kr. P8 havde fortalt dette til ham. Han havde nogle uger tidligere haft et mærkeligt telefonopkald. P1 havde lovet en cellekammerat, P10 , at han kunne låne 10.000 kr. til et indskud, når han korn ud. P1 havde efterfølgende fortrudt, og bedt ham om ikke at udbetale pengene. P10 ringede til ham, og da han oplyste, at P1 ikke ville låne ham pengene, reagerede P10 ved at råbe af ham. P10 sagde, at P1 ville komme til P8 efterfølgende fortalte ham om, at kæresten var at fortryde det. Da blevet truet vedrørende de 10.000 kr., ville han gerne vide fra P1 hvad dette drejede sig om. Han tog op til P1 i arresten, men han undveg at svare på spørgsmålet. Han kørte derfor ud til P1´s kæreste, da han ville se brevene, som hun havde modtaget fra ham. I to af de tre breve til hende, stod de 10.000 kr. beskrevet. Han tog kopier af brevene på kontoret. Det er derfor, at de findes i to eksemplarer. Han ville tage brevene med hjem for at læse dem igennem, men han glemte dem efterfølgende i bilen. Han havde brevene, fordi han ville vide hvad problemet med de 10.000 kr. omhandlede. Brevene kan tidsfæstes, hvis man ønsker det. De er ikke skrevet samme dag. Han havde brevene fra kæresten. Han går ud fra, at brevene er gået gennem politiets brcvkontrol. Det er to ældre breve, der lå hos kæresten længe inden han fik dem, og efterfølgende lå hos ham fra om onsdagen, indtil politiet fandt dem. Det sidste brev var et testamente og en kærlighedserklæring. P1 var selvrnordstruet, og havde oplyst til ham, at han havde skrevet et testamente. P1 bad ham tage testamentet med. Dette brev kan også tidsfæstes. Brevene G.8.4 og G.8.2 blev fundet i bilen. Det sidste brev lå i sagsmappen. P1 gav ham brevet med henblik på udlevering, hvis der skete noget med ham. Han kan ikke huske, om han tog billederne afcellen eller om P1 tog dem. Han mener, at det var ham selv. P1 var meget deprimeret den dag, og det eneste der glædede ham var, at han havde fået den celle. Det er vigtigt at forstå, at brevene er gamle. Han havde flere muligheder for at give brevene videre. men det gjorde han ikke. Brevene fra kæresten, tog han til sig selv. Kærlighedserklæringen tog han i tilfælde af der skulle ske P1 noget, da han Person 10 (P10) side 12 var deprimeret den dag. Til bilag G.12.2 og G.12.3, forklarede tiltalte, at han ikke husker indholdet af P8 brevene helt. Det var breve fra P1 til . Han fortalte P1 , at han havde talt med P8 , hvilket foruroligede ham. P1 fortalte ham, at han var meget ked af, at P8 troede, at han havde gjort de ting. Han havde skrevet to breve til P8 , som han gerne ville sende til ham. Tiltalte syntes ikke, at P1 skulle sende brevene. Han tog derfor brevene med og lagde dem på sagen, for dermed at undgå at de blev sendt. Han kunne have givet P8 brevene, da de mødtes efterfølgende, men det gjorde han ikke. Han tog brevene med, da han mente, at P1 var ved at gøre noget dumt. Han husker ikke, om han sagde til P1 , at han skulle smide dem ud. Han husker ikke, om brevene handlede om sagen. Til sagens forhold G.12.2, side 4,
  29. afsnit øverst, forklarede tiltalte, at det omhandler P1´s forklaring i den sag han er varetægtsfængslet i. Til sagens forhold G.12.3, forklarede tiltalte, at han ikke husker hvad brevene ornhaiidlede. Han synes ikke, at P1 og P8 skulle have kontakt. Han tog brevene og lagde dem på sagen, men ville ikke give dem videre til P8 . Da han mødte P8 , havde han bilagene med, og han havde mulighed for at aflevere brevene til ham. Han kunne også have sendt dem. Det var aldrig hans intention at videregive brevene. Arresten er hullet som en si. Der var seks mobiltelefoner på afdelingen, og det var ikke nødvendigt at han skulle ‘lege postbud” for P1 . 1-Ian gjorde I 00%, hvad de bad om i arresten. Han blev tjekket inden han gik ind. Han har ikke smuglet noget ind i arresten. Kriminalforsorgen har udarbejdet en udtalelse af
  30. maj 201
  31. Det fremgår at tiltalte er egnet til samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har to børn og bor med sin hustru. Han var nødt til at deponere sin advokatbestalling. Sagen har sat hans liv på pause. Han kunne ikke søge job under sagen. Han kan ikke ansætte folk eller finde lokaler, da efterforskningen har stoppet dette. Han har ikke haft penge til at opretholde sit firma. Hans arbejdsliv er fuldstændig smadret på grund af den lange tid, som sagen har varet. Han vil ikke beskæftige sig med straffesager fremover. Han vil gerne genoptage sin advokatvirksomhed igen. Der har aldrig været problemer med de øvrige beskæftigelsesområder, som virksomheden har haft med at gøre. Han har ifiet konstateret kraftigt søvnapnø og sover med iltapparat. Det går ud over humøret og hukommelsen. Han går i familieterapi med sin familie. Sagen går også ud over hans integritet i familien. Han har set frem til at få en afslutning. Rettens begrundelse og afgørelse side 13 Ad forhold
  32. Retten finder det efter afspilningen af optagelserne af tiltaltes møder med P2 P3 og hos tiltaltes bror sammenholdt med tiltaltes egen forklaring bevist, at tiltalte har udtalt sig som anført i anklageskriftet, og retten finder det bevist, at tiltalte som beskikket forsvarer uberettiget viderebragte fortrolige oplysninger personer, der skulle afgive vidneforklaring i sagen, og at tiltalte misbrugte sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, idet han forsøgte at medvirke til, at de pågældende og deres ægtefæller skulle ændre forklaring i sagen, hvilket dog ikke lykkedes. Retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om, at han bare ønskede, at de pågældende skulle afgive forklaring i overensstemmelse med sandheden, og at han ønskede at skære sagen til for så vidt angår erstatn ingskrav. Retten har lagt vægt på indholdet af optagelserne i det hele, idet det er anført i anklageskriftet, at tiltalte blandt andet udtalte sig som anført i anklageskriftet. Retten finder ikke, at dette er i strid med retsplejelovens § 834 eller at forsvaret ikke har haft mulighed for at varetage tiltaltes interesser. Ad forhold 2 a. Retten finder det efter tiltaltes forklaring bevist, at han var bekendt med, at klienten var undergivet brev- og besøgskontrol, og at han misbrugte sin stilling som beskikket forvarer ved at medbringe klientens iPad ind og ud af arresten uden om kontrollen. Tiltalte har herved medvirket til, at klientens kæreste kunne sætte sig ulovligt i forbindelse med klienten. Tiltalte har således overtrådt

§ 124, stk.

3, jf. § 23 § og § 124, stk. 4 samt § 155, 1. pkt. Ad forhold 2 b Retten lægger efter den forklaring, som tiltalte har afgivet, til grund, at han modtog to af brevene fra klienten til kæresten fra kæresten, og tiltalte frifindes derfor for den del af tiltalen. Retten finder det efter tiltaltes forklaring bevist, at tiltalte modtog brevet i bilag G-8-3 fra klienten stilet til klientens kæreste, og retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om, at dette brev kunne anses som et kærlighedstestamente, som han kun skulle udlevere til kæresten, såfremt klienten begik selvmord i arresten. Tiltalte findes i dette omfang skyldig den rejste tiltale. Retten finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte havde forsæt til at viderebringe de to breve, som han modtog fra P8 tiltalte stilet til , og tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf.

§ 152, stk.

1, § 155,

  1. og
  2. pkt.. § 158, stk. 1,jf. § 23,jf. § 21, § 124, stk. 3,jf. § 23, og § side 14
  3. stk.
  4. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser. som er angivet nedenfor, jf.

§ 56, stk.

1. Retten har på den ene side lagt vægt på forholdenes grovhed og på den anden side den tid, der er forløbet siden de strafbare forhold blev begået, hvilket ikke kan tilregnes tiltaltes forhold. Retten har tillige taget hensyn til, at der er truffet afgørelse om rettighedsfrakendelse som nedenfor anført. Retten har efter omstændighederne ikke fundet fornødent grundlag for at fastsætte vilkår om samfundstjeneste. Retten finder, at der under hensyn til tiltaltes stilling til tiltalen foreligger en nærliggende fare for misbrug af stillingen som beskikket forsvarer. I medfør af retsplejelovens § 138, jf

§ 79

, frakendes tiltalte derfor retten til som advokat at beskæftige sig med straffesager som forsvarer i I år fra endelig dom at regne. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes. hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på i år fra endelig dom. Tiltalte frakendes retten til retten til som advokat at beskæftige sig med straffesager som forsvarer i i år fra endelig dom at regne. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.