ECLI:DK:HJO:2025:BS0000001654 Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte er erstatningsansvarlig for den personskade, sagsøger pådrog sig den 4. august 20

RETTEN I HJ@RRING i DOM Afsagt den

1. marts 2018 i sag ff. BS 2-792/2016: Part 1 Adresse 1 9900 Frederikshavn mod Part A ApS Adresse 2 8500 Grenaa Sagens baggrund og parternes pistande Part 1 Den
2. august 2014 kom sagsogeren, til skade i forbindelse med sit arbejde pi havnen i Strandby, hvor han af sagsogte, Part A ApS var ansat til atrengare og klargore pumpeudstyr pi kajen samt betjene pumpen under losning af fisk fra en kutter, der 16 i havnen. Han p6drog sig en anoksisk hjerneskade. Skaden opstod, da Part 1 i forbindelse med sit arbejde med betjening af pumpen hoppede ned i fiskekutterens lastrum for at redde 2 nsdstedte fiskere. Her blev han selv forgiftet med svovlbrinte og ammoniak og lh ca. % time i lastrummet, far han blev reddet ud. Under denne sag, der er anlagt den
3. juli 2016, har Part 1 efter sin enPart A ApS delige pistand pistSet dsmt til at vrere erstatningsansvarlig for den skade, Part 1 pidrog sig den
4. august 2014 og betale sagsoger godtgorelse for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste i alt 355.433,96 kr. med rente af 234.014,91kr. fra
5. juli 2016 tll betaling sker, og af 121.419,05 kr. fra den
6. juni2017 til betaling sker efter erstatningsansvarslovens $
7. P6standen er opgjort siledes: Svie og smerte 45.410,00 kr. Tabt arbej dsfortj eneste 310.023.96 kr. 355.433.96kr. I alt Part A ApS har principalt p6stiet frifindelse, subsidiert frifindelse mod betaling af et mindre belsb end det pistevnte. Part A ApS bestrider at vrere erstatningsansvarlig for den Part A ApS indtrufne skade. S6fremt retten finder, at har handlet ansvarspidragende, har Part A ApS gjort greldende, STDO6 r 116-50 | -ST0 I -K I 9{-Tl -L0 I -Mm-\D3 I Side 2/11 at erstatningen skal bortfalde eller vesentligt nedsrettes under hensyn til, at Part 1 har udvist egen skyld. Part A ApS har ikke bestridt opgorelsen af Part 1's krav belsbsmressigt. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstrendig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a, stk.
8. I forbindelse med ulykken den
9. august 2014 ph Strandby Havn blev Arbejdstilsynet og politiet involveret. Part A ApS Arbejdstilsynet udstedte i forhold til det pibud, Part A ApS der fremgir af bilag
10. afgav den I l. august 2014 folgende tilbagemelding om efterkommelse af straksp6buddet: "Beskriv, hvordan pibuddet er efterkommet: Det er efterkommet p6 den vis at det er blevet pibudt manden pi kajen at bere H2S miler, samt igen gjordt opm. pi at vedkommende ikke mi gA i lastrum." Part 1 var indlagt pi hospital, var det ikke muligt at ffi en udtalelse fra ham i forbindelse med Arbejdstilsynets behandling af sagen. Da Der har ikke vrret rejst tiltale imod af sagen. Part A ApS i anledning Parterne er enige om, at det ved sagens afgorelse kan lregges til grund, at Part 1 kun var instrueret i arbejdet med betjening af pumpen pi kajen. Arbejdstilsl,net meddelte ogsi et pibud til det er fremlagt som bilag D. Kutter . p6bud- Parterne er enige om, at Part 1 alene var ansat til at betjene pumpeudpi styret kajen, og at han ikke var ansat til at foretage opgaver pi fiskekutteren. Forklaringer Part 1 har forklaret, at han nu er 28 ar. Han var 24 6r, da han kom til skade. Han bor nu i Frederikshavn sammen med sin samlever, med hvem han har 2bam pi henholdsvis I 6r og 4 flr. Han er tilkendt fortidspension pi grund af de vanskeligheder, han har fiet efter ulykken. p6 ulykkestidspunktet var han i gang med en uddannelse som industrislagter p6 Danish Crown. Det havde han valgt, fordi han godt kan lide hirdt arbejde. Han var lovet ansTux tr{6-sol-sT0l,K t9l-Tl-L0l-MfrL\Dl I Side 3/11 settelse pi Danish Crown, nar han var ferdiguddannet. Arbejdet hos Part A ApS var et bijob, og han havde vrret ansat der i 4 uger, da ulykken skete. Han tog arbejdet for at tjene penge for at spare sammen til et hus. Han blev tilbudt arbejdet via direktsr Vidne 1's son, P1 , som han kendte. Han er fra Brsnderslev og har ikke haft sin bamdom og ungdom i et havnemiljo. P1 skulle stoppe med arbejdet, s5 det var P1's job, han kunne overtage. Han var med P1 deroppe en gang. Pi ulykkestidspunktet havde han nesten vrret deroppe hver aften. Han skulle komme, nir der var fisk. Det var P2 , der instruerede ham i arbejdet. Han talte med P2 den fsrste uge. P2 var der ikke si tit. P2 korte lastbil. P2 lavede alt. Hans opgave var at betjene pumpen. Pi pumpen var der en slange, og han skulle rrekke slangen over til folkene pA kutteren. Folkene pi kutteren stak slangen ned i lastrummet, og han betjente pumpen, si fangsten kunne pumpes op og over i en lastbil. Han holdt oje med, om pumpen ksrte. Han havde ffiet at vide, at han skulle lukke for pumpen, hvis der opstod et problem. Det var ikke et svrert arbejde at betjene pumpen, men der var meget at huske. NAr man fsrst havde flet styr pi det, var det let. Han var aflonnet pi timebasis. Han havde ikke noget forudgiende kendskab til, hvordan ting foreg6r i en industrihavn. Han havde 6n gang vreret med P1 p6 arbejde og set, hvordan P1 gjorde. De havde ikke talt om noget i forhold til sikkerhed i forbindelse med arbejdet. Han havde aldrig hort om, at der kunne vaere problemer med, at fisk afgav gas. Han var heller ikke blevet advaret om, at det kunne vrere farligt. Det var slet ikke noget, de havde talt om. Han var ikke blevet instrueret i, hvor han skulle opholde sig i forbindelse med sit arbejde. Han havde ikke f6et at vide, at han kun mitte blive pi kajen. Han var kun blevet instrueret i, hvordan han skulle betjene og rengore pumpen. Han ved ikke, hvad en H2s miler er. Sidan en havde han ikke ffiet forevist. Han havde heller ikke fiet forevist indedretsvern. Det var der heller ikke brug for pi kajkanten, hvor der var frisk luft. Han havde ikke udfsrt arbejdsopgaver, hvor han skulle gi ned i kutterens lastrum. Pi ulykkestidspunktet stod han pi kajen, og P3 stod pi kutterens drek. P3 ribte, at han skulle skaffe hjelp. Han lsb hen til Vidne 2 (V2) , der sad i lastbilen, og bad ham tilkalde hjrelp. Han gik selv tilbage til kutteren. Han vidste ikke, hvorfor P3 rflbte om hjelp, og det sagde P3 ikke, men han kunne se pA P3 , at det var alvorligt. Lastbilen holdt lige ved siden af kutteren. Han kan ikke huske, om V2 sagde til ham, at det kunne vrere farligt at hoppe derned. Han kunne ikke se Person 4 , og da han havde talt med V2 , kunne han heller ikke se P3 . P3 var hoppet ned i lasten. Han tror, han kunne se P3 i lastrummet, men han kan ikke helt huske det. Han kan kun huske det "lidt" Han overvejede ikke, at det kunne vere farligt for ham at hoppe derned. Det hele gik si hurtigt, og han tankte, at han ville redde P3 . Han har ikke fsr i dag set Vidne 1 De har talt sammen i telefon. De har ikke talt om, hvordan han skulle udfsre sit arbejde. Det var P2 , han talte med om det. Han har talt med Vidne 1 om, hvornir han skulle komme pA arbejde. sTD06 I {S-S0 I -ST0l -K I 94-T3-L0 | -W-\D3 I Person 1 (P1) Person 2 (P2) Person 3 (P3) Side 4/11 Vidne 1 Part A ApS har forklaret, at han er direktsr for Firmaet har eksisteret siden 1981 og lever af at kobe fisk over hele verden. De sorger for oplosning og videreforarbejdning af fiskene. Omsetningen er i dagT - 800 mil. kr. om 6ret. De ksber fisk over hele verden, herunder ogsfl i Danmark, blandt andet i Strandby. Virksomheden har ikke noget med selve fiskeriet at gare. De opkober kun lasten og tager dem op i de havne, hvor de horer hjemme. Der er forskel pi havne. Der er havne, hvor der kommer gamle fisk ind. Der er personale, der er uddannet i at optage sidanne fisk. Der er ogs6 mange havne, hvor det er fiskerne selv, der tager fiskene op, og Part A ApS hvor si bare passer pumperne pi kajen og sorger for transport af fiskene. For at gi ned i lastrummet, skal man v&re uddannet lastoptager eller rogdykker pi grund af risiko for udvikling af gasser. Man har en H2S miler om halsen. Den koster ca. 3.000 kr. H2S mileren afgiver alarm, hvis der er fare med gas. Fsrst aktiveres en alarm, der bipper. Den kan nulstilles. Nreste niveau pi alarmen er en hyletone, og den kan ikke nulstilles. N6r den gir i gang, skal man forlade lastrummet. Pi det tidspunkt er der ingen fare for folkene, men de skal forlade lastrummet. H2S m6leren anvender de alle de steder, hvor de har lastoptagere ansat og er ombord pi bidene. Pi Strandby Havn er det fiskerne selv, der tager lasten op. Strandby Havn er en ganske lille havn, hvor der er 3,5 m dybt. Kun ganske sm6 skibe kan komme ind der. Til sammenligning er havnen i Grenaa l2 m dyb. Karakteristisk for fiskeriet fra Strandby Havn er, at der er tale om dagsfiskeri. Fiskerne sejler ud ved solopgang og hjem ved solnedgang kun en time fra havnen. Det betyder, at de altid har friske fisk. Af en eller anden grund, var der noget galt her, og det har de aldrig oplevet, hverken fsr eller siden. N6r der fiskes og losses hver dag, kan fiskene ikke ni at blive gammel. Udviklingen af gasser krever, at fiskene er giet i forr6dnelse. Det tager vel nogen tid. De samarbejder ogsi med bAde, der er ude i 10 - 12 dage, uden at det sker. Det har ingen betydning i forhold til den instruktion, pumpemanden har ffiet, om der er tale om dagsfiskeri eller fiskeri, hvor kutterne har vrret ude langere. Pumpemandens opgave er at sette vand pi pumpeanleggene, og udlevere slangerne til fiskerne, som forer slangeme i lastrummet. Nir lasten fra alle b6de er oplodset, skal pumpemanden gare anlr,gget rent, si det er klar til at blive brugt igen. Pumpemandens opgave er kun pi kajen, og det er det, han er instrueret i at udfsre. Det er ikke svrert at lere at betjene anlegget. Det, der foreg6r om bord, er udelukkende fiskernes ansvar. De har i mange ir haft aftaler om ksb af industrifisk fra den i sagen omhandlede kutter. Der havde aldrig tidligere veret problemer med den kutter. ogs6 dagen fsr havde de ksbt fisk fra kutteren. Det var bedste kvalitet, som var ksrt til anvendelse som minkfoder. Efter ulykken blev b6den plomberet af politi/beredskab. Da den var frigivet, Part A ApS skulle biden tsmmes. er et af de fi firmaer i Danmark, der er uddannet til og har ret til at udfsre den type arbejde. Han STD06l{46-50 l-ST0t-Kl9l-T3-L0l_Mm_D3 t Side 5/11 deltog selv i oprydningen og var nede i lasten. De var 4 mand. De var ifsrt fuldt iltudstyr, masker og iltflasker, havde reserveflasker med, havde sele pi og en kran havde fat i ham. Det er et stort arrangement, men det er det, man gor, nhr en last er afvist. P6 ulykkestidspunktet havde kutteren fisket sild og brisling. I forbindelse med tomningen af lastrummet fandt de noget foruroligende i form af en del tobis i lastrummet. Tobis har kutteren ikke fisket i en mined. Det vil sige, at der mi have veret manglende rengoring, og der har muligvis ligget en bunke fisk et sted, og i det ojeblik, man spuler hul pA en gammel fisk, kan gasserne komme. Det er deres formodning, at det er s6dan, at ulykken er sket. De mitte pille hele lasten ned. Alt var sort af svovlbrinte. Han kan ikke eksakt huske, hvad han drsftede med arbejdstilsynet. Tilbagemeldingen pi strakspibuddet blev, at ogsi pumpemanden blev forsynet med H2S miler. H2S milerens funktion er at mile koncentrationen af svovlbrinte. Er det pumpemanden, der har den pi, miler den koncentrationen af svovlbrinte oppe pA kajen. Der findes jo ingen koncentration, fordi det er ude i det fri. Det giver kun mening at have en H2S miler p6, hvis man skal vere i lastrummet. En alarm ville derfor ikke have haft nogen betydning, s6Part 1 fremt havde haft den pi pi ulykkestidspunktet. Alarmen ville forst vere aktiveret, efter han var hoppet ned i lastrummet. Si galt som det var den dag, havde det nok allerede vreret for sent. Fiskene var uegnet til noget som helst og blev ksrt p5 Kommunekemi. Et indedrretsvrern ville ikke have hjulpet noget. Man skal jo have ilt, si det er fuldt udstyr. Man skal ve* re uddannet rogdykker for at bruge det. Det er kun dem selv i , der uddannet til det. Det er rigtigt, at han ikke har msdt Part 1 for i dag, men de har talt Part 1 sammen i telefonen om, hvomir skulle komme pi arbejde, som Part 1 har forklaret. Det er rigtigt, at det er hans son, P1 , der havde Part 1 etableret kontakten til Han har ikke selv instrueret Part 1 i arbejdets udfsrelse. Det gar folkene pi kajen. Efter ulykken er der H2S milere til ridighed ogsi for pumpemanden, som skal have den p
11. Efter ulykken er der fra skibstilsynet stillet krav om, at alle skibe med fiskelicens nr. 99 skal have H2S milere om bord. Det var der ikke et krav om inden ulykken. selvom det ikke giver mening, at pumpemanden pi kajen skal have en H2s miler, valgte virksomheden at efterkomme arbejdstilsynets holdning til det. I den konkrete kutter var der 2 mtil bunden af lastrummet. I det ojeblik, man springer ud, lander man pi bunden. Derfor tror han ikke, at en H2S m6ler ville have reddet nogen den dag. Der er en lige trappe ned, men det tager 3 sekunder at rende til bunden af kutteren. Trappetrinene er inde i veggen. Han kan ikke svare pi, hvordan H2S mileren ville have givet udslag, hvis Part 1 havde haft den pi og var giet ned ad trappen den dag. Man m6 gA ud fra, at den ville have givet udslag. Part 1 og P2 har instrueret Det er de kompetente til. P1 startede med at fiske som l6-6rig og har vreret p6 kajen nu i l5 6r. Han er ogs& uddannet lastmand og rogdykker og alt muligt andet. P2 har veret P1 sTDff I 146-50 I -ST0 I -K I 9t-Tt -L0 I -Mm-\D3 I * = Part A ApS Side 6/11 i virksomheden i 20 ar og passer kajerne rundt omkring, hvor han ogsi kommer med sin lastbil. P2 er deres oje udadtil. Han kommer frem til de smi havne som Strandby og ser, at alting er, som det skal vrre. Har manden pi kajen noget, han skal have hjrelp til, stir P2 for det. Virksomhed har forklaret, at han i august 2014 var ansat ved , hvilket han ikke lrengere er. Han er uddannet mekaniker og havde i august 2014 arbejdet pi verkstedet som mekaniker i 6 ir pi Virksomhedens verksted. Han ksrte ogsi lidt aflsser en gang imellem, og det var derfor, at han var pA havnen i Strandby pA ulykkestidspunktet den
12. august 2014.Han skulle hente fisk. Mens han ventede p&, at biden kom ind, talte han lidt med Part 1 . Da biden kom, gik de i gang med at pumpe. Han satte sig ind i lastbilen. Han vil ansl6, at det plejer at tage 15 - 20 minutter at losse. V2 Pludselig kom Part 1 lobende hen til ham, fl8ede dsren op og sagde, at Part 1 de var nsdt til at skulle gore noget. stod med sin telefon i hinden og havde vist veret i kontakt med alarmcentralen. Han gik ud af lastbilen og Part 1 gik efter Part 1 sagde, at de var nsdt til at skulle ombord p& b6den, fordi der li 2 mand nede i lasten. Han gik hen og kiggede ned i lasten, hvor han tydeligt kunne se, at der lh2 regnfrakker. De li helt nede i fiskene, s6 kun lige ryggen stak op. Han er af Virksomheden blevet "preget om", at han ikke mitte n&rrne sig sfldan nogle ting, og at det ikke var deres opgave. Virksomheden havde ogs6 nogle tanke p& Hirtshals Havn, som nogle gange skulle renses, og han vidste, at han ikke skulle derind, uden at der var noget sikkerhed. Han kunne ikke se, om de var dsde eller i livsfare, men det var tydeligt, at der var noget galt, fordi han ikke kunne se deres ansigter. ribte, at de var nsdt til at gare noget. Han sagde til Part 1 , at de altsi ikke skulle derned, og inden han nresten niede at ffi det sagt, var Part 1 hoppet ned i lasten. Han tog ikke trappen, han hoppede. Part 1 fik fat i den ene, som han fik vendt om, og han kunne hore, at den pigreldende bare rallede. Han kunne se, at Part 1 blev mere og mere slap og til sidst mistede bevidstheden. Det gik faktisk rimelig hurtigl. Lige i situationen kravlede han selv 3 skridt ned ad trappen, hvor det lykkedes ham at fa fat i kraven pi Part 1's t-shirt for at prove at rykke Part 1 op, men derved blev hans t-shirt rykket i stykker. Han trenkte si, at han selv mitte op. Han fik ogs6 ringet til alarmcentralen, men de var p5 vej. Han kunne hsre dem ude i det fieme. De ksrte fsrst forkert, s6 han m6tte lsbe efter dem. Han blev selv trukket vrek fra kutteren, blev lagt i en ambulance og fik ilt, fordi han sagde, at han havde vreret i nrerheden af det. Han niede ikke selv at fole sig pflvirket, da han forsogte at trekke Part 1 op, men han tenkte, at der skulle han ikke ned. Part 1 Som chauffsr havde han ikke nogen opgaver med losningen, og chaufforerne imellem var klar over, at de ikke havde noget at gare pa p6 bidene. Det var nok ogsi lige sa meget hans mavefornemmelse, som sagde ham, at der var noget galt. Det faldt ham ind, at der kunne vere noget med gas eller ilt_ sTDffi I 1t6-SO I -ST0 I -K I 94-T3-Lo I -Mm-\D3 I Side 7/11 mangel, fordi Virksomheden havde nogle tanke med fiskeolie og sidan noget, og han vidste derfra, at man ikke skulle gi ind, medmindre sikkerheden var i orden. Han har ikke vreret fisker, men det er noget, de er blevet fortalt flere gange pi Virksomheden . Det var i forbindelse med arbejdet med rengoring af tanke p5 Hirtshals Havn, han var instrueret om, at man skulle vrere sikker Part 1 p5, at der var frisk luft til stede. Han kan ikke precis huske, om sagde, at der 16 2 mand i lasten, men han sagde, at de var nsdt til at skulle derhen. Parternes synspunkter Parterne har i det vresentlige procederet i overenstemmelse med p6standsdo- kumenterne. Sagsogeren har til ststte for den nedlagte pistand gjort greldende at: sagsoger hos sagsogte var ansat til at rengare og klargore pumpeudstyret pi kajen samt betjene pumpen under losning p& Strandby havn, at: sagsoger kun havde veret ansat hos sagsogte i kort tid forinden arbejdsulykken, at: sagsoger var alene om at betjene pumpen pi kajen pA skadestidspunktet, og der dermed ikke blev fort tilsyn i form af frsisk tilstedevrerelse af indehaveren eller representanter for denne, at: sagsoger i forbindelse med sit arbejde den
13. august 2014 phdrog sig en alvorlig personskade i form af anoksisk hjemeskade, der har medfsrt, at sagssger lider af taleforstyrrelser, spiseproblemer, ataksi og epilepsi. Han har behov for hjrelp til daglige aktiviteter, da funktionsevnen i venstre side afkroppen er kraftigt nedsat. at: Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt arbejdsulykken som en arbejdsskade og udbetalt godtgorelse for et forelsbigt sikkert varigt m6n pi 30 oh samt erstatning for ksrselsudgifter til Neurohospitalet, at: der af Arbejdstilsynets besogsrapport fremgAr, at der ikke var udstyr pi arbejdspladsen, for eksempel luftforsynet indedretsvarn til brug for adgang til lastrum under losning, at: sagsogtes holdning er, at sagsoger kun skulle arbejde pi kajen, og afden grund ikke havde instrueret sagsoger i eller oplyst sagsoger om de risici, der kunne forekomme i lastrummet under losning, at: Arbejdstilsynet pi trods heraf pibod sagsogte et strakspibud til at sikre, at faren for kvrelning var effektivt forebygget, at: sagsogte har efterkommet strakspibuddet ved, at alle ansatte berer H2S milere og er blevet gjort opmrerksomme p6, at de ikke m6 96 i lasten, at: sagsogte burde have gjort foranstaltninger for at undg6 en s6dan skade i forhold til sagsoger, at: sagsogte ved instruktion af sagsoger og forsyning med m6ler i forhold til udvikling af giftige dampe samt adgang til Andedrretsvern kunne have forhindret ulykken og dermed sagsogers personskade, at: sagsoger kun havde veret ansat i kort tid, hvorfor sagsogte skulle have sorget for, at sagsoger havde modtaget instruktion om, at der kunne sTD06 I 116-50 I -Sm I -K I 9{-T3_L0 I _Mm-\D3 I Side 8/11 udvikles giftige dampe pi fiskekuttere, eller hvordan han skulle forholde sig i den givne situation, at: sagsogte dermed ikke har opfuldt sin direkte forpligtigelse til at sikre arbejdspladsen, at: der ifaldes erstatningsansvar, hvis arbejdsgiver ikke har udvist den nodvendige agtpigivenhed, og hvor kravene hertil skerpes, nir der er tale om erhvervsmressig virksomhed, at: arbejdet ikke var planlagt sikkerhedsmessigt fuldt forsvarligt, da sagsoger ikke var blevet informeret om risiciene i lasten ved losning eller havde adgang til luftforsynet indedretsvern, at: sagsogte har en vidtgiende pligt til at sikre sine ansatte, herunder sagsoger, mod risici for skader ved arbejdet, og at sagsoger skal ifalde ansvar, selv om mere specifikke forskrifter ikke er blevet overtridt, at: sagsogte derfor er erstatningsansvarlig for sagsogers personskade, at: sagsogte grundet erstatningsansvaret skal betale godtgorelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til sagsoger samt betale differencekrav, nir erhvervsevnetab gores endeligt op, at: der ikke foreligger egen skyld eller accept afrisiko fra sagsoger, da denne netop var uvidende om de risici, der kan forekomme i lasten i form af udviklingen af giftige gasser ved losning af industrifisk." Sagsogte har til ststte for den nedlagte pistand gjort greldende: at sagsogte ikke har handlet ansvarspidragende i forbindelse med sagsogers tilskadekomst. Siledes var sagsoger alene ansat til at betjene en pumpe fra kajkanten og havde intet at gore nede p& de fiskekuttere, hvis lastrum skulle tsmmes for fisk. Sagsoger var instrueret herom. Sagsogers opgave med at betjene pumpen er for denne type fiskeri en simpel og ufarlig opgave, som ikke forudsretter serlige egenskaber i form af uddannelse. Arbejdsopgaven kan udfsres p& baggrund af en enkel instruktion og fordrer ikke noget tilsyn. Det gores greldende at pibuddet fra Arbejdstilsynet er uden betydning for sagen, bade fordi sagsoger ikke havde noget at gare pa skibssiden, men ogsi fordi den H25 miler som sagsogte efterfolgende har forsynet pumpemanden med ikke ville have gjort nogen forskel i sagen. Der er med andre ord ikke irsagssammenheng mellem p6bud og ulykken. Det gores geldende at sagsogers handling ikke er noget sagsogte kunne have forhindret ved instruktion og at der er tale om en i forhold til sagsogte abnorm handling. Til ststte for den subsidiere pistand, gores det greldende at sagsoger har udvist erstatningsrelevant egen skyld, al den stund at sagsoger inde, sagsoge. begav sig ned i lastrummet pi kutteren, visuelt kunnokonstatere at de to sTD$ IJ16-S0l-ST0t-K t9{_Tf_LOt -Mm-\Dt I Side 9/11 hskere 16livlsse i lastrummet og at derfor mitte vrere forbundet med stor fare at begive sig ned i lastrummet." Rettens begrundelse og afgorelse Ved sagens afgorelse legges det til grund, at Part 1 den
14. august 2014 Part A ApS var ansat hos , og at han i den anledning arbejdede pi havnen i Strandby. Hans opgave var pi kajen at betjene den pumpe, Kutteren der skulle anvendes til oplosning af fangsten fra . Part A ApS Lasten var ksbt af , og det var aftalt, at fiskerne ombord selv skulle sti for den del af arbejdet, der skulle foregi om bord, og Virksomheden at der den dag var representeret ved V2 , skulle forest& transporten pA land. Part 1 pi var daverende tidspunkt 24 ir, havde en uddannelsesaftale med Danish Crown, og som bijob havde han Part A ApS i 4 uger inden ulykken arbejdet som pumpemand for Parterne er enige om, at retten ved sagens afgorelse kan legge til grund, at Part 1 ikke havde modtaget anden instruktion end den, der var nsdven- dig for betjening af pumpen pi land. Arbejdsfunktionen skulle foregi pi land, og pumpen havde en slange, som Part 1 skulle aflevere til fiskerne ombord, siledes at de derfra kunne medvirke til, at lasten blev suget op i lastbilen. Det legges til grund, at Part 1 ikke havde et forudgiende kendskab til hverken arbejdet med pumpen, losningsopgaver eller det almene arbejdsmiljo i en havn. kom til skade, da han sprang ned i lasten pi fiskekutteren i den hensigt at komme de nsdstedte hskere til undsretning. Det legges til grund, at skaden skyldes forgiftning med svovlbrinte og ammoniak, som medfsrte iltmangel til hjernen. Ulykken er af Arbejdsskadestyrelsen godkendt som en arbejdsskade. Part 1 Part A ApS Arbejdstilsynet meddelte et strakspibud efter Part A ApS ulykken, jf. bilag
15. Det fremgir, at efterkom pibuddet ved at pibyde manden pA kajen at bere en H2S miler og "igen" gjort opmrerksom p6, at vedkommende ikke mA gi i lasten. Part 1 har forklaret, at han ikke havde f6et at vide, at han ikke mitte gi ombord. Retten legger efter parternes frelles oplysning om, at Part 1 alene er instrueret i betjening af pumpen til grund, at Part 1 ikke er instrueret om, hvilke farer, der kunne vere forbundet med at frrdes pi kutteren. Det kan ikke efter bevisfsrelsen lrgges til grund, at han var blevet piPart 1 lagt ikke at gi ombord pi baden. Da den arbejdsopgave, skulle udfsre pi kajen, havde sammenhreng med fiskernes arbejde pi baden, derved at slangen skulle overfsres til biden, finder retten ikke at kunne udelukke, at der under arbejdets udfsrelse ville kurure opsti en situation, hvor det Part 1 for en pumpemand, herunder ville forekomme naturligt at 96 STDO6 l4S-SO I -ST0l -K I 9+T3-ti I -Mm-\Dl I Side 10/11 ombord pi kutteren i forbindelse med udfsrelsen af arbejdet med pumpen, herunder hvis fiskerne pA kutteren udtalte, at der var problemer med pumpen. Retten finder, at det er piregneligt for en arbejdsgiver. Det pihviler arbejdsgiveren at instruere arbejdstageren siledes, at arbejdet kan udfsres sikkerhedsmessigt og sundhedsmessigt forsvarligt. Retten finder, at denne instruktionsforpligtelse rakker videre end til den helt konkrete arbejdsopgave med betjening af pumpen pi kajsiden. Retten finder, at det Part A ApS pahviler ogs& mere generelt at instruere Part 1 om de risici, der kunne vere forbundet med at gf; ombord i kutterene. Dette gelder ogs6, selvom direktsr Vidne 1 har forklaret, at der var tale om fiskeri pi daglig basis i havnen i Strandby, og at han aldrig tidligere havde oplevet, at der var gamle fisk i lasten med den virkning, at der ville kunne udvikles gasser og opsti fare for mennesker. Det bemrerkes herved, at Part A ApS var en erfaren virksomhed, der sad inde bide med uddannelse og udstyr og s6ledes var bekendt med, at der skulle en serlig uddannelse til, hvis man skulle vrre beskeftiget som lastoptager. Da Part 1 ikke har fEet en s6dan instruktion, finder retten, at Part A ApS har handlet ansvarsp6dragende og derfor som udgangs- punkt er erstatningsansvarlig for folgeme af arbejdsulykken. Det bemrerkes herved ogsA, at Arbejdstilsynets strakspibud efter sit indhold tjener det formil at ogsi pumpemanden f6r kendskab til den eksisterende kvelningsrisiko, og at udleveringen af en H2S miler ogsi til pumpemanden er med til at skrerpe dennes agtp&givenhed ved ophold pi havneomridet. Sporgsm&let er herefter, om erstatningen skal nedsettes eller bortfalde, fordi Part 1 har udvist egen skyld. Ved vurderingen heraf lregges det til Part 1 grund, at var klar over, at der var opst6et en alvorlig nsdsituation for en fisker i lasten, idet den anden fisker, P3 , der stod pi drekket bad Part 1 skaffe hjelp. Part 1 var bekendt med, at ogsi den anden fisker var i fare, da han kom tilbage til kutteren efter at have kontaktet V2 vedrsrende rekvirering af hjrelp. Part 1 har forklaret, at han kun lidt husker, hvad der skete herefter. V2 har forklaret, at han stod sammen med Part 1 pi kajen og i lasten kunne se 2 regnfrakker, idet kun ryggen af de 2 personer var synlig, og at de 16 med ansigtet nedad. V2 har forklaret, at han sagPart 1 de til , at de ikke skulle derned, og at Part 1 var hoppet derned, inden han nresten blev ferdig med srtningen. V2 har ogs6 forklaret, at han pi davrrende tidspunkt havde vreret ansat i Virksomheden i 6 ilr, og at han af sin arbejdsgiver i forbindelse med rengoring af tanke pi Hirtshals havn var instrueret om, at man ikke skulle gi ind, fsr man var sikker pi, at der var ilt, og at hans mavefornemmelse derfor sagde ham, at der Part 1 , der ikke havde en var noget helt galt i lastrummet pi kutteren. sidan viden eller erfaring med arbejdsomradet, har forklaret, at han ikke havde hort om, at der kunne udvikles gasser i kutterens lastrum, og at han sTmlM-sot -sn)l-K t,)t-Tl-L0t-Mm-D3 I Side 11/11 ikke tenkte over, hvad der kunne vere giet galt for f,rskeme, fsr han hoppede i med henblik p& at komme dem til undsetning. Det m6 derfor lregges til grund, at Part 1 ikke havde det samme vurdeV2 ringsgrundlag som i relation til at bedsmme farligheden af Part 1's situationen. Herefter, og da manglende grundlag for at bedsmPart A ApS me sin handlings farlighed ogsi skal ses i lyset af, at har tilsidesat sin instruktionsforpligtelse, finder retten ud fra en samlet bedsmmelse af sagens oplysninger ikke grundlag for at statuere, at erstatninPart 1 gen skal nedsrettes eller bortfalde som folge af egen skyld hos Parterne er enige om den belsbsmessige opgorelse af der herefter tages til folge, som nedenfor anfsrt. Part 1 Part 1's pistand, har fri proces uden retshjrelpsdrekning. Under hensyn til sagens udfald og de nedlagte p&stande, skal Part A ApS betale sagens omkostninger til statskassen med 58.420 kr. Heraf udgor udgiften til advokatbistand 54.000 kr. , der indeholder moms, og 4.420 kr. udgor retsafgift og berammelsesafgift. Thi kendes for ret: Part A ApS tilpligtes at anerkende at vrere erstatningsansvarlig for den skade Part 1 p6drog sig den
16. august 2014 og skal Part 1 inden 74 dage til betale 355.433,96 kr. med rente af 234.014,91 kr. fra
17. juli 2016 til betaling sker, og af 121.419,05 kr. fra den
18. juni 2017 til betaling sker efter erstatningsansvarslovens $
19. Part A ApS Inden 14 dage skal med 58.420 kr. til statskassen. betale sagens omkostninger Dommer s]mrrs-sol-sT0t,K l9t-Tt-L0l-MutDl I