← Danmark

ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000577 HistoriskDokument

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 11. juli 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Jan Uffe Rasmussen, Ole Græsbø

§ 70.” Af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr.

L 32 af

  1. oktober 2017 fremgår blandt andet: ”2.
  2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning Det er et grundlæggende princip, at den dømte i en straffesag skal betale sagens omkostninger. Domfældtes omkostningsansvar kan dog begrænses efter forskellige bestemmelser, herunder retsplejelovens § 1008, stk. 4,
  3. pkt., om sagsomkostninger, der står i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår. Denne bestemmelse anvendes i praksis ikke alene med den begrundelse, at domfældte som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf. Domstolene bør imidlertid have et større skøn til at vurdere, om det i en konkret straffesag er rimeligt, at en person, der som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sagens omkostninger. Det foreslås på denne baggrund at ændre retsplejelovens § 1008, stk. 4,
  4. pkt., således at det fastslås, at begrænsning af domfældtes omkostningsansvar som følge af ansvarets åbenbare misforhold til domfældtes skyld og vilkår kan ske bl.a., når domfældte som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf. Med forslaget fastslås det, at domstolene efter et konkret skøn kan begrænse omkostningsansvaret for en domfældt, der som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, når ansvaret ellers ville komme til at stå i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår. Det vil stadig være udgangspunktet, at personer, der som følge af deres psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sagens omkostninger. Domstolene vil imidlertid efter en konkret vurdering kunne begrænse omkostningsansvaret for sådanne personer.” Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår af lovforslaget blandt andet: ”Det foreslås at ændre retsplejelovens § 1008, stk. 4,
  5. pkt., således at det fastslås, at begrænsning af domfældtes omkostningsansvar som følge af ansvarets åbenbare misforhold til domfældtes skyld og vilkår kan ske bl.a., når domfældte er omfattet af straffelovens § 16 eller § 69 og idømmes foranstaltning efter straffelovens §

§ 70

. -4- Forslaget omfatter personer, der er omfattet af straffelovens § 16 eller § 69 og idømmes foranstaltninger efter straffelovens §

§ 70

. Dette gælder, både når den pågældende frifindes for straf i medfør af straffelovens § 16 om utilregnelighed, men idømmes foranstaltninger efter §

§ 70

, og når den pågældende idømmes foranstaltninger i medfør af § 69 om mangelfuld udvikling eller forstyrrelse af de psykiske funktioner i øvrigt, jf. § 68. Det gælder endvidere, når den pågældende idømmes foranstaltninger i medfør af § 73 om efterfølgende utilregnelighed eller forstyrrelse af de psykiske funktioner i øvrigt, jf. §

jf. § 69, jf. § 68 (uanset om retten i medfør af § 73 samtidig har idømt straf eller har bestemt, at straffen skal bortfalde). … Med forslaget fastslås det, at domstolene efter et konkret skøn i medfør af retsplejelovens § 1008, stk. 4,

  1. pkt., kan begrænse omkostningsansvaret for en domfældt, der som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, når ansvaret ellers ville komme til at stå i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår. Det vil stadig være udgangspunktet, at personer, der som følge af deres psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sagens omkostninger. Domstolene vil imidlertid efter en konkret vurdering kunne begrænse omkostningsansvaret for sådanne personer. Der kan i den forbindelse lægges vægt på alle omstændigheder i sagen, herunder graden af domfældtes psykiske afvigelse, karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, sagsomkostningernes størrelse og domfældtes betalingsevne.” Efter votering afsagdes kendelse: Ved Københavns Byrets dom af
  2. juni 2018 blev Tiltalte fundet skyldig i 3 overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer (besiddelse af hash og kokain, til dels med henblik på videreoverdragelse), 1 overtrædelse af knivloven (besiddelse af springkniv på offentligt tilgængeligt sted uden politiets tilladelse), 2 overtrædelser af straffelovens § 119 (trusler over for henholdsvis politibetjent og buschauffør), 1 overtrædelse af straffelovens § 121 (fornærmelig tiltale over for politibetjent) og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen (forstyrrelse af den offentlige orden ved at have indladt sig i slagsmål med ukendte personer). -5- Tiltalte blev ved dommen frifundet for straf, jf. straffelovens § 16, men i medfør af straffelovens § 68 idømt en foranstaltning, hvorefter han skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Der fastsattes ingen længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk.
  3. Han blev endvidere pålagt at betale sagens omkostninger, herunder 13.200 kr. med tillæg af moms i salær til den for ham beskikkede forsvarer, advokat Jane Ranum. Henset til karakteren af den begåede kriminalitet, Tiltaltes psykiske afvigelse på gerningstidspunkterne, hans betalingsevne samt det forhold, at fem af de under sagen påkendte otte forhold omfattes af straffelovens § 89, finder landsretten efter en samlet vurdering, at statskassen skal betale halvdelen af forsvarersalæret, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 4,
  4. pkt. Landsretten stadfæster herefter byrettens omkostningsbestemmelse med den ændring, at statskassen skal betale halvdelen af forsvarersalæret. Thi bestemmes: Byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes med den ændring, at statskassen endeligt skal afholde 6.600 kr. + moms af salæret til den for forsvarer, advokat Jane Ranum. Sagen sluttet. Retten hævet. Tiltalte beskikkede

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.