10 mdr. fængsel for bl.a. at have klippet/skåret bremseslanger over på bil Dom afsagt:
(8)afsagt med følgende begrundelse: ” Vedrørende sagens forhold 1: Det må på baggrund af videooptagelserne omkring forurettedes ejendom, lægges til grund, at en [personbil] med stjerneformet fælge og registreringsnummer (…) den
- december 2022 i tidsrummet omkring gerningstidspunktet, standsede ved en rundkørsel lige syd for forurettedes ejendom. Det må også lægges til grund, at en person iført maskering, kasket og jakke med reflekser på skuldrene samt en genstand i venstre hånd kort efter gik i retning af forurettedes ejendom og hen til forurettedes bil, hvorefter han udøvede hærværk imod bilen ved at klippe eller skære bremseslangerne over med den følge, at forurettede næste dag ikke kunne bremse bilen og påkørte en hæk. Det fremgår, at politiet den
- januar 2023 ransagede tiltaltes ejendom og i garagen fandt en [personbil] med registreringsnummer (…). Det fremgår også, at politiet fandt en jakke med reflekser, en kasket, en hue og et halsslør, svarende til den beklædning som ovennævnte person var iført. Retten finder det bevist, at tiltalte den
- december 2022 klippede eller skar bremseslangerne over på forurettedes bil, hvorved bilens bremsesystem blev deaktiveret, og at han ved grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde har forvoldt nærliggende fare for forurettede, da hun benyttede bilen og kørte fra ejendommen uden at kunne bremse, hvorved hun påkørte en hæk. Tiltalte er derfor skyldig i sagens forhold
- Vedrørende sagens forhold 2: Det må på baggrund af videooptagelserne fra nabogrunden lægges til grund, at et køretøj med en profil, svarende til køretøjet i forhold 1, den
- marts 2022 omkring kl. 02.20 standsede i nærheden af forurettedes ejendom, hvorefter en person forlod bilen og gik i retning mod ejendommen. På baggrund af erklæringen fra [person], Virksomhed ApS af
- marts 2022 med billede dokumentation kan retten også lægge til grund, at det dagen efter kunne konstateres, at en person havde skåret eller klippet højre forreste bremseslange over med en kniv eller et stykke værktøj, og at vedkommende herefter havde skåret eller klippet ledningerne til de bagerste elektroniske kalibre over. Under hensyn til, at tiltalte ejer en bil svarende til den bil, som politiet fandt på hans ejendom i forbindelse med ransagningen, og at han i øvrigt som anført i sagens øvrige forhold i en meget lang periode forfulgte forurettede, finder retten det bevist, at han ved sine handlinger af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde forsøgte at forvolde nærliggende fare for forurettedes eller andres liv, og at han er skyldig i sagens forhold
- Vedrørende sagens forhold 7: Det er på baggrund af bl.a. de fund, som ved ransagningen blev gjort i tiltaltes computer og oplysningerne fra hans bankkonti om, at han den
- november 2022 betalte en annonce i GulogGratis.dk, bevist, at tiltalte indrykkede en sex-annonce i GulogGratis.dk under anvendelse af et billede af forurettede med navn, privatadresse og telefonnummer samt et pornografisk billede af en ukendt person, og at annoncen fremstod sådan, at forurettede tilbød seksuelle ydelser. Retten finder, at tiltalte ved at oprette annoncen og videregive billeder vedrørende hendes private forhold med en tekst og et pornografisk billede, der helt åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, uberettiget, utilbørligt og under skærpende omstændigheder krænkede hendes blufærdighed, og at han er skyldig i sagens forhold
- +
- Vedrørende sagens forhold 8: Det må på baggrund af forurettedes forklaring sammenholdt med de breve og beskeder, som blev fundet ved ransagning af tiltaltes computer, lægges til grund, at tiltalte siden 2019, bl.a. under en falsk profil ved Navn 1, vedholdende skrev breve og beskeder med et krænkende indhold til forurettede. På den baggrund, og når der i øvrigt også henses til de forbrydelser, som tiltalte begik mod forurettede, er det bevist, at han i tiden fra den
- december 2019 til den
- december 2022 systematisk kontaktede, forfulgte og chikanerede hende, og at han er skyldig i stalking som anført i sagens forhold
- Straffen blev fastsat til ubetinget fængsel i 10 måneder. Retten lagde særligt vægt på, at tiltalte over en lang periode har begået krænkende forbrydelser mod forurettede, som han ikke på noget tidspunkt har haft en relation til. Under hensyn til forbrydelsernes karakter blev straffen ikke gjort hverken helt eller delvist betinget. Kvinden blev tilkendt erstatning for bl.a. tingsskade samt tortgodtgørelse på i alt 139.228,91 kr. De andre erstatningskrav kunne ikke bedømmes under denne sag. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Herning den
- september 2025.