Højesteret stadfæster byrettens afgørelse, således at indkærede A/S skal anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade som kærende pådrog sig u

Om arbejdsgivers erstatningsansvar for arbejdsskade Arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for arbejdsulykke i forbindelse med livbådsøvelse på boreplatform Sag BS-62638/2024-HJR Kendelse afsagt den

1. september 2025 Kærende, tidligere Indkærede mod Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S Kærende, tidligere Indkærede arbejdede i 2016 som konstruktionschef i Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S på Boreplatform i Nordsøen. Den
2. august 2016 deltog han i en livbådsøvelse med et såkaldt live launch, hvor livbåden blev søsat fra boreplatformen ved et frit fald på ca. 45 meter, før den ramte havoverfladen med forenden først. Baggrunden for livbådsøvelsen var, at Arbejdstilsynet havde påtalt, at der ikke var sket sejlads med livbådene siden
3. Under det frie fald sad Kærende, tidligere Indkærede i kaptajnsædet, der som det eneste sæde vendte i faldretningen, dvs. med front mod havet. De tre øvrige besætningsmedlemmer, der deltog i øvelsen, sad i bagudvendte sæder, dvs. med ryggen mod havet. Efter øvelsen fik Kærende, tidligere Indkærede nakkesmerter og blev efterfølgende sygemeldt. Ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. Kærende, tidligere Indkærede anlagde sag mod sin arbejdsgiver (nu Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S) med krav om erstatning efter erstatningsansvarsloven for tab mv. ud over den erstatning, han var berettiget til efter arbejdsskadesikringsloven. Spørgsmålet om Indkærede A/S', tidligere Kærende A/S erstatningsansvar for ulykken var udskilt til særskilt behandling. Højesteret udtalte, at udgangspunktet for bedømmelsen af arbejdsgiverens ansvar i anledning af erstatningskrav efter erstatningsansvarsloven er den almindelige culparegel. Culpabedømmelsen skal foretages i lyset af de forpligtelser, som arbejdsgiveren har efter arbejdsmiljølovgivningen. Ved vurderingen af de krav, der kan stilles til arbejdsgiverens agtpågivenhed, må der lægges vægt på bl.a. handlingens farlighed, handlingens skadeevne og muligheden for at undgå skade. Kærendes, tidligere Indkærede skade opstod i forbindelse med, at livbåden ramte vandet efter et frit fald på 45 meter. Højesteret fastslog, at søsætningen af båden med et frit fald fra en sådan højde indebar fare for personskade. Der var tale om en øvelse og ikke en aktuel nødsituation, og efter oplysningerne i sagen lagde Højesteret til grund, at det ikke var nødvendigt for at teste livbådens sødygtighed at gennemføre øvelsen ved at søsætte båden ved et frit fald fra boreplatformen. Det var heller ikke nødvendigt, at Kærende, tidligere Indkærede sad i det fremadvendte kaptajnsæde under det frie fald, idet han efter det oplyste kunne være placeret i et af de bagudvendte sæder som de andre besætningsmedlemmer, der ikke kom til skade under øvelsen. Under disse omstændigheder fastslog Højesteret, at Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S ikke havde identificeret, vurderet og nedbragt de sikkerhedsmæssige risici så meget, som det var rimeligt praktisk muligt. Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S havde derfor handlet ansvarspådragende og var således erstatningsansvarlig for Kærendes, tidligere Indkærede skade. Landsretten var kommet til det modsatte resultat.