ECLI:DK:HJR:2025:SS0000000552 Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om overtrædelse af straffelovens § 144, modtagelse af bestikkelse

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den

1. oktober 2025 Sag 31/2025 (
2. afdeling) Den militære anklagemyndighed mod Tiltalte (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den
3. maj 2021 (SS 3-29698/2020) og af Østre Landsrets
4. afdeling den
5. november 2024 (S-1911-21). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Lars Hjortnæs, Jens Kruse Mikkelsen og Rikke Foersom. Påstande Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse. Den militære anklagemyndighed har påstået stadfæstelse. Anbringender Tiltalte har anført navnlig, at Højesteret kan tage stilling til, om straffelovens § 144 er anvendt rigtigt. Højesteret kan endvidere tage stilling til, om landsretten har anvendt forsætsbegrebet rigtigt, og om de faktiske omstændigheder, som er lagt til grund af landsret-ten, medfører, at der foreligger forsæt. - 2 Landsretten har ved at tiltræde de grunde, der er anført af byretten, anvendt loven urigtigt, og det kan ikke efter byrettens bevisresultat lægges til grund, at han har haft det fornødne forsæt. Efter byrettens begrundelse er det ikke klart, om middagen alene var forvaltningsretligt uberettiget, eller om den også var strafferetligt uberettiget. Byretten anfører, at middagen var langt over det berettigede, men det kvalificeres ikke yderligere. Der er sket domfældelse for modtagelse af en middag med en værdi af mindst 2.500 kr., men der er ikke ført bevis for prisen på en sædvanlig middag betalt af en leverandør, og der er således ikke noget at sammenholde gavens værdi med. Der kan derfor ikke foretages en vurdering af, om prisen for en sædvanlig middag er overskredet i så væsentlig grad, at der er tale om en overtrædelse af straffeloven. Byrettens begrundelse må forstås sådan, at han har haft forsæt til at overtræde de vejlednin-ger, der var udstedt af ansættelsesmyndigheden. Der er ikke anført grunde til støtte for, at han tillige skulle have haft forsæt til at overtræde straffelovens bestemmelse om bestikkelse. By-retten og landsretten burde som det mindste have forholdt sig til, om der efter bevisførelsen var grund til at antage, at han ikke blot havde indset muligheden for, at handlingen indebar noget strafbart, men også at han – med den mulighed for øje – havde udført den pågældende handling. Efter byrettens bevisbedømmelse, som landsretten har tiltrådt, er der dermed alene forsæt til, at middagen var forvaltningsretligt uberettiget. Den militære anklagemyndighed har anført navnlig, at byretten og landsretten hverken i relation til Tiltaltes forsæt eller i øvrigt har anvendt straffelovens § 144 forkert. Landsrettens afgørelse beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder og beviser. Denne bevisvurdering kan ikke prøves af Højesteret. Landsretten har ved den samlede bevisvurdering lagt til grund, at middagen havde karakter af en gave eller anden fordel, og at der var sammenhæng mellem gaven og Tiltaltes stilling i forsvaret. Landsretten har endvidere lagt til grund, at Tiltalte - 3 må have indset eller i hvert fald anset det for overvejende sandsynligt, at prisen for middagen var over det niveau, som han berettiget måtte modtage, og at den modtagne gave var uberettiget på baggrund af prisen på ikke under 2.500 kr. Endelig har landsretten lagt til grund, at Tiltalte subjektivt har haft forsæt både med hensyn til forståelsen af, at mid-dagen havde karakter af en gave, og forståelsen af sammenhængen mellem gaven og hans stilling i forsvaret. Tiltalte havde dermed forsæt til overtrædelse af straffelo-vens §
6. Landsretten har i begrundelsen forholdt sig til både de forvaltningsretlige retningslinjer og til straffelovens § 144, og landsretten har fundet, at § 144 er overtrådt med henvisning til, at prisen på middagen var langt over det berettigede. Dette gælder, uanset om landsretten har vurderet prisen på ikke under 2.500 kr. i forhold til statens dagældende takst for måltider under tjenesterejser på 117 kr. eller den dagældende takst for repræsentation i form af middag med drikkevarer for medarbejdere på Tiltaltes niveau på 650 kr. Der skal foreligge forsæt til samtlige de objektive momenter, der konstituerer forbrydelsen. Det kræves ikke, at den tiltalte har haft en forståelse af, at modtagelsen af gaven var strafbar efter straffelovens §
7. Landsretten har ved at tiltræde byrettens begrundelse forholdt sig til og vurderet, at Tiltalte havde forsæt til alle gerningselementer i straffelovens §
8. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er fundet skyldig i at have overtrådt straffelovens § 144 om bestikkel-se ved på et tidspunkt i 2011 som ansat i Styrelse fra en medarbejder hos en våbenproducent, der leverede ammunition til forsvaret, i forbindelse med forhandlinger vedrørende kvaliteten af den leverede ammunition uberettiget at have mod-taget en middag på Restaurant i København til en værdi af mindst 2.500 kr. Ved byrettens dom blev Tiltalte straffet med fængsel i 10 dage. Straffen blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år. Landsretten stadfæstede byrettens dom. - 4 - For Højesteret angår sagen, om det er med rette, at Tiltalte er fundet skyldig i bestikkelse efter straffelovens §
9. Tiltalte har anført navnlig, at landsretten har anvendt straffelovens § 144 urigtigt, idet landsretten ikke har forholdt sig til, om hans handling var strafferetligt uberetti-get, og at byrettens bevisresultat, som landsretten har tiltrådt, ikke giver grundlag for at fast-slå, at han havde forsæt til at overtræde straffelovens §
10. Straffelovens § 144 Efter straffelovens § 144 straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fængsel indtil 6 år. Det fremgår af forarbejderne til straffelovens bestemmelse om bestikkelse (nu § 144), jf. Straffelovskommissionens betænkning