Højesteret ændrer landsrettens kendelse, således at sigtede burde være løsladt ved landsrettens kendelse

Om varetægtsfængsling på grund af kollusionsrisiko Kendelse afsagt den

1. oktober 2025 Sag 25/2025 Anklagemyndigheden mod Sigtede 1 Betingelserne for varetægtsfængsling var ikke opfyldt, da der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Sigtede 1 ved løsladelse ville kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen Sigtede 1 var sigtet for i forening med tre andre (Sigtede 2, Sigtede 3 og Sigtede 4) at have begået indbrudstyveri hos Forurettede 1, at have slået Forurettede 1 på en bodega og efterfølgende at have skaffet sig adgang til Forurettede 1's bopæl, hvor de havde udsat ham for grov vold ved flere slag og spark samt urineret på ham. Byretten fandt, at betingelserne for varetægtsfængsling i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 (kollusionsarrest), var opfyldt for alle fire sigtede, som herefter blev varetægtsfængslet. Senere blev de fire også sigtet for bl.a. at have truet Forurettede 1 med at slå ham ihjel, hvis han fortalte politiet om volden. Varetægtsfængslingerne blev løbende forlænget. Den
2. december 2024 afsagde byretten kendelse om fortsat varetægtsfængsling indtil den
3. december 2024 af bl.a. Sigtede 1, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr.
4. Sigtede 1 kærede kendelsen til landsretten, der stadfæstede afgørelsen den
5. december
6. Spørgsmålet i sagen var, om betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, for varetægtsfængsling, var opfyldt på tidspunktet for landsrettens kendelse. Højesteret udtalte, at Sigtede 1 havde afgivet forklaring i et offentligt retsmøde, efter at han havde fremsat ønske om at få sagen fremmet som en tilståelsessag. Ved denne forklaring erkendte han i det væsentlige de påsigtede forhold. Sigtede 2 og Sigtede 3 afgav efterfølgende forklaring til politiet, som i det væsentlige var overensstemmende med Sigtede 1's forklaring. Højesteret bemærkede endvidere, at på tidspunktet for landsrettens kendelse var sagen ifølge anklagemyndigheden færdigefterforsket. Under efterforskningen havde politiet bl.a. afhørt Forurettede 1 flere gange, og Forurettede 1 havde afgivet detaljerede forklaringer om voldens omfang, ligesom Forurettede 1's skader var dokumenteret ved en personundersøgelse. Politiet havde endvidere sikret dna-spor. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse den
7. december 2024 ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Sigtede 1 ved løsladelse ville kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen. Sigtede 1 kunne derfor ikke fortsat varetægtsfængsles efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr.
8. Højesteret ændrede herefter landsrettens kendelse, således at Sigtede 1 burde være løsladt ved landsrettens kendelse den
9. december 2024.