← Danmark

ECLI:DK:ESB:2025:SS0000000498 Tiltale for drab efter straffelovens § 237. Påstand om udvisning med indrejseforbud for bestandig

Obsah (6)§ 7§ 27§ 22§ 26§ 32§ 24

RETTEN I ESBJERG Udskrift af dombogen DOM afsagt den 16. september 2025 Rettens nr. 99-1278/2025 Politiets nr. 3300-73111-00001-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Dato (Født 1982) Der har medvirket næ

§ 7, stk.

1 indtil den

  1. august
  2. Pågældendes opholdstilladelse er senest den
  3. august 2024 forlænget indtil den
  4. oktober
  5. Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den
  6. august 2011, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

§ 27, stk.

5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet

§ 27, stk.

1. Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 12 år og 10 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

§ 22, nr.

6 kan en udlænding, som har haft lov-ligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 237 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med side 24 Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvi-se til politiets afhøringsrapport af

  1. oktober
  2. Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: har danske bekendte, herunder naboer og kollegaer, men ingen dansk omgangskreds, er opvokset i Syrien med sine forældre, 5 søstre og sin bror, har færdiggjort
  3. klasse og startede på gymnasium, som han ikke gennemførte, arbejdede i forsvaret og landbruget i Syrien, indtil familien flygtede, har færdiggjort dansk sprogskole, har arbejdet: - i Føtex i ca. 9 måneder, -i restaurantbranchen i 10 år, herunder på flere restauranter og pizzeriaer, - som gartner i ca. 5 måneder, og - på slagteriet i By i 3 år, er medlem af både fagbevægelse og A-kasse, behersker mundtligt dansk på under middel niveau og kan ikke skri-ve eller læse det, har ikke nogen sygdomme, har haft en kæreste siden 2017, som han har boet sammen med siden, har 2 børn på 4 og 6 år med sin kæreste, som begge pt går i børne-have, og at kæresten arbejder i et produktionsfirma, ikke har nogen familiemedlemmer i Danmark, har sine forældre, 5 søstre og en bror, som er bosiddende i Tysk-land, ikke har nogen familie tilbage i Syrien, vurderer, at kæresten er på samme sproglige niveau som ham, men en smule bedre til at læse og skrive, aldrig har været på ferie eller ophold i hjemlandet med sin familie, og taler flydende kurdisk, som han dog ikke skrive eller læse, samt flydende mundtligt og skriftligt arabisk. Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte er ugift og har 2 herboende mindreårige børn på henholdsvis 4 og 6 år, som han har delt forældremyndighed over. Han har indtil den
  4. marts 2025 haft samme bopæl som kæresten og deres 2 børn, men er pt ikke registreret på en adresse. Udlændingestyrelsen bemærker, at pågældende herboende 6-årige barns opholdstilladelse er betinget af den pågældende. side 25 Såfremt Tiltalte bliver udvist af Danmark vil Udlæn-dingestyrelsen tage stilling til om pågældendes barn kan bevare ophold-stilladelsen på selvstændigt grundlag. Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende barn på 4 år, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Udlændingestyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise en familie til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt der er børn, der har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
  5. I vurderingen indgår børnenes familiemæssige, sproglige og kulturelle tilknytning til Danmark og til andre lande, herunder, hvor længe børne-ne har boet i Danmark, om børnene taler dansk, og om børnene har gå-et i dansk institution/skole m.m. Normalt vil børn have opnået selvstændig tilknytning til Danmark efter 67 års lovligt ophold her i landet, hvor børnene har gået i dansk institution/skole. Henset til, at pågældendes barn har været i 6 år og 8 måneder her i lan-det, kan det derfor have betydning for udvisningsspørgsmålet. I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk.
  6. Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved ind-greb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en proportionalitetsafvejning. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.

§ 26, stk.

2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, side 26 medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 12 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndighe-den nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr.

  1. Udlændingestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel om udvisning, såfremt retten finder, at der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk.
  2. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-
  3. Det bemærkes, at

§ 32, stk.

4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Såfremt den pågældende tildeles en advarsel

§ 24b, stk.

1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbin-delse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf. Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk.1eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrel-sen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, med-mindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at ud-lændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse side 27 om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7." Tiltalte er i forbindelse med sagen blevet mentalundersøgt. Af mentalerklæ-ring af

  1. oktober 2024 fremgår: "... KONKLUSION OG BEGRUNDELSE: ... Observanden findes ved mentalundersøgelen hverken sindssyg eller mentalt retarderet, men fremtræder, dog begrænset til forholdet til forurettede, præget af konspirativ tankegang og mistroisk, som udtryk for paranoide personlighedstræk, og må som sådan henføres til den af straffelovens § 69 afgrænsede personkreds. Såfremt observanden findes skyldig i det aktuelt påsigtede forhold kan der dog ikke, som mere formålstjenlig til at imødegå risiko for ny lige-artet kriminalitet, anbefales foranstaltning efter straffelovens § 68,
  2. pkt." Af supplerende mentalerklæring af
  3. august 2025 fremgår: "... Der er ikke fundet grundlag for at antage, at der er forhold, der gør sig gældende i forhold til at ændre den konklusion, der fremgår af den tidligere fremsendte retspsykiatriske erklæring. Tiltalte findes således fortsat ikke sindssyg, er ikke i en tilstand der kan ligestilles hermed, og der har ej heller været tale om nogen abnorm rustilstand, hverken på gerningstidspunktet, i den tid han har været varetægtsfængslet eller på nuværende tidspunkt. Såfremt han er skyldig i de påsigtede forhold, kan der ikke anbefales nogen foranstaltning efter straffelovens § 68,
  4. pkt., som ville være mere formålstjenlig til at imødegå ny ligeartet kriminalitet, end hvis han idømmes en sanktion indenfor det almindelige straffesystem." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i 2008/2009 kom til Danmark som flygtning. Årsagen var, at der var borger-krig i Syrien, og at det var nemt at få opholdstilladelse i Danmark. Han ved ikke, om han har mulighed for at vende tilbage til Syrien, og hvordan dette i givet fald vil være. Det er rigtigt, at han har gået på sprogskole i Danmark og altid haft arbejde i Danmark. Han har en samlever, og sammen har de to børn. Samleveren og børnene har løbende og indtil for 2-3 måneder siden be- side 28 søgt ham i fængslet. Derefter valgte han at stoppe besøgene. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet siden den
  5. juni
  6. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Kendelse: Der er afgivet 9 stemmer for at kende tiltalte skyldig med følgende begrundelse: Alle nævninger og dommere udtaler: Tiltalte har forklaret, at han var i gang med sit arbejde og havde en arbejds-kniv i hånden, da Forurettede pludselig stod lige over for ham, samt at han mærkede, at han ramte noget, da han bevægede sin arm nedad. Tiltalte har desuden forklaret, at det godt kan være, at han ramte Forurettede, men at han ikke var klar over, at Forurettede stod der, samt at hvis han havde set Forurettede, ville han aldrig have skadet ham. Vidnerne Vidne 3 og Vidne 4 har forklaret, at Forurettede henvendte sig til tiltalte, og at der straks opstod en højlydt diskussion mellem dem, hvorunder Forurettede først skubbede til tiltalte, hvoref-ter tiltalte skubbede Forurettede væk. Da Forurettede derefter gik frem mod tiltalte, skar tiltalte pludselig Forurettede i halsen med den slagterkniv, som tiltalte havde i sin hånd. Forurettede tog sig til halsen og faldt omkuld. Efter Vidne 3's og Vidne 4's forklaringer, som findes detal-jerede, sikre og troværdige, er det bevist, at tiltalte under episoden med ét snit skar Forurettede i halsen med en slagterkniv. Det er ikke bevist, at tiltalte stak Forurettede i halsen. Efter indholdet af obduktionserklæringen er det desuden bevist, at tiltalte påførte Forurettede en dyb snitlæsion, som gik fra venstre side af kinden og ned over halsen næsten til venstre kraveben, og at snittet medførte over-skæring af venstre halspulsåre og halsblodåre, hvorved Forurettede afgik ved døden som følge af forblødning. Efter vicestatsobducent Vidne 7's vidneforklaring og det i obduktionserklæringen anførte om, at der også skete overskæring af knoglevæv i form af en del af tværtappene, er det endvidere bevist, at kniven blev ført med stor kraft. side 29 På baggrund af Vidne 3's og Vidne 4's forklaring om den verbale og fysiske uoverensstemmelse mellem tiltalte og Forurettede, som skete umiddelbart forud for, at tiltalte skar Forurettede i halsen med kniven, forkastes tiltaltes forklaring om, at han ikke havde set, at Forurettede var kommet hen til ham, samt at det var et uheld, hvis han ramte Forurettede, som åbenbar utroværdig. Efter oplysningerne om den anvendte slagterknivs farlighed, den kraft, som tiltalte førte kniven med, snitlæsionens placering ned over halsen, herunder læsionens længde og dybde, er det bevist, at tiltalte måtte anse det for overvejende sandsynligt, at Forurettede ville afgå ved døden som følge deraf. Tiltalte havde således det fornødne forsæt til drab efter straffelovens § 237, da han angreb Forurettede med kniven. At der alene var tale om et enkelt snit med kniven, kan ikke føre til en anden vurdering. Efter tiltaltes forklaring om, at han den omhandlede dag ikke havde haft en uoverensstemmelse med Forurettede og i øvrigt ikke var bange for ham, og på baggrund af vidnerne Vidne 3's og Vidne 4's forklaring om hændelsesforløbet, herunder at Forurettede ved uover-ensstemmelsen alene havde givet tiltalte et skub, samt at Forurettede ikke havde noget i sine hænder under episoden, er der ikke grundlag for at henføre forholdet til straffelovens § 13, stk. 1, eller stk.
  7. Derfor bestemmes: Tiltalte er skyldig i tiltalen med den begrænsning, at tiltalte ikke stak, men med ét snit skar Forurettede i halsen. Straf Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte er fundet strafegnet, samt at udgangspunktet for straffen for drab efter straffelovens § 237 er fængsel i 12 år, herunder at der skal ganske meget til for, at straffen kan ned-sættes eller forhøjes som følge af formildende eller skærpende omstændighe-der. Der foreligger ikke i denne sag så formildende omstændigheder, at der er grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt. Tiltalte straffes derfor med fængsel i 12 år, jf. straffelovens §
  8. Udvisning Tiltalte, der er syrisk statsborger, er idømt fængsel i 12 år for overtrædelse af side 30 straffelovens §
  9. Betingelserne for udvisning efter dagældende udlændingelovs § 22, nr. 6, nugældende udlændingelovs § 22, stk. 1, er derfor opfyldt. Tiltalte skal herefter udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk.
  10. Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. Tiltalte, der i dag er 43 år gammel, kom til Danmark i 2009, da han var 27 år gammel. Tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 12 år og 10 måneder, og har haft forskellige beskæftigelser. Tiltalte er opvokset i Syrien, hvor han har færdiggjort
  11. klasse, og herefter haft beskæftigelse. Han har ikke længe-re nogen tilknytning til landet, da hans øvrige familie er bosat i Tyskland. Han har ikke været på ferie eller ophold i hjemlandet, siden han kom til Dan-mark. Han behersker dansk på under middelniveau, og kan hverken skrive el-ler læse det. Han taler flydende kurdisk, som han dog ikke kan læse og skri-ve, samt flydende mundtligt og skriftligt arabisk. Tiltalte har en kæreste og to børn på 4 og 6 år i Danmark. Det er oplyst, at begge børn går i børnehave. Udvisning vil herefter indebære et indgreb i tiltaltes ret til respekt for sit pri-vatog familieliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1, og kan derfor kun ske, hvis betingelserne i konventionens artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbry-delse. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig under hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. I proportionalitetsvurderingen indgår på den ene side det samfundsmæssige behov for udvisning - særligt under hensyn til karakteren og grovheden af den kriminalitet, som tiltalte har begået, samt længden af den straf han idøm-mes. På den anden side indgår bl.a. styrken af tiltaltes opholdsmæssige, familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og Syrien. Retten lægger til grund, at tiltalte i kraft af sine to børn har en stærkere tilknytning til Danmark end til Syrien, men at han også har en ikke ubetydelig tilknytning til Syrien, idet han har boet i landet som voksen, og behersker sproget i skrift og tale. Tiltalte vil således have udmærkede forudsætninger for at klare sig i Syrien, hvis han udvises. Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder retten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning. Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at en udlænding, der udvi-ses efter § 22 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed, meddeles indrejseforbud for bestandig. Der kan dog meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis udlændingen udvises ef- side 31 ter § 22, og et indrejseforbud fastsat efter stk. 4 med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr.
  12. Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder, herunder navnlig kriminalitetens art og grovhed, at tiltalte først kom til Danmark som 27-årig, og at tiltalte, bortset fra sin tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke kan anses for velintegreret i det danske samfund, vil udvisning af ham for bestandig ik-ke udgøre et uproportionalt indgreb. Retten bemærker i den forbindelse, at hans børn vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved at kommunikere med ham via telefon og internet. Erstatning og godtgørelse De juridiske dommere tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt. Afdøde Forurettedes hustru, Erstatningspart 1 har krav på forsørgertabserstatning efter erstatningsansvarslovens § 12 og et overgangsbeløb efter erstatningsansvarslovens § 14 a. Det bemærkes, at forsørgertabserstatningen er fastsat efter de foreliggende oplysninger om Forurettedes ind-tægtsforhold, jf. erstatningsansvarslovens § 13, jf. §
  13. Forurettedes mindreårige børn har krav på forsørgertabserstatning, jf. erstatningsansvarslovens §
  14. Forsørgertabserstatningen til Forurettedes mindreårige børn er fastsat på baggrund af børnenes alder på tids-punktet for Forurettedes død, og med udgangspunkt i taksten for normalbidrag i 2025, jf. erstatningsansvarslovens §
  15. Henset til, at tiltalte er fundet skyldig i drab, er betingelserne for at tilkende tort til Forurettedes hustru og børn til stede, jf. erstatningsansvarslo-vens § 26 a. Godtgørelsen fastsættes for hver til 100.000 kr. Kravene forrentes efter erstatningsansvarslovens §
  16. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 1.643.640 kr. til Erstatningspart 1 ved advokat Signe Worsøe Horstmann. Tiltalte skal inden 14 dage betale 338.295 kr. til Erstatningspart 2 ved advo- side 32 kat Signe Worsøe Horstmann. Tiltalte skal inden 14 dage betale 384.782 kr. til Erstatningspart 3 ved advo-kat Signe Worsøe Horstmann. Kravene forrentes efter erstatningsansvarslovens §
  17. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.