SKIFTERETTEN I HELSINGØR DOM afsagt den 8. januar 2024 * Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-51285/2022-HEL Sagsøger (advokat Therése Kemp) mod Sagsøgte (beskikket advokat Johan Hartmann Stæge

§ 16b, stk.

1 kan anses for ”rimelige pensionsrettigheder” . Ved rimelighedsvurderingen skal der tages udgangs-punkt i, hvad der på indbetalingstidspunktet er den sædvanlige arbejdsmarkedspensionsindbetaling for den pågældendes erhvervs-gruppe eller sammenlignelige grupper. En årlig indbetaling ud over det, der svarer til sædvanlig arbejdsmarkedspension, kan som udgangs-punkt ikke anses som rimelig for så vidt angår den del af pensionsind-betalingen, der overstiger sædvanlig arbejdsmarkedspension. Sagsøger har gjort gældende, at grundlaget for beregningen af, om hans pensionsindbetaling er rimelig, er et beløb på 7.678.378 kr., som udgør resultatet af hans virksomhed i 2016 (bilag 5, s. 1). Det fremgår imidler-tid af bilag 5, s. 1, at et beløb på 2.091.503 kr. er hævet opsparet over-skud i Sagsøgers virksomhedsskatteordning. Det gøres gældende, at et hævet opsparet overskud ikke er udtryk for en lønindtægt eller overskud af virksomhed, som kan indgå i grundlaget for beregningen af, om en pensionsindbetaling er rimelig. Grundlaget for beregningen skal derfor være 7.678.378 kr. fratrukket 2.091.503 kr. = 5.586.875 kr. Sagsøgers pensionsindbetaling på 1.500.000 kr. udgør 26,85 % heraf. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at en pensionsindbetaling på 26,85 % er sædvanlig for hans erhvervsgruppe. 18 Det har ingen betydning, at Sagsøger har indbetalt mindre beløb til sin pensionsordning i andre år. Det forhold, at en høj pensionsindbeta-ling har til formål at kompensere for manglende eller lave indbetalinger i tidligere år, kan ikke i sig selv føre til, at den høje indbetaling anses for rimelig for hele beløbets vedkommende. Ved selvstændige erhvervsdrivende må vurderingen bero på, om pensionsordningen, herunder indbetalingernes størrelse og forløb, må an-ses for rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold. Ved en årlig indbetaling, der overstiger niveauet for sædvanlig arbejdsmarkedspen-sion for sammenlignelige grupper, påhviler det den selvstændige er-hvervsdrivende at godtgøre, at indbetalingen er rimelig ud fra virksom-hedens økonomiske forhold. Da Sagsøgers virksomhed har givet betydelige overskud også i andre år, hvor Sagsøger ikke har foreta-get indbetalinger til pension i samme størrelsesorden som i 2016, har Sagsøger også af denne grund ikke løftet bevisbyrden for, at hans indskud af 1.500.000 kr. er rimeligt i retsvirkningslovens § 16 b’s for-stand. Det gøres desuden gældende, at Sagsøger ikke har løftet bevisbyr-den for, at hans pensionsopsparing i øvrigt er rimelig. Afslutningsvist gøres det gældende, at værdien af pensionsrettigheder, der ikke er rimelige, skal indgå i delingen af det samlede fællesbo, jf. dagældende retsvirkningslovs § 16 b, stk. 3. Sagsøgers synspunkt i det afsluttende processkrift om, at han på nuværende tidspunkt af proces-sen kan afregne sagsøgtes krav på boslod af den sagsøgers ikke rimelige pensionsopsparing ved særskilt betaling af et beløb eller ved overførsel af midler til sagsøgtes pensionsordning har hverken hjemmel i den dagældende eller den nuværende lovgivning. Hvis sagsøger havde ønsket at udnytte mulighederne i

§ 16f, stk.

2, litra 2, jf. § 16 g, stk. 2, skulle han have gjort det gældende over for bobehandler eller senest i hans indsigelser imod bobehandlers udkast til boopgørelse. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagsøgtes påstande om afvisning af nogle af Sagsøgers på-stande 19 Nærværende sag er anlagt som en enkelttvist efter ægtefælleskiftelovens § 2 i forbindelse med behandlingen af parternes fællesbo. I sager af den type er det helt sædvanligt, at påstande nedlægges som anerkendelsespåstande. Skifteretten finder derfor ikke grundlag for at afvise nogen del af Sagsøgers påstande under påstand

1. Skifteretten finder heller ikke grundlag for at afvise Sagsøgers principale påstand under påstand 2, idet denne påstand vedrø-rer et spørgsmål, der kan tages under behandling under en sag anlagt efter æg-tefælleskiftelovens § 2, og da påstanden, som den er formuleret, kan danne grundlag for en dom. Skifteretten tager derimod Sagsøgtes påstand om afvisning af Sagsøgers subsidiære og mere subsidiære påstande under påstand 2 til følge. Skifteretten har herved lagt vægt på, at påstandene er nedlagt overfor Sagsøger selv, og at han ikke har retlig interesse i at få dom for en forpligtelse rettet imod sig selv. Sagsøgers subsidiære og mere subsidiære påstande under påstand 2 afvises derfor. Påstand
2. Kursfastsættelsen af udskudt skat Skifteretten finder, at Sagsøger ikke ved de bilag, der efter det oplyste er sendt til skønsmanden forud for dennes besvarelse af de supplerende spørgs-mål den
3. februar 2022, har bevist, at han ultimo juni 2021 har betalt den ud-skudte skat for årene forud for opgørelsesdagen for boet. Skifteretten har her-ved lagt vægt på, at oplysningerne om betalt skat kan have vedrørt andre skat-tebetalinger, og at forklaringerne fra Sagsøger selv og hans rådgivere ikke udgør dokumentation af en karakter, der gør, at skifteretten kan lægge til grund, at den pågældende skat er betalt. Skifteretten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte bobehandlers vurde-ring, der er støttet af et uvildigt syn og skøn, hvorefter den udskudte skat ikke er anset som betalt. Passiveringsprocenten for den latente skattebetaling skal efter praksis fastsættes ud fra dels det antal år, den latente skat forventes udskudt, dels den langsigtede realrente. Skifteretten finder, at Sagsøger ikke ved forklaringen fra sine rådgivere har godtgjort, at passiveringsprocenten skal udgøre 98% eller en anden procent, der klart overstiger de 50%, som bobehandler har anført i udkastet til boopgørelse. Skifteretten har herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nærmere dokumen-tation for, at den latente skattebetaling vedrørte bestemte nærmere anførte po- 20 ster, ligesom det som ovenfor anført ikke er godtgjort, at det var den latente skattebyrde for årene forud for 2017, der blev betalt ultimo juni
4. Skifteretten tager derfor vedrørende dette spørgsmål i det hele Sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Påstand
5. Sagsøgers pensionsindbetalinger Efter den dagældende bestemmelse i retsvirkningslovens § 16 b (der nu svarer til ægtefællelovens § 34, stk. 1) havde og har ægtefæller ret til i forbindelse med skifte at udtage egne rimelige pensionsrettigheder. Det er ubestridt, at saldoen på Sagsøgers pension i Danica Pension pr.
6. marts 2017 var på 2.246.195 kr. Skifteretten lægger på baggrund af de fremlagte årsopgørelser til grund, at Sagsøger i årene 2010-2015 trods betragtelige indtægter ikke indskød bidrag af nogen nævneværdig størrelse i pensionsordninger. Sagsøger havde i 2010 indkomst i form af løn, bestyrelseshonorar m.v. i størrelsesordenen 2,1 mio. kr. og et underskud på virksomhed med ca. 100.000 kr. I 2011 var hans lønindkomst og bestyrelseshonorarer m.v. på ca. 2,6 mio kr. og underskuddet på virksomheden ca. 130.000 kr. I 2012 var hans lønindkomst og bestyrelseshonorarer m.v. på ca. 1,5 mio. kr. og underskuddet på virksomheden ca. 2,5 mio. kr. I 2013 havde Sagsøger ingen indtægter i form af løn og bestyrelseshonorar m.v., men hans virksomhed havde et overskud på ca. 1,3 mio. kr. I 2014 havde han heller ingen indtægter i form af løn og bestyrelseshonorar m.v., og hans virksomhed havde kun et overskud på ca. 500.000 kr. Endelig havde han i 2015 ifølge årsopgørelsen et overskud på sin virksomhed på ca. 6,6 mio. kr., hvoraf ca. 3 mio. kr. var hævet opsparet overskud, og han havde fortsat ingen indtægter i form af løn og bestyrelseshonorar m.v. I 2016, efter samlivsophævelsen men før separationen, indskød han 1.514.973 kr. på sin pensionsopsparing. Han havde det år ingen indtægter i form af løn og bestyrelseshonorar m.v. men hans virksomhed havde et overskud på ca. 7,6 mio. kr., heraf hævet opsparet overskud på ca. 2 mio. kr. Skifteretten har noteret sig, at Sagsøger heller ikke for årene 2020 og 2022, for hvilke der er fremlagt årsopgørelser, har indskudt større beløb på pensions-ordninger. Han havde i 2020 overskud på virksomheden med ca. 10 mio. kr. og i 2022 overskud på ca. 2,8 mio. kr. inklusiv hævet opsparet overskud. For ingen af disse to år er der angivet indtægter i form af løn og bestyrelseshonorar m.v. 21 Skifteretten lægger på baggrund af de anførte årsopgørelser til grund, at Sagsøger i 2010-2012 var lønmodtager, og at han fra 2013 og frem har været selv-stændig erhvervsdrivende. Som det fremgår af Højesterets afgørelse i U.2018.1539H må rimelighedsvurderingen i relation til

§ 16

b ved selvstændige erhvervsdrivende navnlig bero på, om pensionsordningen, herunder indbeta-lingernes størrelse og forløb må anses for rimelig ud fra virksomhedens økono-miske forhold. Ved en årlig indbetaling, der overstiger niveauet for sædvanlig arbejdsmarkedspension for sammenlignelige grupper, påhviler det den selv-stændige erhvervsdrivende at godtgøre, at indbetalingen er rimelig ud fra virk-somhedens økonomiske forhold. Der er ikke fremlagt oplysninger om sædvanlige pensionsbidragssatser for per-soner i en erhvervsgruppe, der kan sammenlignes med Sagsøger. Hans ad-vokats angivelse af, at procentsatsen for almindelige lønmodtagere er 15%, og at den for visse private brancher er højere, samt at der foreligger praksis, hvor en højere procentsats er godkendt, medfører ikke, at der derved er fremkommet oplysning om sædvanlige pensionsbidragssatser. Der er endvidere ikke oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at fore-tage nogen bedømmelse af Sagsøgers virksomheds økonomiske forhold. Skifteretten har derfor ikke et grundlag for at bedømme, om Sagsøgers me-get beskedne pensionsbidrag i årene 2010 til 2015 og indbetalingen af det meget høje bidrag i 2016 var rimeligt begrundet i hans virksomheds økonomiske for-hold. På den baggrund finder skifteretten, at Sagsøger ikke har løftet bevisbyr-den for, at hans pensionsindbetaling på 1.500.000 kr. i 2016 var rimelig i (den dagældende) retsvirkningslovs § 16 b’s forstand. Skifteretten finder derfor, at Sagsøgers pensionsopsparing skal indgå i par-ternes bodeling med det beløb på 1,2 mio. kr., der fremgår af bobehandler, Advokats boopgørelse. Skifteretten tager derfor også Sagsøgtes påstand om frifindelse til følge for så vidt angår påstand

1. Samlet set tager skifteretten Sagsøgtes påstand om frifindelse til følge. Sagsomkostninger 22 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. Retten har herved lagt vægt på den oplyste sagsværdi på 1,5 mio. kr. og den omstændighed, at sagen er blevet hovedforhandlet på 1 retsdag. Sagen er en enkelttvist under parternes bodeling, som derfor ikke nødvendigvis er afsluttet med denne sag. Der har under bobehandlingen været udmeldt syn og skøn, men det er ikke sket til brug for nærværende enkelttvist. Sagsøgte er er ikke momsregistreret, men er dækket af fri proces, hvorfor sagsomkostningerne skal betales til statskassen. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte frifindes. Sagsøger skal til statskassen betale sagsomkostninger med 100.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. *Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk.
2. Retten i Helsingør, den
3. januar 2024 Dommer Vejledning Publiceret til portalen d. 09-01-2024 kl. 09:55 Modtagere: Advokat (H) Johan Hartmann Stæger, Advokat (H) Therése Kemp, Sagsøgte, Sagsøger