← Danmark

ECLI:DK:OLR:2025:BS0000001551 Byrettens kendelse stadfæstes, men hjemvises for de krav, der ikke var omfattet af tidligere udlægsforretning, til forny

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den

  1. maj 2025 satte Østre Landsret retten i retsbygningen i Nordhavn. Som dommere fungerede landsdommerne Annette Dam Ryt-Hansen, Jon Fridrik Kjølbro og Jesper Aagaard (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges
  2. afd. kære nr. B-125-25: Gældsstyrelsen (advokat Rune Tandgaard Derno) mod Indkærede, tidligere Klager Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af
  3. februar 2025, hvorved Gældsstyrelsen har kæret kendelse afsagt af Fogedretten i Hillerød den
  4. januar 2025 (FS 4297/2024) om ophævelse af et udlæg foretaget af Gældsstyrelsen den
  5. september
  6. Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af
  7. februar 2025, udskrift af retsbog af
  8. januar 2025 indeholdende den kærede afgørelse samt mail af
  9. maj 2025 fra Indkærede, tidligere Klager, Gældsstyrelsens processkrift af
  10. maj 2025 og Indkæredes, tidligere Klager processkrift af samme dato. Gældsstyrelsen har nedlagt påstand om, at udlægsforretningen fremmes. -2- Indkærede, tidligere Klager har nedlagt påstand om stadfæstelse. Til støtte for den nedlagte påstand har Gældsstyrelsen anført navnlig, at der ikke har været grundlag for at ophæve Gældsstyrelsens udlæg af
  11. september 2024, da udlægsforretningen blev bekendtgjort i medfør af skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, den
  12. august
  13. I den forbindelse er det uden betydning for udlæggets gyldighed, om Gældsstyrelsen på dette tidspunkt endeligt havde planlagt udlægsforretningen. Endvidere blev Indkærede, tidligere Klager underrettet om udlægsforretningen ved tilsigelse fremsendt ved fysisk post den
  14. sep-tember 2024 og genfremsendt digitalt via sikker mail den
  15. september 2024, som han svarede på samme dag. Da der således er sket korrekt og tilstrækkelig underretning af Indkærede, tidligere Klager forud for udlægsforretningen, der vedrørte retskraftige og korrekt opgjorte for-dringer, og da udlægsforretningen blev foretaget i overensstemmelse med retsplejelovens §§ 507-508, skal udlægsforretningen fremmes. Der er ikke grundlag for at tillægge Gælds-styrelsens adfærd processuel skadevirkning. Til støtte for den nedlagte påstand har Indkærede, tidligere Klager anført navnlig, at udlægsforretningen af
  16. september 2024 blev iværksat af Gældsstyrelsen for at omgå fogedrettens kendelse af
  17. september 2024, der delvist ophævede Gældsstyrelsens udlæg af
  18. juni
  19. Da udlægsforretningen af
  20. september 2024 blev foretaget, havde Gældsstyrelsen således endnu ikke udbetalt de midler, som var omfattet af det ophævede udlæg. Endvidere har Gældsstyrelsen under sagen uberettiget givet afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende sagen, hvilket Skatteankestyrelsen efterfølgende har omgjort. Gældsstyrelsen har således udøvet chikane mod ham, hvilket skal tillægges processuel skadevirkning. Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Af sagens oplysninger fremgår, at Gældsstyrelsen den
  21. august 2024 indrykkede udlægsannonce, hvoraf fremgår følgende bl.a.: ”Gældsstyrelsen foretager fra den
  22. september udlæg for restancer til det of-fentlige, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddri-velse af gæld til det offentlige, og hvor betalingsfristens udløb er den
  23. au-gust 2024 eller tidligere.” -3- Efter votering afsagdes kendelse: Fuldbyrdelsesfristen for krav, som er tillagt udpantningsret, er 7 dage efter dagen for meddelelse om forretningen, jf. retsplejelovens §
  24. Meddelelsen skal forkyndes for skyldneren, medmindre andet er bestemt i lovgivningen, jf. retsplejelovens § 493, stk.
  25. I skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, er det for krav omfattet af loven bestemt, at forkyndelse for de enkelte skyldnere kan erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade. Bekendtgørelse kan først ske efter sidste rettidige betalingsdag, og udlæg kan tid-ligst foretages 7 dage efter bekendtgørelsen. Gældsstyrelsen har anført, at fuldbyrdelsesfristen vedrørende udlægget af
  26. september 2024 skal regnes fra den
  27. august 2024, hvor der blev foretaget bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade i medfør af skatteinddrivelseslovens § 9, stk.
  28. Det fremgår af sagens oplysninger, at den væsentligste del af de krav, som der blev foreta-get udlæg for den
  29. september 2024, var omfattet af Gældsstyrelsens udlæg af
  30. juni 2024, hvor der blev opnået fuld dækning i indestående på Indkæredes, tidligere Klager bankkonto. Uan-set at dette udlæg blev delvist ophævet af fogedretten den
  31. september 2024, havde Gældsstyrelsen således på tidspunktet for bekendtgørelsen den
  32. august 2024 opnået dækning for den væsentligste del af de krav, som senere blev omfattet af udlægsforretnin-gen den
  33. september
  34. Spørgsmålet er herefter, om bekendtgørelse efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, kan ske for krav, som Gældsstyrelsen på tidspunktet for bekendtgørelsen har opnået dækning for. Efter ordlyden af skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, kan der først ske bekendtgørelse efter sidste rettidige betalingsdag. Bestemmelsen giver således skyldneren mulighed for at beta-le det krav, som bekendtgørelsen vedrører, inden der iværksættes udpantning. Landsretten finder herefter, at en bekendtgørelse efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, ikke kan ske for krav, som Gældsstyrelsen på tidspunktet for bekendtgørelsen har opnået dækning for. -4- På den baggrund finder landsretten, at bekendtgørelsen den
  35. august 2024 ikke kan erstatte forkyndelse for de krav, som var omfattet Gældsstyrelsens udlæg af
  36. juni
  37. For disse krav begyndte fuldbyrdelsesfristen dermed først at løbe ved forkyndelse af med-delelse om udlægsforretningen for Indkærede, tidligere Klager den
  38. september 2024, og fristen var således ikke overholdt, da der blev foretaget udlæg den
  39. september
  40. Med den begrundelse stadfæster landsretten fogedrettens kendelse med den ændring, at sagen hjemvises til fornyet behandling, for så vidt angår de krav, der ikke var omfattet af Gældsstyrelsens udlæg af
  41. juni
  42. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Thibestemmes: Fogedrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at sagen hjemvises til fornyet behandling, for så vidt angår de krav, der ikke var omfattet af Gældsstyrelsens udlæg af
  43. juni
  44. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.