← Danmark

ECLI:DK:ODE:2022:SS0000000582 HistoriskDokument

RETTEN I ODENSE -

  1. afdeling Udskrift af dombogen DOM afsagt den
  2. december 2016 Rettens nr. 7-9942/2016 Politiets nr. 2300-76317-00010-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR. nr. 1 c/o Arresten i Svendborg Tinghusgade 41 5700 Svendborg Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
  3. november
  4. Tiltalte er tiltalt for
  5. (
  6. og 5.) tyveri efter straffelovens § 276 samt brugstyveri efter straffelovens § 293, stk. 1, ved den
  7. august 2016 kl. ca. 07.25 at være brudt ind i en jagthytte samt arbejdsskur på Adresse 1 , Omr. 1 i By 1 , og stjålet diverse arbejdsredskaber, værktøj, bålsted, fuglefoder, spiritus generator, plastik-spande samt en boremaskine til en samlet værdi af ca. 9.600 kr., hvorved tiltalte Reg. nr. 1 læssede kosterne på en trailer af mærket Variant med , som tiltalte i tidsrummet fra den
  8. august 2016 kl. 15.00 til den
  9. august 2016 kl. 10.00 uberettiget brugte til kørsel fra Middelfart Produktionsskole, Toftegårdvej 7, til Adresse 1 , Omr. 1 i By 1 , Område 1 (Omr. 1)
  10. (1.) røveri af særlig grov beskaffenhed under indtrængen i privat hjem efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved den
  11. august 2016 ca. kl. By 2 18.10 på adressen Adresse 2 , Område 2 i , for at skaffe sig eller F1's andre en uberettiget vinding, at være trængt ind i private hjem og ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold eller under den i situationen liggende trussel om vold, at have aftvunget F1 ca. 160 kr. i mønter, idet tiltalte udtalte til F1 : ”Du kan få nogen på hovedet, hvis du ikke giver mig penge” eller lignende, alt imens tiltalte knyttede sin hånd med en afstand af ca. 1 meter fra F1 , ligesom tiltalte tog hårdt fat om håndStd 75274 Forurettede 1 (F1) side 2 leddet på F1 , hvorved tiltalte tvang F1's blandt andet mønter ud af hånden på ham, pengepung indeholdende
  12. (2.+3.) vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, jf. § 247, stk. 1 samt tyveri efter straffelovens § 276, ved på samme sted og i umiddelbar forlængelse af det i forhold 2 passeF2 rede, idet råbte tiltalte an på gerningsstedet, at have - truet F2 med en ølflaske, hvorefter tiltalte kastede ølflasken efter , imidlertid uden at ramme, tildelt F2 adskillige slag i hovedet og på kroppen med knyttet hånd, herunder tillige efter tiltalte havde revet F2 ned på jorden, sparket/trampet F2 i hovedet og på kroppen, ligeledes mens F2 lå ned, samt herunder stjålet F2's armbåndsur, til en pt. ukendt værdi F2 - alt hvorved F2 brækkede næsen, pådrog sig behandlingskrævende skader, idet F2
  13. (6.) overtrædelse af bekendtgørelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af
  14. september 2012 § 13, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, ved som registreret ejer eller bruger af varebil Reg. nr. 2 inden for synsfristen den
  15. november 2015 at have undladt at fremstille køretøjet til periodisk syn i en godkendt synsvirksomhed i Danmark. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og 4 og har nægtet sig skyldig i forhold 2 og
  16. F2 har påstået, at tiltalte skal betale 5.890 kr. i godtgørelse for svie og smerte i perioden
  17. august -
  18. september 2016, svarende til 31 dage á 190 kr., og en erstatning på 100 kr. for et ødelagt ur, i alt 5.990 kr. med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens §
  19. Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse for svie eller smerte og til at betale erstatning. Tiltalte har endvidere bestridt kravets størrelse, bort-set fra kravet vedrørende uret. Forklaringer Forurettede 2 (F2) side 3 Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret, at han var i skoven. Han husker ikke, hvorfor han var der. Han havde taget medicin, Ritalin, ordineret mod ADHD, og han havde spist beroligende piller, fordi han havde det dårligt. Traileren havde han taget fra en produktionsskole. Den stod ved vejen, da han kørte forbi. I skoven var der en jagthytte og et skur. Han kan ikke 100% huske det hele, men han tog de ting, der står nævnt i anklageskriftet. Han husker ikke, om døren stod åben. Han gik bare ind i hytten. Der kom en mand, der så ham, og som gik igen. Tiltalte satte sig ind i bilen og kørte derfra. Han kørte ned på stranden, hvor han kørte fast med traileren og senere blev anholdt. Tiltalte har forklaret, at hans kone var gravid. Hun havde fået bækkenløsning og havde dårlig ryg. Han arbejdede samtidig mange timer. Hans eks-kone havde ændret på weekenderne, så tiltalte pludselig skulle have sønnen, og han og hans kone havde derfor ikke en alene-weekend, hvor de kunne lade op. Han og konen kom op at skændes, og han var helt "fyldt op" om mandagen. Han havde job som lastbilchauffør, og fik ca. 10.000 kr. udbetalt hver
  20. dag, så han havde ikke pengeproblemer. Da han var i skoven, var han helt omtumlet. Han havde ingen plan for, hvad der skulle ske med de ting, han tog, og det gav ikke mening. Han havde for eksempel taget alkohol, men drikker ikke. Vidne 1 har vedrørende forhold 1 forklaret, at han er fodermester, og han passer jagthytten, hvor der også stod en container. Det var hans ansvar, at der var låst og lukket. Både hytten og containeren var blevet låst af, da vidnet sidst kørte derfra. Containeren blev låst med en stor hængelås, og hytten blev låst med en nøgle, der skal drejes 2 gange. Da vidnet ankom om morgenen, kunne han se, at der havde kørt en bil der, hvilket ikke var normalt. Langs med hytten holdt en bil med trailer. På traileren var ting, som stammede fra containeren. Containeren var brudt op, og en lille traktor, som hørte til stedet, var startet. Låsen på hytten var også brudt op. Vidne 2 Tidligere politiassistent har vedrørende forhold 1 forklaret, at han husker anholdelsen af tiltalte på stranden. Tiltalte havde nøgler til en traktor og til et skur på sig. Han kan ikke huske, om der var andre ting. Tiltalte blev visiteret, men han husker ikke, at tiltalte var i besiddelse af en clips med penge. Der blev lavet en fortegnelse over effekterne på stationen. Vidnet husker tiltalte som oprevet. Tiltalte virkede, som om han var påvirket af stoffer. Tiltalte har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at han har fået et godt liv. Han og konen bor i et lejet hus med forkøbsret, og de kan bygge om, som de vil. Han har fast arbejde med god løn i det bedste firma. Han har en blakket fortid, men kom på fode igen for ca. 5 år siden, hvor han begyndte at træffe de rigtige valg. Hans kone blev gravid, han arbejdede mange timer, og de var ved at lave ekstra værelser i huset. Han var presset og glemte sig selv, og derfor tog han beroligende piller. De havde en kassekredit at trække på, og side 4 hans kone var på understøttelse. Han blev løsladt efter afhøringen på politigården, men han ved ikke hvad tid. By 2 Han gik mod . Han var inde og købe en skjorte, livrem, bukser, By 2 shorts og underbukser i en herretøjsforretning i , hvor han betalte med hævekort. Der var ingen grund til at købe det tøj. Han var presset i hovedet. Han skyldte ikke penge for stoffer eller medicin. Han blev anholdt nær Vej 1 , hvor han ledte efter sin Passat. Han kunne ikke huske, hvor han havde parkeret sin bil. Det viser, hvor forvirret han var, at han ikke kunne huske, hvor bilen var. Den holdt jo på stranden. Han kender en på Vej 1 fra tidligere, som hedder P1 . Han var der ikke for at besøge nogen. Han ville låne en telefon, så han kunne få hjælp til at finde bilen. Han havde ikke overvejet at ringe til politiet for at få hjælp til at finde bilen. Han gik på græsarealet, da han så F1 på terrassen. Han genkendte ham og gik hen for at spørge, om han måtte låne F1's telefon. Tiltalte tror, han kom ind bagfra ved græsplænen, sandsynligvis fra parkeringspladsen ved nr.
  21. Han så, at F1 sad på en stol eller bænk på terrassen ca. 10 meter væk. Han genkendte F1 , som han kender som en tidligere nabo. Han har selv boet på adressen ved siden af F1 i kortere tid i 1996-1997, men hans forældre boede der længere. Han har været ved F1 nogle enkelte gange. Tiltalte og F1's søn, F2 , kender også hinanden. De har senere genkendt hiBy 2 nanden i butikker i . Han har ihvertfald sagtens kunne genkende F1 og F2 . De har ikke rigtig hilst på hinanden. De har ikke haft et venskab, men kendte bare hinanden og vidste, hvem hinanden var. De har boet hæk om hæk. Tiltalte har været i tvivl, om han hed F1 eller Navn 1 . Han kender ham jo ikke så godt. Tiltalte kan godt huske, at han skrev et brev til F1 og F2 . Der kaldte han vist F1 for Navn 1 . Den pågældende dag så han F1 og gik over og spurgte, om han måtte låne F1's telefon. Det er sådan, han husker det. Der skete så meget. Der er også flere ting, han ikke husker. Han kan ikke huske, hvad F1 svarede. F1 genkendte vist ikke tiltalte. Han sagde ihvertfald ikke tiltaltes navn. Deres samtale udviklede sig, så de begyndte at råbe ad hinanden, men han kan ikke huske, hvordan det skete. Det næste, tiltalte husker, er, at F2 kom. Tiltalte stod ved siden af F1 på terrassen, da F2 kom gående. Tiltalte følte sig truet i situationen, for F2 er en stor mand med stort skæg og hår. På måden F2 gik, virkede han bestemt. Tiltalte tog en ølflaske, der stod på bordet, og kastede den til venstre for F2 for at skræmme ham. Det var ikke for at ramme ham, men for at skræmme ham. Han stod måske 3-4 meter fra F2 , og han kastede flasken måske 1 meter fra F2 . Tiltalte husker ikke, om flasken gik i stykker. F2 kom hen og tog fat i tiltaltes arm, vred den om på ryggen, og lagde tiltalte hen over bordet på terrassen. Tiltalte bad F2 slippe taget, så tiltalte kunne komme væk. F2 sagde ikke noget, og tiltalte fik revet sig løs. Han tænkte bare: "jeg skal fri". Tiltalte havde ikke fat i F2 og slog ham ikke. Da tiltalte kom fri, stod han på græsset foran F1's Person 1 (P1) side 5 hus, og F2 forsøgte måske at stoppe ham. Tiltalte slog F2 én gang med knytnæve i hovedet. Tiltalte skriver med højre hånd, men han slog med venstre. Tiltalte så ingen skader på F2 og så ikke, om han blødte. Da han ramte F2 , gik F2 ned på knæ. Tiltalte så ikke noget blod. Tiltalte samlede nogle mønter og et ur op fra jorden. Uret var ikke hans, men han var rimelig forvirret. Han følte, at han havde tabt noget. Han mener helt bestemt, at han havde mønter i lommen. Tiltalte havde desuden 1.400 kr. i form af 2 stk. 500 kr.-sedler og 2 stk. 200 kr.-sedler, da han kom til stedet, men de var væk, da han gik derfra. Han opdagede, at han manglede pengene, da han blev anholdt og visiteret. Han er sikker på, han havde pengene, da han kom til Vej 1 , ligesom han havde hævekort, medicin, iPad og firmatelefon. Telefonen var løbet tør for strøm. Han er 100% sikker på, at han slog med venstre hånd. Skaderne på højre hånds knoer er måske fra episoden, hvor tiltalte blev smidt hen over bordet. Man smadrer ikke knoerne, fordi man slår én gang. Det er også de forkerte knoer, der er skader på. Skaden burde have været på de øverste knoer. Han gik forvirret rundt og kan også havde fået skaderne i den forbindelse. Han var trængt op i en krog og følte sig truet. Han erkender, at han slog F2 én gang. Det er den eneste form for vold, han har udøvet. Han har ikke trampet F2 i hovedet eller sparket ham. Tiltalte husker det som om, at han lå ned på græsset. Han kan ikke huske, om F2 lå ved siden af. Da han slog F2 , gik F2 i knæ. Han tror måske, F2 lagde sig ned. Han slog kun denne ene gang. Han havde ikke fat i F1 og slog ham ikke. Han husker ikke, at han skulle have truet F1 , men han kunne godt forestille sig, at han har virket noget ubehagelig, fordi han var så forvirret. Han har ingen erindring om, at han virkede truende. Han har ikke sagt: "du kan få nogen på hovedet". Han kan ikke huske, hvilken vej han løb væk derfra. Han så F1 sidde på terrassen. F1 vendte sig og kiggede mod tiltalte og genkendte ham. Det var tilfældigt, han så F1 . Han spurgte, om han måtte låne telefonen. Han havde ikke spurgt andre, om han måtte låne en telefon. Han havde ikke mødt andre, han genkendte. Han var på vej hen til nogle venner, da han så F1 . Han blev løsladt af politiet kl. ca. 12.
  22. Han fik sin medicin med fra politiet. Det var Ritalin, og han havde desuden nogle andre ikke lægeordinerede piller. Det var epilepsi-piller og nogle andre beroligende piller. Hans hjerne slog fra. Han kunne ikke se sig ud af, at hans eks-kone havde lavet om på weekenderne. Der var en form for virkelighedsflugt for ham. Tidligere på dagen havde han troet, at han skulle hente et læs korn i Assens, så han var kørt ned til DLG for at bestille korn. Dernede spurgte folkene: side 6 "hvad skal du have kornet i", hvorefter han kom i tanke om, at lastbilen stod derhjemme. Tøjet købte han hos Din Tøjmand. Posen stammede derfra. Han ved ikke, hvorfor han købte tøjet. Han har ikke været venner med F1 . De var tidligere naboer, havde besøgt hinanden dengang og de vidste, hvem hinanden var. Tiltalte genkendte F1 100 %. F2 havde været i tiltaltes hjem et par gange. Tiltaltes lillebror legede med deres barn. De har tit set hinanden i Rema 1000, og tiltalte havde fornemmelsen af, at de genkendte hinanden. F1 og F2 brød sig ikke om tiltalte på grund af hans blakkede fortid med bl.a. stoffer. Tiltalte husker ikke noget om, at de talte om en pung, men han kan ikke udelukke det. Tiltalte følte sig truet, da F2 kom gående bestemt mod dem. F2 virkede truende. Han følte, han blev nødt til at gøre noget, ellers var det ham, der stod for tur. Tiltalte virkede måske ubehagelig, men han havde ikke fortjent en røvfuld. Tiltalte kom ikke for at få penge, telefon eller berigelse, og han var ikke på vej ind i huset. Tiltalte vidste ikke, hvad F2 var på vej til at gøre, og han følte sig truet. Tiltalte slår normalt ikke på andre. Da politiet kom, løb han ikke væk. Han mente, at han var blevet overfaldet og ikke havde gjort noget galt. Han er sikker på, han havde 1.400 kr. på sig. Ved anholdelsen på stranden havde han pengene i lommen, og iPad'en var måske i posen. Foreholdt rapport fortsat, ekstrakt side 43 nederst, hvoraf det fremgår, at der blev fundet en ruko nøgle samt en nøgle, men derudover blev der ikke fundet yderligere genstande på tiltalte, er tiltalte 100% sikker på, han havde sine ejendele med på stranden, selv om politiet ikke har noteret det. Tiltalte har forklaret, at de shorts, han havde på ved anholdelsen, lige var købt, ligesom han var i besiddelse af andre ting, han havde købt samtidig med. Telefonen lagde han i politibilen sammen med iPad'en. Tiltalte har forklaret vedrørende dommene af
  23. juni 2007 og
  24. juni 2011, at den første dom drejer sig om en pusher, som han rullede. Han stjal hans stoffer og hans penge. Han havde dengang et stort misbrug og tog narkotika hver dag. Den anden dom var fra tiden, da han sad i fængsel. Han havde fået narkogæld. Han havde brug for penge og lavede nogle mærkelige ting. Han medbragte våben og var maskeret. Han erkendte forholdet i retten og modtog dommen med det samme. Det var i forbindelse med den dom, at hans liv ændrede sig. Der gik en uge, før han blev anholdt. Han havde mareridt og havde det dårligt med, hvad der var sket. Der er en verden til forskel på dengang og nu. Han har nu fået et normalt liv. Han har kone og barn, og han har fast arbejde. Weekenden før denne sag blev han presset, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Det er rigtigt, at han tog beroligende medicin den
  25. august. Han tog rivot- side 7 rin, som både er beroligende og en form for epilepsi-medicin. Han tænkte ikke, at der kunne ske noget ved at tage pillerne. Han havde ikke taget narkotika den
  26. august. Der er stor forskel på de tidligere domme og nu. Han gik F1 hen til for at låne en telefon og ikke for at tage noget. Han har i de sidste fire måneder siddet og ærgret sig over, at han tog de piller. Han har været i behandling lige siden, så han ikke risikerer at tage piller igen. F1 har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at han var hjemme. Han sad på bænken ude på terrassen og nød solen. Han var alene. Han sad med ryggen mod rækværket. Der var halv-visne blomster i blomsterkasserne den dag. Han ventede ikke besøg, men pludselig kom en mand hen over græsplænen. Det var ikke en, han kendte. I dag ved han godt, hvem manden er. Manden, som han nu ved er identisk med tiltalte, stod lige bagved vidnet, og vidnet sagde goddag til ham. Tiltalte spurgte efter P1 og sagde, at vidnet skulle ringe til P1 . Vidnet ville ikke ringe til P1 , idet han ikke kendte P1's telefonnummer. Han ved, hvem P1 er, og han bor længere nede. Tiltalte forlangte nu at få penge. Tiltalte tog fat i vidnets pung og tog den op af hans lomme, så alle småpengene røg ud på græsset. Tiltalte truede med en knytnæve. Vidnet sagde: "det er min pung, den skal du ikke have", indtil han fik pungen tilbage fra tiltalte. Tiltalte sagde ikke noget ubehageligt, men tog fat i vidnets venstre arm, så der kom blå mærker. Hans søn, F2 , og nabokonen, V3 , kom udenfor ovre hos V3 . Vidnet gjorde tegn til F2 om at komme. F2 og tiltalte kom op at slås. Vidnet blev ikke truet med vold. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 135, nederste afsnit, hvoraf det fremgår, at "A sagde nu direkte til A/F: "du kan få nogen på hovedet, hvis ikke giver mig penge", har vidnet forklaret, at det kan han ikke huske. Foreholdt afhøringsrapport af
  27. september 2016, ekstrakten side 140,
  28. afsnit, hvoraf det fremgår, at "A sagde derefter: "jeg skal have dine penge", han sagde også: "du kan få nogen på hovedet, hvis ikke jeg får dine penge" har vidnet bekræftet, at det er hans underskrift, og at han har forklaret sådan til politiet. Det er han sikker på. Vidnet blev faktisk bange for, at tiltalte ville slå. Hvis tiltalte slog, ville vidnet slå igen. Han havde siddet ved bordet og drukket en øl fra en almindelig ølflaske. Tiltalte tog ølflasken fra bordet og kastede den. Vidnet kendte ikke tiltalte. Han gjorde tegn til F2 . F2 kom gående stille og roligt over til vidnet. Da F2 kom for at hjælpe, fortalte vidnet, at tiltalte havde taget pengene. F2 og tiltalte kom op at slås, og vidnet gik over til nabokonen, V3 . Vidnet så ikke, hvordan slåskampen startede, idet han gik med ryggen til. Da han kiggede tilbage, så han dem begge ligge på terrassen. F2 slog hovedet ned i jorden, men han ved ikke, om det var fordi, F2 faldt. Han så ikke, at tiltalte slog F2 . Tiltalte tog en almindelig ølflaske. Den kylede han bare. Det var nok F2 , der skulle have haft den i hovedet. Vidne 3 (V3) side 8 Han så ikke, hvor den ramte. Han ved ikke, hvordan F2 var, da han kom over. F2 hilste ikke på tiltalte. Der var ikke noget snak om en oplader eller telefon. Vidnet kendte ikke tiltalte, da han ankom, men det gør han i dag. Terrassedøren fører ind til stuen, og om sommeren bruger han terrassen meget. Græsplænen er fælles for alle husene, men terrasserne er ikke fælles. Det er hans private terrasse. Han kan ikke huske, hvor han havde været tidligere på dagen. Han husker heller ikke, om han havde drukket tidligere på dagen. Han stak hovedet ud over rækværket en gang imellem og kiggede ud på græsplænen. Han så ikke tiltalte komme gående, før tiltalte stod lige på græsset nær terrassen. Tiltalte spurgte efter P1 et par gange. Vidnets mobiltelefon lå på bordet, men vidnet ville ikke ringe til P1 , for han kendte ikke P1's telefonnummer. Tiltalte virkede voldelig. Tiltalte så vidnets pung og greb ud efter den. Han sagde, at han skulle have penge. Vidnet sagde, at det var hans penge. Tiltalte tog vidnets pung og klemte på den, så småpengene røg ud. Vidnet kom måske op at stå under episoden med pungen. Vidnet gjorde tegn til F2 , mens tiltalte stod ude på græsset. Tiltalte tog mønterne, og vidnet tog pungen fra tiltalte. Han blev på terrassen, indtil F2 kom. Da F2 kom, gik vidnet over til V3 . Vidnet gik med ryggen til episoden. De ringede til politiet. Da vidnet vendte sig, stod F2 og tiltalte op, og lidt efter lå de ned. Det hele gik stærkt. Han ved ikke, om det var et jævnbyrdigt slagsmål. Han blev hos V3 . Tiltalte forlod stedet ved nr.
  29. F2 kom bagefter over til V3 . V3 kommer jævnligt og besøger vidnet, ligesom der komme andre fra kvarteret og besøger ham. Der er ingen låge på terrassen. Han så ingen pengeclips med 1.400 kr. Vidnet og F2 har ikke snakket om episoden, for de kan alligevel ikke gøre noget. Lige bagefter snakkede de heller ikke om det. Da tiltalte sagde, at vidnet kunne få en på hovedet, stod tiltalte op. Tiltalte truede bare og tog fat i vidnets arm. Tiltalte løftede armen og knyttede sin hånd. Han kan godt kan huske, at tiltalte sagde, at han kunne få nogen på hovedet. F2 har vedrørende forhold forhold 2 og 3 forklaret, at han var på Vej 1 , hos naboen V3 . F1 er vidnets stedfar. Der er udsyn fra V3's bopæl i nr. 21 til F1's bopæl i nr. 9, og de besøger ofte hinanden. Der kom en mand gående over græsset. De kunne se, at han gik over mod F1 . Han ville se, hvem det var og så, at der var tumult ved F1 . Vidnet var i nr. 21, og tiltalte kom fra p-pladsen og skråede over græsset. Vidnet kendte ikke tiltalte på gerningstidspunktet. Det undrede vidnet, at F1 fik besøg, da han ikke ofte får besøg. Vidnet kunne se, at F1 var på terrassen. F1 sad side 9 ved indgangspartiet med ryggen til. Han kunne følge tiltalte hele vejen derover. Efter lidt tid blev der tumult, og F1 råbte eller talte højt og sagde, at det var hans pung. F1 vinkede til vidnet, at han skulle komme derover. F1 sad ned, og tiltalte stod ved terrassedøren ind til huset ca. ½ meter væk. Vidnet sagde ikke noget, men tiltalte kom vidnet i møde og pustede sig op. Han var truende og spurgte vidnet: "hvad vil du". Vidnet tog pungen ud af hånden på tiltalte, og gav den til F1 . Tiltalte stod delvis på græsset og på terrassen, mens F1 sad på bænken. Tiltalte tog en ølflaske fra bordet og prøvede at slå vidnet i hovedet med flasken. Vidnet gik et stort skridt tilbage for ikke at blive ramt. Flasken fløj gennem luften. Det var vidnets indtryk, at han skulle rammes med flasken. Flasken røg ud af tiltaltes hånd og et stykke forbi vidnet. Vidnet ville tage et billede af tiltalte til politiet, men det måtte han ikke, så tiltalte angreb igen. Vidnet lagde tiltalte i førergreb hen over bordet på terrassen. Tiltalte bad ham løsne grebet, og tiltalte kom derved fri. Vidnet væltede omkuld på græsset og fik 2 slag i ansigtet med knytnæve, mens han lå på græsset. Han ved ikke, hvordan han kom ned at ligge. Måske faldt han. Tiltalte stod foroverbøjet ved siden af ham, men sagde ikke noget. Vidnet prøvede at vende sig om. Han så ud af øjenkrogen, at tiltalte prøvede at trampe ham i ansigtet, men vidnet nåede lige at flytte hovedet. Tiltalte forsøgte at trampe én gang. Han mistede bevidstheden et par sekunder. Da han kom til sig selv igen, var tiltalte på vej over i en hæk. Vidnet manglede sit ur, da tiltalte løb derfra. Vidnet fik to blå øjne og havde ondt i næsen, men den var ikke brækket. Den er skæv, og det stammer måske fra episoden. Skaderne, som er beskrevet i politiattesten, opstod alle i forbindelse med denne episode. Næsen er ikke undersøgt efterfølgende, selv om vidnet havde smerter i 14 dage til en måned. Vidnet gik efter episoden over til V3 , og de ringede til politiet. Han har ikke fundet penge, en iPad eller en mobiltelefon. Vidnet kendte ikke tiltalte på gerningstidspunktet, men har efterfølgende fundet ud af, hvem han er. Det er ca. 10-15 år siden, vidnet har set tiltalte. Det var dengang, de boede i Omr. 3 . De havde ikke noget med hinanden at gøre, udover at tiltalte og F1 var naboer. Tiltalte kom engang imellem hos dem. Da tiltalte blev holdt i førergreb, blev han ved med at råbe, at de var naboer. Vidnet vidste, at tiltalte ikke boede i deres nabolag nu. F1 sagde heller ikke, at han kendte tiltalte. Mønterne blev muligvis spredt, da han tog fat i pungen. Mens tiltalte stod med pungen i hånden, stod han delvis på græsset og på terrassen. Tiltalte sagde ikke noget, da vidnet tog pungen fra ham, men tiltalte tog en flaske og slog ud efter vidnet. Han ville ramme vidnet på siden af hovedet. Vidnet ved ikke, om slaget var i hovedhøjde, men der var stor kraft på slaget, og der var noget i flasken. Da vidnet ville tage et foto af tiltalte, angreb tiltalte, og vidnet fik et skub i brystet. Vidnet så ikke, at tiltalte samlede mønter op. Han havde drukket øl, men var ikke beruset. Vidnet så tiltaltes fod på venstre side, mens han lå på maven. Det lignede et tramp. Der var nærmest lige over hovedet. Det var ikke et spark. Område 3 (Omr. 3) side 10 Vidnet besvimede. Han har noget med hjertet og er besvimet før. Vidnet kunne ikke følge med tiltalte over hækken. Han snakkede lidt med F1 og V3 om episoden, indtil politiet kom. F1 var rystet og sagde ikke så meget. De har snakket om det efterfølgende, også med V3 . V3 er en god ven. V3 har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at hun var hjemme den pågældende dag. Hun bor i nr.
  30. F1 bor skråt over for hende. F2 er hendes nærmeste nabo. F2 var hos hende, og de gik ind i stuen, så de kunne se over til F1 . Døre og vinduer stod åbne, fordi det var varmt. De kunne høre, at F1 råbte noget om en pung. Hun følger med i, hvem der besøger F1 , og der kommer ikke så mange. Hun havde ikke set tiltalte før. F2 gik derover. Der er frit udsyn over til F1 . Hun kunne pludselig se noget håndgemæng på terrassen. Tiltalte tog en flaske, og det så ud som om, F2 skulle have haft den i hovedet, men han undveg. Hun så flasken blive smidt, og så var der håndgemæng igen. Det lød som om bordog bænkesættet blev rykket rundt på terrassen. De sloges på terrassen og langede ud efter hinanden. F2 var nede at ligge, men vidnet så ikke, hvordan han kom ned at ligge. Der blev bokset noget. Det så ud som om, tiltalte ville sparke F2 , men hun kunne ikke se det præcist på grund af hækken. Det var vidnets indtryk, at der var slagsmål. F2 fik nogen på hovedet og to blå øjne og en hævet næse. Det så ret voldsomt ud med armbevægelserne, der lignede slag. Hun så dog ikke slagene. Hun og F2 har efterfølgende snakket om episoden. De var alle berørt. Foreholdt afhøringsrapport af
  31. august 2016, ekstrakten side 156,
  32. afsnit, hvoraf det fremgår at "[... ] og kort efter kunne afhørte se, at manden kasteF2 de en flaske efter " har vidnet forklaret, at det så ud til, at F2 skulle slås med flasken. F2 fik dog afværget slaget med flasken. Foreholdt samme bilag,
  33. afsnit, hvoraf det fremgår, at "Derfra så afhørte at F2 lå på maven på terrassen og at manden stod op og joggeF2 F2 de/trampede i nakken. Afhørte kunne ikke se om blev ramt, da hækken var i vejen, men afhørte syntes det så voldsomt ud", har vidnet forklaret, at det så voldsomt ud. Hun kunne ikke se det ordentligt, men det så ud som om, F2 skulle sparkes. Det lignede spark. Episoden fandt sted bag 2 hække. Vidne 4 har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at hun var hjemme på sin bopæl den omhandlede dag. Hun bor på en vej, hvortil Vej 1 er en sidevej. Hun stod i vaskerummet, da det puslede ved døren. Man kan ikke se ind. Hun trådte to skridt til siden og så en mand, der stod og kiggede kiggede hende lige ind i ansigtet. Han havde bar overkrop, muskuløs, var iført store shorts og havde en blå pose. Hun åbnede døren og råbte højt, så han trådte By 2 et skridt tilbage. Han råbte, at alle i var efter ham, og at de var dumme. Der var angiveligt ingen, der ville hjælpe ham. Han var angiveligt By 2 kørt fast med lastbil uden for . Vidnet sagde, han skulle ringe til side 11 sin chef, men han svarede, at det havde han gjort flere gange. Da vidnet foreslog, at han ringede til politiet, blev han helt vild. Han gik herefter mod Vej 2 . Vidnet genkender i dag i retten tiltalte som manden, der råbte ad hende. Han så ud som om, han var totalt "stoned" og i en anden verden. Han stirrede meget ondskabsfuldt på hende. Han virkede "spooky", som om han var på stoffer. Tiltalte har vedrørende forhold 4 forklaret, at det er rigtigt, at han var registreret ejer af bilen. Den kom ikke til syn, og den blev efterfølgende skrottet. Det er korrekt, at han modtog indkaldelserne, men ikke kørte bilen til syn inden for fristen. Sagens øvrige oplysninger Der har under sagen været fremlagt blandt andet oversigtsfotos fra området omkring gerningsstedet Adresse 2 , fotos af huset, terrassen og haven på Adresse 2 F2 , samt fotos af tiltalte og af , optaget af politiet i forbindelse med anmeldelsen. Der har endvidere været fremlagt rapporter vedrørende anholdelserne af tiltalte den
  34. august 2016 henholdsvis kl. 10.15 og kl. 18.30 samt udskrift fra cpr-registret. F2 Af politiattesten vedrørende forhold 3 fremgår, at blev undersøgt på skadestuen den
  35. august 2016 kl. 00.
  36. Ved undersøgelsen blev det konstateret, at han havde to blå øjne, en øm, hævet og skæv næse samt en lille skramme i baghovedet. Tiltalte er inden for de seneste 10 år straffet af betydning for sagen ved Svendborg rets dom af
  37. juni 2007 med fængsel i 2 år og 6 måneder for blandt andet røveri, tyveri og brugstyveri af motorkøretøj, ved Odense rets dom af
  38. november 2007 med fængsel i 1 år og 6 måneder for blandt andet ulovlig tvang, tyveri, brugstyveri af motorkøretøj og overtrædelse af våbenlovgivningen, ved Odense rets dom af
  39. juni 2010 med en fællesstraf af fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens §192 a, stk. 1, nr.
  40. Straffen omfattede tillige en reststraf på 489 dage fra en prøveløsladelse af
  41. december 2009, og ved Odense rets dom af
  42. juni 2011 med fængsel i 3 år og 6 måneder for blandt andet røveri og tyveri. Rettens begrundelse og afgørelse side 12 Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Kendelse: 6 nævninger og 3 dommere udtaler: Forhold 1: Tiltalte har erkendt sig skyldig med den begrænsning, at han ikke husker, om han foretog indbrud, eller om døren til jagthytten var ulåst. Efter Vidne 1's sikre og troværdige forklaring om, at han aftenen før havde aflåst jagthytten, og at han den omhandlede morgen konstaterede, at døren til jagthytten var brudt op, findes det bevist, at tiltalte er skyldig. Forhold 2: Tiltalte har forklaret blandt andet, at han den omhandlede dag var påvirket af piller, og at han gik forvirret rundt i området omkring Vej 1 og ledte efter sin bil. Han havde brug for at låne en telefon for at ringe efter hjælp, idet hans firmatelefon var løbet tør for strøm. Han gik på Vej 1 , hvor han kenF1 der en person, der hedder P1 , da han tilfældigt fik øje på , F1 der sad på sin terrasse. Da han genkendte som en tidligere naF1 bo, rettede han henvendelse til på terrassen og spurgte, om F1 han måtte låne hans telefon. var imidlertid afvisende, og der opstod herefter en diskussion imellem dem. Han var hverken voldelig eller F1 truende over for , og han tilegnede sig ikke hans pung eller penge. F1 Tiltaltes forklaring om sin henvendelse til er i det væsentlige F1's støttet af forklaring om, at tiltalte opsøgte ham på terrassen, P1 F1 F1 hvor han spurgte efter og bad ringe til P1 . P1 P1 vidste, hvem var, men han afslog at ringe til , idet han ikke P1's F1 kendte telefonnummer. har endvidere forklaret, at tiltalte nu forlangte at få penge, og at tiltalte tog fat i hans pung og trak den op af hans baglomme, hvorved en del mønter røg ud på græsset ved siden af terrassen. Tiltalte løftede sin ene hånd og knyttede næven, ligesom han udtalte: "Du kan få nogen på hovedet, hvis du ikke giver mig penge." Tiltalte tog endvidere fat om hans venstre arm med en sådan kraft, at han fik blå mærker. Tiltalte samlede mønterne op fra græsplænen og beholdt dem. Det lykkedes F2 ham at få pungen tilbage fra tiltalte, da hans stedsøn, , kom ham til undsætning. F1's F2's forklaring støttes til dels af forklaring om, at han kom sin stedfar til undsætning, da denne råbte på hjælp, og at han fratog F1 tiltalte pungen og gav den tilbage til . Retten finder det ved F1's forklaring, der forekommer troværdig side 13 F2's og tilstrækkelig sikker, og som til dels støttes af forklaring, bevist, at tiltalte ved vold og trussel om vold som ovenfor beskrevet har tilF1's egnet sig pung og ca. 160 kr. i mønter, der faldt ud på græsset. Tiltalte findes herved skyldig i røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr.
  43. For så vidt angår spørgsmålet om røveriet har en sådan særlig grov beskaffenhed, at det kan henføres under straffelovens § 288, stk. 2, fremgår det af forarbejderne til den ved lov nr. 760 af
  44. juni 2011 foretagne ændring af straffelovens § 288, stk. 2, at ”egentlige hjemmerøverier” vil sige røverier, hvor gerningsmanden og ofret ikke har haft forudgående personlige relationer, hvor motivet må antages at være en formodning om værdier i ofrets hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboerne var hjemme. Højesteret har i en dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, side 821, anført blandt andet, at kerneområdet i den anførte definition af et "egentligt hjemmerøveri" må antages at være planlagte overfald på tilfældige sagesløse personer i deres eget hjem for at fratage dem værdier. F1 Tiltaltes forklaring om, at han genkendte som en tidligere naF2's bo, støttes af forklaring i forhold 3 om, at tiltalte flere gange F2 råbte, at de var naboer. har endvidere forklaret, at de for nogle år siden var naboer og havde en vis kontakt. Det tidligere naboskab fremgår F1 endvidere af oplysninger fra cpr-registeret, ligesom har forklaret, at han efter episoden blev klar over, at tiltalte var identisk med en tidligere nabo. Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, F1 at han genkendte som en tidligere nabo og rettede henvendelse F1 til ham på terrassen for at låne en telefon eller formå til at rinF1 ge for ham. Da afviste dette, opstod der en diskussion, som udviklede sig til, at tiltalte begik røveri som ovenfor beskrevet. Retten finder det under disse omstændigheder ikke bevist, at røveriet havde karakter af et planlagt overfald på tilfældige sagesløse personer i deres eget hjem for at fratage dem værdier. Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, således at røveriet alene henføres under straffelovens § 288, stk. 1, nr.
  45. Forhold 3: F2 Tiltalte har erkendt at have tildelt et slag i ansigtet med knyttet F2 hånd og at have kastet en ølflaske ca. 1 meter forbi for at skræmme ham. Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyldig i vold eller trusler. F2's Retten finder det efter forklaring, der forekommer sikker, deV3's F1's taljeret og troværdig, og som til dels støttes af og F2 forklaringer, bevist, at tiltalte har slået ud efter side 14 F2 med en ølflaske, og at alene undgik at blive ramt i hovedet af flasken, idet han nåede at træde et skridt tilbage. Tiltalte svingede flasken med en sådan kraft, at flasken smuttede ud af hånden på ham og landede på jorden flere meter væk, hvor den blev knust. Efter de nævnte vidneforklarinF2's ger sammenholdt med skader beskrevet i politiattesten findes F2 det endvidere bevist, at tiltalte, da på ukendt måde, muligvis efF2 ter at være snublet, var kommet ned at ligge på jorden, tildelte to slag i ansigtet med knyttet hånd. Endelig findes der bevist, at tiltalte forF2 F2 søgte at trampe i hovedet en gang, mens lå på F2 jorden, hvilket dog mislykkedes, idet nåede at flytte hovedet. F2 Retten finder det ikke bevist, at tiltalte i øvrigt tildelte slag på kroppen, rev ham omkuld på jorden, eller sparkede ham i hovedet eller på kroppen. Retten finder, at de to slag i ansigtet med knyttet hånd og forsøget på at F2 trampe i hovedet bør henføres under straffelovens § 244, til F2 dels jf. § 21, uanset at lå ned. Retten har herved lagt vægt på, at denne del af volden ikke er udført under anvendelse af slagvåben eller i øvF2 rigt er af særlig farlig karakter, og at ikke var et værgeløst eller F2 ukampdygtigt offer. For så vidt angår forsøget på at slå i hovedet med flasken, finder retten, at forholdet henset til angrebets farlighed bør henføres under straffelovens § 245, stk. 1, jf. §
  46. Tiltalte findes i det anførte omfang skyldig i vold efter straffelovens § 244, til dels jf. § 21, og § 245, stk. 1, jf. §
  47. F2's F2 Da tiltalte har tilegnet sig ur, som umiddelbart forinden havde tabt i forbindelse med voldsudøvelsen, findes tiltalte endvidere skyldig i tyveri efter straffelovens §
  48. I øvrigt frifindes tiltalte. Forhold 4: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Derfor bestemmes: Tiltalte er skyldig i forhold 1 og
  49. Tiltalte er i forhold 2 skyldig i røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr.
  50. Tiltalte er i forhold 3 skyldig i vold og forsøg på vold efter straffelovens § 244, til dels jf. § 21, og i forsøg på vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, samt i tyveri efter straffelovens §
  51. side 15 Sanktionsspørgsmålet Straffen fastsættes efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, § 293, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, § 244, til dels jf. § 21, § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, og lovbekendtgørelse nr. 959 af
  52. september 2012 om godkendelse og syn af køretøjer § 13, stk. 1, jf. § 3, stk.
  53. Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år og 3 måneder og 2 stemmer for fængsel i 2 år og 6 måneder. Flertallet har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at røveriet er begået mod en ældre, svagelig person på dennes terrasse i tilknytning til bopælen, og at tiltalte tidligere er straffet flere gange for røveri, herunder to gange for røveri i privat hjem. Det anses som formildende omstændigheder, at røveriet ikke var planlagt, at der alene blev anvendt mindre alvorlig vold og verbale trusler, og at volden har medført meget begrænset skade. Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte har udøvet vold og forsøg på grov vold mod en person, der forsøgte at komme røveriofferet til hjælp. Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme omstændigheder som flertallet, men i særlig grad på antallet og alvoren af forstraffene. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Straffen fastsættes derfor til fængsel i 2 år og 3 måneder. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den
  54. august
  55. Erstatning og godtgørelse Dommerne tager ikke påstanden om godtgørelse for svie og smerte under påkendelse på grund af manglende dokumentation, men henskyder kravet til afgørelse ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål, jf. retsplejelovens §
  56. Dommerne tager påstanden om erstatning på 100 kr. for et ødelagt ur til følge. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra kravets fremsættelse i retten. Thi kendes for ret: Tiltalte , skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog betaler retshjælpsforsikringen, subsidiært statskassen, salæret til bistandsadvokaten. Tiltalte skal inden 14 dage betale til F2 ved advokat Nis Stemann side 16 Knudsen, Hunderupvej 71, 5230 Odense M, 100 kr. med tillæg af procesrente fra den
  57. december
  58. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.