Obsah (5)

§ 28§ 2§ 53§ 1§ 83

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 29. oktober 2025 Sag BS-32024/2024-OLR (10. afdeling) Inside Media ApS (advokat Thomas Weitemeyer) mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (advokat Maiken Toftgaard) Rette

§ 28

har følgende ordlyd: 12 ”Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet, at gengive værker i forbindelse med 1) retssager og sager i administrative nævn og lignende og 2) sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, som henhører under Folketinget. Stk.

1. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.” Bestemmelsen er affattet ved lov nr. 407 af
2. juni 1998 om ændring af ophavsretsloven. Af forarbejderne til bestemmelsen i lovforslag nr. 37 af
3. marts 1998 om for-slag til Lov om ændring af ophavsretsloven fremgår: ”Almindelige bemærkninger … 3.
4. Kopiering i forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige myndighe-der. Den gældende bestemmelse i § 28 foreslås ændret, således at der ud fra et retshåndhævelsessynspunkt åbnes mulighed for, at der kan foretages kopiering i forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, der henhører under Folketinget (ændrings-forslag nr. 6). Formålet er blandt andet at sikre, at bestemmelsen i lovens § 12, stk. 2, nr. 4, hvorefter der gælder et forbud mod fremstilling af eksemplarer i digital form af værker på grundlag af gengivelser af et værk i digitaliseret form, ikke kommer til at stille sig hindrende for ind-førelse af elektronisk sagsbehandling, journalisering og lignende inden for den offentlige forvaltning. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Til nr. 6 Til § 1 Forslaget har til formål at åbne mulighed for, at der uden samtykke fra rettighedshaveren i forbindelse med sagsbehandling inden for offent-lige myndigheder og institutioner henhørende under Folketinget kan foretages en sådan kopiering, som er nødvendig for sagsbehandlingen. Efter den gældende lovs § 28 er det tilladt at gengive værker i forbin-delse med retssager og sager i administrative nævn og lignende i det omfang, som betinges af formålet. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler. Adgangen for offentlige myndigheder og lign. til at foretage kopiering i forbindelse med sagsbehandling er - i det omfang der ikke kan antages at være givet stiltiende samtykke - i dag reguleret i lovens § 12 om kopi- 13 ering til privat brug og § 14 om aftalelicens for kopiering inden for offentlige myndigheder, erhvervsvirksomheder m.v. Efter § 12, stk. 1, er det tilladt enhver at fremstille enkelte eksemplarer af offentliggjorte værker til privat brug. Ansatte i offentlige myndighe-der m.v. kan med hjemmel i denne bestemmelse i analog form kopiere tidsskriftsartikler og lign. til sig selv og til brug i sagsbehandlingen samt til brug for enkelte kolleger. Det er imidlertid ikke tilladt at frem-stille et større antal kopier til almindelig cirkulation eller spredning blandt myndighedens eller institutionens medarbejdere. Herudover er adgangen til privatkopiering efter § 12, stk. 2, nr. 4, begrænset, således at det hverken for de pågældende myndigheder eller sagens parter er tilladt at fremstille eksemplarer i digital form af andre værker, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af værket i digitaliseret form. Efter de gældende bestemmelser vil det således i en række tilfælde kun være muligt i meget begrænset omfang at foretage kopiering, herunder digital kopiering, i forbindelse med sagsbehandling, såfremt der indgås en aftale efter lovens §
5. Indførelse af nye teknologiske hjælpemidler såsom pc'ere, scannere m.v. i den offentlige sektor vil i de kommende år medføre en markant ændring af sagsbehandlingen hos offentlige myndigheder, hvor man ef-terhånden vil arbejde hen imod en total elektronisk dokumenthåndte-ring uden brug af papir. Dette vil fx betyde, at offentlige myndigheder foretager en fuldstændig elektronisk lagring af alle indkomne og udgå-ende dokumenter. Selve sagsbehandlingen kommer til at foregå elektro-nisk og uden udprintning på papir. Alle dokumenter på en sag arkive-res i elektronisk form. Kulturministeriet skal i denne forbindelse hen-vise til Forskningsministeriets vejledning fra 1996 om Elektronisk dokumenthåndtering og forvaltningsregler. På denne baggrund finder Kulturministeriet, at almene samfundsmæs-sige hensyn tilsiger, at der skabes en klar hjemmel for, at der i forbin-delse med sagsbehandling inden for offentlige myndigheder samt insti-tutioner, der henhører under Folketinget, kan foretages den for sagsbe-handlingen nødvendige kopiering. I overensstemmelse hermed foreslås § 28 udvidet, således at det også skal være tilladt i det omfang, som betinges af formålet, at gengive vær-ker i forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner henhørende under Folketinget. Forslaget ligger i natur-lig forlængelse af de gældende bestemmelser i § 28 om brug af beskyt-tede værker i retssager m.v. samt § 27, stk. 1, om aktindsigt. Forslaget giver kun mulighed for at foretage den kopiering i analog el-ler digital form, der er nødvendig til brug for sagsbehandlingen, journalisering, arkivering og lign. Det er således ikke tilladt i almindelighed at kopiere værker til brug for en myndighed og lign. og dens medarbej-dere, herunder fx indlæggelse i centrale databaser, hvortil alle ansatte har adgang. Forslaget giver heller ikke adgang til at medtage beskyt- 14 tede værker i betænkninger, brochurer, pjecer, foldere og lignende publikationer, som udsendes af det offentlige. Adgangen til at gengive værkerne er ikke begrænset til selve sagsbehandlingen inden for den offentlige myndighed, men giver også par-terne i en sag mulighed for at gengive værker i det omfang, det er nød-vendigt af hensyn til den konkrete sags oplysning. For kopiering, der ikke sker i forbindelse med sagsbehandling, vil

almindelige regler fortsat gælde, herunder navnlig privatbrugsreglen i § 12 samt aftalelicensordningen i lovens § 14 om eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v. Udtrykket »inden for offentlige myndigheder« skal forstås i overensstemmelse med udtrykket »den offentlige forvaltning«, således som dette udtryk er fastlagt i offentlighedsloven og forvaltningsloven. Heru-dover finder ministeriet det naturligt, at forslaget til § 28 skal omfatte institutioner, der henhører under Folketinget, fx Folketingets Ombudsmand. Forslaget til § 28, stk. 2, svarer til den gældende lovs §

1. Forslaget har under høringen fået støtte fra Dansk Dataforening, Erhvervsministeriet og Statens Arkiver. Danske Dagblades Forening og Den danske Forlæggerforening har ud-talt sig imod forslaget. De to foreninger finder generelt, at elektronisk lagring af dokumenter inden for det offentlige bør ske efter aftale med rettighedshaverne. Dansk Industri har bl.a. anført, at private virksom-heder har samme behov som offentlige myndigheder for at kunne fore-tage en elektronisk lagring af indkomne og udgående dokumenter, her-under værker i digitaliseret form, hvorfor private virksomheder bør li-gestilles med offentlige myndigheder i denne henseende. Kulturministeriet kan ikke være enig i de fremførte synspunkter. Det er efter ministeriets opfattelse vigtigt, at der skabes de nødvendige ram-mer for, at offentlige myndigheder kan yde borgerne den bedst mulige service. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med andre bestem-melser i ophavsretsloven, som tilgodeser almene retshåndhævelseshen-syn, og hvor der derfor er foretaget begrænsninger af eneretten. Det drejer sig om den gældende lovs § 9, hvorefter offentlige aktstykker fal-der uden for den ophavsretlige beskyttelse, lovens § 26, hvorefter for-handlinger i retssager frit kan gengives, samt lovens § 27 om aktindsigt i eksemplarer af værker, der er indgået til en offentlig myndighed. Kul-turministeriet må være af den opfattelse, at de hensyn, der ligger bag disse bestemmelser, tilsiger, at der også bør gælde en undtagelse for gengivelse, herunder gengivelse ved hjælp af ny teknologi, af værker i forbindelse med offentlig sagsbehandling.” Det følger af offentlighedslovens § 15: 15 ”Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndig-hed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form. Stk.
2. Et dokument omfattet af stk. 1, som forvaltningsmyndigheden har modtaget eller afsendt, skal journaliseres snarest muligt efter doku-mentets modtagelse eller afsendelse. Stk.
3. Journalsystemet skal være indrettet således, at det indeholder følgende oplysninger om de dokumenter, der journaliseres: 1) Dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse. 2) Kort tematisk angivelse af dokumentets indhold. Stk.
4. Pligten til at journalisere efter stk. 1-3 gælder for statslige forvalt-ningsmyndigheder omfattet af § 2 og kommunale og regionale enheder, der kan henregnes til den kommunale og regionale centralforvaltning. … ” Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Inside Media ApS har yderligere gjort følgende anbringender, som fremgår af selskabets sammenfattende processkrift af
5. september 2025, gældende (henvisninger til bilag og ekstrakt samt afsnitsnummerering udeladt): ”Parternes aftale Byretten fandt - i overensstemmelse med Inside Medias anbringender -at parterne ubestridt den
6. januar 2017 havde indgået en aftale om, at KFST erhvervede adgang til Inside Business for 5 personer i KFST. … Byretten fandt, at der ikke var sikkerhed om, hvilken brug af Inside Medias system og artikler, der var tilladelig for KFST, men at aftalen i hvert fald ikke indebar en ubegrænset ret for KFST til at lade flere end 5 medarbejdere have adgang til Inside Medias system, eller til at dele artikler ubegrænset blandt styrelsens medarbejdere. … Det bør være hævet over enhver tvivl, at et personligt abonnement er underlagt en sædvanlig begrænsning i brugsretten, da den modsatte fortolkning ville være i åbenbar strid med de grundlæggende princip-per i ophavsretten. … Uanset ovenstående lagde byretten til grund (dommen, s. 31), at KFST ikke havde foretaget deling af artiklerne i et sådant omfang eller på en sådan måde, at KFST derved ikke havde holdt sig inden for rammerne af

§ 28, stk.

1, nr. 2 og i øvrigt heller ikke havde brudt parternes aftale. Dette bestrides, jf. nærmere nedenfor. 16

§ 28, stk.

1, nr. 2 … Det gøres gældende, at byrettens afgørelse indebærer en meget bred fortolkning af

§ 28, stk.

1, nr. 2, der hverken er i overensstemmelse med bestemmelsens formål eller dens forarbejder. … Det fremgår endvidere af lovmotiverne at

§ 28, stk.

1, nr. 2 blev indført da offentlige myndigheder ønskede at arbejde hen imod en total elektronisk dokumenthåndtering, hvilket den daværende lovgivning ikke tillod. Indførelsen af bestemmelsen skulle dermed lov-liggøre, at offentlige myndigheder kunne foretage en elektronisk lagring af alle indkomne og udgående dokumenter, uden at sådanne former for elektronisk lagring m.v. krævede accept fra ophavsretsmanden. Der er således intet i lovmotiverne der peger på, at lovgiver ønskede at give offentlige myndigheder en adgang til at udnytte og dele ophavsret-ligt beskyttet materiale, men snarere en praktisk løsning, som skulle af-spejle moderniseringen af sagsbehandlingen hos offentlige myndighe-der. Det fremgår af lovmotiverne, at værksudnyttelse i henhold til

§ 28, stk.

1, nr. 2 kun kan ske i det omfang, som betinges af formålet. Det gøres gældende, at byrettens fortolkning af § 28, stk. 1, nr. 2 ikke er foreneligt med lovmotiverne. Byrettens fortolkning indebærer reelt, at en offentligt myndigheds interne deling af ophavsretlige beskyttede værker principielt er undtaget ophavsrettens regler, hvis disse delinger – uden nærmere krav til begrundelse og ikke mindst dokumentation i form journalisering – kan siges at være til brug for ” sagsbehandling” eller endda blot ” undersøgelser til brug for varetagelse af myndighedens eventuelle til- syns- og kontrolfunktioner, herunder overvejelser i forbindelse med, om der f.eks. er anledning til at tage en sag op af egen drift, og overvejelser om behov for regelændringer m.v. på myndighedens område”, som anført af byretten. Byretten har om forståelse og fortolkningen af begrebet ”sagsbehandling” i

§ 28, stk.

1, nr. 2 forstand anført at (dommen, s. 29): … Denne brede fortolkning af begrebet ”sagsbehandling” er imidlertid ikke i overensstemmelse med lovmotiverne og bestemmelsens formål. Selvom bestemmelsens ordlyd ikke specifikt angiver ”konkret sagsbehandling” , fremgår det af lovmotiverne, at det ikke i almindelighed er tilladt at kopiere ophavsretlige beskyttede værker til brug for en myndighed og dennes medarbejdere. Dette skal forstås og fortolkes i forlængelse af bestemmelsens krav om, at deling kun kan ske, når det er ”nød- 17 vendigt til brug for sagsbehandlingen, journalisering, arkivering og lign” . Med andre ord fastslår bestemmelsen og lovmotiverne meget klart, at ophavsretlige beskyttede artikler alene vil kunne deles, når det er nødvendigt til brug for sagsbehandling, journalisering, arkivering og lign. Dette ses byretten ikke at have taget stilling til i sin begrundelse. Tværtimod medfører byrettens dom, at beskyttede artikler kan deles uanset om det er til sagsbehandling eller blot til informationsdeling. Dette selvom byretten har henvist til lovmotivernes henvisning til at ”kopieringen” i forhold til ophavsmændenes interesser har karakter af en begrænset værksudnyttelse. Der er i nærværende sag på inden måde tale om en begrænset værksudnyttelse. Tværtimod er der tale om en grov og forsætte udnyttelse af Inside Medias værker. Landsretten kan på baggrund af Vidne 1's forklaring for byret-ten lægge ubestridt til grund, at delingen af artiklerne hos KFST ikke var til sagsbehandling (dommens s. 5). Endvidere kan det på baggrund af Vidne 3's forkla-ring for byretten lægges til grund at KFST ikke havde processer for, i hvilket omfang artikler har været delt og til hvem. Dette bør i denne konkret sag tillægges negativ bevismæssig værdi i forhold til KFST og det må lægges til grund at artiklerne også er delt bredere end aktindsig-ten giver udtryk for. Det fastholdes, at – såfremt delingen af artiklerne var nødvendig for KFST til brug for sagsbehandlingen - burde artiklerne i overensstem-melse med journaliseringspligten i offentlighedsloven have været jour-naliseret på sagerne. Dette har KFST imidlertid ikke gjort. I fraværet af anden dokumentation fra KFST og sammenholdt med forklaringen fra Vidne 1, bør Østre Landsret derfor lægge til grund, at delingen af artiklerne ikke har været nødvendig til brug for sagsbehandling, journalisering, arkivering og lign, og derfor er sket i strid med

§ 28, stk.

1, nr.

1. KFST har under alle omstændigheder ikke løftet bevisbyrden for, at delingen af artiklerne har været nødven-dig. Tværtimod, så fremgår det af aktindsigten dateret den
2. marts 2022, at en del af artiklerne blev delt som ”interne orienteringer” i KFST. Byretten har ikke foretaget en vurdering af ophavsretsmandens grundlæggende beskyttelse Byretten har i sin fortolkning af

§ 28, stk.

1, nr. 2 ude-ladt en afvejning af det mest fundamentale hensyn i ophavsretsloven; nemlig hensynet til ophavsretsmandens grundlæggende rettigheder, som fremgår af ophavsretsloven kapitel 1. 18 Byretten har eksempelvis ikke taget højde for den proportionalitetsvurdering, som skal foretages efter

§ 28, stk.

1, nr. 2., jf. passussen om delingens ”nødvendighed” . Inside Medias ophavsretlige interesser overfor en eventuel nødvendig deling af artiklerne skal inddrages i vurderingen af, hvorvidt delingerne blev foretaget i strid med

§ 28, stk.

1, nr. 2. Inside Medias artikler er beskyttet mod deling, og en deling heraf kræ-ver Inside Media samtykke, jf.

§ 2

. Konklusionen, baseret på byrettens dom, er at enhver deling, som en forvaltnings- myndighed foretager, må anses som nødvendig – uanset om artiklen måtte vise sig ikke at være af fornøden interesse alligevel (dommens s. 29 og 30). Dette bestrides og er i strid med ophavsretslo-vens formål. Bestemmelsens første led, jf. § 28, stk. 1, nr. 2 foreskriver at, at myndigheden skal overholde det almindelige proportionalitetsprincip ved afgørelsen af, om der er hjemmel til at foretage den pågældende gengi-velse eller deling uden samtykke her- til fra den person, der kan påtale det litterære værks ophavsretlige beskyttelse. Dette proportionalitets-princip tilsidesætter byretten i sin dom, idet det må lægges til grund at KFST ikke har foretaget en sådan vurdering. KFST har blot delt artik-lerne uden nogen fast proces herfor, jf. forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 3 for byretten. I det hele taget må det lægges til grund at KFST ikke har foretaget en proportionalitetsvurde-ring af delingerne. Inside Media har en klar legitim interesse i at beskytte sine værker og opretholde sin finansieringsmodel, som bygger på abonnementsbetalin-ger, hvilket som minimum burde have indgået i byrettens proportionalitetsvurdering overfor KFST’s mulighed for undtagelsesvist at dele ophavsretlige beskyttede artikler i henhold til

§ 28, stk.

1, nr.

1. Denne vurdering har byretten dog helt undladt at foretage. Det bør grundlæggende kunne forventes, at en offentlig myndighed udviser agtpågivenhed, når den behandler ophavsretligt beskyttet materi-ale, og at erhvervsdrivende som udgangspunkt burde kunne have tillid til, at en offentlig myndighed ikke forsætligt og systematisk snylter på ophavsretlige beskyttede værker. I nær- værende sag har KFST ikke ud-vist en sådan agtpågivenhed, og Inside Media er efterladt uden nogen tillid til myndighedens behandling af deres beskyttede ophavsretlige værker.” Inside Media ApS har under hovedforhandlingen oplyst, at det ikke længere gøres gældende, at abonnementsbetingelserne fra juni 2022 udgør en del af par-ternes aftalegrundlag. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har yderligere gjort følgende anbringender, som fremgår af styrelsens sammenfattende processkrift af
2. september 19 2025, gældende (henvisninger til bilag, henvisning til punkter i processkriftet samt overskriftsnummerering udeladt): ” Inside Medias ankestævning har givet anledning til følgende nye anbringender: -Inside Media har gjort gældende, at det ved aftaleindgåelsen burde have stået klart for KFST, at det ikke var tilladt at dele artikler med medarbejdere, der ikke havde et personligt login. KFST gør gældende, at et sådan vilkår ikke fremgår af parternes mailkorrespondance (bilag 1), og at det på ingen måde var forudsat i forbindelse med aftaleindgåelsen. … -KFST gør gældende, at Inside Medias henvisning til specialitetsgrundsætningen, jf.

§ 53, stk.

3, bunder i en manglende forståelse af, hvordan bestemmelsen anvendes i praksis, og hvordan den spiller sammen med andre aftalefortolkningsprincip-per. Det kan udledes af retspraksis, at specialitetsgrundsætningen ikke konsekvent bruges af domstolene til at fortolke aftaler om ophavsretsoverdragelse restriktivt. Dertil kommer, at specialitetsgrundsætningen ikke har forrang i forhold til almindelige formueretlige principper. Parternes aftalegrundlag giver, ud fra almin-delige aftaleretlige fortolkningsprincipper om parternes forudsæt-ninger, utvivlsomt KFST et lovligt grundlag til at bruge artiklerne som sket. Idet specialitetsgrund-sætningen ikke har forrang, kan grundsætningen ikke føre til et andet resultat. -KFST gør gældende, at Inside Medias gengivelse af lovforarbejderne i ankestævningen er både misvisende og ufuldstændig, idet Inside Media belejligt kun har gengivet den indledende del af lovforarbejderne og undladt beskrivelsen af, at det også er tilladt at gengive værker i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til den konkrete sags oplysning. KFST har ikke systematisk kopieret alle – eller en meget stor andel af – Inside Business’ artikler eller indlagt disse i centrale databaser, hvortil alle ansatte har adgang. Denne del af de af Inside Media citerede lovforarbejder er således uden relevans for sagen. KFST fastholder, at det følger af lovforarbejderne, at

§ 28, stk.

1, nr. 2, ikke er begrænset til konkret sagsbehandling, men også omfatter retten til at gengive værkerne, i det omfang ”det er nødvendigt af hensyn til den konkrete sags oplysning ”. -Inside Media har gjort gældende, at KFST ikke har haft faste processer for, i hvilket omfang artikler har været delt og til hvem, og at dette bør tillægges negativ bevismæssig betydning i forhold til KFST. Begge dele bestrides. KFST har haft processer for, i hvilket omfang artikler har været delt og til hvem. I øvrigt er det ikke afgø-rende, om KFST har haft faste processer eller ej, idet de konkrete delinger, der er foretaget af KFST, er lovlige efter

§ 28, stk.

1, nr.

1. 20 -KFST gør gældende, at det ikke er korrekt, når Inside Media i ankestævningen anfører, at KFST’s kommunikationschef, Vidne 1, under afgivelse af partsforklaring for Retten på Frederiksberg, skulle have udtalt, at artikler fra Inside Business er blevet delt uden for KFST’s organisation. Tværtimod understøtter forklaringen, at der ikke er sket deling af Inside Business’ artikler uden for organi-sationen, da KFST’s organisation tillige omfatter Konkurrencerådet og Forbrugerombudsmanden.” Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår som for byretten, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har delt ophavsretligt beskyttede artikler fra mediet InsideBusiness, som ejes af Inside Media ApS, i perioden den
2. februar 2017 til den
3. februar 2022 i videre omfang end tilladt efter parternes aftale eller i medfør af undtagelsesbestemmelsen i

§ 28, stk.

1, nr. 2, som i det omfang, som betinges af formålet, gør det lovligt at gengive værker i forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige myndigheder. Hvis delingen ikke er tilladt efter aftalen og heller ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, skal der tages stilling til Inside Media ApS’ krav på vederlag og erstatning. Der er enighed om, at artiklerne fra InsideBusiness er ophavsretligt beskyttede, jf.

§ 1

. Der er ubestridt sket deling i hvert fald som anført i den opgørelse, Konkur-renceog Forbrugerstyrelsen har udarbejdet i forbindelse med styrelsens afgø-relse af 18. marts 2022 om aktindsigt. Efter det i afgørelsen oplyste om, hvorle-des opgørelsen er udarbejdet, må det antages, at der er sket en vis yderligere deling, udover det, som fremgår af opgørelsen. Det kan dog ikke antages, at denne yderligere deling har haft et væsentligt videre omfang, end hvad der føl-ger af styrelsens opgørelse. Det er for landsretten ubestridt, at der i den pågældende periode ikke var vilkår i abonnementsbetingelserne for InsideBusiness, som begrænsede adgangen til deling af artikler. Landsretten finder imidlertid, at parternes aftale om ”fem mailadresser” og ”5 indgange for 5.500 kr.” , hvorefter der er oplistet 5 navngivne personer og angi-vet deres personlige mailadresser, må forstås sådan, at det abonnement på ar-tikler fra InsideBusiness, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har købt, er begrænset til fem indgange / fem personers brug – hvor personerne eventuelt kan udskiftes. Intern deling af artikler i styrelsen i et omfang som sket er der-med ikke omfattet af abonnementet og udgør som udgangspunkt en krænkelse efter

§ 2

. 21 Spørgsmålet er herefter som for byretten, om Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sens deling af artikler er tilladelig efter

§ 28, stk.

1, nr. 2. Efter forarbejderne til bestemmelsen giver

§ 28, stk.

1, nr. 2, kun mulighed for at foretage den kopiering, der er nødvendig til brug for sagsbehandlingen, journalisering, arkivering og lignende, og det er således ikke til-ladt i almindelighed at kopiere værker til brug for en myndighed og dens med-arbejdere. Bestemmelsen giver ikke blot myndigheden, men også parterne mu-lighed for at gengive værker i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til den konkrete sags oplysning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bevisbyrden for, at delingerne af artik-ler har været nødvendige af hensyn til sagsbehandling i styrelsen, herunder op-lysning af konkrete sager, jf.

§ 28, stk.

1, nr.

1. Om delingerne har kommunikationschef Vidne 1 i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forklaret bl.a., at en medarbejder fra kommunikationsafde-lingen i styrelsen hver dag overvåger medierne igennem Infomedia. Hvis med-arbejderen finder en relevant artikel, bliver artiklen sendt til relevante medar-bejdere. Ofte bliver artiklerne delt med ca. 1-4 personer. Nogle gange bliver ar-tiklerne delt bredere. Kommunikationsmedarbejderens screening angår ikke konkret sagsbehandling, men den generelle relevans af en artikels emne for den pågældende medarbejders arbejdsområde. Hvis en medarbejder efterspørger en bestemt artikel, fordi den er relevant for en sag, sender de medarbejdere, der sidder med medieovervågningen, artiklen til den pågældende. Artiklen ”Kæmpe opkøb kan falde til jorden” af
2. august 2018, som blev delt med 22 personer, vedrørte en fusionssag, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ar-bejdede med. Alle personerne, der ifølge opgørelsen modtog artiklen, havde noget med sagen at gøre. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bidrog til artik-len, og hun var citeret i den. Artiklen ”Vi afslører ny realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån” af
3. maj 2017, blev sendt til chefgruppen, ana-lysekontoret og relevante medarbejdere for at gøre opmærksom på, at de skulle undgå læk. Artiklen blev delt med 36 personer. Kontorchef Vidne 3 har om delingerne forklaret bl.a., at han typisk modtager en omtale af artikler fra kommunikationsafdelingen, hvorefter han rekvirerer artiklerne i fuld tekst fra afdelingen, hvis han finder det relevant. Hvis kommunikationsafdelingen ved, at hans kontor arbejder med en konkret sag, vil de typisk sende offentligt tilgængelig medieomtale af sagen. Der er sy-stematik i, at kommunikationsafdelingen overvåger medierne og gør fagkonto-rer opmærksomme på, om der er noget relevant. Hans kontor bruger artikler i konkrete sager. De gennemgik i en konkret sag alle avisartikler med henblik på at konstatere, om der var brud på konkurrencereglerne. I andre sager kan artik-ler bidrage med faktuelle oplysninger om markedsforhold, som er relevante for 22 en konkret sag. Artikler bruges også i forbindelse med indledende undersøgel-ser med henblik på at overveje, om der er noget, de skal gå videre med. Hvis han videreformidler en artikel til sit sagsbehandlerteam, er det fordi, han me-ner, at den er relevant for sagsbehandlingen. En artikel, som er relevant for sagsbehandlingen, vil i vidt omfang blive journaliseret. Hvis artiklen ikke er re-levant, vil den ikke blive journaliseret. Artiklen ”Kæmpe opkøb kan falde til jor-den” af
4. august 2018, som blev delt med 22 personer, blev delt med ham og hans kontor, der var en del af den pågældende fusionssag. Han kan ikke huske, om han bad om artiklen, eller om kommunikationsafdelingen selv sendte den. Artiklen ”Vi afslører ny realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på bolig-lån” af
5. maj 2017, som blev delt med 36 personer, blev herunder delt med ham. Medarbejderne fra hans kontor arbejdede med sagen. Der var tale om en sag om et læk i pressen. Det af Vidne 3 forklarede om journalisering af delte artikler er hverken understøttet af udskrifter fra styrelsens journal om journalisering af artikler på konkrete sager eller en nærmere forklaring fra Vidne 3's side om, hvilke blandt de artikler, han og hans kontor har modtaget, der er blevet journaliseret. Bortset fra artiklen, som omtales i styrelsens første afgørelse om aktindsigt af
6. januar 2022, og de yderligere tre journaliserede artikler, som omtales i styrelsens påstandsdokument for Sø- og Handelsretten (gengivet i dommen, s. 24), er der således ikke i sagen konkrete oplysninger om, at de delte artikler er blevet journaliseret på sager i styrelsen. Landsretten finder, at journaliseringen af artiklen omtalt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af
7. januar 2022 og af de tre artikler omtalt i styrel-sens påstandsdokument for Sø- og Handelsretten på det foreliggende grundlag må tages som udtryk for, at delingen af disse fire artikler er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i

§ 28, stk.

1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har, bortset fra Vidne 1's og Vidne 3's forklaringer om deling af en artikel om en konkret fusionssag og af en artikel om afsløring af en realkreditrapport, ikke oplyst, vedrørende hvilken eller hvilke sager de øvrige artikler er delt. Bortset fra det forklarede om, at ar-tiklen om realkreditrapporten blev delt for at gøre ansatte opmærksomme på, at de skulle undgå læk, er det heller ikke oplyst, med hvilket konkret formål og til hvilken konkret brug de enkelte delinger er sket. Delingen af artiklen af
2. maj 2017 om afsløring af en ny realkreditrapport kan efter de foreliggende oplysninger ikke anses for nødvendig af hensyn til sagsbehandling omfattet af undtagelsesbestemmelsen. På den nævnte baggrund finder landsretten, at Konkurrence- og Forbrugersty-relsen − bortset fra de fire artikler, som efter de foreliggende oplysninger er ble- 23 vet journaliseret − ikke har løftet bevisbyrden for, at delingerne af artikler har været nødvendige af hensyn til sagsbehandling i styrelsen, herunder oplysning af konkrete sager. Delingerne er dermed ikke omfattet af undtagelsesbestem-melsen i

§ 28, stk.

1, nr. 2. Den herved skete ophavsretskrænkelse må tilregnes Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som uagtsom, og styrelsen skal følgelig betale et rimeligt vederlag til Inside Media ApS, jf.

§ 83, stk.

1, nr. 1, jf. § 76, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, for den skete brug. Der er ikke ført bevis for yderligere skade, og der er derfor ikke grundlag for erstatning efter

§ 83, stk.

1, nr.

1. Herefter, og efter det af Vidne 2 forklarede om, hvad et vederlag for en IP-løsning, der dækker brug som den, der fremgår af Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsens opgørelse, vil være, de af Inside Media ApS over for styrelsen fremsatte tilbud på en IP-løsning, og under hensyn til styrelsens betaling for det købte abonnement, finder landsretten, at det vederlag, som styrelsen skal betale til Inside Media ApS, passende kan fastsættes til 175.000 kr. Beløbet forrentes fra sagens anlæg den
2. juni
3. Efter sagens udfald skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betale sagsomkostninger for begge retter med 109.500 kr. til Inside Media ApS. Heraf er 100.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 9.500 kr. til dækning af forholdsmæssig retsafgift. Ved fastsættelsen af beløbet til dæk-ning af udgift til advokat skal der tages hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der må anses for at have vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, jf. artikel 14 i Europa-Par-lamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af
4. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, som fortolket af EU-Domstolen i navnlig dom af
5. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties). Da landsretten imidlertid ikke har modtaget oplysninger fra Inside Media ApS om selskabets udgift til advokat, har landsretten fastsat beløbet til dækning af udgift til advo-kat ekskl. moms i det væsentlige efter de principper, der gælder i tilsvarende ankesager, idet der udover sagens værdi tillige er lagt vægt på sagens omfang og forløb samt sagens betydning. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom ændres således, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden 14 dage skal betale 175.000 kr. til Inside Media ApS med procesrente fra den
6. juni
7. I sagsomkostninger for begge retter skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden 14 dage betale 109.500 kr. til Inside Media ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. 24 Publiceret til portalen d. 29-10-2025 kl. 10:00 Modtagere: Indstævnte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Appellant Inside Media ApS, Advokat (H) Thomas Weitemeyer, Advokat (L) Maiken Toftgaard