ECLI:DK:VLR:2022:SS0000000587 Byrettens dom stadfæstet

DOM afsagt den

1. august 2016 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Lars E. Andersen, Esben Hvam og Chris Olesen med domsmænd) i ankesag V.L. S–0707–16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1 1947 (advokat Mette Grith Stage, Fredericia) Retten i Sønderborg har den
3. april 2016 afsagt dom i
4. instans (rettens nr. K015746/2015). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 2 og 4, subsidiært formildelse, herunder at der ikke sker rettighedsfrakendelse, eller rettighedsfrakendelsen sker for en kortere periode. Anklagemyndigheden har endeligt påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i
5. instans i forhold 2 og 4 samt skærpelse med hensyn til rettighedsfrakendelsestidens længde. Supplerende oplysninger Der er også for landsretten afspillet en lydoptagelse af tiltaltes vidneforklaring afgivet den
6. december 2014 i en straffesag mod Vidne 1 (V1) . I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen den
7. august 2016 foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte. -2- Forklaringer Tiltalte og vidnerne , Vidne 6 og V1 Vidne 3 (V3) , Vidne 7 , Vidne 8 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i
8. instans. Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forhold 2, at han ikke husker, om han forud for straffesagen mod for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, havde V1 drøftet sagen med ham. Han tror det dog ikke, da han først to dage inden hovedforhandlingen blev klar over, at han selv havde overværet den episode, som straffesagen angik. Han fører normalt en log om forløbet i sine sager. Foreholdt notatet, der fremgår af hans brev af
9. december 2014 til Retten i Sønderborg, hvorefter han skulle finde avisudklip fra tidligere sag frem, har han en fornemmelse af, at det drejer sig om en artikel fra JydskeVestkysten. Foreholdt en artikel af
10. november 2013 fra JydskeVestkysten har han forklaret, at artiklens tekst passede med hans erindring. Han mener ikke, at han læste artiklen i forbindelse med sagen mod V1 om overtrædelse af straffelovens § 119, stk.
11. Uanset sit notat om avisudklippet mener han, at han først blev opmærksom på, at han havde kendskab til den pågældende episode, da han læste op på sagen den
12. december
13. Han blev da i tvivl om sin habilitet og fandt også, at det med hans kendskab til episoden var hans pligt at melde sig til sagen som vidne. V1 afsonede i december måned 2014 en straf, og han havde ikke haft møde med ham om sagen. Den første gang, han var i telefonisk kontakt med V1 om sagen, var, da der opstod spørgsmål om forsvarerskift. Han nævnte for V1 , at han nok ville være mere til gavn for ham som vidne end som forsvarer. De talte ikke i øvrigt om sagen under denne telefonsamtale. Han opfattede episoden den
14. oktober 2013 under nævningesagen mod V1 , således som han har gengivet den i brevet af
15. december 2014 til Retten i Sønderborg. Han skrev brevet for at begrunde sit ønske om at udtræde som forsvarer. Forholdene under nævningesagen den pågældende dag var kaotiske og præget af et højt lydniveau. Han var vantro over retsformandens ageren og havde sit fokus på denne. Han oplevede derfor kun, at betjentene greb fat i V1 , gennem de lyde, han hørte. Han opfattede det således, at V1 blev smidt ned på gulvet og slæbt af sted langs gulvet, men -3- er efter at have hørt vidneforklaringerne fra betjentene kommet i tvivl om, hvad han egentlig har oplevet. Han vendte sig først og kiggede på V1 halvvejs henne mod lytterummet, hvor betjentene slæbte ham af sted. Betjentene bragte V1 til lytterummet mod hans vilje. Han så V1's hoved hænge mellem betjentenes overarme, og V1 rejst. V1 var i hvert fald ikke op- gik ikke selv. Han kan ikke sige, om det var V1's knæ eller fødder, der rørte gulvet. Han husker ikke, om der blev taget førergreb på V1 . Det gik meget hurtigt, fra betjentene greb fat i V1 , til denne befandt sig i lytterummet. Han har fortolket sin oplevelse af lydene under episoden, men han er i dag ikke sikker på, at han så V1 blive lagt ned på gulvet og slæbt hen ad dette. Han blev siddende på sin plads, indtil V1 var kommet ind i lytterummet, hvorefter han gik hen til indgangen til rummet. Han kunne se betjentenes rygge, mens V1 lå med hovedet ved indgangen til lytterummet. Det er ikke rigtigt, når det fremgår af retsbogen af
16. januar 2015, at han kom hen til lytterummet allerede samtidig med, at V1 var blevet ført derind. Han kan udelukke, at V1 V1 fremsatte trusler i det tidsrum, hvor han var i nærheden af , men det var han ikke under hele forløbet. De sidste to linjer på side 1 i hans brev af
17. december 2014 skal ikke forstås således, at han var tæt på V1 imod således at V1 hele tiden, men der- ikke fremsatte trusler, mens han var i nærheden af V1 . Retsformanden sluttede retsmødet den pågældende dag efter episoden, og det betød, at vidner blev sendt hjem uden at afgive forklaring. Vidne 8 åbnede ikke op for lytterummet, og Vidne 8 var ikke til stede ved lytterummet, da tiltalte kom derhen. Han ville klage over betjentenes behandling af V1 , og han troede frem til byretssagen, at klagen var under behandling. Efter byretssagen kontrollerede han, om klagen var sendt, men han har ikke kunnet konstatere, at den er sendt. -4- I sin tid havde han en klar opfattelse af at have set tiltalte blive kastet på gulvet, men han er nu kommet i tvivl. Han husker ikke, om han havde overvejet, at V1 ikke ville få en tillægsstraf, hvis han blev dømt for trusler. Men det ville have været hans opfattelse, hvis han var blevet spurgt. Han har om forhold 3 supplerende forklaret, at han ikke kontrollerede systematisk, at hans sekretær V3 ikke sendte politirapporter til hans klienter i straffesagerne, men sekretæren havde en klar instruktion herom. Han og har i tidens løb talt om, V3 at det var vigtigt ikke at udlevere politirapporter til klienterne. V3 var pligtop- fyldende, og han har aldrig været udsat for, at hun ikke fulgte hans instruks. Han var derfor meget overrasket over V3's fejl. Han har om forhold 4 supplerende forklaret, at han ikke kan huske at have afsendt mail af
18. januar 2015 til Person 1 , men ikke vil bestride, at den er afsendt. Han kan fortsat ikke forklare, at det af mailen fremgår, at de nyeste akter er sendt til venlig orientering. Han ved ikke, om bilagene i straffesagen mod Person 1 blev modtaget af hans kontor pr. post, da han ikke selv modtager post. Han kan ikke huske, om der var vedhæftet dokumenter til mail af
19. januar 2015, men han gik ud fra, at sådanne doku- V3's menter måtte være sendt bilag til Person 1 Person 1 bekendt. Han kan ikke forstå, at han selv skulle have i sin mail senere samme dag. Han ville tro, at bilagene kunne udleveres, når Person 1 var bekendt med dem fra andre sager. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været advokat og haft møderet for landsret siden
20. Han har arbejdet med alle retsområder. De sidste 20 år har han primært arbejdet med straffesager. Han bor i Vidne 6 By 1 og virker fortsat som advokat. har supplerende forklaret, at lytterummet i nævningeretssalen befinder sig i samme side af retssalen, som tiltalte sad. Der var nok 4-6 meter fra tiltaltes plads til lytterummet. De måtte holde godt fast i V1 V1 for at få ham ført ind i lytterummet. stod op, mens de mellem sig skubbede eller pressede ham hen til lytterummet. V1 fremsatte truslerne mod dem kort efter, at han var blevet lagt ned i lytterummet. Det var -5- først, da V1 givet V1 skulle op at stå, at vidnet bemærkede tiltalte. På det tidspunkt havde de håndjern på. Det gik voldsomt for sig i lytterummet. V1 både ham og hans kollega Vidne 7 sparkede ud efter i lytterummet og sparkede til en vifte. Det kan godt passe, at han i sin vidneforklaring har beskrevet det som en slåskamp. Han mener, at han efter sin forklaring til politirapport den
21. december 2013 læste rapporten igennem, men kan ikke sige det i dag. Vidne 7 har supplerende forklaret, at der var ca. 10 meter fra tiltaltes pla- cering i nævningeretssalen til lytterummet. Lytterummet befandt sig skråt bagved tiltalte. V1 var aggressiv og spændte imod, da de ville føre ham til lytterummet, og de førte ham med førergreb til lytterummet. Vidnet opfattede dog ikke situationen som så voldsom. Han bemærkede først tiltalte stå ved indgangen til lytterummet, da de havde fået kontrol over V1 . Hvis det fremgår af hans forklaring i retsbogen af
22. januar 2015, at han og Vidne 6 trak V1's stol ud fra bordet, mens tiltalte blev siddende, for at få V1 med hen til lytterummet, er det korrekt. Han husker det ikke i dag. Vidne 8 har supplerende forklaret, at døren til lytterummet i nævningerets- salen altid er lukket, og at han derfor gik hen for at åbne den for betjentene. Han husker det således, at han gik hen til lytterummet, da retsformanden besluttede, at V1 rum. Da betjentene førte V1 skulle i lytte- til lytterummet, havde han allerede åbnet døren til lytte- rummet og tændt lyset. Han stod ved lytterummet under resten af forløbet og kunne se, hvad der foregik derinde. Betjentene førte V1 derhen med et fast greb. Tiltalte kom først ned mod lytterummet, da V1 var bragt ind i lytterummet. Han stod med indgangsdøren skråt bag sig og kunne under forløbet se både retsformanden og tiltalte. V1 har supplerende forklaret, at betjentene trak ham op af stolen for at bringe ham til lytterummet, samtidig med at han gjorde modstand. Hans stol blev derved skubbet tilbage, således at tiltalte ikke kunne rejse sig fra sin stol. -6- Han blev af betjentene skubbet ind i lytterummet og lagt ned på gulvet, således at han lå med ansigtet ud mod retssalen. Han kunne se, hvad der skete i retssalen. Under episoden faldt en ventilator og en stol på gulvet i lytterummet, og betjentene lagde sig oven på ham. Han havde svært ved at trække vejret. Han skældte betjentene ud. Tiltalte kom først derhen efter et stykke tid og bad betjentene behandle vidnet skånsomt. Der gik et stykke tid, fra tiltalte kom hen til lytterummet, før Vidne 8 kom derhen. Han og tiltalte talte sammen kort forud for hovedforhandlingen i sagen mod ham for trusler, og han bad da tiltalte om at vidne i sagen. De talte ikke derudover om sagen. har supplerende forklaret, at tiltalte førte kontrol med hendes arbejde i V3 starten af hendes ansættelse, mens hun navnlig de sidste år af sin ansættelse arbejdede mere selvstændigt. Hun havde en klar instruks om ikke at videresende politirapporter til klienter i straffesager. Når advokatkontoret modtog sagsmateriale i øvrigt fra politiet, spurgte hun tiltalte fra gang til gang, om det kunne videresendes til klienten. Det kunne f.eks. dreje sig om lægeligt materiale. Hun kan ikke huske, på hvilken måde advokatkontoret modtog det materiale fra politiet, som er omtalt i fremsendelsesbrevet af
23. januar
24. Hun videresendte af egen drift materialet til Person 1 , idet hun mente, at han kendte det i forvejen. Det var for at infor- mere Person 1 om, at materialet også var en del af straffesagen. Hun sendte sin mail til Person 1 i kopi til tiltalte, fordi det var en besværlig klient. Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 2 Det fremgår af lydoptagelsen af tiltaltes vidneforklaring under hovedforhandlingen den
25. december 2014 (trusselssagen), at tiltalte afgav en detaljeret forklaring om forløbet i retten den
26. oktober 2013 (nævningesagen), og at han herunder tre gange forklarede, at V1 blev kastet ned på gulvet i retssalen. Forklaringen på dette punkt var uden forbehold, og tiltalte nævnte herved ikke – i modsætning til hvad han har forklaret for landsretten – at forklaringen alene skulle være baseret på det lydindtryk, han fik af forløbet. For- -7- klaringen stemmer tillige med gengivelsen af forløbet i tiltaltes brev af
27. december 2014 til Retten i Sønderborg. Vidnerne politiassistent afvist, at de kastede Vidne 6 V1 og politibetjent Vidne 7 har begge ned på gulvet, eller at han overhovedet var nede på gul- vet i retslokalet, og dette støttes af forklaringerne afgivet af Vidne 8 og V1 . Landsretten lægger herefter til grund, at tiltaltes forklaring herom er urigtig. I tiltaltes brev af
28. oktober 2013 til dommeren i nævningesagen, hvor tiltalte på detaljeret måde beskrev forløbet i retten tidligere samme dag, hvor lytterummet, omtales ikke, at V1 V1 var blevet ført til skulle være blevet kastet ned på gulvet i retslo- kalet. Med den bemærkning og i øvrigt med samme begrundelse som anført af byretten tiltræder landsretten, at tiltalte må have vidst, at han ved sin forklaring på dette punkt afgav falsk forklaring. Det bemærkes herved, at tiltalte som advokat har været bekendt med, at det til en sandfærdig forklaring hører at give udtryk for eventuel tvivl, og at tiltaltes forklaring som anført blev afgivet uden forbehold. V1 er dømt for den
29. december 2014 med trusler om vold at have overfaldet Vidne 6 i lytterummet til retssalen, jf. straffelovens § 119, stk. 1 (trusselssagen). Efter sin forklaring opdagede tiltalte to dage før hovedforhandlingen den
30. december 2014, at han havde overværet episoden, og han lod sig derfor afbeskikke som forsvarer i sagen og meldte sig som vidne. Af tiltaltes brev af
31. december 2014 til Retten i Sønderborg i den anledning fremgår, at han overværede episoden, som at han var tæt på V1 V1 hele tiden, at han ville have hørt hvert ord, er tiltalt for, V1 sagde, og at han ikke hørte nogen af ordene omfattet af tiltalen. Det fremgår af lydoptagelsen fra hovedforhandlingen den
32. december 2014, at tiltalte uden forbehold forklarede, at V1 under nævningesagen ikke fremsatte trusler fra det tidspunkt, hvor han blev ført til lytterummet, indtil han var ude af retsbygningen. På denne baggrund lægger landsretten til grund, at tiltalte også afgav en urigtig forklaring for retten på dette punkt og må have vidst dette. -8- Der er derimod af de grunde, som byretten har anført, ikke grundlag for at anse tiltaltes forklaring om, at V1 blev slæbt hen til lytterummet, for en falsk forklaring. Til- taltes frifindes derfor for denne del af tiltalen i forhold
33. I det anførte omfang er tiltalte herefter skyldig i tiltalen i forhold 2, jf. straffelovens §
34. Det bemærkes herved, at tiltaltes forklaring, der blev afgivet efter V1's ønske, ikke er omfattet af straffelovens §
35. Forhold 4 Landsretten lægger efter V3's forklaring til grund, at hun som sekretær for tiltalte videresendte materiale, som politiet havde tilvejebragt til brug for en straffesag, til tiltaltes klient i straffesagen. V3 har forklaret, at hun fremsendte materialet til klienten for at gøre denne be- kendt med, at materialet, som klienten efter hendes oplysninger var i besiddelse af fra civilretlige sager, hvor tiltalte også repræsenterede klienten, herefter også indgik i straffesagen. Anklagemyndigheden har for landsretten ikke bestridt, at klienten i forvejen kan have været i besiddelse af materialet. Uanset forbuddet i retsplejelovens § 729 a, stk. 3, mod, at forsvareren uden samtykke til sin klient i en straffesag overleverer materiale tilvejebragt af politiet, er der under de anførte omstændigheder ikke sket overtrædelse af straffelovens §
36. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold. Straffen fastsættes efter de bestemmelser, som byretten har anført, idet dog citeringen af straffelovens § 155 udgår. Landsretten finder frihedsstraffen passende fastsat. Landsretten har som byretten lagt vægt på karakteren af den falske forklaring, som tiltalte, der er advokat, er fundet skyldig i. Landsretten bemærker herved, at den falske forklaring ikke er omfattet af straffelovens § 158, stk.
37. Bødestraffen er også passende udmålt. -9- Med samme begrundelse som anført af byretten tiltræder landsretten endvidere byrettens bestemmelse om, at tiltalte er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed i to år. Landsretten stadfæster med de anførte ændringer herefter byrettens dom. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Lars E. Andersen Esben Hvam Chris Olesen