← Danmark

ECLI:DK:SON:2022:SS0000000586 Tiltale for bl.a. falsk forklaring og misbrug af stilling. Påstand om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomh

Obsah (6)§ 158§ 119§ 155§ 191§ 215§ 79

RETTEN I SØNDERBORG Udskrift af dombogen DOM afsagt den 5. april 2016 Rettens nr. K01-5746/2015 Politiets nr. 3300-81010-00025-15 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR. nr. 1 Der har medvirket domsmænd

§ 158, stk.

1 - falsk forklaring, ved den 16. december 2014 i tiden mellem kl. 08.30 og kl. 12.45, som vidne i Retten i Sønderborg under en straffesag mod Vidne 1 (V1) , der var tiltalt for overtrædelse af

§ 119, stk.

1 - trusler mod polititjenestemand - i strid med sandheden at have forklaret, at var blevet V1 kastet ned på gulvet i retssalen og slæbt hen til lytterummet, samt i strid med sandheden at have forklaret, at ikke på noget tidspunkt sagde V1 noget, der kunne opfattes som trusler. Std 75284 side 2 3.

§ 155- misbrug af stilling, ved i perioden mellem 1.

april 2015 og 18. maj 2015, fra advokatkontoret, , som offentligt beskikket forsvarer for varetægtsAdresse 2 i By 1 fængslede , der var indsat i Aabenraa Arrest og Vidne 2 undergivet brev- og besøgskontrol, i en straffesag vedrørende overtrædelse af

§ 191, stk.

1, at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, idet han i strid med retsplejelovens § 729 a, stk. 3, uden politiets samtykke overleverede kopi af to politirapporter dateret henholdsvis den

  1. marts 2015 og den
  2. maj 2015, begge udfærdiget til brug for retsmøder henholdsvis den
  3. april 2015 og den
  4. maj 2015 vedrørende fristforlængelse af varetægtsfængsling. 4.

§ 155- misbrug af stilling, ved den 12.

januar 2015 kl. 13.14, fra advokatkontoret, Adresse 2 i By 1 , som offentligt beskikket forsvarer for i en straffesag Person 1 vedrørende overtrædelse af

§ 215, jf.

§ 261, at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, idet han i strid med retsplejelovens § 729 a, stk. 3, uden politiets samtykke fremsendte en e-mail vedhæftet materiale fra den verserende straffesag. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 60 dage og en bøde på 12.000 kr. Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed i mindst 3 år, jf. retsplejelovens § 138, jf.

§ 79, stk.

  1. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Forklaringer har i forhold 1 forklaret, at han den dag var på Nettos parkeringsplads. Han havde været inde at handle. Han har et el-fremdrevet køretøj af Bilmærke (Bilmrk.) med . Den Reg. nr. 1 er lavet af plastik og vejer 400 kg,og de færreste vil nok synes, at det er en bil. Han holdt i en parkeringsbås med front ind mod forretningen. Parkeringspladsen var godt fyldt op. Den anden bil holdt ikke i en parkeringsbås, men udenfor, og hans manøvrerum blev derved meget begrænset. Det gjorde ikke noget, da en Bilmrk. kan dreje på en tallerken. Tiltalte Han bakkede hen til den anden bil og holdt 2 cm fra dens midterstolpe, dvs. side 3 stolpen mellem fordør og bagdør, i bilens venstre side. Han kan allerede derfor ikke have lavet skader på bilens bagende. Han skulle køre frem igen for at komme ud. Bilmrk. er smal og har ingen vinduesruder, og man har lige så god udsigt fra den som fra en motorcykel. Der er kun 2 gear, fremad og bagud. De styres via en ca. 8 cm lang vippekontakt. Han var bakket ved at trykke på kontaktens nederste del. Han trykkede nu på den øverste del, D for drive, for at køre fremad. Der skete det, at bilen bakkede. Han blokerede med det samme. Han ved ikke, om han rørte den anden bil. Det kan godt være, for han holdt meget tæt på. Han trykkede igen D, og bilen gjorde det samme og bakkede. Der kom en lyd, som når to plastikbadekar til børn støder sammen. Bilmrk. har en plastikbagdel, og der er ikke nogen kanter på den. Han opfattede det som lyden af hans bil, der ramte den anden bil. Han kan ikke huske, om han kunne høre denne lyd første eller anden gang, men én af gangene var lyden der. Afstanden til den anden bil var så lille, at han kan have rørt den anden bil med bagenden både første og anden gang. Han trykkede på D tredje gang, og bilen reagerede nu, som den skulle, og kørte fremad. Han kørte langsomt væk for at se, om der var aktivitet ved den anden bil. Det var der ikke. Der var ikke nogen, der steg ud. Han ved ikke, om der var nogen i bilen. Der var ingen på førersædet. Det var hans opfattelse, at der ikke var nogen til stede. Der var ingen mennesker ved bilen eller aktivitet omkring den, da han kørte væk. På vej væk kørte han langs med Netto et stykke tid, og han kiggede i bakspejlet for at se, om der var aktivitet ved den bil. Det var der ikke. Han ved ikke, om der var mennesker på parkeringspladsen, der så det skete. Det indgik ikke i hans fokus. Udeladt står med meget store bogstaver på begge sider af bilen, og der er nok ingen i , der er i tvivl om, at den tilhører ham. By 1 Han steg ikke ud for at se, om der var sket en skade, for det var helt udelukket. Han har ikke forvoldt nogen skade, og det var helt åbenbart, at sådan måtte det være. Han drejede nakken og så på den bil, og der var ikke noget. Der var lys nok til at se ved, måske en blanding af dagslys og gadelys. Der var ikke grund til at overveje, om der var sket en skade. Der var en defekt ved vippeknappen. Den er senere blevet udskiftet under garantien hos Virksomhed 1 I/S . Han har ikke dokumentation for dette, da det var en garantireparation. Det var pr. instinkt, at han trykkede på D to gange igen for at køre fremad, efter at bilen første gang havde bakket, da han trykkede på D. Man kan sige, at det var en rygmarvsreaktion. Han havde ikke været udsat for den tekniske fejl før. Da han fik tiltalen, undrede han sig over, at der ikke var sendt et bødeforelæg ud, som der normalt bliver. Hvis han havde fået et bødeforelæg om tilsidesættelse af almindelige hensyn eller lignende med påkørsel til følge, havde han formentlig valgt at betale det for at spare tiden til retssagen. Han har ikke nægtet sig skyldig til politiet. En betjent ringede samme aften og spurgte, om han havde været i Netto, og om han var kørt ind i en anden bil, hvilket side 4 han bekræftede. De aftalte en tid for afhøring, og han kom til politistationen og afgav forklaring. Han nægter sig nu skyldig, sådan som tiltalen er formuleret i anklageskriftet. Han har ikke fejlbetjent sit styretøj. Anklageren læste op fra bilag 1-11, ikke underskrevet rapport om afhøring af tiltalte den
  2. april 2015, hvorefter han skulle have forklaret, at han mente, at han havde trykket forkert på elkontakten, da han skulle køre frem, og var kommet til at trykke på den forkerte elkontakt, så bilen bakkede i stedet for. forklarede hertil, at det har betjenten misforstået. Han har ikTiltalte ke trykket forkert. Der var ikke tale om en menneskelig fejl, men en teknisk fejl. Anklageren foreviste fotografi på sidste side i bilag 1-
  3. forklarede hertil, at det er hans bil. På billedet ser det ud, som om baghjulet sidder længst bagude, men det er et synsbedrag. Det er hækken på bilen, der er længst bagude. Han ramte den anden bil med hækken. Han bakkede lige tilbage og ikke skråt. Tiltalte Anklageren oplyste, at det ikke gøres gældende, at der er sket skade på Tiltaltes bil ved sammenstødene. forklarede i forhold 2, at han har været forsvarer for V1 i to sager: dels en nævningesag, der blev behandlet over 22 retsdage ved Retten i Sønderborg og efterfølgende 17 retsdage i Vestre Landsret, og dels en efterfølgende sag om trusler mod politiet i forbindelse med nævningesagen. Så vidt han husker, havde han ikke været forsvarer for ham før. Da han forberedte sig på den sidstnævnte sag, gik det op for ham, at han selv havde oplevet det forløb. Han blev derfor afbeskikket som forsvarer for i stedet at være vidnet. Han blev ikke afhørt af politiet som vidne forud for afhøringen i retten. Han tror, at det skyldes, at forsvarerskiftet først fandt sted to dage før hovedforhandlingen. Tiltalte Retsmødet den
  4. december 2014, hvor han afgav forklaring som vidne, var ikke første gang, han beskrev episoden. Det havde han gjort i et brev til retsformanden samme aften, som episoden havde fundet sted. Retsformanden kørte inkvisitorisk retspleje i sagen, og parterne blev ikke inddraget forud for hans beslutninger. Vidnet var blevet træt af at rejse sig og påpege, når der blev begået fejl. Han gik derfor over til at sende retsformanden en mail hver
  5. dag om, hvilke processuelle fejl han mente, der var begået. Han fik aldrig svar. Den pågældende aften, hvor V1 ulovligt var blevet ført i lytterum, skrev han et brev, hvor han samlede skete procesfejl op for de seneste 4 dage. Han kan ikke huske, om han nævnte i brevet, at var V1 blevet kastet ned på gulvet og slæbt til lytterummet. Episoden havde gjort indtryk på retsformanden, der aflyste resten af retsmødet den dag og efterføl- side 5 gende sagde til tiltalte, at han havde opført sig skandaløst. Hvis man frihedsberøver en person ulovligt, bliver de påfølgende magthandlinger også ulovlige. blev ikke sendt i lytterum for at få en uV1 forbeholden forklaring fra vidnet. Hverken anklageren eller tiltalte blev spurgt, om de havde bemærkninger til, at blev sat i lytterum. V1 Anklageren afspillede lydoptagelse af tiltaltes vidneforklaring i retten den
  6. december
  7. Anklageren henviste i den forbindelse til bilag 2-2, udskrift af retsbogen for den dag med referat af forklaringen. forklarede, at han ikke afgav falsk forklaring, da han sagde, at var blevet kastet ned på gulvet i retssalen og slæbt hen til lytterummet. Ører og øjne er sociale organer, der prøver at skabe mening i det, de oplever. Han havde en rasende mand foran sig og en rolig V1 ved siden af sig. Retsformanden råbte "Betjent", og han oplevede, at V1 var væk. Han sad ikke ved siden af ham mere. Han mener, at han drejede sin stol og så, at var på gulvet. Det er hans oplevelse, som V1 han husker det i dag. Om blev slæbt, kommer an på, hvordan V1 man opfatter det. Han kan sige med fuldstændig sikkerhed, at han ikke gik selv, og at hans ur og hans tøj blev revet i stykker. Han fik ikke lov til at gå på sine fødder. Han tror, at blev holdt med førergreb. Hvis noV1 get af hans fødder havde kontakt med gulvet, må det have været hans skosnuder. er en splejs på 50-60 kg. V1 Tiltalte V1 Han hørte ikke noget, der kunne opfattes som trusler. Da betjentene ikke umiddelbart slap , sagde han til dem, at han agtede at klage over V1 dem. Det sagde han til dem igen senere i retsmødet. Han har efterfølgende klaget over dem. Han ved ikke, om sagen er afgjort. Han kan ikke huske, hvordan han klagede. Det plejer at være til direktøren. Betjentene vidste således, at der ville ligge en klage over dem. I forhold 3 ved han ikke, hvordan de to politirapporter er kommet i celle. Han er ikke sikker på, at de var der. Der er flere mærkeVidne 2's lige ting ved den ransagning. Den varede en time, og de undersøgte Vidne 2's anus, hvilket er mærkeligt, når de ledte efter politirapporter. Ransagningen fandt desuden først sted to måneder efter kendel-sen med tilladelse til ransagning. Han har ikke sendt de rapporter, og han har ikke set dem. De har sendt retsbøger. Dem beslaglagde politiet også først og sagde, at det var ulovligt, men det var det ikke, jf. retsplejelovens § 729 a. Vidne 2 har ikke fået de politirapporter af ham. Om de er blevet tilsendt ham af tiltaltes sekretær, må anklageren spørger hende om. Han har ikke bedt hende om at sende dem. Siden han begyndte at have straffesager i 1979, har det været en fast og streng instruks til hans sekretærer, at de ikke må sende politirapporter til klienter. Hvis de vil se dem, må de komme på kontoret og se dem der. Anklageren foreviste bilag 3-12, brev fra politiet til Retten i Sønderborg, side 6 vedhæftet anmodning om fortsat varetægtsfængsling og rapport, idet hun oplyste, at det er den ene af de politirapporter, der er omfattet af tiltalen. Tiltalen omfatter ikke brevet fra politiet til Retten i Sønderborg eller anmodningen om fortsat varetægtsfængsling, men alene politirapporten. forklarede hertil, at han har set politirapporten og gennemgået den med Vidne 2 . Den rapport, de gennemgik, var i hans og ikke Vidne 2's besiddelse. Der var 14 ringbind akter i sagen, og de har gennemgået hvert eneste stykke papir. Vidne 2 var meget nysgerrig og tog et hav af notater. Han har ingen grund til at tro, at det foreviste er fundet i Vidne 2's celle. Han har ikke sendt det til Vidne 2 eller overleveret det til ham. Tiltalte Anklageren foreviste bilag 3-13, brev fra til Vidne 2 Tiltalte , og bilag 3-14, brev fra politiet til Retten i Sønderborg, vedhæftet anmodning om fortsat varetægtsfængsling og rapport. Hun oplyste, at bilag 313 og 3-14 er fundet sammen, men ikke sammenhæftet. Rapporten i bilag 314 er den anden politirapport, der er omfattet af tiltalen. Tiltalen omfatter ikke brevet fra politiet til Retten i Sønderborg eller anmodningen om fortsat varetægtsfængsling. forklarede hertil, at det ikke er hans underskrift, der er på bilag 3-
  8. Han ved ikke, hvem der har skrevet under. Hans sekretær skriver nogle gange under for ham. Han ved ikke, om det er hendes underskrift. Han kan ikke genkende den underskrift. Han har set rapporten i bilag 3-14, som han har fået i forbindelse med fristforlængelsen. Han har ikke sendt den til Vidne 2 eller bedt sin sekretær om at sende den til ham. Det er strafferetligt irrelevant, om han i dag ved, hvordan rapporten er kommet ind i Vidne 2's celle. Det er nødvendigt med forsæt på det relevante tidspunkt, for at han kan dømmes. Han vidste ikke, at Vidne 2 var i besiddelse af den rapport, og han bestrider som nævnt, at han var det. Han har ikke bedt om Vidne 3 Vidne 2 at sende fristforlængelsesmateriale til i forbindelse med de fristforlængelser. Tiltalte har været ansat hos ham som hans advokatsekretær siden 2007 eller
  9. Det er ikke relevant at svare på, hvilken uddannelse hun har. Hun har masser af kurser løbende, mens hun har været hos ham, formentlig også strafferetlige. Anklageren kan spørge hende, om hun har advokatsekretæruddannelsen. Anklageren har efter hans opfattelse overset de ledende domme, UfR 2005.2674 Ø og TfK 2005.602/
  10. er meVidne 3 get kompetent. Hendes arbejde har vekslet i hendes ansættelsestid. Hendes hovedbeskæftigelse er proces. Han har haft flere forvaltningsretlige sager, og hun har derfor også en forvaltningsretlig uddannelse. Proces og straffeproces er et særligt kompetenceområde, men hun laver også andet. Det er ikke relevant for tiltalen at svare på, hvad hendes arbejde nærmere består i. Han vil ikke svare på, om hun havde beføjelser til at udsende materiale, han har modtaget som forsvarer. Han vil ikke svare på flere spørgsmål fra anklageren i forhold 3, idet anklageren er begyndt at irritere ham. Vidne 3 side 7 I forhold 4 var hans instruks til alt sit personale, herunder , at Vidne 3 de ikke måtte sende politirapporter til klienter i straffesager. Andet materiale som f.eks. erklæringer fra Retskemisk Institut m.v. vil næsten altid være omfattet af en politirapport og dermed dækket af den instruks. En § 808-erklæring anser han ikke for at være materiale fra politiet, men fra Kriminalforsorgen, og hvis nogen bad om at få tilsendt sådan en, ville han nok mene, at det måtte de godt. skriver også nogle gange på hans vegne til Vidne 3 klienter. Han og sidder ikke samme sted, idet han sidder på Vidne 3 i , og hun sidder på Adresse 2 . Hvis han Adresse 3 By 1 beder hende sende noget til nogen, ser han ikke det, hun sender. De kommunikerer over data, og en gang imellem kommer han forbi. De kommunikerer sjældent via telefon. Akterne er papirmæssigt hos hende, og han tager altid de fysiske akter med i retten, men har også adgang til de fleste af akterne digitalt, idet de er skannet ind. De har en generel regel om, at alt, hvad der er vigtigt for en klient at vide, skal klienten på en eller anden måde have kendskab til. Hvis der er tvivl, er det ham, der vurderer. Hvis de modtager processkrifter fra modparter, domme, kendelser, forvaltningsafgørelser, skønserklæringer, sagkyndige udtalelser eller breve fra modparter, sender hun det bare af sted uden at spørge ham. Det gælder også i straffesager. Processkrifter er breve fra en part, der indeholder påstand, faktum, anbringender og henvisning til retsregler. Han har ikke defineret over for eller andre, hvad processkrifter er. Vidne 3 De laver selv flere hundrede af dem. Han har ikke specificeret, hvad et processkrift er i en straffesag. Anklageren foreviste bilag 4-3, den e-mail, der gav anledning til forhold
  11. forklarede hertil, at gerne må videresende kopi Tiltalte Vidne 3 af et brev fra anklageren til retten som nævnt nederst på side 1 i bilaget. Han kan ikke huske, om han har set det vedhæftede brev fra Midt- og Vestsjællands Politi til ham. Han repræsenterede i 4 sideløbende saPerson 1 ger. Der var en sag mellem og hans tidligere ægtefælle eller Person 1 kæreste om forældremyndighed eller bopæl til deres søn. Der var en sag i Holbæk Kommunes børn- og ungeudvalg om fjernelse af drengen fra moderen, hvor havde aktindsigt og høringsret. Der var en straffePerson 1 sag vedrørende overtrædelse af

§ 215

, der hang tæt sammen med forældreansvarssagen, fordi drengen to gange var flygtet hen til sin far. Der var endelig en fogedsag om udlevering af skriftlige akter. Alle sagerne drejede sig om sønnen. Han var beskikket forsvarer for i Person 1 straffesagen og var også beskikket for ham i forældreansvarssagen. Sagerne havde hver deres journalnumre og var i hver deres hængemappe på advokatkontoret. Hvert chartek var underopdelt efter akter. Der skete ingen sammenblanding på kontoret af bilag fra de 4 sager. De kørte på samme tidspunkt. På et tidspunkt blev der udleveret et omslag med 80 eller 84 sider, der alle side 8 havde med drengen at gøre. Han tror, at han fik dem i straffesagen og undrede sig over det. Der var hovedsagelig tale om akter fra børn- og ungesagen og forældreansvarssagen. De blev udleveret fra politiet til ham som forsvarer på en underlig måde. Han fik dem på et forberedende retsmøde uden en forklaring om, hvad de skulle bruges til. Han mener, at anledningen var, at var syg den

  1. januar og ikke mødte i retten den dag, men Person 1 han er ikke helt sikker. Han fik akterne overgivet af den mødende politiassistent i et retsmøde, der ikke var hovedforhandlingen. Anklageren gennemgik karakteren af de vedhæftede bilag i bilag 4-
  2. forklarede hertil, at han ikke har noget erindring om dette. Han ved, at han har set journalrapporten, som han har brugt i forældreansvarssagen til dokumentation af moderens manglende forældreevne. Der var et hav af bilag i børn- og ungesagen. Hvis noget er sendt af Vidne 3 med kopi til ham, læser han ikke altid den fremsendte mailkopi. Mailadressen E-mail 1 , der står midt på side 1 i bilag 4-3, er hans mailadresse. Han har skrevet den mail til . Anklageren må nok spørge om, Person 1 hvad han mente med at skrive: Hermed de nyeste akter til venlig orientering. boede i København, og han ved ikke, hvorfor han valgte en Person 1 advokat i . Han inviterede mange gange over for By 1 Person 1 at se akter, og Person 1 spurgte igen og igen, om han ikke bare kunne sende dem. Det havde han ingen betænkeligheder ved i forældreansvarssagen og børn- og ungesagen. Han har sagt nej, når han er blevet bedt om at sende akter i straffesagen. kommunikerede måske 13 gange i døgnet, Person 1 og han prøvede at holde Person 1's aktivitetsniveau nede, så han ikke fik alle imod sig. Tiltalte Man kan ikke ud fra mailens emne være sikker på, at det vedhæftede vedrørte straffesagen. Han skrev nogle gange om flere sager i samme mail. Han tror, at retsmødet den
  3. januar var i straffesagen, men han er ikke sikker. Det er hans opfattelse, at han gerne måtte videresende bilagene i bilag 4-3, fordi de også havde bilagene i familieretssagen. Bilagene i sagerne lå som sagt i hver deres hængemappe. Der kan sagtens have været bilag i familieretssagen, som ikke kunne få aktindsigt i, idet moderen kan Person 1 have fået aktindsigt i nogle bilag og fremlagt dem. Politiet kan ikke bruge § 729 a, stk. 3, til at afskære en advokat fra at bruge nogle bilag i en sag ved at fremlægge dem i en straffesag. Han kan sige med sikkerhed, at bilagene ikke er påberåbt under hovedforhandlingen i straffesagen mod . Person 1 Det ser ud, som om der i denne sag er fremsendt noget pr. mail, og det var ikke politiets normale måde at sende bilag på. Det blev normalt sendt med post. Bilag i forældreansvarssager og børn- og ungesager bliver ofte sendt pr. mail, og så er de nemme at videresende. Han vil ikke svare på, om han efterfølgende har spurgt , om Vidne 3 hun har sendt de bilag. Sagen har givet anledning til, at de har haft en drøf- side 9 telse om, hvad hun må sende. Det har ikke betydning for forsættet på gerningstidspunktet, om den drøftelse har ført til, at han har ændret sin instruks. Retten i Sønderborg har to gange sagt nej til at afbeskikke ham, og nu prøver politiet for tredje gang. En klient har flere gange bedt om at få ham afbeskikket, idet han den ene dag elsker ham og den anden dag hader ham. Han kan ikke huske, om også modparter har forsøgt at få ham afbeskikket. Han har nok haft ca. 4 sekretærer i sin tid, og de er så dygtige, at de stort set aldrig får instrukser. De taler ikke ret meget om sager. har som vidne i forhold 1 forklaret, at hun og to veninder den dag handlede i Netto. De parkerede, og alle gik ind i Netto. Hun og Vidne 5 (V5) gik efterfølgende ud igen, mens Person 2 stod i en lang kø. Vidnet startede bilen og kørte hen foran indgangen, hvor de ventede på Person 2 . V5 sad på bagsædet lige bag hende. De ventede ikke i en parkeringsbås. Hun holdt ikke parkeret, men holdt med motoren tændt. Det var mørkt, og hun havde lys på bilen. Vidne 4 Så råbte V5 noget, som vidnet ikke kan huske. Hun kiggede bagud og så en bil, der bakkede ind i deres bil. Hun så nogle røde lygter, der blinkede. Hun så et baklys, der bakkede lige op i hende. V5 havde råbt, idet han bakkede, og da vidnet vendte sig om og kiggede, havde han ramt ind i dem og var kørt lidt frem igen. Det var kun lidt og ikke et kæmpe tilløb. Han bakkede så igen ind i deres bil, hvorefter han kørte hurtigt derfra. Hun kunne se, at der stod på bilen. Hun havde set Tiltalte i Netto. Udeladt Bilen ramte hendes bil to gange. Hun så ikke selv, da han bakkede ind i dem første gang. Efter hvad V5 fortalte, bakkede han lige over og ikke i et sving. Hun så, da han bakkede ind i dem anden gang, og da bakkede han lige og ikke i et sving. Der kom et lille bump. Det var ikke et brag, men hun kunne høre, at de blev ramt omme bagi. De kunne også se det, da de kom ud. Bilen blev ramt bagpå, og det må have været på venstre side. Hun kan ikke forklare nærmere, hvor bilen blev ramt, men hun mener, at det var på bagenden og lidt af siden. Der blev taget billeder af det. Hun steg ud af bilen for at se, hvad der var sket. Hun kan ikke huske, om det var med det samme, eller om hun sad lidt i bilen. Hun var chokket. Der var mørkt. Der stod en fyr derude, der havde set det hele. Han fortalte, at han havde set, at det var , og at han var elev af Tiltalte på univerTiltalte sitet eller sådan noget. Vidnet havde også set, at det var , der Tiltalte kørte i bilen, da den kørte væk. Hun mener, at hun forinden havde set ham på parkeringspladsen, og at han havde set hende. Hun tror, at de sad i bilen og snakkede om Tiltalte , inden det skete. Anklageren læste op fra bilag 1-4, underskrevet rapport om afhøring af vidnet den
  4. marts 2015, hvorefter hun skulle have forklaret, at Tiltaltes bil side 10 bakkede med ca. 5-10 km/t og ramte med bagenden ind i hendes venstre bagskærm/bagkofanger; at han ikke standsede, men kørte ca. en halv meter frem igen, hvorefter han igen bakkede og påkørte hendes venstre bagskærm/ bagkofanger; og at han ikke standsede, men kørte ud af parkeringspladsen. bekræftede, at hun har forklaret sådan. Hvis det står der, er det det, hun har sagt. Hun læste rapporten, før hun underskrev den. Det er rigtigt, at hun blev ramt på venstre bagskærm/bagkofanger. Vidne 4 Hun ringede til politiet og spurgte, hvad hun skulle gøre. Hun følte, at det var et angreb mod hende, fordi hun har anmeldt for noget tidTiltalte ligere. Han har været forsvarer i en sag, hvor hun var forurettet. De sagde, at det var bedst for hende at anmelde det som en færdselssag. Hun var med, da politiet besigtigede hendes bil i en oplyst garage. Hun er sikker på, at de skader, der blev taget billeder af, var opstået ved den påkørsel. Hun er ikke sikker på, om bilen har haft skader i øvrigt. Det var ikke hendes bil, men hendes daværende kærestes. Hun og kæresten gik fra hinanden en måned efter, og hun benytter derfor ikke bilen længere. Det var en helt ny bil. Anklageren foreviste bilag 1-8, fotomappe. forklarede til foto 1, at det ikke var hende, der påviste de Vidne 4 enkelte skader. Hun viste, hvor han var kørt ind i bilen, og betjentene fandt skaderne frem. Hun fortalte, at de ikke havde været der før påkørslen. Det er rigtigt, at kofangeren var blevet trykket lidt væk fra bagskærmen. Det havde den ikke været inden. Ridserne havde heller ikke været der før. Hun holdt der, hvor det er markeret på foto
  5. Hun holdt med fronten hen mod og ikke væk fra hovedindgangen. holdt i en af båsene op mod Netto. Tiltalte Hun husker ikke, hvor langt væk fra skuret til indkøbsvogne, han holdt. Da Tiltalte kørte derfra, kørte han i den modsatte retning af, hvordan hendes bil vendte, og forsvandt til højre ud på vejen. Forsvareren læste op fra bilag 1-4, hvorefter vidnet skulle have forklaret, at hun og V5 gik ud af Netto, og at hun bemærkede, at var i Tiltalte færd med at lægge indkøbsvarer ind i sin bil. forklarede hertil, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan. Da hun kørte hen til hovedindgangen for at vente på sin veninde, vidste hun, at hun dermed holdt i nærheden af . Hun kørte ikke derTiltalte hen med det formål at holde i nærheden af ham. Vidne 4 har som vidne i forhold 1 forklaret, at hun V5 og Vidne 4 gik ud fra Netto og ind i bilen, mens vidnets kusine stadig var i Netto. Vidne 4 kørte bilen op foran døren. Vidnet sad til venstre på bagsædet. Pludselig kunne hun se, at en lille bil kørte op i dem. Hun råbte: "Nej, han kører op i os". Det var næsten lige, hvor hun sad. Hun kunne også mærke det. Vidne 4 vendte sig og kiggede. Bilen kørte frem igen, måske et par side 11 meter, og bakkede så tilbage i dem igen. Der var lyd. Det var et bang, men ikke så højt. Han kom ikke med meget fart på. Hun kunne både mærke og høre begge påkørsler, der skete med ca. samme styrke. Der gik ikke særlig lang tid mellem første og anden gang, han ramte dem. Det var ikke engang et minut. Bilen kørte derefter fra stedet. Hun synes, at det virkede, som om han kørte rimelig hurtigt væk. Hun havde set ham kort inde i butikken. Hun vidste ikke, hvem han var. Det var først bagefter. De så hans bil holde derude, og der stod Udeladt på den. Bilen holdt i en parkeringsbås. Hun kan ikke huske, om den bakkede lige bagud eller i et sving. Hun havde ikke øjenkontakt med ham i bilen, og hun så ikke, om han drejede hovedet, da han bakkede. De blev ramt i venstre side, ikke helt på siden, men også lidt bagpå. De kiggede kort, om der var skader, men de kunne ikke rigtig se, om det var skidt eller rids. Der var lidt mørkt, og bilen var en smule beskidt. Der kom en dreng hen til dem, som havde set det. De snakkede med ham. Så kørte de væk. Vidne 4 ringede til sin kæreste, for det var hans bil. Bagefter blev de enige om at ringe til politiet. Det var vidnet, der gjorde det, for Vidne 4 turde ikke. Hun tog med Vidne 4 hen til politiet. Hun var ikke med, da politiet besigtigede bilen. Hun tror ikke, at der var andre skader på bilen. Den var vist rimelig ny. Forsvareren læste op fra bilag 1-5, underskrevet rapport om afhøring af vidnet den
  6. marts 2015, hvorefter hun skulle have forklaret, at part 1 efter påkørslen kørte ca. 1 meter frem, hurtigt standsede sin og efBil terfølgende bakkede tilbage og påkørte dem påny på venstre bagskærm/kofanger. forklarede hertil, at hvis det står der, er det sådan, hun har forklaret. Hun tror, at hun kørte ca. 1-2 meter frem, før han bakkede igen. Han kørte lige frem og kørte så op i dem igen. Det gik rimelig hurtigt. V5 Forsvareren foreviste et håndtegnet rids hæftet ved bilag 1-5 og et luftfoto over stedet. forklarede hertil, at hun har tegnet ridset under politiafhøringen. Hun tror, at Tiltalte holdt i den anden parkeringsbås fra skuret til indkøbsvogne. De holdt ud for en dobbeltrække parkeringsbåse, men efter afslutningen af båsene og ikke inde i en bås. Hun kan ikke huske, præcis hvor langt fremme de holdt. Hun tror, at de var kørt langt frem mod indgangsdøren. Hun mener, at Tiltalte drejede lidt, da han bakkede. V5 Hun og Vidne 4 har snakket lidt om det skete, idet de var lidt chokkede. De har ikke snakket om det for nylig, ud over at de skulle ind og vidne. Vidne 4 var noget nervøs over det. side 12 har som vidne i forhold 2 forklaret, at han Politiassistent Vidne 6 den
  7. oktober 2013 var på arbejde som politimand i Retten i Sønderborg i en nævningesag mod . Dommeren bad dem føre i V1 V1 lytterummet. Vidnet bad V1 rejse sig op. Det havde han på forhånd sagt, at han ikke ville. Vidnet tog fat i hans venstre arm og bad ham følge med, mens han løftede ham lidt opad. Vidnets kollega, V7 , kom til og tog fat i den modsatte arm. De førte ham så fra hans stol og ind i lytterummet. Fra starten, da de tog fat i ham, begyndte han at sætte sig til modværge, og de måtte bruge den fornødne magt for at få ham med. De tog godt fat i ham ved armene. Han var ikke nede at ligge i retslokalet. De lagde ham først ned i lytterummet. De slæbte ham hen til lytterummet, men han gik selv på benene. De førte ham. Det var ikke, så de trak ham. Han er 100 % sikker på, at han ikke var nede at ligge i retslokalet, heller ikke på knæ. Han gik på sine ben. I lytterummet var han til en start stående. Så blev han voldsom. Han forsøgte at rive sig fri, og han sparkede med benene. De lagde ham så ned på gulvet på maven. De havde begge fat i hver sin arm i førergreb, hvor hans arm var bag på ryggen, og på den måde pressede de ham ned på gulvet for at få styr på ham. Under forløbet sparkede han en luftvifte ned. Lige da de kom ind i lytterummet, var der ikke andre ved lytterummet end V1 , vidnet og hans kollega. Da de lagde ham ned, havde vidnet fokus på at få ham i håndjern. V7 og vidnet knælede eller sad på hver side af V1 . V1 lå ned på maven og havde hovedet drejet mod vidnet. Han begyndte at true vidnet. Han sagde "Det her er ikke det sidste", og "Det bliver værst for dig selv". Det blev ikke råbt, men sagt på en aggressiv måde, som hvis han var stiktosset. Det blev sagt i omtrent almindelig talestyrke. Mens V1 lå på maven i lytterummet, og vidnet sad nede ved ham, kom V1 også med de gængse tilsvininger af politiet. Han sagde "luder" og "svin", og vidnet var vistnok også en "fucking bums". Da de skulle have V1 op at stå, så vidnet, at Tiltalte stod lige midt i døråbningen ind til lytterummet og sagde noget til dem. Han kan ikke huske, hvad han sagde. Han ved ikke, hvor lang tid han da havde stået der. Han kan ikke sige, hvor lang tid der var gået, før Tiltalte kom derhen, men det var ikke med det samme. Truslerne var blevet sagt måske et eller to minutter, før vidnet opdagede ham. Han så ikke retsbetjenten, Vidne 8 (V8) . Da de efterfølgende førte V1 ud af lytterummet, gennem retssalen og ud ad bagudgangen, så han, at var i retssalen. Ellers har han ikke set ham. V8 Han så ikke, om der stod andre ved døren til lytterummet, da truslerne blev sagt. Han kan ikke huske, om der kun blev udtalt trusler i lytterummet eller også i retslokalet bagefter. Vidne 7 (V7) side 13 Da V1 kom op igen og skulle føres ud, forholdt han sig roligt, men satte sig passivt til modværge. Da de tog fat i hans arm, spændte han musklerne og forsøgte at rette sig op for at forhindre dem i at gå med ham foroverbøjet i førergreb. Han forsøgte ikke at komme fri på det tidspunkt. Anklageren afspillede lydoptagelse af retten den
  8. december
  9. Vidne 6's vidneforklaring i forklarede hertil, at hvis han i sin vidneforklaring har sagt, at stod i døråbningen ind til lytterummet, så har han V8 sagt det, men det kan han ikke se for sig i dag. Vidne 6 Anklageren læste op fra bilag 2-6, ikke underskrevet rapport om afhøring af vidnet den
  10. december 2013, hvorefter vidnet skulle have forklaret, at døren fra lytterummet til retssalen stod åben, og at retsbetjent V8 stod uden for døren. forklarede hertil, at hvis der står sådan, har han sagt det. Han mener, at han har læst rapporten efterfølgende, men han har ikke underskrevet den. Når han ikke har nævnt i den rapportforklaring, Tiltalte skyldes det, at det ikke var en del af den trusselssag, han blev afhørt til, og at han ikke lagde mærke til Tiltalte på det tidspunkt. Vidne 6 har som vidne i forhold 2 forklaret, at Politibetjent V7 han den
  11. oktober 2013 var på arbejde som politimand i Retten i Sønderborg i en nævningesag mod . Da ikke ville gå i V1 V1 lytterum, bad dommeren vidnet og hans kollega om at eskortere ham derind. De bad ham rejse sig, men det gjorde han ikke. De hjalp ham så med at rejse sig. De tog fat i hver sin arm, og han begyndte at gøre fysisk modstand og forsøgte at vriste sig fri. De tog førergreb på ham, så han havde armene omme på ryggen, og de havde fat i hver sin arm. De gik med ham ud sådan. Han var ikke nede at ligge, men stod op, og de gik med ham ud. Det var først ude i lytterummet, at de fik ham ned at ligge på maven. Det er han helt sikker på. De kunne ikke have fået ham derud med et førergreb, hvis han havde ligget ned. Han var selv gående. Inde i lytterummet fik de ham ned at ligge på maven. Der var tumult, og en blæser væltede, og V1's armbåndsur gik i stykker. V1 var aggressiv og forsøgte at gøre modstand. Han sagde trusler henvendt til vidnets kollega. Han sagde til ham, at det blev værst for ham selv. Han kaldte dem også en masse skældsord. Han sagde det højt og tydeligt i en aggressiv tone henvendt til . Han råbte det, men det var tydeligt at høre, Vidne 6 hvad der blev råbt. Efter noget tid bemærkede han, at stod i døren til lytterummet Tiltalte og sagde, at de skulle behandle hans klient ordentligt. Det var efter, at V1 var blevet lagt ned på maven. Han kan ikke huske, om det var før eller efter, side 14 at truslerne blev sagt. V1 kom tilbage til truslerne og svinede dem til løbende og sagde igen til Vidne 6 , at det var værst for ham selv, og at det her ikke var slut. Han truede dem desuden hele vejen derfra i bilen. Vidnet kan ikke huske, om V1 sagde trusler, mens Tiltalte stod i døråbningen. Han lagde ikke mærke til retsbetjent . Han ved, hvem han er. V8 Han kan ikke huske, om der var tilskuere, eller hvor mange. Der var et nævningeting. har som vidne i forhold 2 forklaret, at han var på arbejde den
  12. oktober 2013 i nævningesagen mod . Vidnet sad på sin V1 plads ved vagtpulten til højre for dommersædet, da dommeren traf sin afgørelse om, at skulle i lytterum. Vidnet gik ned og åbnede op til V1 lytterummet. V1 blev bedt om at gå derned, men det ville han ikke. Betjentene blev så bedt om at føre ham derned. De tog fat og ville føre ham derhen, men han krummede ryggen og ville ikke. De tog hårdere fat, en på hver side, og førte ham ind i lytterummet. Han gik ikke frivilligt med. De skulle drive ham derind. Han var ikke nede at ligge i retslokalet. Han gik på sine ben. Han bevægede ikke benene, så det kan godt være, at de hang bagud, men han lå ikke ned. Han blev først lagt ned, da de kom ind i lytterummet. Vidnet stod umiddelbart ved lytterummet. V8 I lytterummet gjorde V1 endnu mere modstand og begyndte at true betjentene verbalt. Han blev lagt ned. Mens han blev lagt ned, og mens han lå ned, truede han dem med, at det blev værst for dem selv, og kaldte dem "fucking luder" og "smølfe". Han kom med flere trusler og skældte også ud, fordi de havde ødelagt hans ur. Hans armbåndsur gik i stykker i forløbet. var ved forsvarerpladsen. Han mener, at Tiltalte gik hen til Tiltalte lytterummet og kiggede ind, da V1 var blevet lagt ned, men han er ikke sikker. Vidnet var i starten den eneste, der stod ved døren til lytterummet. Tiltalte kom så hen og stillede sig bag vidnet. Det er hans indtryk, at Tiltalte også har stået der, mens der blev sagt trusler. V1 kom med trusler under hele det forløb og derfor vel også på det tidspunkt. Han råbte ikke, men det var tydeligt, hvad han sagde. Man kunne ikke undgå at høre det. Det var det tidspunkt, hvor retsformanden spurgte vidnet, om de kunne komme videre med retsmødet. har som vidne i forhold 3 og 4 forklaret, at hun er uddannet som advokatsekretær i 2005-2007 og har været ansat som advokatsekretær hos siden
  13. Hun har desuden løbende været på Tiltalte kurser i forskellige emner, bl.a. straffesager. har haft flere Tiltalte sekretærer ansat, men de seneste 3 år har hun været den eneste. I 2015 var der således kun hende. Vidne 3 Hendes arbejde med straffesager består bl.a. i at ekspedere indgående post. Det meste skal Tiltalte se. Politirapporter kan hun ikke tage stilling til. Hun går mere op i at tage stilling til, hvad hun kan lave selv, f.eks. retsbøger, som side 15 hun kan sende ud til klienten. Hun aftaler også retsmøder mm. Tiltalte har fra starten gået op i, at man ikke må udlevere politirapporter, afhøringer, til klienterne. Klienterne må gennemgå sådanne rapporter hos dem, men ikke få dem udleveret. Alt, der ikke er rapporter fra politiet, må hun sende ud. Det kan være indkaldelser til retsmøder eller retsbøger om fristforlængelser. Fristforlængelsesbegæringer må klienterne også få, men ikke rapporten, hvor politiet sammenfatter, hvad der er foregået. Det er jo det, der er gået galt i denne sag. Det vidste hun ikke inden denne sag. Hun har lavet en fejl. Hun havde fået dem pr. mail i et langt sammenhængende dokument og troede, at det ikke var en politirapport. Hun tror, at det skyldes, at det hele hang sammen. Hun troede, at det var et samlet dokument. Det er først denne sag, der har gjort hende klar over, at hun ikke måtte videresende politirapporter, der kommer sammen med anmodninger om fristforlængelse. Det er først det seneste år, hun har arbejdet mere selvstændigt. Inden da har Tiltalte mere kontrolleret, hvad de sendte ud. De flyttede i kontorfællesskab med for nok 2-3 år siden, og i den forbindelse stoppePerson 3 de den anden sekretær. I starten var Tiltalte også på kontoret, men på et tidspunkt begyndte han at arbejde mere hjemme fra sin bopæl, og samtidig begyndte hun at arbejde mere selvstændigt. De var ikke så meget fysisk sammen mere. I 2015 begyndte hun at arbejde mere selvstændigt. Vedrørende andre bilag i straffesager end politirapporter har hun altid spurgt Tiltalte , hvis hun havde den mindste tvivl. Hun spørger f.eks., hvis der kommer noget fra Retslægerådet. Hun ved ikke, hvad der kunne give hende tvivl. Det kunne være, hvis der stod ting i, hvor hun tænkte, om dette måtte sendes ud. Hun vidste, at de ikke måtte sende noget ud, hvis de havde fået pålæg fra politiet. Hun kan ikke huske, om hun som fast rutine har sendt anmodninger om fristforlængelse ud til klienter, for de sidder med så meget. Det var forskelligt, om hun sendte anmodninger om fristforlængelse til klienter uden at spørge Tiltalte . Hun har ikke spurgt Tiltalte , om hun måtte sende en anmodning om fristforlængelse til klienten. Den har klienten krav på at få. Det er jo ikke en politirapport. Når hun sendte materiale til klienter, sendte hun for det meste kopi til Tiltalte . Hvis han havde bedt hende om at sende det ud, eller hvis der var tale om bilag, som hun vidste, at han havde set, har hun sikkert ikke sendt det i kopi til ham. Det er forskelligt, om hun orienterede ham om, hvad hun sendte ud. Det afhang af, om hun vidste, at han havde set bilagene. I så fald ville hun ikke skrive til ham, at hun nu også havde sendt det til klienten. Hun sendte også materiale til klienter, der var varetægtsfængslet, på egen hånd. Materiale til arrestanter blev altid sendt med post og ikke med mail. Hun gjorde ikke Tiltalte bekendt med, at hun havde sendt noget til en varetægtsfængslet klient, hvis hun vidste, at han havde set bilagene. Det blev noteret på deres sag, hvis hun sendte noget til klienten. De brugte mest deres online-system. Alt lå inde i sagsmappen online, f.eks. et brev til side 16 klienten. Nedenunder lå bilagene, der var skannet ind. Om man kan se i systemet, hvilke bilag hun har sendt til klienten, kommer an på, hvor specifikt hun har skrevet det i sit følgebrev. Hvis hun f.eks. har skrevet, at hun sender en kopi af en retsbog, er det ikke sikkert, at man kan se, hvilken retsbog det er. Hvis hun har skrevet, at hun sender kopi af en retsbog af en bestemt dato, kan man finde den. Sagerne var fysisk på kontoret, hvor hun sad. Håndtering af bilag var hendes opgave og ikke Tiltaltes . Hun havde sin egen mailadresse, E-mail 2 . Den brugte hun, når hun sendte materiale ud til klienter. Tiltalte havde også en personlig arbejdsmailadresse, E-mail 1 . Den sendte hun ikke fra. Det var hans. Anklageren foreviste bilag 3-13, fremsendelsesbrev af
  14. maj 2015 fra advokat til . Tiltalte Vidne 2 forklarede hertil, at det er hende, der har skrevet brevet under. Hun har skrevet "f/ ". Hun skrev nogle gange under for Vidne 3 Tiltalte på den måde. Det var forskelligt. Vidne 3 Anklageren foreviste bilag 3-14, brev af
  15. maj 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Retten i Sønderborg, vedhæftet anmodning om fortsat varetægtsfængsling og rapport af
  16. maj
  17. forklarede hertil, at hun ikke kan huske, om det konkret er Vidne 3 det, hun har sendt, for det er lang tid siden. Det har selvfølgelig været det, for hun har skrevet under. Det kan godt være hende, der har sendt det. I et sådant tilfælde har hun videresendt mailen fra anklagemyndigheden til Tiltalte , så han kunne se materialet. Hun har ikke sendt kopi af sit fremsendelsesbrev til til Tiltalte . Vidne 2 Anklageren foreviste bilag 3-12, brev af
  18. april 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Retten i Sønderborg, vedhæftet anmodning om fortsat varetægtsfængsling og rapport af
  19. marts
  20. forklarede hertil, at det er sandsynligt, at hun på samme måde Vidne 3 har sendt dette materiale, fordi hun også har sendt det andet. Hun kan ikke huske konkret, om hun har sendt materialet. Hun kan godt huske den sag, der var stor og fyldte meget. Hun kan ikke huske, hvad hun har informeret Tiltalte om, og hvad hun ikke har informeret ham om, i relation til videresendelse. Hun har videresendt bilagene fra anklagemyndigheden til Tiltalte . Hun har fået den instruks af Tiltalte , at de generelt skulle informere klienterne om det, de måtte informere dem om, så de kunne følge med i sagen. Sagen mod var en stor sag, som der var meget materiale i. Vidne 2 Alt, hvad der har med politirapporter at gøre, måtte hun ikke sende ud. Af andet materiale måtte hun sende det ud, som hun vidste, at hun måtte. Hvis side 17 hun var det mindste i tvivl, spurgte hun Tiltalte . Hun kan huske, at Tiltalte var forsvarer for Person 1 og også repræsenterede ham i anden sammenhæng. Der var flere sager, herunder om strafferet, forældremyndighed, samvær og fogedsag. Det var en klient, der fyldte meget. Der var oprettet flere sager på ham med forskellige journalnumre. Hvis der kom bilag i en sag, blev det kun vedlagt den sag, bilagene vedrørte. Man må helst ikke blande bilag sammen. Anklageren foreviste bilag 4-3, mail fra Vidne 3 ', sendt den
  21. januar 2015 kl. 13.
  22. til ' E-mail 3 forklarede hertil, at hun har sendt den pågældende mail, der er sendt i kopi til Tiltalte . Hun sendte materialet videre, fordi de samme bilag har været fremlagt af modparten i forældremyndighedssagen. Hun kunne huske, at hun havde set bilagene. Klienten var derfor allerede informeret, og derfor videresendte hun dem. Det gjorde hun på egen hånd. Klienten havde kopi af dem i forældremyndighedssagen, og så mente hun også, at han måtte få dem i straffesagen. Hun kan huske den vedhæftede journalrapport om, at han ikke ville udlevere drengen. Hun kan ikke huske den sidste side i bilaget, et notat fra Den sociale Døgnvagt. Hun kiggede i processkrifter og bilag i forældremyndighedssagen. Hun mener, at hun kiggede efter det hele. Hun kan ikke konkret huske, hvilke af bilagene i bilag 4-3 hun fandt i forældremyndighedssagen. Bilagene i bilag 4-3 havde de fået fra anklagemyndigheden til brug for straffesagen. Der er kommet meget andet, som hun ikke har sendt ud, for det måtte hun jo ikke. Hun har kun sendt disse bilag, fordi de også havde dem i forældremyndighedssagen. Hvis der kommer andre akter, som hun ikke har set, sender hun dem kun til Tiltalte . I det forældreretlige informeres klienterne om processkrifter og bilag, så det vidste hun, at han havde. Vidne 3 Sagen har 100 % givet anledning til, at de har talt nærmere om, hvad man må sende til klienter. Hun har været meget ked af det. Hun sender ikke noget som helst ud mere uden at konferere med Tiltalte . Det tør hun ikke. Forespurgt, om Tiltalte har kontrolleret, hvad hun har sendt ud til klienter, forklarede , at Tiltalte kigger i sagen, når han tager den med Vidne 3 hjem. Der vil han kunne se, hvad der er sendt ud. Hun har ikke været ude for, at hun efterfølgende har fået at vide, at hun ikke skulle have sendt noget bestemt ud. Han kan godt sige det, hvis der er en lille ting. Hun kan ikke huske, om hun tidligere har udsendt fristforlængelsesrapporter rutinemæssigt. Hvis hun havde fået at vide af Tiltalte , at hun ikke måtte, var det ikke sket. Hun mener ikke, at rapporterne i forhold 3 er udformet som politirapporter. Hvis hun har sendt materialet i bilag 3-12 og bilag 3-14, er det ikke sket, fordi Tiltalte har bedt hende om det. Det har ligget indirekte i deres kon- side 18 takt, at han syntes, at det skulle fremsendes, fordi klienten generelt skal informeres om, hvad der sker i hans sag. Hun mener ikke, at Tiltalte har sagt, at hun skulle sende materialet i bilag 4-
  23. har som vidne i forhold 2 forklaret, at han havde Tiltalte V1 som forsvarer i en længerevarende sag, hvor dommeren på et tidspunkt ville have ham i lytterum. Han rejste sig og sagde, at det ville han ikke. Han mente ikke, at det var relevant for sagen at afhøre det pågældende vidne, og han sagde derfor, at han ville tilbage til arresten. Dommeren sagde "Gider I gøre noget ved det?". Dommeren opfordrede nærmest betjentene til at overfalde ham. Der kom to betjente og lagde ham ned på gulvet i lytterummet. Han lå med hovedet ud af lytterummet, så han kunne kigge ud og se, hvad der skete. Der kom ingen. Så kom og bad dem være lidt forTiltalte sigtige. Han mener, at Tiltalte spurgte, om han måtte snakke med ham og få ham til at falde til ro. Tiltalte blev vist afvist. Tiltalte gik så over til sin plads og satte sig, for han kunne ikke andet. Så kom vagten, V8 , og kiggede. De rejste vidnet op og førte ham ud og låste ham inde i et arrestantrum bag retten. Han mener, at Tiltalte gik, og at V8 derefter kom, lige før de skulle til at føre ham ud. Han havde ikke set V8 inden. V8 kom lige pludselig, for der var lidt bøvl med et andet vidne, og han kom derfor meget sent. har som vidne i forhold 3 forklaret, at han havde Tiltalte som forsvarer i en narkotikasag, hvor han var varetægtsfængslet i bl.a. april og maj
  24. Det var anden gang, at han havde Tiltalte som forsvarer. Han kan huske, at der blev foretaget ransagning i hans celle i Aabenraa Arrest. Han var ikke til stede under ransagningen. Han blev låst inde i et andet rum. 1-2 uger efter kom de med nogle ting, de havde fundet, og nogle ting, som de sagde, at de havde fundet. Noget af det, som han fik forevist, havde han ikke haft i sin celle. Han spurgte derfor personalet i arresten, om der havde været vidner til ransagningen, og det sagde de, at der ikke havde været. Vidne 2 Anklageren foreviste bilag 3-12, brev af
  25. april 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Retten i Sønderborg, vedhæftet anmodning om fortsat varetægtsfængsling og rapport af
  26. marts
  27. forklarede hertil, at han ikke kan huske, om han har set netop det materiale før. Han kan ikke huske, om han har fået det af sin forsvarer. Han fik ikke politirapporter af sin forsvarer, og han kan se, at der er en rapport i materialet. Han fik politirapporterne at se, men fik dem ikke udleveret. Vidne 2 Anklageren foreviste bilag 3-13, brev af
  28. maj 2015 fra til Tiltalte vidnet, og bilag 3-14, brev af
  29. maj 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Retten i Sønderborg, vedhæftet anmodning om fortsat varetægtsfængsling og rapport af
  30. maj
  31. side 19 forklarede hertil, at han har set de pågældende bilag, men Vidne 2 ikke kan huske, om han har fået dem. Det er et år siden, og han har set masser af papirer. Han kan huske, at forsvareren ikke har givet ham bilag, som han ikke måtte give ham. Det, han fik fra forsvareren, fik han sendt med post. Noget af det smed han ud, og noget gemte han. Det, som han gemte, havde han i en mappe på en hylde i sin celle. Han var varetægtsfængslet på påvirkningsrisiko og havde besøgs- og brevkontrol i hele perioden frem til sin dom. har som vidne i forhold 3 forklaret, at han og Politiassistent Vidne 9 hans kollega , der var tjenestegørende i , foVidne 10 By 1 retog ransagning af celle den
  32. maj
  33. En medarbejVidne 2's der fra Esbjerg, vistnok politimand , ringede og spurgte, om Person 4 de kunne hjælpe. De fik at vide, at de skulle ransage efter dokumenter mellem Tiltalte og Vidne 2 , herunder specifikt politirapporter, samt mobiltelefoner og simkort. De fik kendelsen. Da de ankom til arresten, gik vidnet på toilettet. Da han kom tilbage, var ved at gennemgå ransagningskendelsen med Vidne 2 . Vidne 10 De gennemgik de formelle regler. De opfordrede herunder Vidne 2 til at være til stede under ransagningen, fortalte ham, at han kunne få tilkaldt vidner, og opfordrede ham til at påvise ting, der ikke måtte være der. Det var Vidne 10 , der gennemgik disse formelle regler med Vidne 2 . Da vidnet kom fra toilettet, tog de lige det sidste af det. Vidne 2 sagde, at der ikke var ulovlige ting i cellen. De gik så i gang med ransagningen. Vidne 2 stod på gangen uden for cellen. Cellen var lille, og de kunne ikke være derinde alle sammen. Han mener ikke, at Vidne 2 kiggede ind ad døren under ransagningen. Han kunne høre, at Vidne 2 og vagten snakkede sammen på gangen. I cellen var kun vidnet og hans kollega. Vidnet gik i gang med at ransage to sammensatte hylder over skrivebordet. I en kagepakke, nedenunder kagen, fandt han en seddel med telefonnumre og en ampul med formentlig anabolske steroider. Bagved et foto på opslagstavlen fandt han sedler med telefonnumre. I en plastbeholder med tebreve, saltbreve og peberbreve, gennemgik han hvert enkelt brev, og det ene peberbrev var stift. Han opdagede, at det var snittet åbent forneden, og at der var et simkort i. Blandt papirerne på hylden var der udskrifter fra retten om fristforlængelser og grundlovsforhør og diverse skrivelser mellem Tiltalte og Vidne 2 . Han husker det sådant, at der var en stor bunke papirer, hvor der også lå andet. Han lagde det til side, der ikke var relevant, og tog andre ting fra, som han skønnede var omfattet af det, de skulle ransage efter. Så måtte Esbjerg kigge papirerne igennem og finde ud af, hvad der var relevant for sagen. Alle dokumenterne gav han et samlet kosternummer. Han husker ikke rækkefølgen på dokumenterne. Han tror, at ransagningen varede en lille times tid. Det skal nok passe, at den side 20 har varet fra kl. 12.13 til kl. 13.10 som anført i rapporten. De var grundige. De fandt ikke nogen mobiltelefoner. De kunne se, at der var snittet en revne i madrassen, der var formet med plads til en mobiltelefon. Det var Vidne 10 , der fandt dette og viste det til vidnet. Da de var færdige med at ransage cellen, ville de påvise de fundne ting for Vidne 2 . Han var på det tidspunkt ikke ude på gangen. De viste i stedet tingene til fangevogteren. Han ved ikke, hvor Vidne 2 var. Da de havde ransaget cellen, ransagede de Vidne 2's arbejdsplads i arresten, hvor han vist bandt bøger ind. Der fandt de ikke noget. Som han husker det, var Vidne 2 i nærheden og stod lidt tilbage, da de ransagede hans arbejdsplads. Derefter fortalte de Vidne 2 , hvad de havde fundet under ransagningen, og som de beslaglagde. De foreviste ham det i arresten. Han havde ikke nogen indvendinger imod det. Da han kom hjem, pakkede han dokumenterne og lagde det til afsendelse til Esbjerg med posten til næste dag. Næste morgen blev han ringet op af Vidne 11 , der bad ham gennemgå, hvad der var fundet. Han hentede den pakke, han havde lagt til afsendelse, og gennemgik med Vidne 11 , hvad der var. Vidne 11 sagde, hvad han syntes var relevant, og hvad der ikke var. Han pakkede derefter det relevante og sendte det til Vidne 11 , og resten sendte han samme dag tilbage til Vidne 2 i Aabenraa. Anklageren foreviste bilag 3-10, rapport af
  34. maj 2015 om ransagning. forklarede hertil, at han skrev rapporten samme dag som ransagningen, dvs. den
  35. maj
  36. Han lavede en ny udgave af rapporten dagen efter, da han havde gennemgået bilagene med Vidne 11 , Vidne 9 har som vidne i forhold 3 forklaret, at Kriminalassistent Vidne 10 han deltog i ransagningen af celle i Aabenraa Arrest den Vidne 2's
  37. maj 2015 sammen med . De viste først Vidne 2 ransagVidne 9 ningskendelsen, som han fik lov til at gennemlæse. Han kan ikke huske, hvor det foregik, herunder om det var ude foran celledøren. Vidne 2 fik at vide, at han kunne overvære ransagningen, men det ønskede han ikke, for han havde ikke noget at skjule. Han gik derefter fra stedet. Han kan ikke huske, om Vidne 2 udtrykkeligt sagde, at han ikke gad overvære ransagningen. Han kunne have stået i døren og kigget, hvis han havde ønsket det. Han mener, at Vidne 2 stod uden for cellen lige i starten, men så gik han væk derfra. Der var ikke ønske fra Vidne 2 om vidner til ransagningen. De havde fængselsbetjenten, men han gik til og fra. Det var mest Vidne 9 , der fandt noget under ransagningen. Vidnet opdagede, at der var skåret et snit ind i madrassen med plads til en mobiltelefon, men der var ikke nogen mobiltelefon. Vidne 9 fandt nogle retsbøger og politirapporter og viste det til vidnet, efterhånden som han fandt noget. Han lagde det hen til celledøren, efterhånden som han fandt noget frem. Da de var færdige side 21 med ransagningen, viste de Vidne 2 de ting, som de tog med, og han havde ingen indvendinger. Han blev vejledt om muligheden for at få det indbragt for retten, men det ønskede han ikke. Vidne 9 sad og ordnede papirerne bagefter, da de kom tilbage. Politikommissær Vidne 11 har som vidne i forhold 3 forklaret, at han er efterforskningsleder i organiseret kriminalitet og var med hele vejen igennem den efterforskning, der bl.a. omfattede ransagningen i Vidne 2's celle den
  38. maj
  39. De havde anmodet om ransagning, fordi de aflyttede en indsmuglet telefon i arresten og deraf mente at kunne høre, at Vidne 2 var i besiddelse af rapportmateriale, som han ikke måtte have. Når der gik 2 måneder fra ransagningskendelsen til ransagningen, skyldes det, at der blev stilstand om omtale af materiale i aflytningerne. De ville gerne vente, til de kunne høre, om der igen blev talt om noget materiale. De havde den tese, at Vidne 2 ville bortskaffe materialet, hvis han vidste, at han ikke måtte have det. Desuden var der et hensyn til efterforskningen i narkosagen, som dannede grundlag for kendelsen om aflytning af telefonen. Hvis de ransagede cellen, mens de foretog telefonaflytning, ville de røbe aflytningen. Morgenen efter ransagningen gennemgik han telefonisk med Vidne 9 , hvad de havde taget med. Vidnet sorterede telefonisk, hvad der ikke skulle bruges, og hvad han gerne selv ville se. Resten blev sendt til Vidne 2 . Han gennemgik derefter de papirer, han fik fremsendt. Han valgte at beholde 2 dokumenter, som havde kosternummer 705 G og 705 J. De bestod begge af flere bilag. Anklageren foreviste bilag 3-11, rapport af
  40. maj 2015 om håndtering af udlevering af koster. forklarede hertil, at han har skrevet den rapport. På side 5-6 har han beskrevet koster 705 G. Del 1 og 2 af bilaget blev som anført fundet sammenhæftet med en hæfteklamme. Der lå følgebreve fra Tiltaltes kontor, men de kunne ikke sige, hvilket følgebrev der eventuelt hørte til dette kosternummer. Del 2 og 3 af kosternummer 705 J var som beskrevet også sammenhæftet med en hæfteklamme. Det var den måde, vidnet fik bilagene på. Vidne 11 Han afhørte efterfølgende Vidne 2 og talte i den forbindelse med ham om papirerne. Han foreviste ham de to kosternumre. Vidne 2 sagde, at han ikke kendte noget til det, og at de ikke havde ligget i hans celle. Han ville derfor ikke forholde sig til en eventuel indbringelse for retten. Han ville have udleveret det resterende materiale til Vidne 2 i forbindelse med afhøringen, men Vidne 2 ville ikke kvittere for modtagelsen. Vidnet har derfor stadig det materiale på sit kontor. har afsluttende bemærket, at i forhold 1 Tiltalte Vidne 4 forklarede, at hun var på parkeringspladsen og så ham lægge varer ind i sin bil, og at hun hentede sin bil og kørte hen til indgangen af Netto. Begge dele side 22 kan ikke være rigtigt. Hvis hun havde holdt ved indgangen, og han bakkede lige tilbage, kunne han ikke have ramt bilen ved midtersprossen som sket. Når han har sagt, at ører og øjne er sociale organer, mener han dermed, at vi har en tilbøjelighed til at hæfte os ved, hvad der er naturligt, og at fylde huller ud med, hvad der er naturligt. har forklaret, at han beV8 fandt sig ved vagtpulten, hvilket må være den yderste plads ved dommerbordet, og at han susede ned og åbnede døren, da dommeren sagde: betjent. Lytterummet havde imidlertid været i brug tidligere og var åbent, så der var ikke behov for at åbne døren. Hverken tiltalte, betjentene eller V1 har set der, så måske husker han forkert. Han så kun ryggen V8 af betjentene ved lytterummet. Han henstiller til retten at overveje, om ikke retsplejelovens § 318 og § 319 i lighed med § 341 kan anses for almindelige principper, således at den mødende for anklagemyndigheden personligt kan pålægges at hæfte for hans omkostninger til 3 retsdage. Øvrige oplysninger Anklagemyndigheden har oplyst, at der ikke er registreret klagesager i ledelsessekretariatet i forhold 2 vedrørende politiassistent Vidne 6 og politibetjent . Klagesager registreres altid i den V7 pågældende betjents politikreds. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. har ikke ønsket at medvirke til en personundersøgelse hos Tiltalte Kriminalforsorgen. Rettens begrundelse og afgørelse Retten anser det i forhold 1 for bevist ved forklaringerne fra Vidne 4 og , at 2 gange bakkede ind i deres bil V5 Tiltalte omkring dens venstre bageste hjørne, og at der ved sammenstødene skete de begrænsede skader på deres bil, der ses på fotografierne, selv om der ikke skete skader på bil. Retten lægger til grund efter Tiltaltes Tiltaltes forklaring, at han først bakkede ud fra sin parkeringsbås og holdt stille, uden at der skete sammenstød, og at sammenstødene herefter skete, da han to gange ville køre fremad, men i stedet bakkede. har forklaret, at de to bakninger ikke skyldtes fejlbetjening af Tiltalte styretøjet, men en defekt i den vippekontakt, der styrer, om elbilen kører frem eller tilbage, og at defekten efterfølgende er udbedret. Han har ikke dokumenteret en sådan fejlfunktion. Han har imidlertid også forud for hovedforhandlingen meddelt anklagemyndigheden denne oplysning, og politiet kunne derfor have spurgt nærmere ind til udbedringsstedet og undersøgt oplysningen. Dette er ikke sket, og retten lægger forklaring, Tiltaltes hvis rigtighed ikke kan afvises, til grund. side 23 har forklaret, at han efter det første forsøg på fremkørsel, hvor bilen i stedet bakkede, som en rygmarvsreaktion påny trykkede på kontaktens del til fremadkørsel, hvorefter bilen igen bakkede. har Tiltalte herved overtrådt færdselslovens § 18, stk. 1, idet det må tilregnes ham som uagtsomt, at han anden gang bakkede ind i bilen, selv om han da havde konstateret en fejlfunktion ved kontakten og måtte anse det som en nærliggende mulighed, at bilen igen ville bakke. Tiltalte Det er ubestridt, at herefter kørte fra stedet uden at være Tiltalte standset og steget ud af bilen for at undersøge, om der var sket skade, og uden at underrette skadelidte eller politiet. var klar over, at der Tiltalte havde været fysisk kontakt mellem de to biler. Han har derfor ikke haft grundlag for sin sikre antagelse af, at der ikke var sket skade, uden at have besigtiget den anden bil. Han har derfor overtrådt færdselslovens § 9, stk. 1, og § 9, stk. 2, nr.
  41. Det har herved ikke betydning, at Udeladt stod på siden af hans bil, idet han selv var af den opfattelse, at der ikke var nogen i den påkørte bil, og idet han heller ikke havde konstateret andre, der havde set sammenstødene og noteret sig hans identitet. Tiltalte er i dette omfang skyldig i forholdet. Retten lægger i forhold 2 til grund efter retsbogen vedrørende hovedforhandlingen den
  42. december 2014 og den afspillede lydoptagelse af har forklaret som anført Tiltaltes vidneforklaring den dag, at Tiltalte i tiltalen. Retten anser det for bevist ved forklaringerne fra politiassistent Vidne 6 , politibetjent , vagt og V7 V8 V1 , at den
  43. oktober 2013 ikke blev kastet ned på gulvet i V1 retssalen, men først blev lagt ned på gulvet i lytterummet. , der Tiltalte var forsvarer for og sad lige ved siden af ham, da politifolkene V1 hentede ham og førte ham til lytterummet, må have set dette. Han må således have vidst, at han på dette punkt afgav falsk forklaring i retten den
  44. december
  45. Retten lægger til grund efter forklaringerne fra , V7 Vidne 6 og , at med magt blev ført modV8 V1 stræbende ud i lytterummet af de to politifolk, der havde fat i hans arme med førergreb. har herved forklaret, at de slæbte ham hen til Vidne 6 lytterummet, men at han selv gik på benene. har forklaret, at V8 han gik på sine ben, men at han ikke bevægede benene, og at det godt kan være, at de hang bagud. forklaring om, at blev Tiltaltes V1 slæbt hen til lytterummet, således som forklaringen er anført i tiltalen, kan på den baggrund ikke anses for en falsk forklaring. er den
  46. december 2014 dømt for at have udtalt trusler mod politiassistent i lytterummet. Retten lægger til grund efVidne 6 V1 side 24 ter forklaringerne fra , og V8 Vidne 6 V7 , at truslerne blev udtalt tydeligt i en aggressiv tone. Det er ubestridt, at har befundet sig tæt ved den åbne dør til lytterummet under Tiltalte episoden. Det kan imidlertid ikke på baggrund af forklaringerne lægges til grund, at han har stået der under hele episoden i lytterummet. Tiltalte har den
  47. december 2014 forklaret, at der ikke på noget tidspunkt blev sagt noget, der kunne opfattes som trusler, men har ikke i den forbindelse forklaret, at han befandt sig ved lytterummet, indtil episoden var afsluttet. Der er herefter ikke bevist med tilstrækkelig sikkerhed, at har stået i Tiltalte døråbningen på et tidspunkt, mens udtalte trusler på en sådan V1 måde, at må have hørt dem. forklaring på detTiltalte Tiltaltes te punkt kan derfor ikke anses for falsk. er herefter skyldig i falsk forklaring for retten ved sin forklaTiltalte ring om, at blev kastet ned på gulvet i retssalen, men ikke ved V1 de øvrige anførte dele af forklaringen. Retten anser det i forhold 3 for bevist ved forklaringerne fra politiassistent og kriminalassistent , at de to politirapVidne 9 Vidne 10 porter nævnt i forholdet befandt sig i celle i Aabenraa Vidne 2's Arrest, hvor de blev fundet ved en ransagning. Den ene rapport blev fundet sammen med et fremsendelsesbrev fra advokat kontor, underskrevet på advokatens vegne af sekretær Tiltaltes Vidne 3 . Retten anser det for bevist, at begge rapporter er sendt til Vidne 2 af sekretær på vegne , der var forsvarer Vidne 3 Tiltalte for . Retten lægger herved vægt på indholdet af fremsenVidne 2 delsesbrevet, den tidsmæssige sammenhæng mellem dette og den ene fundne rapport og forklaringen fra om, at hun først ved denne sags Vidne 3 opkomst blev klar over, at hun ikke måtte sende politirapporter, der var vedlagt til anmodninger om fristforlængelse, til klienterne. har herved overtrådt retsplejelovens § 729 a, stk. 3, idet det Tiltalte var hans ansvar som forsvarer, at hans personale behandlede modtaget materiale fra politiet korrekt og i overensstemmelse med retsplejelovens regler. Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at Tiltalte modet om at sende rapporterne til Vidne 3 Vidne 2 han har vidst, at hun gjorde det. har an, eller at Retten lægger til grund efter forklaringerne fra og Vidne 3 Tiltalte , at har givet en klar instruks om, at sekretærerne ikke måtTiltalte te sende politirapporter til klienter. De pågældende rapporter bærer overskriften "rapport" og fremstår som udfærdiget af politiet, og Vidne 3's fremsendelse af rapporterne har således været i strid med Tiltaltes klare instruks. Retten finder ikke, at havde grund til at tro, at Tiltalte ville sende politirapporter til klienter i strid med instruksen, Vidne 3 side 25 og at han har haft forsæt til fremsendelsen i form af sandsynlighedsforsæt eller dolus eventualis som påberåbt af anklagemyndigheden. Retten lægger herved vægt på, at ifølge sin forklaring først begyndte at arVidne 3 bejde mere selvstændigt efter nogle års ansættelse, og at inTiltalte den da i videre omfang kontrollerede, hvad der blev sendt ud. På den baggrund finder retten det ikke bevist, at har haft forTiltalte sæt til at overtræde

§ 155. Han frifindes derfor i dette forhold.

Retten lægger i forhold 4 til grund efter indholdet i og udformningen af bilag 4-3 og oplysningerne i bilag 4-2, at mailen af

  1. januar 2015 kl. 13.14 fra og mailen af
  2. januar 2015 kl. 20.13 fra Vidne 3 Tiltalte var vedhæftet de bilag, der er vedhæftet udskriften af mailstrengen i bilag
  3. Det fremgår af fremsendelsesbrevet af
  4. januar 2015 fra Midt- og Vestsjællands Politi, at der er tale om materiale sendt fra politiet til Tiltalte som forsvarer vedrørende en straffesag mod Person 1 . Videresendelsen af materialet til Person 1 uden politiets samtykke er derfor i strid med retsplejelovens § 729 a, stk.
  5. har som anført under forhold 3 instrueret om, at Tiltalte Vidne 3 hun ikke måtte sende politirapporter til klienter. Det kan efter bevisførelse ikke lægges til grund, at han herudover har givet instrukser om, hvad der måtte sendes til klienter, idet det efter Vidne 3's forklaring har været overladt til hende at vurdere, hvornår hun var i tvivl og derfor spurgte viTiltalte . Materialet i bilag 4-3 er ikke politirapporter, og Vidne 3's deresendelse af materialet var således ikke i strid med inTiltaltes struks. Instruksen har været utilstrækkelig i forhold til overholdelse af forsvarerens forpligtelser efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, der kræver politiets samtykke til videregivelse af ikke kun politirapporter, men alt materiale i straffesager tilvejebragt af politiet. har på den baggrund haft Tiltalte forsæt til ikke bare sin egen fremsendelse af bilagene, men også i form af sandsynlighedsforsæt til Vidne 3's forudgående fremsendelse. De pågældende bilag indeholdt personfølsomme oplysninger om den kvinde, som Person 1 havde et barn sammen med, og som han var i konflikt med omkring barnet. Fremsendelsen af bilagene ville på den baggrund udgøre en krænkelse af kvindens og det offentliges ret, jf.

§ 155

, hvis Person 1 ikke i forvejen var i besiddelse af bilagene eller havde adgang til dem. I det omfang, han allerede havde bilagene eller adgang til dem, kan det derimod ikke antages, at fremsendelsen har krænket nogens ret. har forklaret, at hun kunne huske at have set journalrapporten Vidne 3 fra kommunen i forbindelse med de andre sager for Person 1 , men at hun ikke kan huske, i hvilket omfang hun også havde set de øvrige bilag side 26 vedhæftet bilag 4-

  1. Det fremgår af bilag 4-8, at brevet af
  2. august 2014 fra Holbæk Kommune til Midt- og Vestsjællands Politi er fremlagt i september 2014 af kvindens advokat i forældremyndighedssagen og således har været Person 1 bekendt. Familiecentret i Holbæk Kommune har på politiets forespørgsel oplyst, at Person 1 efter deres vurdering har modtaget de bilag, der er vedhæftet bilag 4-3, på nær døgnvagtsrapporten af
  3. august 2014 og overstregninger i journalrapporten omhandlende kvindens personlige forhold. Retten lægger på denne baggrund til grund, at der i bilag 4-3 indgår bilag, der ikke i forvejen var Person 1 bekendt, og som han ikke havde adgang til, i form af den fulde journalrapport uden udstregninger og rapport af
  4. august 2014 fra Den sociale Døgnvagt i Holbæk Kommune. er derfor skyldig i overtrædelse af

§ 155ved fremsendelsen af disse bilag.

Tiltalte Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage og en bøde på 12.000 kr., jf.

§ 158, stk.

1, og § 155 samt færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 18, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 9, stk. 1 og stk. 2, nr.

  1. Hvis bøden ikke betales eller kan inddrives, kan politiet i stedet kræve bøden afsonet med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage. Retten har ved udmålingen af straffen navnlig lagt vægt på karakteren af forhold
  2. har ved sin overtrædelse af

§ 158, stk.

1, gjort Tiltalte sig uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed. Han frakendes derfor retten til at udøve advokatvirksomhed i 2 år fra endelig dom, jf. retsplejelovens § 138, jf.

§ 79. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal desuden betale en bøde på 12.000 kr. Hvis bøden ikke betales eller kan inddrives, kan politiet i stedet kræve bøden afsonet med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage. Tiltalte frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed i 2 år fra en- delig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. side 27 Dommer

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.