KØBENHAVNS BYRET KENDELSE AFSAGT DEN 6. MARTS 2023 Sag BS-45449/2021-KBH Sagsøger A/S under konkurs (advokat Camilla Wiemer) mod Sagsøgte 1 (advokat Dan Terkildsen) og Sagsøgte 2 (advokat Dan Terkilds

§ 115indeholder en oplistning af bestyrelsens opgaver, hvilken bl.a.

omfatter, at bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske le-delse.

§ 361

bestemmer, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatningsansvar, hvis de under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet eller tredjemand skade. Erstatningsansvaret i selskabsloven binder sig således op på bestyrelsesmed-lemmernes udøvelse af deres hverv som bestyrelsesmedlem, som igen er af-hængig af og reguleret direkte i bestyrelseskontrakterne. 2.2.2 Lovvalgs og værnetingsklausul Bestyrelseskontrakterne indeholder som punkt 14 en værnetingsklausul ” Gover-ning Law And Jurisdiction” , hvorefter tvister skal afgøres ved voldgift. Det er ubestridt, at ovenstående voldgiftsklausul er aftalt. Voldgiftsklausulen har følgende ordlyd: ”

1. GOVERNING LAW AND JURISDICTION 14.
2. This Agreement shall be governed by and construed in accordance with the laws of Denmark. 14.
3. Any dispute arising out of or in connection with this Agreement, including any disputes regarding the existence, validity or termination, shall be settled by arbitration administrated by The Danish Institute of Arbitration in accordance with the rules on arbitration procedures adopted by the Danish Institute of Arbitration and in force at the time when such proceedings are commenced. 14.
4. […] 14.
5. The place of arbitration shall be Copenhagen, Denmark. The language of the arbitration proceedings shall be English.” Bestyrelseskontrakten er således underlagt dansk ret, og enhver tvist som ud-springer af eller i forbindelse med bestyrelseskontrakten, skal afgøres ved vold-gift ved det danske voldgiftsinstitut. Den aftalte voldgiftsklausul er således en bredt formuleret voldgiftsklausul, som med sin formulering ” arising out of or in connection with” netop har som for- 22 mål at omfatte ethvert spørgsmål, som har sammenhæng med de udførte bestyrelseshverv. 2.3 Tvisten udspringer af bestyrelseshvervet Grundlaget for det spåståede ansvar er, at Konkursboet har påstået, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 i deres kapacitet af bestyrelsesmed-lemmer har handlet ansvarspådragende overfor Sagsøger A/S under konkurs, som er de sagsøgtes medkontrahent i de indgåede bestyrelsesaftaler. Det påståede erstatningskrav er dermed ikke et deliktskrav, men et kontrakts-krav, som derfor er underlagt kontraktens bestemmelser, herunder den forelig-gende voldgiftsklausul. Konkursboet har anført følgende om ansvarsgrundlaget i stævningen (side 23): ” Det gøres overordnet gældende, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 som tidligere medlemmer af Sagsøger A/S under konkurs' bestyrelse har handlet ansvarspådragende over for Sagsøger A/S under konkurs' kreditorer/nu Konkursboet ved forsæt-ligt eller uagtsomt at have påført kreditorerne et tab ved indgåelse og gen-nemførelse af Udligningsaftalen af
6. oktober 2018 med Prinstad Limited (Bilag 52), jf.

§ 361, stk.

1.” (min understregning) Kravet, som Konkursboet har gjort gældende, udspringer derfor utvivlsomt af Sagsøgte 1's og Sagsøgte 2's arbejde og hverv som be-styrelsesmedlemmer i Sagsøger A/S under konkurs. Konkursboet har endvidere gjort gældende, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har handlet erstatningspådragende efter

§ 361, stk.

1.

§ 361, stk.

1 har følgende ordlyd: ” Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne. […]”

§ 361

vedrører ligeledes eksplicit ledelsens udøvelse af hvervet, og det er som anført under pkt. 3.3 i bestyrelseskontrakten fremhævet, at de for-pligtelser, som bestyrelsesmedlemmet har bl.a. er overholdelse af bestemmel-serne i Selskabsloven. Sagsøgte 1's og Sagsøgte 2's hverv som bestyrelses-medlemmer i Sagsøger A/S under konkurs udspringer således utvivlsomt af bestyrelseskontrakterne, og nærværende sag udspringer derfor også af bestyrelseskontrakterne. 23 Hvorvidt en generelt formuleret voldgiftsklausul i en ansættelsesretlig aftale også omfatter et ledelsesansvar, har været genstand for prøvelse ved EBH Bank-sagen i U.2013.2338 H. EBH Bank-sagen omhandlede, hvorvidt to sagsøgte i deres tidligere funktioner som underdirektører i EBH Bank A/S havde handlet ansvarspådragende over for banken. De sagsøgte var fratrådt deres stillinger i EBH Bank A/S før Finan-siel Stabilitet overtog banken. I forbindelse med fratrædelsen var der mellem EBH Bank A/S og de sagsøgte indgået fratrædelsesaftaler, der indeholdt en voldgiftsklausul. Voldgiftsklausulen havde følgende ordlyd: ” I tilfælde af uoverensstemmelser mellem aftalens parter herunder uoverensstemmelse om aftalens fortolkning og forståelse, er parterne berettigede og forpligtigede til at begære uoverensstemmelsen løst ved voldgift i henhold til >>Reglerne for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut<<” Ved en umiddelbar sammenligning af nærværende klausul og klausulen i bestyrelseskontrakterne kan det konstateres, at formuleringen i bestyrelseskon-trakten endda er bredere, idet den som anført indeholder ordlyden: ” arising out of or in connection with this Agreement” Efter Finansiel Stabilitets overtagelse af EBH-bank blev der indleveret stævnin-ger mod de to underdirektører. Erstatningsansvaret mod de to underdirektører var begrundet i ” helt utilstrækkelig og lemfældig kreditsagsbehandling i strid med Forretningsgangene og med almindelige krav til bankdrift” Og ” helt utilstrækkelige efterlevelse af de krav, der var gældende for deres virke” Landsretten ville i sagen ikke afvise den anlagte retssag fordi landsretten bl.a. lagde vægt på, at grundlaget for sagsanlægget i en sådan grad lå udenfor de forudsætninger, som fratrædelsesaftalen må anses indgået under. Højesteret var ikke af den opfattelse, at sådanne forudsætninger kunne tillæg-ges betydning. Højesteret så alene på ordlyden af voldgiftsklausulen og fandt, at voldgiftsklau-sulen efter sin ordlyd omfattede den anlagte erstatningssag, der var anlagt af Fi- 24 nansiel Stabilitet vedrørende påstået ansvarspådragende adfærd, som de sagsøgte skulle have udøvet i deres roller som underdirektører og dermed som ledelse. På baggrund af Højesterets dom kan der ikke være nogen tvivl om, at et bestyrelsesansvar er omfattet af en bredt formuleret voldgiftsklausul i en ansættelsesretligaftale med et ledelsesmedlem, som endda er formuleret mindre bredt end klausulen i nærværende sag. Det forhold, at Højesteret alene ser på ordlyden af en voldgiftsklausul, indebæ-rer således, at Konkursboets synspunkt om, at en d. 30. maj 2017 indgået vold-giftsaftale ikke skulle omfatte en efterfølgende ansvarspådragende handling, som involverede Prinstad, ikke kan få nogen betydning. For det første er Prinstad ikke et selskab, som er afhængigt af New Nordic-kon-cernen og under alle omstændigheder, er der ikke nogen reel argumentation for, at erstatningskravet ikke under alle omstændigheder skulle kunne være omfattet en voldgiftsklausulen. 2.4 Konkursboet er bundet af voldgiftsklausulen 2.4.1 Konkursboet er bundet af aftaler indgået af Sagsøger A/S under konkurs Et konkursbo er bundet af de aftaler, som selskabet indgik forud for konkursen, og det er i den forbindelse uden betydning, om konkursboet måtte vælge at indtræde i aftalen eller ikke i medfør af konkurslovens § 55. Spørgsmålet om indtræden har kun betydning for hvorledes et erstatningskrav er stillet i konkursordenen dvs., som enten massekrav eller simpelt krav. Konkursboets undladelse af at indtræde medfører derimod ikke, at aftalen be-tragtes som ikke eksisterende for konkursboet. Aftalen er fortsat bindende for boet, og boet skal respektere aftalens bestemmelser, herunder en voldgiftsklau-sul. At boet skal respektere sådanne voldgiftsklausuler, er da også beskrevet adskil-lige steder i litteraturen. Der kan således henvises til bl.a.: Schiersing, Niels, Voldgiftsloven med kommentarer 1. udgave, 2016, s. 99: ” I konkurstilfælde følger det af retspraksis, at konkursboer er bundet af voldgiftsaftaler, medmindre der er tale om specifikke tings- eller konkursretlige problemstillinger såsom omstødelse eller et kravs placering i konkursordenen mv.” 25 Juul & Thommesen, Voldgiftsret, 3. udgave, s.57: ” Et konkursbo er ikke bundet af en af skyldneren indgået voldgiftsaftale, hvis tvisten angår anerkendelse af tingsretlige spørgsmål, herunder ejendomsforbehold, jf. U1983.311H, og heller ikke for så vidt angår særlige konkursretlige spørgsmål, herunder om omstødelse, separatistrettigheder og modregning i konkurs, jf. U1986.440H og U1972.138V. Bortset fra sådanne tilfælde må konkursboet respektere en voldgiftsaftale indgået af skyldneren, uanset om voldgiftssag er anlagt før konkursen, jf. U2013.2238Ø.” Og på s. 110: ” Ved universalsuccession er voldgiftsaftalen således i almindelighed bindende, jf. U1983.44H og U2013.2238Ø, som fastslår, at et konkursbo er forpligtet af voldgiftsaftalen, både når voldgiftssag anlægges før og efter konkurs.” Langkjær, Line, De danske domstoles internationale kompetence på det konkursretlige område – i lyset af EU’s insolvensforordning, 1. udgave, s. 359: Domstolene har for det første fastslået, at værnetingsaftalen har virkning for boet, når sagen kan afgøres uafhængigt af konkursretlige forhold, jf. eksempelvis U1983.44H, V.L. B-0182-13 og U2017.1940Ø. Retspraksis har derimod tilsidesat en foreliggende værnetingsaftale, såfremt sagen vedrører »konkursretlige spørgsmål« eller »tingsretlige spørgsmål«. Det fremgår ikke klart og udtrykkeligt af den foreliggende retspraksis, hvad der er afgørende for, om spørgsmålet kan karakteriseres som konkurs-retlig, men det er formentlig afgørende, om kravet består som følge af – el-ler derimod på trods af – konkursens indledning. Born, Gary B., International Commercial Arbitration, third edition, s. 1576 “It is well-settled that an entity that does not execute an arbitration agreement may become a party thereto by way of legal succession. In the words of the Swiss Federal Tribunal, “in principle, an arbitration clause is binding only on those parties which have entered into a contractual agreement to submit to arbitration. … Exception to this rule arise in cases of legal succession.” 26 Spørgsmålet om voldgiftsklausulens bindende virkning for et konkursbo har været genstand for prøvelse ved 3 afgørende domme. Dommene er gengivet i U.1983.44 H, U.2013.2238 Ø. Derudover er der en ut-rykt, dom Østre Landsret dom i B-2638-16 (OW Bunker) Disse domme behandles nedenfor. U.1983.44 H Sagen omhandlede en skibsbygningskontrakt, hvor det var fastsat, at tvister om kontraktens forståelse skulle afgøres ved voldgift. Efter aflevering af skibene blev der rejst et krav om fejl og mangler ved skibene. Rederiet meddelte, at man ønskede sine krav behandlet ved voldgift. Inden ind-givelsen af første klageskrift og inden voldgiftsrettens formand havde erklæret sig villig til at påtage sig dette hverv, blev værftet taget under konkursbehand-ling. Højesteret fandt, at boet skulle anerkende, at voldgiftsklausulen var bindende. Af begrundelsen herfor fremgår det: ” Den foreliggende voldgiftsaftale måtte anses for en sædvanligt anvendt klausul i internationale kontrakter af den omhandlede art, hvor spørgsmålet om lovvalg, stedet for voldgift og voldgiftsrettens sammensætning måtte antages at være af væsentlig betydning for parterne. Voldgiftssagen vedrørte spørgsmål, der kunne afgøres uafhængigt af konkursen, og i hvert fald i det foreliggende tilfælde, hvor sagen var anlagt inden konkursen, måtte boet være bundet af voldgiftsaftalen.” Højesteret lagde dermed vægt på

1. i)at det var en sædvanlig klausul af væsentlig betydning for parterne,
2. ii)at sagen vedrørte spørgsmål der var uafhængige af konkursen og iii) at sagen var anlagt inden konkursen. U.2013.2238 Ø Sagen omhandlede fragtaftaler. Selskabet S havde som tidsbortfragter indgået et tidscerteparti om skibet »Amanda C« med A Shipping A/S. Af certepartiet fremgik, at retsforholdet mellem parterne var underlagt engelsk ret, og at tvister i henhold til klausul 48 i aftalen skulle afgøres ved voldgift i London. A Shipping A/S gik efterfølgende konkurs. 27 Den 29. december 2010 anmeldte S et krav over for kurator, der den 5. marts 2012 meddelte, at kravet på et møde den 19. april 2012 ville blive indstillet til af-visning efter konkurslovens § 97. Den 25. april 2012 blev der på S' initiativ ind-ledt voldgiftssag og udpeget en voldgiftsdommer i henhold til klausul 48. Skifteretten tog herpå stilling til, om fordringsprøvelsessagen skulle udsættes, under henvisning til at der var anlagt en voldgiftssag ca. 4 år efter konkursde-kretets afsigelse. Skifteretten og Østre Landsret fandt, at konkursboet var bundet af voldgifts-klausulen, og anførte bl.a.,
3. i)at da der var tale om en sædvanlig anvendt klau-sul af væsentlig betydning for parterne, og
4. ii)at sagens realitet udelukkende an-gik spørgsmålet om kravets berettigelse, og således var helt uafhængig af kon-kursretlige forhold. Med dommen i U.2013.2238 Ø har Landsretten præciseret Højesterets dom i U.1983.44, hvorefter det fastslås, at hvis tvisten angår spørgsmål, som kan afgø-res uafhængigt af konkursen, da er konkursboet bundet af voldgiftsklausulen, og dette er uafhængigt af, om sagen anlægges før eller efter konkursen. Østre Landsrets afgørelse i B-2638-16 af 17. maj 2017 Sagen omhandlede DFDS’ modtagelse af bunkerolie fra O.W. Bunker forud for dennes konkurs. Parternes aftale indeholdt en bestemmelse om at kontrakten var undergivet dansk ret og at tvister skulle afgøres ved voldgift i København. I forbindelse med O.W. Bunkers konkurs skulle parternes mellemværende gø-res op, og DFDS gjorde gældende, at DFDS kunne fratrække et beløb, som DFDS havde betalt til en af O.W. Bunkers underleverandører. Konkursboet bestred, at DFDS kunne fratrække det pågældende beløb og kon-kursboet anlagde en retssag ved Københavns Byret. Både Københavns Byret og Østre Landsret fandt, at voldgiftsaftalen var bin-dende for konkursboet. Der blev i sagen lagt vægt på
5. i)at denne vedrørte det økonomiske opgør af parternes mellemværende og ikke et spørgsmål af kon-kursretlig karakter,
6. ii)at voldgiftsklausulen var en sædvanlig anvendt klausul af væsentlig betydning for parterne. Der henvises endvidere til den i afsnit 2.3 behandlede dom om EBH Bank-sagen (U.2013.2338 H), hvor Finansiel Stabilitet, der kan sidestilles med et konkursbo, var bundet af voldgiftsklausuler indgået forud for Finansiel Stabilitets overta-gelse af banken. 28 Konkursboet er således bundet af de af Sagsøger A/S under konkurs vedtagne voldgiftsklausuler i sa-ger, der ikke er af konkursretlig karakter, og hvor en sådan voldgiftsklausul er sædvanlig anvendt. 2.4.2 Tvisten har ikke konkursretlig karakter Sagstyper af konkursretlig karakter er i første række sager, som udtrykkeligt er henlagt til Skifteretten. Det vil sige spørgsmål om indledning af konkurs, tvister om konkursboet behandling samt krav, som rettes mod boet, jf. konkurslovens § 242. I anden række er det sager, der er afhængig af en konkurs, og som alene kan opstå i forbindelse med konkursen, dette gælder således omstødelsessager, sa-ger om tingslige rettigheder samt sager om modregning i konkurs, jf. Tingskov Jakob, ET.2017.263. Nærværende tvist angår et påstået bestyrelsesansvar som følge af konkrete dis-positioner gennemført af den daværende ledelse i Sagsøger A/S under konkurs. Sagens realitet angår således udelukkende spørgsmålet om kravets berettigelse, og er dermed helt uafhængig af konkursretlige forhold. Sagen har således ingen konkursretlige aspekter, og er en ordinær erstatnings-sag, som ville kunne være ført uafhængigt af konkursen. Det er i den forbindelse også uden betydning, om Sagsøger A/S under konkurs var insolvent på tids-punktet for den påståede ansvarspådragende disposition, hvilket dog for god ordens skyld bestrides. Det er alene relevant, at der er tale om et bestyrelsesansvar, som er omfattet af voldgiftsklausulens ordlyd i bestyrelseskontrakten. Bestyrelsesansvar opstår desuden ofte i forbindelse med aktiviteter i et selskab, som efterfølgende går konkurs. Det ville være en besynderlig retsstilling, hvis en i øvrigt gyldig voldgiftsklau-suls anvendelse skulle være afhængig af, om selskabet netop på det tidspunkt, hvor handlingen blev foretaget, var insolvent eller solvent. Det gøres gældende, at nærværende sag angår et påstået erstatningskrav mod den tidligere ledelse i Sagsøger A/S under konkurs, og sagen er således en erstatningssag. 29 Sagen angår handlinger foretaget forud for konkursen og er således upåvirket af konkursen, og ville være den samme uanset om Sagsøger A/S under konkurs var under konkursbe-handling eller ikke. Den aftalte voldgiftsbehandling er derfor gældende, og skal respekteres af Konkursboet. *** Konkursboet har anført, at nærværende tvist er en omstødelseslignende tvist, idet denne udspringer af Konkursboets påståede omstødelsessag mod Prinstad Limited. Konkursboet har som bilag 79 fremlagt den forligsaftale, som Konkursboet har indgået med Prinstad Limited angående konkursboets påståede krav mod Prin-stad som følge af udligningsdispositionerne den 8. oktober 2022. Af forligsaftalens sagsfremstilling (Recitals) på side 1 fremgår følgende: ” (A) Sagsøger A/S under konkurs, through its trustee Boris Frederiksen (the Trustee), com-menced proceedings against Prinstad in the Royal Court of Guernsey (the Proceedings). Sagsøger A/S under konkurs tabled its Cause in the Proceedings on 26 June 2020 consisting of two claims pleaded on the alternative, by which Sagsøger A/S under konkurs seeks respectively and principally an order setting aside the October Letter Agreement (as defined in the Cause) (the Set Aside Claim) or, alterna-tively, damages for breach of the October Letter Agreement (the Breach of contract Claim).” Retssagen, der verserede ved Royal Court of Guernsey vedrørte således én på-stand om tilsidesættelse af en aftale dvs. et spørgsmål om ugyldighed og én al-ternativ påstand om misligholdelse af samme aftale. Det er dermed ikke korrekt, når det af boet gøres gældende, at sagen på Guern-sey var en omstødelseslignende sag. Forud for anlæggelsen af den pågældende sag, havde Konkursboet desuden indgået en suspensionsaftale med Prinstad Limited, hvorved den danske kon-kurslovs fristregel for anlæggelse af omstødelsessag blev suspenderet. Der blev imidlertid ikke anlagt en omstødelsessag indenfor de suspenderede frister, og sagen på Guernsey var således ikke en omstødelsessag eller en om-stødelseslignende sag. For vurderingen af voldgiftsaftalen mellem Sagsøger A/S under konkurs og de i denne sag sagsøgte bestyrelsesmedlemmer er det dog under alle omstændigheder uden betydning på hvilket grundlag retssagen på Guernsey blev ført, idet nærværende sag angår bestyrelsesansvar. 30 Det ville således ikke påvirke vurderingen af bestyrelsesansvaret på hvilket grundlag det være sig omstødelse, erstatning eller ugyldighed, som en sag blev ført på i forhold til Prinstad Limited. 2.4.3 Tab direkte i forhold til kreditorerne Konkursboet indtager det standpunkt, at det tab, som de påståede ansvarspå-dragende handlinger har medført er et tab direkte overfor kreditorerne, og at kreditorerne ikke har accepteret, at kravet i forhold til dem skulle være undergi-vet voldgift. Handlinger foretaget på et tidspunkt, hvor Sagsøger A/S under konkurs måtte have været insolvent har ikke påført kreditorerne et direkte tab. Et tab i forhold til et konkursbo, som i nærværende tilfælde er ikke et tab påført kreditorerne direkte, og det afgørende er således alene om konkursboet er om-fattet af den indgåede voldgiftsaftale som gennemgået ovenfor. Hvis tabet er lidt direkte i forhold til en kreditor, ville denne kreditor have en direkte søgsmålskompetence imod de sagsøgte, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. En sådan søgsmålskompetence foreligger alene for enkeltkreditorer, hvor en specifik kreditor er direkte berørt af en handling og ikke kreditorerne generelt. Et sådant eksempel på, at enkeltkreditorer er direkte berørt, findes i U 2014 p. 2918 H. Sagen vedrørte et erstatningskrav imod en revisor baseret på, at nogle leveran-dører i tillid til en blank revisionspåtegning havde leveret varer til det konkurs-ramte selskab. Disse enkeltkreditorer kunne anlægge en separat sag, da revisors påtegning havde berørt dem direkte som følge af deres fortsatte leverancer til det konkurs-ramte selskab. Den situation er på ingen måde sammenlignelig med nærværende sag, hvor det påståede tab i givet fald er påført den samlede kreditormasse og dermed kon-kursboet. 2.4.4 Sædvanlig anvendt klausul af væsentlig betydning for parterne 31 Det er næppe af selvstændig betydning for gyldigheden af en voldgiftsklausul, om det er almindeligt, at der i kontrakter mellem ledelsesmedlemmer og selska-ber indgås voldgiftsklausuler. Det er imidlertid sædvanligt, at der indgås sådanne aftaler mellem selskaber og ledelsesmedlemmer. Modelkontrakten i Boe, Hansen & Mosbæk, Direktørkontrakten, 9. udgave, s. 28 indeholder følgende voldgiftsklausul: ” 4.1 Enhver tvist mellem Selskabet og Direktøren som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt og dens ophør, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal først søges afgjort ved forhandling. Kan parterne ikke nå til enighed, og etableres der ikke voldgift i henhold til 4.2.1, skal tvisten afgøres af domstolene. 4.2.1 Er Selskabet og Direktøren enige om, at tvisten skal afgøres ved voldgift, finder 4.2.2-4.2.4 anvendelse. Det samme er tilfældet, såfremt enten Selskabet eller Direktøren fremsætter karv herom […]” Modelkontrakten for direktører indeholder således som standard en voldgifts-klausul, hvorefter hver af parterne kan kræve en tvist behandlet ved voldgift, og det kan derfor lægges til grund, at en sådan klausul er sædvanlig i kontrak-ter for ledelsesmedlemmer. At en sag behandles ved voldgift, medfører blandt andet,
7. i)at parterne udpeger voldgiftsdommere,
8. ii)at sagen er fortrolig og iii) at sagen behandles hurtigt her-under at der ikke er ankemulighed. Det er af væsentlig betydning for parterne, at der kan udpeges dommere med særlig ekspertise viden inden for sagens faktum. Det er ligeledes af væsentlig betydning, at sagen er fortrolig, idet den potentielt kan have indvirkning på parternes øvrige forhold og omdømme. Det er endvidere væsentligt for par-terne at sagen afklares hurtigt således, at de ikke skal have den hængene over deres hoveder i mange år. Voldgiftsklausulen er sædvanlig og har uden tvivl væsentlig betydning for par-terne. 2.5 Konkursboets tidligere håndtering af voldgiftsklausulen Konkursboet har i Sagsøger A/S under konkurs-sagskomplekset anlagt en række andre sager, herun-der både omstødelsessager, som er anlagt ved de almindelige domstole, og én anden bestyrelsesansvarssag mod bl.a. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. 32 Bestyrelsesansvarssagen blev anlagt både som en voldgiftssag og en almindelig retssag, idet de indklagede/sagsøgte i denne sag både omfattede bestyrelses-medlemmer med en voldgiftsklausul i bestyrelseskontrakten og revisor, som ikke havde en tilsvarende voldgiftsklausul. Da det i denne sag ikke var hensigtsmæssigt at have to verserende sager om samme spørgsmål (én voldgiftssag, én retssag), og da revisor ikke ville accep-tere voldgift, indgik samtlige parter i denne sag aftale om, at sagen (og kun denne) skulle versere ved de almindelige domstole. Konkursboet fandt det således nødvendigt i ledelsesansvarssagen at anlægge en parallel voldgiftssag, hvilket imidlertid ikke er sket i denne sag. 2.6 Konsekvensen af den bindende voldgiftsklausul Konsekvensen, af at Konkursboet er bundet af voldgiftsklausulen, følger af voldgiftslovens § 8. Voldgiftslovens § 8 bestemmer: ” Retssag om tvister, der efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, afvises efter påstand fra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres.” Retten skal således afvise nærværende sag. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagen er anlagt efter konkursens indtræden. Konkursboets gør gældende, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 i deres egenskab af bestyrelsesmedlemmer har handlet ansvarspådragende ved indgåelsen af Udligningsaftalen mellem Prinstad Limited og Sagsøger A/S under konkurs. Konkursboets påstand er begrundet i anbringender baseret på omstødelseslig-nende regler, herunder at selskabet var insolvent på tidspunktet for Udlignings-aftalens indgåelse, og at der ved aftalen skete en begunstigelse af Prinstad Limi-ted på bekostning af Sagsøger A/S under konkurs' kreditorer, nu konkursboet. Spørgsmålet om, hvornår Sagsøger A/S under konkurs var insolvent, har været gen-stand for prøvelse ved retten i Lyngby, jf. Lyngby rets dom af 30. juni 2021 i en 33 af Konkursboet anlagt omstødelses- /erstatningsansvarssag mod Sagsøgte 2's selskab Virksomhed ApS (CVR nr.) og Sagsøgte 2, der er stadfæstet af Østre Landsret. Ved dommen blev det lagt til grund, at Sagsøger A/S under konkurs i hvert fald var insolvent fra primo november 2018. Ved Københavns Byrets dom af 26. november 2021 mellem parterne Sagsøger A/S under konkurs mod Holten Agency Holding ApS og New Nordic Holding Limited, fandt retten, at Sagsøger A/S under konkurs var insolvent den 1. ok-tober 2018. Denne sag er under ankebehandling. Konkursboet har derudover anført, at Prinstad Limited er et af New Nordickon-cernen ikke uafhængigt selskab, idet Sagsøgte 1 i Sø- og Handels-retten har oplyst, at han har en ejerandel på 25 % i Prinstad Limited. Efter en samlet vurdering finder retten, at det påberåbte grundlag for konkurs-boets krav har en sådan sammenhæng med konkursretlige forhold, at konkurs-boet i forhold til nærværende sagsanlæg ikke er bundet af den mellem Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 og Sagsøger A/S under konkurs indgåede voldgiftsaftale. Sagsøgernes påstand tages derfor til følge. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte 1's og Sagsøgte 2's afvisningspåstand tages ikke til følge. Publiceret til portalen d. 06-03-2023 kl. 13:01 Modtagere: Advokat (H) Jesper Saugmandsgaard Øe, Advokat (H) Dan Stampe-Terkildsen, Sagsøgte 2, Sagsøger A/S under konkurs, Sagsøgte 1