til dels § 21), og blufærdighedskrænkelse, jf.
. Landsretten fandt, at der forelå formildende omstændigheder, jf.
3, 5 og 7, og at der under disse omstændigheder var grundlag for at fravige udgangspunktet om en straf af fængsel i 12 år. Straffen blev herefter fastsat til fængsel i 10 år (dissens for at fastsætte straffen til fængsel i 11 år). Spørgsmålet var dernæst, om tiltalte, der er EU-statsborger, skulle udvises af Danmark. Landsrettens flertal (13 stemmer) fandt, at der ikke var den fornødne risiko for, at tiltalte ville begå ny alvorlig kriminalitet, og at bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og EU-opholdsdirektivets artikel 27 og artikel 28 derfor var til hinder for udvisning. Et mindretal (fem stemmer) fandt, at de pågældende bestemmelser ikke var til hinder for udvisning og stemte derfor for at udvise tiltalte med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte blev herefter alene meddelt en advarsel om udvisning i medfør af udlændingelovens nugældende § 24 b, stk. 2. Dommens præmisser kan i anonymiseret form læses her. Tiltalte var i byretten blevet straffet med fængsel i 12 år og udvist med indrejseforbud for bestandig. Ankesagen har været behandlet i Østre Landsrets 1. afdeling under sagsnummer S-891-24.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.