(2)(a), 16, 18, 20, 21, 23, 24, 28, 30, 31 og 40, og at du ønskede at Udlændinge-nævnet i sin afgørelse benyttede sig af den engelske version af direkti-vet. Du oplyste endvidere, at du udrejste af Danmark den 5. august 2008, og at du indrejste i Danmark igen i juni 2012. Du indleverede hertil kopi af en flybillet, hvoraf det fremgik, at du udrejste af Danmark den 5. august 2008. Du indleverede desuden en kopi af din spanske opholdstilladelse, hvor du med håndskrevne notater på dokumentet havde oplyst et antal af domme fra EUdomstolen, som du mente var relevante for sagen og kopi af et uddrag fra direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004, hvortil du havde henvist til dele af artikel 12 og 13. Ved brev af 20. august 2020 modtog Udlændingenævnet yderligere dokumentation til sagen fra dig. Du indgav hertil bl.a. en kopi af et doku-ment fra DEKRA Kørelæreruddannelser A/S af 15. juni 2020 vedrørende din tilmelding til en kørerlæreruddannelse, kopi af et kursusbevis for perioden 26. februar 2020 til 19. april 2020 for gennemførelse af en 120 11 timers Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse, kopi af dit barns personattest, hvoraf det fremgik bl.a., at dit barn blev født Dato 2 2020, kopi af dit barns danske pas, og kopi af en bestået indfødsrets-prøve af 2015. Ved brev af 7. december 2020 til dig har Udlændingenævnet anmodet dig om at fremsende dine eventuelle supplerende oplysninger og doku-mentation for dine personlige forhold og din tilknytning til Danmark. Ved dit personlige fremmøde hos Udlændingenævnet den 21. decem-ber 2020 indgav du yderligere dokumentation til sagen, hvoraf nogle af dokumenterne i forvejen indgik i sagen. Som ny dokumentation til sagen indgav du kopi af bl.a. yderligere af dine kontoudskrifter fra din bankkonto hos Danske Bank for perioden juli 2017 til september 2020, kopi af dit indrejsestempel i dit pas til Dan-mark af 8. september 2007, kopi af et dokument af 5. marts 2008 udstedt af de spanske myndigheder vedrørende din indrejse i Spanien, kopi af din tidligere ægtefælles spanske registreringsbevis og kopi af pasforsi-den i din tidligere ægtefælles portugisiske nationalitetspas. Du indgav endvidere kopi af din og din tidligere ægtefælles spanske folkeregistreringsbevis, kopi af din ansøgning om opholdsret i Spanien, kopi af dit spanske skattekort, kopi af en flybil let, hvoraf det fremgår, at du rejste fra Spanien til Danmark den 25. juni 2012, kopi af din tidligere ægtefælles ansøgning om opholdsret som unionsborger i Danmark af 25. juli 2012 og kopi af din tidligere ægtefælles danske registreringsbe-vis af 14. september 2012. Ligeledes indgav du kopi af en flytteanmeldelse af 27. juli 2019 udstedt af Københavns Kommune vedrørende din og din ægtefælles registre-ring på samme adresse, kopi af pasforsiden i din ægtefælles nationali-tetspas, kopi af pasforsiden i din datters nationalitetspas, kopi af din og din ægtefælles lejekontrakt, kopi af yderligere af dine lønsedler fra UPS DANMARK A/S for perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2020, kopi af dine lønsedler fra Hørkram Foodservice A/S for perioden fra den 15. februar 2020 til den 14. april 2020, kopi af din årsopgørelse for 2019 og kopi af dit ADR-kursusbevis for fører samt dit chaufførkort. Ydermere indgav du kopi af bl.a. et AMU-bevis for din busuddannelse udstedt den 11. september 2020 af DEKRA A/S, kopi af to uddannelses-beviser udstedt af Technical Education Copenhagen af henholdsvis 25. september 2020 og 23. oktober 2020, kopi af et AMU-uddannelsesbevis 12 vedrørende din uddannelse inden for kørsel med sættevogn samt kopi af to AMU-beviser inden for ADR Grund- og Specialiseringens kursus af 3. november 2020 og inden for et Gaffeltruck certifikatkursus af 26. november 2020. Du indgav også kopi af et AMU uddannelsesbevis af 17. november 2020 vedrørende din uddannelse inden for et specialiseringskursus, og kopi af et uddannelsesbevis af 4. december 2020. Yderligere indgav du bl.a. kopi af et brev fra Politiet af 11. december 2020 til dig, hvori politiet har meddelt dig, at forprøven vedrørende din kørelæreruddannelse er udsat til medio marts 2021 grundet COVID-19 og kopi af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004. Endelig indgav du ved dit personlige fremmøde et dokument, hvori du bl.a. har anført, at du mener, at skilsmisseproceduren skal regnes fra datoen for separationsprocessen, idet du henviser til, at du på tidspunk-tet for separationen med din tidligere ægtefælle ikke var enig i straks skilsmisse, hvorfor du og din tidligere ægtefælle alene havde mulighed for separation i 6 måneder forinden jeres skilsmisse. Du har i samme forbindelse henvist til, at direkte skilsmisse ikke er lovlig ifølge portugi-sisk og pakistansk lovgivning. Ved e-mail af 21. december 2020 til Udlændingenævnet oplyste du bl.a., at du intet familie har i Pakistan, idet dine forældre og dine to brødre bor i England, og at din storesøster og lillesøster bor i henholdsvis Sve-rige og USA. Du har desuden oplyst, at du og din ægtefælle nu venter jeres andet barn. Vedlagt din e-mail var kopi af din ægtefælles svangerskabsjournal og vandrejournal, hvilket du igen fremsendte den 4. januar 2021. Det fremgår ved Udlændingenævnets opslag i det Elektroniske Indkomstregister (eIndkomst), at din tidligere ægtefælle i perioden fra den 14. september 2012, hvor hun blev meddelt opholdsret som arbejdsta-ger efter EU-opholdsbekendtgørelsen og frem til dags dato, har modta-get lønindkomst fra september 2012 til december 2012, fra februar 2013 til maj 2013, og at hun har modtaget lønindkomst i august 2015 og sep-tember 2015. Ligeledes fremgår det, at din tidligere ægtefælle ud over disse måneder ikke har modtaget nogen form for indkomst. Ligeledes fremgår det af eIndkomst, at du i perioden fra den 14. sep-tember 2012, hvor du blev meddelt opholdsret i Danmark og frem til 13 dags dato, har modtaget lønindkomst siden november 2012 og frem til i dag, med undtagelse af perioden fra januar 2016 og frem til oktober 2016, hvor du har modtaget dagpenge. Vurdering vedrørende ret til tidsubegrænset ophold Udlændingenævnet finder, at du ikke har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, nr. 2, jf. stk. 1, idet du ikke har haft lovligt ophold her i landet som familiemedlem til en unionsborger uafbrudt i fem år. Udlændingenævnet skal indledningsvist oplyse, at direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004, som du bl.a. har henvist til ved dit personlige frem-møde hos Udlændingenævnet den 15. januar 2020, er gennemført i dansk ret og senest bekendtgjort ved bekendtgørelse nr. 1457 af 6. okto-ber 2020. På den baggrund kan Udlændingenævnet oplyse, at Udlæn-dingenævnet har vurderet din sag i henhold til den seneste EU-op-holdsbekendtgørelse og retsreglerne heri. Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du indrejste i Danmark den 25. juni 2012, at det fremgår af sagen, at du fik udstedt et opholdskort den 14. september 2012 som medfølgende familiemedlem til din tidligere ægtefælle, at det fremgår af CPR, at din tidligere ægtefælle udrejste af Danmark den 13. april 2017, og at du og din tidligere ægtefælle blev skilt den 24. oktober 2017, hvorfor du ikke har haft lovligt ophold her i landet som familiemedlem til en hovedperson i uafbrudt fem år, jf. begrundelsen nedenfor. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at du ikke efter skils-missen den 24. oktober 2017 har bevaret din ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2 og 3, jf. begrundelsen nedenfor. Du kan derfor ikke gives ret til tidsubegrænset ophold i Danmark uan-set, at du måtte have opholdt dig her i landet i mere end fem år. Vurdering vedrørende ophør af ret til ophold Udlændingenævnet finder endvidere, at din ret til ophold som familie-medlem til din tidligere ægtefælle efter den dagældende EU-opholdsbe-kendtgørelses § 8 (nu EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1), var op-hørt på tidspunktet for Statsforvaltningens afgørelse af 3. juli 2018. jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1. 14 Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at det fremgår af CPR, at din tidligere ægtefælle udrejste af Danmark den 13. april 2017. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at din tidligere ægtefælle dermed ikke siden sin udrejse har haft en selvstændig opholdsret efter EUopholdsbekendtgørelsen, hvilket er en betingelse for, at du kan af-lede en opholdsret i Danmark som medfølgende familiemedlem til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. l. Det forhold, at du til støtte for din klage har oplyst, at din tidligere æg-tefælle ikke udrejste af Danmark den 13. april 2017, men først senere, at du har oplyst, at du af det tidligere Statsamtet havde fået at vide, at din tidligere ægtefælle fortsat var i Danmark på skilsmissedatoen, at du har henvist til, at det fremgår af skilsmissebevillingen af 24. oktober 2017, at det var en betingelse for skilsmissen, at begge parter befandt sig i Danmark på skilsmissetidspunktet, kan ikke føre til en ændret vurde-ring. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at din tidligere ægte-fælle ved e-mail af 24. oktober 2019 til Udlændingenævnet har oplyst, at hun efter separationen i april 2017 flyttede til en anden adresse her i landet, hvor hun boede på et værelse, og hvor hun opholdt sig indtil oktober 2017, samt at hun ikke har en lejekontrakt. Ligeledes kan det ikke føre til en ændret vurdering, at din tidligere ægtefælle har oplyst, at hun efter jeres separation arbejdede noget tid i et rengøringsfirma, men at hun ikke havde en ansættelseskontrakt eller lønsedler for dette. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at disse oplysninger er udokumenterede. Det er derfor ikke på tilstrækkelig vis dokumenteret, at din tidligere ægtefælle siden den 13. april 2017 reelt har opholdt sig her i landet og opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag. Udlæn-dingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at det ikke på nogen måde er dokumenteret til sagen, at din tidligere ægtefælle har haft et ophold her i landet i perioden fra april 2017 til oktober 2017. Udlændingenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at din tidligere ægtefælle senest har modtaget en lønindkomst i september 2015, og at hun ikke har modtaget nogen form for indkomst siden denne dato, hvilket taler i mod, at din tidligere æg-tefælle har opfyldt betingelserne for sin selvstændige opholdsret her i landet. 15 Udlændingenævnet finder endvidere, at du ikke kan have bevaret din opholdsret efter din skilsmisse fra din tidligere ægtefælle efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2 og 3. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er blevet til-strækkeligt dokumenteret, at din tidligere ægtefælle ikke skulle være udrejst af Danmark den 13. april 2017 og således inden datoen for be-gyndelsen af proceduren til skilsmissen den 11. oktober 2017, hvor du indgav en anmodning om skilsmisse til Statsforvaltningen. Det forhold, at du har oplyst, at du mener, at begyndelsen af procedu-ren til skilsmissen skal regnes fra separationsdatoen den 4. april 2017 og således ikke fra den 11. oktober 2017, hvor du indgav ansøgning om skilsmisse, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviser herved til retsregelsafsnittet oven for, hvoraf det fremgår, at begyndelsen af proceduren til skilsmisse, jf. EUopholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, er det tidspunkt, hvor der indgives en anmodning om skilsmisse. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at du har anført i din klage, at du mener, at du opfylder betingelserne i den dagældende EUopholdsbekendtgørelses § 15, stk. 2 (nu § 17, stk. 2), idet dit tidligere ægteskab har varet i mere end tre år. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en tredjelandsstatsbor-ger ikke kan bevare sin ret til ophold i værtsstaten efter EU-opholdsbe-kendtgørelsens § 17, stk. 2 (den tidligere EU-opholdsbekendtgørelses § 15, stk. 2, nr. 1), hvis unionsborgeren er udrejst af værtsmedlemssta-ten inden proceduren til skilsmisse er begyndt. Dette følger bl.a. af EU-Domstolens dom i sag C 218/14, Singh. Endelig finder Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at meddelelse om ophør af din opholdsret må antages at virke særligt belastende for dig, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du indrejste i Danmark den 25. juli 2012 som voksen i en alder af 23 år, hvorfor du således har haft ophold uden for Danmark den største del af dit liv. Udlændinge-nævnet har endvidere lagt vægt på, at du den 14. september 2012 fik udstedt EU-opholdskort som familiemedlem til din tidligere ægtefælle, at du den 24. oktober 2017 blev skilt fra din tidligere ægtefælle, der ikke længere har ophold i landet. 16 Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du har oplyst til sa-gen, at du har arbejdet her i landet siden 2012 med undtagelse af de ti måneder, hvor du har modtaget dagpenge, og at du på nuværende tids-punkt har opholdt dig i Danmark 8 år og 8 måneder siden din indrejse til Danmark den 25. juni 2012. Ligeledes er det indgået i Udlændinge-nævnets vurdering, at du har fremlagt et stort antal dokumenter for de kurser og uddannelser, som du har taget her i landet, og at du har do-kumenteret, at du har bestået medborgerskabsprøven og indfødsrets-prøven. Derudover er det indgået i vurderingen, at du har oplyst, at du har fritidsinteresser i Danmark, at du taler, skriver og læser dansk samt at du har vedlagt dokumentation for dette. Udlændingenævnet finder ikke, at disse oplysninger kan føre til en æn-dret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen er konstaterende, hvilket be-tyder, at man har ret til ophold, så længe betingelserne herfor er op-fyldte, og at du alene, har opfyldt betingelserne for ret til ophold i Dan-mark i knap 5 år. Ligeledes har Udlændingenævnet lagt vægt på, at en stor del af dine oplysninger til sagen om din tilknytning til Danmark vedrører perioden efter, at du ikke længere kan anses for at have haft en lovlig opholdsret her i landet. Udlændingenævnet finder i øvrigt, at der ikke foreligger oplysninger om personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirker, at ophør af din ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen må anses for særligt belastende. Den omstændighed, at du den 28. november 2019 blev gift med din nye ægtefælle, at du og din ægtefælle blev forældre Dato 2 2020, og at du har oplyst, at du og din ægtefælle nu venter jeres andet barn sam-men, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der til sagen ikke fore-ligger oplysninger om forhold, som forhindrer dig, din ægtefælle og je-res barn i at udøve jeres familieliv uden for Danmark. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at du ingen familie har i Pakistan, idet dine forældre og dine to brødre bor i 17 England, og at din storesøster og lillesøster bor i henholdsvis Sverige og USA. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at dette forhold henset til sagens øvrige omstændigheder ikke udgør et tilstræk-keligt grundlag for, at ophør af din ret til ophold efter EU-opholdsbe-kendtgørelsen må anses for særligt belastende. Endelig har Udlændingenævnet lagt vægt på. at du ikke til sagen har oplyst om helbredsmæssige problemer, som du modtager hjælp for. Udlændingenævnet stadfæster derfor Statsforvaltningens afgørelse af 3. juli 2018 . …” Forklaringer Sagsøger har forklaret, at han blev gift med sin ekskone den 17. september 2008. De rejste fra Spanien til Danmark den 25. juni 2012. Han fik opholdskort i Danmark den 14. september 2012. Han har siden boet i Danmark. Om baggrunden for, at han og hans ekskone i marts 2017 søgte om separation og ikke skilsmisse, har han forklaret, at det i Pakistan, hvor han er statsborger, er strafbart at blive skilt uden forudgående separation. Hans ekskone havde også søgt information om skilsmisse i Portugal, og det viste sig, at sagsbehand-lingstiden dér ville være ca. 1½ år, hvis de søgte om direkte skilsmisse. De blev derfor enige om at søge separation med henblik på at forsætte med skilsmisse-proceduren. De flyttede fra hinanden i starten af april 2017. Hans ekskone skulle flytte inden 2 måneder, idet separationen ellers ville bortfalde. Hans ekskone er efter hans opfattelse ikke udrejst af Danmark den 13. april 2017, og han har aldrig oplyst Statsforvaltningen om, at hun efter hans opfattelse ikke længere boede i Dan-mark. Han mødte ekskonen i Portugal sidste år under en ferie. Ekskonen for-talte, at hun i forbindelse med, at hun flyttede fra deres fælles hjem, havde slået op i CPR-registeret for at anmelde fraflytningen. Ved anmeldelse af fraflytning var det kun muligt at angive udrejst eller en ny adresse i Danmark. Da hun ikke havde en ny adresse i Danmark, anførte hun udrejst. Han havde ingen kontakt med ekskonen i ca. 1½ år efter samlivets ophør i begyndelsen af april 2017. Han går ud fra, at ekskonen har opholdt sig i Danmark indtil udgangen af oktober 2017. Det baserer han på ekskonens mail fra den 24. oktober 2019, oplysnin-gerne i separations- og skilsmissebevillingerne om, at Statsforvaltningens inter-nationale kompetence beror på, at begge ægtefæller bor i Danmark, og på hans samtale med ekskonen i Portugal. 18 Han har selv været udrejst af Danmark på ferie i ca. 1½ uge om året Han har herudover besøgt familie i USA, England og Pakistan. Han er nu gift med Person 2, der er dansk statsborger. De har tre børn på hhv. 3 år, 2 år og 10 måneder. Han har løbende uddannet sig og taget sprog- og medborgerskabsprøve mv. Han er uddannet kørelærer til bil, MC og storvogn. Han går ud fra, at hans ekskone ville separeres, fordi hun havde fundet en ny kæreste. Han blev bekendt med, at hun havde mødt en ny ca. 1 år forud for april 2017. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”… ANBRINGENDER: Overordnet gøres følgende gældende: Principielt til støtte for den nedlagte påstand, gøres det gældende, at betingelserne for en tidsbegrænset opholdsret ikke er ophørt d. 13.4.2017, hvorfor betingelserne for tidsubegrænset ophold var opfyldt. Subsidiært gøres det gældende at såfremt det lægges til grund at betin-gelserne for at en tidsbegrænset opholdsret er ophørt d. 13.4.2017 er op-fyldt, bør opholdsretten fastholdes idet ophør må antages at virke sær-ligt belastende, jf betingelserne i EU opholdsbekendtgørelsens § 37 og Udlændingelovens § 26 stk. 1. Det gøres indledningsvis gældende at sagsøgers ægteskab ved begyn-delsen af proceduren til skilsmisse har varet i mindst 3 år. Det gøres gældende at skilsmisse skal sidestilles med ophøre af ægte-skabet. Det gøres gældende at sagsøger og hans daværende ægtefælle slet ikke kunne ansøge om skilsmisse uden forudgående separation, hvorfor tidspunktet for ansøgningen om ophør af ægteskabet skal regnes fra tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om separation Det gøres gældende at parterne på tidspunktet for ansøgningen om op-hør af ægteskabet, begge var boende i Danmark. Det fastholdes tillige at parterne også på tidspunktet for den endelige behandling af ophøret af ægteskabet begge var boende i Danmark. 19 Det gøres gældende at dette understøttes af at oplysningen i Skilsmissebevillingen er udtryk for at Danmarks internationale kompetence, beror på at begge ægtefæller bor i Danmark. Derfor lægges det til grund, at myndighederne har konstateret/konkluderet at begge parter bor i Dan-mark på ansøgningstidspunktet. Det gøres derfor gældende at sagsøger har haft lovligt ophold som familiemedlem til en unionsborger uafbrudt i 5 år. Det gøres derfor gældende at sagsøger har været berettiget til tidsube-grænset ophold. …” Sagsøger har endvidere henvist til dom af 2. september 2021 fra EU-dom-stolen, C930/19, hvorefter en tredjelandsborger kan påberåbe sig bevarelsen af sin ret til ophold i værtslandet på grundlag af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra
- c)i en situation, hvor dennes ægtefælle (unionsborgeren) er udrejst fra værtsmedlemsstaten inden proceduren til skilsmisse er indledt, så-fremt denne procedure indledes inden for en rimelig frist efter, at unionsborge-ren er udrejst. Udlændingenævnet har i sit påstandsdokument anført: ”… 2. SAGENS GENSTAND Denne sag handler om sagsøgerens ret til fortsat ophold i Danmark som tidligere ægtefælle og dermed tidligere familiemedlem til en unionsbor-ger, som på et tidspunkt har udøvet sin ret til fri bevægelighed og op-hold i Danmark. Sagen angår prøvelse af Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2021 (bilag 7) (herefter ”afgørelsen” eller ”den anfægtede afgørelse”). I afgørelsen fastslog Udlændingenævnet, - dels at sagsøgerens ret til tidsbegrænset ophold i Danmark efter EU-retten ophørte på tidspunktet for sagsøgerens tidligere ægtefælles ud-rejse af Danmark den 13. april 2017, - dels at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for ret til tidsubegræn-set ophold i Danmark efter EU-retten, idet sagsøgeren ikke har haft lov-ligt ophold i Danmark som familiemedlem til en unionsborger i uaf-brudt fem år. 20 Udlændingenævnet stadfæstede ved afgørelsen Statsforvaltningens af-gørelse i sagen af 3. juli 2018 (bilag 1). 3. RETSREGLER De relevante EU-retsregler i sagen er opholdsdirektivet. Direktivet in-deholder regler om retten for unionsborgere til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område og om de afledte rettigheder til deres familiemedlemmer, herunder tredjelandsstatsborgere. Opholdsdirektivet er implementeret i dansk ret ved EU-opholdsbekendtgørelsen. På tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i sagen den 17. fe-bruar 2021 (bilag 7) var den gældende EU-opholdsbekendtgørelse be-kendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (herefter ”nugældende EU-op-holdsbekendtgørelse”). Opholdsdirektivet er implementeret i dansk ret ved EU-opholdsbekendtgørelsen. På tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i sagen den 17. fe-bruar 2021 (bilag 7) var den gældende EU-opholdsbekendtgørelse be-kendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (herefter ”nugældende EU-op-holdsbekendtgørelse”). Det bemærkes, at på tidspunktet for Statsforvaltningens afgørelse i sa-gen (bilag 1) var den gældende EU-opholdsbekendtgørelse bekendtgø-relse nr. 474 af 12. maj 2011 som ændret ved bekendtgørelse nr. 305 af 28. marts 2014 (herefter ”dagældende EU-opholdsbekendtgørelse”). Statsforvaltningens afgørelse henviser derfor til bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Idet denne sag angår prøvelse af Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2021 (bilag 7), der navnlig henviser til den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse (jf. herved også bilag 7, side 11), henvises der i det følgende afsnit 3.2 alene til bestemmelserne i den nugældende bekendtgørelse. 3.1 Opholdsdirektivet Det følger af opholdsdirektivets artikel 3, stk. 1, at: ” Dette direktiv finder anvendelse på enhver unionsborger, der rejser til el-ler tager ophold i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er 21 statsborger, samt familiemedlemmer som defineret i artikel 2, nr. 2), der ledsager unionsborgeren eller slutter sig til denne.” (Understregning indsat) Familiemedlemmer som omtalt i direktivets artikel 3, stk. 1, omfatter bl.a. ægtefæller, jf. direktivets artikel 2, nr. 2, litra a. Opholdsdirektivets artikel 7, stk. 2, fastsætter følgende om retten til ophold i mere end tre måneder (såkaldt tidsbegrænset ophold): ”Retten til ophold, jf. stk. 1, omfatter også familiemedlemmer til en unionsborger, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, når disse ledsager eller slutter sig til unionsborgeren i værtsmedlemsstaten, og unionsborgeren opfylder betingelserne i stk. 1, litra a),
- b)eller c).”(Understregning indsat) Opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, vedrører bevarelse af familiemedlemmers ret til ophold efter artikel 7, stk. 2, i tilfælde af bl.a. skilsmisse. Artikel 13 har følgende ordlyd: ”Bevarelse af familiemedlemmers ret til ophold i tilfælde af skilsmisse eller omstødelse af ægteskabet eller det registrerede partnerskabs ophør 1. Unionsborgeres skilsmisse, omstødelse af ægteskab, eller ophør af den pågældendes registrerede partnerskab som omhandlet i artikel 2, nr. 2), litra b), berører ikke retten til ophold for familiemedlemmer til unionsborgere, der er statsborgere i en medlemsstat, jf. dog andet afsnit. Før de pågældende personer opnår ret til tidsubegrænset ophold, skal de dog opfylde betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra a), b),
- c)eller d). 2. Skilsmisse, omstødelse af ægteskabet eller ophør af det registrerede partnerskab som omhandlet i artikel 2, nr. 2), litra b), betyder ikke, at familiemedlemmer til unionsborgere, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, mister deres ret til ophold, jf. dog andet afsnit:
- a)hvis ægteskabet eller det registrerede partnerskab ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse eller omstødelse eller ophør af det registrerede partnerskab som omhandlet i artikel 2, nr. 2), litra b), har varet i mindst tre år, heraf mindst ét år i værtsmedlemsstaten” […].” (Understregning indsat) 22 Endelig har artikel 16, stk. 1 og 2, i opholdsdirektivet vedrørende ad-gang til tidsubegrænset ophold følgende ordlyd: ”1. Unionsborgere, der lovligt har haft ophold fem år i træk i værtsmedlemsstaten, har ret til tidsubegrænset ophold på dets område. Denne ret er ikke underlagt betingelserne i kapitel III. 2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse på familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som i fem år i træk lovligt har boet sammen med unionsborgeren.” (Understregning indsat) 3.2 Den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse Opholdsdirektivet er som nævnt implementeret i dansk ret ved EU-opholdsbekendtgørelsen. 3.2.1 Vedrørende ret til tidsbegrænset ophold og ophør af samme ret EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, regulerer retten til ophold for familiemedlemmer til unionsbor-gere med ret til tidsbegrænset ophold i mere end tre måneder. Bestemmelsen lyder: ”§ 10. Familiemedlemmer, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger, der som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af § 5, stk. 1 eller 2, har en afledt ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1 og 2, i samme tidsrum som hovedpersonen.” (Understregning indsat) En tidsbegrænset opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 ophører, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne, der er nævnt i bestemmelsen, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1. EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, indeholder regler om bevarelse af retten til ophold for familiemedlemmer, der ikke er unionsborgere, i tilfælde af skilsmisse. Bestemmelsen, der implementerer opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, lyder: ” stk. 2. En tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter §§ 10 eller 12-15, bevarer retten til ophold i tilfælde af skilsmisse eller ophør af ægteskabet ved omstødelse, hvis 1) ægteskabet ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse eller omstødelse har varet i mindst 3 år, heraf mindst 1 år her i landet, 23 […]” (Understregning indsat) 3.2.2 Vedrørende ret til tidsubegrænset ophold Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, har en unionsborger, der har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i fem år, ret til tidsubegrænset ophold her i landet. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for en tredjelandsstatsborger, der har haft lovligt ophold her i landet som familiemedlem til en hovedperson uafbrudt i fem år, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, nr. 2. 4. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gør Udlændingenævnet overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingenævnets afgørelse (bilag 7). Sagsøgeren har ikke fremført synspunkter, som ikke allerede er indgået i Udlændingenævnets vurdering af, at sagsøgerens ret til tidsbegrænset ophold i Danmark efter EU-retten (EU-opholdsbekendtgørelsen og opholdsdirektivet) ophørte den 13. april 2017, hvor sagsøgerens tidligere ægtefælle udrejste af Danmark (afsnit 4.1 nedenfor). Sagsøgeren er heller ikke fremkommet med oplysninger, som kan føre til en ændret vurdering af, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-retten (afsnit 4.2 nedenfor). 4.1 Sagsøgerens ret til tidsbegrænset ophold i Danmark efter EU-retten ophørte den 13. april 2017 Udlændingenævnet gør gældende, at sagsøgerens afledte ret til ophold som familiemedlem til sagsøgerens tidligere ægtefælle efter den dagældende EU-opholdsbekendtgørelses § 8 (nugældende EU-opholds-bekendtgørelses § 10) ophørte den 13. april 2017, hvor sagsøgerens tidligere ægtefælle udrejste af Danmark (afsnit 4.1.1 nedenfor), og at sagsøgeren heller ikke har bevaret sin opholdsret efter § 17, stk. 2, i den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse (afsnit 4.1.2 nedenfor). 4.1.1 Sagsøgerens ret til tidsbegrænset ophold i Danmark efter EU-retten ophørte den 13. april 2017, da sagsøgerens tidligere ægtefælle rejste ud af Danmark 24 Det er uomtvistet i sagen, at familiemedlemmer til en unionsborger, der har tidsbegrænset opholdsret i Danmark i medfør af den dagældende EU-opholdsbekendtgørelses § 8, stk. 1 (den nugældende EU-op-holdsbekendtgørelses § 10, stk. 1), mister deres opholdsret i medfør af den dagældende EU-opholdsbekendtgørelses § 30, stk. 1 (den nugældende EUopholdsbekendtgørelses § 29, stk. 1), når vedkommende ikke læn-gere opfylder betingelserne for tidsbegrænset ophold efter den dagæl-dende EUopholdsbekendtgørelses § 8, stk. 1 (den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse § 10, stk. 1), dvs. at de ikke længere [ledsager eller slutter sig] til” en unionsborger. Det er med andre ord en betingelse for retten til tidsbegrænset ophold for familiemedlemmer til en unionsbor-ger efter de nævnte bestemmelser, at unionsborgeren, som familiemed-lemmerne ledsager eller tilslutter sig, har ophold i Danmark. Parterne i sagen er uenige om, hvilken dato sagsøgerens tidligere ægte-fælle udrejste af Danmark, og dermed hvilken dato sagsøgerens tidsbe-grænsede opholdsret ophørte i medfør af ovennævnte bestemmelser som følge heraf. Udlændingenævnet gør gældende, at sagsøgerens afledte ret til ophold som familiemedlem til sagsøgerens tidligere ægtefælle efter dagæl-dende EUopholdsbekendtgørelses § 8, stk. 1, jf. § 30, stk. 1 (nugæl-dende EUopholdsbekendtgørelses 10, stk. 1, jf. § 29, stk. 1), ophørte den 13. april 2017, idet sagsøgerens tidligere ægtefælle i henhold til CPR udrejste af Danmark på denne dato (bilag C, side 3). I denne vurdering har Udlændingenævnet i den omtvistede afgørelse med rette lagt vægt på, at sagsøgerens tidligere ægtefælle ikke siden udrejsen den 13. april 2017 har haft en selvstændig opholdsret som ho-vedperson efter EUopholdsbekendtgørelsen, hvilket er en betingelse for, at sagsøgeren kan aflede en opholdsret i Danmark som medføl-gende familiemedlem til en unionsborger efter § 8, stk. 1, i dagældende EU-opholdsbekendtgørelse (§ 10, stk. 1, i den nugældende EU-opholds-bekendtgørelse). Det er udokumenteret i sagen og kan dermed ikke føre til en ændret vurdering, at sagsøgerens tidligere ægtefælle angiveligt ikke udrejste af Danmark den 13. april 2017, men at hun først gjorde det på et senere tidspunkt, og at hun opholdt sig i Danmark på skilsmissedatoen den 24. oktober 2017 (bilag 7, side 6 og 12). Udlændingenævnet bemærker, at oplysningerne om hendes udrejse som nævnt fremgår af CPR (bilag C). 25 Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at sagsøgerens tidligere ægtefælle ved e-mail af 24. oktober 2019 til Udlændingenævnet (bilag 4) har oplyst, at hun efter separationen i april 2017 flyttede til en anden adresse i Danmark, hvor hun boede på et værelse, og hvor hun opholdt sig frem til oktober 2017, samt at hun ikke havde en lejekontrakt i denne periode, og at hun efter parrets separation arbejdede noget tid i et ren-gøringsfirma, men at hun ikke havde en ansættelseskontrakt eller løn-sedler for dette. Det fremgår ikke af oplysningerne i E-indkomstregiste-ret vedr. sagsøgerens tidligere ægtefælle, at hun har haft en indkomst i Danmark efter den 28. februar 2017 (bilag G). Oplysningerne i sagsøge-rens daværende ægtefælles udtalelse (bilag 4) er således også udoku-menterede, og det er derfor generelt ikke dokumenteret i sagen, at sagsøgerens daværende ægtefælle opholdt sig i Danmark fra den 13. april 2017, hvor hun ifølge oplysninger i CPR udrejste af Danmark, og frem til parrets skilsmisse i oktober 2017. Ifølge oplysningerne i E-Ind-komst ophørte sagsøgerens tidligere ægtefælle endvidere med at modtage løn i Danmark den 28. februar 2017 (bilag G, side 2). Sagsøgeren henviser i stævningens side 4 til, at det følger af separationsbevillingen (bilag 5B), at det skal fremgå af denne bevilling, hvis en af parterne bor uden for Danmark. Udlændingenævnet bemærker her-til, at det blot er anført i denne separationsbevilling (bilag 5B) og i skilsmissebevillingen (bilag 5D), at Statsforvaltningens internationale kompetence beror på, at begge ægtefæller bor i Danmark. Heri ligger der ikke et krav om, at parret under separationen skal opholde sig i Danmark. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse videre til forarbejderne til ægteskabslovens § 43 a. Det følger heraf, at det afgørende for danske myndigheders internationale kompetence i separations- og skilsmissesager er forholdene på tidspunktet for Statsforvaltningens modtagelse af sagen. Den omstændighed, at en af parterne under separationen flyt-ter fra Danmark, medfører således ikke, at danske myndigheder mister kompetencen til at behandle sagen, jf. lovforslag nr. L 148 af 26. januar 2006, FT 2005-06, Tillæg A, bemærkninger til § 14, sp. 4536. Endvidere eksisterer international kompetence i skilsmissesager, så-fremt skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de seneste fem år, jf. retsplejelovens § 448 f, jf. ægteskabslo-vens § 43 a. Statsforvaltningens oplysning om myndighedens internationale kompe-tence på skilsmissebevillingen (bilag 5D) er således i sig selv uden be-tydning for fastlæggelsen af det tidspunkt, hvor sagsøgerens tidligere 26 ægtefælle udrejste af Danmark og dermed for sagsøgerens ret til tidsbegrænset ophold i Danmark efter EU-retten. 4.1.2 Sagsøgeren har ikke bevaret sin opholdsret efter § 17, stk. 2, nr. 1, i den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse Udlændingenævnet gør endvidere gældende, at sagsøgeren ikke kan bevare sin opholdsret i medfør af § 17, stk. 2, i den nugældende EU-opholdsbekendtgørelsen, da sagsøgerens tidligere ægtefælle som nævnt ovenfor udrejste af Danmark den 13. april 2017, og dermed inden da-toen for begyndelsen af proceduren til skilsmissen den 11. oktober 2017, hvor sagsøgeren indgav en anmodning om skilsmisse til Statsforvalt-ningen. Parterne er på dette punkt uenige om, hvilken dato sagsøgerens tidli-gere ægtefælle udrejste af Danmark, jf. herom ovenfor afsnit 4.1.1., og om, hvorvidt det afgørende tidspunkt for ”begyndelsen af proceduren til skilsmisse” , som dette udtryk er anvendt i § 17, stk. 2, nr. 1, i den nugældende EU-opholdsbekendtgørelsen og opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, er datoen for separationsanmodning / separationsbevil-ling4 eller datoen for sagsøgerens ansøgning om skilsmisse. Vedrørende parternes tvist om datoen for sagsøgerens tidligere ægte-fælles udrejse af Danmark henvises til Udlændingenævnets bemærk-ninger herom ovenfor i afsnit 4.1.1. Hvad angår udtrykket ”begyndelsen af proceduren til skilsmisse” i § 17, stk. 2, nr. 1, i EU-opholdsbekendtgørelse og i opholdsdirektivets ar-tikel 13, stk. 2, litra a, er det sagsøgerens opfattelse, at det er datoen for sagsøgerens separationsanmodning (den 29. marts 2017)/ separationsbevil-ling ( den 4. april 2017), der skal lægges til grund, mens Udlændinge-nævnet gør gældende, at det afgørende tidspunkt er datoen for sagsø-gerens ansøgning om skilsmisse (den 11. oktober 2017). Det bemærkes, at da sagsøgerens tidligere ægtefælle i henhold til CPR fortsat opholdt sig i Danmark på tidspunktet for separationsanmodningen og separationsbevillingen (sagsøgerens tidligere ægtefælle udrejste først den 13. april 2017, jf. ovenfor i afsnit 4.1.1), indebærer sagsøgerens syns-punkt, at sagsøgeren – uanset skilsmissen fra sin tidligere ægtefælle -vil have bevaret sin tidsbegrænsede opholdsret i Danmark i medfør af EUopholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1. Som nævnt gør Udlændingenævnet gældende, at ”begyndelsen af pro-ceduren til skilsmisse” , jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, skal for- 27 stås som tidspunktet fra en skilsmisse anmodning – og ikke tidspunktet for en evt. separation eller separationsanmodning. Bestemmelsen i § 17, stk. 2, nr. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen er, som beskrevet ovenfor, en implementering af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, og skal derfor fortolkes i overensstemmelse med denne direktivbestemmelse. Efter fast praksis skal fortolkning af EU-retlige bestemmelser fastlægges på baggrund af navnlig bestemmelsens ordlyd, forarbejder og formål, jf. f.eks. sag C-583/11 P, Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Parlamentet og Rådet, præmis 50 og deri citeret praksis. Som det uddybes i det følgende, viser samtlige disse fortolkningsele-menter, at udtrykket ”begyndelsen af proceduren til skilsmisse” i op-holdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, skal forstås som tidspunktet fra en skilsmisse anmodning – og ikke tidspunktet for en evt. separation eller separationsanmodning. 4.1.2.1 Ordlyden af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a Af ordlyden af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, fremgår, at det er tidspunktet for ” begyndelsen af proceduren til skilsmisse” (understreget her), der skal lægges til grund, og dermed ikke tidspunktet for anmodning om separationeller separationsbevillingen. Ordlyden af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, er dermed ganske klar, og den understøttes også af EU-Domstolens praksis. I dom af 16. juli 2015, i sag C-218/14, Singh, præmis 64-66, som vedrører en situation, hvor unionsborge-ren var udrejst af værtsmedlemsstaten inden indgivelse af skilsmisseanmodning, udtalte Domstolen følgende: ”66. Det må derfor fastslås, at en tredjelandsstatsborgers ægtefælle, som er unionsborger, skal opholde sig i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i direktiv 2004/38 indtil den dato, hvor proceduren til skilsmisse påbegyndes, for at denne tredje-landsstatsborger kan gøre gældende, at den pågældendes ret til ophold i denne medlemsstat kan bevares på grundlag af direktivets artikel 13, stk. 2. 67. […] [D]en omstændighed, at den ægtefælle, der er unionsborger, er udrejst, [har] allerede bevirket, at den ægtefælle, der er tredjelandsstatsborger, og som er bosiddende i værtsmedlemsstaten, har fortabt sin ret til ophold. En senere anmodning om skilsmisse kan ikke føre til, at denne ret 28 genopstår, idet artikel 13 i direktiv 2004/38 alene omhandler »bevarelse« af en eksisterende ret til ophold.” (Understregning indsat) I navnlig præmis 67 forudsætter Domstolen – i overensstemmelse med ordlyden af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, at ”indtil den dato, hvor proceduren til skilsmisse påbegyndes”er en ”anmodning om skilsmisse”. (Understreget her). Domstolen har også i sin praksis anerkendt, at der er en grundlæg-gende forskel på separation og s kilsmisse. Således fastslog Domstolen i dom af 13. februar 1985, sag C-267/83, Di-atta, som omhandlede en fortolkning af artikel 11 i dagældende forord-ning nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelig-hed inden for Fællesskabet, som blev ophævet ved opholdsdirektivets ikrafttræden, bl.a. at ” de ægteskabelige bånd ikke kan anses for brudt, så længe ægteskabet ikke er blevet opløst ved en afgørelse fra den dertil kompetente myndighed. Dette er ikke tilfældet, når ægtefællerne blot har ophævet samlivet, også selv om de har til hensigt senere at lade sig skille” , jf. dommens præmis 20. I en senere dom af 18. november 2012, sag C-40/11, Iida, som bl.a. ved-rørte en fortolkning af opholdsdirektivets bestemmelser om tredjelandsstatsborgeres opholdsret i en medlemsstat som familiemedlem til en unionsborger, udtalte Domstolen i præmis 58 med en henvisning til den ovennævnte Diatta-dom, at ” Domstolen har imidlertid allerede haft lejlighed til at fastslå i forbindelse med de EU-retlige instrumenter, der var gældende før direktiv 2004/38, at de ægteskabelige bånd ikke kan anses for brudt, så længe ægteskabet ikke er blevet opløst ved en afgørelse fra den dertil kompetente myndighed, og at dette ikke er tilfældet, når ægtefællerne blot har ophævet samlivet, også selv om de har til hensigt senere at lade sig skille, således at ægtefællen ikke nødvendigvis til stadighed skal bo sammen med unionsborgeren for at have en afledt opholdsret” . Denne præmis henviste Domstolen også til i bl.a. dom af 10. juli 2014, sag C- 244/13, Ogieriakhi, som vedrørte en fortolkning af artikel 16 i opholdsdirektivet, i dommens præmis 37. 4.1.2.2 Forarbejderne til opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a Udlændingenævnets fortolkning understøttes endvidere af forarbej-derne til opholdsdirektivet. I Kommissionens bemærkninger til artikel 13, stk. 2, i Forslag til Eu-ropaParlamentets og Rådets direktiv om unionsborgeres og deres fa- 29 miliemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemssta-ternes område (KOM