← Danmark

ECLI:DK:GLO:2022:SS0000000590 Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 144

Retten i Glostrup Udskrift af retsbogen Den

  1. oktober 2018 kl. 09.00 blev retten sat af og Domsmand 2 . Domsmand 1 Dommer 1 med Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 15-3660/2018 Politiets nr. SØK-70322-00028-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. 1 Navneforbud var mødt for anklagemyndig- Anklager heden. Der blev fremlagt anklageskrift af
  2. april 2018 med bilag. Advokat David Neutzsky-Wulff var mødt som beskikket forsvarer. Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageskriftet blev læst op. Tiltalte nægtede sig skyldig. Anklageren forelagde sagen. Forsvareren havde adgangen til at supplere. Der blev afgivet forklaring af og vidneforklaring af Tiltalte , Vidne 2 , Vidne 3 og , der var Vidne 1 Vidne 4 gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Da Vidne 2 og Vidne 3 havde risiko for selv at blive sigtede, afgav de forklaring uden vidneansvar efter at de havde erklærede sig villige til at afgive forklaring. Forklaringerne blev lydoptaget og er efterfølgende gengivet i retsbogen. Tiltalte forklarede, at han blev ansat i Post Danmark A/S i 2006 som it- Side 2/15 afdelingsleder med to team under sig. Han havde omkring 40 medarbejdere under sig. Han fik forevist organisationsdiagram for , Afdeling 1 som han var leder af, ekstrakten s. 385, og forklarede, at det var sådan det var fra omkring 2009, hvor antallet af medarbejdere var
  3. I begyndelsen var han kun leder af to teams. Fra 2010 og frem til outsourcing i 2012 var tiltaltes chef , der havde titel af it-driftschef. Vidne 1 Tiltaltes afdeling havde intet at gøre med it-indkøb, men kom med oplysninger om de tekniske overvejelser, om behov og havde ansvar for it-planlægning og implementering. Alle indkøb foregik i en anden afdeling. Hans afdeling kunne komme med tekniske anbefalinger om fx hvilke pc’er, der var brug for og lign. Han mener, at der blev indkøbt på SKI-aftaler i Danmark. Det var anderledes i Sverige. Foreholdt ekstrakten s. 290, liste fra 1 A/S over kundekontaktpersoner, hvor han under Post Danmark A/S er anført som ”decision maker” og med Person 1 som kontaktperson i 1 A/S , forklarede tiltalte, at han kun kunne komme med tekniske anbefalinger og bestemt ikke kunne afgøre noget selv. Foreholdt ekstrakten s. 339 og følgende om PostNord, et power point udfærdiget af 1 A/S i forbindelse med et udbud fra PostNord, og særlig s. 343, forklarede tiltalte, at han havde et fint forhold til Person 1 hos 1 A/S og til 1 A/S andre hos , på samme måde som han havde et fint forhold til andre leverandører af it-ydelser. Tiltalte kunne ikke selv bestille noget, ikke en gang mindre ting. Hans afdeling havde et lager af standardleverancer, det kunne fx være håndscannere og mobiltelefoner. Foreholdt ekstrakten s. 306, en mail af
  4. november 2011 fra Person 2 (P2) , Cisco til 1 A/S med emnet ”Haster – Posten”, hvori nævnes at tiltalte er kommet tilbage fra ferie og hvori P2 skriver: ”Vil I ASAP lave et tilbud (som vil blive godkendt med det samme) til Tiltalte på Cisco UCS Server – 2 center løsning inkl. server dkk 2.646.800,-. Vi tilpasser konfig herefter i.h.t. aftale med Posten”. Tiltalte forklarede hertil, at det ikke var noget han kunne godkende, men kun anbefale. Han ved, at man testede noget af det nævnte. Man havde også smartphones, der var noget helt nyt dengang, til afprøvning og test. Man skulle afklare, om de kunne fungere i forhold til mails og de systemer, Post Danmark havde. Teknikere i hans afdeling testede smartphones, ligesom de blev afprøvet i andre afdelinger. To medarbejdere i indkøbsafdelingen tog sig af den økonomiske del, herunder betaling, som han ikke havde nærmere kendskab til. Efter en periode med tests, gik udstyret normalt tilbage til indkøbsafdelingen eller til leverandøren. En test kunne vare fra få uger til flere måneder. Hvis man beholdt det testede udstyr, blev det betalt via indkøbsafdelingen. Virksomhed 1 A/S (1 A/S) Side 3/15 1 A/S var en stor leverandør af it. Man havde kontakt til mange forskellige hos 1 A/S , så som sælgere, teknikere og konsulenter. Det er hans indtryk, at Post Danmark A/S var en stor kunde hos 1 A/S , jf. ekstrakten s. 292 og 294 med en omsætning på ca. 60 mio. kr. Det kan godt passe, at Post Danmark havde den
  5. største omsætning hos 1 A/S . Tiltalte har aldrig hjulpet 1 A/S til at få en ordre eller lign. Han fik foreholdt ekstrakten s. 358 og følgende, en mail af
  6. november 2011, som han sendte til Person 1 og som indeholdt en længere redegørelse over optimeringsmuligheder, herunder potentielle forretningsmuligheder. Tiltalte forklarede, at der var tale om tekniske krav til de produkter, Post Danmark A/S skulle have i forhold til det, Post Danmark A/S allerede havde. Der var alene tale om tekniske input til 1 A/S , der havde kendskab til hvad der var på markedet. 1 A/S' svar kunne gøre Post Danmark A/S klogere på mulighederne. Såvel 1 A/S som andre leverandører kunne byde ind med viden om de tekniske muligheder. Tiltalte fik foreholdt Person 1's svar af
  7. november 2011 til tiltalte, ekstrakten s. 357, hvori Person 1 bl.a. skrev ”jeg tager fat i Vidne 1 som er den eneste, jeg deler indhold med ud fra fortroligheds synspunkt”. Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvad Person 1 har ment hermed. Efter tidspunktet for mailkorrespondancen kan det have haft at gøre med den forestående outsourcing. Person 1 var en sælgertype, hvilket hans sidste linje, om det skal lykkes det her, er udtryk for. Tiltalte fik foreholdt en efterfølgende mail af
  8. november 2011 fra Person 1 til tiltalte, ekstrakten s. 363 vedhæftet fil Postens – spørgsmål og svarmatrice og omtalt som first draft, tiltaltes svar af
  9. november 2011, s. 370, og mail af
  10. september 2012 med emnet Post DK Citrix fornyelse, hvori tiltalte oplyste, at som det så ud, ville alt indkøb fremover ske i SE (Sverige) og bad om, at oplysningen blev behandlet fortroligt. Tiltalte forklarede til den sidste mail, at alle indkøb skulle foregå gennem Sverige. Det var det, han gjorde 1 A/S bekendt med. Efter hans egen vurdering var det en fortrolig oplysning. Som han husker det, havde Post Danmark A/S i hans tid ingen særlig politik med hensyn til gaver og lignende. Der var intet nedskrevet. Han har heller ikke kunnet finde noget i den mappe, han har omkring sit ansættelsesforhold i Post Danmark A/S. Det var heller ikke noget, man talte om. Man forholdt sig til den slags ud fra almindelig sund fornuft. Han har fx, fået mange invitationer og sagt nej til nogen, fx en tur i privat fly for at se på en computer. Det ville stille ham forkert i forhold til leverandøren. Hvis han var i tvivl, ville han spørge sin chef, om var i orden, at han deltog. Hvis han tog imod en invitation til et arrangement eller lign, var der – tiltalte bekendt – ikke krav om, at man skulle informere andre eller indberette det. Side 4/15 Tiltalte fik foreholdt ekstrakten s. 439 – 440 meddelelse af
  11. juli 2010 fra Post Danmarks HR-chef til samtlige enheder i PDK om beskatning af personalegoder og PDKs pligt til at indberette til skat. Tiltalte forklarede, at han ikke husker at have set eller læst meddelelsen. Han fik videre foreholdt ekstraktens s. 444 og følgende, særlig s. 447, PostNords instruks fra 2015 om eksterne fordele og repræsentation, og forklarede, at instruksen er efter hans tid. Han har aldrig hørt om, at noget lignende var gældende, mens han var ansat. Han fik videre foreholdt ekstraktens s. 492, svar fra HR-chefen til SØIK, hvori er anført, at der i 2010-2012 ikke var nogen nedskrevet politik, men ”praksis havde gennem alle årene været, at man ikke deltog i arrangementer uden fagligt indhold eller modtog andet end beskedne julegaver. Den nye instruks i 2015 var således en videreførelse af den praksis, der i forvejen var i Post Danmark i 2010-2012:” Tiltalte fastholdt sin tidligere forklaring. Hvis man var i tvivl, spurgte man sin chef. Forevist ekstrakten s. 20, et bilag i tiltaltes redegørelse til SØIK, der er fremsendt gennem hans forsvarer, forklarede tiltalte, at der er tale en prisliste fra Samsung, idet man som ansat i Post Danmark A/S havde mulighed for at købe fx Samsungs produkter til fordelagtige priser. Skiftende prislister og brochurer lå fremme på bordene i gang – og fællesarealerne i it-afdelingen, der holdt til i en bygning for sig. Man kunne også gå ind på producentens hjemmeside og se flere detaljer. Spurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han i slutningen af 2012 forlod Post Danmark A/S og som led i outsourcing af hele it-driften tiltrådte han hos 4 A/S, en virksomhed der ejes af Virksomhed 5 Forsvareren henviste til sin ekstrakt s. 9 med tiltaltes ansættelseskontrakt hos 4 A/S pr.
  12. december 2012 med anciennitet fra
  13. april
  14. Tiltalte forklarede videre, at han i Post Danmark A/S ikke opfattede sig som offentlig ansat, og hans kontrakt var en almindelig ansættelseskontrakt på det private arbejdsmarked, jf. ekstrakten s.
  15. Han var heller ikke omfattet af en offentlig overenskomst. Der var som sagt ingen nedskrevne regler for modtagelse af gaver og lign. Han har ikke set Personalestyrelsens regler for god adfærd i det offentlige. Tiltalte havde på et tidspunkt spurgt den øverste leder af it-afdelingen, om de brochurer, der lå frit fremme, var noget, som medarbejderne kunne benytte sig af, og svaret var ja. Efter fusionen med posten i Sverige kom der en ny chef, , der sad i Sverige. VedPerson 3 kommende spurgte til en fremsendt faktura, der så ud som om den angik et privat køb, og tiltalte svarede, som det fremgår af ekstrakten s. 26-27, at der var tale om et privat køb gennem 1 A/S med rabat, der skulle have været afregnet mellem den enkelte og 1 A/S . Det var sådan det foregik, og det var helt sædvanligt. Virksomhed 4 A/S (4 A/S) Side 5/15 Forhold 1 Tiltalte bekræftede, at han har købt det i forholdet nævnte Samsung tv til en bekendt af sin kone. Han fandt frem til type, mv. via brochure og prisliste og sendte en forespørgsel til 1 A/S og endte med at købe det gennem 1 A/S . Da hans familie og omgangskreds vidste, at han arbejde med it, var det sædvanligt, at han blev spurgt. Den pris, han fik opgivet af 1 A/S , videreformidlede han til sin kones bekendte. Anklageren henviste til ekstraktens s. 63 – 61, mails mellem tiltalte og 1 A/S om tv’et. Tiltalte forklarede, at han havde de priser, han nævnte i mailen til fra de brochurer, der lå i it-afdelingen. Person 1 tilbød Person 1 fjernsynet til en pris på 4.000 kr. inkl. moms. Det var en god pris, men det pågældende produkt var ikke længere så nyt, og det er sædvanligt at priserne på sådan noget som LD-tv falder. I øvrigt forholdt han sig ikke videre til prisen, da fjernsynet ikke var til ham selv. Han husker ikke, hvordan leveringen foregik. Han husker således ikke, om han selv hentede det hos 1 A/S eller om Person 1 havde det med ved en lejlighed. Fakturaen blev betalt af hans kones bekendte, P4 . Han videresendte fakturaen til hende, jf. mails i ekstrakten s.
  16. Spurgt af forsvareren tilføjede tiltaltes, at P4 ikke var en person, han selv kendte. For så vidt angår en iPhone 4s, forklarede tiltalte, at han havde en iPhone, der var stillet til rådighed af hans arbejdsplads som arbejdstelefon. Han har ikke selv bestilt en iPhone gennem 1 A/S . Han fik foreholdt ekstrakten s. 86, 87 og 89, mails mellem bl.a. ham og Person 1 . Tiltalte forklarede, at han ikke husker noget i relation til disse mails. Da han havde en arbejdstelefon, der var betalt af Post Danmark A/S, interesserede han sig heller ikke for priser på iPhones. Han fik forevist faktura af
  17. december 2011 på 0 kr. for 2 iPhones med ref. ” Tiltalte /Cisco, ekstrakten s. 91, og forklarede, at han ikke har set fakturaen, men vil mene, at den burde være udstedt til Post Danmark, hvis den angik hans arbejdstelefon. Man kunne godt – efter aftale med indkøbsafdelingen – overtage en gammel iPhone til privat brug, når man fik en nyere iPhone som arbejdstelefon. Han havde vagt 24-7, så han skulle være til at få fat i. Han har kun haft en iPhone som arbejdstelefon, og han har sandsynligvis på den installeret diverse Apps. Han husker ikke de forskellige iPhones, han har haft. Der har været en del og en gik på et tidspunkt i stykker, hvorpå han fik den byttet. Den ombyttede telefon blev ikke leveret tilbage. Anklageren henviste til ekstrakten s. 106, oplysninger indhentet fra Apple. Person 4 (P4) Side 6/15 Anklageren henviste endvidere til s. 125 med oplysninger indhentet hos TDC. Tiltalte forklarede, at han tog sin arbejdstelefon med til 4 A/S og senere blev den overgivet til hans mor, . Person 5 Forsvareren henviste til ekstrakten s. 106, skærmprint med oplysning om to iPhones med hver sit emei-nummer. Tiltalte forklarede, at det anførte telefonnummer var hans arbejdstelefon i Post Danmark A/S. Da han overgik til 4 A/S fik han sat et nyt simkort i telefonen, men fortsatte med samme telefon. Om MacBook air forklarede tiltalte, at han ikke har bestilt en sådan gennem 1 A/S . Han fik foreholdt mails mellem ham og Person 1 , og fra sidstnævnte til anden ansat i 1 A/S , ekstrakten s. 134 og 135, hvor Person 1 den
  18. juli 2012 bad i 1 A/S lave ”et tilbud på en MacBook Air Person 6 til ½ pris til T (privat)”. Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at han spurgte til en MacBook og også husker, at han fik svar herpå, men han benyttede sig ikke af tilbuddet fra Person 1 , selvom det var et godt tilbud. Han har således ikke fået en MacBook. Han kender ikke noget til fakturaen, ekstrakten s.
  19. Der var kun tale om en forespørgsel, der aldrig blev til mere. I hans familie er det kun hans søn, der har en MacBook Air, og den er ikke købt gennem 1 A/S . Om iPad mini forklarede tiltalte, at han heller ikke har bestilt den. Han kender heller ikke noget til fakturaen, ekstrakten s. 159, der omhandler to iPad mini til 0 kr. Tiltalte befandt sig tilfældigt på , da Virksomhed 6 kom forbi. Han havde iPaden i hånden og ville give den til Person 1 tiltalte, der afslog. Han havde ikke købt den og ville ikke have den. Tiltalte havde heller ikke talt eller skrevet med Person 1 om en iPad. Det Virksomhed 6 endte vist med, at Person 1 gav den til Forhold 2 Tiltalte forklarede, at han har deltaget i turen sammen Person 1 og Person 7 , der var tiltaltes pendant i Sverige og sad med samme ansvarsområde der, som tiltalte havde i Danmark. De arbejdede tæt sammen og havde et godt samarbejde indenfor it. Turen blev arrangeret for at fremme samarbejdet og som en slags teambuilding. De er begge Porsche-fans og medlemmer af Porscheklubben. Turen gav dem mulighed for at drøfte deres samarbejde, mv. Det svarede til et kursusforløb og var ikke dyrere. Både tiltalte og Person 7 havde hørt om arrangementet i Salzburg og ville gerne deltage i det. Der fløj dertil og boede på det hotel, der fremgår af brochuren i ekstrakten. Det var et fint hotel. Forplejningen var både på hotellet og ved banen. Post Danmark A/S ved var informeret om tiltaltes delVidne 1 tagelse. Tiltalte (T) Side 7/15 Anklageren henviste til mails i ekstrakten s. 179- 180 mellem Person 1 , tiltalte og Person 7 . Person 1's ps ”hold turen fortrolig”, var ikke noget han tog sig videre af, da han jo havde en kollega med på turen, som tiltaltes chef var fuldt bekendt med. Flere kolleger vidste også, at tiltalte skulle afsted. Tiltalte gik ud fra, at 1 A/S viderefakturerede udgiften til Posten, der skulle betale for tiltalte og Person 7 . Mindre ting som fx en kop kaffe betalte de selv, mens de fik selve turen, hotelophold, forplejning og kørslen i Porschebiler betalt. Det arrangement som Person 1 omtaler i mail af
  20. november 2010, ekstrakten s. 175, var en årlig it-konference, som både tiltalte og Person 7deltog i. Forhold 3 Tiltalte forklarede, at han deltog i turen. Baggrunden var, at Vidne 5 , Virksomhed 2 A/S (2 A/S) der var startet i 2 A/S , foreslog, at de to skulle ud og køre ræs. Vidne 5 havde kontakten i England. Tiltalte havde lært Vidne 5 at kende gennem Post Danmarks samarbejde med 2 A/S . Person 1 , der selv er biltosset, deltog også. Det samme gjorde Vidne 3 , der arbejdede for Virksomhed 3 A/S (3 A/S) , men som tiltalte ikke kendte på forhånd. Tiltalte mener, at Vidne 5 arrangerede turen og var den, der stod for det. Porsche har forskellige events, og Vidne 5 fandt frem til dette i Bedford, som de kunne komme til med tog fra London. Foreholdt mails i ekstrakten s. 172 – 173, forklarede tiltalte, at det var sådan turen forløb. Hele turen var betalt, og de skiftedes til at betale mindre ting, som en kop kaffe og lign. Han mener, at Vidne 5 betalte alle udgifterne. Tiltalte har ikke selv betalt nogen del, selvom det var en privat tur. Det var ikke noget, han på forhånd havde tænkt nærmere over, hvordan skulle afregnes. Tiltalte husker ikke, om han havde taget fri for at deltage. forklarede, at han har været ansat som it-driftschef i Post Danmark A/S fra 2010 til
  21. Han var i den periode chef for Tiltalte . Afdelingen havde ikke noget at gøre med indkøb, men kom med de tekniske specifikationer og anbefalinger, når der skulle anskaffes it-udstyr, mv. Vidne 1 1 A/S var en storleverandør af it til Post Danmark A/S. Vidnet havde kontak- ter til 1 A/S , bl.a. til Person 1 andre salgsmedarbejdere. , der var salgsdirektør, og til forskellige Der var ingen regler, hverken nedskrevne eller andet, om modtagelse af gaver eller om indkøb til privat brug hos leverandører. Det var heller ikke noget man talte om, hvordan man skulle forholde sig til. Det skete vist, at medarbejdere købte rent privat gennem 1 A/S . Side 8/15 Vidnet fik forevist ekstrakten s. 20, liste over Samsung produkter, og forklarede, at han ikke mener at have set den før. Den siger ham ikke umiddelbart noget. Han blev gjort bekendt med tiltaltes forklaring herom og fik forevist, ekstraktens s. 31, Samsung personaletilbud på AV-produkter, og forklarede, at det heller ikke siger ham noget. Han kan ikke huske, om han har set det før, men det ligger jo også mange år tilbage. Det forekom, at medarbejderne købte privat hos en leverandør, men han kan ikke sige, hvor udbredt det var. Om de to rejser i forhold 2 og 3 forklarede han, at han har prøvet at huske tilbage, men ikke husker, om han har givet accept på de to rejser eller en af dem. Han kan svagt huske, at der var noget. Det han husker er, at han har givet tilladelse til såkaldte referenceture, der var besøg hos fx en leverandør eller producent for at få vist et bestemt produkt eller en bestemt it-løsning. Den slags ture havde bl.a. til formål at sikre sig, at produktet kunne, hvad producent eller leverandør lovede. Der var ikke kutyme for at deltage i andre leverandørbetalte rejser. Han ved ikke noget med sikkerhed om turen til Bedford. Han kender hverken Vidne 5 eller Vidne 3 . Han husker ikke noget om et Porsche arrangement. Besøg hos leverandør / producent betaltes enten af denne eller af Post Danmark. Der kunne også være en opdeling af udgiften mellem dem. Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at det som sagt skete, at medarbejdere købte privat hos en leverandør. Han mener, at det var noget, som personaleforeningen formidlede. Man havde vist et katalog med forskellige produkter, og lign. Køb herigennem med rabat var helt sædvanligt. Han bekræftede, at flere it-medarbejdere deltog i årlige it-konferencer, herunder i udlandet. Han tror, at tiltalte deltog et af årene i perioden 2010 –
  22. Indholdet var stort set det samme år for år. Han går ud fra, at Post Danmark betalte for deltagelsen. Tiltalte deltog også i de føromtalte referenceture til fx en leverandør. Han mener, at Post Danmark som udgangspunkt fik regning for en ansats deltagelse i den slags ture, der havde et fagligt formål og ikke var usædvanlige. havde i Sverige en funktion, der svarede til tiltaltes i Danmark, men der var ret forskellig tilgang til tingene i de to lande, både inden for drift og udvikling. De to forskellige kulturer skulle tilpasses hinanden. I forbindelse med fusionen skulle der også tages stilling til, om it-driften skulle outsources. Resultatet blev, at der kun skete outsourcing i Danmark, og at tiltalte og flere medarbejdere overgik til 4 A/S i slutningen af 2012 som led i en virksomhedsoverdragelse. Person 7 Side 9/15 forklarede om forhold 3, at han er ansat i 2 A/S med ansvar for forhandlere og marketing. Han har ikke egne kunder. 2 A/S havde et samarbejde med 1 A/S og med Post Danmark A/S, der købte 2 A/S' produkter gennem 1 A/S . 3 A/S fungerede som mellemled mellem 2 A/S og 1 A/S . Vidne 2 Vidnet deltog ikke selv i turen til Bedford i England og kan derfor ikke sige, om den havde et fagligt indhold. 3 A/S havde udlæg for turudgifter, som vidnet skulle sørge for blev betalt. Han formoder, at 3 A/S havde sørget for flybilletter. Aftalen var, at 2 A/S skulle betale for dem. Aftalen var indgået med en sælger, der havde Post Danmark som sit ansvarsområde. Vidnet har været med til at planlægge turen, og går ud fra, at den formentlig oprinedlig var planlagt af Person 1 , der stod for 1 A/S' salg til Post Danmark. Vidnet kender Person 1 og Vidne 3 . Vidne 5 var en kollega i 2 A/S . Vidnet fik foreholdt mails august 2011 mellem vidnet og Person 1 om forholdet Post Danmark og omtalen af en tur, hvor der skal brændes benzin af. Vidnet bekræftede, at det var noget, han og Person 1 havde talt om. Der var lavet en aftale mellem Person 1 , Vidne 3 og Vidne 5 om en tur til England. Vidnet spurgte til turen, fordi han skulle stå for det økonomiske og udgifternes afholdelse. I mailen omtalte vidnet i øvrigt 1 A/S' kundeforhold til Post Danmark. 1 A/S var leverandør på en eller flere SKI-aftaler. En SKI-aftale kan omfatte flere forskellige varer og flere forskellige leverandører. Vidnet ved ikke, hvor mange der skulle med på turen til Bedford. Foreholdt mail af
  23. november 2011 fra vidnet til Person 1 med emne ”Så har jeg skaffet lidt gysser”, ekstrakten s. 261, forklarede vidnet, at han havde skaffet noget finansiering. Han ved ikke, om det dækkede alle udgifter, da han jo ikke selv var med på turen. Det var Person 1's ide, at Vidne 5 , der lige var startet i 2 A/S , skulle med på turen og ham der foreslog en Porschetur, jf. mail af
  24. januar 2012, ekstrakt s.
  25. Foreholdt budget for turen og mail fra Vidne 5 til vidnet den
  26. januar 2012, ekstrakt s. 239 og 238, forklarede vidnet, at budgettet viste det beløb, som vidnet skulle sørge for var til rådighed for arrangementet. Person 8 , der omtales i Vidne 5's mail, var ansat hos 3 A/S . Vidnet ved ikke hvem, der sørgede for bookning af hotel, mv. Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han ikke har haft kontakt med tiltalte, der heller ikke var cc på mails. Tiltalte deltog ikke i planlægningen. var startet som sælger i 2 A/S
  27. januar
  28. Vidnet husker Vidne 5 Side 10/15 ikke, hvor langt planlægningen var, før han startede. Vidne 5 svaret for et antal kunder, herunder Post Danmark A/S. havde an- forklarede om forhold 3, at han er ansat i 3 A/S , der har aftale Vidne 3 med 2 A/S og er distributør for 2 A/S . 1 A/S købte 2 A/S' produkter gennem 3 A/S . Vidnet deltog i turen til Bedford. Han var blevet spurgt af sin chef, om han havde lyst til at deltage. Turen havde ikke noget særligt formål, andet end at køre ræs. Han ved ikke noget om, hvordan arrangementet var kommet i stand. Turen omfattede også hotelophold i London og forplejning de dage, de var afsted. Vidnet sørgede for køb af flybilletterne. De blev betalt af marketingsafdelingen. Vidnet havde ikke noget at gøre med planlægningen i øvrigt. Han ved ikke, hvem der i sidste ende skulle betale for turen. Vidnet kendte kun Vidne 5 på forhånd, ikke de to andre deltagere, som han heller ikke har haft noget at gøre med efterfølgende. Den første dag indlogerede de sig på hotellet i London. Den følgende dag kørte de med tog til Bedford, hvor de kørte ræs i forskellige biltyper, hvorpå de tog tilbage til London med tog og overnattede på hotellet. Den tredje dag skulle de flyve hjem, men havde tid til shopping i London, før flyet gik. Efter turene udvekslet vidnet mails og billeder med de andre turdeltagere. Foreholdt faktura fra Palmer Sport, ekstrakten s. 245, forklarede vidnet, at den er stilet til IP Vista, der ejes af 3 A/S og bl.a. tager sig marketing. Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han som sagt kendte Vidne 5 fra 2 A/S . Vidne 5 var med i planlægningen, idet han kendte eller havde hørt om sted og personer, fordi han selv kørte racerbiler. forklarede, at han var og stadig er HR-chef i Post Danmark A/S, den danske del af PostNord. Som HR-chef har han det overordnede ansvar for løn, overenskomstvilkår mv. for alle ansatte i Post Danmark A/S. Herunder falder også virksomhedens forskellige politikker på personaleområdet. Vidne 4 Vidnet har således forfattet meddelelsen fra juli 2010 til samtlige ansatte om gaver, der skal indberettes til skat af arbejdsgiveren, hvis de har en værdi over en bagatelgrænse på 50-75 kr. Der var ikke nogen nedskrevet politik om modtagelse af gaver og lign. fra fx leverandører. Deltagelse i arrangementer eller rejser forudsatte, at de havde et fagligt indhold. Det var noget der ofte blev italesat, men det var ikke nedfældet. Cheferne i de forskellige afdelinger havde til opgave at informere nye ansatte herom. Det var vidnets indtryk, at cheferne også sørgede for at give denne information. De ansatte måtte ikke modtage gaver fra leverandører, bortset fra beskedne Side 11/15 lejlighedsgaver. Rejser betalt eller arrangeret af en leverandør skulle have faglig relevans. Ellers måtte man ikke deltage. Normalt blev opholdet og ofte hele turudgiften betalt af Post Danmark, mens fx konferenceudgifter blev betalt af leverandør. Arbejdsgangen var sådan, at medarbejderens deltagelse skulle være godkendt af vedkommendes chef. Leverandørbetaling skulle ikke nødvendigvis forelægges, men det var normalt at informere chefen og i øvrigt forholde sig ud fra almindelig sund fornuft. Vidnet kender ikke til, at medarbejdere har modtaget it-udstyr privat fra 1 A/S uden betaling eller med klækkelig rabat. Der forekom ikke rabataftaler for medarbejderne hos en leverandør til Post Danmark. Vidnet har som sagt forfattet meddelelsen til samtlige ansatte fra juli 2010, ekstrakten s.
  29. Baggrunden var, at skat havde ændret reglerne for beskatning af arbejdsgiverbetalte goder og for modtagelse af gaver. Hvis en medarbejder modtog en gave fra fx en leverandør til mere end 75 kr., skulle chefen informeres, således at det sikredes, at arbejdsgiverens pligt til at indberette det til skat blev overholdt. De gaver, der typisk blev givet, var julegaver til mindre værdi, der ikke var skattepligtige. Vidnet bekendt forekom der ikke større gaver eller køb med meget store rabatter. Vidnet har ikke set prislisten fra Samsung før, ekstrakten s.
  30. Den siger ham ikke umiddelbart noget. Han blev gjort bekendt med tiltaltes forklaring herom og udtalte, at det var nyt for ham. Han har i forbindelse med SØIKs forespørgsler talt med et antal medarbejdere fra it-afdelingen, der var ansat samtidig med tiltalte, og de har heller ikke haft viden om private køb gennem 1 A/S . For så vidt angår de to ture i forhold 2 og 3, har Post Danmark A/S ikke kunnet finde noget skriftligt som fx mails med accept af tiltaltes deltagelse som ansat i Post Danmark. Post Danmark har heller ikke modtaget fakturaer eller andet. Hvis turene skulle have relevans for Post Danmark, skulle der have været et fagligt indhold. Vidnet har ikke kendskab til, at ansatte i Post Danmark skulle have fået gratis it-udstyr eller smartphones stillet rådighed arbejdsmæssigt af 1 A/S . Indkøb foregår på den måde, at der afgives bestilling, der attesteres af en anden medarbejder, hvorpå de går til indkøbsafdeling. Ved modtagelse af varen, er der igen en, der attesterer modtagelse og en, der attesterer til betaling. Genstande, der udleveres til arbejdsmæssig brug, betales af Post Danmark. Når Post Danmark indkøbte fx iPhones som arbejdstelefon til medarbejdere, var det altid med simkort og telefonnummeret var registreret til Post Danmark. Forevist faktura, ekstrakten s. 91 forklarede vidnet, at den ikke ligner de fakturaer, der normalt sendes til Post Danmark. Fakturaen indeholder fx ikke noget beløb til betaling. Udstyr, fx iPhones til test, betales også af Post Danmark. Fakturaerne vil normalt se ud som fakturaen i ekstrakt 2, s.
  31. Side 12/15 PostNords instruks om eksterne fordele og repræsentation fra 2015 er lavet på koncernniveau. De svarer til hvad der tidligere var gældende, men ikke nedskrevet. Inden da havde man nogle retningslinjer, der svarede hertil, men de var meget upræcise med hensyn til gaver, jf. vidnet svar til SØIK, ekstrakten s.
  32. De gik mere den anden vej, dvs. hvilke udgifter og i hvilken størrelsesorden man kunne afholde som chef. Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han har talt med tre navngivne personer i Post Danmark, der dengang sad med it, om tidligere praksis og har ikke kunnet få tiltaltes forklaring bekræftet. Vidnet godkender ikke fakturaer i andre afdelinger, men attesterer dagligt omkring 10 fakturaer til HR-afdelingen. I 2010-2012 kom han ikke dagligt i it-afdelingen, men var ind i mellem til møder der. Han havde ikke kendskab til, at der i nogle afdelinger var kutyme for at modtage større gaver til fx jul. Han baserer sit kendskab ud fra møder og samtaler med personalechefer fra de forskellige afdelinger. Han ville også have vidst det, hvis han afdeling blev bedt om at indberette gaver til større værdi til skat. Man havde en personaleforening, der så vidt han husker, havde indgået visse rabataftaler med forretninger, men ingen på it-området. Det er hans indtryk, at retningslinjerne blev fulgt, selvom de ikke var nedskrevne. Der var en god dømmekraft og tilbageholdenhed, der gjorde, at der ikke var et behov for skriftlige regler. Der har ikke været sager eller lign., der gav anledning til kritik. Instruksen fra 2015 svarer til, hvad der i forvejen var gældende og nedskrevet i Sverige. Som sagt mener han ikke, at den indeholder ændringer i forhold til, hvad der tidligere var gældende og blev fulgt ud fra almindelig sund fornuft i Post Danmark. Måske er der sket nogle få præciseringer. Post Danmark blev i 2002 omdannet til et aktieselskab, der overtog drift mv fra den tidligere offentlige ejede virksomhed. Det betød, at de ansatte herefter blev ansat på ansættelseskontrakter og overenskomster på det private arbejdsmarked. I visse relationer havde nye medarbejdere tavshedspligt og skulle underskrive en erklæring herom. Tavshedspligten var tidligere en følge af, at de var offentligt ansatte. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den
  33. oktober 2018 kl. 09.
  34. Retten hævet kl. 15.15 {DOK_NR} Side 13/15 Dommer 1 ---ooOoo--Den
  35. oktober 2018 kl. 09.00 blev retten sat af og Domsmand 2 . Domsmand 1 Dommer 1 med Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 15-3660/2018 Politiets nr. SØK-70322-00028-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. 1 Navneforbud fortsat hovedforhandling Anklager var mødt for anklagemyndig- heden. Advokat David Neutzsky-Wulff var mødt som beskikket forsvarer. var mødt og blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og Vidne 5 vidneansvaret. Da han selv risikerede at blive sigtet, afgav han forklaring uden vidneansvar efter at han havde erklæret sig villig til at afgive forklaring. Forklaringen blev lydoptaget og er efterfølgende gengivet i retsbogen. forklarede om forhold 3, at han deltog i turen til England i april
  36. Han var startet som sælger i 2 A/S
  37. januar
  38. Da han startede fik han besked om turen og at det var en del af hans ansvarsområde at deltage i den. Den var vist allerede planlagt, han husker ikke så meget herom. Det er rigtigt, at Vidne 3 , Person 1 og tiltalte fra Post Danmark deltog udover vidnet. Vidne 5 Han er ikke sikker på, hvem der havde bestemt turen og hvem, der skulle Side 14/15 deltage. Han havde primært kontakt til Vidne 3 . Han havde vist set tiltalte et antal gange på grund af deres fælles interesse for racerbiler. Han husker ikke, hvem der skulle betale for turen. Han fik foreholdt mailen fra Vidne 2 til Person 1 og med vidnet som cc, ekstrakten s. 263, hvori Vidne 2 skrev, at vidnet var startet som sælger med ansvar for Post Danmark og derfor skulle være 2 A/S' repræsentant på ”din” Porsche-tur. Vidnet forklarede, at han ikke husker mailen. Han var lige startet og havde en masse at sætte sig ind i. Han ved ikke, om Person 1 havde taget initiativ til turen. Han blev videre foreholdt sin mail af
  39. januar 2012 til Person 1 , ekstrakten s. 262, og forklarede, at ”kunden” er tiltalte, dvs. Post Danmark. Vidnet vil ikke bestride, at han har sendt mailen af
  40. januar 2012 til Person 8 hos 3 A/S , selv om han ikke husker den. Han kan ikke sige, hvad han har ment med ”et event, som de er blevet lovet”. Han var lige startet og det må bero på noget, han havde fået at vide om arrangementet, der allerede var planlagt. Budgettet for turen, ekstrakten s. 239, er lavet af vidnet. Han husker ikke, hvem der sørgede for flybilletter og hvem, der betalte. Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han ikke kan sige fra hvornår tiltalte kom ind i billedet som deltager på turen. Tiltalte var ikke med på mailkorrespondancen. forklarede supplerende, at han efter første retsmøde, hvor han undrede sig over Vidne 1's afvisning af at kende til medarbejderes private køb gennem 1 A/S , hjemme gennemså gammel mailkorrespondance og fandt en mailtråd, der viser, at selv har købt privat gennem Vidne 1 1 A/S . Tiltalte Afsluttende dokumentation fandt sted. Forsvareren gennemgik 808-undersøgelse af
  41. juli
  42. bekræftede oplysningerne og afgav supplerende forklaring om sine personlige forhold. Tiltalte Sagen blev procederet. Anklager og forsvarer havde inden hovedforhandlingen indgivet hver sit skriftlige indlæg om, hvorvidt tiltalte som ansat i Post Danmark A/S var i "offentlig tjeneste eller hvervt" og dermed omfattet af straffelovens § 144's personkreds. Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet. Forsvareren påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. Side 15/15 Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Efter votering afsagde retten dom. Tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion (frifindelse) og reglerne om anke. Retten fastsatte salær på 94.690,00 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer, advokat David Neutzsky-Wulff. Salæret betales af statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 15.35 Dommer 1

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.