← Danmark

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, dog med ændring i afgørelsen om udvisning. Påsta

Grov vold i forening Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en nævningesag, hvor en nu 22-årig tiltalt er dømt for i forening med en anden at have udøvet grov vold mod to personer. Tiltalte var i byretten sammen med en anden person tiltalt for drabsforsøg mod en nu 32-årig mand ved at have tildelt den 32-årige flere knivstik, herunder i brystet som medførte, at den 32årige var i livsfare. De var desuden tiltalt for grov vold mod den 32-åriges bror, der blev stukket i ryggen med en kniv. Begge tiltalte blev i byretten frifundet for drabsforsøg, men dømt for grov vold over for både den 32-årige og hans bror. Den 22-årige tiltalte ankede dommen til frifindelse, mens den anden tiltalte modtog dommen på fængsel i 2 år og 9 måneder. Tiltalen for drabsforsøg blev ikke gentaget under ankesagen, der alene drejede sig om grov vold, herunder om tiltalte havde handlet i forening med medtiltalte i byretten. Landsretten fandt det bevist, at tiltalte og medtiltalte i byretten havde handlet i forening ved voldsudøvelsen, selv om det ikke med sikkerhed kunne fastslås, hvem af de to der havde stukket henholdsvis den 32-årige og dennes bror. Tiltalte blev idømt fængsel i 2 år og 6 måneder og udvist at Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Byretten var kommet til samme straf, men havde udvist tiltalte med et indrejseforbud i 12 år.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.