Højesteret stadfæster landsrettens kendelse i sag vedrørende fastholdelsesbonus, således at sagen ikke skal henvises til landsretten som 1. instans, j

Ikke henvisning til landsretten Sag om funktionærs krav på en forholdsmæssig andel af en fastholdelsesbonus skulle ikke behandles af landsretten som

1. instans Ikke henvisning til landsretten Sag BS-31412/2025-HJR Kendelse afsagt den
2. november 2025 Ledernes Hovedorganisation som mandatar for Kærende, tidligere Sagsøger mod DI som mandatar for Indkærede A/S, tidligere Sagsøgte A/S Hovedsagen angik, om en fastholdelsesaftale mellem Indkærede A/S, tidligere Sagsøgte A/S og Kærende, tidligere Sagsøger, der var ansat som funktionær i virksomheden, udgjorde en del af den aftalte eller fastsatte løn, og dermed om kravet i aftalen om, at Kærende, tidligere Sagsøgerskulle sidde i uopsagt stilling på bonussens udbetalingstidspunkt, var i strid med funktionærlovens § 17 a, således at Kærende, tidligere Sagsøger ved sin fratræden havde krav på en forholdsmæssig andel af den bonus, han ville have fået udbetalt, hvis han havde været ansat ved bonusperiodens udløb. Byretten henviste sagen til behandling ved landsretten som
3. instans. Landsretten sendte sagen tilbage til byretten med den begrundelse, at sagens udfald i det væsentlige ville bero på en konkret fortolkning af parternes aftale, herunder om den aftalte bonus alene udgjorde en præmiering af medarbejderen for at forblive i sin stilling indtil bonusperiodens udløb, eller om den tillige udgjorde en vederlæggelse for udførelse af arbejde på samme måde som løn. Højesteret tiltrådte af de grunde, som var anført af landsretten, at sagen ikke skulle henvises til landsretten som
4. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.