Sag om krav om tort og erstatning i forbindelse med strafferetlig forfølgning

Anklagemyndigheden skal betale tortgodtgørelse til tidligere chef for FE Dom afsagt:

1. november 2025 Retten i Lyngby har fundet, at PET's briefing af partiledere om straffesagen mod Erstatningssøgende udgjorde en unødig krænkelse og har tilkendt Erstatningssøgende en godtgørelse på 20.000 kr. Sagsnummer: 1-2099/2024 Det spørgsmål, som retten skal tage stilling til, er, om Erstatningssøgende er berettiget til godtgørelse for tort som følge af, at chefen for PET under en briefing af partiledere i Justitsministeriet har omtalt personlige oplysninger om ham. Erstatningssøgende var i perioden fra den
2. december 2021 til den
3. februar 2022 varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, om videregivelse af statshemmeligheder. Efter at der var rejst tiltale, blev denne igen opgivet af Statsadvokaten den
4. november
5. Udover varetægtsfængslingen havde Erstatningssøgende været udsat for telefonaflytning, rumaflytning i hjemmet samt ransagninger i hjemmet og i hans sommerhus. For disse strafprocessuelle indgreb er Erstatningssøgende af anklagemyndigheden blevet tilkendt en erstatning. Når en tiltale opgives, har den tidligere tiltalte ret til en sådan erstatning, uanset om der fra anklagemyndighedens eller politiets side er begået fejl, jf. retsplejelovens § 1018 a og § 1018 b. Denne sag vedrører erstatningskrav på grundlag af dansk rets almindelige regler i anledning af strafferetlig forfølgning, jf. retsplejelovens § 1018 h. Ret til sådan erstatning forudsætter, at politiet eller anklagemyndigheden har handlet retsstridigt. PETs efterforskningscenter udarbejdede den
6. januar 2024 en rapport kaldet ”sårbarhedsrapporten” , vedrørende fund af materiale, man mente var egnet til afpresning af Erstatningssøgende med henblik på at få ham til at udlevere fortrolige oplysninger. Retten lægger som ubestridt til grund, at chefen for PET den
7. januar 2022 orienterede nogle af partilederne herunder Vidne om indholdet af rapporten. Spørgsmålet er i første omgang, om en sådan orientering var relevant. Anklagemyndigheden har under denne sags forberedelse i lang tid bestridt, at orienteringerne havde noget med den strafferetlige forfølgning at gøre. Det fremgår således af Retten i Lyngbys kendelse af
8. december 2024, hvor anklagemyndigheden ønskede det spørgsmål, der behandles i denne sag, afvist fra retten. Anklagemyndigheden anførte den gang, at ”såfremt PET har foretaget den i artiklerne beskrevne briefing, så er det også tydeligt, at orienteringen er sket som led i anden virksomhed udøvet af PET, og ikke af politi eller anklagemyndighed som led i den strafferetlige forfølgning af straffesagen mod Erstatningssøgende” . Det synspunkt fik anklagemyndigheden ikke medhold i af Retten i Lyngby, og Retten i Lyngbys kendelse herom blev stadfæstet af Østre Landsret. Anklagemyndigheden gør nu gældende, at orienteringen om Erstatningssøgendes personlige forhold var relevant, da den vedrørte varetægtsfængslingen og dermed den strafferetlige forfølgning af Erstatningssøgende. Erstatningssøgende var frem til den
9. februar 2022 varetægtsfængslet på grundlag af, at retten havde fundet, at der var begrundet mistanke om, at Erstatningssøgende var skyldig i sigtelserne og for at undgå, at han kunne modvirke efterforskningen. Det fremgår af retsbogen fra Københavns Byret af den
10. februar 2022, at anklagemyndigheden på grundlag af ”sårbarhedsrapporten” gjorde gældende, at der som grundlag for den fortsatte varetægtsfængsling også var bestemte grunde til at antage, at Erstatningssøgende på fri fod ville begå ny ligeartet kriminalitet. Anklagemyndigheden fik mod Erstatningssøgendes protest rettens tilladelse til at læse dele af "sårbarhedsrapporten" op, og retten forlængede varetægtsfængslingen blandt andet med henvisning til ”sårbarhedsrapporten” . Denne afgørelse blev kæret til landsretten. Ved landsrettens behandling af kæresagen blev det på ny mod Erstatningssøgendes protest tilladt at læse dele af "sårbarhedsrapporten" højt. Landsretten henviste i den forbindelse til, at rapportens oplysninger indgik i byrettens begrundelse for fortsat varetægtsfængsling. Landsretten fandt dog ikke, at der var bestemte grunde til at tro, at Erstatningssøgende på fri fod ville begå ny kriminalitet, hvorfor Erstatningssøgende blev løsladt den
11. februar
12. I betragtning af den tidsmæssige sammenhæng, hvor rapporten er dateret den
13. januar 2022, Vidne blev orienteret om indholdet den
14. januar 2022, og rapporten indgik i Københavns Byrets materiale i retsmødet om fortsat varetægtsfængsling den
15. februar 2022, ligesom den dannede grundlag for Københavns Byrets beslutning om fortsat varetægtsfængsling, finder retten, at orienteringen var relevant for at forstå anklagemyndighedens ønske om fortsat varetægtsfængsling. Dette gælder, selv om rapportens indhold var uden betydning for de forhold, Erstatningssøgende var tiltalt for. Retten finder videre, at det ikke er i strid med lovgivningens almindelige regler om tavshedspligt, at en minister eller administrationen videregiver fortrolige oplysninger til visse folketingsmedlemmer, hvis oplysningerne er af betydning for den parlamentariske kontrol med regeringen. Det var tilfældet i denne sag, hvor der var stor politisk interesse for sagens forløb. Spørgsmålet kunne herefter være, med hvilken detaljeringsgrad det var nødvendigt at orientere partilederne om Erstatningssøgendes personlige forhold. Det er imidlertid en forudsætning for at det er nødvendigt at besvare dette spørgsmål, at den orientering, der blev givet, var sand. Den eneste oplysning, som retten har om orienteringens indhold, fremgår af folketingsmedlem Vidnes vidneforklaring. Justitsministeriet og anklagemyndigheden søgte at hindre Vidne i at afgive vidneforklaring under henvisning til dels den meget høje følsomhed og betydning for statens sikkerhed af den sag, som Erstatningssøgende tidligere var tiltalt i, dels at oplysningerne i den pågældende sag også kunne involvere flere af Forsvarets Efterretningstjenestes udenlandske samarbejdspartnere. Dette blev dog afvist af Retten i Lyngby i kendelse af
16. september 2025, hvor retten fastslog, at justitsministeriets reelle begrundelse for at søge at undgå Vidnes vidneforklaring ikke var hensynet til landets sikkerhed. Denne kendelse blev ikke kæret til landsretten. Vidne har forklaret blandt andet, at chefen for PET, Person 2, under orienteringen fortalte, at Erstatningssøgende havde[ Dørlukning ]. Anklagemyndigheden har ikke ønsket selv at foranstalte bevisførelse om indholdet af orienteringen, hvilket kunne være sket for eksempel i form af en forklaring fra Person 2 eller de øvrige deltagere i orienteringsmødet. Dette kunne man også have anmodet om, efter man havde hørt hørt Vidnes forklaring, hvis den var overraskende. Da Vidnes forklaring således står alene, og da retten finder, at den fremstod troværdig og præcis, lægger retten til grund, at det var den orientering, som Vidne har gengivet, der blev givet. Det fremgår af ”sårbarhedsrapporten” , at det fremgår af Signalkorrespondance, at Erstatningssøgende har [ Dørlukning ]. Det fremgår af Erstatningssøgendes forklaring i landsretten den
17. februar 2022 om de omhandlede [ Dørlukning ]. Det fremgår af Avis' artikel af
18. september 2022, at Erstatningssøgende havde forklaret, at han havde [ Dørlukning ]. Erstatningssøgende er ikke blevet sigtet for [ Dørlukning ]. Uanset hvordan de ovennævnte oplysninger om [ Dørlukning ]. Der er heller ikke i noget af det fremlagte materiale belæg for at sige, at Erstatningssøgende benyttede [ Dørlukning ]. Allerede derfor findes orienteringen af partilederne usand og dermed retsstridig og krænkende. Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at den der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens ære skal betale den forurettede en godtgørelse. Retten finder, at Erstatningssøgende er berettiget til en sådan godtgørelse. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lægger retten som formildende vægt på, at orienteringen blev givet til ganske få personer i et fortroligt rum. Retten finder ikke, at det kunne forudses, at orienteringen, ville komme ud til en bredere kreds. Som skærpende lægger retten vægt på, at udtalelserne indebar en sigtelse om et strafbart forhold og indeholdt forkerte og krænkende oplysninger om Erstatningssøgendes privatliv. Der lægges videre vægt på, at orienteringen blev givet til personer, som kunne have indflydelse på Erstatningssøgendes fortsatte karriere. På den baggrund findes godtgørelsen passende at kunne fastsættes til 20.000 kr. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Lyngby den
19. november 2025.