ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 27. november 2025 Sag BS-27542/2023-OLR (19. afdeling) Miljø- og Fødevareklagenævnet (advokat Louise Solvang Rasmussen) mod Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1, Appel

lovlighed, og at sagsøgerne i byretten afgav en bindende proceserklæring om, at man vil få tinglyst en deklaration som den foreliggende deklaration, er det samlet set Stevns Kommunes opfattelse, at kommunen bør nægte at give samtykke til deklarationen, så længe ankesagen verserer. Skulle Miljø- og Fødevareklagenævnet tabe ankesagen, vil Stevns Kommune efterfølgende tage stilling til, om man vil give samtykke til deklarationen. Skulle nævnet derimod vinde ankesagen, bliver det unødvendigt med en deklaration om Stevns Klint Trampesti overhovedet.” Forklaringer Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Vidne 5 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 9, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 6 har endvidere afgivet forklaring. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 har forklaret bl.a., at han har været formand for Lodsejerforeningen Trampestien Stevns Klint siden

1. Lodsejerne har hele tiden respekteret det, der fremgår af deklarationerne, og lodsejerne har givet foreningen fuldmagt. Derimod har kommunen ikke altid taget det lige alvorligt. Lodsejerne har, fra foreningen blev stiftet, haft et ønske om at opretholde et ubrudt stiforløb, og lodsejerne var indstillet på tinglysning. Fordi kommunen luftede ønsket om fredning, skete det ikke. Selvom klinten skrider, er foreningen indstillet på, at stien stadig skal være ubrudt. Det fremgår også direkte af aftalerne med kommunen. 19 Han kan bekræfte, at advokat Håkun Djurhuus på lodsejernes vegne har afgivet bindende proceserklæring om, at offentlighedens adgang til stien stedse skal være fri. Der har været et enkelt tilfælde, hvor en lodsejer, der dengang var næstformand i den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, ville lukke sin del af stien, idet han ikke var tilfreds med, at der skulle afholdes et stort stævne med deraf følgende færdsel på stien. Ingen ved, om stien dengang var lukket. Han har kendskab til de fem andre sager, der er omtalt i sagen, og kommunens beskrivelse er gendrevet i foreningens indlæg til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Jordlaget over kridtlaget er blevet målt og fremgår af GEUS’ rapport. Han har regnet ud, at gennemsnittet af målingerne er 5,12 meter. Vidne 5 har vedrørende gengivelsen af sin forklaring i byrettens dom forklaret, • at hun rettelig forklarede, at ”Der var en positiv reaktion og stor opbakning fra lodsejerne til at blive udpeget til naturarv” (ikke kulturarv) (dommen, s. 62,
2. afsnit). • at det var nogle af de fagkyndige rapporter, som kommunen havde fået udarbejdet (dommen s. 62,
3. afsnit). • at fredningen er lavet efter den nationale handlingsplan (ikke kommunens) (dommen s. 63,
4. afsnit). • at hun rettelig har været ansat i Stevns Kommune siden 2007 (dommen s. 61, sidste afsnit). Hun har endvidere forklaret bl.a., at hun er uddannet miljøtekniker, der er en toårig uddannelse, og laborant. Hun er også diplomleder. Hun holdt op i kommunen pr. november 2023, og hun deltog ikke i besigtigelsen under byretssagen. Hun deltog ikke i mæglingsmødet med lodsejerne i 2007, men hun har deltaget i møder med lodsejerne i 2008, 2010 og
5. Der var en ubehagelig stemning på møderne vedrørende trampestien, og der blev brugt meget tid på det. Flere lodsejere truede af forskellige grunde med at opsige aftalen om trampestien. Det blev brugt som pression. Hun fik som følge af klintens optagelse på verdensarvslisten og håndteringen af stien lov til at ansætte en ekstra medarbejder i sin afdeling. Det er ganske almindeligt, at man i mindre kommuner indhenter ekstern bistand. Som nævnt fik kommunen udarbejdet en række faglige rapporter, men kommunen rådede også over bl.a. ansatte biologer, forstkandidater, geologer og historikere. Der er også foretaget undersøgelser af kalkoverdrevene. Ved naturcenteret har kommunen udviklet et areal, der tidligere havde været dyrket 20 mark. Da der ikke længere blev pløjet, kunne man se, at flere arter voksede ind, og arealet er i løbet af 10 år blevet til kalkoverdrev. De har således i praksis kunnet se, at der er udviklet et næringsfattigt kalkoverdrev. Person 4 har ikke set det konkrete område. En overdrevsplante kan i øvrigt godt vokse på opdyrkede arealer. Der er kalk i jorden i en dybde fra 0-2 meter. Kommunen har siden 2010 haft pligt til at holde øje med § 3-arealerne, hvilket man også tidligere har gjort. Officielt skal der overvåges hvert
6. år, men i forhold til klinten bliver der holdt øje årligt. Oplysningen om en afstand på 20 meter, der er nævnt i kulturministerens svar til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 i brevet af
7. marts 2016, stammer fra kommunens naturpolitik. Tallet stod ikke direkte i ansøgningen til UNESCO, men kommunen havde udarbejdet både en handlingsplan og en handlingsplan for markfirbenet, og her var der nævnt en beskyttelseszone på 20 meter. Baggrunden for handlingsplanerne var den afhandling, som Person 4 var involveret i. De har altid vidst, at bræmmer gavner naturbeskyttelsen. I januar 2015 var der enighed i kommunalbestyrelsen om at tage initiativ til fredning. Der blev efterfølgende i begyndelsen af 2015 afholdt et borgermøde, hvor den daværende borgmester udtalte, at stiadgangen ikke havde fungeret i 10 år. Fredningsovervejelserne skabte en hel del uro. Det er absolut usædvanligt, at en borgmester blander sig i sagsbehandlingen. Borgmesteren satte spørgsmålstegn ved det, de lavede. Det forårsagede et dårligt arbejdsklima. Arbejdstilsynet blev involveret, og kommunen modtog et strakspåbud fra tilsynet. Der er ikke længere en skydebane i den nordlige del af området. Stien er lagt om inde i land, fordi man ikke kunne få en aftale om den med lodsejerne. Der er et sted, hvor der ikke er mulighed for at gå ved vandet, men man kan lægge stien op på klinten. Ved fredningen opnår man også i den nordlige del af området et ubrudt stiforløb langs klintekanten. Der mangler en tredjedel af stien det pågældende sted, og nogle steder er det vanskeligt at se vandet fra den eksisterende sti. En fredning giver mulighed for udarbejdelse af en plejeplan, der bl.a. kan tage hensyn til risiciene for, at klinten falder ned. Nogle steder er der store overhæng på helt op til 10 meter, og der er også eksempler på, at stien er faldet ned. En plejeplan gør også, at man kan rykke stien ind nemmere og hurtigere. En aftale er jo baseret på, at hele kæden er med. Vidne 8 har forklaret bl.a., at hun er uddannet cand.techn.soc. fra Roskilde Universitet i
8. Uddannelsen, der tager fem et halvt år, er en kombinationsuddannelse med vægt på både naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige problemstillinger i relation til miljø-, energi-, ressource- og klimaproblemstillinger. Hendes speciale handlede om landbrugsplanlægning. 21 Hun er daglig leder af og ansvarlig for fredningsområdet i Danmarks Naturfredningsforening. Det omfatter blandt andet koordinering, prioritering og dokumentation af fredningsarbejdet, fredningsplanlægning og varetagelse af konkrete fredningssager. Hun har arbejdet med fredningssager i 30 år, og hun var en del af fredningsteamet ved fredningsforslaget fra
9. Denne sag handlede om at få en sti, fordi den daværende sti var af ringe kvalitet og ikke gik hele vejen op til Bøgeskov Havn. I det gamle fredningsforslag var der beskrevet mange kantelskende arter, men fokus var på stien. Der er i Danmarks Naturfredningsforening ansat adskillige biologer, botanikere, geologer – bl.a. tidligere statsgeolog Person 7 – agronomer og jurister mv. Ud over, at der i 2013 kom en ny handlingsplan for fredninger udarbejdet i enighed mellem ministeriet, kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening, kom der samme år en rapport fra forskere på Århus Universitet, der viste, at der skal være en bræmme på 25 meter, hvis man skal mindske risikoen for udvaskning fra landbruget. Desuden var Stevns Klint optaget på UNESCO verdensarvsliste. Baggrunden herfor var navnlig geologien og klinten, men det fremgår også, at der er enestående natur i form af kalkkrævende arter som regel ikke direkte på klinten, men i lommer. Det er rigtigt, at det er den lodrette del af klinten, der er på verdensarvslisten. Der er vandrette hylder på klinten, hvor der er kalkoverdrev, og det er beskrevet i indstillingsmaterialet til UNESCO. Der forelå også biologirapporter fra Konsulentfirma, der havde talt kalkkrævende arter op langs klinten. De steder, hvor der ikke er landbrugsproduktion, er der overdrev. To lodsejere havde konstateret, at der i løbet af 8-10 år kom kalkoverdrev, da de lavede et par høslæt. Naturnotatet fra Person 5, der er bosat i området, og som er en anerkendt biolog med stor viden om klinten, er udarbejdet på kommunens foranledning. Det forelå inden fredningsforslaget og indgik i fredningsforslaget som dokumentation af hele paletten af liv på klinten. Person 7 har deltaget i undersøgelser af kalkholdigheden. Undersøgelserne dokumenterer, at kalkindholdet er ekstremt højt ved klinten. Siden er der kommet en ny rapport, der beskriver, at kalken ligger 3-4 meter nede. I princippet kunne kalklaget have ligget 50 meter nede. Det, der har betydning, er, hvor meget kalk der er i jorden. På grund af erodering fra istiden er der kalkgranulat i jorden. Der er ikke tale om jord, men ”till” . Den flora, der pibler frem, er i sig selv dokumentation for kalkholdigheden. 22 En 20 meter bræmme var en del af kommunens naturpolitik, som kommunen var forpligtet til at have for at beskytte markfirbenet, der er en bilag 4-art. Kommunen ville også gerne have spredningskorridorer, så naturen havde mulighed for at sprede sig. Når man valgte 25 meter skyldtes det, at det var et minimum for at beskytte mod landbruget. Der var også mange steder algedannelse på klinten. Fordi sagen havde en forhistorie måtte der ikke være en sten, der ikke var vendt. Hun mener, at sagen var meget veldokumenteret. Det betød noget for opbakningen, at kommunen var med, og desuden kunne man trække på kommunens ekspertviden. Den nordligste tredjedel af stien eksisterer ikke. Man skal ind i land og gå på bilveje. Kysten er ikke et alternativ til denne bilvej, som er omtalt i Forenings beskrivelse af trampestien. Når der er tale om verdensarv, ønsker man et sammenhængende stiforløb. Danmarks Naturfredningsforening ønskede, at stien skulle ligge på klintekanten. Vidne 9 har forklaret bl.a., at han er uddannet dyrlæge fra Landbohøjskolen og landmand på Stevns. I 2010 blev han valgt ind i kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune, hvor han var indtil
10. I de første fire år var han medlem af Demokrati- og Udviklingsudvalget samt Natur-, Fritids- og Kulturudvalget. De følgende fire år var han formand for Natur-, Fritids- og Kulturudvalget samt medlem af Økonomiudvalget. Han har ikke haft noget med indgåelsen af aftalerne med lodsejerne at gøre. Han er bekendt med, at forvaltningens arbejde med den frivillige trampesti var omfattende. I administrationen blev det sagt, at arbejdet havde været voldsomt, og man turde slet ikke sætte tal på antallet af arbejdstimer. Vidne 5 og Person 8 fortalte, at det var udfordrende og arbejdskrævende. Der var mange små episoder i det daglige med folk, der ville sige aftalen om stien op. Det påvirkede også det politiske arbejde. Byrettens beskrivelse af, at der alene har været deciderede samarbejdsvanskeligheder mellem kommunen og lodsejerne i forbindelse med fredningssagen, svarer ikke helt til hans opfattelse. Der blev lavet ny lokalplan omkring 2008, og der kom en hel del benspænd i den forbindelse. Han var meget overrasket, da han hørte om Vidne 3 og Vidne 4's forklaringer i byretten. Han har selv oplevet det lidt tilspidsede samarbejde med lodsejerne, men der var også flinke lodsejere. Han har deltaget i møder, hvor der kunne være en anspændt stemning. Han har bl.a. oplevet, at en lodsejer trådte en anden på dennes skonæser og sagde, at den pågældende skulle hu- 23 ske på at have alle sine tænder, når han gik hjem. Han har ikke personligt kendskab til andre episoder. Når man ser på den samlede længde af stiforløbet, er det ca. en tredjedel af lodsejerne, der ikke er med. Der er således ca. to tredjedele af lodsejerne med i den frivillige aftale. Når en kæde ikke er hel, er det ikke en kæde. Dem, der ikke er med, er lodsejere i Højerup Lund, Fyrcenterområdet og Boesdal, ligesom lodsejer Person 9 ikke er med. Det var ham, der blev truet. Højerup er der, hvor der er en trappe. Besøgstallene i 2019 var omkring 80.000 personer ved Højerup, 60.000 personer ved Fyrcenteret og 40.000 personer ved Boesdal. Kommunen har ønsket, at der skal være sammenhængende og fri adgang. Borgmesteren mente, at man var nødt til at være på forkant med udnævnelse til verdensarv. Det var ingen uenige i. Derefter blev der afholdt et borgermøde den
11. februar 2015, hvor han sagde det samme. Den
12. februar 2015 var der generalforsamling i Parti, hvor borgmesteren også sagde det samme, og kommunalbestyrelsen var enig. Kort efter skiftede borgmesteren holdning, hvilket han ikke selv kunne acceptere. Han undrede sig også meget over borgmesterens henvendelse til Person
13. Forvaltningen arbejdede seriøst og grundigt med det. Han blev selv smidt ud af Parti, og Person 10 forlod senere partiet. Der var stadig et intakt flertal for en fredning. Vidne 7 har forklaret bl.a., at han er uddannet forvaltningskandidat suppleret med en master i Public Administration. Han blev i 2000 ansat i Stevns Kommune som forvaltningschef med overordnet drifts- og udviklingsansvar for Teknik og Miljøområdet, Kultur- og Fritidsområdet samt Erhvervs- og Turistområdet. I 2004/5 blev han vicekommunaldirektør med samme ansvarsområder suppleret med overordnet drifts- og udviklingsansvar for samtlige fagområder i kommunen – undtaget kommunens overordnede økonomi. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev han forvaltningsdirektør med overordnet drifts- og udviklingsansvar for Teknik og Miljøområdet, Kultur- og Fritidsområdet og Erhvervs- og Turistområdet. Omkring 2010 blev han på ny vicekommunaldirektør. I alle årene har han været medlem af kommunens direktion og haft ansvaret for betjening/servicering af de politisk stående udvalg for de respektive fagområder. Desuden har han deltaget i alle økonomiudvalgs- og kommunalbestyrelsesmøder under sin ansættelse i kommunen. Han gik på pension i
14. Han har et godt kendskab til hele forløbet om trampestien. I forbindelse med fredningssagen fra 2002 ønskede et flertal i kommunalbestyrelsen ikke en fredning af sti eller klint, idet man mente, at offentligheden havde god nok adgang. Kommunen var gået i gang med at få etableret en trampesti, hvilket efter et kæmpe arbejde lykkedes forud for Fredningsnævnets afgørelse i
15. Det var dog ikke lykkedes at få etableret en sti nordpå. Det første år eller to derefter var der et par lodsejere, der gerne ville have ændret på stiforløbet. Der var også no- 24 get med skiltningen. Kommunen havde forventet, at der derefter ville være ro på. Vist omkring 2005 var der en lodsejer, der ville holde en større event, hvilket kommunen sagde ja til under visse betingelser. Der var et par lodsejere, der var meget utilfredse med det, og de ville som følge deraf nedlægge deres del af trampestien. Kort efter var der en lodsejer, der ville have lov til at foretage forskellige ting, der ikke var mulige uden en lokalplan. Det gav anledning til, at flere lodsejere ville opsige aftalen om trampestien, hvis visse ting ikke kom med i lokalplanen. Senere var der en lodsejer, der ville opsige aftalen, hvis ikke kommunen ville asfaltere en vej. Han husker også et eksempel med en, der var meget træt af hundeefterladenskaber. Denne ville opsige, hvis ikke kommunen kom ud fysisk og overvågede. Der var mange andre henvendelser, måske 15 herunder om skilte. Der blev ikke lavet notat på den alle. Man talte i telefon eller holdt et møde ude på stedet. Han har ikke deltaget i sådanne møder. Der blev brugt mange ressourcer på håndteringen af trampestien. I perioden fra indgåelsen af de frivillige aftaler til fredningssagen blev rejst, har han ikke kendskab til episoder, hvor lodsejere har forhindret brug af stien. Han mener at have hørt, at der har været noget, efter at han selv er holdt op. Han har ikke nogen holdning til, om de frivillige aftaler har fungeret i forhold til en fredning. I den nordlige del var man ikke kommet helt i mål med de frivillige aftaler. Det var ikke alle steder, hvor klinten var tilgængelig, der var også noget med en skydebane og en flyveplads. Med fredningen ville man gerne have udvidet strækningen. Arbejdet med fredningssagen og den forudgående ansøgning til UNESCO var meget stort. Der blev arbejdet meget grundigt i kommunen, og man brugte ekstern bistand. Der kan selvfølgelig være uenigheder mellem en borgmester og en forvaltning, og der kan selvfølgelig stilles spørgsmål, når der er udarbejdet materiale, men borgmesterens henvendelse til Person 4 var ikke sædvanlig. Borgmesteren var efter et par måneder imod fredning. Person 4 skrev diskret til forvaltningen og orienterede om sit svar. Efter hans opfattelse fik borgmesteren ikke noget ud af sin henvendelse. Han husker ikke, hvad Person 4's svar vedrørende manglende hjemmel gav anledning til. Han forstår ikke forklaringen fra Vidne 4, der slet ikke var involveret i arbejdet. Vidne 6 har forklaret bl.a., at han er tidligere borgmester i Stevns Kommune. Han har været landmand i hele sit voksne liv og været i politik i mange år. Han blev således valgt ind i kommunalbestyrelsen i 2002 og er blevet valgt hver gang siden. 25 Han var med i processen i forbindelse med forsøget på fredning i 2003/2004, men han var ikke tæt på. Han var involveret i dialogen med Advokat
16. I mange år var man temmelig stolt over, at der var indgået frivillige aftaler med lodsejerne. Der blev talt om, at en ændring fra privat til offentlig sti kunne ændre på brugernes tilgang til anvendelse af stien. Nogle huse ligger ret tæt på klinten, og vandrerne kom dermed ret tæt på private haver. Han har ikke kendskab til, at nogen skulle have blokeret stien efter, at de frivillige aftaler blev indgået. Han ved ikke, hvorfor den nordlige del af stien går ind i landet, men som han husker det, var det på grund af hensynet til dyreliv. I 2012, hvor en fredning blev drøftet på et informationsmøde, var han ret ny i borgmesterstolen. Han mente, at en fredning var en god ide, hvis det var noget, alle var enige om. Efter et møde med lodsejerne fandt han ud af, hvad en fredning ville betyde, og at der ville blive tale om et indgreb i den private ejendomsret. Da optagelsen på verdensarvslisten ikke medførte et krav om en fredning, foreslog han kommunalbestyrelsen, at der ikke skete fredning. UNESCO var grundlæggende tilfreds med den beskyttelse, der følger af de danske regler om en 300 meter strandbeskyttelseslinje. Han var involveret i dialogen med Person 4, idet han undrede sig over, at der skulle være kalkoverdrev. Som landmand ved han, at jorden i området er noget af Danmarks bedste landbrugsjord. Han mener ikke at have fået dokumenteret, at der skulle være tale om næringsfattigt kalkoverdrev på bræmmen. På baggrund af beskrivelsen i kommunens plejeplan for 2022 for Stevns Klint kan han ikke udelukke, at der er et par pletter af kalkoverdrev ved Naturcenteret. Anbringender Miljø- og Fødevareklagenævnet har i sit påstandsdokument anført bl.a.: ”
17. ANBRINGENDER 4.1 Overordnede anbringender Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af
18. januar 2021 (…) er lovlig og gyldig. Nævnet har med rette fundet, at fredningen af Stevns Klint bør gennemføres med de af nævnet fastsatte bestemmelser. Afgørelsen er ikke truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, og den er ikke behæftet med mangler, som medfører, at afgørelsen er ugyldig. Sagsforløbet bekræfter, at nævnets afgørelse er truffet på et tilstrækkeligt oplyst og gennemarbejdet grundlag. 26 Der er ikke under retssagens behandling for by- eller landsretten fremkommet væsentlige nye oplysninger af betydning for sagen, og der er heller ikke på denne baggrund noget grundlag for at tilsidesætte fredningen af Stevns Klint. Til støtte for påstanden om frifindelse gøres derfor ligeledes overordnet gældende, at Retten i Roskildes dom er forkert. Som nævnet forstår byrettens begrundelse, har byretten navnlig tilsidesat to af de med fredningen fastsatte otte formål. Sagens dokumenter, samt bevisførelsen i øvrigt, underbygger imidlertid hverken byrettens resultat eller begrundelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at domstolsprøvelsen i fredningssager (prøvelse af skønsmæssige afgørelser) er og skal være tilbageholdende, jf. f.eks. UfR 2005.1141 Ø og UfR 2005.2682 H. Kompetencen til at foretage den nødvendige afvejning mellem på den ene side naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse – f.eks. i relation til at sikre og tilvejebringe yderligere natur – og på den anden side konkrete lodsejerinteresser, er af lovgiver i første række tillagt de regionale fredningsnævn, og dernæst Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det gøres gældende, at domstolenes tilsidesættelse af en fredningsafgørelse derfor forudsætter, at der påvises så væsentlige fejl og mangler ved afgørelsens indhold eller tilblivelse, at den skal tilsidesættes som ugyldig. Det er der ikke tale om i denne sag. Nævnet bemærker, at der hverken i naturbeskyttelsesloven – eller i den almindelige forvaltningsret – gælder et krav om myndigheders inddragelse af materiale, der er udarbejdet af særlige (udefrakommende) sagkyndige eksperter. Det er derfor helt korrekt og i overensstemmelse med sædvanlig praksis i fredningssager, at fredningssagen navnlig er oplyst af sagsrejserne – Danmarks Naturfredningsforening og Stevns Kommune. Det bemærkes hertil, at Danmarks Naturfredningsforening har været tillagt sagsrejsningskompetence siden naturfredningsloven i 1937, og at foreningen råder over frednings-/natursagkyndige kompetencer. Hertil kommer, at Stevns Kommune både besidder den nødvendige sagkundskab og desuden et særligt relevant lokalkendskab. Det gøres således gældende, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har været berettiget til at lægge oplysninger om henholdsvis kalkoverdrevets eksistens og udviklingsmuligheder samt Stevns Kommunes udfordringer med at sikre offentlighedens adgang ad en trampesti langs klinten til grund for fredningsafgørelsen. De under ankesagen fremlagte yderligere dokumenter, som er modtaget fra Stevns Kommune i anledning af byrettens konkrete, og efter nævnets opfattelse forkerte bevisvurdering, bekræfter efter nævnets opfattelse oplysningernes rigtighed. Endelig bemærkes, at det ikke er korrekt, som antaget af de indstævnte, at de formål, der følger af

§ 1

, allerede skulle være beskyttet på tilsvarende vis af anden lovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven, råstofloven, habitatreglerne og planloven. Det bemærkes hertil navnlig, at § 3-beskyttede arealer kan vokse sig ud af beskyttelsen, og at naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang til naturen ikke hjemler mulighed for at flytte/genetablere stien langs klintekanten 27 som følge af naturlige skred i klinten. Fredningen giver således mulighed for den mest varierede og konkret tilpassede sikring af de naturmæssige værdier og offentlighedens adgang til naturområdet, og disse formål ligger som anført inden for rammerne af de hensyn, der lovligt og sagligt kan varetages i forbindelse med en fredning efter naturbeskyttelsesloven. Til støtte for den principale påstand om afvisning over for de indstævnte nr. 3, 10, 15, 36, 39, 40, 43, 44 og 48, gøres det gældende, at de indstævnte ikke længere har retlig interesse i sagen, hvorfor den rette domskonklusion over for disse indstævnte er afvisning. Miljø- og Fødevareklagenævnets anbringender uddybes i det følgende: 4.2 Fredning af Stevns Klint er i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven Fredningsinstituttet har eksisteret i mere end 100 år, hvor det har været et centralt værktøj for naturbeskyttelsen og offentlighedens adgang til naturen. Fredningsafgørelsen er truffet med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, der fastslår, at en fredning kan gennemføres til varetagelse af de formål, der er nævnt i lovens § 1. Det følger af naturbeskyttelseslovens § 1, stk. 1, at loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter, jf. stk. 2, særligt 1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, 2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og 3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan, jf. naturbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, ændre fredningsnævnets afgørelse, herunder

geografiske udstrækning, fredningsbestemmelserne og erstatningen. Miljø- og Fødevareklagenævnet har med rette fundet, at området er fredningsværdigt, og at fredningen af Stevns Klint skal gennemføres med de i fredningsafgørelsen fastlagte formål og konkrete bestemmelser. Afgørelsen om fredning af Stevns Klint er korrekt truffet på baggrund af en skønsmæssig afvejning af de hensyn, der fremgår af formålsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 1, over for de lodsejerinteresser, der er påberåbt. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved sin vurdering af behovet for at gennemføre fredningen lagt vægt på, at Stevns Klint er én af ”perlerne ”, jf. den statslige handlingsplan for fredning 2013 (…), idet området er en unik, vigtig og national værdifuld lokalitet. De otte formål, der opnås med fredningen af Stevns Klint, ligger efter nævnets opfattelse utvivlsomt inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens formål. 28 Det gøres gældende, at de indstævnte ikke har påvist noget grundlag for at tilsidesætte fredningsafgørelsen, og det bestrides, at fredningsafgørelsen skulle være … i strid med grundlovens § 73 og/eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 1 i tillægsprotokol 1, som anført af de indstævnte. Det er efter nævnets opfattelse desuden ikke korrekt, når Retten i Roskilde (…) lægger til grund, at en fredningsafgørelse skal være ”nødvendig og tidsmæssig aktuel ” i en snæver, ekspropriationsretlig forstand. De begrænsninger i ejendomsretten, der konkret fastsættes med en fredning, skal være hjemlet i naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse. Formålsbestemmelsen hjemler bl.a. adgang til fredninger, der skal medvirke til at værne landets natur og miljø, at beskytte naturen (herunder vilde dyr og planter) samt at forbedre, genoprette eller tilveje ­ bringe (natur-)områder. De otte oplistede formål, der er indeholdt i Miljøog Fødevareklagenævnets afgørelse om fredning af Stevns Klint, ligger alle inden for naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse. Det er klart inden for klagenævnets kompetence at beslutte at frede området begrundet i områdets naturværdier, hensynet til offentlighedens adgang til et ubrudt stiforløb langs klinten og hensynet til at sikre og forbedre områdets enestående natur i form af den prioriterede naturtype næringsfattigt kalkoverdrev, jf. klagenævnets afgørelse. Det kan derfor konstateres, at fredningsafgørelsen har fornøden hjemmel. Det gøres gældende, at spørgsmålet om nødvendighed og aktualitet alene kan tillægges betydning inden for rammen af naturbeskyttelsesloven. Det fremgår heraf, at det i fredninger efter naturbeskyttelsesloven ikke alene er muligt at bevare f.eks. naturværdier, men at naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse eksplicit gør det muligt at frede områder med henblik på at forbedre, genoprette eller tilvejebringe yderligere natur. Det henhører under klagenævnets vide skønsmæssige kompetence at beslutte, om der skal ske fredning med henblik på at opnå disse formål, jf. naturbeskyttelseslovens § 44. Det er derfor ikke korrekt, når Retten i Roskilde anvender og fortolker ekspropriationsretlige principper uden fornøden hensyntagen til, at sagen angår en fredningsafgørelse og ikke en beslutning om ekspropriation. Det bemærkes, at der i naturbeskyttelseslovens kapitel 6 er hjemmel til ekspropriation af fast ejendom (fuldstændig afståelse af ejendomsretten til det offentlige), men at den aktuelle fredning af Stevns Klint ikke indeholder bestemmelser om fuldstændig afståelse af fast ejendom. Endelig bemærkes, at der også i denne fredningssag er udbetalt fuldstændig erstatning for tab som følge af

konkrete begrænsninger i ejendomsrettens udøvelse, (…). 4.3 Den tidligere fredningssag er uden betydning Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, jf. også nævnets afgørelse (…), at der med den aktuelle fredning af Stevns Klint foreligger væsentligt nyt i forhold til fredningssagen fra 2003-2004 (…). 29 I den nu gennemførte fredning er der for det første taget en række saglige naturhensyn, bl.a. ved at beskytte et større, sammenhængende område i overensstemmelse med den statslige handlingsplan for fredning (…). Det bemærkes, at den omhandlede fredning rækker ud over beskyttelsesbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens §

1. Herudover blev Stevns Klint i 2014 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Det bestrides, at der med udvælgelsen af Stevns Klint som UNESCO verdensarv er taget stilling til, at en fredning ikke er nødvendig. Udpegningen medfører tværtimod en kontinuerlig forpligtelse til at forvalte og udvikle området, og det bemærkes, jf. …, at UNESCO under bedømmelsen af ansøgningen tillagde det vægt, at Stevns Kommune på daværende tidspunkt havde til hensigt at etablere en 20 meter dyrkningsfri zone langs klintekanten. Denne beskyttelse er ud fra en faglig vurdering i fredningen fastsat til en 25 meter dyrkningsfri bræmme, jf. nærmere nedenfor afsnit 4.
2. Hertil kommer, at der ikke med den tidligere fredningssag blev gjort endelig op med eventuelle fremtidige muligheder for at gennemføre en fredning, herunder en fredning, der omfatter andet og mere end etableringen af en sti. Miljø- og Fødevareklagenævnet har derfor med rette fundet, at der – uagtet det daværende Naturklagenævns afgørelse fra 2004 – skal træffes afgørelse om fredning af Stevns Klint. 4.4 Etablering af en beskyttelsesbræmme er nødvendig og ligger inden for naturbeskyttelseslovens formål Som en del af den samlede fredning af Stevns Klint skal der etableres en i udgangspunktet 25 meter bred bræmme fra klintekanten og ind i landet, som ikke må opdyrkes, gødskes, sprøjtes, kalkes eller omlægges, jf.

§ 4

. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelsen, ligesom enkelte matrikler er undtaget fra forbuddet. Formålet med bræmmen er at sikre klinten og – jf. også ordlyden af pkt. 2 i

formålsbestemmelse – at bevare og fremme områdets karakteristiske naturtyper for at skabe et artsrigt plante- og dyreliv, herunder særligt de naturtyper og arter, som er knyttet til naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev. Formålet med bræmmen er også, at Stevns Klint Trampesti kan lægges inden for bræmmen og i sikkerhedsmæssig forsvarlig nærhed af klintens overkant, eller som angivet på fredningskortet, jf.

§ 8. Stiforløbet inden for fredningen omtales nedenfor i afsnit 4.5.

Naturtypen kalkoverdrev er karakteristisk for området ved Stevns Klint, jf. …, og har en væsentlig national og international betydning, jf. navnlig naturtypens optagelse på habitatdirektivets bilag 1 samt beskrivelsen i faglig rapport nr. 727 fra DMU, ”Titel ”, udar -bejdet af bl.a. professor Person 4 i 2009 (…). I rapporten peges der på, f.eks. (…), at overdrev er blandt de mest sårbare og værdifulde naturtyper i Danmark, og at disse naturtyper kan bevares gennem målrettet naturpleje, reduktion af næringsstofbelastning og etablering af større, sammenhængende arealer. Professor Person 4 har videre i 30 2015 (…) oplyst, at en ”lokalt motiveret placering af beskyttelsesbræmmer ”vil være af langt større betydning for naturbeskyttelsen end generelle bræmmer i anden lovgivning. En undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2013 (…) viser desuden, at markdrift har en ”signifikant effekt” i op til 25 meter ind i den tilgrænsende natur (overdrev på skrænter), hvilket professor Person 4 påpeger i sin e-mail af 18. august 2015 til Stevns Kommune (…). Det fremgår videre af sagens oplysninger, at klinteprofilet er meget sårbart over for udvaskning af gødning og sprøjtemidler, jf. f.eks. Stevns Kommunes Forvaltningsplan 2017-2020 (…), den generelle beskrivelse i den nævnte faglige rapport nr. 727 fra DMU (…), beskrivelsen i fredningsforslaget (…), samt bemærkninger fra henholdsvis Dansk Botanisk Forening (…) og Østsjællands Museum (…). En beskyttelsesbræmme på 25 meter vil derfor gøre en signifikant forskel for klinten, herunder for de eksisterende kalkoverdrev, men også for naturtypens mulighed for at sprede sig inden for det fredede område. Formålet med bræmmen er derved navnlig at passe på UNESCO’s verdensarv samt at sikre og udvikle den artsrige, prioriterede naturtype. Det bemærkes, at muligheden for at ”fremelske” naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev i hele den udlagte 25 meter bræmme, og inden for en vis kortere tidshorisont, ikke udgør en afgørende forudsætning for den gennemførte fredning, hvilket de indstævnte (og Retten i Roskilde, jf. …) synes at lægge til grund. Fredningen af Stevns Klint indeholder som anført otte formål, herunder ”a t bevare og fremme områdets karakteristiske naturtyper for at skabe et arts ­rigt plante- og dyreliv, herunder særligt de naturtyper og arter, som er knyttet til naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev” . Bræmmen på 25 meter skal bl.a. sikre dette. Miljø- og Fødevareklagenævnet bestrider, at der (slet) ikke eksisterer næringsfattige kalkoverdrev inden for fredningsområdet, samt at det ikke tilstrækkeligt fremgår af sagens oplysninger, hvorfor og hvordan denne naturtype skal fremmes. Nævnet bestrider i den forbindelse, at de indstævnte på nogen måde har godtgjort, at fredningsformålet for så vidt angår naturtypen kalkoverdrev slet ikke kan opnås. En vidneforklaring fra (nogle af) de indstævntes landbrugsrådgiver udgør ikke dokumentation for dette synspunkt, og det gøres gældende, at det er forkert, at byretten har tillagt denne vidneforklaring afgørende betydning. Den fremlagte udaterede og ensidigt indhentede erklæring (…), der alene kan tillægges en begrænset bevisværdi, udgør heller ikke dokumentation for de indstævntes synspunkt. Endvidere bemærkes, at den under ankesagen fremlagte GEUS-rapport (…) heller ikke kan tages til indtægt for, at der ikke eksisterer et næringsfattigt kalkoverdrev, eller at det ikke er muligt, at næringsfattigt kalkoverdrev kan sprede sig ved Stevns Klint. 31 Det er nævnets opfattelse, at det tværtimod skal lægges til grund, jf. f.eks. …, at jordens bonitet på Stevns er svingende, og at man kan finde både hvedemarker og næringsfattigt kalkoverdrev side om side. Endvidere skal det lægges til grund, at overdrevslignende natur vil indfinde sig på de steder, hvor jorden har været taget ud af drift en årrække. I fredningsforslaget (…), der er baseret på undersøgelser og betydelig sagkundskab hos sagsrejserne, er det således beskrevet, at Stevns Klint, med sin kalkholdige undergrund, er et af de få områder i Danmark, hvor man kan opleve naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev. Naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev findes navnlig langs og tæt på klintekanten. Det fremgår videre, at kalkoverdrev langs klinten er under pres fra den landbrugsmæssige drift med sprøjtning og gødskning, idet store stræk langs klinten dyrkes som konventionelt landbrug. Eksistensen af kalkoverdrev inden for det fredede område bekræftes herudover af f.eks. rapporten ”Registrering af vegetation på klintekanten, Stevns Klint ”, udarbejdet af Konsulentfirma for Stevns Kommune i juni 2016 (…). Rapporten indeholder bl.a. en floraliste, hvor arter, der er karakteristiske for kalkrige overdrev og overdrev i det hele taget, er fremhævet. Endvidere henvises der til Stevns Kommunes Forvaltningsplan 2017-2020 (…) samt kommunens plejeplan (…), inkl. det i plejeplanen indeholdte naturnotat vedrørende registrering af flora og fauna på Stevns Klint (…). Ved at etablere en dyrkningsfri bræmme er det muligt både at sikre eksisterende kalkoverdrev samt at fremme naturtypen på yderligere arealer langs klinten, idet naturtypen – som følge af bræmmen (beskyttelseszonen) på 25 meter – får mulighed for at sprede sig. Bræmmens bredde på 25 meter har videnskabeligt belæg, som gennemgået ovenfor, (…). Miljø- og Fødevareklagenævnets beslutning om at gøre undtagelse for så vidt angår dyrkningsforbuddet i bræmmen ved ejendommen med lb.nr. 10 er udtryk for en konkret, skønsmæssig hensynsafvejning til den konkrete lodsejer, bl.a. begrundet i de særlige stedlige forhold. Det er derfor sammenfattende Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse, at det er af afgørende betydning for opnåelse af

formål, at der etableres en beskyttelseszone, som fastsat i den konkrete fredningsafgørelse. Beskyttelseszonen medvirker til at beskytte eksisterende kalkoverdrev mod skade fra gødskning og sprøjtning, men også til at skabe et større, sammenhængende naturområde med bedre spredningsmuligheder for dyr og planter i fremtiden, jf. også det i den statslige handlingsplan for fredning (…) anførte. Fredning af sammenhængende naturarealer modvirker tendensen til fragmentering af naturen, og fredning af sammenhængende natur medvirker derved til at sikre en mere robust natur, hvor arterne har mulighed for at leve og sprede sig. Der skabes derved også mulighed for øget biodiversitet, jf. også fredningsforslaget (…). 4.5 Etablering af et stiforløb er nødvendig og ligger inden for naturbeskyttelseslovens formål 32 Det gøres gældende, at Miljø- og Fødevareklagenævnet med rette har tiltrådt Fredningsnævnets begrundelse for at frede et ubrudt stiforløb langs klinten. Fredningen medfører, at linjeføringen langs klintekanten i en lang årrække er sikret, idet stien som følge af fredningen kan flyttes inden for 25 meter bræmmen, når dele af klinten, som følge af den naturlige dynamik, skrider i havet. Offentlighedens adgang til stien er ligeledes sikret, eftersom denne adgang – som følge af fredningen – ikke længere er afhængig af et frivilligt samarbejde mellem Stevns Kommune og de omhandlede lodsejere i området Fredningen giver desuden mulighed for anlæg af nye stistrækninger (jf.

§ 8

), og det fastholdes, at det er af væsentlig betydning for oplevelsen af det ubrudte forløb langs klinten og af aktiviteterne i kridtbruddet på matr.nr. 34b, Sigerslev By, St. Heddinge, at der i medfør af

§ 8, stk.

5, kan etableres en sti, der føres ad stranden og via en trappe forbindes til stien på klintekanten, frem for den nuværende løsning, hvor publikum enten er nødt til at bruge en cirka 1 km lang omvej bag om kridtbruddet eller bruge virksomhedens adgangsvej til bruddet. Nævnet bemærker, at den fremlagte rutebeskrivelse fra 2004 (…), udarbejdet af Person 3 fra Forening, heller ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse vedrørende trampestiens forløb. Retten i Roskilde har (…) lagt til grund, at der i forbindelse med fredningssagen har været ”deciderede samarbejdsvanskeligheder ”. Dette bekræfter efter nævnets opfattelse, at trampestiens forløb netop bedst sikres ved en fredning, som ikke hviler på frivillige aftaler med lodsejere, og nævnet kan i det hele tiltræde fredningsnævnets begrundelse for at frede stiforløbet (…). Det bemærkes hertil, at samarbejdet mellem Stevns Kommune og lodsejerne om trampestien også forud for fredningssagens rejsning var præget af konflikter og opsigelsestrusler. De fremlagte bilag viser, at nogle lodsejere allerede fra cirka 2007 var utilfredse med færdsel, skiltning og hunde, hvilket førte til opsigelser, mæglingsmøder og tilbagetrukne opsigelser. … Der henvises desuden til …, hvor Stevns Kommune i januar 2015 beskrev arbejdet med den frivillige trampesti som ”omfattende” . De … fremlagte kommentarer fra lodsejerforeningen til Stevns Kommunes beskrivelse af nogle af samarbejdsvanskelighederne, kan ikke føre til et andet resultat. Det fastholdes derfor, at

formål vedrørende trampestien ikke gennem frivillige aftaler kan opfyldes lige så godt, som ved en fredning, og det gøres gældende, at hverken de indstævntes ”bindende proceserklæring” i forbindelse med byretssagen, udtalelser i forbindelse med klagesagen, eller de under ankesagen fremlagte oplysninger om forsøg på tinglysning, kan føre til en tilsidesættelse af fredningsafgørelsen. For det første udgør det sammenhængende, kystnære stiforløb, Stevns Klint Trampesti, alene en lille del af den samlede fredningsafgørelse. Selv hvis det lægges til grund, at et stiforløb ville kunne sikres lige så godt ved frivillige aftaler (tinglyste deklarationer), indeholder fredningen en detaljeret regulering i

§ 8

, hvorved plejemyndigheden kan anlægge de nye stier, der fremgår af fredningskortet. Trampe- 33 stien kan desuden flyttes inden for 25 meter bræmmen, hvorfor linjeføringen langs klintekanten i en lang årrække er sikret, selvom dele af klinten skrider i havet. Det bemærkes desuden, at tracéet for det stiforløb, der er beskrevet i deklarationen, adskiller sig fra den i fredningsafgørelsen fastlagte linjeføring, bl.a. fordi tracéet nogle steder er trukket ind i landet og væk fra klinten. For det andet er det alene lodsejerforeningen, der er påtaleberettiget for de omhandlede deklarationer (jf. … pkt. 5.1), og det vil dermed være op til foreningen, om og hvordan deklarationerne skal håndhæves. Fredningsbestemmelserne kan derimod håndhæves af kommunen i henhold til naturbeskyttelsesloven. Endelig bemærkes, at

øvrige formål (heller) ikke på anden vis kan opfyldes lige så godt, som ved en fredning. Det gøres samlet gældende, at det af de indstævnte anførte om frivillige aftaler mv. ikke udgør oplysninger, som giver landsretten noget grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse. En proceserklæring kan ikke afgives med bindende virkning for en part efter retssagens afslutning, og det er rimeligt at stille spørgsmål til, hvem der i givet fald skulle håndhæve en sådan proceserklæring. Hertil kommer, at de indstævntes ”pludselige” ønske om at gøre de frivillige aftaler mindre frivillige og mere bindende – i stil med

retsvirkning – ikke kan ændre på, at samarbejdet mellem kommunen og lodsejerne om den eksisterende del af trampestien har været udfordret i mange år, jf. beskrivelsen ovenfor, at de frivillige aftaler desuden ikke afspejler det med fredningen besluttede stiforløb, og at kommunens (plejemyndighedens) mulighed for håndhævelse ikke sikres ved frivillige aftaler eller de fremlagte deklarationer. 4.6 Bevisbyrden påhviler de indstævnte Det er forkert, når Retten i Roskilde synes at lægge til grund, at bevisbyrden i en civil retssag om prøvelse af en konkret, skønsmæssig forvaltningsafgørelse påhviler myndigheden. Det klare udgangspunkt er derimod det modsatte. Miljø- og Fødevareklagenævnet har noteret sig, at de indstævnte på den ene side kritiserer, at der efter de indstævntes opfattelse ikke findes videnskabeligt/fagligt belæg for at træffe en afgørelse, der bl.a. handler om at bevare og fremme karakteristiske naturtyper langs klinten. Samtidig kritiserer de indstævnte, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i ankesagen har fremlagt yderligere dokumentation, der enten indgik i nævnets afgørelsesgrundlag, eller som på anden vis udgør videnskabeligt/ fagligt materiale til belysning af sagen (og som synes ”efterspurgt” af Retten i Roskilde i præmisserne, jf. …). Miljø- og Fødevareklagenævnet er som øverste administrative klageinstans på bl.a. fredningsområdet underlagt det forvaltningsretlige officialprincip. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, som er truffet efter høring af involverede parter samt besigtigelse, indeholder en udførlig beskrivelse af sagens faktiske omstændigheder. Den beskrivelse af 34 en sags faktiske omstændigheder, som er en del af nævnets afgørelse, må således formodes at være korrekt. Under en efterfølgende retssag kan der fremkomme oplysninger, som giver nævnet anledning til at fremlægge de bagvedliggende rapporter, notater mv., som har dannet grundlag for nævnets beskrivelse af sagens faktum. I denne sag har nævnet under byretssagen fremlagt visse dokumenter til imødegåelse af de indstævntes synspunkter, og nævnet har under sagen for landsretten fremlagt yderligere dokumenter. Det er nævnets opfattelse, at der med de fremlagte dokumenter ikke er grundlag for at betvivle rigtigheden af nævnets afgørelse.” Miljø- og Fødevareklagenævnet har under hovedforhandlingen oplyst, at nævnet ikke har bemærkninger til spørgsmålet om succession. Lodsejerne har i deres påstandsdokument anført bl.a.: ”

1. LODSEJERNES HOVEDANBRINGENDER VEDRØRENDE DEN PRINCIPALE STADFÆSTELSESPÅSTAND 2.1 Lodsejernes første hovedanbringende vedrørende ugyldigheden af Nævnets fredningsekspropriationsafgørelse om fredning med henblik på den frivilligt etablerede trampesti langs klintekanten: Lodsejernes hovedanbringende vedrørende trampestien: Lodsejerne gør gældende, at Nævnets fredningsekspropriationsafgørelse vedrørende trampestien er ugyldig, idet fredningsekspropriationen er i strid med grundlovens § 73, stk. 1, både for så vidt angår nødvendighedskravet, aktualitetskravet og det intensiverede proportionalitetskrav. … Faktum i forhold til den konkrete subsumption: Lodsejerne og Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti har gennem mere end 20 år frivilligt etableret, sikret og opretholdt trampestien langs klinteprofilet. Trampestien har i denne lange periode været fuldt tilgængelig for offentligheden (alle), med henblik på færdsel langs klintekanten over en meget lang strækning. Der foreligger ingen dokumentation for, at dette ikke skulle være tilfældet, jf. også byrettens narratio og dom baseret på omfattende bevisførelse i
2. instans. Alle Lodsejerne har, allerede for byretten, afgivet og opretholdt, også under landsretssagens behandling, bindende proceserklæringer om, at den frie adgang ad trampestien hen over lodsejernes respektive ejendomme stedse vil blive opretholdt. Troværdigheden af de bindende proceserklæringer fra lodsejernes side dokumenteres af, at trampestien har fungeret uhindret, på frivillig basis fra lodsejernes side gennem mere end 20 år. Lodsejerforeningens vedtægter er bindende for Foreningens medlemmer, og Lodsejerne har ved underskrift bekræftet dette. 35 I forbindelse med denne ankesag har Lodsejerne, med advokatbistand fra undertegnede, fået udarbejdet og underskrevet tinglysningsklare deklarationer/servitutter til lysning på lodsejernes respektive ejendomme, hvorefter den til enhver tid værende ejer af Lodsejernes respektive ejendomme forpligtes til, uhindret, at opretholde den frie adgang ad trampestien hen over de respektive Lodsejeres ejendomme. Som forudsætning for tinglysningen har Lodsejerne fremsendt disse deklarationer/servitutter til Stevns Kommune, der er medfredningsrejser og planmyndighed, og dermed part i sagen, med henblik på at få deklarationerne påført kommunens såkaldte, og for tinglysning nødvendige, ”§ 42-erklæring” i henhold til planloven. Stevns Kommunen har, uden nogen som helst saglig grund, nægtet at meddele § 42- påtegninger på deklarationerne. Der er, i strid med forvaltningslovens §§ 22 og 24, ikke anført nogen begrundelse for disse obstruktioner. Lodsejerne må nødvendigvis konkludere, at denne obstruktion fra kommunens side af tinglysningsmæssig sikring af adgang på trampestien, er baseret på et ønske fra kommunens side om at hindre Lodsejernes sikring af trampestiens forblivelse og opretholdelse, og et ønske om at svække Lodsejerne i denne retstvist. Kommunen synes således, som eneste grund for afslaget på at meddele § 42-påtegningen, der er ganske rutinemæssig, og nødvendig, ved tinglysning, at have søgt, åbenbart usagligt, at skade Lodsejernes retspositioner i forbindelse med denne ankesag. Forholdet er iøjnefaldende og naturligvis kritisabelt. Lodsejerne opretholder under denne ankesag de for byretten afgivne bindende proceserklæringer om stedse at opretholde fri og uhindret færdsel for enhver ad Trampestien, der er etableret hen over Lodsejernes respektive ejendomme. … Det fremhæves faktuelt, at det allerede ved fredningsafgørelse af
3. juni 1957 af Overfredningsnævnet blev vurderet, hvorvidt der skulle ske en forlængelse af det da eksisterende stiforløb på strækningen fra Boesdal til Sigerslev Kridtbrud. Overfredningsnævnet afviste allerede dengang fredning til forlængelse af stiforløbet bl.a. med henvisning til, at det fra grundejernes side allerede dengang var blevet tilkendegivet, at man ikke ville modsætte sig offentlighedens adgang ad den daværende trampestil hen over Lodsejernes ejendomme fremover, og at fredningen derfor var unødvendig, jf. nødvendighedskriteriet i grundlovens §
4. Overfredningsnævnet fandt, i næstsidste side af afgørelsen, at: … Faktuelt fremhæves det videre, at Danmarks Naturfredningsforening på ny, i februar 2003, fremsatte forslag om fredning af Stevns Klint med henblik på opretholdelsen af en sti langs klintekanten. Forslaget blev fremsendt til Fredningsnævnet. Naturklagenævnet traf endelig afgørelse om nævnte fredning den
5. august 2004 … 36 Naturklagenævnets flertal fandt således, med rette, at nødvendighedskriteriet i henhold til grundlovens § 73, stk. 1, ”(…) hvor almenvellet kræ­‐ ver det” , ikke var opfyldt. Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti blev stiftet i
6. Lodsejerforeningens vedtægters formål angiver, at formålet for lodsejerforeningen er ”( …) at opretholde og udvikle et ubrudt stiforløb langs Stevns Klint.” Den frie adgang ad Trampestien har fungeret upåklageligt og frivilligt i nu mere end 20 år. … Retlige bemærkninger: Som anført ovenfor følger det af grundlovens § 73, stk. 1, at en fredning, der, som i denne sag, er udtryk for ekspropriation, alene kan gennemføres, når fredningen er direkte nødvendig ” (…) hvor almenvellet kræver det.” … I grundlovskommentaren