← Danmark

ECLI:DK:KBH:2025:BS0000000928 Sag om, tilbagesøgning af betalt importmoms i forbindelse med transport af gods fra Norge til Antwerpen

Obsah (4)§ 26§ 32§ 61§ 1

KØBENHAVNS DOM BYRET afsagt den 13. marts 2023 Sag BS-34602/2020-KBH UAB TLB (advokat Holger Fabian-Jessing) mod Skatteministeriet (advokat David Auken) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens ba

§ 26, at afgiftspligten indtræder på tidspunktet for varens indførsel.

Afgiftsgrundlaget ved indførsel af varer fra steder uden for EU er toldværdien tillagt evt. told og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen med tillæg af forsendelses- og forsikringsomkostninger mv., der påløber indtil varernes bestemmelsessted i EU.

§ 32. Afgiftssatsen er 25 %, jf.

momslovens § 33. Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU af andre end registrerede virksomheder, afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.

§ 61

. Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, der transporterer varer, hvoraf der ikke er betalt told eller afgifter, hæfter for ikke betalt told og afgifter. Det fremgår af toldlovens § 39, stk. 1, nr.

  1. Det er uden betydning, om SKAT evt. kunne have rettet sit krav mod andre end selskabet. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at SKAT med rette har opkrævet moms af selskabet. Sagens formalitet (…) Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse. …” UAB TLB har fremlagt følgende yderligere dokumenter under sagens behand-ling for retten: - To meddelelser fra toldmyndighederne i Angola (toldkontoret i Kwanda) udstedt den
  2. juli 2014 om toldbehandling af varer, hvoraf bl.a. fremgår, at 2 kolli med olieboringsmateriel, i alt 10.600 kg, er importeret den
  3. juni 2014 og kan frigives fra toldvæsenet uden forudgående inspektion til GE-GLS Oil and Gas Angola LDA, og at transportdokumentnummeret er Transportdokument nr.. Den ene meddel-else er forsynet med stempel fra toldmyndighederne og den anden med stempel fra toldmyndighederne og skattepolitiet. 12 - Et opkrævningsdokument fra skattemyndighederne i Angola dateret den
  4. juni 2014, hvoraf bl.a. fremgår, at GE-GLS Oil and Gas Angola LDA har betalt i alt 272.577 kwanzas i afgifter for toldtjenesteydelser. - En meddelelse om toldansættelse fra toldmyndighederne i Angola dateret den
  5. juni 2014, hvoraf bl.a. fremgår, at GE-GLS Oil and Gas Angola LDA skal betale i alt 272.577 kwanzas i afgifter for toldtjenesteydelser vedrørende varer indført den
  6. juni 2014 (Enhedsdokument). - Et Enhedsdokument dateret og underskrevet og stemplet den
  7. juni 2014 af ”bemyndiget speditør” . Af dokumentet fremgår, at afsender er Vecto Gray, at modtager er GE-GLS Oil and Gas Angola LDA, at dokumentet vedrører 2 kolli med olieboringsmateriel med en nettovægt på 10.070 kg, at materiellet er indført den
  8. juni 2014 og afsendt fra ”BE ANR” og modtaget i Angola, at varens oprindelsesland er Norge, at transportdokumentnummeret er Transportdokument nr., at transportregisternummeret er Transportregister nr., og at den totale afgift for toldbehandlingen er 272.576 kwanzas. - Et Bill of Lading dokument dateret den
  9. april 2014, hvoraf bl.a. fremgår, at Vetco Gray sendte 2 kolli med uindpakket olieboringsudstyr, der vejer 10.600 kg, til GE-GLS Oil and Gas Angola LDA med skibet UAL Africa (Rejsenummer), at olieboringsudsty-ret er ”shipped on board MV UAL Africa at Antwerpen on 28/04/2014” , og at dokumentet den
  10. juni 2014 er forsynet med et stempel fra Getma Shipping Angola. - Et dokument af
  11. maj 2014 fra Den nationale Afskiberorganisation i Angola, hvoraf bl.a. fremgår, at 2 kolli olieudstyr, der vejer 10.600 kg, fra Vecto Gray (leverandør) til GE-GLS Oil and Gas Angola LDA (importør) er afskibet fra Antwerpen i Belgien den
  12. april 2014 med UAL AFRICA (Rejsenummer) med forventet ankomst i Soya i Angola den
  13. maj
  14. - Et ”Midlertidigt Enhedsdokument” fra Handelsministeriet i Angola. - En faktura af
  15. marts 2014 fra Vecto Gray vedrørende salg af ”1 lifting frame for deepwater vertial clu” og ”1 lifting frame transport skid” til GE-GLS Oil and Gas Angola LDA. - En ”Erklæring om tilsagn om eksklusivitet” dateret den
  16. maj 2014 vedrørende indførsel af olieboringsmateriel. - En ”Delivery Slip” af
  17. maj 2014 fra TLC Lda, Transportes Logistica e Consultoria Republica Angola, der er underskrevet den
  18. juli
  19. - En mailkorrespondance mellem Vidne og Person 2 fra
  20. og
  21. januar
  22. 13 Forklaringer Vidne har forklaret, at han er direktør for Transport Logistica GmbH. Selskabet har domicil i Østrig og filialer i en række europæiske lande. Selskabet ejer ca. 40 lastbiler. Selskabet har mange underleverandører. Den om-handlede transportopgave er udført af en underleverandør i Litauen. Fotoet i bilag 9 viser den lastbil, som underleverandøren benyttede til opgaven. Under-leverandøren kører under Transport Logisticas ”flag” , og har derfor ret til at be-nytte navnet Transport Logistica på deres lastbiler. Der er tale om en form for franchising. Transport Logistica fik transportopgaven fra en speditør, Schenker NV. Opga-ven gik ud på at hente noget gods i Norge og transportere det til Belgien. Chaufføren skulle få alle dokumenter på plads i Norge, når han afhentede god-set. Da chaufføren havde lastet lastbilen, ringede han til vidnet og fortalte, at han var klar til at køre mod Belgien. Vidnet spurgte, hvilke papirer han havde fået. Chaufføren svarede, at han havde fået en leverandørseddel og et EX1-do-kument. Vidnet spurgte, om det var et grønt T1-dokument, og chaufføren, der var en ung hviderusser, svarede ja. Vidnet sagde til chaufføren, at han skulle ringe igen, når han kørte af færgen i Hirtshals. Det kan godt være rigtigt, at chaufføren ankom med færgen til Hirtshals den
  23. april 2014, men han er ikke sikker på datoen. Så vidt han husker, ringede chaufføren en eller to dage efter. Chaufføren befandt sig nu ved den dansk-tyske grænse i nærheden af Flens-burg. Chaufføren havde en tablet i bilen, og vidnet kunne se chaufførens doku-menter på tabletten. Vidnet kunne se, at der manglede et T1-dokument. Vidnet frygtede derfor, at godset ikke ville kunne blive afskibet fra Antwerpen til Angola. De forsøgte via speditionsfirmaet at skaffe et T1-dokument, men det var ikke muligt. De besluttede derfor, at lastbilen skulle køre tilbage til Dan-mark. Vidnet var i kontakt med speditionsfirmaet, der kontaktede det danske skattevæsen. Vidnet har ikke selv talt med det danske skattevæsen. Speditions-firmaet meddelte, at der ikke var noget at gøre, da chaufføren ikke burde have forladt havneområdet. Der blev ikke foretaget nogen kontrol af godset ved re-turneringen til Danmark. Efter 2 dage besluttede de, at lastbilen skulle køre di-rekte til Antwerpen uden T1-dokumentet. I Antwerpen var der ingen proble-mer med at få afskibet godset til Angola med de papirer, chaufføren havde. Det var derfor en stor fejl, at de besluttede, at lastbilen skulle vende tilbage til Hirts-hals. Transportdokumentet, bilag 5, er en kvittering for, at godset er ankommet til Antwerpen. Stemplet i nederste højre hjørne er en kvittering for, at godset er læsset af lastbilen i havnen med henblik på at blive transporteret videre til Angola. Chaufføren har ikke læsset noget af undervejs til Antwerpen. Godset, der blev transporteret, var udstyr til anvendelse offshore i olieindu-strien. Han ved ikke yderligere om godsets anvendelsesmuligheder, herunder 14 om det er specielt tilvirket. Selskabet har tidligere transporteret gods for Vecto-gray i Norge, men i det aktuelle tilfælde havde de fået opgaven fra speditøren. Vectogray har betalt for fragten, da godset blev leveret i Antwerpen, dog med 3 dages forsinkelse. Vidnet har ikke været involveret i fremskaffelse af EX 1- dokumentet. Chauf-føren fik dokumentet, da han afhentede godset i Norge. Da godset blev afleve-ret i Antwerpen, fik de en kopi af dokumentet som bevis for, at godset var afle-veret retmæssigt. Han tør ikke sige, hvor stemplet på dokumentet stammer fra, men han går stærkt ud fra, at det stammer fra tolden i Antwerpen. Vidnet har fået dokumentet fra speditionsfirmaet, og han går ud fra, at speditionsfirmaet har fået dokumentet fra tolden i Antwerpen. Det er det eneste dokument, de har fået fra speditionsfirmaet. Vidnet fandt på et tidspunkt, mens han arbejdede hjemme under Coronaepidemien, en mailadresse på Person 2 i Angola, som han skrev til. Tre dage senere fik han til sin overraskelse sendt de komplette toldpapirer vedrørende forsendelsen af det omhandlede gods til Angola. Korrespondancen med Person 2 er fremlagt som bilag
  24. Det fremgår af mailen, at alt er foregået efter reglerne, og at vidnet kunne henvende sig til speditionsfirmaet, hvis han havde yderligere spørgsmål. Vidnet hen-vendte sig ikke til speditionsfirmaet, men sendte papirerne til advokaten. Vidnet er bekendt med den eksterne forsendelsesprocedure i EU, og at det omhandlede gods var omfattet af denne procedure, da det kom fra et ikke-EU-land. Derfor spurgte han chaufføren, om han havde fået et T1-dokument. Chaufføren burde have fået et T1-dokument i Norge. Han prøvede at sikre sig, at chaufføren havde fået dette dokument ved at spørge til dokumentet. Den tab-let, som chaufføren havde i lastbilen, var koblet til forsendelsessystemet, men vidnet havde ikke mulighed for at tjekke dokumenterne på tabletten, mens chaufføren var i Norge, da det på det tidspunkt ikke var muligt at roame uden for EU. Han forstår ikke, hvordan lastbilen kom med færgen uden T1-doku-mentet. Chaufføren kom formentlig til Danmark den
  25. april 2014, men han er ikke sik-ker. Han husker ikke, om han var i kontakt med chaufføren denne dag eller en eller to dage senere. Chaufføren kørte til Flensburg eller Kiel. Vidnet befandt sig under transporten af godset i Sydtyskland, men han kunne følge lastbilen via lastbilens GPS og via kontakten med chaufføren. Han ved derfor med 100 pro-cents sikkerhed, at godset blev afleveret i Antwerpen og afskibet til Angola. Han ved ikke, hvornår skibet med godset afsejlede. Da godset var læsset af i havnen, var deres opgave afsluttet. Parternes synspunkter UAB TLB har i sit påstandsdokument anført: 15 ”…
  26. ANBRINGENDER Der er mellem parterne enighed om og lagt til grund af Landsskatteretten, at de omhandlede sværgodsvarer til anvendelse i off-shore industrien blev frembudt for de danske toldmyndigheder straks ved indpassage i EU hos SKAT i Hirts-hals. TLB bestrider, som anført ovenfor, at chaufføren af SKATs medarbejdere blev gjort bekendt med, at der enten skulle ske indfortoldning i EU eller, at der skulle udfærdiges T1 forsendelsesangivelse. TLB gør gældende - At varernes identitet var bekendt for SKATs medarbejdere, da chaufføren frembød varerne med forelæggelse af den norske udførselsangivelse ”EX 1” , der viste hvilket gods, der var på bilen samtidig med, at chaufføren indgav den sædvanlige deklaration for lastbiler. I hvert fald efter chaufførens returnering til Hirtshals den
  27. april 2014 kunne SKAT ved sin kontrol, hvor der blev foretaget fotografering af køretøj og gods gøre sig bekendt med detaljerne vedrørende godset. Godset var kun midlertidigt borte fra Hirtshals og befandt sig stedse på samme køretøj og alle data var SKAT bekendt, ligesom SKAT var bekendt med at god-set skulle føres i transit til Antwerpen. SKAT havde ikke gjort chaufføren klart, at godset ikke måtte fjernes fra toldpladsen i Hirtshals Toldmyndighederne kunne til enhver tid mellem den
  28. og 10 april 2014 have foretaget kontrol, men tog ikke skridt hertil efter frembydelsen. TLB gør gældende - At TLB på tidspunktet for den hævdede unddragelse fra toldtilsyn den
  29. april 2014 ikke havde fysisk kontrol over varerne, ligesom beslutningen om at køre fra toldpladsen i Hirtshals alene var chaufførens. TLB havde ingen indflydelse herpå. En unddragelse jf. Toldkodeks artikel 203, stk. 1, kunne således alene udløse en toldskyld for den person, der havde umuliggjort toldkontrollen, men ikke for TLB, der hverken medvirkede eller havde viden om det passerede. 16 Det gøres således gældende, at Landsskatteretten med urette i sin begrundelse har henvist til, at TLB er debitor for den toldskyld som opstod som følge af unddragelsen, jf. artikel 203, stk. 3,
  30. pind. TLB bestrider som følge af den skete frembydelse af varerne for SKAT og returneringen til Hirtshals, at der er sket unddragelse, jf. artikel 203, stk.
  31. Det anføres af Landsskatteretten, at det følger af dommen C-66/99 - Wandel, præmis 54 og 57, at toldskyld er opstået selvom toldsatsen var 0 % af varernes værdi. Problemstillingen i sagen Wandel var anderledes end i den foreliggende sag, idet spørgsmålet i Wandel-sagen var, om debitor for toldskylden kunne på-beråbe sig en præferencetoldsats, når varerne blev unddraget fra toldtilsyn og toldskyld opstod efter artikel 203 i Toldkodeksen. Såfremt der måtte være opstået toldskyld, ville dette kun kunne ske i medfør af toldkodeksens artikel 204, stk 1, idet en forpligtelse ved varens midlertidige opbevaring blev misligholdt. Det gøres gældende, - At en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring, jfr. gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 artikel 859, - At TLB sendte køretøjet retur til Hirtshals, hvor toldekspedition blev gennemført og hvor chaufføren fik tilladelse til at gennemføre transporten til Antwerpen Da spørgsmålet om toldskyld, for så vidt angår betaling af told, kun er af teore-tisk interesse i den foreliggende sag, vil spørgsmålet alene kunne tillægges be-tydning ved bedømmelsen af forpligtelsen til at betale importmoms. (…) Idet det gøres gældende - At der ikke er sket unddragelse, var der hverken toldskyld eller pligt til at betale importmoms som følge af den skete frembydelse af varerne for SKAT. Såfremt retten måtte nå frem til, at TLB blev forpligtet til at betale importmoms, gøres det overordnet gældende, at momsopkrævningen i forbindelse med ind-førsel i EU af en vare, der ubestridt og med SKATs billigelse var bestemt for ge-nudførsel og faktisk blev genudført, strider mod det af Momssystemdirektivet følgende neutralitetsprincip, der foreskriver, at moms ved genudførsel bør neutraliseres ved tilbagebetaling/fradrag. 17 - At momsbetalingspligten i forbindelse med indførsel kan bringes i fradrag og i hvert fald udskydes i det tilfælde hvor varen reeksporteres. Endvidere gøres det gældende - At varerne må anses at være betragtet af SKAT som værende videresendt under en sædvanlig procedure på strækningen fra Hirtshals til Antwerpen, men uden kendelig toldstatus for de implicerede herunder TLB. - At toldmyndighederne havde forståelsen af, at varerne var bestemt for transitering af EU og at skulle forlade EU’s toldområde i Antwerpen Det bemærkes herved, - At de belgiske toldmyndigheder ekspederede varerne alene på grundlag af den norske udførselsangivelse, der frem til nærværende retssag ubestridt af SKAT/Toldstyrelsen blev afstemplet på tolden i Antwerpen, - At den danske statskasse ikke er endeligt provenuberettiget i en sådan situation. - At varerne, der efter deres art (brugte løfterammer til olieboringsudstyr) var ganske uegnede hertil, ikke blev bragt i fri omsætning - At det omhandlede gods ikke på noget tidspunkt har kunnet antages at være optaget i Unionens økonomiske kredsløb herunder i Danmark og der-med kan have været genstand for forbrug - At godsets karakter ganske simpelt ikke tillader en sådan antagelse, da der ikke er tale om en forbrugsvare, hvor omsætning umiddelbart kan finde sted. Det bemærkes yderligere, at godset var solgt på CIF-vilkår og at VetcoGray Scandinavia AS var ejer og bar risikoen for godset frem til afskibning i Antwerpen, og at indførslen i fællesskaberne derfor i givet fald skete for den norske sælger som led i gennemførslen af salget til den angolanske køber. Afslutningsvist gøres det gældende - At Landsskatterettens henvisning til Toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4, der ikke ses at udgøre en del af Landsskatterettens retlige begrundelse for kravet overfor TLB, ikke bør tillægges betydning, - At TLB ikke var ejer af køretøjet. Det bemærkes herved yderligere, at det er TLB’s opfattelse, at hæftelsesbestemmelsen i Toldlovens § 39 grundlæggende strider mod den udtømmende regule-ring af, hvem der er debitor i henhold til Toldkodeksen og derfor strider mod EU-retten, jf. afgørelsen C-414/02 - Spedition Ulustrans. 18 TLB gør endelig gældende - At det ikke er foreskrevet noget krav om, at der skulle foretages fysisk kontrol af godset ved udpassagen i Antwerpen - At udførsel derfor uden betænkelighed kan lægges til grund samt - At det momsretlige neutralitetsprincip dermed er krænket ved den skete opkrævning …” Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført: ”… 3.1 Varerne blev unddraget toldtilsyn Varer, som indføres på EU’s område, er straks ved indførslen undergi-vet toldtilsyn, jf. EU’s toldkodeks (Rådets forordning nr. 2913/1992 med senere ændringer), artikel 37, stk.
  32. Ikke-fællesskabsvarer forbliver under toldtilsyn, indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres, jf. kodeksens artikel 37, stk.
  33. Hvis en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn, opstår der toldskyld, jf. toldkodeksens artikel 203, stk. 1, og den person, der har unddraget varen toldtilsyn, er debitor for toldskylden, jf. artikel 203, stk. 3, første led. Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at begrebet ”unddragelse fra toldtilsyn” i toldkodeksens artikel 203 omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i artikel 37, stk. 1, jf. bl.a. EU-Domstolens domme i sag C337/01, Hamann, præmis 31, og sag C-319/14, B & S Global Transit Center, præmis 28, samt fra dansk retspraksis SKM2016.507.VLR og SKM2021.180.BR. Landsskatteretten fandt, at de omhandlede varer i forbindelse med indførslen blev frembudt over for SKAT i overensstemmelse med artikel 40 i toldkodeksen. Ved denne frembydelse blev SKAT underrettet om varernes tilstedeværelse, men det blev ikke angivet, hvilken told-procedure varerne skulle henføres til, herunder om varerne skulle regi-streres under proceduren for ekstern forsendelse, jf. toldkodeksens artikel
  34. Ifølge toldkodeksens artikel 47 måtte varerne herefter ikke fjernes fra grænsen ved Hirtshals uden toldmyndighedernes tilladelse. 19 Sagsøgerens chauffør fraførte imidlertid varerne fra grænsen, da han, uden tilladelse fra SKAT og uden at varerne forinden var blev angivet til en toldprocedure og frigivet af SKAT, kørte fra grænsen, og først vendte tilbage to dage senere. SKAT blev ved denne fraførelse af varerne frataget muligheden for – selv om det blot var midlertidigt – at få adgang til varerne og gennem-føre kontrolforanstaltninger. Varerne blev herved unddraget toldtilsyn, hvorved der er opstået toldskyld i medfør af toldkodeksens artikel 203, stk. 1, jf. tilsvarende SKM.2016.507.VLR. For at fastslå, at der er sket unddragelse fra toldtilsyn, er det tilstrækkeligt, at varerne objektivt set har været unddraget eventuel kontrol, uafhængigt af om denne kontrol faktisk blev foretaget af den kompetente myndighed, jf. EU-Domstolens dom i sag C319/14, B & S Global Transit Center, præmis 29, og uafhæn-gigt af om unddragelsen var uforvarende, jf. EU-Domstolens dom i sag C-66/99, Wandel, præmis
  35. Det er desuden uden betydning, at va-rerne var bestemt til genudførsel, jf. C-337/01, Hamann, præmis
  36. Der er således opstået toldskyld for varerne i medfør af toldkodeksens artikel 203, stk. 1, og sagsøgeren er debitor for toldskylden i medfør af artikel 203, stk. 3, første led. Der er imidlertid ikke opkrævet told af va-rerne, da toldsatsen var 0 pct. 3.2 Der er opstået pligt til at betale importmoms af varerne

§ 1,2.

pkt., at indførsel af varer fra steder uden for EU, er afgiftspligtig. Af momslovens § 12, stk. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra d, følger, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU (importmoms). Afgiftspligten indtræder på indførselstidspunktet, jf. § 26,

  1. pkt., der gennemfører direktivets artikel
  2. Af § 12, stk. 2, der gennemfører direktivets artikel 71, fremgår, at så-fremt varen ved indførslen henføres under en ordning vedrørende mid-lertidig opbevaring, intern fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstæn-dig toldfritagelse ved indførslen eller varen ved indførslen oplægges i Københavns Frihavn eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger. Af-giftspligten indtræder på dette tidspunkt, jf. § 26,
  3. pkt., der ligeledes gennemfører direktivets artikel
  4. En af de toldordninger, som er omfattet af momslovens § 12, stk. 2, er ordningen ekstern forsendelse, som er en ordning, der på visse betin-gelser undtager ikke-fællesskabsvarer og fællesskabsvarer, der skal ud-føres til et land udenfor EU, for importafgifter og andre afgifter, jf. told-kodeksens artikel 91, stk. 1, litra a og b. Bestemmelserne i momslovens § 12, stk. 1 og 2, skal fortolkes i overensstemmelse med de principper, der følger af EU-Domstolens dom i sag C26/18, Federal Express. 20 Det følger af dommen, at den omstændighed, at der er opstået told-skyld af importafgiftspligtige varer – hvilket er tilfældet i den forelig-gende sag – ikke automatisk fører til, at der også skal opkræves import-moms af varerne. Af dommen fremgår følgende om sammenhængen mellem toldskyld og opkrævning af importmoms, jf. dommens præmis 44-45 og 47-44: ”
  5. Ifølge Domstolens praksis kan der ud over toldskylden ligeledes ske opkrævning af moms, såfremt det på baggrund af den ulovlige ad-færd, som førte til, at toldskylden opstod, kan antages, at varen er opta-get i Unionens økonomiske kredsløb og dermed har kunnet være genstand for forbrug, hvilket udløser den begivenhed, der pålægges moms (dom af 2.6.2016, Eurogate Distribution og DHL Hub Leipzig, C-226/14 og C228/14, EU:C:2016:405, præmis 65, og af 1.6.2017, Wallen-born Transports, C-571/15, EU:C:2017:417, præmis 54).
  6. Domstolen har navnlig fastslået, at i tilfælde hvor importafgiftspligtige varer unddrages toldtilsyn inden for en frizone og ikke længere befinder sig i denne zone, skal det i princippet antages, at varerne er opta-get i Unionens økonomiske kredsløb (dom af 1.6.2017, Wallenborn Transports, C-571/15, EU:C:2017:417, præmis 55).” ”
  7. Hvad for det andet angår de omhandlede varer, der blev unddra-get toldtilsyn, ophørte disse i Tyskland med at være dækket af den toldordning, hvorunder de var blevet henført. Følgelig skal det, i betragt-ning af den i denne doms præmis 44 og 45 nævnte retspraksis, tillige antages, at disse varer blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i denne medlemsstat.
  8. Som generaladvokaten har anført i punkt 56 og 68 i forslaget til afgørelse, kan denne formodning imidlertid anses for at være afkræftet, hvis det – på trods af, at der er sket en tilsidesættelse af toldlovgivnin-gen, hvorved der opstår en toldskyld ved indførsel i den medlemsstat, hvor tilsidesættelsen fandt sted – godtgøres, at varen er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb på en anden medlemsstats område, hvor den var bestemt til forbrug. I dette tilfælde indtræder pligten til at betale importmoms i denne anden medlemsstat.” I den foreliggende sag er der utvivlsomt opstået toldskyld for de omhandlede varer, idet varerne blev unddraget toldtilsyn som følge af, at sagsøgeren fraførte varerne fra grænsen i Hirtshals uden tilladelse fra SKAT, og uden at varerne forinden var blev angivet til en toldproce-dure og frigivet af SKAT. Det følger af Federal Express-dommens præmis 47, at det i en sådan situation skal antages, at varerne er blevet optaget i Unionens økonomi-ske kredsløb, hvilket udløser opkrævning af importmoms, jf. dommens præmis
  9. Som det følger af dommens præmis 48, foreligger der således en formodning for, at varerne er blevet optaget i Unionens økonomiske 21 kredsløb, som kan afkræftes, men det forudsætter, at det godtgøres, at varen ikke er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb. Bevisbyrden for at godtgøre dette påhviler den virksomhed, som har unddraget varerne toldtilsyn, dvs. i dette tilfælde sagsøgeren. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Det er i det hele udokumenteret, hvor sagsøgerens lastbil med de omhandlede varer måtte have befundet sig i perioden fra den
  10. april 2014 til den
  11. april 2014, hvor sagsøgerens chauffør returnerede til grænsen ved Hirtshals, og sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at varerne i denne pe-riode ikke blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Danmark. Det bestrides, at de omhandlede varer efter deres art – brugte løfteram-mer til olieboringsudstyr – ikke var ”sædvanligt omsætteligt gods” som hævdet af sagsøgeren (replikken, side 1, nederst). Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at varerne som hævdet af sagsøgeren først blev kørt til Kiel i Tyskland, herefter retur til Danmark, og dernæst fra Danmark til Belgien. Sagsøgeren har som dokumentation for, at varerne blev udskibet fra havnen i Antwerpen med Angola som bestemmelsessted, alene fremlagt en udførselsangivelse, som angiveligt er afstemplet af de belgiske toldmyndigheder den
  12. maj 2014, altså mere end en måned efter, at chaufføren anden gang hen-vendte sig til toldekspeditionskontoret i Hirtshals. Denne udførselsan-givelse dokumenter ikke, at de omhandlede varer er blevet udført af Unionen ved udskibning fra Antwerpen. Udførselsangivelsen og på-stemplingen heraf er ikke dokumentation for, at de belgiske toldmyn-digheder foretog fysisk kontrol af varerne, og der er ikke tale om en be-hørig afslutning af en ekstern fællesskabsforsendelse, jf. toldkodeksens artikel
  13. Det må derfor for sagens afgørelse lægges til grund, at varerne blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Danmark, med den følge at der skal opkræves importmoms som sket, jf. Federal Express-dommen, præmis
  14. Sagsøgeren bærer, som den der har bevisbyrden, risikoen for den usikkerhed, der er om, hvorvidt varerne blev optaget i Unionens økonomi-ske kredsløb, eller om varerne i deres helhed faktisk blev udført fra Danmark og enten blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb på en anden medlemsstats område, eller blev udført fra Unionen. Det var da også sagsøgeren, som i det foreliggende tilfælde, hvor sagsøgeren var årsag til unddragelsen fra toldtilsyn, var nærmest til at sikre sig bevis for, at varerne ikke er optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Dan-mark. 3.3 Sagsøgeren hæfter for importmomsen Sagsøgeren hæfter for importmomsen i medfør af toldlovens § 39, stk. 1, nr.
  15. Toldlovens § 39 finder anvendelse på told, importmoms og punktafgifter af importafgiftspligtige varer, jf. U.2013.16/2 H. Hæftelsesreglerne i § 39 er i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 201 og 202, jf. SKM2013.408.ØLR og SKM2014.278.ØLR. 22 Af momssystemdirektivets artikel 201 følger, at ved indførsel af varer til en medlemsstat påhviler momsen den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt som betalingspligtige. Det fremgår af bestemmelsens tilblivelseshistorie, jf.
  16. betragtning til Rådets direktiv nr. 2000/65/EF af
  17. oktober 2000 om ændring af direk-tiv 77/388/EØF (
  18. momsdirektiv), for så vidt angår bestemmelse af betalingspligten for merværdiafgiften, at medlemsstaterne er frit stillet med hensyn til at bestemme, hvem betalingspligten for importmomsen påhviler. Af den
  19. betragtning til affattelsen ved ændringsdirektivet af
  20. momsdirektivs artikel 21, stk. 4 (der blev videreført ved momssystemdirektivets artikel 201) fremgår således, at ”Medlemsstaterne bør ligeledes opretholde deres beføjelser med hensyn til at bestemme, hvem der er betalingspligtig for importafgiften” . Af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4, fremgår, at for de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter eller betinget told- og afgiftsfri varer, transporteres. Tilsvarende gælder den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel. Sagsøgeren rådede som transportør over lastbilen med hvilken der skete transport af de ikke afgiftsberigtigede varer. Sagsøgeren gør uden nærmere begrundelse gældende, at toldlovens § 39 strider mod EU-retten, idet bestemmelsen strider mod reguleringen af, hvem der er debitor i henhold til toldkodeksen, jf. EU-Domstolens dom i sag C-414/02, Spedition Ulustrans. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at selskabet ikke er debitor for toldskylden, jf. toldkodeksens artikel 203, stk. 3, første led, fordi selskabet på tidspunktet for unddra-gelsen ikke havde fysisk kontrol over varerne, og beslutningen om at forlade grænsen i Hirtshals alene var den pågældende chaufførs. Den foreliggende sag angår ikke hæftelse for toldskyld, da der som nævnt ikke er opkrævet told hos sagsøgeren, men derimod betalings-pligt (hæftelse) for importmoms, der ikke er reguleret af toldkodeksen, men af momssystemdirektivets artikel 201 og
  21. Allerede af den grund er sagsøgerens synspunkt om modstrid mellem toldlovens § 39 og toldkodeksen ikke relevant for det foreliggende hæftelsesspørgsmål. Skatteministeriet fastholder dog, at sagsøgeren også var debitor for toldskylden, jf. afsnit 3.1, ovenfor, hvortil følgende yderligere bemær-kes: Spedition Ulustrans-sagen angik en situation om ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer efter toldkodeksens artikel 202, stk. 1, litra a, idet de omhandlede varer ikke var blevet frembudt for toldmyndighederne ved indførelsen. Toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, indeholder imidlertid en hæftelsesbestemmelse, der svarer til artikel 203, stk. 3, første led. Af dommen fremgår følgende om debitorbegrebet i toldkodeksens arti-kel 202, stk. 3, første led, jf. præmis 26 og 29: 23 ”
  22. Først omhandler toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, den ”person” , der har ført den pågældende vare ind i Fællesskabets toldområde, uden at det præciseres, om denne person er en fysisk person, så-som en virksomheds arbejdstager, eller en juridisk person, såsom det selskab, der står bag den ikke forskriftsmæssige indførsel af va-rerne. For så vidt denne bestemmelse under alle omstændigheder kan finde anvendelse på en arbejdstager, der foretager den fysiske indførsel, kan en arbejdsgiver derfor også anses for debitor for toldskylden, hvis vedkommende er en ”person” i denne bestemmelses forstand, dvs. hvis arbejdsgiveren kan anses for ved sin adfærd at have givet anledning til den ikke forskriftsmæssige indførsel af varen. (…)
  23. Det fremgår af gennemgangen af toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første, andet og tredje led, at fællesskabslovgiver har sondret mellem de tilfælde, der er omhandlet i første led, og de tilfælde, der er omhandlet i andet og tredje led. I de tilfælde, der er omhandlet i første led, kan arbejdsgiveren anses for selv at have indført varerne på ikke forskriftsmæssig måde og er derfor debitor for toldskylden alene eller solidarisk med sin arbejdstager. I de tilfælde, der er omhandlet i andet og tredje led, har arbejdsgiveren blot ”medvirket” til den ikke forskriftsmæssige indførsel og kan kun anses for solidarisk debitor, hvis de subjektive betingelser er opfyldt.” Af dommens præmis 31, fremgår det generelt, at debitorbegrebet skal fortolkes bredt: ”
  24. Toldkodeksens artikel 202, stk. 3, tilsigter at definere begrebet debitor bredt i overensstemmelse med reglen om solidaritet mellem debito-rer, der skal betale en og samme toldskyld, som fastsat i kodeksens arti-kel
  25. Den gør imidlertid ikke automatisk en arbejdsgiver til med-debitor for den arbejdstagers toldskyld, der har indført en vare på ikke forskriftsmæssig måde.” EU-Domstolen har i sag C-679/15, Ultra-Brag videre taget stilling til, i hvilket omfang en arbejdsgiver hæfter for toldskyld, jf. toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, i en situation, hvor toldskylden er opstået som følge af en medarbejders tilsidesættelse af pligter i forbindelse med de opgaver, han var betroet. Det fremgår af dommens præmis 29-31 og 34, at: ”
  26. Den omstændighed, at en ansat indfører varer i EU’s toldområde på en ikke-forskriftsmæssig måde, er imidlertid ikke tilstrækkelig til, at det kan udelukkes, at den fysiske eller juridiske person, som er den an-sattes arbejdsgiver, ikke kan anses for debitor for den toldskyld, der er opstået ved denne ikke-forskriftsmæssige indførsel, i henhold til kodek-sens artikel 202, stk. 3, første led.
  27. Det skal i denne henseende bemærkes, at når en ansat i en situation som den i hovedsagen omhandlede foretager en ikke-forskriftsmæssig indførsel under overholdelse af rammerne for den opgave, som han er blevet betroet af sin arbejdsgiver, og under udførelse af de instrukser, som han i dette øjemed er blevet givet af en anden af arbejdsgiverens 24 ansatte, som i denne henseende har beføjelse hertil som led i varetagel-sen af sine egne opgaver, handler den førstnævnte ansatte blot inden for rammerne af sine beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning.
  28. Når den ikke-forskriftsmæssige indførsel af varer i EU’s toldområde foretages af en ansat i arbejdsgiverens navn og for dennes regning, skal sidstnævnte imidlertid anses for at være den person, som ved sin ad-færd har givet anledning til denne ikke forskriftsmæssige indførsel (jf. i denne retning dom af 23.9.2004, Spedition Ulustrans, C-414/02, EU:C:2004:551, præmis 29). (...)
  29. Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, skal fortolkes således, at en juridisk person, hvis ansatte – som ikke er den juridiske persons retlige repræsentant – har givet anledning til den ikke-forskriftsmæssige indførsel af en vare i EU’s toldområde, kan anses for debitor for den toldskyld, der er opstået ved denne indførsel, når denne ansatte har indført de pågældende varer under overholdelse af ram-merne for den opgave, som han er blevet betroet af sin arbejdsgiver, og under udførelse af de instrukser, der i dette øjemed er givet af en an-den af arbejdsgiverens ansatte, som i denne henseende har beføjelse hertil som led i varetagelsen af sine egne opgaver, og således har hand-let inden for rammerne af sine beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning.” (Understreget her). I nærværende sag var chaufføren ansat af sagsøgeren og havde til op-gave at transportere varerne fra Norge via Hirtshals til Antwerpen i Belgien. Efter det i stævningen oplyste var det alene misforståelser, og fordi chaufføren ikke var blevet udstyret med de korrekte toldpapi-rer i Norge, der førte til, at chaufføren kørte fra grænsen i Hirtshals uden en registrering af toldprocedure, jf. stævningen, side 2, 3.-
  30. afsnit. Chaufføren fulgte da også omgående sagsøgerens instruks om at retur-nere til Hirtshals, jf. stævningen, side 3,
  31. afsnit. På den baggrund kan det lægges til grund, at chaufføren handlede under sagsøgerens in-struks og indenfor rammerne for den opgave, som han blev betroet. Det må tilskrives sagsøgeren, at der ikke var opstartet en ekstern fællesskabsforsendelse, og at chaufføren åbenbart ikke var blevet instrueret i at sørge for opstart af en sådan forsendelse. Det bemærkes herved, at sagsøgeren ifølge det i stævningen, side 1, nederst, oplyste var en international landevejstransportør, dvs. en professionel transportørvirksomhed, som havde påtaget sig befordringen af varerne fra Norge til Antwerpen. Det påhvilede sagsøgeren som professionel international transportørvirksomhed at sørge for en forskriftsmæssig indførsel af varerne til Danmark og for opstart af en sædvanlig ekstern fællesskabsforsendelse, så de ufortoldede (ikke-afgiftsberigtigede) varer kunne transporteres fra Danmark til Belgien. Sagsøgeren kan ikke være ubekendt med de gældende toldregler ved indførsel af importafgiftspligtige varer fra tredjeland til EU. Sagsøgeren var ansvarlig for, at varerne blev korrekt registreret under den toldprocedure, der skulle anvendes i det foreliggende tilfælde. 25 Sagsøgeren var endvidere ansvarlig for, at sagsøgerens chauffør åben-bart ikke blev forsynet med korrekte toldpapirer, og at man ikke på tilstrækkelig vis instruerede sin chauffør om ikke at forlade grænsen i Hirtshals uden de korrekte toldpapirer og uden at have fået tilladelse fra de danske toldmyndigheder. Det er derfor ikke chaufføren, der hæfter for tolden, som sagsøgeren hævder, da chaufføren alene har gennemført transporten af varerne i overensstemmelse med sagsøgerens instruktioner og indenfor ram-merne den opgave, som han blev betroet, og har gjort dette i sagsøge-rens navn og for sagsøgerens regning. At chaufføren har handlet under sagsøgerens instruks og indenfor rammerne af den opgave, som han blev betroet, understøttes desuden af, at chaufføren omgående fulgte sagsøgerens instruks om at returnere til Hirtshals, jf. stævningen, side 3,
  32. afsnit. På den baggrund gøres det gældende, at sagsøgeren er debitor for toldskylden i medfør af toldkodeksens artikel 203, stk. 3, første led, idet sagsøgeren må anses for ”den person” , der har unddraget varerne toldtilsyn. Som nævnt angår denne sag hæftelse for importmoms og ikke for toldskyld. Opkrævningen af importmoms er ikke som hævdet i stævnin-gen, s. 5, femte afsnit, i strid med det momsretlige neutralitetsprincip, da varerne ved deres optagelse i Unionens økonomiske kredsløb anses for at være forbrugt. Sagsøgeren har ikke som anført i stævningen, s. 5, midten, krav på fradrag for importmomsen i medfør af momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, da varerne ikke er anvendt af sagsøgeren til brug for den momspligtige transportørvirksomhed, jf. hertil EU-Domstolens dom i sag C-187/14, DSV Road, vedrørende fortolkningen af den bagvedlig-gende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 168, litra e. Domstolen fastslog (præmis 48-51), at artikel 168, litra e, ikke er til hin-der for, at en transportør, der hverken er importør eller ejer af de om-handlede varer, men alene har forestået transporten og den toldmæs-sige behandling heraf i forbindelse med sin udøvelse af momspligtig speditionsvirksomhed, nægtes fradrag af importmoms, som opkræves hos transportøren. 3.4 SKATs afgørelse er gyldig (…) …” UAB TLB har yderligere anført: ”… Sagsøger har som Bilag 10 fremlagt dokumentation for, at de af sagen omhandlede varer efter afsluttet søtransport fra Antwerpen til Soyo, Angola i henhold til det som bilag 6 fremlagte konnossement blev ind- 26 ført, fortoldet og toldberigtiget i Angola af den angolanske varemodta-ger GE-GLS OIL & GAS, ANGOLA, LDA. Bilag 10 indeholder de angolanske toldmyndigheders kvittering for betaling af opkrævede afgifter samt modtagelseskvittering fra den angolanske varemodtager. Det af sagen omhandlede gods må således utvivlsomt betragtes som udført af EU og ikke indgået i EU’s almindelige økonomiske kredsløb. …” Skatteministeriet har yderligere anført: ”… Sagsøgeren har (…) anført, at de dokumenter, der er fremlagt som bilag 10, er dokumentation for, at de omhandlede varer efter afsluttet søtransport fra Antwerpen til Soyo, Angola, blev indført, fortoldet og toldberigtiget i Angola. Ifølge sagsøgeren indeholder bilag 10 de angolanske toldmyndigheders kvittering for betaling af opkrævede afgifter og modtagelseskvittering fra den angolanske varemodtager. Det er ikke nærmere specificeret, hvilke af de tilsyneladende 11 forskellige dokumenter i bilag 10, der udgør sådanne kvitteringer, og dette er da også svært gennemskueligt, da de fleste af dokumenterne så vidt ses er på portugisisk, som er det officielle sprog i Angola. Skatteministeriet fastholder – jf. ministeriets sammenfattende processkrift af
  33. januar 2022, s. 6, andet afsnit – at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de omhandlede varer ikke er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb. Det er således heller ikke ved det fremlagte bilag 10 dokumenteret, at varerne som hævdet af sagsøgeren blev kørt til Kiel i Tyskland, herefter retur til Danmark, dernæst fra Danmark til Antwerpen i Belgien og endelig fra Belgien til Angola. Det kan således ikke på grundlag af det fremlagte materiale anses for dokumenteret, at de pågældende varer nogensinde har forladt Danmark. Det kan ikke udledes af de fremlagte dokumenter, at det er de (samme) varer, som blev indført til Danmark, som er udført til Angola. Da va-rerne på intet tidspunkt har været undergivet toldtilsyn, efter at de blev indført til Danmark, har Toldstyrelsen ingen oplysninger om varerne under den hævdede transport fra Danmark til Belgien, eller om at va-rerne blev udført fra Belgien til Angola. Derudover bemærkes: 27 Af flere af dokumenterne i bilag 10 fremgår, at bruttovægten af varerne er 10.600 kg., og at der er tale om dele til (bl.a.) boring henhørende un-der kode 8430.41 eller 8430.49, og at tarifkoden er 84314300 (bilag 10, s. 5, ”Documento unico”). Det fremgår af Skattestyrelsens hjemmeside tarif.skat.dk, under fanen ”Nomenklatur” , at kode 8431 43 00 00 omfatter ”Dele til maskiner og apparater til boring, henhørende under underpos. 8430 41 eller 8430 49” . Kode ”843143 00” er ligeledes anført på den norske udførselsdeklaration (bilag 7). Det fremgår af udførselsdokumentet (bilag 4 og 7), at der er tale om ”1 kolli (1 CT FRAME)” , medens der på andre dokumenter er anført ”2 kolli” (eksempelvis bilag 10, s. 1). Der er således ikke overensstemmelse mellem angivelserne af antal kolli i de fremlagte dokumenter. Det er endvidere ikke med materialet i bilag 10 dokumenteret, at der på noget tidspunkt har været foretaget toldkontrol af varerne, hverken i Belgien eller Angola, som kan bekræfte, at det er de samme varer, der er beskrevet i de fremlagte bilag. For så vidt angår materialet i bilag 10 fremgår det – efter ministeriets egen oversættelse – således af dokumentet på s. 1 og 2 i bilag 10 (”Nota de desalfandegamento de mercadoria”) i første linje under overskriften, at de nævnte varer kan frigives fra toldkontrol uden at foretage inspek-tion (”sem a realização de Inspeção”). Dette må betyde, at de beskrevne varer ikke har været genstand for en nærmere inspektion i Angola. Der foreligger desuden en række uoverensstemmelser mellem de an-givne datoer i sagsøgerens bilag, som skaber uklarhed om det tidsmæs-sige forløb fra indførslen til Danmark og den hævdede udførsel fra Bel-gien til Angola. Det fremgår af en ”Bill of Lading” (bilag 10, s. 6, midtfor), at de pågældende varer er lastet i og sejlet fra Antwerpen den
  34. april 2014 (” Shipped on board MV UAL AFRICA AT ANTWERP ON 28/04/2014” ) . Dokumentet er underskrevet af shippingfirmaet Universal African Lines Ltd. den
  35. april 2014 og stemplet den
  36. juni 2014 (tilsyneladende) i Angola. Det fremgår ligeledes af dokumentet på s. 7 i bilag 10 (benævnt ”Angola National Shippers’ Council”), at dato for læsning af varerne (”date of loading”) var den
  37. april 2014, medens forventet ankomsttidspunkt (”ETA”) er angivet som den
  38. maj
  39. Dokumentet er dateret den
  40. maj 2014 og valideret den
  41. maj
  42. Samme forventede ankomsttidspunkt fremgår af det leveringsbevis (”Delivery Slip”), der fremgår på sidste side i bilag
  43. 28 Det bemærkes, at den under bilag 10 fremlagte Bill of Lading (s. 6) ikke er den samme Bill of Lading som den udgave, der er fremlagt som bilag 6, idet eksempelvis dateringen i bunden er angivet forskelligt i de to dokumenter, og da feltet i midten af dokumentet i bilag 10 (s. 6) indehol-der en anden tekst – herunder en dato for ”shipped” , jf. ovenfor – end i dokumentet fremlagt som bilag
  44. Den norske udførselsdeklaration (bilag 7) er ifølge sagsøgeren stemplet i Belgien den
  45. maj 2014, dvs. 18 dage efter at varerne ifølge oplysningerne på andre af de som bilag 10 fremlagte dokumenter skulle være lastet og sejlet fra Antwerpen (den
  46. april 2014) som beskrevet ovenfor. Dette tyder på, at deklarationen ikke er stemplet i forbindelse med varernes udførsel fra Belgien. Datoerne stemmer ikke overens. Toldstyrelsen har på Skatteministeriets forespørgsel om deklarationen i bilag 7 oplyst, at det ikke er – og ikke har været – normal procedure, at toldmyndighederne stempler et andet lands udførselsdokument. Nor-malt vil man i forbindelse med eksport stemple f.eks. Bill of Lading el-ler fakturaen. Desuden stemples bagsiden og ikke forsiden af dokumen-tet. Toldstyrelsen har ikke verificeret stemplet hos de belgiske toldmyndigheder. Som bilag F fremlægges en udskrift der viser, hvordan de belgiske toldstempler ser ud i dag. Disse er ikke identiske med stemplet på bilag
  47. Det fremgår af dokumentet på s. 4 i bilag 10 (benævnt ”Nota de liquidacao das obrigacöes aduaneiras”), at importdatoen (”data de importa-cao”) er
  48. juni
  49. Det samme fremgår af dokumentet på s. 1 og 2 (benævnt ”Nota de desalfandegamento de mercadoria”). Denne an-komstdato ville – hvis varerne var sejlet fra Belgien den
  50. maj 2014 som anført af sagsøgeren - indebære en sejlads på 26 dage, hvilket ikke stemmer med en sejltid fra Antwerpen til Soyo, Angola, som ville være ca. 17,5 dage med det pågældende skib, der ifølge et dokument på ship-pingfirmaets egen hjemmeside (bilag G) sejler med 13,5 kn., jf. print af søgning af sejltiden på hjemmesiden hhtp://port.com/sea-route-of antwerp,belgium/port-ofsoya,angola/ (bilag H). Der er således ikke overensstemmelse mellem datoerne for den hævdede afgang fra Bel-gien og den hævdede ankomst i Angola. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. 29 Rettens begrundelse og resultat Af de grunde, som landsskatteretten har anført, finder retten, at varerne, der ankom til Danmark den
  51. april 2014, utvivlsomt er unddraget toldtilsynet, hvorfor der er opstået toldskyld for UAB TLB, jf. EF-kodeksens artikel 203, stk. 1 og 3, første led. Spørgsmålet er herefter, om der skal betales importmoms af varerne, og hvis dette er tilfældet, om UAB TLB hæfter herfor. Af momslovens § 12, stk. 1, fremgår, at der skal betales moms af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU (importmoms). Afgiftspligten indtræ-der på tidspunktet for varens indførsel, jf. momslovens § 26,
  52. pkt. Af momslovens § 12, stk. 2, fremgår, at såfremt varen ved indførslen henføres under en ordning vedrørende midlertidig opbevaring, intern fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, eller varen ved indførslen oplægges i Københavns Frihavn eller toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger. En af de toldordninger, som er omfattet af momslovens § 12, stk. 2, er ordnin-gen ekstern forsendelse. Denne ordning undtager på visse betingelser ikke-fællesskabsvarer og fællesskabsvarer, der skal udføres til et land udenfor EU, for importafgifter og andre afgifter, jf. toldkodeksens artikel 91, stk. 1, litra a og b. Af EU-domstolens dom C26/2018, Federal Express, fremgår, at den omstændighed, at der er opstået toldskyld af importafgiftspligtige varer, ikke automatisk fører til, at er skal opkræves importmoms af varerne. Det følger dog af dom-mens præmis 44-45 og 47, at det i en situation som den foreliggende, hvor der er opstået toldskyld for de omhandlede varer, idet varerne er blevet unddraget toldtilsyn som følge af, at UAB TLB fraførte varerne fra grænsen i Hirtshals uden tilladelse fra SKAT, og uden at varerne forinden var blev angivet til en toldprocedure og frigivet af SKAT, skal antages, at varerne er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb, hvilket udløser opkrævning af importmoms. Det følger af dommens præmis 48, at formodningen for, at varerne er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb, kan afkræftes, men det forudsætter, at det godtgøres, at varen ikke er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb. Bevisbyrden for at godtgøre dette påhviler den virksomhed, som har unddraget varerne toldtilsyn, dvs. i dette tilfælde UAB TLB. Af de grunde, som Skatteministeriet har anført i relation til de dokumenter, der er fremlagt af UAB TLB til dokumentation for, at varerne ikke er optaget i Unio- 30 nens økonomiske kredsløb, finder retten, at der på det foreliggende grundlag er en sådan usikkerhed om, hvorvidt de varer, som er udført til Angola, er de samme varer, som den
  53. april 2014 blev indført til Danmark, at UAB TLB ikke på tilstrækkelig måde har godtgjort, at varerne ikke er blevet optaget i Unio-nens økonomiske kredsløb i Danmark. Som følge heraf er der i henhold til momslovens § 12, stk. 1 og 2, opstået pligt til betaling af importmoms. Det fremgår af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4, at føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor varer, for hvilke der ikke er betalt told- eller afgifter eller betinget told- eller afgiftsfri varer, transporteres, hæfter for de told- og afgiftsbeløb, der hviler på varerne, og at tilsvarende gælder for den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel. Da UAB TLB utvivlsomt havde rådighed over det befordringsmiddel, hvor varerne blev transporteret, og da retten lægger til grund, at hæftelsesbestemmel-serne i toldloven, herunder toldlovens § 39, har hjemmel i momssystemdirekti-vets artikel 201 og 202, jf. SKM2013.408.ØLR og SKM2014.278.ØLR, hæfter UAB TLB for den importmoms, der er pålagt varerne. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. UAB TLB skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. 2 Publiceret til portalen d. 13-03-2023 kl. 13:16 Modtagere: Sagsøgte Skatteministeriet Departementet, Advokat (H) David Auken, Advokat (H) Holger Fabian-Jessing, Sagsøger UAB TLB

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.