RETTEN I ESBJERG DOM afsagt den 21. marts 2023 Sag BS-8919/2018-ESB Sagsøger (advokat Gitte Møller Iversen) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (advokat Stine Pedersen) Denne afgørelse er truffet a

tvis og samlet. Hvis der med ”operationer som den” lægges til grund, at der er tale om komplicerede operationer på svær endometriose vil anastomoselækage kunne forekomme i cirka 10% af tilfældene, fisteldannelse i 2-6% samt ureterskade i cirka 5%. Der foreligger ikke sikre data på de udbedte kombinationer af de nævnte komplikationer.” 8 Forklaringer Sagsøger har forklaret blandt andet, at hun før forløbet med behandlingen for endometriose var ansat som radiograf på Sydvestjysk Syge-hus i Esbjerg. Hun blev færdiguddannet i december 2010 og startede på syge-huset i februar

1. Hun var glad for sit arbejde. Arbejdet var hendes interesse og hobby og betød rigtig meget for hende. I sin fritid arbejdede hun som sama-rit og dyrkede kampsport i form af karate, kickboxning, kungfu og kobudo. Hendes grundlidelse i form af endometriose var meget, meget smertefuld. Hun havde levet med tiltagende smerter i 17 år. Lægerne mente i mange år, at det var psykisk. I 2012 blev hun henvist til Skejby Sygehus, hvor man konstaterede, at endometriosen sad på tarmen, og var vokset helt gennem tarmen. Hun fik in-den operationen oplyst, at der var 7 procent risiko for, at hun ville få stomi. Det første hun spurgte om, efter opvågningen var, om hun havde fået stomi. Det havde hun heldigvis ikke. Efter et par dage fik hun meget ondt i højre side. Hun blev skannet, og man konstaterede, at der var kommet et hul i hendes urinleder. Hun blev opereret og fik indlagt et såkaldt JJ-kateter. Efter yderligere et par dage fik hun stærke smerter i venstre side. Det viste sig, at der var kommet en fistel på tarmen. Det blev derfor alligevel nødvendig med en stomi. Det accepterede hun, da hun havde frygtelige smerter. Der var tale om, at stomien skulle lægges tilbage efter ca. 3 måneder, men det holdt ikke stik. I december 2013 blev hun skannet. Man konstaterede, at fistlen på tarmen var lukket. Der var dog kommet indsnævringer på tarmen, og man ville derfor forsøge at udblokke denne for at få reetableret den. Allerede under den første indlæggelse i den forbindelse sprang tarmen igen. Stomien kunne derfor alligevel ikke lægges tilbage på det tidspunkt. Det tog derfor lang tid, før stomien kunne lægges tilbage, og hun har i forløbet være indlagt i flere perioder. I forløbet, indtil stomien kunne lægges tilbage, skulle hun selv, via indførelse af en ballon i endetarmen i hvilken der skulle pumpes en stigende mængde vand, prøve at få udvidet tarmen. Det var meget smertefuldt og varede et par timer dagligt i en periode. Først i slutningen af 2014 kunne stomien endelig lægges tilbage. Hun har været igennem et fuldstændig vanvittig forløb. Efter ultimo 2014 synes hun, at det gik nogenlunde. Hun måtte dog løbe meget på toilettet. 9 Hendes liv er i dag total forandret i forhold til tidligere. Hun skal konstant sørge for, at der er et ordentligt toilet i nærheden. Hun går med bukseble. Hun går kun i leggings og tunika og kan ikke gå i andet, da hendes ble ellers er syn-lig. Hvis hun ikke får skiftet sin ble, svider huden. Hun har derfor altid in-timcreme og barridecreme på sig. For hende fylder det utrolig meget. Hun tænker på sin situation hele tiden. Nogle gange får hun at vide, at hun lugter af afføring, hvilket naturligvis er me-get ydmygende og ødelæggende for hendes selvværd. Hun må på grund af komplikationerne ofte melde fra, når hendes venner og familie inviterer på diverse arrangementer. Hun har derfor mistet mange af sine venner. Hun kan hel-ler ikke komme i svømmehallen og kan heller ikke tage på rejser mere. Hendes nattesøvn er også blevet ødelagt på grund af de mange toiletbesøg, hvilket betyder, at hun ofte er træt i dagligdagen. Hun kan heller ikke sidde roligt på grund af smerter. Når hun vipper frem og tilbage på stolen kan hun holde afføringen tilbage. Hun er også ked af, at hun skal tage meget smertestillende medicin, der sløver hende. Hun tager mere morfika, end det der fremgår af ekstrakten side
2. Hun tager gabapentin, oxycontin og oxynorm. Da hun skulle ind til hovedforhandlingen, spiste hun ikke morgenmad for at undgå for mange toiletbesøg. Hun skulle også tænke meget over, hvordan hun kunne komme ind til retten, da det kan være et problem at tage bussen, hvis hun får afføring i bleen, og det begynder at lugte. Hun går derfor helst, når hun skal ud, hvis smerterne ellers tillader det. Hun lider også af inkonsistens, men det lugter heldigvis ikke så meget og kan bedre skjules. Hendes seksualliv er blevet umuliggjort, og hun tror ikke, at hun kan få en kæreste. Hun ville gerne have en kæreste, men hvem vil være kæreste med en, der ”skider og tisser i bukserne” hele tiden. Hun har også måttet droppe sin kampsport, hvilket har betydet meget for hende. På grund af problemerne og de mange indskrænkninger er hun blevet meget ensom. Hun kan ikke arbejde mere på grund af komplikationerne. I januar 2020 fik hun tilkendt førtidspension, hvilket hun følte som et stort nederlag, da hun elskede sit arbejdede. Nu er hun bare en byrde for samfundet, og hun tænker, at det måske ville være bedst, at hun ikke havde overlevet den første operation. 10 Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”… Det gøres gældende, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af
3. september
4. Omkring de opståede komplikationer i forbindelse med operationen den
5. september 2012, angiver Ankenævnet for Patienterstatningen, at komplikationerne opstået i relation til denne ikke er mere omfattende end Sagsøger må tåle som følge af grundlidelsen. Li-geledes angiver man, at komplikationerne ikke i sig selv er sjældne nok til at være omfattet af bestemmelsen i Lov om klage- og erstatningsad-gang indenfor sundhedsvæsenets § 20, stk. 1, nr.
6. I forbindelse med operationen indtraf komplikationer i betydeligt om-fang i form af både anastomoselækage (hul på tarmen), fisteldannelse (indvendig byld i tarmvæggen), urinlederpåvirkning og nyresten. Anastomoselækage betød desuden at man måtte udføre stomi på Sagsøger. Stomien er efterfølgende ført tilbage – men har medført senfølger i form af påvirket afføringsmønster med op til 10 toiletbesøg dagligt. Ankenævnet for Patienterstatningen har i forbindelse med gennemgangen af komplikationerne og deres relative sjældenhed taget udgangspunkt i disse hver for sig. Det er dog forkert, idet der må skulle tages udgangspunkt i sjældenheden for netop denne kombination og omfang af komplikationer set i forhold til den udførte operation. At de enkeltstående komplikationer i sig selv kan ske i mere end 2 procent af tilfældene, er således uden betydning. Det gøres derfor gældende, at summen af komplikationerne og omfan-get af disse ligger ud over, hvad Sagsøger med rime-lighed måtte tåle, hvorfor skaderne må omfattes af lov om klage- og er-statningsadgang indenfor sundhedsvæsenets § 20, stk. 1, nr.
7. Ankenævnet for Patienterstatningen er af den opfattelse, at Sagsøgers situation uden operationen kunne have udviklet sig livstruende. Dette bestrides. Der ses således ikke at være holdepunkter for denne antagelse i sagens lægelige bilag, ligesom Ankenævnet for Patienterstatningen ikke har søgt dette afklaret ved spørgsmål til deres egne lægekonsulenter eller til Retslægerådet. 11 Ad den subsidiære påstand: Da Ankenævnet for Patienterstatningen ikke ses at have taget stilling til hyppigheden af, at der ved det pågældende indgreb optræder komplikationer i form af både anastomoselækage og fisteldannelse og byld i underlivet og urinlederpåvirkning og nyresten, bør sagen hjemvises til fornyet vurdering. …” Ankenævnet for Patienterstatningen har i sit påstandsdokument anført: ”… Sagsøgers påførte behandlingsskade skyldtes ikke med overvejende sandsynlighed behandling, der afveg fra erfaren spe-cialiststandard under de givne forhold, og hvorved skaden ville være undgået, jf.

§ 20, stk.

1, nr. 1, samt at behandlingsskaden ikke gik ud over, hvad Sagsøger med rimelighed måtte tåle, herunder at følgerne af behandlingen ikke var tilstrækkeligt sjældne og alvorlige til, at hun var berettiget til erstatning, jf.

§ 20, stk.

1, nr. 4. … Ankenævnet er et kollegialt organ med en særlig sagkundskab og erfaring i at bedømme sager efter

, da ankenævnet blandt andet har medlemmer med lægevidenskabelig baggrund, og da ankenævnet behandler et stort antal sager. Dette må tages i betragtning ved bevisbedømmelsen, og der skal derfor foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse. Det er Sagsøger, der har bevisbyrden herfor. Der er ikke under sagen fremlagt sådanne oplysninger, som kan danne grundlag for en tilsidesættelse af ankenævnets afgørelse. Sagsøger har således ikke løftet sin bevisbyrde for, at der er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. … En patient er berettiget til erstatning, hvis patienten ved (manglende) behandling, undersøgelse eller lignende med overvejende sandsynlig-hed er blevet påført en skade, jf.

§ 19, stk.

1, jf. § 20, stk. 1, og ska-den med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af de i § 20, stk. 1, nr. 1-4, anførte måder. Det er således en betingelse for at anerkende en skade, at skaden med overvejende sandsynlighed er en følge af behandlingen og ikke skyldes den grundlidelse og dens forløb, som patienten blev behandlet for, eller 12 andre forhold, jf.

§ 19, stk.

1, og § 20, stk. 1, og således er det alene en eventuel "merskade", som kan danne grundlag for erstatning. Det forhold, at den gennemførte behandling ikke har haft den ønskede effekt eller det ønskede udfald for patienten, udgør heller ikke en behandlingsskade. Beviskravet om overvejende sandsynlighed for årsagssammenhæng indebærer, at det skal være mere sandsynligt, at det er behandlingen – og altså ikke andre forhold – der er årsag til skaden. En patient har således ret til erstatning, hvis det er mere sandsynligt, at skaden er forårsaget af behandlingen, end at den er forårsaget på anden måde, herunder ved komplikationer i forbindelse med eller følger af grundlidelsens forløb, som har udviklet sig uafhængigt af behandlingen. En patient har derfor ikke ret til erstatning, hvis det er lige så sandsynligt, at skaden kan henføres til grundlidelsen eller andre forhold som til behandlingen, eller det ikke er muligt at fastslå noget om den relative sandsynlighed for flere mulige skadesårsager, herunder flere mulige medvirkende skade-årsager. … Af § 20, stk. 1, nr. 1 fremgår, at erstatning kan ydes, såfremt en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes end sket, og at skaden derved ville være undgået. Af § 20, stk. 1, nr. 4, fremgår, at der kan ydes erstatning, såfremt der indtræder infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfat-tende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved ta-ges hensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og hel-bredstilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtræden i betragtning. Efter fast praksis er det en betingelse, at de i ordlyden udtrykte betingelser om al-vorlighed og sjældenhed begge er opfyldt. Ved vurderingen af, om alvorlighedskriteriet er opfyldt, er det afgø-rende grundlidelsens relative alvorlighed og patientens helbredstil-stand i øvrigt set i forhold til den indtrufne skade. Ved behandling af en alvorlig sygdom må patienten acceptere mere omfattende skader end ved behandling af en mindre alvorlig sygdom. Hvis sygdommen uden behandling indebærer nærliggende risiko for, at patienten dør, må der også accepteres en betydelig risiko for alvorlige komplikationer i forbindelse med behandlingen. 13 Særligt vedrørende kriteriet om sjældenhed bemærkes, at det af lovforarbejderne og praksis fremgår, at betingelsen kun er opfyldt, hvis hyppigheden er mindre end 2 %. … Det gøres gældende, at Sagsøgers påførte behand-lingsskade ved operation den 24. september 2012 i form af anastomose-lækage og efterfølgende fisteldannelse, urinlederpåvirkning og nyre-sten med overvejende sandsynlighed ikke skyldtes, at behandlingen ikke var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, hvorved skaden ville være undgået, jf.

§ 20, stk.

1, nr. 1, samt at skaden ikke er gået ud over, hvad Sagsøger med rimelighed måtte tåle, herunder at følgerne ikke var tilstrækkeligt sjældne og alvorlige til, at hun havde ret til erstatning, jf.

§ 20, stk.

1, nr. 4. Ankenævnet har med rette vurderet, at behandlingen blev udført, som en erfaren specialist på området ville have gjort under de givne forhold, jf.

§ 20, stk.

1, nr. 1, herunder at der var lægelig indikation for operationen, og at denne blev korrekt udført. Ankenævnet har endvidere med rette vurderet, at skaden ikke er mere omfattende, end hvad Sagsøger med rimelighed må tåle. De opståede komplikationer er ikke tilstrækkeligt sjældne, idet de forekommer i mere end 2 % af tilfældene ved operation af svær endo-metriose, herunder forekommer anastomoselækage i mellem 5 og 10 % af tilfældene, og fisteldannelser og urinlederpåvirkning, herunder nyre-sten, i mere end 2 % af tilfældene. Ligeledes er komplikationerne ikke tilstrækkeligt alvorlige i forhold til ubehandlet svær tarmendometriose, som ville have medført forsnævring af endetarmen med livstruende tarmslyng til følge. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved bedømmelsen af komplikationernes sjældenhed skal tages udgangspunkt i de enkelte komplikationer hver for sig og ikke i den konkrete kombination af komplikatio-ner, da der ikke er påvist nogen indbyrdes sammenhæng mellem komplikationerne. Retslægerådet støtter ankenævnets vurdering ved i spørgsmål 9 at have svaret, at operationen den 24. september 2012 var i overensstemmelse med almindeligt anerkendt lægefaglig standard. Videre har Retslægerådet i svaret på spørgsmål 10 vurderet, at ved en kompliceret opera-tion på svær endometriose vil anastomoselækage kunne forekomme i ca. 10 % af tilfældene, fisteldannelse i 2-6 % af tilfældene og ureterska-der i ca. 5 % af tilfældene. Der findes ikke sikre data på kombinationen af komplikationerne. 14 Der er således ikke grundlag for at tilkende Sagsøger erstatning efter

. … Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand om hjemvisning gøres det gældende, såfremt der helt eller delvist gives Sagsøger medhold i de nedlagte påstande, at sagen må hjemvises til an-kenævnet med henblik på fornyet vurdering. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat I forbindelse med operationen på Skejby Sygehus den

1. september 2012 konstaterede man, at Sagsøger havde to store og fibrotiske tarmendometrioseinfiltrater. Sagsøger pådrog sig ved operation-en og det efterfølgende forløb på Skejby Sygehus anastomoselækage og efter-følgende fisteldannelse, urinlederpåvirkning og nyresten. Det er ubestridt, at Sagsøger er blevet påført en patientskade. Spørgsmålet er herefter, om de nævnte komplikationer er mere omfattende end Sagsøger med rimelig må tåle, jf. lov om klage- og erstatnings-adgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr.
2. Der skal ved afgørelsen heraf tages hensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og hel-bredstilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtræden i betragtning. For så vidt angår skadens alvor og Sagsøger grundsygdom har Ankenævnet for Patienterstatningen vurderet, at operationen var lægelig begrundet, da endometriosen ubehandlet kunne have medført en forsnævring af endetarmen med tarmslyng til følge. Dette er ifølge Ankenævnet en livstru-ende komplikation. Retslægerådets generelle udtalelse om endometriose, jf. svaret på spørgsmål 5 hænger som det fremgår sammen med spørgsmål 4, og findes ikke at gå imod Ankenævnets vurdering af alvoren af Sagsøgers grundlidelse. Der er således ikke med Retslægerådets svar på spørgs-mål 5 det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets lægelige vurdering af grundlidelsens alvor. I den forbindelse bemærkes det i øvrigt, at Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 10 har udtalt, at der var tale om svær endometriose. Med hensyn til mulighederne for at tage risikoen for komplikationens indtræ-den i betragtning har Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 9 udtalt, at indgrebet er forbundet med øget risiko for skade på omgivende væv. 15 Ifølge retspraksis skal hyppigheden af komplikationen være 2% eller mindre for at opfylde betingelsen om skadens sjældenhed. Af forarbejderne til § 20, stk. 1, nr. 4, fremgår desuden omkring sjældenhedskravet blandt andet: ”Hvis grundsygdommen ubehandlet indebærer nærliggende risiko for alvorlig invaliditet eller for patientens død, må der også accepteres en betydelig risiko for alvorlige komplikationer i forbindelse med behandlingen af den.” Retslægerådet har ved besvarelsen af spørgsmål 10 udtalt, at ved komplicerede operationer på svær endometriose vil komplikationer i form af anastomose-lækage kunne forekomme i cirka 10% af tilfældene, fisteldannelse i 2-6% samt ureterskade i cirka 5% af tilfældene. Ingen af komplikationerne opfylder således isoleret set kravet om sjældenhed, og der foreligger ingen oplysninger om, at kombinationen af komplikationerne er så sjældne, at de i lyset af grundlidelsens alvor kan føre til, at disse overstiger hvad Sagsøger med rimelig må tåle. Som følge af det anførte foreligger der herefter ikke det fornødne sikre grund-lag for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse, og Ankenævnets frifindelsespå-stand tages derfor til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 120.000 kr. Ankenævnet for Patienterstatningen er ikke momsregistreret. Retten har lagt vægt på, at sagens værdi er angivet til 1.233 mio. kr., og at Sagsøgers påstand under sagen har været mere omfattende end hendes endelige påstand. Der er desuden lagt vægt på, at der har været indhentet en udtalelse fra Retslægerådet. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Ankenævnet for Patienterstatningen, frifindes. Sagsøger, skal til Ankenævnet for Patienterstat-ningen betale sagsomkostninger med 110.000 kr. * Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. *Rettelig 120.000 kr. 16 Berigtiget den
3. marts 2023 i medfør af retsplejelovens §
4. 2 Publiceret til portalen d. 23-03-2023 kl. 12:08 Modtagere: Sagsøger, Advokat Stine Pedersen, Sagsøgte Ankenævnet for Patienterstatningen, Advokat (H) Gitte Møller Iversen