1 SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 1. september 2025 Sag BS-45638/2023-SHR Forbrugerombudsmanden (Anden partsrepræsentant) mod Jyske Bank A/S (advokat Erik Bertelsen) Biintervenient: Finans Danmark

§ 43, stk.

1, i aftaler med privatkunder at indføre negative renter på; - ratepensionskonti, - kapitalpensionskonti, - aldersopsparingskonti, - selvpensionskonti, - børneopsparingskonti, - børnebørnsopsparingskonti, - gaveopsparingskonti, - opsparingskonti med seks måneders opsigelse og - kreditorbeskyttede konti (personskadeerstatningskonti). Subsidiært Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf.

§ 43, stk.

1, ved i aftaler med privatkunder ensidigt at have indført og i perioden fra den

1. december 2019 til den
2. december 2021 at have haft negative renter på; - ratepensionskonti, - kapitalpensionskonti, - aldersopsparingskonti, - selvpensionskonti, 3 - børneopsparingskonti, - børnebørnsopsparingskonti, - gaveopsparingskonti, - opsparingskonti med seks måneders opsigelse og - kreditorbeskyttede konti (personskadeerstatningskonti). Mere subsidiært Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf.

§ 43, stk.

1, ved i perioden fra den

1. marts 2021 til den
2. september 2021 og fra den
3. oktober 2021 til den
4. september 2022 at have haft negative renter med en rentesats under Nationalbankens indskudsbevisrente i aftaler med privatkunder om indlån på; - ratepensionskonti, - kapitalpensionskonti, - aldersopsparingskonti, - selvpensionskonti, - børneopsparingskonti, - børnebørnsopsparingskonti, - gaveopsparingskonti, - opsparingskonti med seks måneders opsigelse og - kreditorbeskyttede konti (personskadeerstatningskonti). Påstand 3: Principalt Jyske Bank A/S skal anerkende, at det er i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf.

§ 43, stk.

1, i aftaler med privatkunder at indføre negative renter på basale beta-lingskonti (”Grundkonto, betalinger”). Subsidiært Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf.

§ 43, stk.

1, ved i aftaler med privatkunder ensidigt at have indført og i perioden fra den

1. december 2019 til den
2. december 2021 at have haft negative renter på basale betalingskonti (”Grundkonto, betalinger”). Mere subsidiært Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf.

§ 43, stk.

1, ved i perioden fra den

1. marts 2021 til den
2. september 2021 og fra den
3. oktober 2021 til den
4. september 2022 at have haft negative renter med en rentesats under Nationalbankens indskudsbevisrente i aftaler 4 med privatkunder om indlån på basale betalingskonti (”Grundkonto betalin-ger”). Mest subsidiært Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-skik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1, ved i perioden fra den
5. december 2019 til den
6. oktober 2022 ensidigt at have indført negative renter i aftaler med privatkunder om ba-sale betalingskonti (”Grundkonto, betalinger”), der sammen med Jyske Bank A/S’ årlige gebyr for at have en basal betalingskonto, jf. lov om betalingskonti § 12, oversteg et rimeligt gebyr. Påstand 4: Principalt Jyske Bank A/S skal anerkende, at det er i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf.

§ 43, stk.

1, i aftaler med privatkunder at indføre negative renter på basale ind-lånskonti (”Grundkonto, indlån”). Subsidiært Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-skik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1, ved i aftaler med privatkunder ensidigt at have indført og i perioden fra den

1. december 2019 til den
2. december 2021 at have haft nega-tive renter på basale indlånskonti (”Grundkonto, indlån”). Mere subsidiært Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-skik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1, ved i aftaler med privatkunder om basale indlånskonti (”Grundkonto, indlån”) ensidigt at have indført negative renter, der sammen med Jyske Bank A/S’ årlige gebyr for at have en basal indlånskonto, jf. bekendt-gørelse om god skik for finansielle virksomheder § 15, stk. 5, oversteg; o 186 kr. per år i perioden fra den
3. december 2019 til den
4. januar 2020, o 187 kr. per år i perioden fra den
5. februar 2020 til den
6. januar 2021, o 188 kr. per år i perioden fra den
7. februar 2021 til den
8. januar 2022 og o 191 kr. per år i perioden fra den
9. februar 2022 til den
10. september
11. Mest subsidiært Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-skik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1, ved i perioden fra den
12. marts 2021 til den
13. september 5 2021 og fra den
14. oktober 2021 til den
15. september 2022 at have haft negative renter med en rentesats under Nationalbankens indskudsbevisrente i aftaler med privatkunder om indlån på basale indlånskonti (”Grundkonto, indlån”). Påstand 5: Jyske Bank A/S skal anerkende, at aftalevilkårene i Jyske Bank A/S’ generelle forretningsbetingelser (”sådan handler Jyske Bank” – Generelle forretningsbetingelser – privatkunder gældende fra henholdsvis
16. december 2021,
17. december 2022,
18. maj 2023 og
19. august 2023 - som vist i støttebilag 1, punkt 1) er ugyldige i bankens aftaler med privatkunder om indlån, samt i bankens aftaler med privatkunder om udlån, der ikke er boligkreditaftaler eller realkreditlig-nende lån som defineret i § 2, nr. 1 og 13, i bekendtgørelse nr. 1514 af
20. decem-ber 2023 om god skik for boligkredit. Påstand 5a: Jyske Bank A/S skal anerkende, at aftalevilkårene i Jyske Bank A/S’ generelle forretningsbetingelser (”Sådan handler Jyske Bank” – Generelle forretningsbetingelser – privatkunder gældende fra henholdsvis
21. juli 2019,
22. februar 2020,
23. november 2020,
24. december 2021,
25. december 2022,
26. maj 2023 og
27. august 2023 - som vist i støttebilag 1, punkt 2) er ugyldige i bankens aftaler med privatkunder om indlån. Påstand 6: Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-skik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1, ved at have haft aftalevilkårene, som vist i støttebilag 1, punkt 1, i Jyske Bank A/S’ generelle forretningsbetingelser (”Sådan handler Jy-ske Bank” – Generelle forretningsbetingelser – privatkunder gældende fra hen-holdsvis
28. december 2021,
29. december 2022,
30. maj 2023 og
31. august 2023) i bankens aftaler med privatkunder om indlån, samt i bankens aftaler med pri-vatkunder om udlån, der ikke er boligkreditaftaler eller realkreditlignende lån som defineret i § 2, nr. 1 og 13, i bekendtgørelse nr. 1514 af
32. december 2023 om god skik for boligkredit. Påstand 6a: Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-skik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1, ved at have haft aftalevilkårene, som vist i støttebilag 1, punkt 2, i Jyske Bank A/S’ generelle forretningsbetingelser (”Sådan handler Jy-ske Bank” – Generelle forretningsbetingelser – privatkunder gældende fra hen-holdsvis
33. juli 2019,
34. februar 2020,
35. november 2020,
36. december 2021,
37. december 2022,
38. maj 2023 og
39. august 2023) i bankens aftaler med privatkun-der om indlån. 6 Af Forbrugerombudsmandens fremgår følgende: støttebilag 1, punkt 1 – jf. påstand 5 og 6 - ”Uddrag af punkt 4 i ”Sådan handler Jyske Bank” - Generelle forretnings -betingelser - privatkunder gældende fra den
40. december 2021,
41. decem-ber 2022,
42. maj 2023 og
43. august 2023 (bilag 23-26): ”Rente- og provisionssatser er variable, hvis ikke du og banken udtrykkeligt har aftalt andet. At satserne er variable betyder, at vi kan ændre dem. ”, og ”Vi kan ændre med disse varsler, når ændringen er til ulempe for dig: 4.
44. Uden varsel hvis der sker ændringer i forhold, som vi ikke har indflydelse på, men som er af betydning for os, fx: - renteudviklingen på pengeog obligationsmarkederne i Danmark eller i udlandet, herunder situationer med uro på disse markeder og centralbankernes ændring af rentesatser - kreditpolitiske ændringer i Danmark eller i udlandet - lovændringer, ændringer i retspraksis og myndighedsforanstaltninger. […] 4.
45. 1 måneds varsel hvis forhold som har haft betydning for fastsættelsen af dine individuelle rente- og provisionsvilkår ændrer sig, herunder fx ved ændring af dit forretningsomfang. Eller hvis banken ændrer sin prisfastsættelse af markeds-, forretnings-, risiko-, omkostnings-, indtjenings- eller konkurrencemæssige grunde fx: - ændret kundeadfærd, fx at efterspørgslen efter en given ydelse falder, med dera f følgende forøgelse af de gennemsnitlige omkostninger · ændret infrastruktur, fx ændrede betalingsløsninger - mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapacitet - for at tilskynde brug af bestemte løsninger - for at imødegå øgede omkostninger på grund af tab eller hensættelser - øget kredit- eller operationel risiko - for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget · øgede krav til likviditet og solvens - ændring i skatter og afgifter af betydning for banken - ændret prisstruktur, som øger bankens indtjening med det formål at drive en økonomisk sund forretning. 7 Eller hvis renten på en enkelt kontotype ændres væsentligt til ugunst for dig, og renteændringen ikke har forbindelse med udviklingen i bankens almindelige renteniveau, fx ved indførelse eller ændring af kundeprogrammer. […] Vi ændrer provisionssatser og andre satser, der i konkrete aftaler er benævnt fx "tillæg"eller "marginal", efter samme retningslinjer, som gælder for ændring af rentesatser. ” Af Forbrugerombudsmandens støttebilag 1, punkt 2 – jf. påstand 5a og 6a fremgår følgende: ”Uddrag af punkt 6 i ”Sådan handler Jyske Bank” - Generelle forretnings -betingelser - privatkunder gældende fra
46. juli 2019,
47. februar 2020,
48. november 2020 og
49. december 2021 (bilag 20-23) henholdsvis fra
50. de -cember 2022,
51. maj 2023 og
52. august 2023 (bilag 24-26): ”Banken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse. ” og ”Banken kan beslutte ikke at tilskrive rente-og provisionsbeløb under en vis størrelse” . Forbrugerombudsmanden har over for Jyske Banks afvisningspåstand nedlagt påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling. Jyske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse over for hver af Forbrugerombudsmandens påstande. Finans Danmark er indtrådt som biintervenient i sagen til støtte for Jyske Bank. 8 Oplysningerne i sagen Om Jyske Bank og denne sags begyndelse Jyske Bank er den tredjestørste bank i Danmark med omkring 600.000 kunder. Jyske Bank er et såkaldt SIFI-institut. Det indebærer, at banken af Finanstilsynet vurderes til at have en betydelig indvirkning på den finansielle stabilitet i Danmark. At være SIFI-institut medfører blandt andet øgede kapitalkrav, ligesom banken er underlagt et skærpet tilsyn af Finanstilsynet. For aftaler mellem Jyske Bank og deres kunder gælder dels de generelle forretningsbetingelser, dels de kontospecifikke betingelser for de enkelte kontotyper. Forbrugerombudsmanden bad ved brev af
53. marts 2020 første gang Jyske Bank om at redegøre nærmere for indførelsen af negative renter på basale betalingskonti. Ved brev af
54. maj 2021 anmodede Forbrugerombudsmanden banken om yderligere oplysninger. Ved Jyske Banks høringssvar af
55. april 2020 og
56. juni 2021 afviste banken, at der var noget til hinder for opkrævning af negative renter og henviste til Finanstilsynets notat af
57. februar 2020 om negative renter på indlånskonti. Jyske Bank anførte desuden, at de aftalte rentevilkår kunne rumme opkrævning af negativ rente. Den
58. oktober 2022 sendte Forbrugerombudsmanden sin vurdering til Jyske Bank, som svarede på Forbrugerombudsmandens vurderingsbrev den
59. november
60. Forbrugerombudsmanden stævnede herefter Jyske Bank ved dette sagsanlæg, som blev modtaget den
61. september
62. Et historisk perspektiv Fra 1930’erne og frem til 1973 var der mellem pengeinstitutterne en renteaftale om maksimale indlånsrentesatser. I begyndelsen af 1973 blev renteaftalen op-hævet, og renten blev sat fri. I forbindelse med forhandling om og vedtagelse af kreditaftaleloven i 1990 blev pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne – modsat andre kreditgivere – undtaget fra regler om, at renten skulle bindes til bestemte forhold, som pengeinstitutterne ikke havde indflydelse på. I stedet blev den mangeårige praksis for låneaftaler med variabel rente opretholdt. 9 Justitsministeriet udtalte i den forbindelse i en besvarelse til Folketingets Retsudvalg i februar 1990, at man havde fundet det nødvendigt at gøre en særlig undtagelse for pengeinstitutter og realkreditinstitutter, idet det kunne være af betydning for deres soliditet, at renten ikke blev bundet til bestemte eksterne forhold. Den
63. januar 1991 blev der mellem Finansrådet (i dag Finans Danmark), Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet vedtaget almindelige forretningsbetingelser for privatkunder. Af disse betingelser fremgår: ” …
64. Rentevilkår Renten for de enkelte indlåns-og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. At forrentningen er variabel betyder, at banken/sparekassen til enhver tid uden varsel kan ændre rentesatsen. … Kunden får oplysning om ændring af renten på udlån ved brev eller ved annoncering i dagspressen, samt når banken/sparekassen udsender det første kontoudtog (eller kontoopgørelse) efter annoncering. Æn-dring af renten på indlån oplyses ved annoncering i dagspressen.
65. Renteberegning (valør) og rentetilskrivning … Rentebeløb under en vis størrelse, der fremgår af bankens/sparekassens skiltning, tilskrives (indsættes eller hæves) ikke på kontoen. …
66. Modregning Banken/sparekassen kan uden forudgående meddelelse til kunden modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har eller får hos banken/sparekassen. Banken/sparekassen modregner dog ikke i den del af kundens løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække kundens almindelige leveomkostninger. Banken/sparekassen modregner heller ikke i indestående på konti, der efter lovgivning og/eller aftalevilkår er sikret mod kreditorforfølgning. …” 10 Som følge af Sø-og Handelsrettens dom af
67. januar 1999 (”gebyrdommen”) blev det i marts 1999 besluttet at ophæve forretningsbetingelserne, bortset fra en bestemmelse om force majeure. I tiden før Sø- og Handelsrettens dom i gebyrsagen havde Jyske Bank følgende generelle forretningsbetingelser: ”… Rente- og provisionssatser Renten og en eventuel provision er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. At satserne er variable betyder, at banken til enhver tid uden varsel kan ændre disse. Banken oplyser rente-og provisionssatser for de enkelte typer af ind-og udlån ved skiltning i bankens ekspeditionslokaler eller efter anmod-ning fra Dem. … Tilskrivning af renter … Rentebeløb under 5 kr. på indlån tilskrives ikke kontoen. Tilskrivningen af renter fremgår af bankbog eller kontoudtog. … Kort tid efter Sø- og Handelsrettens dom i gebyrsagen blev Jyske Banks generel-le forretningsbetingelser i 2000 ændret til: ”… Rente- og provisionssatser Renten og en eventuel provision er variabel, hvis ikke andet udtrykke-ligt er aftalt. At satserne er variable betyder, at banken til enhver tid uden varsel kan ændre disse. I forbrugerforhold gælder dog følgende: • Ændring af variable rentesatser til Deres fordel kan ske uden varsel. • Variable rentesatser kan nedsættes på indlån og forhøjes på udlån med følgende varsler:
68. Uden varsel ved ændringer i forhold, som banken ikke har indflydelse på, men som er af betydning for banken, fx o Renteudviklingen på penge-og obligationsmarkederne i Danmark eller udlandet, herunder situationer med 11 uro på disse markeder og centralbankers ændring af rentesatser. o Lovændringer, ændringer i retspraksis og myndighedsforanstaltninger. Ved ændringer i disse forhold, fastsætter banken en eventuel ændring på den enkelte kontotype ud fra bl.a. renteniveau og de på kontotypen tidligere gennemførte renteændringer.
69. Med mindst 1 måneds varsel, hvis o Renten på en enkelt kontotype ændres væsentligt til ugunst for Dem, og renteændringen ikke har forbindelse med udviklingen i bankens almindelige renteniveau o Banken i øvrigt ændrer sin prisfastsættelse af forretnings- eller indtjeningsmæssige grunde o Forhold, som har haft betydning for fastsættelsen af individuelle rentesatser, ændrer sig. •… • Ændring af provisionssatser sker efter samme retningslinjer som ændring af rentesatser. • Ændring af rentesatser annonceres i dagspressen eller meddeles skriftligt. Ved lån og kreditter omfattet af Lov om Kreditaftaler oplyses ændringerne også på det første kontoudtog efter renteændringen. … Tilskrivning af renter Rente af indlån tilskrives en gang årligt. Rentebeløb under 5 kr. pr. rentetermin på indlån tilskrives ikke kontoen. …” I 2000 gennemførte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse af pengeinstitut-ter og realkreditinstitutter for at vurdere, om de levede op til ”gebyrdommen” fra
70. Forbrugerombudsmanden konkluderede i et brev af
71. oktober 2000, at det med tilfredshed kunne konstateres, at alle de undersøgte pengeinstitutter havde æn-dret vilkårene som følge af gebyrdommen, og at der generelt var foretaget væ-sentlige ændringer i aftalevilkårene, så det i langt højere grad nu fremgik i hvil-ke situationer rente, provision og gebyrer kunne ændres af pengeinstituttet og med hvilket varsel. Forbrugerombudsmanden konstaterede dog, at nogle af de ændrede vilkår fort-sat ikke gav forbrugerne tilstrækkelig oplysning om, hvornår pengeinstituttet kunne forhøje renten på et lån. Det skyldtes, at renteændringsbetingelserne var formuleret så bredt, at vilkåret i realiteten var indholdsløst, ligesom der var vilkår, hvor varslet var så kort, at 12 det var urimeligt, fordi renteændringen ikke skyldtes udefra kommende forhold, men alene pengeinstituttets eget valg. Forbrugerombudsmanden anførte blandt andet, at betingelsen ”markedsmæssige forhold” var så bredt et begreb, at det i realiteten var indholdsløst, og at et pengeinstitut dermed i en ændringssituation selv kunne definere indholdet. Aftalevilkåret gav derfor ikke forbrugeren tilstrækkelig oplysning om, hvornår der kunne ske renteændringer. Forbrugerombudsmanden anbefalede, at begrebet ”markedsmæssige forhold” blev specificeret eller eksemplificeret i aftalevilkåret. Jyske Bank fik også en henvendelse fra Forbrugerombudsmanden den
72. oktober 2000 og – efter Jyske Banks bemærkninger - et opfølgende brev den
73. september
74. Indholdet af Forbrugerombudsmandens brev af
75. oktober 2000 er ukendt, idet brevet var blandt akter, som ved en fejl blev brændt i forbindelse med kassation af arkivalier. Af Forbrugerombudsmandens brev af
76. september 2001 til Jyske Bank – samt Forbrugerombudsmandens brev af samme dato til Finansrådet med samme budskab - fremgår: ”… Vi skal hermed vende tilbage til sagen, hvor en række pengeinstitutters vilkår for ændringer af renter, provision og gebyrer i private kundeforhold er blevet gennemgået. Vi modtog bankens svar med bemærkninger den
77. december 2000 vedrørende vores brev af
78. oktober
79. … Forbrugerombudsmanden har fundet behov for at udtrykke sin opfattelse af, hvad der må betragtes som god markedsføringsskik på dette område i en skrivelse af
80. august i år til organisationer, myndigheder m.fl. Skrivelsen, som har titlen: ”God markedsføringsskik og minimumsstandarder for privatkundebehandling i pengeinstitutter” , vedlægges. Det er på denne baggrund, at vores nuværende tilbagemelding skal ses. Bankens vilkår for ændringer af renter, provision og gebyrer i private kundeforhold er gennemgået i lyset af minimumsstandardens punkt 4, som vi derfor særligt skal henlede opmærksomheden på. Vi kan konstatere, at banken ikke påtænker at ændre sine vilkår med henblik på at følge Forbrugerombudsmandens bemærkninger af
81. oktober
82. Der har været indvendinger mod proportionalitetsprincippet som grundlag for ændringer af rente/provision uden varsel til ugunst for kunden. 13 … Banken er uforstående overfor Forbrugerombudsmandens henstilling om en yderligere kvalificering af en af betingelserne for uvarslede ændringer af rente/provision til skade for privatkunder. Det vi peger på, er at vilkåret er for bredt beskrevet. Vilkåret skal kvalificeres bedre, så det ikke fremtræder som en alt for uafgrænset og generel mulighed for at foretage uvarslede ændringer til ulempe for kunden. … Vi skal opretholde de bemærkninger vi dels har fremsat tidligere i brev af
83. oktober 2000, samt bemærkningerne i dette brev. Vi går ud fra, at banken vil tilrette de almindelige forretningsbetingelser med henblik på at leve op til indholdet af punkt 4 i vedlagte minimumsstandard. …” Over for Finansrådet anførte Forbrugerombudsmanden, at arbejdet med til stadighed at klargøre forretningsbetingelserne i finansielle virksomheder i forhold til forbrugerne ikke var afsluttet, da det er en løbende proces, som må ske i samarbejde med branchen. Af punkt 4 i minimumsstandarden for private kundeforhold fremgik: ”
84. Ændring af renter, gebyrer og provision Forbehold om arbitrært at kunne ændre vilkårene i et løbende forretningsmellemværende med en forbruger må som udgangspunkt anses for stridende mod god markedsføringsskik, og det må yderligere anses for at være i strid med god markedsføringsskik at kræve at kunne håndhæve regler af denne karakter som i praksis ikke følges. Dette føl-ger af Sø & Handelsrettens dom fra
85. Forbrugerombudsmanden finder på dette grundlag at kunne fastslå, at et pengeinstitut ikke i sine almindelige forretningsvilkår, anvendte standardvilkår eller dokumenter må forbeholde sig en vilkårlig eller ubegrænset adgang til at ændre rente-, gebyr- eller provisionsklausuler. God markedsføringsskik kræver, at det i aftalegrundlaget tydeligt oply-ses overfor kunden, hvilke omstændigheder eller typer af omstændig-heder, der kan udløse ændringer, og sådanne ændringer må ikke være usaglige. Vilkår om ændringer af renter, gebyrer og provisioner, skal udformes i et klart og tydeligt sprog. Vilkåret skal angive de betingelser eller situationer, som udløser ændringer, og dette skal ske på en måde, som giver kunden mulighed for efterfølgende at vurdere, om ændringerne i rente, gebyr og provision er i overensstemmelse med aftalen. 14 Ændringerne skal være begrundede og rimelige (proportionale) i for-hold til den eller de faktorer, som udløser dem. Meddelelse om ændringer må gives tidligst muligt og mindst med den frist, som efter forholdets og aftalens natur er mest gunstig for kunden. Brug af ingen eller kort frist anvendes alene, når ændringen er udløst af omstændigheder, som er udenfor pengeinstituttets indflydelse (f.eks. væsentlige ændringer i pengemarkedsrenten, obligationsrenten eller det generelle renteniveau). Meddelelsen/varslet må gives til kunden ved individuelt brev, eller ved annoncering i dagspressen efterfulgt af meddelelse i det førstkommen-de kontoudtog. Fristens længde beregnes for den individuelle meddel-else til kunden. Ændringerne skal være tydelig markeret og fremhævet i meddelelsen. Kundens beføjelser ved ændringen skal angives i meddelelsen.” En beskrivelse af perioden fra den finansielle krise i 2007 og frem til Jyske Banks indførsel af negative renter for privatkunder den
86. december 2019 Nationale centralbanker i hele verden nedsatte i kølvandet på den finansielle krise fra 2007 gradvist renteniveauet. Nationalbanken nedsatte i 2012 - efter den Europæiske Centralbanks rentenedsættelse – indskudsbevisrenten til -0,20 %. Dette var første gang, at Nationalbanken i sin dengang næsten 200-årige histo-rie opererede med en negativ rentesats. Rentenedsættelsen skete af hensyn til den danske fastkurspolitik, som har til formål at holde kursen på danske kroner stabil over for euroen. Nationalbankens pengepolitiske instrumenter, dvs. de ind- og udlånsfaciliteter, som Nationalbanken stiller til rådighed for pengeinstitutter, er dels markedsoperationer, dels indskud på foliokonti. Pengeinstitutterne kan låne og placere midler i indskudsbeviser eller placere midler på foliokonti hos Nationalbanken. For så vidt angår placering på foliokonti er der en folioramme for pengeinstitutternes samlede placeringer. Hvis de samlede placeringer er større end foliorammen, konverteres folioindskud til indskudsbeviser. Foliorammen sikrer, at placeringen i indskudsbeviser er tilstrækkelig til, at indskudsbevisrenten er bestemmende for pengemarkedsrenterne. Som følge af foliorammen har pengeinstitutterne overvejende likviditet i indskudsbeviser. Indskudsbevisrenten er ifølge Nationalbankens udsagn i 2015 toneangivende for renterne på pengemarkedet, og det var også tilfældet i den daværende situation, hvor pengeinstitutterne havde et placeringsbehov i Nationalbanken, der oversteg den samlede folioramme. Indlånsrenten i Nationalbanken var således bestemmende for pengemarkedsrenterne. 15 Gennemslaget fra Nationalbankens indlånsrenter til pengeinstitutternes indlånsrenter var blevet reduceret i forbindelse med det lave renteniveau. Pengeinstitutterne havde ifølge Nationalbankens udsagn i 2016 været tilbageholdende med at videresende den negative rente til små virksomheder og husholdninger, som indtil da havde været fritaget fra negative indlånsrenter. Fra juli 2012 og ind i september 2022 var Nationalbankens indskudsbevisrente negativ, bortset fra nogle måneder i
87. Dette slog igennem hos Jyske Bank, der som den første bank i Danmark opkrævede negative renter hos private på indlånskonti fra den
88. december 2019 og frem til den
89. oktober
90. Den
91. december 2012 udsendte Finanstilsynet et orienteringsbrev om regnskabsaflæggelse, som indeholdt følgende præsentation af negative renter: ”… I løbet af 2012 har renten på indskudsbeviser i Nationalbanken været negativ. Forholdet rejser spørgsmål om, hvorledes negative renter skal præsenteres i resultatopgørelsen. I betragtning af udgiftens karakter er det Finanstilsynets opfattelse, at negative renter, uanset det generelle modregningsforbud, kan modregnes i renteindtægter, hvis beløbet er uvæsentligt. Hvis beløbet er væsentligt, skal den negative rente præsenteres på en særskilt linje mellem renteindtægter og renteudgifter. Negative renter må ikke præsenteres som en del af renteudgifter. …” Den Europæiske Centralbank nedsatte den
92. juni 2014 renten fra 0% til -0,10%. Skatteministeriet udtalte den
93. februar 2015, at negative renter skulle sidestil-les med positive renter i skattemæssig henseende, således at renteudgifterne er fradragsberettigede for långiver, mens renteindtægterne er skattepligtige for låntager. Jyske Bank indførte fra medio december 2016 negative renter for erhvervskun-der på grund af den længerevarende periode med - og den fortsatte udsigt til -negative renter på blandt andet indskudsbeviser i Nationalbanken, kombineret med at de danske erhvervsvirksomheder øgede deres indlån på trods af rente-niveauet. Ifølge Finanstilsynets vurdering af markedsudviklingen i 2018 og 2019 var pengeinstitutternes basisindtjening under pres og faldt fra 2018 til 2019 med 5 mia. kr. som følge af lavrentemiljøet. Ifølge Jyske Banks regnskab for
94. halvår 2019 faldt bankens resultat set i for-hold til
95. halvår 2018 fra 1.421 mio. kr. til 1.109 mio. kr. Aktiekursen faldt lige- 16 ledes fra 350 til
96. Banken præsenterede halvårsregnskabet den
97. august 2019, hvor banken udtalte en forventning om en fortsat negativ rente frem til
98. Den
99. oktober 2019 udsendte Jyske Bank til deres kunder et individuelt varslingsbrev om indførelse af negative renter for indlån på over en friholdelsesgrænse på 750.000 kr. med virkning fra den
100. december
101. På dette tids-punkt var indlånsrenten på -0,75%. Af beløbet under friholdelsesgrænsen ville renten være 0%. Prisændringerne blev desuden varslet gennem dagspressen. Den
102. november 2019 udtalte Finanstilsynets daværende direktør, at man al-drig havde prøvet det daværende rentemiljø, og at man var i en situation, hvor udsigterne for bankerne var alvorlige. Desuden udtalte direktøren, at den nuværende situation betød, at bankerne blev langsomt kvalt, og at det derfor var nødvendigt at overveje, hvilke instrumenter bankerne kunne trække i for at ju-stere deres forretningsmodel. Den
103. november 2019 udsendte Finans Danmark desuden en meddelelse om negative renter og presset på bankernes indtjening. Nationalbanken udtalte den
104. november 2019, at pengeinstitutterne burde genoverveje niveauet for deres kapitalmålsætninger for at sikre en passende afstand mellem kapital og kapitalkrav på grund af reduceret eller lav kapitaloverdækning. Tiden efter Jyske Banks indførelse af negative renter den
105. december 2019 og frem til ophør den
106. oktober 2022 I tiden efter Jyske Banks indførelse af negative renter fulgte en række andre banker efter, og omfanget af indlån med negativ rente blev derfor forøget. Finans Danmark udtalte i en artikel fra
107. december 2020, at de negative renter ikke kun var et dansk fænomen, men at Euroområdet fik negativ rente i midten af 2014, og at man nu så, at banker i Tyskland og Holland var begyndt at sætte friholdelsesgrænsen ned. Ved Jyske Banks indførelse af negative renter den
108. december 2019 indførte banken samtidig en friholdelsesgrænse på 750.000 kr., således at renten op til denne grænse var 0%, og indestående over 750.000 kr. var forbundet med en negativ rente på -0,75%. Pr.
109. maj 2020 ændrede Jyske Bank friholdelsesgrænsen til henholdsvis 250.000 kr., 100.000 kr. og 50.000 kr. for forskellige kontotyper. Den negative rentesats blev samtidig ændret til -0,60% Prisændringerne blev varslet individuelt over 17 for bankens kunder samt gennem en annonce i Børsen og på bankens hjem-meside. Af Nationalbankens pressemeddelelse af
110. marts 2021 fremgår, at Nationalbanken havde foretaget en teknisk tilpasning af de pengepolitiske instrumenter med det formål at reducere udsvingene i de danske pengemarkedsrenter ved ændringer i størrelsen og sammensætningen af bankernes indlån og udlån i Nationalbanken. Nationalbanken nedsatte derfor pr.
111. marts 2021 foliorenten fra 0 % til -0,5% og satte renten på indskudsbeviser op fra -0,6% til -0,5%. Desuden blev loftet over indskud på foliokonti fjernet, idet foliorammerne blev suspenderet. Ændringen af foliorenten betød, at banksektorens indestående i Nationalbanken ikke længere delvist kunne friholdes for negative renter. Tilpasningen gav ikke anledning til en væsentlig ændring i renteomkostningen for banksektoren. Fjernelsen af loftet over indskud på foliokonti betød, at bankerne kunne placere hele indeståendet i Nationalbanken på deres foliokonto, og dermed var det ikke længere nødvendigt dagligt at købe eller sælge indskudsbeviser for at tilpasse likviditeten. Pr.
112. marts 2021 nedsatte Nationalbanken udlånsrenten, og i den forbindelse suspenderede Nationalbanken foliorammen og fjernede således loftet for ind-skud på foliokontoen. Pr.
113. marts 2021 ændrede Jyske Bank friholdelsesgrænsen til henholdsvis 100.000 kr. og 25.000 kr. for forskellige kontotyper. Den
114. oktober 2021 varslede Jyske Bank en ændring af renten fra -0,60% til -0,70% for private indlån over friholdelsesgrænsen med virkning fra den
115. oktober 2021 for blandt andet de af denne sag omhandlede produkter som følge af Nationalbankens rentenedsættelse den
116. oktober
117. Pr.
118. juli 2022 ændrede Jyske Bank renten til -0,20% for private indlån over friholdelsesgrænsen. Pr.
119. oktober 2022 ændrede Jyske Bank renten til 0% af hele saldoen for private indlån, hvorved perioden med negative renter blev afsluttet. Den konkrete udformning af Jyske Banks forretningsbetingelser for privatkun-der vedrørende rentefastsættelse Fra den
120. juli 2019 og frem til den
121. december 2021 gjaldt – ved siden af de kontospecifikke vilkår – følgende generelle forretningsbetingelser vedrørende rentefastsættelse, gebyrer, modregning og opsigelse: 18 ”…
122. Rente og provision … Rente-og provisionssatser er variable, hvis ikke du og banken udtrykkeligt har aftalt andet. At satserne er variable betyder, at vi kan ændre satserne. … Vi kan altid uden varsel ændre variable satser, når ændringen er til for-del for dig. Banken kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje dem på udlån med disse varsler: Uden varsel hvis der sker ændringer i forhold, som vi ikke har indflydelse på, men som er af betydning for os, fx: • … renteudviklingen på penge-og obligationsmarkederne i Danmark eller i udlandet, herunder situationer med uro på disse markeder og centralbankernes ændring af rentesatser • kreditpolitiske ændringer i Danmark eller i udlandet • lovændringer, ændringer i retspraksis og myndighedsforanstaltninger. 1 måneds varsel hvis: renten på en enkelt kontotype ændres væsentligt til ugunst for dig, og renteændringen ikke har forbindelse med udviklingen i bankens almindelige renteniveau • banken i øvrigt ændrer sin prisfastsættelse af markeds-, forretnings-, indtjenings- eller konkurrencemæssige grunde fx: - ændret kundeadfærd, fx at efterspørgslen efter en given ydelse fal-der, med deraf følgende forøgelse af de gennemsnitlige omkostnin-ger - ændret infrastruktur, fx ændrede betalingsløsninger - mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapacitet, fx hvis banken ønsker at tilskynde til brug af bestemte løsninger - for at imødegå øgede omkostninger på grund af tab eller hensættel-ser - for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget • forhold som har haft betydning for fastsættelsen af dine individuelle vilkår og rentesatser, ændrer sig. … • 19
123. Gebyr … 7.
124. Nye gebyrer På samme baggrund som nævnt under 7.
125. punkt ”1 måneds varsel” kan banken indføre nye gebyrer i vedvarende kontraktforhold med mindst 3 måneders varsel. Varslets længde afhænger af gebyrets art og størrelse og er ikke kortere end et eventuelt opsigelsesvarsel for forretningen/kontotypen. …
126. Modregning Banken kan – uden at give dig besked først – modregne ethvert forfal-dent tilgodehavende hos dig i dit indestående i banken eller i ethvert an-det tilgodehavende, som du har eller får hos banken. Vi modregner ikke i den del af din løn eller offentlige ydelser mv., som er nødvendig til at dække dine almindelige leveomkostninger. Vi modregner ikke i indestående på konti, der efter loven eller særlig af-tale er sikret mod kreditorforfølgning.
127. Kundeforholdets ophør Du kan opsige kundeforholdet uden varsel, hvis du og banken ikke har aftalt andet. Vi kan opsige kundeforholdet med et rimeligt og sædvanligt varsel efter almindelig pengeinstitutpraksis. Ved opsigelse fra bankens side har du krav på en begrundelse. … Når kundeforholdet opsiges eller ophører, kan vi opsige garanti- og kautionsforpligtelser og frigøre os fra andre forpligtelser, som er indgået for dig. Desuden er du forpligtet til at frigøre banken fra alle forpligtelser, som vi har indgået på dine vegne, eller stille den sikkerhed, som vi kræ-ver. …” Fra den
128. december 2021 og frem (de senest gældende generelle forretningsbetingelser er fra den
129. august 2023) har følgende generelle forretningsbetingelser vedrørende rentefastsættelse, gebyrer, modregning og opsigelse været gældende: ”… 20
130. Rente og provision … Rente-og provisionssatser er variable, hvis ikke du og banken udtrykkeligt har aftalt andet. At satserne er variable betyder, at vi kan ændre dem. Banken beregner og tilskriver rente og evt. provision på dine konti. Banken kan fastsætte beløbsgrænser og kriterier for hvordan og hvor-når tilskrivningen sker. Renten kan være positiv eller negativ for både ind- og udlån. Vi kan altid uden varsel ændre variable satser, beløbsgrænser, kriterier, beregningsmetode og frekvens for tilskrivning, når ændringen er til fordel for dig. Vi kan ændre med disse varsler, når ændringen er til ulempe for dig: … 4.
131. Uden varsel hvis der sker ændringer i forhold, som vi ikke har indflydelse på, men som er af betydning for os, fx: renteudviklingen på penge- og obligationsmarkederne i Danmark eller i udlandet, herunder situationer med uro på disse markeder og centralbankernes ændring af rentesatser • kreditpolitiske ændringer i Danmark eller i udlandet • lovændringer, ændringer i retspraksis og myndighedsforanstaltninger. • … 4.
132. 1 måneds varsel Hvis forhold som har haft betydning for fastsættelsen af dine individu-elle rente-og provisionsvilkår ændrer sig, herunder fx ved ændring af dit forretningsomfang. Eller hvis banken ændrer sin prisfastsættelse af markeds-, forretnings-, risiko-, omkostnings-, indtjenings- eller konkurrencemæssige grunde fx • • • • • • • • ændret kundeadfærd, fx at efterspørgslen efter en given ydelse falder, med deraf følgende forøgelse af de gennemsnitlige omkostninger ændret infrastruktur, fx ændrede betalingsløsninger mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapaci-tet for at tilskynde brug af bestemte løsninger for at imødegå øgede omkostninger på grund af tab eller hensættelser øget kredit- eller operationel risiko for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget øgede krav til likviditet og solvens 21 ændring i skatter og afgifter af betydning for banken ændret prisstruktur, som øger bankens indtjening med det formål at drive en økonomisk sund forretning. • • Eller hvis renten på en enkelt kontotype ændres væsentligt til ugunst for dig og renteændringen ikke har forbindelse med udviklingen i bankens almindelige renteniveau, fx ved indførelse eller ændring af kundeprogrammer. …
133. Gebyr … Gebyrer, som du betaler løbende i vedvarende kontraktforhold kan forhøjes med følgende varsler: 7.
134. 1 måneds varsel hvis forhold som har haft betydning for fastsættelsen af dine individuelle gebyrer, ændrer sig, herunder fx ved ændring af dit forretningsomfang. Eller hvis banken ændrer sin prisfastsættelse af markeds-, forretnings-, risiko-, omkostnings-, indtjenings- eller konkurrencemæssige grunde fx • • • • • • • • • • ændret kundeadfærd, fx at efterspørgslen efter en given ydelse falder, med deraf følgende forøgelse af de gennemsnitlige omkostninger ændret infrastruktur, fx ændrede betalingsløsninger mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapaci-tet for at tilskynde brug af bestemte løsninger for at imødegå øgede omkostninger på grund af tab eller hensættelser øget kredit- eller operationel risiko for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget øgede krav til likviditet og solvens ændring i skatter og afgifter af betydning for banken ændret prisstruktur, som øger bankens indtjening med det formål at drive en økonomisk sund forretning. Eller hvis et løbende gebyr ændres væsentligt til ugunst for dig, og renteændringen ikke har forbindelse med udviklingen i bankens almindeli-ge renteniveau, fx ved indførelse eller ændring af kundeprogrammer. … 7.
135. 3 måneders varsel … 22 På samme baggrund som nævnt under 7.
136. punkt ”1 måneds varsel” kan banken indføre nye gebyrer i vedvarende kontraktforhold med mindst 3 måneders varsel. Varslets længde afhænger af gebyrets art og størrelse og er ikke kortere end et eventuelt opsigelsesvarsel for forretningen/kontotypen. …
137. Modregning Banken kan – uden at give dig besked først – modregne ethvert forfal-dent tilgodehavende hos dig i dit indestående i banken eller i ethvert an-det tilgodehavende, som du har eller får hos banken. Vi modregner ikke i den del af din løn eller offentlige ydelser mv., som er nødvendig til at dække dine almindelige leveomkostninger. Vi modregner ikke i indestående på konti, der efter loven eller særlig af-tale er sikret mod kreditorforfølgning.
138. Kundeforholdets ophør Du kan opsige kundeforholdet uden varsel, hvis du og banken ikke har aftalt andet. Vi kan opsige kundeforholdet med et rimeligt og sædvanligt varsel efter almindelig pengeinstitutpraksis. Ved opsigelse fra bankens side har du krav på en begrundelse. … Når kundeforholdet opsiges eller ophører, kan vi opsige garanti- og kautionsforpligtelser og frigøre os fra andre forpligtelser, som er indgået for dig. Desuden er du forpligtet til at frigøre banken fra alle forpligtelser, som vi har indgået på dine vegne, eller stille den sikkerhed, som vi kræ-ver. …” Den konkrete udformning af Jyske Banks forretningsbetingelser for privatkun-der vedrørende rentetilskrivning Fra den
139. januar 2017 og frem til den
140. juni 2017 gjaldt følgende generelle forretningsbetingelser for så vidt angår rentetilskrivning: ” …
141. Tilskrivning af rente og provision 23 Banken tilskriver sædvanligvis rente én gang årligt på indlånskonti. På garantier, lån og kreditter tilskriver vi rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt. Banken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse. …” Fra den
142. juni 2017 og frem til den
143. december 2022 gjaldt følgende generelle forretningsbetingelser for så vidt angår rentetilskrivning: ” …
144. Tilskrivning af rente og provision Banken tilskriver din tilgodehavende rente én gang årligt. Banken hæver skyldig rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt. Banken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse. …” Fra den
145. december 2022 og frem til den
146. maj 2024, hvor rentetilskrivningsvilkåret blev ophævet, gjaldt følgende generelle forretningsbetingelser for så vidt angår rentetilskrivning: ” …
147. Tilskrivning af rente og provision Banken tilskriver både din tilgodehavende rente og din skyldige rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt. Banken kan beslutte ikke at tilskrive rente- og vis størrelse. provisionsbeløb under en Ved tilskrivning af renter og provision indsætter eller hæver banken den rente og provision, der er beregnet siden seneste tilskrivning. Tilskrevet rente, provision og gebyr indgår i den saldo, der beregnes ren-te af. Det betyder, at banken beregner rente af tilskrevet rente, provision og gebyr. …” 24 Om ændringen af rentetilskrivningsvilkåret pr.
148. maj 2024 anfører Jyske Bank i årsudskrift 2023: ”… Der foretages ændringer i vilkårene for private kunder i afsnit 6, og for erhvervskunder i afsnit 9: ”Tilskrivning af rente og provision.” Her slettes bankens mulighed for at fastsætte en minimumsgrænse og dermed fastsætte, om rente-eller provisionsbeløb under et vist beløb skal tilskrives. Fremadrettet vil afsnittet se sådan ud: Tilskrivning af rente og provision Banken tilskriver både din tilgodehavende rente og din skyldige rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller årligt. … Baggrunden for ændring af vilkåret og dermed prisfastsættelsen er forretningsmæssig, da vi i dag uden de store omkostninger kan beregne og indsætte/hæve selv helt små rentebeløb, hvilket ikke tidligere var tilfældet. Der er derfor ikke længere behov for en minimumsgrænse. …” Andre myndigheders holdning til negative renter Af Finanstilsynets notat af
149. februar 2020 fremgår: ” Negative renter på indlånskonti Sammenfatning og vurdering Det er Finanstilsynets vurdering, at der i den finansielle regulering, herunder EU-reguleringen, ikke er noget, der forhindrer pengeinstitutterne i at opkræve negative renter hos kunderne. Det er således Finanstilsynets vurdering, at reglerne om god skik for finansielle virksomheder og lov om betalingskonti ikke forhindrer, at der indføres negative indlånsrenter. Den øvrige finansielle lovgivning, herunder EU-reguleringen, indeholder heller ikke regler, der forhindrer indførelsen af negative renter. Danske pengeinstitutter vil derfor kunne opkræve negative renter på deres indlånskonti, såfremt aftalegrundlaget med deres kunder ikke er til hinder herfor. Uanset om det nuværende aftalegrundlag måtte for-hindre negative renter, vil det være muligt at indgå nye aftaler om ne-gative renter. 25 Som enhver anden rentenedsættelse på indlånskonti skal indførelsen af en negativ rente varsles med mindst en måneds varsel. Finanstilsynet har med denne vurdering ikke taget stilling til, om der i aftalegrundlaget for indlånskonti i de enkelte pengeinstitutter kan være begrænsninger i adgangen til at indføre negative renter. Dette spørgs-mål hører under de finansielle ankenævn og domstolene. De enkelte kunder i pengeinstitutterne vil kunne indbringe dette spørgsmål for domstolene. Forbrugere har endvidere mulighed for at klage til Det fi-nansielle Ankenævn. Uddybning af Finanstilsynets vurdering Der gives her en vurdering af, om den offentligretlige regulering (dvs. lovgivningen på området) indeholder begrænsninger i pengeinstitutters adgang til at opkræve negative renter på indlånskonti. Det vil sige, om reglerne om adgang til en basal betalingskonto og adgang til en basal ind -lånskonto, som er de relevante regler at se på i denne sammenhæng, medfører begrænsninger i adgangen til at indføre negative renter. Endvidere redegøres der for reglerne om varsling af renteændringer. Adgang til en basal betalingskonto Alle pengeinstitutterne skal tilbyde en forbruger en basal betalingskon-to, jf. § 11, stk. 1, lov om betalingskonti. En basal betalingskonto skal indeholde en række funktioner såsom adgang til at hæve og indsætte midler på kontoen, foretage direkte debiteringer, gennemføre betaling med betalingskort samt foretage kontooverførsler. En betalingskonto er defineret som en konto oprettet i en eller flere forbrugeres navne med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, jf. § 2, nr.
150. Ifølge bemærkningerne til loven omfatter begrebet en betalingskonto derfor ikke konti, der er oprettet med henblik på opsparing. Reglerne om en basal betalingskonto skal sikre, at alle forbrugere får adgang til de bankydelser, som er nødvendige i dagens samfund, på linje med adgangen til el, gas og vand. Lov om betalingskonti definerer en indlånsrentesats som enhver rentesats, der betales til forbrugeren i forbindelse med midler på en betalingskonto, jf. § 2, stk.
151. Loven indeholder ikke regler, der begrænser opkrævning af negative renter. § 12, stk. 1, i lov om betalingskonti fastlægger, at en basal betalingskon-to skal tilbydes forbrugerne vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr. Efter § 12, stk. 3, skal der ved fastlæggelsen af, hvad der udgør et rime-ligt gebyr, tages hensyn til: 1) indkomstniveauet i Danmark, 2) de gennemsnitlige gebyrer, der opkræves af pengeinstitutter i Danmark for tjenesteydelser i forbindelse med betalingskonti, og 3) pengeinstituttets omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal betalingskonto til forbrugere. 26 Lov om betalingskonti definerer et gebyr som alle eventuelle omkostninger og strafafgifter, som forbrugeren skal betale betalingstjenesteudbyderen for eller vedrørende de tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, jf. § 2, nr.
152. Loven regulerer derfor kun størrelsen på omkostninger eller strafafgifter, som vedrører en tjeneste, der er knyttet til en betalingskonto. § 2, nr. 6, i lov om betalingskonti definerer en tjeneste, der er knyttet til en betalingskonto som tjenesteydelser, der er knyttet til åbning, drift el-ler lukning af en betalingskonto, herunder betalingstjenester og betalingstransaktioner inden for anvendelsesområdet for § 5, nr. 7, i lov om betalinger, samt kassekreditter og overtræk. Det er Finanstilsynets vurdering, at forrentning af en konto efter en naturlig sproglig forståelse ikke er en omkostning, der er knyttet til åbning, drift eller lukning af en betalingskonto. Drift af en betalingskonto vedrører f.eks. gennemførelse af betalingstransaktioner i forbindelse med kontooverførsler eller betalinger med et betalingskort. Da forrentning ikke er omfattet af begrebet gebyr, er det Finanstilsynets vurdering, at reglerne om gebyrstørrelse på en basal betalingskonto ik-ke regulerer spørgsmålet om adgang til at indføre negative renter. Lov om betalingskonti indeholder ikke i øvrigt forhold, der begrænser adgangen til at indføre negative renter. Adgang til en basal indlånskonto Det følger endvidere af § 15, stk. 1,
153. pkt., i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, at et pengeinstitut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kan nægte at oprette en basal indlånskonto til en privatkunde. En basal indlånskonto skal tilbydes vederlagsfrit eller mod et gebyr, der højest må udgøre 180 kr. om året, uanset antallet af transaktioner på kontoen. Det er Finanstilsynets opfattelse, at begrebet gebyr skal fortolkes på samme måde som beskrevet ovenfor under lov om betalingskonto. Det medfører, at bekendtgørelse om god skik ikke indeholder begrænsnin-ger i adgangen til at indføre negative renter. Varsling af ændringer I løbende kundeforhold kan ændringer til ugunst for kunden af renter, gebyrer, eller andet vederlag ikke finde sted uden et forudgående var-sel, der ikke må være kortere end en måned, og som skal indeholde en begrundelse for ændringen. Dette følger af § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Et pengeinstitut, der indfører negative renter, skal derfor varsle dette med mindst en måneds varsel over for forbrugerne.” Af Finanstilsynets pressemeddelelse af
154. februar 2020 om notatet fremgår: 27 ” Negative renter Der findes ikke regler i dansk ret, der udtrykkeligt forbyder en bank at indføre negative renter. Det er heller ikke Finanstilsynets vurdering, at den offentli-gretlige regulering umiddelbart indeholder begrænsninger i pengeinstitutters adgang til at opkræve negative renter på indlånskonti. Reglerne om adgang til henholdsvis en basal betalingskonto og en basal indlånskonto forhindrer således ikke, at bankerne indfører negative renter Dog skal bankerne altid overholde reglerne om varsling af renteændringer. Hvorvidt pengeinstitutterne i de aftaler, de har med kunderne, har ad-gang til at ændre renten fra en positiv til en negativ rente, har Finanstil-synet ikke kendskab til. Og Finanstilsynet kan heller ikke vurdere dette. Det er et civilretligt spørgsmål, der hører under de finansielle ankenævn og domstolene. De enkelte kunder i pengeinstitutterne vil kunne ind-bringe dette spørgsmål for domstolene. Forbrugere har endvidere mu-lighed for at klage til Det finansielle Ankenævn. Bankerne skal dog varsle kunderne individuelt og med den normale varslingsperiode for renteændringer, hvis banken indfører negative renter på indlån. Indførslen af negative renter er så væsentligt en æn-dring af kundeforholdet, at pengeinstituttet skal tage hensyn til sin forpligtigelse til at handle redeligt og loyalt overfor kunderne. …” Både det finske og det svenske finanstilsyn meddelte på Finanstilsynets forespørgsel i marts 2020, at der ikke var noget i deres lovgivning, der forhindrede opkrævning af negative renter. Af erhvervsministerens endelige svar til Folketingets Erhvervsudvalg vedrø-rende spørgsmål 324 alm. del stillet af udvalget den
155. februar 2021 fremgår: ”… Finanstilsynet har oplyst følgende, jeg kan henholde mig til: ”Der er ikke regler, der regulerer bankernes adgang til at indføre nega-tive renter på indlånskonti. Det gælder også i forhold til kreditorbeskyt-tede konti, som typisk benyttes til erstatninger og tilsvarende kompen-sation. En banks mulighed for at indføre negative renter på en konto afhænger af, hvad der er aftalt mellem kunden og banken. Det er således aftale-retten, der sætter rammerne herfor. …” Af erhvervsministerens svar til Folketingets Finansudvalg vedrørende spørgs-mål 175 alm. del stillet af udvalget den
156. februar 2021 fremgår: 28 ”… Jeg følger udviklingen på området nøje, og jeg håber, at bankerne ikke over en bred kam sætter grænserne for negative renter længere ned. Jeg synes, at pengeinstitutterne skal overveje nøje, om det er nødvendigt at opkræve negative renter hos kunder med relativt små indeståender. Udgangspunktet er imidlertid, at pengeinstitutterne selv skal kunne fastsætte deres renter, og jeg vil klart opfordre til, at kunderne generelt ser sig godt for og skifter til de pengeinstitutter, der tilbyder de bedste vilkår. …” Den
157. april 2021 fremkom Nationalbanken med en analyse, hvoraf fremgår, at negative indlånsrenter til privatkunder nu blev anvendt af de fleste banker i Danmark, og at bankerne gradvist havde nedsat beløbsgrænserne for, hvornår der skulle betales negative renter. Nationalbanken anførte samtidig, at der var indikationer på, at privatkunderne nedbragte deres indlån, når deres bank annoncerede negativ rente. Privatkundernes samlede indlån var dog steget i perioden med negative indlånsrenter. Nationalbanken beskrev i analysen anvendelsen af negative renter blandt danske privatkunder, herunder implementeringstidspunktet, friholdelsesgrænserne og annonceringen. Af Nationalbankens pressemeddelelse af
158. april 2021 fremgår: ”… Danmark var det første land, der indførte negative pengepolitiske ren-ter. Det skete i 2012, og siden fulgte Schweiz, Sverige, Japan og euroområ-det efter. Negative renter udløser jævnligt diskussion om årsager og konsekvenser. Der er flere grunde til, at renterne internationalt er faldet til det nuværende lave niveau. De lave renter afspejler, at inflationen har været lav i mange lande, men strukturelle ændringer i husholdningers og virksomheders opsparings-og investeringsadfærd er også en del af forklaringen. De negative pengepolitiske renter blev indført af Nationalbanken med henblik på at opretholde den faste kurs på kroner over for euro. "Det lave renteniveau påvirker ikke kun indlånsrenter, men også udlånsrenter og andre renter i samfundet. Nogle boligejere har fx negativ rente på deres realkreditlån," siger nationalbankdirektør Person
159. 29 Negativ rente på husholdningernes indlån over en vis grænse er blevet mere udbredt i de senere år og har udløst diskussion. Det er vigtigt at understrege, at vi har fri rentedannelse i Danmark. Fri rente-og prisfastsættelse er afgørende for effektiviteten af det finansielle system. Det er vigtigt, at konkurrencen virker og holder priserne i skak. "Det er forståeligt, at negative renter på indlån i banker kan give anledning til diskussion, men bankernes renter er en sag mellem dem og de-res kunder. Det er op til bankerne selv at fastlægge en fornuftig grænse for negativ forrentning af indlån, som tager hensyn til, at kunderne bruger indlånskonti til at foretage dagligdags betalinger,"siger Person
160. …” Af Konkurrencerådets pressemeddelelse af
161. maj 2021 fremgår: ” Konkurrencerådet: Banker kan godt have ens renter uden at overtræde konkurrencereglerne De danske banker har forholdsvis ens indlånsrenter og tærskler for, hvornår der skal betales negativ rente. Det betyder imidlertid ikke, at konkurrencereglerne er overtrådt. Formand for Konkurrencerådet, Person 2, siger: Det er naturligt, at bankernes renter helt eller delvist følger Nationalbankens rentesatser - det gælder både udlånsrenter og indlånsrenter. Det bliver først en overtrædelse af konkurrenceloven, hvis bankerne af-taler indbyrdes, hvilke renter de sætter, og det gælder uanset, om ren-terne er positive eller negative. Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen har som uafhængig konkurrencemyndighed i de senere år gennemført flere undersøgelser af bankernes rentefastsættelse og pengeinstitutternes kommunikation herom uden at træffe afgørelse om overtrædelse af konkurrenceloven. Og vi følger forsat udviklingen. Problemstillingen er således ikke ny for os, men det er vigtigt at forstå, at ens renter kan skyldes andre forhold end ulovlige aftaler konkurrenter imellem. På det seneste har der i medierne været spekuleret i, om bankernes forholdsvis ens, negative indlånsrenter og tærskler herfor, er et udtryk for en overtrædelse af konkurrenceloven. Onsdag opfordrede Forbruger-rådet Tænk konkurrencemyndighederne til at undersøge konkurrencen på området. Konkurrenceloven indeholder et tydeligt forbud mod, at konkurreren-de virksomheder indgår aftaler eller på anden måde koordinerer priser og andre konkurrenceparametre. Men at priserne er relativt ens betyder ikke, at forbuddet er overtrådt. 30 Som også påpeget af Nationalbanken er den øgede udbredelse af nega-tive indlånsrenter blandt andet udtryk for, at negative pengepolitiske renter transmitteres gennem banksektoren. Det er også vanskeligt at vurdere konkurrencesituationen ved alene at sammenligne effektive renter på indlån. De kan godt være relativt ens, uden at der er et egentligt problem med konkurrencen. …” Den
162. januar 2022 udtalte EU-kommissionen i et svar til Finanstilsynet vedrørende fortolkningen af direktivet om betalingskonti (PAD) og negative renter, at man hældte til den konklusion, at negative renter ikke skal betragtes som »gebyrer« i PAD's forstand og derfor ikke behøver at opfylde »rimelighedskriteri-et« i artikel
163. Kommissionen gjorde dog opmærksom på, at den endelige vurdering af dette spørgsmål og den endelige fortolkning af PAD ligger hos EUDomstolen. I Finanstilsynets pressemeddelelse af
164. januar 2022 meddelte Finanstilsynet bl.a. følgende vedrørende EU-Kommissionens svar på deres henvendelse om negative renter: ”… Finanstilsynet har modtaget EU-Kommissionens vurdering af negative renter. Kommissionens vurdering lægger sig op ad Finanstilsynets vurdering. Finanstilsynet noterer sig, at kommissionen lægger sig op af vores fortolkning af reglerne. Den endelige fortolkning henhører selvfølgelig under domstolene. Sådan er det i et retssamfund. Men vi synes, at Kommissionens udmelding er et vigtigt fortolkningsbidrag. Med svaret er der ikke taget stilling til, om de enkelte banker ifølge de-res aftalegrundlag har mulighed for at opkræve negative renter. Her må vi afvente en eventuel afgørelse fra domstolene i den sag, som Forbrugerombudsmanden har til hensigt at anlægge. På nuværende tidspunkt findes der en afgørelse fra Det finansielle Ankenævn, som fandt at et pengeinstitut kunne opkræve negative renter. Det er klart, at så vigtigt et spørgsmål ikke bør kunne give anledning til fortolkningstvivl. Derfor vil vi også ved en fremtidig revision af direktivet arbejde for, at der skabes klarhed om dette spørgsmål. …” Der har været forelagt flere sager for Det Finansielle Ankenævn, som har truffet afgørelse i 12 sager vedrørende indsigelser mod negativ rente på forskellige typer indlånskonti, herunder også kreditorbeskyttede konti. 31 I 2 af sagerne var Jyske Bank part. I samtlige 12 afgørelser fandt Det Finansielle Ankenævn, at bankerne ikke havde været afskåret fra at indføre negative renter på indlån. Udsnit af det øvrige materiale om negative renter, der er henvist til i sagen • • • • • • • • • • • • • • • Finans Danmark udgav den
165. maj 2021 en meddelelse om negative renters påvirkning på bankerne. Lektor Person 3 på Økonomisk Institut, Københavns Universi-tet, havde den
166. juni 2021 en artikel i Altinget om negative renter. Talepapir til ministeren (”Inspirationspunkter”), dateret
167. juni
168. Erhvervsministerens svar den
169. september 2021 til Folketingets Erhvervsudvalg på spørgsmål
170. Finans Danmarks rapport fra august 2021 om kundemobilitet. Finans Danmarks rapport af
171. august 2021 om konkurrenceforholdene i bank- og realkreditsektoren, herunder kundemobilitet. Erhvervsministerens svar af
172. januar 2022 til Folketingets Erhvervsud-valg på spørgsmål
173. Finans Danmarks notat af
174. januar 2022 om de lave renters betydning for danske husholdningers økonomi. Finans Danmarks notat af
175. maj 2022 om bankernes negative indlåns-renter. Den Europæiske Centralbanks pressemeddelelse af
176. juli 2022 om pengepolitiske beslutninger. Jyske Banks meddelelse i Børsen i 2022 om ændringer af rentesatsen og friholdelsesgrænsen. Finans Danmarks pressemeddelelse af
177. september 2023 med en kommentar til Forbrugerombudsmandens stævning i nærværende sag. Finanstilsynets vejledende udtalelse af
178. september 2023 om fortolkningen af § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, hvori Finanstilsynet bl.a. anfører, at ensidige ændringer i ren-ten m.v. til ugunst for forbrugeren altid bør varsles. Finans Danmarks notat af
179. november 2023 om rentemarginalen. Finanstilsynets rapport om undersøgelse af negative renter og investeringstilbud
180. Jyske Bank har gjort gældende, at der i eksisterer en langvarig branchesædvane i relation til Jyske Banks aftalevilkår. Jyske Bank har for at understøtte en sådan branchesædvane fremlagt en af ban-ken udarbejdet oversigt over SIFI-institutternes (bortset fra Saxo Bank) aftale-vilkår samt de største bankers vilkår i relation til variable renter, ændring uden varsel, ændring med varsel, rentetilskrivning og opsigelse. 32 Jyske Bank har desuden fremlagt de enkelte pengeinstitutters almindelige forretningsbetingelser/generelle vilkår for privatkunder/forbrugere, som har dan-net grundlag for indholdet i oversigten. Uenigheden mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden om disse myndigheders indbyrdes kompetence Af mailkorrespondance fra primo 2020 mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden fremgår, at der ikke var enighed om, hvorvidt der var hjemmel til at indføre negative renter på indlånskonti. Finanstilsynet anførte i korrespondancen, at man alene havde taget stilling til, om der var ”offentligretlige hindringer” for at indføre negative renter, men ikke foretaget en vurdering af, om der var ”hjemmel i de enkelte aftalegrundlag” til at indføre negativer renter, idet Finanstilsynet ikke har hjemmel til at udtale sig om civilretlige spørgsmål. Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har et formaliseret samarbejde om tilsynet med virksomheder på det finansielle område. Aftalen fremgår af notat af
181. oktober 2024 og berører bl.a. tilfælde, hvor myndighederne har fælles kompetence. Af Finanstilsynets pressemeddelelse af
182. december 2021 fremgår: ”Kommentar til TV2’s historier om negative renter De seneste dage har TV2 publiceret historier om, at Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet har forskellig fortolkning af om pengeinstitutter kan tage ne-gative renter på en basal betalingskonto. I den forbindelse har Finanstilsynet givet følgende kommentar til TV2 og en række andre medier: “Finanstilsynet vurderede primo 2020, at der ikke var noget i den finansielle regulering, der forhindrede negative renter på husholdningernes konti i pengeinstitutterne. Herunder den type konti, der hedder en ba-sal betalingskonto. Finanstilsynet gennemførte i den forbindelse en så-kaldt nabohøring hos vores to kolleger i Sverige og Finland, der deler vurderingen. Finanstilsynet forstår, at Forbrugerombudsmanden, i forbindelse med en konkret klage, mener, at EU-lovgivningen ikke muliggør negative renter. Finanstilsynet har rettet henvendelse til EU-Kommissionen for at få dennes udlægning af reglerne. Forbrugerombudsmanden anfægter også det aftalemæssige grundlag. Finanstilsynet har ikke taget stilling til det aftalemæssige grundlag" udtaler Person 4, direktør i Finanstil-synet. 33 For Finanstilsynet er det vigtigt at understrege: • Forbrugerombudsmanden har en anden tolkning af reglerne end Finanstilsynet for så vidt angår det lovmæssige grundlag for at opkræve negative renter på en basal betalingskonto. • Finanstilsynet har selvfølgelig overvejet spørgsmålet grundigt, men anerkender, at der kan være en anden fortolkning. Da der nu er rejst spørgsmål herom i forbindelse med en konkret sag har Finanstilsynet fundet det relevant at bede EU-Kommissionen om et bidrag til fortolkningen. • Ultimativt er det op til en domstol af afgøre, hvordan loven skal fortolkes. • Samtidig er det vigtig at holde for øje at o Denne type konti udgør en meget lille del af det samlede antal indlånskonti, o Såfremt fortolkningen af reglerne måtte føre til, at forbrugerne på denne type konto ikke kan opkræves negative renter, så vil bankerne efter reglerne i stedet kunne opkræve et rimeligt gebyr, der kan dække deres omkostninger, herunder ved de-res placering af indlån til negative renter. Den fortolkning forstår vi, at forbrugerombudsmanden også har.” Af Finanstilsynets notat af
183. januar 2022 med redegørelse om sagsforløbet vedrørende negative renter fremgår: ”Erhvervsministeren har anmodet Finanstilsynet om en redegørelse for forløbet omkring Finanstilsynets vurdering af bankernes mulighed for at opkræve negative renter. Den
184. december 2021 offentliggjorde TV2 en artikel om, at negative renter kan være ulovlige. Det fremgår af artiklen, at Forbrugerombudsmanden siden Finanstilsynets vurdering, som blev offentliggjort den
185. februar 2020, har stillet spørgsmålstegn ved bankernes ret til at opkræve negative renter fra sine kunder. Det bemærkes, at den uenighed, som TV2´s artikel omhandler, vedrører reglerne om adgang til en basal betalingskonto. Disse regler findes i lov om betalingskonti, som gennemfører betalingskontodirektivet1 fra
186. Ifølge lov om betalingskonti skal pengeinstitutter tilbyde en forbruger en basal betalingskonto, jf. § 11, stk.
187. Denne konto skal give forbrugeren ret til at foretage en række transaktioner, f.eks. indsættelse af kontanter, hæve midler og forskellige typer betalingstransaktioner, jf. §
188. Disse tjenester skal pengeinstitutterne tilbyde vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr, jf. § 12, stk.
189. Ved fastsættelse af størrelsen på et rimeligt gebyr indgår indkomstniveauet i Danmark, de gennemsnitlige gebyrer, som opkræves i Dan-mark for tjenesteydelser i forbindelse med betalingskonti, og pengein-stituttets omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal betalingskonto til forbrugere, jf. § 12, stk.
190. 34 Uenigheden mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet ved-rører spørgsmålet, om der kan opkræves negative renter på en basal betalingskonto. Forbrugerombudsmanden mener, at negative renter er en omkostning for forbrugerne i lovens forstand og derfor omfattet af lovens definition på gebyrer i § 2, nr. 16, og dermed også af bl.a. rimelighedskravet i §
191. En indlånsrentesats er derimod defineret i § 2, nr. 17, som ”enhver rentesats, der betales til forbrugeren i forbindelse med midler på en betalingskonto ”. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse pålæg-ger loven pengeinstitutterne at tilbyde forbrugerne en basal betalings-konto vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr. Forbrugerne kan derfor ikke pålægges at betale en negativ indlånsrente, men et ge-byr, hvori der ved fastsættelsen af størrelsen kan indgå pengeinstitut-tets omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal beta-lingskonto. Finanstilsynet vurderer derimod, at reglerne om adgang til en basal betalingskonto ikke er til hinder for, at pengeinstitutter opkræver negative renter. Dette skyldes, at § 12, stk. 1, i lov om betalingskonti alene regulerer størrelsen på gebyrer for de tjenesteydelser, der er nævnt i §
192. § 9 nævner ikke forrentning af indeståender på en betalingskonto, men udelukkende forskellige typer af betalingstransaktioner samt åbning, anvendelse og lukning af en betalingskonto. Dvs. omkostninger forbundet med specifikke ydelser /funktioner knyttet til kontoen. Derfor er negative renter ikke omfattet af §
193. Starten på sagsforløbet Sagsforløbet omkring fortolkningen af negative renter startede i august 2019, hvor departementet i slutningen af august 2019 på foranledning af ministeren anmodede Finanstilsynet om at svare på en række spørgs-mål i forbindelse med negative renter. Finanstilsynet oplyste herefter departementet ”at det er et aftaleretligt spørgsmål, om der kan indføres negative renter på en indlånskonto. Den nuværende lovgivning giver ikke mulighed for at gribe ind over for negative renter på indlånskonti. Det bemærkes i den forbindelse, at selvom der i dag findes regler om, at en basal betalingskonto kun må udbydes mod et rimeligt gebyr, så regulerer denne bestemmelse ikke forrentningen af indeståendet på kontoen.” Den første juridiske vurdering af spørgsmålet om negative renter Den
194. december 2019 bad Erhvervsministeriet Finanstilsynet om en juridisk vurdering af adgangen til at indføre negative renter med frist til mandag den
195. december
196. Den
197. december 2019 oplyste Finanstilsynet, at det var Finanstilsynets umiddelbare vurdering, at reglerne om god skik for finansielle virksomheder og lov om betalingskonti ikke forhindrer, at der indføres negative indlånsrenter. Den øvrige finansielle lovgivning indeholder hel-ler ikke regler, der forhindrer indførelsen af negative renter. Den anden juridiske vurdering af spørgsmålet om negative renter 35 I lyset af den første umiddelbare juridiske vurdering bad Erhvervsministeriet den
198. december 2019 om en grundigere vurdering af spørgsmålet. Finanstilsynet oversendte sin vurdering til Erhvervsministeriet den
199. januar
200. Frem til offentliggørelsen havde Erhvervsministeriet en række opklarende spørgsmål til Finanstilsynets vurdering. Den
201. februar 2020 offentliggjorde Finanstilsynet sin endelige vurde-ring af spørgsmålet om negative renter. Finanstilsynet tilkendegav, at reglerne om god skik for finansielle virksomheder og lov om betalings-konti ikke forhindrer, at der indføres negative indlånsrenter. I den for-bindelse anførte Finanstilsynet, at da ”forrentning” ikke er omfattet af begrebet ”gebyr” i lov om betalingskonti, var det Finanstilsynets vurde-ring, at reglerne om gebyrstørrelse på en basal betalingskonto ikke re-gulerer spørgsmålet om adgang til at indføre negative renter. Finanstilsynet anførte endvidere, at man med denne vurdering ikke havde taget stilling til, om der i aftalegrundlaget for indlånskonti i de enkelte pengeinstitutter kan være begrænsninger i adgangen til at ind-føre negative renter. Dette spørgsmål hører under de finansielle anke-nævn og domstolene. De enkelte kunder i pengeinstitutterne vil kunne indbringe dette spørgsmål for domstolene. Forbrugere har endvidere mulighed for at klage til Det finansielle Ankenævn. Endelig anførte Finanstilsynet, at den øvrige finansielle lovgivning, herunder EU-reguleringen, heller ikke indeholder regler, der forhindrer indførelsen af negative renter. Danske pengeinstitutter ville derfor kunne opkræve negative renter på deres indlånskonti, såfremt aftale-grundlaget med deres kunder ikke er til hinder herfor. Dialog med Forbrugerombudsmanden Finanstilsynet blev den
202. februar 2020 af Forbrugerombudsmanden for første gang gjort opmærksom på, at denne myndighed ikke var enig i Finanstilsynets fortolkning. Forbrugerombudsmanden gjorde bl.a. opmærksom på, at man ikke mente, at negative renter skulle behandles som enhver anden rentenedsættelse. Samme dag fastholdt Finanstilsy-net sin fortolkning, men henviste til, at Finanstilsynet – som det også fremgår af vurderingen – ikke havde forholdt sig til, om der aftaleretligt var hjemmel til at indføre negative renter, da dette spørgsmål hører un-der ankenævnene eller domstolene. Senere samme dag vendte Forbrugerombudsmanden tilbage og fastholdt, at der kunne sættes spørgsmål ved, om man kan konkludere så entydigt, som Finanstilsynet havde gjort. I perioden fra den
203. –
204. februar 2021 er der yderligere en udveksling af synspunkter, som endte med, at Forbrugerombudsmanden anførte, at en eventuel sag, som Forbrugerombudsmanden måtte rejse – herun-der en eventuel retssag - også vil omfatte en prøvelse af fortolkningen af god skik bekendtgørelsen og lov om betalingskonti, fordi disse spørgsmål er relevante for forståelsen af den civilretlige gyldighed af negative renter. 36 Den
205. marts 2020 blev spørgsmålet igen drøftet på et kvartalsmøde mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet, hvor Forbrugerombudsmanden anførte, at de havde overvejelser om at rejse en sag om negative renter mod Jyske Bank. I forlængelse af dette møde iværk-satte Finanstilsynet den
206. marts 2020 en nabohøring af det svenske og finske finanstilsyn. Finanstilsynet bad de to tilsynsmyndigheder ud-trykkeligt tage stilling til, hvorvidt betalingskontodirektivet forhindre-de negative renter. Begge tilsynsmyndigheder kunne bekræfte, at deres regler om en basal betalingskonto ikke forhindrer indførelse af negative renter. Finanstilsynet orienterede den
207. marts 2020 Forbrugerombudsman-den om resultatet af nabohøringen af Sverige og Finland. Forbrugerombudsmanden takkede for denne orientering samme dag og oplyste, at de noterede sig det. Den
208. maj 2021 oplyser Forbrugerombudsmanden Finanstilsynet, at Forbrugerombudsmanden i øjeblikket behandler sager vedrørende negative renter, herunder spørgsmålet om den aftaleretlige hjemmel. Den
209. juni 2021 orienterede Finanstilsynet sin bestyrelse om, at Forbrugerombudsmanden har taget en sag op om bankernes aftaleretlige mulighed for at opkræve negative renter, hvor Forbrugerombudsman-den har bedt et konkret pengeinstitut om en redegørelse for, hvor i de-res aftalegrundlag, der er hjemmel til at indføre negative renter. Den
210. november 2021 oplyste Forbrugerombudsmanden på et kvartalsmøde Finanstilsynet om, at man overvejer at køre en sag mod en større bank om opkrævning af negative renter. Det blev ikke oplyst no-get om, hvilke argumenter der ville blive inddraget i sagen. Onsdag den
211. november 2021 orienterede Forbrugerombudsmanden på et statusmøde Finanstilsynet om, at hun i en sag mod Jyske Bank overvejer at fremføre, at negative renter ikke kan opkræves, i det om-fang kontoen er omfattet af reglerne om en basal betalingskonto. På baggrund af disse oplysninger orienterede Finanstilsynet på et styrelsesmøde fredag den
212. november 2021 Erhvervsministeriet om, at forbrugerombudsmanden havde tilkendegivet, at hun i relation til en konkret sag ville gøre gældende, at reglerne omkring en basal betalingskonto gør, at der ikke er adgang til at opkræve negative renter. Tirsdag den
213. november 2021 drøftede Finanstilsynet igen spørgsmå-let med Forbrugerombudsmanden. Finanstilsynet gav udtryk for, at en fornyet vurdering af spørgsmålet ikke havde ændret på Finanstilsynets tolkning af reglerne, men at Finanstilsynet forventede at stille spørgs-mål til Kommissionen i lyset af, at Forbrugerombudsmanden konkret ville gøre en anden fortolkning gældende over for en finansiel virk-somhed. Den
214. november 2021 anmodede Finanstilsynet Kommissionen om en fortolkning af betalingskontodirektivet. 37 Den
215. november 2021 blev der afholdt et møde mellem Erhvervsministeriet, Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden, hvor Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden over for departementet redegjorde for de-res synspunkter i forhold til spørgsmålet om negative renter. Den
216. december 2021 fremsendte Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden uddybende materiale til Kommissionen, som kort angav forhold og argumenter, der kan inddrages i belysningen af problemstillingen og myndighedernes forskellige fortolkning af reglerne. Finanstilsynets bemærkninger til hændelsesforløbet Som det fremgår af tidslinjen ovenfor, så offentliggjorde Finanstilsynet i starten af 2020 sin vurdering af, at den finansielle lovgivning ikke forhindrede, at der blev indført negative renter. Forbrugerombudsmanden tilkendegav på dette tidspunkt, at de ikke mente, at man kunne konkludere så entydigt, som Finanstilsynet havde gjort. Forbrugerombudsmanden tilkendegav endvidere, at en eventuel retssag om negative renter ville omfatte en prøvelse af fortolkningen af god skik bekendtgørelsen og lov om betalingskonti. I forbindelse med et kvartalsmøde oplyste Forbrugerombudsmanden, at man havde overvejelser om at rejse en sag om negative renter mod Jyske Bank. Finanstilsynet iværksatte herefter en nabohøring af tilsynsmyndighederne i Sverige og Finland. Da Finanstilsynet fandt, at deres vurdering var korrekt, og da Finanstil-synene i Sverige og Finland tilkendegav, at de fortolkede reglerne på samme måde som Finanstilsynet, fandt Finanstilsynet ikke anledning til at stille spørgsmål til Kommissionen om fortolkningen af betalingskontodirektivet. Dette er udtryk for sædvanlig praksis. Forbrugerombudsmanden oplyste herefter i november 2021, at hun i den konkrete sag ville anfægte Finanstilsynets fortolkning af betalingskontodirektivet. I lyset af at Forbrugerombudsmanden havde noteret sig orienteringen om resultatet af nabohøringen, antog Finanstilsynet, at sagen ville dreje sig om, hvorvidt den pågældende bank havde aftaleretlig hjemmel til at opkræve negative renter. Dette spørgsmål havde Finanstilsynet udtrykkeligt ikke taget stilling til i sin fortolkning af
217. februar 2020, da det falder uden for Finanstilsynets kompetence. Finanstilsynet havde derfor også i notatet anført, at dette spørgsmål hører under ankenævnet eller domstolene. Da Finanstilsynet i november 2021 bliver bekendt med, at Forbrugerombudsmanden fastholder at løfte spørgsmålet i forbindelse med en konkret sag, fandt Finanstilsynet på baggrund af en dialog med Erhvervsministeriet anledning til at anmode Kommissionen om en fortolkning af betalingskontodirektivet. Finanstilsynet fremsendte denne anmodning, fordi den vil kunne bidrage til at skabe mere klarhed over retstilstanden. Det er dog i sidste ende domstolene der tager stilling til fortolkningen af betalingskontodirektivet. En endelig afklaring heraf ved domstolene kan dog tage flere år, hvorfor Finanstilsynet finder det relevant at søge at indsamle eventuelle yderligere fortolkningsbidrag. 38 Kommissionen har tilkendegivet, at den først skal konsultere dens juridiske tjeneste, inden de kan besvare det fremsendte spørgsmål. Den er dog opmærksom på sagens politiske karakter i Danmark og vil vende tilbage med information om processen. Fornyet vurdering af spørgsmålet om negative renter Finanstilsynet er enig med Forbrugerombudsmanden i, at direktivet om betalingskonti har til formål at sikre forbrugerne adgang til en række basale betalingstjenester. Det følger også af direktivet, at disse tjenester skal tilbydes enten vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr. Finanstilsynet er derimod ikke enig med Forbrugerombudsmanden i, at en negativ rente skal anses for at være et gebyr, som skal medtages i vurderingen af, hvad der er et rimeligt gebyr efter § 12, stk. 1, i lov om betalingskonti. Det er forsat Finanstilsynets opfattelse, at reglerne om en basal betalingskonto ikke regulerer adgangen til at indføre negative renter, idet der grundlæggende sondres mellem rente og gebyrer. Lov om beta-lingskonti og det bagvedliggende direktiv sondrer mellem gebyrer og renter. Gebyrer er betaling for omkostninger eller strafafgifter, mens renter er vederlag for opbevaring af midler. Negative renter på ind-lånskonti er udtryk for betaling for opbevaring af midler, selvom der nu er tale om en betaling fra kontohaver og ikke længere til kontohaver. Negative renter er derfor ikke et gebyr. Det forhold, at definitionen på en indlånsrente anfører, at denne skal betales til en forbruger medfører ikke, at renten skal anses for at være et gebyr. En negativ rente er stadig udtryk for en betaling for at stille likviditet til rådighed for en anden. Det er således udviklingen på pengemarkedet, der har medført, at vederlag for indlån ikke længere betales til kontohaver, men er noget, som kontohaver skal betale for at placere likviditet i banken. I direktivets terminologi er det stadig et vederlag for ”opbevaring af midler på en betalingskonto” . Renter har som følge af denne opfattelse intet at gøre med de faciliteter, der er knyttet til en betalingskonto, herunder ind-og udbetaling samt gennemførelse af betalingstransaktioner. Det er kun gebyrer for disse tjenester, der skal tilbydes vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr. Finanstilsynet finder således, at lov om betalingskonti alene regulerer størrelsen på gebyrer for de tjenesteydelser, der skal være omfattet af en basal betalingskonto. Disse tjenesteydelser omfatter udelukkende forskellige typer betalingstransaktioner samt åbning, anvendelse og luk-ning af en betalingskonto.” 39 Sø- og Handelsrettens kendelse af
218. april 2025 Retten afsagde under hovedforhandlingen den
219. april 2025 kendelse vedrø-rende Forbrugerombudsmandens anbringende om, at Jyske Banks renteæn-dringsvilkår ikke er udtryk for en branchesædvane. Jyske Bank havde protesteret imod fremsættelse af anbringendet, idet Jyske Bank gjorde gældende, at der var tale om et nyt anbringende, som ikke var ble-vet gjort gældende inden hovedforhandlingen. Der fremgår følgende af rettens kendelse: ”Jyske Bank A/S har utvivlsomt før forberedelsens slutning gjort gældende, at Jyske Banks renteændringsvilkår er udtryk for en branchesædvane. Retten finder, at Forbrugerombudsmandens ved nu under hovedforhandlingen at bestride, at Jyske Banks renteændringsvilkår er udtryk for en branchesædvane, har fremsat et anbringende, der ikke tidligere er blevet gjort gældende. At Forbrugerombudsmanden har gjort tilsidesættelse gældende efter aftalelovens § 36 kan ikke medføre, at anbringendet tidligere implicit er blevet gjort gældende. Henset hertil, og da de i § 363, stk. 1, nr. 1-3, anførte betingelser ikke er opfyldt, tillader retten ikke, at Forbrugerombudsmanden kan gøre anbringendet om, at der ikke foreligger en branchesædvane, gældende. Retten bemærker herunder vedrørende betingelsen i nr. 2, at Jyske Bank A/S ikke ses at have tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interes-ser uden en udsættelse af hovedforhandlingen under henvisning til anbringendets karakter og den yderligere bevisførelse, der vil være forbundet hermed. Thi bestemmes: Forbrugerombudsmandens anbringende om, at Jyske Banks renteændringsvilkår ikke er udtryk for en branchesædvane, tillades ikke frem-sat. 40 Forklaringer Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7 har afgivet forkla-ring. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand.oecon., og at han har arbejdet i Jyske Bank i 35 år, hvor han siden 2019 har været ansat som CFO. Nationalbanken bruger renten som et styringsværktøj for at sikre fastkurspolitikken, så kronen er stabil over for euroen. Når Den Europæiske Centralbank ændrer renten, slår det igennem til Nationalbanken. Når renten ændres, ændres efterspørgslen efter likviditet og dermed aktiviteten i samfundet. Banken er bindeleddet mellem Nationalbanken, borgerne og virksomhederne, da banken skal sikre, at der er gennemslag via renteændringerne, både når renten er posi-tiv, nul eller negativ. For Jyske Bank er renten det vigtigste styringsværktøj. Nationalbankens indskudsbevisrente er retningsgivende for Jyske Banks rente, men der er også an-dre faktorer, der spiller ind, f.eks. bankens likviditetssituation, konkurrencesi-tuationen i forhold til markedet og kundernes kreditkvalitet. Hertil kommer, at bankernes risikoappetit er forskellig. Endelig - og nok så vigtigt - er der en ræk-ke både gældende og fremtidige lovkrav, som omkranser banken. Jyske Bank kan fravige Nationalbankens indskudsbevisrente, hvis de vil, i forhold til Jyske Banks rentedannelse over for kunderne. Det er vigtigt, at Jyske Bank kan variere renten. Kan Jyske Bank ikke variere deres rente efter Nationalbankens rente, vil det få uoverstigelige konsekvenser for Jyske Bank, idet Jyske Bank ikke vil kunne påvirke kundeaktiviteterne. På kundesiden vil en ikke variabel rente betyde, at banken pålægges en risiko. Hvis renten i samfundet falder, og Jyske Bank ikke kan variere deres rente, vil banken blive overhældt med indlånsmidler til en alt for høj rente, som udfor-drer bankens mulighed for at tjene penge. Jyske Banks rentesats vil derfor ved en ikke variabel rente være meget lav i forhold til det, vi kender i dag. Det vil være til ugunst for kunderne, og ultimativt vil det betyde, at Jyske Bank ikke vil kunne drive en forsvarlig og sund bank. Når Jyske Bank har en variabel rente, kan Jyske Bank variere renterne i høj- og lavkonjunktur, hvilket kan styre banken og kunder sikkert igennem kriser. Jyske Bank kan godt opsætte en referencerente, hvor alle Nationalbankens ren-ter slår igennem, men herved mister banken sit manøvrerum. De øvrige fakto-rer, der påvirker bankens rentedannelse, vil i givet fald blive sat ud af kraft. 41 Jyske Bank tjener penge ved at binde en låntager og en långiver sammen. En kunde har en indlånskonto, og en anden kunde vil låne penge. Det banken tje-ner på udlånsforretningen skal overstige det, der tjenes på indlånsforretningen. Rentemarginalen skal være positiv. Tendensen er, at rentemarginalen bliver mindre, når det går godt. Rentemarginalen bruges til at finansiere bankens omkostninger og mulige tab på kunder samt generere et overskud til bankens eje-re. Jyske Bank er et SIFI-institut, udpeget af Finanstilsynet. Det betyder, at banken er et væsentligt finansielt institut med en væsentlig samfundsmæssig rolle. Banken er som sådan underlagt skærpede tilsynskrav fra myndighederne. De to væsentlige krav vedrører kapitalen og likviditeten. Hertil kommer en række andre vilkår. Likviditetskravet indebærer, at banken til enhver tid skal kunne sikre, at en indlåner kan få sine penge udbetalt. Kapitalkravet indebærer, at banken i den værst tænkelige krise skal kunne honorere sine forpligtelser og samtidig være solvent. Jyske Banks overskudslikviditet skal placeres tilstrækkelig likvidt, så det er let at få fat på igen, idet kunderne skal have mulighed for at trække på likviditeten. Jyske Bank placerer derfor overskudslikviditet i det danske marked, hvor ban-ken køber stats-og realkreditobligationer, som hurtigt kan sælges. I princippet kan Jyske Bank købe obligationer, udstedt i euro qua fastkurspolitikken, men hovedaktiviteten er at placere overskudslikviditeten i det danske marked. I dag bruger Jyske Bank Nationalbankens trækningsmuligheder i væsentligt omfang. Han kender ikke den nuværende fordeling vedrørende placering af Jyske Banks overskudslikviditet i Nationalbanken og i stats- og realkreditobligationer. En væsentlig del af Jyske Banks aktiviteter er rettet mod realkreditvirksomhed. Jyske Bank overtog i 2014 BRFkredit. Inden for realkredit betales et administrationsbidrag, som er konstant. Administrationsbidraget er ikke så følsomt over for renteændringer. Da Nationalbanken i 2012 indførte negativ rente, var det en nyskabelse og bemærkelsesværdigt. Renten er imidlertid variabel og kan således være positiv, nul eller minus. Fleksibiliteten har hele tiden været der. Det forhold, at renten falder et kvart point fra 1 % til 0,75 %, eller om renten falder fra 0 % til -0,5 % er sådan set det samme, men negative renter var ikke set før. I Jyske Bank troede man i første omgang, at der var tale om en midlertidig situation. Da Nationalbanken i 2012 satte renten ned, foretog Jyske Bank sig ikke noget. Jyske Bank foretog sig første gang noget over for erhvervskunderne i
220. Banken havde som ovenfor nævnt en forventning om, at den negative rente i 42 Nationalbanken var midlertidig. Mange store erhvervskunder blev dog opmærksomme på, at deres midler kunne placeres i Jyske Bank på en indlånskon-to til 0-rente i en periode med negative renter, og derfor så Jyske Bank pludselig en stor stigning i indlån fra erhvervskunder. På baggrund heraf satte Jyske Bank skub i den negative rente over for erhvervskunderne. Da Den Europæiske Centralbank i 2014 indførte minusrente, var der mange nationale centralbanker i Europa, der fulgte efter. I flere lande, blandt andet i Holland og Schweiz, var der banker, der indførte negative renter. Perioden frem til 2019, hvor renten var negativ i Nationalbanken, var en speciel periode med en kraftig opsparingstilbøjelighed. Støttebilag F viser, at der i samfundet var en kraftig opsparingstilbøjelighed i perioden 2012 til
221. I 2012 var der nogenlunde balance mellem ind- og udlån med et minus på ca. 3 mia. kr., hvilket voksede frem til 2019, hvor indlånsoverskuddet var på ca. 30 mia. kr. Renten på de korte obligationer var også negativ i samme periode, så det var underskudsgivende, uanset om Jyske Banks midler blev placeret i obligationer eller i Nationalbankens indskudsbeviser. I 2014 havde Jyske Bank en forrentning af egenkapitalen på 14%. Forrentningen af egenkapitalen var i 2019 faldet til ca. 7% - altså en halvering, hvilket blandt andet fremgår af støttebilag G. Halveringen var en konsekvens af adskillige år med negativ rente. Jyske Banks samlede indlånsforretning var en underskudsforretning. Jyske Bank er børsnoteret, og halveringen af forrentningen bevirkede, at aktiekursen faldt meget i perioden. Det var svært for dem at hente kapital, hvis der var brug for det. En sund bank bør generere en egenkapitalforrentning på 10%. Jyske Bank var således udfordret på deres evne til at tjene penge. Han kan ikke sige, om der var andre årsager til den lave forrentning af egenkapital end de negative renter. Støttebilag J viser en sammenligning mellem Jyske Bank og andre nordiske bankers egenkapitalforrentning. I 2018 var Jyske Banks egenkapitalforrentning den laveste, og i 2019 var Jyske Banks egenkapitalforrentning ligeledes i den nedre del sammenlignet med de andre banker. På nordisk plan stod banken derfor ikke godt. 43 Idet aktiekursen var lav, og Jyske Bank ikke var gode til at tjene penge, var der en risiko for et opkøbstilbud, hvor banken ville kunne risikere at miste deres selvstændighed som bank. De drøftede derfor i 2019, om situationen var hold-bar. Da den vigtige del af bankens forretningsaktiviteter – indlån – blev negativ, måtte Jyske Bank gøre, hvad de kunne for at afhjælpe situationen, herunder foretage kraftige nedskæringer over en 7-8-årig periode. Desuden justerede Jy-ske Bank gebyrer, hvilket imidlertid var langt fra nok til at kompensere for tab af indtægter. Støttebilag I viser Jyske Banks aktiekurs. Markedet kiggede ind i en bank, der var ramt af negative renter, og hvis indtægtsgrundlag blev lavere og lavere. Det var svært for Jyske Bank at kompensere for deres tab af indtægter. Markedet kigger ikke alene på fakta her og nu, men også på fremtidsudsigterne. I 2018-2019 justerede markedet forventningerne til Jyske Banks indtjening fra 3 mia. kr. i overskud til 2 mia. kr. i overskud, hvilket er årsagen til, at aktie-kursen var så lav. Foliokontoen er en speciel konstruktion. Det er normalt indskudsbevisrenten, der bestemmer renten på markedet. Der er hertil en folioramme i Nationalban-ken - en indlånskonto - som banken kan indsætte penge på. I 2011-2012 kom der pres på kronen, og der blev derfor på grund af valutauro sat mange midler ind i Nationalbanken. Foliorammen blev hævet til 100 mia. kr. Det samme gentog sig i 2015, hvor foliorammen blev hævet til 173 mia. kr. Fra 2016 og frem blev foliorammen normaliseret til 30 mia. kr. Jyske Bank hav-de i denne periode en indlånsbase på 140 mia. kr. og en folioramme i National-banken på 3 mia. kr. Foliorammen havde derfor ingen særlig betydning for Jy-ske Bank, selv om Jyske Bank fik nul-rente på foliokontoen. Jyske Banks indlånsbase i 2019 på 140 mia. kr. fordelte sig sådan, at cirka halvdelen udgjordes af private kunder, mens den anden halvdel udgjordes af erhvervskunder, hvilket er det samme som i dag. Han kender ikke fordelingstallene for 2020 og
222. I sommeren 2019 kiggede Jyske Bank på markedsrenten og forventningerne om, at den ville være negativ frem til
223. Ledelsen i Jyske Bank besluttede på baggrund heraf, og idet banken i flere år havde kæmpet med indtjeningen, at der måtte gøres noget. 44 Jyske Bank indførte derfor i 2019 negativ rente over for privatkunderne på en meget lempelig måde med gradvise friholdelsesgrænser. Jyske Bank var den første danske bank, som indførte negative renter for privatkunder, hvilket medførte en omdømmerisiko. Jyske Bank burde i princippet tidligere have genetableret en positiv indlånsmarginal, men Jyske Bank valgte ikke at gøre dette for at skåne kunderne mest muligt. Nationalbanken hævede den
224. marts 2021 indskudsbevisrenten, hvilket blot beroede på en teknikalitet med henblik på at begrænse udsving i de korte pengemarkedsrenter fra dag til dag. Jyske Bank mente derfor ikke, at Jyske Bank skulle foretage sig noget i den anledning. Jyske Bank indførte friholdelsesgrænser for at skåne kunderne. Jyske Bank ville gerne friholde almindelige lønkonti og almindelige midler. Hertil kom, at Jyske Bank havde behov for at se, hvordan kunderne og markedet reagerede på, at Jyske Bank indførte negative renter over for privatkunder. Kort tid efter, at Jy-ske Bank indførte negative renter over for private kunder, var der mange andre danske banker, der fulgte efter. De andre banker indførte ligeledes friholdelses-grænser. Jyske Bank aflagde halvårsrapport i sommeren 2019, og her blev der henvist til, at der var nye omkostningskrævende lovkrav på vej. Jyske Bank forventede en ændring pr.
225. januar 2022 på kapitalsiden, hvilket krævede, at Jyske Bank skul-le oparbejde et yderligere overskud på 1,3 mia. kr. Denne kapital skulle således opbygges fra medio 2019 og frem til januar
226. Der var ligeledes nye lovkrav på vej i forhold til likviditeten. Det var fra 2022 forventet, at udgifterne ville stige med 100 mio. kr., fordi myndighederne ville stille højere krav til likviditeten. De nye lovkrav vedrørende kapital og likvidi-tet skulle ses som krav oven i de krav, der i forvejen gjaldt til indtjeningen. Jy-ske Bank ville til enhver tid sikre solvens, men de stod i en prekær situation. Jyske Bank ville selvfølgelig leve op til solvenskravene, men kravene de stod overfor var store i forhold til deres indtjeningskapacitet på daværende tids-punkt. Støttebilag M viser, at Jyske Bank i perioden 2014 til 2022 drev en underskudsforretning. Jyske Bank havde kæmpet for at tjene penge gennem flere år. Histo-risk har banken haft en positiv indlånsmarginal, og den ville Jyske Bank gerne retablere, så banken igen kunne drive en fornuftig forretning. Støttebilaget viser desuden, at Jyske Bank fulgte efter Nationalbanken i et passende tempo. 45 Jyske Bank udvidede, efter de negative renter ikke var aktuelle længere, deres produktudvalg med opsparingsprodukter, herunder også med binding, som gav en betydelig højere rente end den traditionelle lønkonto. Når kunden indsætter penge med binding i f.eks. 6 måneder, har banken råderetten over pengene, hvilket alt andet lige giver en bedre forrentning. Jyske Bank havde de opsparingsprodukter, som de indførte, efter negative renter ikke var aktuelle mere, på hylden også under de negative renter, men de var på tidspunktet for de negative renter reelt ikke eksisterende, fordi produktet var underskudsgivende for kunden. Indskudsbevisrenten i Nationalbanken steg efter afslutningen på den negative rente, og her fulgte Jyske Bank med op i det omfang, at det var fornuftigt for at få retableret en sund og rentabel forretning. I årsrapporten for 2020 anførte Nationalbanken, at Nationalbanken i 2019-2020 tjente betydelig færre penge på grund af de negative renter, og at de måtte indstille sig på en smalhals. Der var på daværende tidspunkt ikke udsigt til, at renten ville blive positiv igen. Han kan ikke kommentere på, hvorfor Jyske Bank 2021 skiftede vilkår, hvor det specifikt blev tilføjet, at renten kan være positiv og negativ for både ind- og ud-lån. Han har ikke været en del af ændringen, og ændringen blev ikke drøftet i hans ledelseslag. Spørgsmål relateret hertil må besvares af juristerne i banken. Jyske Bank er god til at drive forretning, da Jyske Bank historisk har vist en fornuftig udvikling. Jyske Bank havde imidlertid nogle barske år under perioden med negative renter. Når han kigger fremad, skal Jyske Bank tilbage på en egenkapitalforrentning på 10% eller mere. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er uddannet civilingeniør. Han er bankdirektør og CEO i Jyske Bank med ansvar for drift og udvikling. Han blev ansat i Jyske Bank i september 2017, og han sad i bestyrelsen i halvandet år forud for sin tiltræden. Han har desuden arbejdet i Danske Bank og hos TDC. Det var en bemærkelsesværdig handling, at Nationalbanken i 2012 indførte negative renter. Negative renter var helt nyt både i Danmark og internationalt. Økonomisk er der ikke noget odiøst i negative renter. Nationalbanken satte ren-ten ned, som de plejer, men i 2012 blev renten blot negativ. Jyske Bank og mar-kedet forventede, at den negative rente var kortvarig. Renten blev af National-banken sat ned for at skabe vækst og dermed inflation, og så ville renterne stige igen. Det var derfor, at Jyske Bank ikke foretog sig noget i første omgang i for-hold til deres kunder. Antagelsen ændrede sig imidlertid over tid. Renten blev 46 mere negativ, og den periode, hvor markedet troede, at renten ville vedblive med at være negativ, blev længere og længere. Jyske Bank gjorde meget for at opnå færre omkostninger. I 2014 havde Jyske Bank 4.400 ansatte. I 2019 havde Jyske Bank 3.800 ansatte, og i 2022 havde Jyske Bank 3.200 ansatte. Jyske Bank drev en forretning, som skulle tjene penge for at være sund, og de gjorde, hvad de kunne for at drive forretningen rentabelt. Jyske Banks tilbød nulrenter i en periode, mens Nationalbankens rente var negativ. For erhvervskunderne blev der indført negativ rente tidligere, idet Jyske Bank oplevede, at erhvervskunder solgte deres obligationer med negativt afkast og satte pengene ind på en nulrentekonto hos Jyske Bank. I 2016 indførte Jyske Bank således negative renter over for deres erhvervskun-der, fordi erhvervskunderne havde et stigende indlån. Erhvervskunderne er professionelle og forstod, at det ikke var fair, at Jyske Bank skulle tabe penge på deres indlån. Samtidig var der en forventning om, at de negative renter ville fortsætte. I tredje kvartal af 2019 var forventningen, at den negative rente ville fortsætte frem til 2027, og det var denne forventning, der var en af de primære årsager til, at Jyske Bank indførte negative renter. Jyske Banks økonomiske udvikling frem mod 2019 var, at rentemarginalen blev lavere, og indlånene blev større, hvilket gjorde ondt på banken. Indlånet steg med godt 30% til 140 mia. kr., hvilket var tankevækkende, når renten var 0%. Halvdelen af Jyske Banks indlån på de 140 mia. kr. stammede fra erhvervskun-der, mens den anden halvdel stammede fra private kunder. I 2020 og 2021 var fordelingen - så vidt han husker - den samme. Det er svært at sige noget om påvirkningerne i 2020 på grund af Covid-
227. I 2019 var Jyske Banks indtjening lav, og Jyske Bank tjente for lidt. En bank skal gerne have en forrentning på 10% af egenkapitalen for at være en sund bank og for at få nogen til at købe aktierne. Markedet satte imidlertid værdien af banken til det halve i henhold til aktiekursen. Fremtidsforventningerne var ikke gode, da forventningen var, at renten først ville blive positiv i
228. Den lave indtjening beroede hovedsageligt på den ne-gative rente, men det er svært at fastslå, at det udelukkende beroede herpå. Jy-ske Bank risikerede at blive opkøbt, og derfor måtte Jyske Banks ansvarlige le-delse foretage sig noget. Det ville være naturligt for Jyske Bank at genskabe en rentemarginal på 1%, men det var der store risici ved, idet Jyske Bank var bange for, hvordan kun- 47 derne ville reagere med tanke på, at Jyske Bank var det første pengeinstitut til at indføre negative renter over for privatkunder. Kunderne kunne f.eks. opsige deres engagement, investere deres penge eller flytte deres penge. Jyske Bank ville gerne eliminere risikoen for, at banken gik ned, så Jyske Bank valgte at tage et lille skridt for at se, hvordan kunderne og markedet reagerede. Jyske Bank besluttede derfor at indføre friholdelsesgrænser. Det gjorde andre danske og udenlandske banker også. Jyske Bank startede med en friholdelsesgrænse på 750.000 kr. Der var få kunder, som var over denne grænse, men det battede alligevel, da de omhandlede kunder havde en vis formue. Friholdelsesgrænsen medførte også, at der ikke blev rørt ved kundernes midler til den dag-lige økonomi. Jyske Bank satte friholdelsesgrænserne ned flere gange, fordi reaktionerne på Jyske Banks indførelse af negative renter over for privatkunder var så gode, som Jyske Bank kunne have håbet på. De andre banker fulgte desuden efter. Jyske Bank satte derfor friholdelsesgrænsen ned til 100.000 kr. og til 25.000 kr. for de basale konti for at friholde kundernes daglige økonomi. Jyske Bank overvejede at friholde visse kontotyper, men Jyske Bank ville ikke skabe forskelsbehandling eller incitament til, at kunderne kun ville oprette visse konti for at få glæde af friholdelsesgrænsen. På nogle konti var der mulighed for, at kunderne kunne investere deres penge, men der var en del kunder, der valgte ikke at investere. Nationalbankens indskudsbevisrente var på -0,75%, mens de korte obligationer havde en negativ rente på -0,6%, så der var ikke den store forskel her. Kundereaktionen på de negative renter var, at der ikke var særlig mange kundeklager. Nogle kunder forsøgte at flytte deres midler til banker, hvor der ikke var negativ rente, men de kom tilbage i takt med, at andre danske banker også indførte negative renter. Andre kunder valgte at investere deres midler. Jyske Bank var i den forbindelse i dialog med Finanstilsynet i forhold til at tilbyde investeringsrådgivning, da det ikke kunne nytte noget at rådgive kunderne til investeringer, der kunne give dårligt afkast. Jyske Banks resultat i 2019 var 2,4 mia. kr. Jyske Bank tjente således penge, men det var ikke tilstrækkeligt for aktionærerne, som alene syntes, at Jyske Bank var halvdelen værd, hvilket var afspejlet i aktiekursen. Dette var en trussel for bankens overlevelse. Det var ikke kun bankerne, der var nervøse for den negative rente. Direktør Person 4 fra Finanstilsynet udtalte, at de negative renter var et problem for bankerne. 48 Hvis Jyske Bank skulle være en sund bank, havde den således behov for at tjene flere penge. Det fremgår af støttebilag L, som viser Jyske Banks indlånsrente i forhold til Nationalbankens indskudsbevisrente i perioden 2019 til 2022, at grunden til, at Jyske Bank fra den
229. marts 2021 og fremefter ikke lå på linje med Nationalbanken var, at Nationalbanken den
230. marts 2021 foretog en teknisk ændring på renten på foliokontoen. Jyske Bank ændrede ikke sin rente tilsvarende, fordi Jyske Bank fortsat mistede det samme på indlån. Det fremgår af støttebilag M, som viser Jyske Banks indlånsrenter i forhold til Nationalbankens indskudsbevisrente i perioden 2015 til 2024, at renterne ikke er så forskellige. Jyske Bank og andre banker ville gerne af med den negative rente. Jyske Bank har efter de negative renter fulgt Nationalbankens renter i forhold til Jyske Banks opsparingskonti. Transaktionskonti ligger ikke så meget over 0%. Det er heller ikke mærkeligt, da denne type konto er dyrere for ban-ken. I Jyske Bank har man et produkt, som er til deres kunders fordel, men som ikke har noget med denne sag at gøre. Produktet er en totalkonto, hvor kunden kan have delkonti, altså indlån, budget, kassekredit mv. på den samme konto. Når Finanstilsynet kommer på besøg hos Jyske Bank, er alle i direktionen involveret. De er fem i direktionen, og alle er en del af den overordnede korrespondance med Finanstilsynet. Finanstilsynet har aldrig rejst spørgsmål om negative renter og god skik. Jyske Bank varslede negative renter individuelt. Finanstilsynet gav påbud til en anden bank, der ikke varslede individuelt. Finanstilsynet var således aktive vedrørende negative renter. Hvis Finanstilsynet mente, at noget var galt, ville de have meddelt det til Jyske Bank. Han ved ikke, hvad Jyske Banks samlede indlån i Nationalbankens indskudsbeviser var i perioden med negative renter. Han ved heller ikke, hvad Jyske Banks samlede indlån i Nationalbankens indskudsbeviser er i dag. Han ved, at Jyske Banks kunders indlån skal kunne stilles som likvider med det samme, så det nytter ikke, at Jyske Bank køber højt forrentede 30 års realkreditobligatio-ner. Jyske Bank kan købe korte obligationer, men så er renten meget lig indskudsbevisrenten. Korte realkreditobligationer kan løbe 1 år, 2 år, 3 år, 5 år og 10 år. Lange realkreditobligationer løber normalt i 30 år og kan både være variable og fastforren-tet. På de lange realkreditobligationer var der aldrig negative renter. På realkreditområdet tjener Jyske Bank ikke på renten, idet renten 1:1 går til en inve-stor, der har købt lånet. Jyske Bank tjener imidlertid på bidraget, hvilket også er det, som Jyske Bank konkurrerer på. Jyske Realkredit er ejet 100% af Jyske Bank. Jyske Realkredit er et SIFI-institut ligesom Jyske Bank og er underlagt mange af de samme forpligtelser. Jyske Realkredit aflægger selv regnskab og 49 skal have en sund indtjening. Et realkreditselskab har større sikkerheder, men har typisk en lavere indtjening end en bank. Bidragssatsen til realkreditinstitut-tet får Jyske Bank del i koncernmæssigt. I Jyske Bank drøftede de, om de kunne indføre negative renter på baggrund af de vilkår, de havde i
231. Jyske Banks juridiske afdeling mente godt, at man kunne indføre negative renter, da det fremgik af aftalevilkårene, at renten var variabel. Jyske Bank så derfor ingen juridiske udfordringer med at indføre ne-gative renter. Forbrugerombudsmanden mente imidlertid, at det burde præciseres, at en vari-abel rente også betyder, at renten kan blive negativ. Jyske Bank præciserede derfor dette i deres efterfølgende aftalevilkår. Præciseringen var ikke en in-drømmelse af, at de havde gjort noget forkert. Der var blot tale om en præcise-ring. Han mener, at Jyske Banks aftalevilkår var tilstrækkelige før, hvilket Jyske Banks juridiske afdeling har bekræftet. Større renteændringer skal tages op i direktionen. Han kan ikke svare på, hvorfor risiko-og omkostningsmæssige grunde blev indsat i Jyske Banks aftalevilkår gældende fra
232. december
233. Jyske Banks juridiske afdeling har ansvaret for Jyske Banks aftalevilkår, så spørgsmål hertil må besvares af Jyske Banks chefjurist. Jyske Bank undersøger løbende ”best practice” og andre bankers vilkår, men Jyske Bank ændrer ikke deres aftalevil-kår hele tiden. Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er direktør i Bank, hvor han har været ansat siden
234. Han blev i 2012 ansat som admi-nistrerende direktør. Nationalbankens indskudsbevisrente er den ledende rente. Det er Nationalban-ken, der fører pengepolitikken og giver signal til bankerne om det korte rente-niveau. Det lange renteniveau fastsættes af markedet. Indskudsbevisrenten fastsætter renten for en risikofri placering af midler hos Nationalbanken. Når Nationalbanken ændrer indskudsbevisrenten, har det betydning for rentefastsættelsen for danske banker. Bank vil typisk følge Nationalbankens indskudsbevisrente, men der kan være andre overvejelser som f.eks. markedskonkurrence, som også kan have betydning. Normalt vil banker gerne have indlån og en indtjening herpå. Hvis en rentem-arginal er på 1%, vil det halve gå til omkostninger, mens det resterende er ind-tjening. 50 Bank syntes, at det var et mærkeligt scenarie, at National-bankens rente blev negativ. Det havde han ikke prøvet før, og Bank troede, at det var midlertidigt, hvilket det også viste sig at være. Fra et økonomisk perspektiv var det ikke mærkeligt, at Nationalbankens rente blev negativ, men det var mærkeligt i den forstand, at de ikke havde prøvet det tidligere. Bank valgte ikke at sætte deres rente ned med det samme. I perioden for Nationalbankens negative indskudsbevisrente oplevede Bank større indlån fra deres kunder. Bank valgte ikke at følge med Nationalbankens negative indskudsbevisrente i 2012 og 2014, hvilket havde konsekvenser for Banks indtjening. En bank tjener penge på 3 ting, hvilket er udlån, indlån og øvrige produkter bl.a. realkredit og pension. Bank mistede deres indtjening på indlån, og derfor var den trebenede taburet pludselig kun tobenet. Det ko-stede i denne periode banken penge at opbevare deres kunders penge, indtil Bank selv indførte negative renter. Bank indførte negative renter over for deres erhvervskun-der i 2015-
235. Bank havde dog nogle få erhvervskunder, der var bundet op på indskudsbevisrenten, som dermed oplevede negative ren-ter fra
236. Erhvervskunderne var lettere at gå til, og de havde flere penge. Bank valgte at undtage deres privatkunder for negative renter, da banken var bange for sit image, og da banken gerne ville have flere nye kunder. De danske banker vågede på hinanden i flere år. Bank forsøgte at få udlånskunderne til at betale for den manglende indtjening, men det varede ikke ved i lang tid blandt andet, fordi bankens kunder optog realkreditlån, som banken ikke kan styre. Rentemarginalen var så presset til sidst, at den eneste mulighed var at indføre negative renter over for bankens private kunder. Den
237. januar 2020 indførte Bank således negative renter over for deres private kunder. Bank indførte ikke bare negative renter, fordi Jyske Bank havde gjort det. Det er usundt, at en bank tjener penge på en del af kundemas-sen, og at en anden del af kundemassen skal betale. Da Bank indførte negative renter for deres private kunder, varslede de dette over for kunderne. 51 Der var flere kunder, der flyttede deres penge rundt til andre banker, men ge-nerelt set accepterede kunderne de negative renter, selv om det var ubehageligt. Positiv accept fra kunderne var en praktisk umulighed. Bank har 150.000 kunder, og efter hans overbevisning ville ikke engang 5% her-af have returneret en accept. For de kunder, der ikke svarede, skulle man have returneret en check eller opsagt kunderne, hvilket imidlertid blot ville være en teoretisk mulighed. Finanstilsynet begyndte at koncentrere sig om de negative renter. Finanstilsynet bad om en stresstest fra Bank, som viste, hvad der ville ske, hvis renten faldt 1% eller 2% yderligere, og hvor kunderne så ville søge hen. Finanstilsynet interesserede sig for påvirkningen af bankens kapitalkrav. Han husker ikke, hvornår disse stresstests blev indført, men nok i 2019-
238. Der havde bredt sig en opfattelse af, at situationen med negative renter kunne stå på i 5-10 år endnu. Nogle skrev, at negative renter var den nye normal. Bank havde i forbindelse med indførelsen af negative ren-ter ikke nogen overvejelser om hjemlen hertil. Bank har i sine forretningsbetingelser variable renter. Finanstilsynet sagde ikke til Bank, at negative renter var i strid med reglerne eller i strid med god skik. Hvis det var i strid med god skik at sætte renterne ned i forhold til privatkun-der, og situationen var pågået i længere tid, ville den finansielle stabilitet være kollapset. Investorerne havde ingen tillid til mange af bankerne. Bank opererede med friholdelsesgrænser for deres privatkunder i forbindelse med indførelsen af negative renter. Friholdelsesgrænsen startede på 2 mio. kr., hvorefter det alene var de største indlån, der blev påvirket for at teste, hvordan kunderne tog imod det. Friholdelsesgrænsen kom imidlertid ned på 100.000 kr. Da Bank indførte negative renter for deres private kunder, lagde de sig på indskudsbevisrenten, fordi det var lettest, og fordi negative ren-ter ikke var voldsomt populært. Det var let at forklare, at det også var den ren-te, som Nationalbanken opererede med. Bank fik imidlertid ikke dækket deres omkostninger i forbindelse med deres indlån. Såfremt Bank skulle have haft en normal indtjening på ind-lån, skulle de have lagt sig 1% lavere end indskudsbevisrenten. Den finansielle stabilitet var udfordret i mange banker. 52 Renterne har været variable siden
239. Det er en grundforudsætning, stemet er bygget op på. som sy- Han kan ikke overskue at skulle kreere et nyt system med faste renter. Det ville ikke kunne fungere i praksis. Teoretisk kunne det fungere at bygge renten op på en referencerente, men det ville blive betydeligt dyrere for kunderne som følge af manglende fleksibilitet, hvilket ville medføre et stift system og behov for en betydelig sikkerhedsmargin. Banks forretningsbestemmelser bygger formentlig på bran-chestandarden, hvorefter de løbende har justeret bestemmelserne. Banks forretningsbestemmelser er imidlertid ikke hans område, men er et arbejdsområde, som Banks juridiske afdeling tager sig af. Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun er jurist. Hun har arbej-det med forbrugerområdet i hele sin karriere. Hun har siden 2006 arbejdet hos Finanstilsynet, hvor hun de seneste 10 år har været kontorchef for Finanstilsy-nets kontor, som har med forbrugerspørgsmål at gøre. Finanstilsynet har tilsynet med god skik-reglerne. Finanstilsynet kan give på-bud til konkrete virksomheder. Finanstilsynet udarbejder desuden vejledninger og udtalelser om regelfortolkning. En vejledende udtalelse er en tilkendegivelse om, hvordan regler på et bestemt område skal fortolkes. Vejledende udtalelser er generelt tilsynsarbejde, idet de ikke er rettet imod en specifik virksomhed. Finanstilsynet kan ikke foretage en tilsynsreaktion på baggrund af en vejledende udtalelse, og en virksomhed kan heller ikke klage over en vejledende udtalelse. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter en henvendelse tage en sag op og behandle en overtrædelse af god skik. Finanstilsynets tilsyn omfatter 53 pengeinstitutter, 24 filialer (herunder Nordea) og ca. 640 grænseoverskridende virksomheder fra EU-landes kreditinstitutter. Finanstilsynet opererer ved deres tilsyn af banker efter reglerne om god skik, som findes i de fleste finansielle love og de hertil hørende bekendtgørelser. Bankers vilkår er ikke automatisk i overensstemmelse med god skik, hvis Finanstilsynet ikke har påtalt det over for banken. Finanstilsynet afgør ikke spørgsmål om ugyldighed, da dette beror på aftaleforholdet mellem banken og kunden. Finanstilsynet bruger således ikke generalklausulerne om ugyldighed i sit virke. 53 Hun var involveret i udarbejdelsen af Finanstilsynets notat af
240. februar 2020 om negative renter på indlånskonti, idet hun var chef for kontoret, som udarbejdede notatet. I slutningen af 2019 bad ministeren, som har instruktionsbeføjelser på forbrugerområdet over for Finanstilsynet, om, at Finanstilsynet svarede på, om nega-tive renter var reguleret i den finansielle lovgivning. Ministeren bad om en ud-dybende gennemgang af Finanstilsynets svar, og Finanstilsynet udarbejdede på baggrund heraf pågældende notat. Finanstilsynet valgte at offentliggøre notatet, da der var aktindsigt på forbrugerområdet, og da notatet efter Finanstilsy-nets opfattelse var af almen interesse. Finanstilsynets notat af
241. februar 2020 er udtryk for Finanstilsynets generelle tilsynsarbejde. Notatet blev udarbejdet på baggrund af reglerne om god skik og lov om betalingskonti, som indeholder særlige regler om basale betalingskonti, som en forbruger helt basalt har ret til at få. Finanstilsynet forholdt sig ikke til indlånsdefinitionen i forarbejderne til § 7, stk. 2, i lov om finansielle virksomheder, idet denne bestemmelse er en forbrugerbeskyttelsesbestemmelse, der omhandler bankers tilladelse til at modtage indlån. Finanstilsynet havde ikke en dialog med Forbrugerombudsmanden i forbindel-se med udarbejdelsen af notatet. Konklusionen i notatet af
242. februar 2020 er, at den finansielle lovgivning ikke er til hinder for indførelse af negative renter, men at det forudsættes, at det civilretlige aftalegrundlag er på plads. Finanstilsynet har ikke kompetence til at forholde sig til det civilretlige aftalegrundlag. Der var intet til hinder for, at der blev eller bliver udstedt en konkret lov, der forbyder banker at opkræve negative renter. Såfremt Finanstilsynet var kommet frem til, at den finansielle lovgivning var til hinder for indførelse af negative renter, kunne Finanstilsynet tage sager op i forhold til konkrete banker og udstede påbud. Efter offentliggørelsen af notatet af
243. februar 2020 sendte Forbrugerombudsmanden den
244. februar 2020 en mail til Finanstilsynet, hvori Forbrugerombudsmanden oplyste, at Forbrugerombudsmanden ikke var enig i Finanstilsynets fortolkning af reglerne om lov om betalingskonti. Finanstilsynet havde klart skrevet i deres notat af
245. februar 2020, at aftalegrundlagets overensstemmelse med det civilretlige grundlag ikke var Finanstilsynets område, og at Finanstilsynet i notatet alene havde forholdt sig til det offentligretlige grundlag. 54 Dette var ligeledes grunden til, at hun i sin mail af
246. februar 2020 opfordrede Forbrugerombudsmanden til at tage initiativ til at få prøvet den civilretlige betydning af indførelse af negative renter. Hendes mail af
247. februar 2020 var hurtigt skrevet, og hun havde på tidspunktet for mailen ikke gjort sig særlige tanker om Forbrugerombudsmandens påstande i en eventuel retssag. Finanstilsynet syntes, at det var hensigtsmæssigt at få prøvet den civilretlige problemstilling i sagen. Hun havde imidlertid ikke forestillet sig, at sagen ville omfatte lov om betalingskonti. Hun var forbavset over, at Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden havde forskellige opfattelser af, hvordan lov om betalingskonti skulle forstås. Idet lov om betalingskonti bygger på et EU-direktiv, spurgte Finanstilsynet det svenske og finske finanstilsyn om, hvordan de fortolker EU-direktivet. Det svenske og finske finanstilsyn fortolker direktivet på samme måde som Finanstilsynet, hvilket Finanstilsynet meddelte Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden mente imidlertid stadig, at lov om betalingskonti skulle fortolkes anderledes, så for at få bedre belysning af spørgsmålet udarbejdede Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden begge et notat med hver deres opfattelse af fortolkningen, som herefter blev forelagt EU-kommissionen. På tidspunktet for forelæggelsen af fortolkningsspørgsmålet for det svenske og det finske finanstilsyn samt EU-kommissionen var Finanstilsynet klar over, at Forbrugerombudsmanden ville anlægge en retssag om negative renter. Finanstilsynet forfulgte imidlertid stadig fortolkningsspørgsmålet, idet det var Finanstilsynets opfattelse, at retssagen primært ville vedrøre de aftaleretlige aspekter. Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har en samarbejdsaftale, da der forekommer dobbeltkompetence på nogle områder. Det er ikke meningen, at Finanstilsynet skal behandle en sag, som Forbrugerombudsmanden har taget op og behandlet, og det samme gælder den omvendte situation. Samarbejdet mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden fungerer i praksis. Finanstilsynet anlægger ikke retssager. Finanstilsynet har haft en dialog med Forbrugerombudsmanden undervejs i nærværende retssag, men påstandenes formulering har der ikke været en dialog om, og det forventede hun heller ikke, at der skulle være. Sagens påstand 1 og 5 medfører ikke et kompetenc