Sag BS-16468/2020-HBK Sagsøger (beskikket advokat Majken Maegaard Albrechtsen) mod Ankestyrelsen (advokat Amelie Brofeldt) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagernes baggrund
parternes påstande Retten har modtaget sagen BS-25516/2019, Sagsøger mod Ankenævnet for Patienterstatningen, den 7. juni 2019
sagen BS-16468/2020, Sagsøger mod Ankestyrelsen, den
forhandles i forbindelse med hinanden BS-25516/2019: Sagen drejer sig om prøvelse af Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 4. marts 2019, hvor ankenævnet fandt, at Sagsøger ikke var påført en patientskade i forbindelse med behandlingen hos egen læge
Holbæk Sygehus. Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ankenævnet for Patienterstatningen, skal anerkende, at Sagsøger er blevet påført en pa-tientskade ved behandlingen på Holbæk Sygehus den 29. juni 2015
hos egen læge Person 1 i perioden fra den 8. juni 2015
frem. Ankenævnet for Patienterstatningen har principalt påstået frifindelse, subsi-diært hjemvisning. Sagsøger er meddelt fri proces under denne sag. BS-16468/2020: Sagen drejer sig om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 11. maj 2017, hvor styrelsen fandt, at Sagsøgers Sygdom 1
Sygdom 2 ikke var en arbejds-skade. Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ankestyrelsen, skal anerkende, at Sagsøgers Sygdom 1
Sygdom 2 er en arbejdsskade. Ankestyrelsen har principalt påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Af journalen fra Sagsøgers egen læge fremgår den 21. september 2010 blandt andet, at Sagsøger var diagnosticeret med ”Sukkersyge, ikke insulin-krævende uden komplikationer.” Han var endvidere diagnosticeret med iskæ-misk hjertesygdom, ligesom han i årene op til 2015 mange gange havde kontakt med sundhedsvæsnet på grund af blandt andet hjertekrampe
sår
/eller be-tændelse i fødderne. Af journaltilførsel den
den 17. april 2015, at Sagsøger havde komplikatio- ner fra sin sukkersyge i form af Sygdom 2 i begge fødder,
at han havde haft blodprop i hjertet fem gange. Den 8., 11.
12. juni 2015 henvendte Sagsøger til sin læge. Af journalen fremgår, at han klagede over symptomer fra sin skulder, men det er ikke nævnt, at han
så henvendte sig om sin fod. Den 10. juni 2015 henvendte han sig til vagtlægen. Af journalnotatet fra vagtlægen fremgår, at han henvendte sig om sin skulder
bekymring for blodprop, men ikke om sin fod. Den 29. juni 2015 rettede Sagsøger på ny henvendelse til sin læge. Af jour-nalen fremgår: ” Notetekst For 7-10 dage siden vrikkede han om på ve. fod. Har efterfølgende fået tiltagende ondt i foden, kan næsten ikke støtte på den. Har brugt støttende forbin-ding uden den store effekt. Obj: ve. fod: hævelse af anklen
mellemfod. Normal bevægelighed. l normal stand ses indadglidning af foden. Dirkete ømhed over 1. mellemfod knolge samt ved laterale malleol. Indirekte ømhed. Mhp udelukkelse af frakturrp. røntgen Ellers støttende forbinding. Initialer” Sagsøger fik røntgenfotograferet sin fod samme dag på Holbæk Sygehus. Af journalen fra sygehuset fra samme dag fremgår blandt andet: ”Indikation : For 7-10 dage siden vrikkede han om på ve. fod. Har efterføl-gende fået tiltagende ondt i foden, kan næsten ikke støtte på den. Har brugt støttende forbinding uden den store effekt, obj: ve. fod; hævelse af anklen
mellemfod. Normal bevægelighed. I normal stand ses indadglidning af foden. Dirkete ømhed over l. mellemfod knolge samt ved laterale malleol. Indirekte ømhed. Mhp udelukkelse af fraktur rp. røntgen Ellers støttende forbinding. Henvisningsdiagnose : OBS fraktur [K76] An kronisk iskæmisk hjertesygdom[T90] Sukkersyge/diabetes mellitus RU af Fod V Viser ingen tegn på akut skeletskade.” I lægejournalen er der samme dag anført: ”Rtg uden tegn på fraktur. Kommer til anlæggelse af bandage. Der ses som nævnt fejlstilling samt misfarvning af foden. Dette kan skyldes den for stramme "støttesok" pt havde på. Pt har Sygdom 2
anseelig nedsat følesans på fødderne. Person 1 ser foden. -elastikbind
ny tid hos Person 1 (kl 11, der var ikke andre tider) på torsdag hvor pt formentlig bliver henvist til ort.kir vurd. Bedes henvende sig inden torsdag ved forværring.” Den 2. juli 2015 henviste lægen Sagsøger til ortopædkirurg. I journalen er der herom anført blandt andet: ”02.07.15 /Person 1 Sub.: DM patient Vred for 18 dage siden om på v. fod da han stop på en palle, som han var ved at falde ned af. Der er ømhed
hævelse både af laterale fodrand vrist
under foden, som i øvrigt ser ud til at der er nedsunken mellemfod, som giver mistanke om udvikling af Sygdom 1 Rgt viser ingen fraktur Henvises til ortopædkirurg til vurdering” Den 9. juli 2015 blev Sagsøger røntgenundersøgt på Køge Sygehus. Af sva-ret på undersøgelsen af hans fodled fremgår, at der ses normale forhold
intet abnormt. Af undersøgelsen af hans venstre fod
tæer fremgår blandt andet: ”Der ses en luksationsfraktur svarende til tarsometatarsalleddene på venstre fod. Der er afrivning dorsalt formentlig fra basis af 2. metatars. Der er diastase mellem l.
var et par gange hos egen læge, som blandt andet fik taget rtg. som ikke viste tegn på fraktur. Patienten blev ved med at have ondt
efterhånden begyndte foden at blive rød
hævet
ændrede form, hvorfor han undrede sig
det endte altså med, at fodterapeuten henviste videre. Objektivt: ET middel. Ve. fod: Ses med klassisk Sygdom 1 udseende. Hævet fra ankelniveau
distalt. Der er breddeforøget henover fodryggen
med temp. forskel på 4,5°. Der er ikke nogen sår på foden. Fine fodpulse. Jeg gennemser rtg. fra Holbæk, som er taget d. 29.06.15, hvor man kan se diastase mellem l. stråle
2. stråle proksi- malt på metatar-sniveau foreneligt med begyndende skred i LisFrancs led. El-lers umiddelbare pæne forhold. Plan: Patienten udstyres med VacoPed diabetic støvle
instrueres i brug af denne. Informeres om vigtigheden af minus støtte på ve. UE. Der udleveres rp. krykkestokke. Der tages i dag belastede billeder af fodled
fødder. Patienten konf. med overlæge Person 2
vi enes om, at gennemse billederne sammen i morgen med henblik på videre plan. For nu får patienten tid til ny temp. må-ling
klinisk kontrol her i Fodcenteret om 4 uger. Patienten er informeret lidt omkring fænomenet Sygdom 1
vil gå hjem
læse på det. Vi aftaler, at jeg kontakter ham i morgen pr. telefon for yderligere spørgsmål i første om-gang. ” Af notater af 27.
man skal tilkalde undertegnede, så jeg kan vurdere pt. mhp. planlægning af forløb mhp. evt. operativ behandling.” 30. juli 2015: ”Pt. der for lidt over en måned siden har fået et vrid i sin venstre fod. l efterforløbet er der blevet røntgenfotograferet på Holbæk Sygehus, hvor man har fundet normale forhold. Egen læge tolkede det som en distorsion, hvilket man
så gjorde på lokalsygehus. Han fik besked på aflastning, elevation. Han har haft diabetes gennem 6-7 år. Er blevet tabletbehandlet
har haft en HbA1c, som har ligget omkring 7. Han har noget følenedsættelse i fødderne. Har haft tiltagende smerter i den venstre fod. Kontakter egen læge
beder om at få henvisning til en ortopædkirurg, hvorfor han er set på Køge Sygehus, hvor man har taget nye røntgenbilleder
fundet Sygdom 1 forandrin-ger med luksation, ledskred
begyndende fraktur i Lisfranc-ledsdannelsen, primært 1., 2.
3. stråle. Han blev behandlet med en støvle igennem den sidste måneds tid, hvor han har fået udleveret en diabetes aircaststøvle, hvor der ikke er nogen speciel af-lastning eller støtte i selen. Man finder på venstre side noget hævelse svarende til den venstre fod. Der er et skred af mellemfoden i svangleddet, således at foden sidder diffuseret late-ralt,
der er ophævet medial svangbue
en stor, ossøs prominens svarende til Lisfrancs-leddet. Der er en hudtemperaturforskel på 3-4°. Mht. sensibilitet er der påvirkning, når man undersøger for Sygdom 2 med Semmes-Weinstein monofilament. Der er ingen sårdannelse,
der er god puls i a. dorsalis pedis. Røntgen har vist luksation
småfraktur i Lisfransc-leddet. D.d. anlægges en X-lite crus gips uden støtte. Jeg ser ham den 10.08.15. Foden er så ustabil, så kirurgi bliver nødvendig. Der skal planlægges en artrodese af Lisfrancs-leddet,
jeg forventer, man skal åbne op
foretaget artrodese med intramedulære skruer 6,5 1. stråle
4,5 skruer i de mere laterale metatarser. Han skal bookes til operation inden for 2-3 uger. Jeg har ikke tid til at optage fuld primærjournal d.d., hvilket må gøres den 10.08.15.” Den
her opereret,
han blev den 22. september 2015 udskrevet fra hospitalet. Han gik i en længere periode derefter til kontrol
opfølgning på operationen på Odense Universitetshospital. Da foden ikke helede som forventet, blev der gennemført en ny operation den
nu med vacuum behandling på
såret er ved at hele stille
rolig op. Pt. har fået aircast til at støtte lidt på foden
så bruge kondicykel. Biokemisk er blodsukrene pæne
pt. er ved at være velreguleret med gennemsnit omkring 9 mmol. Pt.s blodsukker er
så pænt, har tabt sig nogle kilo. Pt. fortsætter med medicinske behandling. Der bliver på Odense sagt til ham, at det var lidt underligt, at han ikke fik insulin. Vi taler i dag om, at han er insulinresistent
der skal store doser insulin til at behandle ham
der er risiko ved insulinbehandling i form af lave blodsukre
vægtøgning. Således umiddelbart ingen indikation for insulinbehandling.” Det beskrevne uheld, hvor Sagsøger vred om på foden, blev den
hævelse. Pt gik til egen læge flere gange, bl.a. d. 29/6-2015. Dér var uforandrede, kraf-tige fodsmerter
breddeøgning af foden. Pt. blev henvist til rtg.-optagelser af foden. PL gik igen til egen læge d. 2/7-2015. Der var uforandrede kraftige smerter, rødme
hævelse over venstre fod uden sårdannelse. Rtg.-billeder gav mi-stanke om udvikling af en såkaldt Sygdom 1,
pt. blev henvist til ortopæd-kirurgisk vurdering. … Nuværende klager: Ad venstre fod: Der har i det senere forløb været en fast plantar bule, der i øvrigt tidligere har givet anledning til sårdannelse. Denne bule er som noget nyt rykket fra en la-teral position tit en mere medial. Pt. storetå er begyndt at vinkle udad hvilket gør, at denne kolliderer med 2. tå som noget nyt. Der er smerter i hvile
så ved gang, som maksimalt er 500 meter. Pt. kan kun gå med brug af sit special-syede fodtøj, ikke uden. Pt. kan ikke stå stille med belastning på fodsålerne, som han tidligere kunne, fx. i forbindelse med kundebetjening
ledsagende salgsarbejde i butikkerne, se under sociale forhold. Der er næsten ingen fø-lesans i foden. Der har ikke i længere tid været sårdannelse i foden. Sygemeldingen Sygemeldt fra ca. d. 1/7-2015 til d. 1/12-2015. Sygemeldt fra d. 19/5-2016 til nu. Skånehensyn/ændringer i arbejdsopgaver: Der var i perioden mellem de to sygemeldinger ikke aftalt egentlige skånehen-syn på hans arbejdspladser, Funktionsindskrænkninger: Der er smerter, når han vågner om morgen samt ved gang, som er meget indskrænket distancemæssigt. Stand er heller ikke muligt. Kan kun gå ved brug af specialsyet fodtøj. Pga. sygdommen er fritidsmotion umuliggjort. Det går nogenlunde med personlig hygiejne. Øvrige organsystemer: Ingen klager. Sociale forhold: 52-årig mand. Er direktør for forretningerne Virksomhed ApS, Adresse, 4500 Nykøbing Sjælland
i Holbæk, ved Virksomhed 1 i By
ved Virksomhed 2 i Holbæk, siden d. 1/7-1990. Bor i villa med kæreste. Der er trapper til første sal
have. Pt. har ansat rengøringshjælp
havehjælp til at tage sig af ejendommens vedligeholdelse. Kan køre bil med automatgear, ikke uden. Kan køre på cykel men gør det ikke i praksis. Ikke medlem af en fagforening. Indtægt før skaden: 50.000 kroner pr. måned. Nuværende indtægt: 20.000 kroner pr. måned. Objektiv undersøgelse: Højde 187 cm. Vægt 90 kg. Normal almentilstand
ernæringstilstand. Psykisk upåfaldende. Gør stille
roligt rede for sine problemer uden tendens til aggravering eller følelsesla-dede udfald men svarer relevant på konkrete spørgsmål. Gangarten er symmetrisk ved brug af specialsyet fodtøj med reduceret hastig-hed ift. det almindeligt forventelige uden hallen eller vralten. Der er ingen muskulær hypotrofi af lægmuskulaturen i venstre side. Der er monotoni i læg-muskulaturen. Venstre bagfod fremstår med pronarionsstilling uden breddeøgning, men der i mellemfoden er breddeøgning
platfodsdannelse med plantarkurvering, som det ses ved betydeligt mellemfodssammenfald. Foden er således noget flad
adduceret. l. tå. devierer fibulart mere end tidligere ift. fremviste foto-grafier ved pt. Således gnubber storetåen mod 2. tå. Der er ingen sårdannelse. Der er ingen inflammation i foden ved dagens undersøgelse. Der er tre suffici-ente cikatricer på 3-4 ems længde dorsalt på foden
en længere ca. 10 cm lang cikatrice medialt efter isættelse af metalskinne. Der er puls i begge a. dor-salis pedis. Akralt kapillærrespons er 1-2 sekunder. Der er næsten ophævet fø-lesans for berøring distalt i mellemfoden
på tæerne. Der er nogen diffus trykømhed ved behersket palpation af mellemfoden ved undertegnede. Der er fri bevægelighed af tæerne. Der er ingen kallositeter. Ingen eklatant stramning afaponeurosis plantaris eller af Akillessenen. Der er infcakte tendines m. tibia-lis anterior et mm. Peroneorum. … Resumé: Funktionelt fodrask frem til d. 8/6-2015, hvor han vrikker om på venstre fod i forbindelse med et vrid over en Europalle på sit arbejde. Udredes derpå flere steder klinisk
med rtg.-bitleder
forskellige scanninger. Diagnosen er Sygdom 1, som er en sygdom af Udeladt på baggrund af Sygdom 2, som i pts tilfælde skyldes sukkersyge. Det er en Udeladt Udeladt. Derfor er foden i aktiv fase ofte meget hævet
rød pga. vedvarende hyperæmisk inflammation pga. tab af autonom vasomotor funktion. Dette øger
så knogleresorptionen. De fleste pter med Sygdom 1 har en glim-rende blodforsyning til foden,
det fremstår aktuelle pt
så som at have. Er opereret to gange med stivgørende operation, anden gang fordi der ikke var konsoliderende heling efter første operation. Aktuelt er der tilkommet nye smerter
begyndende ny deformitet af foden, hvilket har bevæget pt til rele-vant at kontakte behandlende afdeling ved OUH. Pt. bruger specialsyet fodtøj
kan kun gå ved brug af disse. Gangdistancen er stærkt reduceret Pt. kan ikke varetage salgsarbejde i de forretninger, han er direktør for, som han kunne før skaden. Diagnoser: Sygdom 1 i venstre side). Diabetes mellitus type 2 (ikke-insulin krævende sukkersyge). Mb. cordis ischaemicus (iskæmisk hjertesygdom). Behandlingsmuligheder: Den definitive behandlingsmulighed er operativ med henblik på at konsoli-dere
stivgøre det osteopene væv. Specialsyet fodtøj med livslangt brug er essentielt leg forestiller mig, at pt vil blive indkaldt til en fremskudt kontrol på baggrund af den seneste udvikling som beskrevet. Funktionsniveau: Der klages over vedvarende, især belastningsrelaterede mellemfodssmerter. Han kan ikke arbejde på samme måde som tidligere. Skånehensyn: Han skåner sin fod fra mindste ensidige belastning. Konklusion: Foden er fundet med følger efter hans Sygdom 2 betingede skade. Prog-nostisk er der tale om en situation med smerter, biomekanisk instabilitet
funktionsindskrænkning relateret dertil. Pt. er i et uafsluttet forløb ved OUH. Patienten fremstår som havende betydeligt reduceret funktionsevne, hvad an-går erhvervs-
fritidsaktiviteter, særligt ved gang, stand
afsæt. Pt. har lidt et kraftigt indtægtstab som følge af skaden
har været sygemeldt siden skadestidspunktet fraset samlet syv måneder. Der er overensstemmelse mellem de smerter, patienten har,
de symptomer
objektive fund han frembyder i venstre fod. Patientens aktuelle klager må anses som værende reelle. Patientens klager underbygges af de beskrevne kli-niske undersøgelser samt af det journalmateriale, der foreligger. Tilstanden må betegnes som varig
har samlet set nået et stationærtidspunkt, hvis der ikke kan gøres mere kirurgisk for pt. Ved vellykket kirurgi skønnes et bedre resultat efter heling end aktuelle funktionsniveau
forhåbentlig optimerede muligheder for at varetage sit arbejde med højere indtægt eller bedre arbejds-vilkår-
funktioner end de, han er sygemeldt fra.” Den 13. maj 2017 skrev overlæge Person 4, der havde behandlet Sagsøger på Odense Universitetshospital til Sagsøger: ”Med hensyn til forløbet omkring din fod
den skade, du havde, så må det siges, at du altid har en risiko for at få udløst Sygdom 1. Dette kommer sædvanligvis ikke af sig selv,
det er almindeligt, at det bli-ver udløst i forlængelse af en skade, som kan være et minimalt traume eller en lidt større skade. ” Den 4. august 2017 skrev overlæge Person 4 i journalen følgende: ”Angående spørgsmål af Majken Albrechtsen. Punkt 1
så næsten normalt aktivitetsniveau. Med hensyn til behandlings-start så er det alt afgørende i denne situation, hvorvidt der er sket et sammen-fald af knoglerne eller ej mere end det er spørgsmål om tidspunktet for be-handlingsstart. Punkt 8. I henhold til punkt7 er det naturligvis af betydning for udviklingen af tilstanden
hermed sammenfald af knoglen, hvor hurtigt behandlingen iværksættes. Hvorvidt pt. Ville have udviklet Sygdom 1 uanset traume, kan ikke bevises, men det er sandsynligt at traumet har været medvirkende årsag til at pt. Har udviklet Sygdom 1.” Spørgsmålene fra Sagsøgers advokat, der førte til ovenstående besvarelse, er ikke fremlagt i sagen. Patienterstatningen indhentede til brug for behandlingen af Patienterstatnin-gens sag en udtalelse fra overlæge, speciallæge i ortopædisk kirurgi, Person 5. Af denne fremgår blandt andet: ” Resume
konklusion: Det drejer sig om en 53-ång mandlig chef for Virksomhed ApS
Virksomhed 1, som den
hvor billederne beskrives som normale. P.g.a. vedvarende gener som beskrevet anmoder pt. om, at blive tilset af speciallæge i ortopædisk kirurgi, i hvilken anledning han henvises tit KS, hvor han ses første gang den 9. juli 2015,
der tages friske RTG-optagelser, som viser de ovenfor beskrevne fracturer
luksationer i fodrod
mellemfod. I henhold hertil henvises pt. til fod/ankel sektionen på OUH. Her ses pt første gang den 30. juli 2015,
opskrives tit den anførte arthrodese operation, som herefter foretages på OUH den
dårlig mobilisering p.t.a. håndsyet fodtøj. Da en RTG-kontrol den
der som følge deraf er dannet en såkaldt pseudoarthrose. Der findes således indikation for en re-operation, som foretages den 19. maj 2016 på OUH,
hvorunder man fjernes det indsatte arthrodese materiale, renser pseudoarthroserne op
herefter foretager en total medial arthrodese med indsættelse
fiksering med en såkaldt "medial collum fusion plate". Efterfølgende er pt. atter gipsbandageret i 12 uger. Efter gipsfjernelsen den 25. juli 2016 følges pt. med ambulante kontroller,
ved en RTG-kontrol den
hans pådragelse af ovenstående luksationsfrac-turer. Desværre bliver der ikke primært fra egen læges side fundet indikation for en RTG-undersøgelse, hvilket medfører en betydelig forsinkelse af diagno-sen med deraf følgende problemer for pt. Dernæst bliver den initiale RTG-un-dersøgelse fra Holbæk Sygehus fra den 29. juni 2015 desværre fejltolket som værende normal, hvilket jo senere skulle vise sig absolut ikke af være tilfæl-det. Pt. diagnosticeres
behandles efterfølgende fuldstændig regelret med RTG
CT-scanning
efterfølgende den beskrevne arthrodese operation samt 12 ugers gipsbandagering. Desværre konstateres det både radiologisk
CT-scanningsmæssigt af arthrodesen desværre ikke er helet op, hvorfor der helt relevant foretages en rearthrodese operation som ovenfor beskrevet, endnu engang efterfulgt af 12 ugers gipsbandagering. Desværre udvikler pt. dels en knogle exostose lateralt i planta pedis,
2 gange med meget kort mellemrum en slitage betinget sår/vabel dannelse i plantet pedis. Der er helt relevant planlagt excision af den beskrevne knogle exostose i august 2018. De beskrevne resterende gener som beskrevet ovenfor er at betragte som værende af blivende karakter, fraset naturligvis at man kan håbe på at den opera-tive fjernelse af planta pedis knogle exostosen kan give en vis lindring i belast-nings symptomerne, men ellers vil symptomerne som de beskrevet ovenfor næppe lade sig påvirke af en sådan supplerende operation. Pt. har lige siden det primære traume på intet tidspunkt været velbefindende i venstre fod/ankel. Det må med overvejende sandsynlighed fastslås, at såfremt man allerede primært -
ikke først 5. uger posttraumatisk - havde stillet den korrekte diagnose, havde man med. overvejende sandsynlighed kunnet ope-rere pt. for hans luksationsfracturer uden at foretage arthrodese,
sandsyn-ligvis sparet pt. for et særdeles langvarigt kompliceret efterforløb,
forment-lig
så med et væsentligt bedre, resultat for venstre fod til følge.” Den 7. december 2018 var Sagsøger til afsluttende konsultation på Odense Universitetshospital. Sagsøger er
så i dag i behandling for sine betydelige problemer med sin venstre fod
skal undergå operation i november 2022. I tilknytning hertil har han fremlagt en journal fra Hvidovre Hospital fra maj
juni
at der ifølge Sagsøger blev ydet lægehjælp første gang den 29. juni 2015.,
at diagnosen var Sygdom 1, der var udløst af, at han var vrikket om på fo-den,
at tidligere sygdomme havde haft indflydelse på skaden. Sagsøger havde ifølge årsopgørelserne for 2014-2018 følgende årsindkom-ster: 2014: 439.688 kr. 2015: 252.195 kr. 2016: 226.109 kr. 2017: 356.194 kr. 2018: 356.896 kr. Sagsøger blev ved et møde den
at Sagsøger foreløbigt ville få udbetalt 38.270 kr. i godtgørelse for varigt mén, svarende til 5%. TopDanmark klagede over, at ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade,
Sagsøger klagede over afgørelsen om varigt mén. Den 11. maj 2017 traf Ankestyrelsen afgørelse i klagesagen. Ankestyrelsen fandt, at Sygdom 1
Sygdom 2 ikke var en arbejdsskade,
Arbejdsmar-kedet for Erhvervssikrings afgørelse blev derfor ophævet. Af afgørelsen frem-går blandt andet: ”Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at hændelsen den 8. juni 2015 ikke er egnet til at give Sygdom 1
Sygdom
vrikkede om på din venstre fod. Du har haft gener fra foden lige siden hændelsen,
du har oplyst, at du ikke havde gener fra foden før hændelsen. Efter hændelsen udviklede du kraftige smerter i foden, rødme, hævelse
breddeøgning. Du har fået stillet diagnosen Sygdom 1,
du er blevet opereret i foden. Vi vurderer, at der ved hændelsen var tale om et mindre vridtraume af din venstre fod, som har medført forbigående gener, men som med overvejende sandsynlighed ikke er behandlingskrævende. Vi vurderer, at den behandling, du modtager skyldes din diabetes. Vi vurderer
så, at det er mere sandsynligt, at din diabetes er årsag til dine nuværende gener i foden end følgerne efter hændelsen den
Sygdom
Svendborg Sygehus, speciallægeerklæring af 21. november 2015 udarbejdet af overlæge Person 3, Topdanmarks bemærkninger til sagen samt dine egne bemærkninger til sagen. Om reglerne En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Hændelsen eller påvirkningen skal være egnet til at forårsage skaden. Det betyder, at der skal være en biologisk naturlig
logisk forklaring på, at skaden er forårsaget af hændelsen eller påvirkningen. Det er der for ikke tilstrækkeligt, at der alene er tidsmæssig sammenhæng mellem skaden
hændelsen eller påvirkningen. Begrundelsen for afgørelsen om ophævelse Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at den anmeldte ulykke den
har anført, at den beskrevne hændelse ikke er egnet til at medføre Sygdom 1. Grunden til Sygdom 1 skyldes ifølge forsikringsselskabet din sukkersyge med Sygdom 2 skade. Forsikringsselskabet mener ligeledes, at hvis du ikke havde sukkersyge
medfølgende Sygdom 2 skade ville traumet med overvejende sandsyn-lighed ikke have medført skader. Forsikringsselskabets lægekonsulent har læst sagens lægelige oplysninger igennem
er enig med ovenstående. Du har
så klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse
har anført, at ménet er alt for lavt. Vi bemærker, at oplysningerne er indgået ved vores behandling af sagen. Vi er enige med forsikringsselskabet i, at den mest sandsynlige årsag til dine nuværende gener i foden er din diabetes
ikke følgerne efter den anmeldte ulykke. Vi anerkender derfor ikke den anmeldte ulykke den
senere på sygehuset. Den 29. august 2018 traf Patienterstatningen afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår blandt andet: ”Afgørelse Sagsøgers skade i form af øget gener i venstre fod er omfattet af loven. Vi henviser til vedlagte sagsfremstilling
begrundelse. Sagsøger er foreløbigt berettiget: til 70.931 kr. i erstatning. For så vidt angår behandlingen på Holbæk Sygehus, har vi anerkendt sagen efter KEL § 21, stk. l., jf. § 20, stk. l, nr. l,
vi opgør erstatningen efter lov om erstatningsansvar, jf. KEL § 24, stk. l. Vedrørende behandlingen hos Læge Person 1, så er betingelserne for at yde erstatning efter lovens § 19, stk. l,
l, ikke opfyldt. … Sagsfremstilling Du har på vegne af Sagsøger søgt erstatning for behandlingsforløbet hos hans privatpraktiserende læge. Læge Person 1 fra 8. juni 2015
frem. Du oplyser, at Sagsøger henvendte sig hos lægen med smerter i venstre fod,
at tægen fejlagtigt vurderede, at der var tele om en forstuvning, selvom denne var brækket
skulle have været i gips. Du oplyser, at den rig- tige diagnose først blev stillet fem uger senere,
at det har medført, at Sagsøger udviklede Sygdom
en udtalelse fra overlæge Person
sagens øvrige oplysninger lagt følgende hændelsesforløb tit grund for afgørelsen: Sagsøger lider af Diabetes II,
han har
så en hjertelidelse. Sagsøger fik 29. juni 2015 foretaget en røntgenundersøgelse sf sin venstre fod på Holbæk Sygehus. Det fremgår, at han 7-10 dage tidligere var vrikket om på foden,
at han havde stærke smerter. Smerterne var tiltaget,
Sagsøger kunne stort set ikke støtte på foden. Sagsøger havde haft en forbindingen om foden, men det havde ikke haft tilstrækkelig effekt,
der var en hævelse af anklen
mellemfoden. Man noterede, at der var normal bevægelighed i foden, men at der var en vis indadglidning af foden. Røntgenbilledet viste ikke tegn på knoglebrud. Sagsøger henvendte sig herefter hos egen læge, som lagde et etastikbind om foden. Her noterede man, at der fortsat var en fejlstilling
misfarvning af foden. Man vurderede, at det kunne skyldes den stramme forbinding, Sagsøger tidligere havde haft på. Man noterede
så, at Sagsøger havde sukkersygebetinget Sygdom 2
"anseelig" nedsat følesans i fødderne. Sagsøger blev bedt om at komme til ny undersøgelse hos egen læge nogle dage senere, hvor man regnede med, at han ville blive henvist til ortopæd-kirurgisk vurdering. Den 2. juli 2015 skrev man, at det nu var 18 dage siden, at Sagsøger var vredet om å foden,
at han stadig havde smerter i
hævelse af fodranden, vristen
under selve foden. Der var derudover tegn på nedsunken mellem-fod. Man mente derfor, at han kunne være ved at udvikle Sygdom
udstyrede Sagsøger med krykke-stokke
en specialfremstillet støvle til diabetikere. De nye billeder bekræftede mistanken om Sygdom 1,
der var endvidere luksation, ledskred
begyndende brud i Lisfranc-leddannelsen i mellemfo-den. Sagsøger blev derfor atter undersøgt på Odense Universitetshospital 30. juli 2015. Venstre fod var meget ustabil,
Sagsøger blev udstyret med en gips, som han skulle bære indtil
Sagsøger fortalte, at der var kommet mere ro i foden. Hævelsen var
så aftaget en del. Den l. september 2015 var gipsen knækket,
man forstærkede den derfor på Holbæk Sygehus samme dag. Sagsøger skulle opereres i mellemfoden på Odense Universitetshospital 7. september 2015, men man måtte aflyse indgrebet, fordi der havde dannet sig et sår. Dagen efter skrev man, at der var tale om et skrabesår,
at det formentligt var opstået da man havde klippet gipsen af
indgrebet forløb planmæssigt. Sagsøger blev udskrevet 22. september 2015 med aftale om at bære gips i 12 uger
herefter møde til kontrol. Den 5. oktober 2015 tilså man såret på Odense Universitetshospital. Der havde dannet sig en del dødt væv på foden, som dog ikke var inficeret. Man anlagde en liner
en Walkerstøvle,
Sagsøger fik endvidere udle-veret en "cowboystøvle", som han skulle bruge om natten. Ved kontrollen
Sagsøger måtte derfor begynde at støtte på benet ved hjælp af en PICO-støvle. Den 6.
havde fået stærke smerter samt hævelse af denne. Den l. februar 2017 mødte Sagsøger til undersøgelse på Odense Universitetshospital. Han var generet af en kliken fra venstre fod. Man note-rede, at det røntgenbillede, Sagsøger havde fået foretaget: i januar 2017 havde vist, at: der var "sket en vis sætning i ankelleddet, således at foden knækker næsten 50 grader", ligesom der var en displacering. Foden var dog stabil,
der var ikke tendens til sårdannelse. Man understregede vigtigheden af, at Sagsøger altid bar fodtøj -
så in-dendørs. Den 11. april 2016 var foden imidlertid blevet tiltagende ustabil,
Sagsøger havde stærke smerter samt en hævelse centralt i mellemfoden. Sagsøger blev derfor tilbudt operation, men han skulle først have foreta-get en CT-skanning. Skanningen viste, at der ikke var nogen heling efter operationen 17. september 2015.Derudover havde der dannet sig pseudoartose (falsk leddannelse),
der var et større knæk på omkring 30 grader i mellemfoden. Den 19. maj 2016 fik Sagsøger derfor foretaget en stivgørende operation, hvor man indsatte operationsmateriale i leddene mellem l.
3. mellemfods-stråle
kilebenene. Efter operationen var der siven fra operationssåret,
foden var hævet. Sagsøger fik derfor ordineret antibiotika. Han blev udskrevet
det havde medført en bristning af operationsarret. Man anlagde en forbinding
en solid bagre skinne. Den 13. juni 2016 havde det hjulpet,
Sagsøger fik derfor lagt gips med aftale om, at han fortsat ikke måtte støtte på benet. En uge senere var defekten i operationsarret helet yderligere,
Sagsøger kunne derfor få anlagt en ny gips, som han måtte begynde at støtte på. Den
hævet. Han skulle derfor have foretaget et røntgenbillede, som
Sagsøger brugte gode ortopædiske sko. Der var således ingen sår- eller hårhuddannelse,
han skulle derfor først undersøges igen i oktober/november
anlagde Prontosan
Elconsalve samt Tegaderm. Sagsøger skulle fortsætte med sårskift ved hjemmesygeplejerske to gange ugentligt. Den 30. juni 2017 blev såret på venstre fod undersøgt på Slagelse Sygehus. Man foretog endvidere et røntgenbillede, som ikke viste tegn på brud,
Sagsøger fik derfor alene anlagt et skøttebind. Den 12. juli 2017 beskar man igen såret. Man fejlrettede endvidere støvlen. Man noterede i den forbindelse, at den deformitet, der var i Sagsøgers fod var blevet mere udtalt,
man mente, at det skyldtes Sygdom 1problematikken. Sagsøger skulle derfor have tilrettet sine indlægssåler, så de aflastede fod-leddet mest muligt. Den
2. Efter praksis gælder denne regel
så, hvis diag-nosen er blevet: stillet for sent. Efter KEL § 20, stk. l, nr. l, ydes der erstatning, hvis undersøgelse eller behandling har afveget fra, hvad en erfaren specialist ville have gjort i den givne situation. Det er en betingelse, at patienten er påført en skade, der med overve-jende sandsynlighed ville være undgået ved en bedre behandling. Denne regel betyder, at patienten er berettiget til erstatning i de tilfælde, hvor en erfaren specialist ville have handlet anderledes,
skaden på den måde med overvejende sandsynlighed ville være undgået. Vi vurderer, at erfaren specialiststandard havde været, at man på røntgenbillederne fra 29. juni 2015 taget på røntgenafdelingen, Holbæk Sygehus, havde konstateret bruddet i Sagsøgers fod. Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at man på billederne kan se et ty-deligt såkaldt "step-off" langs os cuneiforme II
2. mehstars. Det er vores vurdering, at hvis vurderingen af undersøgelsen havde levet op til erfaren specialiststandard, så havde man anbefalet total aflastning af foden
foretaget videre udredning med CT-skanning
evt. operation. Det er
så vores vurdering, at det forhold, at bruddet ikke blev diagnostice-ret ved røntgenundersøgelsen 29. juni 2015 forårsagede, at knoglerne i Sagsøgers fod skred, at man måtte operere ad flere omgange samt at Sagsøger har betydelige varige gener i sin fod. På den baggrund er Sagsøger berettiget til erstatning. Vi har fastsat skadedatoen
forårsagelsesdatoen til
l, ydes der erstatning, hvis patienten er ble-vet påført en skade. Det er
så en betingelse, at skaden med overvejende sandsynlighed er en følge af den behandling eller undersøgelse, som patienten har fået,
ikke en følge af den sygdom, patienten blev behandlet for. Vi vurderer, at Sagsøger ikke er blevet påført en skade som følge af behandlingen hos Læge Person 1. Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at Læge Person 1 straks henviste Sagsøger bil røntgenundersøgelse af foden, da Sagsøger hen-vendte sig første gang efter skaden i foden. Da røntgenundersøgelsen ikke vi- ste tegn på brud i foden, var det i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at man anlagde en bandage,
aftalte en kontroltid inden for få dage. Da Sagsøger var til fornyet kontrol 2. juli 2015 hos læge Person 1
tilstanden var uændret, blev Sagsøger korrekt henvist til ortopædkirur-gisk vurdering på sygehuset. På den baggrund er det vores vurdering, at behandlingen hos Læge Person 1 levede op bil erfaren specialiststandard
at Sagsøger således ikke blev påført en skade i dette forløb.” På denne baggrund udmålte Patienterstatningen godtgørelse for varigt mén til Sagsøger på i alt 70.931,00 kr. Den 18. september 2018 klagede Sagsøgers advokat over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen med påstand om, at det varige mén skulle udmåles til 40%
ikke 10%, som Patienterstatningen havde gjort. Den
har derfor ikke ret til erstatning. Sagsfremstilling Ankenævnet henviser til den sagsfremstilling, der fremgår af Patienterstatningens afgørelse af
er forværret på røntgenbilledet af
l, l klage-
erstatningsloven. Ankenævnet for Patienterstatningen er ikke enig i Patienterstatningens afgø-relse af 29. august 2018 for så vidt angår godtgørelse for varigt men, som der-for ændres. Ankenævnet vurderer, at Sagsøger ikke har ret til erstatning, jf. § 19, stk. l,
l, i klage-
erstatningsloven. Sagsøger er ikke påført en skade ved behandlingen på Holbæk Sygehus den
erstatningsloven, hvis patienten er på-ført en skade ved behandling eller undersøgelse eller undladelse heraf. Der kan ikke ydes erstatning for en skade, der skyldes den sygdom, patienten blev behandlet for, eller andre forhold, der ikke har noget med behandlingen at gøre. Det følger af § 19, stk. l,
l, i klage-
erstatningsloven. Sagsøger er ikke med overvejende sandsynlighed blevet påført en skade i form af øgede gener i venstre fod som følge af behandlingen på Holbæk Syge-hus den 29. juni 2015. Sagsøgers sygdomsforløb
nuværende gener skyldes ikke med overve-jende sandsynlighed behandlingen eller mangel herpå på Holbæk Sygehus, men derimod mere sandsynligt hans sukkersyge med Sygdom 2
dertil kommende udvikling af Sygdom
resultatet heraf. Ved afgørelsen har ankenævnet lagt vægt på, at røntgenundersøgelsen den 29. juni 2015 på Holbæk Sygehus viste tegn på nekrose som ved Sygdom 1,
at røntgenundersøgelsen den 9, juli 2015 på Køge Sygehus viste let ændret stilling i forhold til undersøgelsen den 29. juni 2015, idet l. TMT-led nu var med forandringer
disintegration af mellemfodsknogler. Det er ankenævnets vurdering, at det, på trods af udviklingen i Sygdom 1 fra den
bandagering, hvilket
så ville have været behandlingen, hvis man havde konstateret Sygdom 1 den 29, juni 2015. Ankenævnet finder det dermed ikke overvejende sandsynligt, at Sygdom 1 ved diagnosticering
behandling af Sygdom 1 den 29. juni 2015 kunne have undgået udviklingen i Sygdom 1
det deraf følgende behandlings-forløb på Odense Universitetshospital. På denne baggrund vurderer ankenævnet, at Sagsøger ikke er påført en skade ved behandlingen på Holbæk Sygehus. Klage-
erstatningslovens betingelser for at yde erstatning er dermed ikke opfyldt, jf. § 19, stk. l,
l. Ankenævnet ændrer derfor Patienterstatningens afgørelse af
finder, at der er breddeøgning af mellemrummet mellem basis af 1.
2 metatars som tegn på subluksation i
så være tegn på begyn-dende Sygdom 1 forandringer udløst af diabetes med Sygdom 2. Retslægerådet kan ikke med sikkerhed afgøre, hvilken af de to mulige årsager det drejer sig om
finder, at det kan dreje sig om en kombination. Spørgsmål 2: Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt egen læge har handlet i overensstemmelse med anerkendt lægefaglig standard ved behandlingen af sagsøgeren i forhold til skaden på hans fod. Der henvises til bilag 2 (egen læges journal)
bilag 15 (udskrift fra sund-hed.dk). Det bemærkes i den forbindelse, at den telefoniske
fysiske konsultation den 10/6 2015 ikke er journalført i egen læges journal. Ifølge de lægelige bilag er der et vagtlægenotat af
den
sup-pleres med røntgenundersøgelse, som beskrives som værende uden akutte forandringer. Sagsøger behandles på den baggrund med støttebind på mi-stanke om forvridning. Set igen den
resultatet heraf. Ifølge de lægelige akter diagnosticeres forandringer forenelig med Sygdom 1 forandringer ved undersøgelsen den
den 9. juli 2015
finder ingen sikker forværring af stillingen. Retslægerådet finder på den baggrund, at forsinkelsen i behandling fra den
bandagering ville have været den korrekte behandling, såfremt sagsøgerens Sygdom 1 var blevet diagnosticeret på et tidligere tidspunkt. Behandlingen ville have været total aflastning
bandagering, hvis diagnosen havde været stillet den
er uddannet isen-kræmmer. Han er direktør for blandt andet nogle isenkræmmer-
havemøbel-forretninger. Inden uheldet havde han sukkersyge, men det var ikke noget, han mærkede no-get til. Han har ikke fået insulin mod sin sukkersyge, da han er resistent mod denne behandling. Inden den 8. juli 2015 havde han ikke haft problemer med sine fødder, udover lidt snurren i fødderne. Af
til kunne han have Sygdom 2 smerter i fødderne, men ellers ingenting. Uheldet indtraf, da han var ved at pakke varer til forretninger. Det foregår ved, at man tager nogle varer fra nogle hylder
sætter dem på en palle. Han trådte forkert,
det gjorde frygteligt ondt. Han tog hjem
kontaktede sin egen læge samme dag. Hos lægen blev han tilset af en lægestuderende. Hun så
så på hans skulder, fordi han havde en kold skulder. Den lægestuderende lagde en bandage på foden. Et par dage senere – den 11. juni - kom han til lægen igen, fordi det var hævet op. Hans egen læge, Person 1, kom til stede,
gav udtryk for, at det var en slem forstuvning,
gav ham bandage igen. Den
fik ikke noget at vide dér. Han blev senere ringet op af hans egen læge, der lettere hoverende sagde, at der ikke var noget galt med foden. Han sagde til lægen, at så måtte han blive tilset af en ortopædkirurg, hvilket han så blev. På vej hen ad gangen på Køge sygehus så lægen ham kom gående, rystede på hovedet
sagde: ”Du går på en brækket fod” . Foden var blevet så deform på det tidspunkt, at de kunne ikke anlægge gips. Lægen på Køge Sygehus sagde, at hun ikke kunne gøre noget, da det var vokset sammen igen, så de kunne alene tilbyde aflastning. Han mener bestemt, at hans fod blev værre i perioden den 8. juli
frem. Han husker, at han den 4. juli kunne gå rundt på sin fod, da han jo havde fået at vide, at han godt kunne gå rundt. Det var først på Køge Sygehus, han følte, at han blev taget seriøst. Rent helbredsmæssigt er hans fod stadig deform. Han går dårligt,
han kan ikke løse de samme opgaver, som han har kunnet før. Han spiser mange smertestillende piller. Nogle dage kommer der voldsomme smerter hver 3.-
så, at lægen burde have henvist ham med det samme med hans sygehistorik. Før han kom til skade arbejdede han 60-80 timer om ugen. Han kunne løbe. Han gik 15-25000 skridt om dagen, men går i dag højst 3000 skridt. Han kan ikke pakke varer,
han kan ikke ekspedere kunder. Han er stadig i fleksjob 10 timer om ugen. Han kan ikke arbejde mere end det. Han administrerer meget mere i dag, end laver fysiske opgaver. Parternes synspunkter BS-25516/2019 – Sagsøger mod Ankenævnet for Patienterstatningen Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ” … ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgeren er blevet påført en patientskade ved behandlingen hos egen læge
Holbæk Sygehus i perioden fra den 8. juni 2015
frem i medfør af Lov om klage-
erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1. Det gøres således gældende, at der er et fornødent sikkert grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes afgørelse. Skade: Det gøres gældende, at sagsøgeren som følge af behandlingen hos Læge Person 1
Holbæk Sygehus er blevet påført Sygdom 1. Det gøres i den forbindelse gældende, at bruddet på foden ikke ville have udviklet sig til Sygdom 1, såfremt Læge Person 1
Holbæk Sygehus havde diagnosticeret
ageret på bruddet. Med udgangspunkt i bilag 4, punkt 7 gøres det gældende, at den manglende/forsinkede diagnosticering har påført sagsøgeren Sygdom 1
der-med en skade. Denne Sygdom 1 er en direkte årsag til, at sagsøgeren har været igennem flere operationer
har et meget indskrænket funktionsniveau. Det forhold, at Retslægerådet i besvarelsen af spørgsmål A anfører, at ”udviklingen af Sygdom 1 er betinget i grundsygdommen, men at det beskrevne ulykkestilfælde med forvridning af venstre fod har været en medvirkende år-sag til udviklingen af sygdommen” ændrer ikke ved, at sagsøgeren ikke inden vridtraumet havde problemer med venstre fod, endsige udsigt til Sygdom 1. Det er således alene på grund af arbejdsskaden den 8/6 2015, at sagsøgeren udvikler Sygdom 1. Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke i sagen er dokumentation for, at sagsøgeren uanset vridtraumet
den forsinkede behandling, ville have udviklet Sygdom 1. Det gøres gældende, at overlæge Person 5 har anført, at det med overvejende sandsynlighed kan fastslås, at såfremt man allerede primært –
ikke først 5 uger posttraumatisk – havde stillet den korrekte diagnose, havde man med overvejende sandsynlighed kunnet operere sagsøgeren for hans luk-sationsfraktur uden at foretage arthrodese
sandsynligvis sparet sagsøgeren for et særdeles langvarigt kompliceret efterforløb
med et væsentligt bedre resultat til følge. Det gøres gældende, at såfremt han havde fået korrekt
rettidig behandling, ville hans gener have været meget mindre. Sagsøgeren er således påført en skade i medfør af KEL § 19, stk.1
Erfaren specialiststandard – KEL § 20, stk.1, nr. 1: Overordnet gøres det gældende, at såfremt der ikke ydes korrekt
hurtig behandling ved traumer mod ben, der har medfør fraktur, er der en forøget ri-siko for, at patienten udvikler Sygdom 1. Det er således afgørende, at der iværksættes behandling straks. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der er sket forsinket
mang-lende diagnosticering af sagsøgerens brud på venstre fod, hvilket har forårsa-get, at han er blevet påført Sygdom 1. Det gøres i den forbindelse gældende, at der går seks uger fra skaden sker den 8/6 2015 til bruddet diagnosticeres. Det gøres i den forbindelse gældende, at jo længere tid der går fra bruddet opstår, til der sker behandling, jo større risiko er der for at udvikle alvorlig
varig skade. Det gøres gældende, at sagsøgeren er påført en varig skade, idet han ved retti-dig diagnosticering med overvejende sandsynlighed ville have undgået at ud-vikle Sygdom 1
Sygdom 2. I forhold til Læge Person 1 gøres det gældende, at lægen ikke har jour-nal-ført alle sagsøgerens henvendelser vedrørende klager over foden både den 8/6 2015
de efterfølgende dage, hvilket er i strid med erfaren specialiststan-dard. Dertil kommer, at Læge Person 1 ikke har reageret på sagsøgerens hen-vendelser om klager fra foden. Henset til, at Læge Person 1 var bekendt med, at sagsøgeren led af dia-betes, burde Læge Person 1 have haft ekstra opmærksomhed på trau-mer mod benet, som kunne medføre Sygdom 1 hos sagsøgeren
som de facto medførte Sygdom 1 hos sagsøgeren. Læge Person 1 har således handlet i strid med erfaren specialiststan-dard. I forhold til Holbæk Sygehus gøres det gældende, at det er i strid med erfaren specialiststandard, at man ikke opdagede
reagerede på det brud, som kunne ses af røntgenundersøgelsen den 29/6 2015. Det gøres i den forbindelse gældende, at man den 9/7 2015 på Køge Sygehus konstaterede bruddet
informere sagsøgeren om ”fænomenet Sygdom 1” . Dertil kommer, at man på OUH den 30/7 2015 konstaterede, at foden var så ustabil, at kirurgi var nødvendigt. Det forhold, at der var sket så markant tilbagegang understøtter, at man fra Holbæk Sygehus´ side burde have ageret både på frakturen
op risikoen for Sygdom 1. Det gøres i den forbindelse gældende, at man på Køge Sygehus konstaterede bruddene med det samme
instruerede sagsøgeren i, hvordan han skulle forholde sig. Det burde såvel Læge Person 1
Holbæk Sygehus have gjort, da sagsøgeren kontaktede dem. Det gøres således gældende, at der både fra Læge Person 1's
Hol-bæks Sygehus´ side er handlet i strid med erfaren specialiststandard. Det gøres gældende, at sagsøgeren med overvejende sandsynlighed er blevet påført en patientskade
der er således grundlag for at tilsidesættes sagsøgtes afgørelse. …” Ankenævnet for Patienterstatningen har i sit påstandsdokument anført: ” …
erfaring i at bedømme sager efter KEL, da ankenævnet blandt andet har medlemmer med lægevidenskabelig baggrund,
da ankenævnet behandler et stort antal sa-ger. Dette må tages i betragtning ved bevisbedømmelsen,
der skal derfor foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse. Det er Sagsøger, der har bevisbyrden. Der er ikke under sagen fremlagt sådanne oplysninger, som kan danne grundlag for en tilsidesættelse af anke-nævnets afgørelse. Sagsøger har derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. 3.1.2 Retslægerådets udtalelse
lægelige vurderinger Retslægerådet har den
lægefaglige skøn til brug i retssager sker ved forelæggelse for Retslægerådet. Forelæggelsen for Retslægerådet godkendes af retten. Spørgsmål om årsagsforbindelse forelægges således for Retslægerådet, som er den kompetente myndighed i relation til at vurdere spørgsmål om årsagsforbindelse. Det følger endvidere af højesteretspraksis, at det er Retslægerådets vurdering, der skal lægges til grund ved uenighed om lægefaglige spørgsmål. Der kan herved henvises til U.2011.1985H
U.2012.2637H. Ankenævnet er desuden overordnet instans i forhold til Patienterstatningen,
det forhold, at Patienterstatningen har vurderet sagen anderledes, giver i sagens natur ikke grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse. Ankenævnet afgør sagen ud fra en selvstændig lægelig
juridisk vurdering af alle oplysningerne om Sagsøgers behandlingsforløb. Ankenævnet har været bekendt med den som bilag 10 fremlagte lægelige vurdering fra Person 5
har foretaget en selvstændig vurdering af sagens lægefaglige spørgsmål. Det forhold, at der er forskellige lægelige vurderinger af en behandling, kan således ikke føre til en tilsidesættelse af ankenævnets afgørelse, når denne støttes af Retslægerådets udtalelse. Det er Sagsøger, der har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilside-sætte ankenævnets afgørelse. Denne bevisbyrde er ikke løftet. 3.1.3 Retsgrundlag En patient er berettiget til erstatning, hvis patienten ved behandling, undersøgelse eller lignende med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade, jf. KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1,
skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af de i § 20, stk. 1, nr. 1-4, anførte måder. Følger af selve grundlidelsen
dens forløb berettiger ikke til erstatning efter KEL,
det er såle-des alene skade som følge af en (manglende) behandling, undersøgelse eller lignende, som kan danne grundlag for erstatning. Det er efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1, en betingelse for erstatning, at skaden med overvejende sandsynlighed skyldes, at behandlingen ikke er udført i overensstemmelse med, hvordan en erfaren specialist på det pågældende område un-der de i øvrigt givne forhold ville have handlet. Bevisbyrden for, at skaden med overvejende sandsynlighed skyldes, at behandlingen ikke er udført i overensstemmelse med, hvordan en erfaren speci-alist på det pågældende område under de givne omstændigheder ville have handlet, påhviler Sagsøger. 3.1.4 Den konkrete sag 3.1.4.1 Behandlingsforløbet hos Læge Person 1 Ankenævnet har i sin afgørelse af 4. marts 2019 med rette vurderet, at Sagsøger ikke er påført en skade ved behandlingen hos læge Person 1 efter KEL § 19, stk. 1,
aftalte en kontroltid inden for få dage i overensstem-melse med, hvad en erfaren specialist under de givne omstændigheder ville have gjort. Sagsøger var til kontrol hos læge Person 1 den 2. juli 2015. Det kunne ved undersøgelsen konstateres, at tilstanden ikke var bedret,
Sagsøger blev derfor henvist til ortopædkirurgisk vurdering på sygehuset. Behandlingen hos læge Person 1 er derfor i overensstemmelse med, hvad en erfaren specialist under de givne omstændigheder ville have gjort,
han er derfor ikke påført en behandlingsskade under behandlingsforløbet hos læge Person
1. Ankenævnet har vurderet, at Sagsøgers sygdomsforløb
nuværende ge-ner ikke med overvejende sandsynlighed skyldes behandlingen eller mangel herpå på Holbæk Sygehus, men derimod mere sandsynligt hans sukkersyge med Sygdom 2
dertil kommende udvikling af Sygdom 1 (grundsygdommen). Udviklingen af Sygdom 1 er således en følge af Sygdom 2, som i Sagsøgers tilfælde er en senfølge af sukkersyge, jf. notat af overlæge Person 4 (bilag 4). Af røntgenbeskrivelsen af
resultatet heraf. Til støtte herfor gøres det gældende, at røntgenundersøgelsen den 29. juni 2015 på Holbæk Sygehus viste tegn på nekrose som ved Sygdom 1,
at røntgenundersøgelsen den
disintegration af mellemfodsknoglerne. Det er derfor ankenævnets vurdering, at det – på trods af udviklingen i foden i perioden
bandagering den
behandling den
som grundlæggende er Sagsøgers sukkersyge med påføl-gende Sygdom
han har derfor ikke ret til erstatning efter KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1. Sagsøger har bevisbyrden for, at hans gener med overvejende sandsynlig-hed skyldes behandlingen
ikke andre forhold, herunder grundlidelsen, jf. KEL § 20, stk. 1. Denne bevisbyrde er ikke løftet. 3.2 Hjemvisningspåstanden Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning gør ankenævnet gæl-dende, at hvis retten giver Sagsøger medhold i påstanden om, at han er påført en behandlingsskade, må sagen hjemvises med henblik på vurdering af, om han er berettiget til erstatning. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. BS-16468/2020 – Sagsøger mod Ankestyrelsen Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ” Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgeren er ble-vet påført en arbejdsskade den 8/6 2015
der er dermed tilvejebragt fornø-dent sikkert grundlag for at tilsidesættes Ankestyrelsens afgørelse. Det gøres i den forbindelse gældende, at det er ubestridt, at sagsøgeren var udsat for en skade, da han var i gang med at udføre sit arbejde
der er såle-des tale om en arbejdsskade i medfør af Arbejdsskadesikringslovens § 5
6. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke havde forudbestående gener fra sin venstre fod
der var således ikke forud for arbejdsskaden den 8/6 2015 ud-sigt til, at sagsøgeren ville blive påført Sygdom 2
Sygdom 1. Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgerens diabetes var velreguleret
i øvrigt ikke gav anledning til skader eller gener fra underekstremiteterne. Det gøres således gældende, at sagsøgeren ikke havde forudbestående gener eller skader i benene. Det gøres gældende, at sagsøgeren efter arbejdsskaden den 8/6 2015 udviklede kraftige smerter i foden, rødme, hævelse
breddeøgning. Det gøres gældende, at traumet den 8/6 2015 var årsag til, at sagsøgeren udviklede Sygdom 1, jf. bl.a. Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1, hvor Retslægerådet anfører bl.a. anfører, at forandringerne i foden ”kan være betin-get i følger efter forvridning den 8. juni 2015, men
så være tegn på begyn-dende Sygdom 1 forandringer udløst af diabetes med Sygdom 2. Retslægerådet kan ikke med sikkerhed afgøre, hvilken af de to mulige årsager det drejer sig om
finder, at det kan dreje sig om en kombination.” Dertil kommer, at Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål A har anført, at udviklingen af Sygdom 2
Sygdom 1 er betinget i grundsygdommen, men at det beskrevne ulykkestilfælde med forvridning af venstre fod har været en medvirkende årsag til udviklingen af sygdommen. Det gøres således gældende, at sagsøgeren med Retslægerådets besvarelse har løftet bevisbyrden for, at hans Sygdom 2
Sygdom 1 helt eller delvist er en følge af arbejdsskaden/hændelsen den 8/6 2015. Det forhold, at der går 6 uger fra skaden, til der sker diagnosticering, skyldes på ingen måde sagsøgerens forhold. Med udgangspunkt i Højesterets præmisser i UfR.2017.516.H gøres det gældende, at sagsøgte ikke skal vurdere, om hændelsen er egnet til at medføre en skade i en rask krop, men derimod tage udgangspunkt i den krop, som sagsøgeren havde. Det gøres i den forbindelse gældende, at såfremt han ikke var blevet udsat for arbejdsskaden den 8/6 2015, ville han ikke have udviklet Sygdom 2
Sygdom 1. Det forhold, at sagsøgeren har en forøget risiko for skader på grund af diabe-tes ændrer ikke ved, at det er på grund af selve hændelsen den 8/6 2015, han udvikler Sygdom 2
Sygdom 1. Ankestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren uagtet hændelsen den 8/6 2015 ville have udviklet Sygdom 2
Sygdom
Sygdom 2 som en arbejdsskade. Det er Sagsøger, der har bevisbyrden for, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om, at hans Sygdom 1
Sygdom 2 ikke kan anerkendes som en arbejdsskade. Den bevisbyrde har han ikke løftet. Ankestyrelsen vurderede ved afgørelse af 11. maj 2017 (bilag 1) korrekt, at det var mere sandsynligt, at det var Sagsøgers diabetes, som var årsag til hans gener i foden,
at hændelsen den
så være tegn på begyndende Sygdom 1 forandringer ud-løst af diabetes med Sygdom 2. Retslægerådet kan ikke med sikkerhed afgøre, hvilken af de to mulige årsager det drejer sig om
finder, at det kan dreje sig om en kombina-tion.” Besvarelsen af spørgsmålet drejer sig om Sygdom 1-forandringer,
dermed ikke om Sagsøgers varige gener i form af Sygdom
Sygdom 2 måtte være opstået samtidig med hændel-sen den
spørgsmålet i sagen var derfor, om skadelidte havde løf-tet bevisbyrden for, at der var medicinsk årsagssammenhæng mellem røveriet
(forværringen) af hendes psykiske lidelser. Retslægerådet havde i sagen udtalt, at røveriet kunne antages at have medvirket til at forstærke symptomer
sygdomsudviklingen, men at andre forhold end røveriet var årsag til hendes psykiske lidelser. Vestre Landsret fandt på denne baggrund, at skadelidte ikke havde godtgjort, at belastningen fra røve-riet i sig selv havde udløst eller forværret skadelidtes psykiske tilstand i et omfang, der i selv udgjorde en personskade. I nærværende sag har Sagsøger ligeledes ikke løftet bevisbyrden for, at hans Sygdom 1 med overvejende sandsynlighed skyldes hændelsen den
Sagsøger har ikke tilvejebragt et tilstræk-keligt sikkert grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Ankestyrelsens frifindelsespåstand bør på den baggrund tages til følge. 4.2 Til støtte for hjemvisningspåstanden Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning gøres det gældende, at retten kan hjemvise sagen, hvis man finder at kunne tilsidesætte Ankestyrel-sens afgørelse, men ikke kan give Sagsøger medhold i hans påstand. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse
resultat BS-25516/2019 – Sagsøger mod Ankenævnet for Patienterstatningen Sagsøger har gjort gældende
forklaret, at han i perioden op til uheldet den 8. juni 2015, hvor han vred om på sin fod, ikke mærkede noget til sin suk-kersyge. Hans forklaring herom understøttes ikke af de lægelige akter, hvoraf fremgår, at han i perioden op til uheldet i flere tilfælde var i kontakt med sin læge eller sygehuset på grund af sårdannelse på fødderne
Sygdom 2 som følge af diabetes, der endvidere ikke var velreguleret. Sagsøger har endvidere gjort gældende
har forklaret, at han rettede henvendelse til sin egen læge om sin venstre fod allerede den
anmodede om henvisning til ortopædkirurgi, fulgte lægen hans anmodning. Retslægerådet har som svar på spørgsmål 2 anført, at det er rådets vurdering, at Sagsøgers egen læge har handlet i overensstemmelse med alment aner-kendt lægefaglig standard ved behandlingen af Sagsøger i forhold til ska-den på hans fod. På denne baggrund finder retten, at Sagsøger ikke har tilvejebragt et til-strækkelig sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankenævnet for Patienterstatnin-gens afgørelse om, at Sagsøger ikke blev påført en patientskade ved be-handlingen hos hans egen læge. Ved røntgenundersøgelsen på Holbæk Sygehus konstaterede man ikke et brud på venstre fod. Først ved røntgenundersøgelsen den 9. juli 2015 på Køge Syge-hus blev der konstateret forandringer af foden, hvilket førte til henvisningen af Sagsøger til Odense Universitetshospital. Parterne er enige om, at røntgenbilledet fra Holbæk Sygehus den 29. juni 2015 viste tegn på forandringer,
at behandlingen på Holbæk Sygehus den 29. juni 2015 ikke blev udført, som en erfaren specialist på det pågældende område ville have gjort under de givne forhold. Spørgsmålet er herefter, om den forsinkede korrekte diagnosticering
behandling med overvejende sandsynlighed er årsag til Sagsøgers udvikling af Sygdom
9. juli 2015 ses en sikker forværring af fodstillingen,
at forsinkelsen af behandlingen i denne periode ikke med størst sandsynlighed (mere end 50%) har været årsag til udviklingen af Sygdom 1forandringerne i ven-stre fod. På denne baggrund finder retten, at Sagsøger ikke har godtgjort, at den for-sinkede korrekte diagnosticering
behandling af Sagsøgers fod med over-vejende sandsynlighed er årsag til Sagsøgers udvikling af Sygdom
i påstandsdokumen-tet opgjort til 1.500.000 kr. kr. Der har under sagen været stillet spørgsmål til Retslægerådet
hovedforhandlingen har haft en varighed af lidt over en halv dag. Efter en samlet vurdering af sagens forløb, værdi
udfald skal Sagsøger til Ankenævnet for Patienterstatningen betale sagsomkostninger med 100.000 kr. inkl. moms til dækning af udgifter til advokat. Ankenævnet for Pa-tienterstatningen er ikke momsregistreret. BS-16468/2020 – Sagsøger mod Ankestyrelsen Ankestyrelsen har fundet, at Sagsøgers ulykke den 8. juni 2015 ikke var en arbejdsulykke, da det vrid, han var udsat for, ikke forårsagede hans Sygdom 1
Sygdom 2, men skyldtes hans diabetes. Ankestyrelsens afgørelse var truffet på baggrund af blandt andet speciallægeerklæring af 21. november 2015, hvori er anført, at Sagsøgers Sygdom 1 skyldes sukkersyge. Det fremgår desu-den af de lægelige akter, at Sagsøger forud for ulykken havde komplikatio-ner fra sin sukkersyge i form af Sygdom 2 i begge fødder,
at han var i risiko for at udvikle Sygdom
at forandringerne kan være betinget i følger efter forvridning den 8. juni 2015, men
så være tegn på begyndende Sygdom 1forandringer udløst af diabetes med Sygdom 2. Retslægerådet anfører videre, at rådet ikke med sikkerhed kan afgøre, hvilken af de to mulige årsager det drejer sig om
finder, at det kan dreje sig om en kombination. Ved besvarelsen af spørgsmål A har Retslægerådet desuden anført, at udviklingen af Sygdom 1 er betinget i grundsygdommen, men at det beskrevne ulykkestilfælde med forvridning af venstre fod har været en medvirkende årsag til udviklingen af sygdommen. På denne baggrund finder retten, at Sagsøger ikke har godtgjort, at uheldet den
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.