ECLI:DK:ESB:2025:BS0000001024 Dom

RETTEN I ESBJERG DOM afsagt den

juni 2023 Sag BS-35516/2020-ESB Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for Sagsøger (advokat Patrick Flink Lerager) mod Sagsøgte A/S (advokat Louise Bjerrum Olsen) Denne afgørelse er truffet af kst. Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den
september
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger er berettiget til erstatning og godtgørelse i forbindelse med en arbejdsulykke, som Sagsøgte A/S har anerkendt ansvaret for. Sagsøger har nedlagt følgende påstand: Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger kr. 538.848,13 med tillæg af procesrente af kr. 200.237,43 fra den
juni 2019, af kr. 268.654,09 fra den
september 2020 og af kr. 69.956,61 fra den
april 2023 til betaling sker. I påstanden er indeholdt en sædvanlig subsidiær påstand om betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Påstanden er opgjort sådan: 2 Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Godtgørelse for svie og smerte I alt 462.348,13 kr. 76.500,00 kr. 538.848,13 kr. Sagsøgte A/S har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Det fremgår, at Sagsøger den
april 2018 var udsat for en arbejdsu-lykke i forbindelse med sit arbejde som dækmontør. Af virksomhedens anmeldelse af ulykken til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremgår, at ulykken skete den
april 2018 kl. 13.
Under beskrivelsen af hændelsen fremgår: ”… Da han bakker tilbage og sænker gaflerne på el-stableren, falder der et hjulsæt ned ved siden af ham. Han parerer med venstre arm for ikke det skal lande i hovedet på ham. Han har efterfølgende ondt i venstre skulder og venstre håndled. …” Sagsøger rettede i anledning af ulykken første gang henvendelse til sin egen læge den
maj
Af journalen fremgår blandt andet: ”… For 3 uger siden været udsat for en arbejdsulykek, hvor han ifm arbejde med gaffeltruck falder der et tungt emne ned, hvor han forsøger at holde igen med venstre arm for ag undgp at blvie ramt. Har skånet arm/skudler, men kan i dag stort set ikke bruge armen. Der er smerter også lm natten…” Lægen henviste Sagsøger til udredning på Regionshospitalet Ran-ders, Ortopædkirurgisk Klinik, og udskrev smertestillende medicin. Den
juni 2018 blev Sagsøger undersøgt på Regionshospitalet Ran-ders, Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Han blev henvist til at få foretaget en ultralydsskanning af venstre skulder, idet det i journalen blandt andet er note-ret: ”… Pt. Har på sin arbejdsplads fået traume mod venstre skulder. Pt. Sad i en gaffeltruck, hvor en tung stabel dæk væltede over mod ham og han skubbede fra på strakt arm og har siden haft ondt. … Der er ømhed ved palpation af AC-led og en positiv provokationstest …” 3 Af notatet fra ultralydsskanningen, der blev udført den
juni 2018, fremgår: ”Ultralyd af venstre skulder Samtlige sener i rotatorcuffen inkl. Den lange bicepssene findes upåfal-dende. Der er ingen patologisk væske omkring nogle af senerne eller i leddet. Der er ingen impingement. Punktion: Upåfaldende forhold” Den
juli 2018 blev Sagsøger igen undersøgt på Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Randers. Journalnotatet lyder: ”Lille bedring, omend der stadig er gener og pt. har fortsat ikke været på arbejde. Finder i dag, at hans skulderbevægelighed er OK. Han er byldeøm på AC-Ieddet og har en pos. provokationstest her med de smerter han kender. Jeg lægger en ultralydsvejledt blokade i AC-leddet og han ser an over den næste måneds tid. Henvender sig på sigt, hvis der ikke er bedring.” Den
september 2018 blev Sagsøger på ny undersøgt i Ortopæd-kirurgisk Ambulatorium, Randers. Af journalnotatet fremgår: ”Stadigvæk svære smerter svt. AC-leddet både subjektivt og objektivt. Ellers normal skulderus. Der er gået næsten ½ år. Tilbyder ham skopisk dekompression/AC-re-sektion med 60-90 % smertestillende effekt i løbet af 3-5 måneder og ri-siko for infektion og frossen skulder. Han takker ja til dagkir. … Indikation for operation / undersøgelse Indikation: ve skldersmerter Operation / undersøgelse: ve skopisk dekompr v Person 1” Operationen blev udført den
september 2018 af overlæge Person
Fra journalen fremgår følgende herom: ”… Intraartikulært er der helt intakte forhold. Subakromielt gøres bursektomi og rotator cuff er intakt udefra. Der gøres mindre dekompression, resektion af AC led med synovit. Hudsuterer og Marcain adrenalin blanding dels som suprascapularis blokade dels som subakromial blokade. Genoptræning som vanligt efter dekompression, kan afsluttes via fys. Om tre mdr.” Sagsøger blev den
marts 2019 på ny henvist til Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Randers. Den
april 2019 blev han undersøgt på afdelingen. Af journalen fremgår: 4 ”… Let synovit i sit skulderled idet han har en lille smule rotationsstivhed og det gør nu langt mere ondt end impingement og test for AC-leds smerter som før operationen. … Der gives efter vanlige varsler intraartikulær blokade i ve. skulder. Han varsles om, at den aktuelle tilstand sandsynligvis vil falde til ro i løbet af forår og sommer. Det får ikke indflydelse på hans endelige postope-rative resultat. Han må bruge armen, som han kan og vil, men der er selvfølgelig et smertehensyn at tage mht. jobprøvning etc. …” Den
oktober 2019 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse i arbejdsskadesagen. Det fremgår heraf, at ulykken den
april 2018 blev anerkendt som en arbejdsskade, og at man fastsatte det varige mén til 10 procent. Af be-grundelsen fremgår: ”Vi vurderer, at skaden i form af forvridning af venstre skulder er for-årsaget af, at der i forbindelse med dit arbejde faldt et hjulsæt ned ved siden af dig. Du parerede med venstre arm for ikke, at det skulle lande i hovedet på dig. Du havde efterfølgende ondt i venstre skulder. Vi har lagt vægt på, at du gik til lægen på grund af skaden cirka tre uger efter ulykken. Vi har også lagt vægt på, at du tidligere ikke har haft gener fra den ska-dede legemsdel, og at det fremgår af lægeerklæring 1 udfærdiget den
september 2018, at du fortsat havde gener efter ulykken. Vi vurderer således, at du har fået vedvarende gener på grund af din arbejdsskade. Det er indgået i vores vurdering, at der i hændelsesforløbet er beskrevet en relevant belastning i forhold til den skade, som du har pådraget dig. …” Tryg Forsikring påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen, der traf afgørelse den
februar
Det fremgår heraf, at skuldersmerterne er en arbejdsskade, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle behandle spørgsmålet om varigt mén igen. Af begrundelsen fremgår: ”I anmeldelsen er det beskrevet, at du den
april 2018 var ved at sætte hjul på plads med en gaffeltruck. Da du bakkede tilbage og sæn-kede gaflerne på elstableren, faldt der et hjulsæt ned ved siden af dig. Du parerede med venstre arm, så det ikke ramte dig i hovedet. Du har efterfølgende ondt i venstre skulder og håndled. Det er i journalnotat af
maj 2018 blandt andet beskrevet, at du for 3 uger siden har været udsat for en arbejdsulykke. Der faldt et tungt emne ned, hvor du forsøgte at holde igen med venstre skulder for at undgå at blive ramt. Du har skånet arm/skulder, men kan i dag stort set ikke bruge armen. Der er smerter også om natten. 5 I journalnotat af
maj 2017 er der beskrevet stærke skuldersmerter i en uge. Det er dog ikke angivet, om der er tale om højre eller venstre skulder. I lægeerklæring I af
september 2018 er der stillet diagnosen ven-stresidig skulderskade. Det angives, at der ikke tidligere har været ska-der/sygdomme fra samme område. I funktionsattest af
juli 2019 er der stillet diagnosen indeklemning af venstre skulder. Det er anført, at det ikke skønnes at tidligere sygdomme eller andre forhold har haft nogen form for indflydelse på den aktuelle skade/sygdom eller forværret dens følger. Vi lægger vægt på, at den beskrevne hændelse, hvor du parerede med venstre arm, har haft en sådan karakter og omfang, at den har medført en belastning af din venstre skulder, der er relevant i forhold til at med-føre mere end forbigående smerter i din venstre skulder. Vi vurderer således efter en samlet konkret vurdering af sagens oplys-ninger, at det er dokumenteret og godtgjort, at du var udsat for en ar-bejdsskade i forhold til venstre skulder den
april
… Begrundelsen for afgørelsen om varigt mén Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at din sag ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan tage stilling til spørgsmålet om varigt mén. Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at der mangler lægelige oplysninger, som kan belyse dine helbredsmæssige forhold mere udførligt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indhente en speciallægeerklæ-ring. …” Som lægekonsulent for Ankestyrelsen havde speciallæge i ortopædi Person 2 i forbindelse med behandlingen afgivet svar på en række spørgsmål, blandt an-det: ”…
Hvilken skade/skader er der lægeligt påvist? (Du bedes oplyse, hvil-ken diagnose og/eller symptomer der er tale om). Ud over forandringer i skulderhøjdeled, er der beskedne forandringer i skuldeled
Har hændelsen/påvirkningen med mere end 50 % sandsynlighed medført en skade af mere end forbigående karakter? (Se beskrivelsen af hændelsesforløbet/påvirkningen under de indledende bemærkninger) - Hvis ja, hvorfor? Der er tale om et traume med en faldende genstand, der pareres med strakt arm. Således god overensstemmelse mellem traume og gener — Hvis nej, hvorfor ikke? 6
Der er givet behandlinger i form af blandt andet fysioterapi. Er behandlingerne begrundet i skadens følger? Hvis nej, hvorfor ikke? Ja, i form af operation
Har behandlingerne haft en effekt for et hurtigere bedringsforløb (Hvis ikke, hvorfor?), eller ville skaden være gået i sig selv uanset be-handling inden for den tidshorisont, den type skade typisk vil have? Formentlig bedring efter indgreb
Er der efter hændelsen/påvirkningen konstateret forudbestående (fx degenerative forandringer), som ikke tidligere gav symptomer? Hvis ja, hvilke og hvilken sværhedsgrad og udbredelse har det forudbestående? Nej …
Hvad er tilskadekomnes mén? (Angiv, om der er tale om mén fastsat efter skøn eller méntabel — be-skriv hertil også det subjektive og objektive) 12 %, let værre end D.1.5.
Er det overvejende sandsynligt, at ménet skyldes andet end arbejds-skaden, helt eller delvist? Hvorfor/hvorfor ikke? Nej
Hvor stor en del af det samlede mén kan på den baggrund henføres til arbejdsskaden? 12 % …” Den
marts 2020 blev Sagsøger via sin læge genhenvist til Ortopæd-kirurgisk Klinik, Regionshospitalet i Randers. Den
maj 2020 noterede overlæge Person 1 følgende journal-notat ”… Skopisk AC-resektion i
Kom sig noget hen af vejen uden at det blev fantastisk. Efterhånden udviklet frossen skulder og obj. har han nu tydelig rotationsindskrænkning i alle retninger og får Malfin og har fået flere – dog velfungerende blokader via e.l. Tilbydes skopisk artrolyse. Erfaringsmæssigt væsentlig bedring på bevægelighed og smerter uden at det bliver helt perfekt. Han informeres om postop. blokade samt kateterbehandling og intensiv fys. Opskrives til dag.kir. Undersøgelse uden specifikation Operation/undersøgelse - tilmelding Indikation: frossen sklder ve Planlagt operation/undersøgelse: artroyse skopisk blok og kat…” Den
maj 2020 afgav overlæge, speciallæge i ortopædkirurgi, Person 3 speciallægeerklæring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Af erklæringen fremgår blandt andet: 7 ”… Medicin Tager fast Paracetamol á 1 g x 4 og Ibuprofen á 600 mg x 3, som tager toppen af smerterne. … Konklusion Der var forud for traumet ingen gener i nakken eller venstre skulder og er ikke tidligere udredt eller behandlet herfor, hvoraf de aktuelle gener vurderes at være en følge af traumet og af den efterfølgende operation ("frossen skulder” er en velkendt risiko ved kikkertkirurgi i en skulder). Der er planlagt operation for "frossen skulder” (formentlig kapselløs-ning og oprensning af arvæv), hvoraf det endelige resultat først er sta-tionært 1-2 år herefter. Operationsdatoen er ukendt pga Corona-krisen. Der er nuværende ringe og smertefuld bevægelighed i venstre skulder, og heraf væsentlige begrænsninger. Tidligere og fremtidige lønind-komstniveau er betinget af uddannelse og andre kvalifikationer, og har jeg ingen forudsætning for at vurdere.” Den
juni 2020 blev Sagsøger opereret i Ortopædkirurgisk Ambula-torium af overlæge Person 1, der har noteret blandt andet føl-gende om operationen: ”… Intraartikulært strukturelt helt intakte forhold. Moderat rødme og for-tykkelse af forreste øvre kapsel, så denne fjernes inkl. de to øvre liga-menter. Herefter normal bevægelighed. Subakromielt gøres bursektomi, rotator cuffi orden. Der ilægges smerte-kateter med rp. vanlig blanding 4 ml Bupivacain 0,25%” Den
maj 2021 afgav speciallæge i ortopædkirurgi, Person 4, erklæring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvoraf blandt andet fremgår: ”… 35-årig højrehåndet mekaniker fik for over et år siden slag mod venstre skulder. Han har ikke tidligere haft gener fra venstre skulder. Udvik-lede efter traumet subakromial bursit som han blev opereret for. Posto-perative forløb kompliceret af tilstand med frossen skulder, han efter længere periode med forsøg på konservativ behandling endte med at blive opereret for i sommeren
Sidste operation har mindsket hans smerter. Han har stadig problemer med venstre skulder i form af smerter, nedsat bevægelighed og svaghedsfornemmelse i armen. Tilstanden har været uændret det sidste halve år. Ved den objektive undersøgelse findes der en atrofisk skulder med væ-sentlig nedsat bevægelighed samt let atrofi af overekstremiteten. Der er således overensstemmelse mellem anamnese og objektive fund. Han kan ikke komme tilbage til sit mekaniker-/dækmands erhverv eller tilsvarende, da han der er afhængig af at kunne bruge sin venstre arm som støttefunktion for dominante højre hånd. 8 Kom på kontanthjælp siden december 2020 efter han havde fået en kommunal raskmelding. I denne periode har han taget lastbilskørekort og forventer i løbet af sommeren 2021 at have taget hængerkørekort. Han håber på at kunne få chauffør arbejde hvor han ikke er afhængig af skulle løfte eller skubbe, men derimod et job hvor af- og pålæsning er automatiseret. Han giver selv udtryk for bekymring om hvorvidt han kan opretholde den samme løn som ved hans mekaniker job. Tilstanden er stationær.” Den
juni 2021 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ny afgørelse om Sagsøgers varige mén, der blev fastsat til 12 %. Afgørelsen blev af Tryg Forsikring påklaget til Ankestyrelsen, idet Tryg Forsikring gjorde gældende, at en afgørelse burde afvente Retslægerådets udtalelse i retssagen. Den
juli 2022 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ny afgørelse. Det frem-går heraf blandt andet: ”Vi skriver til dig, fordi vi nu har genoptaget sin arbejdsskadesag på forvaltningsretligt grundlag. Vi har truffet en ny afgørelse om din skade fra den
april 2018: • Gener i venstre skulder Din skade kan ikke anerkendes som en arbejdsskade, og det betyder, at alle afgørelser i din sag annulleres, og du har ikke ret til godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne.” Sagsøger påklagede denne afgørelse til Ankestyrelsen, der den
ja-nuar 2023 traf afgørelse om at ophæve Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings af-gørelse af
juli 2022: ”Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at Ankestyrelsen den
februar 2020 traf afgørelse om anerkendelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har derfor ikke kompetencen til at træffe afgørelse om genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse. …” Den
januar 2023 traf Ankestyrelsen afgørelse om ikke at genoptage sagen. Det fremgår blandt andet af afgørelsen: ”… Vi har i sag 22-42015 og ved afgørelse af
januar 2023 ophævet Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
juli 2022 om forvaltningsretlig genoptagelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings tidligere afgørelse om anerkendelse, da vi har truffet den seneste afgørelse. Vi har anset Tryg Forsikrings brev af
april 2022 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en indsigelse over vores afgørelse af
februar 2020 om anerkendelse af smerter i venstre skulder som en arbejdsskade. 9 Vi genoptager ikke sagen. Det betyder, at vores afgørelse af
februar 2020 stadig gælder. I har i brev af
april 2022 spurgt, om de nye oplysninger i form af udtalelser af
september 2021 og
marts 2022 fra Retslægerådet danner grundlag for forvaltningsretlig genoptagelse af afgørelsen om anerkendelse. I bemærker, at der er tale om en ulykke før
januar 2020, hvorfor det er et krav for anerkendelse, at der er tale om en per-sonskade i lovens forstand. … Ved afgørelse af
februar 2020 vurderede vi, at det var godtgjort, at Sagsøger (Sagsøger) var udsat for en arbejdsskade den
april
Vi lagde vægt på, at den beskrevne hændelse, hvor Sagsøger pare-rede med venstre arm, har haft en sådan karakter og omfang, at den har medført en belastning af venstre skulder, der er relevant i forhold til at medføre mere end forbigående smerter i venstre skulder. Vi vurderer, at der ikke er kommet nye oplysninger frem, som ændrer ved vores tidligere vurdering af spørgsmålet om anerkendelse. Vi vurderer fortsat, at det er godtgjort, at Sagsøger var udsat for en arbejds-skade den
april
Vi henviser i øvrigt til begrundelsen i afgørel-sen. …” Retslægerådet har under sagens forberedelse afgivet erklæring den
septem-ber 2021 og supplerende erklæring den
marts
Retslægerådet har blandt andet anført: ”Spørgsmål 1: Retslægerådet bedes oplyse, hvilke skader, gener eller lidelser sagsøger efter Retslægerådets opfattelse pådrog sig ved ulykken den
april
Retslægerådet bedes samtidig oplyse, om der i lægejournalerne er beskrevet skuldersymptomer i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med ulykken
april
Hvilken betydning har tidspunktet for første lægehenvendelse efter ulykken for Retslægerådets svar på spørgsmål 1, første afsnit? Journalen omtaler smerter og nedsat bevægelse i skulderen 3 uger efter ulykkestilfældet. Der er ikke konstateret skader svarende til sagsøgers venstre skulder efter ulykkestilfældet den
april
Den let forsin-kede henvendelse til egen læge kan ikke tillægges betydning i sagen … Spørgsmål 4: Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøger har en skulderlidelse og i bekræftende fald, hvori denne består. Det bedes specifikt oplyst, om sagsøger lider af slidgigt i højdeleddet. 10 Sagsøger har efter operationen udviklet en frossen skulder. Slidgigt i skulderhøjdeleddet (AC-leddet) er almindeligt forekommende hos den danske befolkning. Der foreligger ikke oplysninger om, at sagsøger havde artrose svarende til skulderhøjdeleddet. Spørgsmål 5: Har sagsøger før hændelsen
april 2018 klaget over skuldergener? Hvilken betydning tillægger Retslægerådet journalnotater af
og
maj 2017 fra egen læge for besvarelsen? Sagsøger havde i 2017 uspecifikke klager fra skulder, sideangivelse mangler. Spørgsmål 6: Retslægerådet anmodes om at oplyse, hvilke lidelser der er diagnosticeret ved ultralydsskanning af skulderen i juni 2018 (bilag 26). Det bedes også oplyst, om der er gjort fund, som med mindst 51 % sandsynlighed er følger efter hændelsen den
april
Ultralydskanning er en dynamisk undersøgelse som beskrives umid-delbart af selve undersøgeren og med enkelte dokumentationsbilleder. Ultralydsskanningsvaret beskrev normale forhold i skulderen uden tegn på inflammation. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål
Spørgsmål 7: Retslægerådet bedes oplyse, hvilke fund relateret til skulderen man gjorde ved operation/dekompression
september 2018 jf. bilag
25 og
Det bedes også oplyst, hvad der var årsagen til indgrebet (indikationen), ligesom det bedes oplyst, om de gener/lidelser der begrundede operationen efter Retslægerådets opfattelse er forårsaget af hændelsen den
april 2018, og/eller om lidelsen lige så sandsynligt skyldes andre, arbejdsulykken uvedkommende forhold. Svaret bedes begrundet, herunder med angivelse af, hvad der taler for henholdsvis imod en sådan sammenhæng. Indikationen for det operative indgreb var klinisk afklemning i skulde-ren. Operationen i september 2018 beskrev normale forhold i skulderen. Retslægerådet finder, at sagsøger var udsat for et indirekte traume mod venstre skulder, som egner sig til at påføre sagsøger en kortvarig suba-kromial smertetilstand. Det taler mod en sammenhæng, at der på Ultra-lydsskanning og ved det operative indgreb påvistes normale forhold i skulderen. Der er ikke holdepunkter for artrose i AC-leddet eller anden inflammatorisk ledsygdom. Spørgsmål 8: Sagsøger blev opereret på ny i venstre skulder den
juni 2020 jf. bilag
Retslægerådet bedes oplyse, hvad operationen angik, herunder hvad der var årsagen til operationen (indikationen), ligesom det bedes oplyst, om de gener/lidelser der begrundede operationen efter Retslægerådets opfattelse er forårsaget 11 af hændelsen den
april 2018, og/eller om lidelsen lige så sandsynligt skyldes andre, arbejdsulykken uvedkommende forhold. Svaret bedes begrundet, herunder med angivelse af, hvad der taler for henholdsvis imod en sådan sammenhæng. Indikationen for operationen den
juni 2020 var vedvarende stivhed i venstre skulder i form af en kapsulit tilstand (frossen) skulder. Den frosne skulder er relativt hyppig (5%) efter kirurgiske indgreb i skulde-ren. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål
Spørgsmål 9: Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøgers tilstand i venstre skulder - efter operationen i juni 2020 – ifølge de lægelige akter var bedret, herunder om der ifølge de lægelige akter persisterer varige skader, gener eller lidelser relateret til venstre skulder. Det er ikke Retslægerådet opgave at referere sagen. Tilstanden i venstre skulder kan antages at være varig efter operationen juni
Spørgsmål 10: Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøger som følge af ulykken den
april 2018 har varige skader, gener eller lidelser relateret til venstre skulder, eller om eventuelle gener alene har været af forbigående karakter. Retslægerådet bedes begrunde sit svar og herunder oplyse, hvilke varige skader, gener eller lidelser der evt. er tale om. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 og
Spørgsmål 11: Er sagsøgerens gener og/eller lidelser vedrørende og hidrørende fra skulderen specifikke for et sådant traume, som sagsøgeren var udsat for den
april 2018, eller ses sådanne gener også hos personer, der ikke har været udsat for et traume? Den frosne skulder er ikke specifik for traumer og kan opstå spontant. Sagsøgers lidelse er opstået i relation det operative indgreb i september 2018 og skyldes både forhold hos sagsøger samt arvæv efter operatio-nen. … Spørgsmål B: Retslægerådet bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 4 oplyse, om det er i overensstemmelse med lægefaglig erfaring, at en ikke symptomgivende slidgigtstilstand i skulderen kan blive symptomgivende i forbindelse med et traume som det, Sagsøger var udsat for den
april
Generelt kan en ikke symptomgivende artrose tilstand blive symptom-givende efter et traume. Der er ikke holdepunkter for AC-leds artrose hos sagsøger. … Spørgsmål E: 12 Såfremt Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 8 vurderer, at årsagen til operationen den
juni 2020 var en frossen skulder, bedes Retslægerådet oplyse, om den frosne skulder må antages at være opstået som følge af et symptomforløb, der blev udløst af ulykken den
april
Hvis der er tvivl om den årsagsmæssige sammenhæng, anmodes Retslægerådet om at oplyse, hvilken forhold der taler for henholdsvis imod, at den frosne skulder må antages at være opstået som følge af et symptomforløb, der blev udløst af ulykken den
april 2018 og om muligt beskrive sandsynligheden for sammenhæng (meget sandsynligt, mere end 50% sandsynligt, 50% sand-synligt, mindre end 50% sandsynligt, ikke sandsynligt). Der henvises til besvarelsen af spørgsmål
… Spørgsmål G: Retslægerådet bedes oplyse, om der er holdepunkter for at antage (med mere end 50 % sandsynlighed), at de symptomer, som udgjorde indikationen for operationen den
september 2018 ville være opstået også uden traumet den
april 2018? Spørgsmålet er hypotetisk og kan ikke besvares af Retslægerådet. …” Fra sygemeldingen den
maj 2018, til Sagsøger den
november 2020 blev raskmeldt i sygedagpengelovens forstand, foretog kommunens ar-bejdsmarkedsafdeling løbende vurdering af Sagsøgers sygemelding og mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Sagsøger deltog i den forbindelse i møder ca. en gang om måneden. I notaterne fra sam-talerne er det løbende anført, at Sagsøger under forløbet blev vurde-ret fuldt uarbejdsdygtig inden for sit arbejdsområde, jf. sygedagpengelovens § 7, og derfor berettiget til sygedagpenge. Forklaringer Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forkla-ring. Sagsøger har forklaret, at han er uddannet som personvognsmekaniker. Han blev udlært den
september
Han blev ansat hos Sagsøgte A/S i starten af november 2014 som vikar og blev senere fastansat. Hans be-tegnelse på ulykkestidspunktet var mekaniker/dækmonter. Hans opgaver af-hang af, hvor meget der var at lave i forhold til dækmontage- og mekanikerop-gaver. Han var mest dækmontør. Han fik ikke lov til at lave meget mekaniker-arbejde. Han arbejdede således med af/påmontering af vinterhjul og sommer-hjul. Hvis der skal monteres nye dæk, er der noget forberedelse i forbindelse med at finde dem frem. 13 Bilen hæves op på liften, hvorefter hjulene afmonteres. Det sker med luftskrue-nøgle. Derefter løftes hjulene ned, nye hjul løftes op og monteres, og bilen er færdig. Dækkene opbevares for kunden. Han kunne være på arbejde fra klok-ken 6 morgen til klokken 10 aften. Der var mange gange mere at lave end de 37 timer, han var ansat til. Ofte arbejdede han 50-60 timer om ugen. Det afhang af, hvor meget der var at lave og hvem der styrede bemandingen. Han har arbejdet fuld tid hele tiden. Han kunne lide arbejdet. Ved ulykken den
april 2018 kørte han på lageret på en truck. Han var ved at flytte hjul på plads og frem til dagen efter. Han satte et sæt hjul på en reol. Da han havde sat det hjulsæt op, han var i gang med, og bakkede tilbage og sæn-kede gaflerne, kunne han se, at der kom et hjulsæt faldende ned fra øverste hylde. Han parerede med sin venstre arm for ikke at blive ramt i hovedet af hju-lene. Han fik med det samme ondt i sin venstre skulder og venstre arm. Han gik ind til sin chef og fortalte, hvad der var sket, at det gav et smæld i skulde-ren, da han blev ramt, og at havde ondt i skulder og håndled. Som han husker det, arbejdede han ikke dagen færdig, men han er ikke sikker. Han gik ikke til læge på dagen, da han troede, at det ville gå over af sig selv. Han havde rigtig ondt. Han tog noget smertestillende håndkøbsmedicin, da han kom hjem. Han fortsatte med at gå på arbejde i dagene efter, da hans chef tilbød ham en slynge til armen, så han kunne passe arbejdet. Slyngen var én, chefen havde derhjemme. Den holder armen, så man ikke kan bruge den. Han arbejdede der-efter det, han nu kunne, med én arm. Det var ikke forsvarligt. Han tog også smertestillende medicin i den efterfølgende periode. Han gik til lægen efter 2-3 uger, da han kunne mærke, at der ikke skete nogen forbedring i skulderen. Håndleddet blev bedre efter et par dage. Da han kom til lægen, fortalte han, at han havde voldsomme smerter, og lægen sagde, at han skulle ringe og sygemelde sig. Lægen undersøgte bevægeligheden og gav ham 600 mg Ibumetinpiller til supplering af Pamol. Han fik vist også en armslynge af samme type som den, chefen havde givet ham. Da han kom til Randers Sygehus, lavede kirurgen de samme undersøgelser som hans egen læge. Derefter blev han sendt til ultralydsskanning. Han fik at vide, at ultralydsundersøgelsen viste, at hverken sener eller muskler fejlede noget. Derefter kontaktede ham sygehuset igen, da han stadig havde ondt. Foreholdt journalnotatet fra den første operation i skulderen, har han forklaret, at han ikke husker, hvad lægen fortalte om operationen. Efter operationen blev generne først bedre, men så gik det ned ad bakke. Han kunne bevæge armen mindre end før operationen, og smerterne var større. Den anden operation har 14 hjulpet betydeligt på både bevægeligheden og smerterne. Det var den, der gjorde, at han kunne komme ud i virksomhedspraktik. Han havde ingen smerter i sin venstre skulder, før han kom til skade. Da han året før var ved sin læge med skuldersmerter, var det højre skulder, han havde smerter i. Han tror, at det skyldtes alle de momentspændinger, han lavede med sin højre arm og hånd oppe i luften, når bilhjul blev spændt af og på. Det blev bedre efter, at han fik hjælp af kolleger til den del af arbejdet. Han er højrehån-det. Arbejdet som dækmontør er meget skulderbelastende, idet man løfter hjulene af og på bilen hele tiden. Det foregår manuelt. Det var således skuldersmerterne efter ulykken, der forhindrede ham i at arbejde som montør. I dag er han lastbilchauffør. Han har elhund og elløftetøj til det hele, så der er ingen tunge løft. Han tager stadig smertestillende. Hvis han ikke var kommet til skade, var han nok stadigvæk montør, da han var glad for arbejdet. Han syntes, at det var rigtig hyggeligt, og man blev holdt i gang. Chefen, der udleverede slyngen til ham, hed Person
Det var da-gen efter ulykken, han fik slyngen. Person 5 sagde, at han kunne tage den med, for at han kunne passe sit arbejde. Vidne 1 har forklaret, at han i april 2018 arbejdede ved Virksomhed der er moderfirma til Sagsøgte A/S. I Aarhus hang de to virk-somheder sammen på det tidspunkt. De var i samme bygning. Vidnet var mar-ketingskoordinator og lavede blandt andet nyhedsbreve og kataloger. Han havde ikke direkte kontakt til Sagsøger, men han kom på det kontor, der hang sammen med værkstedet og så derfor Sagsøger til pauserne i frokoststuen og på la-geret, når han gik igennem til frokoststuen. Sagsøgers arbejde handlede overordnet set om at montere og skifte dæk på kunder-nes biler. Mekanikeropgaverne var hovedsageligt skift af bremser m.v. Han tror, at arbejdet som dækmontør er skulderbelastende, da man skal håndtere hjulene. Han overværede ikke arbejdsulykken. Han husker ikke, hvordan han hørte om den. Han så på et tidspunkt, at Sagsøger kørte rundt på truck med den ene arm i slynge. Det undrede han sig over, da man ikke kan lave det fulde arbejde med den ene arm i slynge. Foreholdt email af
juni 2020 fra vidnet, hvoraf fremgår: 15 ”Hej Person 6 Jeg er blevet kontaktet af Sagsøger ang. hans tilskadekomst hos Sagsøgte A/S i
Jeg kan hermed bekræfte, at jeg har set Sagsøger køre rundt med slynge på armen i firmaets truck og husker at bemærke til ham, at han ikke burde være på arbejde.” , har han bekræftet, at han har skrevet sådan. Bemærkningen om, at Sagsøger ikke burde være på arbejde, skyldtes, at han ikke kunne forstå, at man kunne lave Sagsøgers arbejde, hvis man var kommet til skade og havde den ene arm i slynge. Man kunne måske have lavet kontorarbejde. Han tror ikke, at det var samme dag, som det skete, at han så Sagsøger med armen i slynge, men han ved heller ikke, hvornår præcis ulykken skete. Han så ikke Sagsøger med armen i slynge flere dage. Han var kun på det kontor ca. en gang om ugen. Vidne 2 har forklaret, at han kender Sagsøger. I april 2018 var vidnet ansat ved Virksomhed, der delte bygning med Sagsøgte A/S. Han og Sagsøger havde fælles gang i bygningen. Han kørte ud med dæk til kunder, og han havde daglig gang på dæklageret. Han ved ikke, om arbejdet som dækmontør er skulderbelastende. Han overværede ikke arbejdsulykken. Han blev opmærksom på det, da han traf Sagsøger med armen i slynge, og Sagsøger fortalte, at han var kommet til skade. Han spurgte, hvorfor pokker Sagsøger så var der, og hvorfor han ikke var taget hjem. Sagsøger svarede noget om, at han var påbudt at være der. Vidnet bemærkede her-til, at han ikke burde være på arbejde. Foreholdt email af
september 2020 fra vidnet, hvoraf fremgår: ”Hej. Jeg vil gerne bevidne at Sagsøger gik med en slynge fra d. 18/4 2018 Vh Vidne 2” , har vidnet forklaret, at det kan godt passe, at han har skrevet sådan. Det kan også godt passe, at det var fra den
april, han så Sagsøger med armen i slynge, men det husker han ikke nærmere i dag. De talte om, at Sagsøger havde ondt, og det kunne man også se på ham. Vidnet ville ikke selv have arbejdet i den til-stand. Han husker ikke, om de talte om, at Sagsøger var kommet til skade dagen forinden den
april, men han er sikker på, at skaden var ”ret ny” , uden at han 16 kan uddybe dette nærmere. Det var fra den ene dag til den anden, at Sagsøger be-gyndte at gå med slynge. Han så stort set Sagsøger hver dag. Han husker ikke, om der var dage, hvor han ikke så ham. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”… ANBRINGENDER Det gøres overordnet gældende, at de erstatningsretlige betingelser er opfyldt, idet sagsøgte ubestridt har handlet ansvarspådragende i an-ledning af sagsøgers tilskadekomst den
april 2018, jf. bilag 6, idet sagsøger har pådraget sig en skade og et tab, og idet der foreligger den fornødne sammenhæng mellem den ansvarsbærende hændelse og sagsøgers tab i form af kausalitet og adækvans. AD ERSTATNINGSKRAVET Nærværende sag vedrører alene sagsøgers krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte for perioden fra ulykken den
april 2018 til
juli
Der tages således udtrykke-ligt forbehold for at rejse et differencekrav om erstatning for tab af er-hvervsevne efter erstatningsansvarsloven. Sagsøger har krav på godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens § 3, op til lovens maksimum, idet han i hele perioden fra få dage efter ulykken til og med december 2020 har været syge-meldt og undergivet relevant behandling. Sagsøger har endvidere krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra den
maj 2018 til og med
juli 2021, idet skadelidte i hele perio-den været syg i lovens forstand. Sagsøger har ikke i perioden kunnet genoptaget sit arbejde i væsentligt samme omfang som før skaden. Det følger af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, og bestemmelsens forarbejder, at skadelidte er berettiget til erstatning til tabt arbejds-fortjeneste, indtil skadelidte kan arbejde i væsentligt samme omfang som før skaden, eller indtil det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over sagsøgers erhvervsevnetab, forudsat at der vil opstå et er-hvervsevnetab på minimum 15 %. Der skal være tale om skadelidtes sædvanlige arbejde eller i hvert fald inden for samme fagområde, før den tabte arbejdsfortjeneste bringes til ophør. Hvis skadelidte således påbegynder andet arbejde, der ikke kan sidestilles med arbejdet før ulykken, ophører retten til tabt ar-bejdsfortjeneste ikke. Det understøttes også af Østre Landsrets dom af
marts 2003 (FED 2003.411 Ø), hvor Landsretten udtalte: ” (…) udtrykket »begynde at arbejde igen« [må] forstås således, at skadelidte igen kan begynde at arbejde i væsentlig samme omfang som før tilskadekomsten. Uanset om S i kortere tid måtte have arbejdet som pedelmedhjælper findes dette arbejde ikke at kunne sidestilles med arbejdet for X, hvorfor erstat- 17 ningen findes at skulle betales for perioden fra tilskadekomsten og indtil stationærtidspunktet.” Af sygedagpengeloven fremgår det: ” §
Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. (…) Stk.
Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for.” Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsfor-løb (min fremhævning): ” Det er kommunen som skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om personen er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Afgørelsen om, hvorvidt personen kan anses for uarbejdsdygtig, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf. lovens § 7, stk.
(…)” Syddjurs Kommunes vurderingen af sagsøgers uarbejdsdygtighed og deraf følgende ret til sygedagpenge er i sagsøgers tilfælde vurderet på baggrund af sygedagpengelovens § 7, stk.
I Beskæftigelsesministeriets vejledning herom fremgår det: ” For ledige skal vurderingen af uarbejdsdygtighed til gengæld allerede fra første dag foretages i forhold til det arbejdsområde, som den ledige står til rådighed for, og ikke kun i forhold til det arbejdsområde, som vedkommende tidligere har varetaget. Vurderingsgrundlaget for ledige fremgår af lovens § 7, stk.
Kommunen skal være opmærksom på, at hvis en person bliver ledig under sygefraværet, skal kommunen også vurdere den pågældendes uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7, stk. 4.” Det fremgår således entydigt, at vurderingen af skadelidtes uarbejds-dygtighed efter sygedagpengeloven ikke er den samme, som den, der ydes ved vurderingen af skadelidtes uarbejdsdygtighed i relation til skadelidtes krav på erstatning efter erstatningsansvarslovens. Særligt i nærværende sag, hvor sagsøgte var ledig efter at være blevet opsagt af sagsøgte, og hvor kommunen derfor foretog vurdering af sagsøgers uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens bredeste krite-rium i sygedagpengelovens § 7, stk. 4, forekommer det åbenbart, at de to vurderinger ikke er ens. *** Sagsøgers krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal opgøres som den forventede indtægt fratrukket den faktiske indtægt i perio-den. 18 Sagsøger arbejdede på ulykkestidspunktet på fuld tid, svarende til 7,4 timer pr. arbejdsdag, til en timeløn på kr. 163,
Hertil kommer sagsø-gers forventede tillæg i form af overtidstillæg mv., jf. opgørelsen i bi-lag
Sagsøgers foreløbige krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fremgår af de foreløbige erstatningsopgørelser i bilag 9, 27, 29 og
De underliggende bilag for erstatningsopgørelsen i bilag 43 fremlægges som bilag
AD ÅRSAGSSAMMENHÆNG Sagsøger gør gældende, at der er årsagssammenhæng mellem ulykken og sagsøgers skuldersymptomer fra venstre skulder følgende sygepe-riode. Det understøttes af såvel Retslægerådets udtalelse, arbejdsska-demyndighedernes interne lægefaglige rådgivning samt sagens læge-lige akter og faktiske omstændigheder i øvrigt. Sagsøger var på ulykkestidspunktet rask og uden symptomer fra sin venstre skulder. Han arbejdede på fuld tid og uden skånehensyn. Ved ulykken den
april 2018 pådrog sagsøger sig et skuldertraume, der straks medførte smerter i hans venstre skulder. Retslægerådet har vurderet, at ” sagsøger var udsat for et indirekte traume mod venstre skulder, der egner sig til at påføre sagsøger en kortvarig subakro-mial smertetilstand” , jf. Retslægerådets besvarelse på spørgsmål
Sagsøger var således ved arbejdsulykken udsat for et relevant skulder-traume med relevant skadeevne. Sagsøger forsøgte efter ulykken at varetage sit arbejde med skånehen-syn og ved brug af armslynge, men måtte sygemelde sig efter nogle dage. Sagsøger rettede den
maj 2018 henvendelse til sin praktise-rende læge. Om disse tidsmæssige forhold har Retslægerådet entydigt udtalt, at sagsøgers ” let forsinkede henvendelse til egen læge kan ikke tillægges betyd-ning i sagen” , jf. Retslægerådets besvarelse på spørgsmål
Det er Retslægerådets vurdering, at sagsøger ” efter operationen [har] ud-viklet en frossen skulder” , jf. Retslægerådets besvarelse på spørgsmål
Retslægerådet har i forlængelse heraf udtalt, at ” Sagsøgers lidelse er op-stået i relation til det operative indgreb i september 2018 og skyldes både for-hold hos sagsøger samt arvæv efter operationen” , jf. Retslægerådets besva-relse på spørgsmål
Det er således sagsøgers standpunkt, at sagsøgers skulderlidelse er op-stået som følge af operationen den
september 2018, som er begrun-det i sagsøgers symptomer efter skuldertraumet den
april 2018, for hvilket sagsøgte ubestridt bærer ansvaret. 19 Retslægerådet har udtalt, at ” Indikationen for det operative indgreb [den
september 2018] var klinisk afklemning i skulderen” , jf. Retslægerådets besvarelse på spørgsmål
Af journalnotat af
september 2018 af ortopædkirurg Person 1 fremgår det, at indikationen for operationen den
sep-tember 2018 var ” Indikation: ve. skldersmerter” , jf. bilag 37, s.
Der ses således ikke at herske tvivl om, at årsagen til operationen den
september 2018 var sagsøgers venstresidige skuldersmerter, som han havde haft siden skuldertraumet den
april
Det er sagsøgers standpunkt, at selve indikationen for operationen er uden betydning, idet symptomerne, navnlig i form af skuldersmerter og nedsat bevægelighed, er overlappende. Det relevante for sagens be-dømmelse er således, at skuldertraumet den
april 2018 og deraf føl-gende skuldersmerter har været årsag til operationen den
septem-ber 2018, der førte til sagsøgers frosne skulder. Det understøttes også af de øvrige lægefaglige vurderinger i sagen. Af den interne lægekonsulentvurdering fra Ankestyrelsens lægefag-lige rådgiver, speciallæge i ortopædisk kirurgi, Person 2, jf. bilag 43, fremgår det: ”
Har hændelsen/påvirkningen med mere end 50 % sandsynlighed medført en skade af mere end forbigående karakter? (Se beskrivelsen af hændelsesforløbet/påvirkningen under de indledende bemærkninger) - Hvis ja, hvorfor? Der er tale om et traume med en faldende genstand, der pareres med strakt arm. Således god overensstemmelse mellem traume og gener. (…)
Der er givet behandlinger i form af blandt andet fysioterapi. Er behandlingerne begrundet i skadens følger? Hvis nej, hvorfor ikke? Ja, i form af operation. (…)
Hvad er tilskadekomnes mén? (Angiv, om der er tale om mén fastsat efter skøn eller mén-tabel – beskriv hertil også det subjektive og objektive) 12 %, let værre end D.1.5.
(…)
Er det overvejende sandsynligt, at ménet skyldes andet end arbejdsskaden, helt eller delvist? Hvorfor/hvorfor ikke? Nej
Hvor stor en del af det samlede mén kan på den baggrund henføres til arbejdsskaden? 12 %” Af speciallægeerklæring af overlæge, speciallæge i ortopædisk kirurgi, Person 3, af
maj 2020, jf. bilag 22, s. 3, fremgår det videre: ” Der var forud for traumet ingen gener i nakken eller venstre skulder og er ikke tidligere udredt eller behandlet herfor, hvoraf de aktuelle gener vurderes at være en følge af traumet og af den efterfølgende operation ("frossen skul-der” er en velkendt risiko ved kikkertkirurgi i en skulder). (…)” 20 Af speciallægeerklæring af overlæge, speciallæge i ortopædisk kirurgi, Person 4, af
maj 2021, jf. bilag 44, s. 4, fremgår det tilsvarende: ” 35-årig højrehåndet mekaniker fik for over et år siden slag mod venstre skulder. Han har ikke tidligere haft gener fra venstre skulder. Udviklede efter traumet subakromial bursit som han blev opereret for. Postoperative forløb kompliceret af tilstand med frossen skulder, han efter længere periode med forsøg på konservativ behandling endte med at blive opereret for i sommeren
Sidste operation har mindsket hans smerter. Han har stadig problemer med venstre skulder i form af smerter, nedsat bevægelighed og svaghedsfornemmelse i armen. (…)” Det bemærkes desuden, at Retslægerådet ikke har kunnet fastslå, at de symptomer, der udgjorde indikationen for operationen den
sep-tember 2018, også ville være opstået uden traumet, jf. Retslægerådets besvarelse på sagsøgtes spørgsmål G. Der er således ikke holdepunk-ter for at antage, at sagsøgers symptomer fra venstre skulder ville være opstået af sig selv og uden ulykkestilfældet den
april
Ud fra en traditionel kausalitetsvurdering, en kontrafaktisk sine-qua-non betragtning, hvor ulykkestilfældet den
april 2018 tænkes væk, må det desuden lægges til grund, at sagsøger ville have fortsat sit ar-bejde uændret i den periode, for hvilken der kræves erstatning. Der er således årsagssammenhæng. Sagsøgers symptomer fra venstre skulder og det indtrådte tab må i øv-rigt anses for at være en ikke upåregnelig følge af det ulykkestilfælde, for hvilket sagsøgte bærer ansvaret, og af den grund foreligger der adækvans, jf. bl.a. UfR 1974.967 Ø. OPSUMMERING AF ANBRINGENDER Til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende, at sagsøgte ubestridt har handlet ansvarspådragende i anledning af sagsøgers tilskadekomst ved arbejdsulykken den
april 2018, at der foreligger den fornødne kausalitet og adækvans, idet det bl.a. må tillægges særligt vægt, at sagsøger forud for ulykken var rask og uden symptomer fra sin ven-stre skulder, at sagsøger den
april 2018 var udsat for et skuldertraume med rele-vant skadeevne, jf. bl.a. de lægefaglige vurderinger fra Retslægerådet, ortopædkirurg Person 2, ortopædkirurg Person 3 og ortopæd-kirurg Person 4, at sagsøger efter ulykken den
april 2018 udviklede skuldersmerter, der nødvendiggjorde operationsforløb, at ulykken således har været udløsende faktor for sagsøgers sygefor-løb og følgende sygeperiode, 21 at sagsøgte derfor skal betale fuld erstatning i sygeperioden, jf. blandt andet UfR 2012.1838 H og UfR 2013.508 H, og at der derfor bør afsiges dom i overensstemmelse med den af sagsøger nedlagte påstand. …” Sagsøger har i et tillæg til påstandsdokumentet blandt andet anført: ”… ERSTATNINGSKRAVET Sagsøgers erstatningskrav består af godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra ulykkesdagen den
april 2018 til og med den
november
…” Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument anført:
”… Anbringender Sagsøgte A/S bestrider, at Sagsøger har krav på erstatning som påstået. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at hans sygeperiode med den fornødne grad af sandsynlighed er forårsaget af ulykken den
april 2018 (punkt 2.1 nedenfor). Der er heller ikke ført bevis for et tab af den påståede størrelse (punkt 2.2 nedenfor). 2.1 Årsagssammenhæng Sagsøger har ikke ført bevis for, at han har været syg i perio-den frem til
juli 2021 som følge af gener, der kan relateres til ulykken den
april
Det er Sagsøger, der som den erstatningssøgende, har bevis-byrden for årsagssammenhængen, hvilket betyder, at han skal føre bevis for, at det er mere end overvejende sandsynligt (mere end 50% sandsyn-ligt), at han har været sygemeldt og har haft et indtægtstab begrundet i følger efter ulykken den
april
Bevisbyrden er skærpet i denne sag, idet Sagsøger har en række forudgående og konkurrerende lidelser uden sammenhæng med ulykken den
april
Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for årsagssammenhæng, idet både indholdet af de lægelige og kommunale bilag samt Retslægerå-dets udtalelse taler imod en sådan sammenhæng. 22 Ulykken den
april 2018 har ikke været egnet til at medføre andet end forbigående gener, og det kan derfor heller ikke begrunde de rejste erstatningskrav i denne sag. 2.1.1 Lægelige og kommunale akter Der er ikke dokumentation for symptomer i venstre skulder i umiddel-bar tidsmæssig sammenhæng med ulykken. Sagsøger gik også fortsat på arbejde som normalt i ca. en må-ned efter ulykken den
april 2018, jf. også medarbejderkalenderen i bi-lag A. Sagsøger søgte først læge den
maj 2018, jf. også bilag 2, sid-ste side, punkt
Ifølge lægeerklæring I (bilag 2) blev Sagsøger også først syge-meldt den
maj 2018 (punkt 6). Der er ikke dokumentation for akut-symptomer fra skulderen. Det skærper kravet til bevis for, at generne i venstre skulder er forårsaget af en hændelse den
april
Bevisbyrden skærpes endvidere af, at Sagsøger havde smerter i sin skulder i 2017 (året før aktuelle), jf. også egen læges journal, notat af
maj 2017 og
maj 2017 (bilag 17, side 42) – herunder ifølge det oply-ste uden at generne var opstået som følge af en enkeltstående begiven-hed. Ifølge lægeerklæring af
september 2018 er der ikke nogen objektive forandringer som følge af skaden den
april 2018 (bilag 2, side 1), lige-som det af flere journalnotater fremgår, at smerterne fra skulderen med tiden bliver mindre og bevægeligheden bliver bedre (fx side 492 i bilag 36, side 8 og 11-12 i bilag 37). Dertil kommer, at det af afsluttende rapport efter sundhedssamtaleforløb i de kommunale akter (bilag 48, side 36) fremgår, at Sagsøger i oktober 2019 alene tog 2 pamol om morgenen for sine skuldersmerter, dvs. meget beskeden medicinering mod smerter. Der er desuden tilstødt andre gener, som ikke har årsag i ulykken. Det fremgår af statusattest LÆ125 af
august 2019 (bilag 36, side 492), at Sagsøger er ”stærkt påvirket af tidligere smertestillende medicin som han trappede ud af ca. marts. Han oplever at han ikke kan sove og kan have flere døgn uden hvis han får pulsen op. En læge har fortalt ham at det kan være sådan i 1 år efter ophør med den medicin.” Derudover snublede Sagsøger i august 2020 og tog fra med skulderen, jf. referat af samtale af
august 2020 i sygedagpengesagen (bilag 49, side 49). 23 Endelig har Sagsøger haft betydelige gener som følge af kar-paltunnelsyndrom i 2020-2021, hvilket han også opereres og sygemeldes for, jf. egen læges journalnotater (side 8-9 i bilag 38 og side 27-29 i bilag K). Karpaltunnelsyndrom, og Sagsøgers sygemelding som følge heraf, skyldes ikke følger efter ulykken den
april
At Sagsøger ikke har været sygemeldt frem til
juli 2021 som følge af ulykken den
april 2018, underbygges også af afgørelse af
november 2020 (bilag G), hvor Jobcenteret traf afgørelse om stop af sygedagpenge, idet Jobcenteret på dette tidspunkt vurdererede, at Sagsøger var blevet arbejdsdygtig i forhold til det brede arbejdsmar-ked. Denne afgørelse blev stadfæstet af Ankestyrelsen ved afgørelse af
marts 2021 (bilag I). Dertil kommer, at Dansk Metal den
februar 2021 meddelte Arbejds-markedets Erhvervssikring, at Sagsøger ikke længere var sy-gemeldt (bilag J). Af notat af
marts 2021 i de kommunale akter (bilag 50, side 70) frem-går, at der blev oprettet et jobafklaringsforløb for Sagsøger som følge af hans sygemelding på grund af karpaltunnelsyndrom i begge hænder. Det vil sige sygdom, der ikke skyldes følger af ulykken den
april
Endelig fremgår det af speciallægeerklæring af
maj 2021 (bilag 44), at Sagsøger til speciallægen har oplyst, at han har været syge-meldt frem til
december 2020 og siden været på dagpenge. 2.1.2 Retslægerådets udtalelser Heller ikke Retslægerådets udtalelser af
september 2021 og
marts 2022 (bilag B og C) støtter en årsagssammenhæng mellem ulykken den
april 2018 og en sygemelding frem til
juli
Tværtimod taler Retslægerådets udtalelse imod, at Sagsøgers helbredsgener i perioden frem til
juli 2021 skyldes ulykken den
april
Retslægerådet udtaler i svaret på spørgsmål 1 (bilag B, side 1): ”… Der er ikke konstateret skader svarende til sagsøgers venstre skulder efter ulykkestilfældet den
april
…” Dog følger det af Retslægerådets svar på spørgsmål 7 (bilag B, side 3), at ”… sagsøger var udsat for et indirekte traume mod venstre skulder, som egner sig til at påføre sagsøger en kortvarig subakromial smertetilstand. Det taler mod en sammenhæng, at der på Ultralydsskanning og ved det operative indgreb påvistes normale forhold i skulderen…” [min understregning] 24 I svaret på spørgsmål 10 (bilag B, side 4), hvor Retslægerådet spørges om, hvorvidt ulykken den
april 2018 har medført varige skader eller lidelser, henviser Retslægerådet til svar på spørgsmål 1, hvor det altså anføres, at der ikke er konstateret skader efter ulykken, og til svar på spørgsmål 7, hvor det anføres, at ulykken kan have medført en kortvarig smertetilstand. Retslægerådets udtalelser må derfor forstås sådan, at ulykken kun kan have medført kortvarige – det vil sige forbigående – gener, men at der ikke er belæg for, at ulykken har medført varige skader eller lidelser, herunder en sygeperiode frem til
juli
Sagsøgers lidelse, en frossen skulder, skyldes derimod en operation, der ikke har årsag i symptomer efter ulykken den
april 2018, jf. Retslægerådets svar på spørgsmål 11 og E. 2.1.3 Afgørelser i arbejdsskadesagen Endelig har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den
juli 2022 truffet afgørelse om, at Sagsøgers skade ikke anerkendes som en ar-bejdsskade, hvorfor alle afgørelser i hans sag annulleres, og at han derfor ikke har ret til godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af er-hvervsevne (jf. bilag L). Det fremgår af afgørelsens side 3-4, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring har ”lagt vægt på, at det fremgår af Retslægerådets udtalelse af den
september 2021, at Retslægerådet finder, at du den
april 2018 var udsat for et indirekte traume mod din venstre skulder, som egner sig til at påføre dig en kortvarig subakromial smertetilstand. Vi er opmærksomme på, at du har udviklet venstresidig frossen skulder, og at du i den forbindelse blev opereret i venstre skulder den
juni
Oplysningen har ikke ført til en ændret vurdering, idet Retslægerådet, vurderer, at der ikke er årsagssammenhæng mellem dine nuværende gener i venstre skulder og hændelsen den
april
Retslægerådet vurderer, at indikationen for operationen den
juni 2020 var vedvarende stivhed i din venstre skulder i form af frossen skulder, og at den frossen skulder er relativt hyppig efter kirurgisk indgreb i skulderen. Vi kan derfor ikke anerkende dine gener i venstre skulder som en arbejdsskade.” [min understregning] Ligesom Retslægerådet, finder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring såle-des heller ikke, at der er årsagssammenhæng mellem ulykken og Sagsøgers gener i venstre skulder. Det bestrides herefter som udokumenteret, at Sagsøger skulle have pådraget sig andet end kortvarige – og dermed forbigående – gener som følge af ulykken. *** 25 Det gøres herefter samlet gældende, at der ikke er dokumentation for, at ulykken den
april 2018 har medført sygemelding i perioden
april 2018 til den
juli 2021, hvortil erstatningskravet er opgjort. På den baggrund gøres det gældende, at Sagsøgte A/S skal frifin-des. 2.2 Erstatningskravets størrelse Erstatningskravet, som det er opgjort i bilag 9, 27 og 41, bestrides. Der er ikke dokumenteret et tab af den påståede størrelse. Referencelønnen i erstatningsopgørelserne bestrides. Med hensyn til pe-rioden
december 2017 til den
december 2017 skal posten ”afspad-sering afholdelse” 847,90 kr. ikke indgå, da det ikke angår optjening af afspadsering men afholdelse. Med hensyn til perioden
maj 2017 til den
juni 2017 skal disse to uger indgå i opgørelsen af antal uger i alt i perioden (derfor bliver det 27,2 uger og ikke 25,2 uger). Det følger af erstatningsopgørelsen for perioden
juli 2020 til
juli 2021 (bilag 41), at Sagsøger i denne periode har modtaget sy-gedagpenge, ressourceforløbsydelse og dagpenge. Der er i perioden
juli 2020 til
juli 2021 modtaget i alt 98.422,00 kr. i dagpenge, jf. bilag 41, side
Udover, at Sagsøger har opgjort et erstatningskrav for en peri-ode, hvor han har været sygemeldt og deltaget i ressourceforløb på grund af forhold, der ikke skyldes følger fra ulykken den
april 2018, har Sagsøger således også fremsat krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for en periode, hvor han har modtaget dagpenge og dermed ikke har været sygemeldt. Det gøres gældende, at Sagsøger ikke har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i en periode, hvor han har modtaget dagpenge, idet han i den periode har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, det vil sige været rask og i stand til at påtage sig et arbejde. Endelig skal Sagsøgte A/S bemærke, at der endnu ikke foreligger en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende eventuelt tab af erhvervsevne, hvorfor et eventuelt krav på erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste ikke kan opgøres på nuværende tidspunkt. Det betyder også, at en eventuel tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortje-neste er at betragte som et á conto beløb, som Sagsøgte A/S har modregningsadgang i, herunder fx ved eventuel overkompensation. Det af Sagsøger fremsatte erstatningskrav bestrides derfor som udokumenteret…” 26 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøgte A/S har herunder frafaldet anbringendet om, at referencelønnen bestrides. Rettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Sagsøger ikke før uheldet den
april 2018 havde oplevet gener fra sin venstre skulder. Han brugte sin venstre arm til at afværge at blive ramt i hovedet af de faldende dæk og ople-vede umiddelbart et smæld i skulderen straks fulgt af smerter i venstre arm og skulder. Fra dagen efter og frem til, han blev sygemeldt i midten af maj, arbej-dede han med den venstre arm fikseret i en slynge for at mindske smerterne, hvilket skete efter tilskyndelse fra hans chef, der havde udlånt slyngen til ham. Forud for arbejdsulykken arbejdede Sagsøger fuld tid som dæk-montør og mekaniker. Han har efter sygemeldingen, der skete ca. en måned ef-ter hændelsen, ikke været i stand til at genoptage beskæftigelse inden for meka-nikererhvervet, men arbejder nu i chaufførbranchen med skånehensyn for skul-deren. Efter Retslægerådets svar på spørgsmål 7 var hændelsen den
april 2018 eg-net til at påføre Sagsøger en kortvarig subakromial smertetilstand. Lægekonsulenten, speciallæge i ortopædi Person 2, der har bistået Ankesty-relsen i forbindelse med behandlingen af arbejdsskadesagen, har skønnet, at hændelsen var årsag til Sagsøgers skuldersmerter i tiden frem til operationen den
september
Speciallægeerklæringerne fra overlæge Person 3 og overlæge Person 4, der er indhentet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med arbejdsskadesagsbehandlingen, støtter dette. Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 4, spørgsmål 7 og spørgsmål B af-vist, at Sagsøger havde slidgigt i skulderhøjdeleddet. Det kan, blandt andet efter Retslægerådets svar på spørgsmål 7 lægges til grund, at der var klinisk indikation for operationen den
september 2018, selv om der ikke ved ultralydsundersøgelsen forud for operationen var påvist nogen skade, og selv om der heller ikke i forbindelse med operationen blev på-vist unormale forhold i skulderen. På denne baggrund er det godtgjort, at Sagsøgers smertetilstand i venstre skulder, der førte til operationen den
september 2018, var udløst af arbejdsulykken den
april
Da det efter blandt andet Retslægerådet svar på spørgsmål 8 og spørgsmål 11 og speciallægeerklæringerne fra Person 3 og Person 4 må lægges til 27 grund, at forværringen af tilstanden i Sagsøgers venstre skulder og udviklingen af ”frossen skulder” i tiden efter den første operation den
sep-tember 2018 var en følge af operationen, er det godtgjort, at hele Sagsøgers sygeperiode frem til raskmeldingen den
november 2020 var en følge af ulykken den
april
Sagsøgte A/S har ikke bestridt, at Sagsøger, hvis der påvises årsagssammenhæng, har krav på godtgørelse for svie og smerte med maksimumbeløbet som påstået. Da Sagsøgte A/S også i øvrigt har anerkendt Sagsøgers opgørelse af kravet, og da der ikke er grundlag for synspunktet om, at der alene er tale om et a conto beløb, tages Sagsøgers påstand heref-ter til følge. Sagsøgte A/S skal betale sagsomkostninger til Dansk Metal-arbejderforbund som mandatar for Sagsøger med 85.372,04 kr. Sagsomkostningerne er efter sagens økonomiske værdi, omfang og forløb, her-under at sagen har været forelagt for Retslægerådet ad to omgange, samt ho-vedforhandlingens varighed fastsat til dækning af advokatudgift med 70.000 kr., af retsafgift med 11.700 kr. og af øvrige udgifter med 3.672,04 kr., i alt 85.372,04 kr. Dansk Metalarbejderforbund har oplyst ikke at være momsregistreret for sine fagforeningsmæssige aktiviteter. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte A/S skal til Sagsøger betale 538.848,13 kr. med procesrente af 200.237,43 kr. fra den
juni 2019, af 268.654,09 kr. fra den
september 2020 og af 69.956,61 kr. fra den
april
Sagsøgte A/S skal til Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for Sagsøger betale sagsomkostninger med 85.372,04 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 21-06-2023 kl. 13:00 Modtagere: Advokat Patrick Flink Lerager, Sagsøgte A/S, Advokat Louise Bjerrum Olsen, Mandatar Dansk Metalarbejderforbund, Sagsøger

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.