Domsresume

Om rådighedsfratagelse inden konkurs Rådighedsfratagelse uden forudgående underretning af skyldneren var sket med rette Sag BS-36205/2024-HJR Kendelse afsagt den

1. november 2025 Kærende, tidligere Skyldner mod Gældsstyrelsen I september 2023 traf Skattestyrelsen afgørelse om at forhøje ansættelsen af Kærendes, tidligere Skyldner skattepligtige indkomst med ca. 11,3 mio. kr. Da Kærende, tidligere Skyldner efter Gældsstyrelsens påkrav om betaling af den første rate af skattekravet ikke havde betalt det inden påkravsfristens udløb, indgav Gældsstyrelsen den
2. januar 2024 konkursbegæring mod Kærende, tidligere Skyldner. Skifteretten indkaldte Kærende, tidligere Skyldner til møde den
3. januar 2024 med henblik på behandling af konkursbegæringen. Indkaldelsen blev sammen med konkursbegæringen forkyndt for Kærende, tidligere Skyldner den
4. januar
5. Mødet i skifteretten blev efterfølgende aflyst, da Kærende, tidligere Skyldner oplyste, at hun på dagen for mødet ville befinde sig i Spanien, hvor hendes samlever var død den
6. december
7. Gældsstyrelsen indgav den
8. januar 2024 anmodning om, at Kærende, tidligere Skyldner – efter konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, om rådighedsfratagelse inden konkurs – blev frataget rådigheden over bankkonti, aktiebeholdning og en fast ejendom. Gældsstyrelsen bad skifteretten om at undlade at underrette Kærende, tidligere Skyldner, da der efter styrelsens opfattelse var nærliggende risiko for, at Kærende, tidligere Skyldner ville råde over sine aktiver til skade for fordringshaverne. Den
9. januar 2024 tog skifteretten – uden forudgående underretning af Kærende, tidligere Skyldner om anmodningen om rådighedsfratagelse – Gældsstyrelsens anmodning om rådighedsfratagelse til følge. Den
10. januar 2024 modtog Kærende, tidligere Skyldner kendelsen, som hun kærede til landsretten, der stadfæstede kendelsen den
11. marts
12. Den
13. april 2024 afsagde skifteretten konkursdekret over Kærende, tidligere Skyldner, hvilket blev stadfæstet af landsretten den
14. juli
15. Sagen for Højesteret angik i første række, om Kærende, tidligere Skyldner havde retlig interesse i at få prøvet skifterettens afgørelse om rådighedsfratagelse, idet Kærende, tidligere Skyldner også ved skifterettens afsigelse af konkursdekret den
16. april 2024 var blevet frataget retten til at råde over sin formue med virkning for boet, jf. konkurslovens §
17. Højesteret bemærkede herom bl.a., at rådighedsfratagelsen ved konkursen alene havde virkning fra konkursdekretets afsigelse, og at skifteretten ikke ved kendelsen om konkurs havde taget stilling til, om den tidligere rådighedsfratagelse den
18. januar 2024 inden konkurs var sket med rette. Højesteret fandt derfor, at Kærende, tidligere Skyldner havde krav på en prøvelse af, om det var med rette, at skifteretten den
19. januar 2024 traf afgørelse om rådighedsfratagelse. Sagen angik herefter spørgsmålet, om betingelserne for rådighedsfratagelse over for Kærende, tidligere Skyldner var opfyldt den
20. januar
21. Hovedspørgsmålet i den forbindelse var, om der kunne ske rådighedsfratagelse uden forudgående underretning af Kærende, tidligere Skyldner om Gældsstyrelsens anmodning om rådighedsfratagelse, hvilket Højesteret fandt kunne ske. I den forbindelse lagde Højesteret vægt på, at det hverken efter konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, eller forarbejderne til bestemmelsen er en betingelse, at skyldneren er underrettet om anmodningen om rådighedsfratagelse. Endvidere lagde Højesteret vægt på, at sammenhængen mellem § 26 om rådighedsfratagelse og § 23 om bl.a. forkyndelse af fordringshavers konkursbegæring indebærer, at det er en betingelse for at anvende § 26, at konkursbegæringen er forkyndt, eller at skyldneren er forsøgt iværksat over for skyldneren. Herudover lagde Højesteret vægt på bl.a., at det er en betingelse for at træffe afgørelse om rådighedsfratagelse, at der er en altovervejende sandsynlighed for, at konkursbegæringen tages til følge, og at skifteretten til enhver tid kan tilbagegive skyldneren rådigheden over de rådighedsfratagne ejendele. På denne baggrund, og da de øvrige betingelser i konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, om rådighedsfratagelse over for Kærende, tidligere Skyldner var opfyldt, stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse.