ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000599 HistoriskDokument

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. januar 2016 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Frosell og Carsten Kristian Vollmer (kst.)).
3. afd. nr. S-1144-15: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( Cpr.nr. ) (advokat Knud Foldschack, besk.) Københavns Byrets dom af
4. april 2015 (SS 2-25002/2014) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsentlige som for byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet politiassistent Vidne 1 . Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at der var hash til rådighed ved fødselsdagen. Det var en kammerats 30-års fødselsdag. De røg hashen ud på natten. Han ryger nu overhovedet ikke hash. Dengang røg han kun en sjælden gang. Han kom fra Hvidovre, og de ledte efter en parkeringsplads. De ville spise lidt mad ved kanalen. Han husker ikke at være blevet afhørt af politiet på stedet. Han har med sikkerhed ikke på stedet sagt noget til politiet om, at der kunne være tale om passiv rygning. Det kan godt være, at hans nettomå- -2- nedsindkomst var 14.000 kr. Han er i arbejde, men det har medført en lønnedgang, at hans kørekort er blevet inddraget. Hvis han bliver dømt, må han påregne at blive afskediget. Vidnet politiassistent Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han bragte bilen til stands- ning rent rutinemæssigt. Den kom fra Bådsmandsstræde. Cannabistesten var positiv. Derfor blev der taget en prøve. Vidnet talte med tiltalte. Tiltalte sagde, at han ikke havde røget i et halvt år. Da vidnet foreholdt tiltalte, at han så ikke ville give udslag, sagde tiltalte, at han så måtte have været udsat for passiv rygning. Supplerende sagsfremstilling Under sagens behandling for landsretten er der stillet følgende spørgsmål til Retslægerådet: ”
5. Af betænkning 1486/2007, afsnit 6.4.5.
6. fremgår det, at THC kun kan påvises over bagatelgrænsen på 0,001 mg/kg i ca. 5 timer efter indtag. Er denne oplysning korrekt?
7. Tiltalte blev standset i sin bil tirsdag d.
8. august 2014, kl. 21:20, med en koncentration på 0,0016 mg/kg. Tiltalte har overfor byretten oplyst, at han ikke havde røget cannabis siden aftenen/natten mellem lørdag d.
9. og søndag d.
10. august
11. Kan det udelukkes af koncentration af THC i tiltaltes blod hidrører fra rygning 2-3 dage før prøvetagning?” Retslægerådet har den
12. november 2015 besvaret spørgsmålene således: ”Spørgsmål 1: THC kan påvises i blodet i en koncentration over bagatelgrænsen på 0,001 mg/kg udover 5 timer efter aktiv cannabis rygning. Spørgsmål 2: Nej, det kan ikke udelukkes, at koncentrationen på 0,0016 mg/kg THC i tiltaltes blod målt 19.08.14 klokken 23:21 hidrører fra cannabis rygning 2-3 dage før prøvetagningen.” Færdselslovens § 54, stk. 1, og forarbejderne hertil Bestemmelsen i færdselslovens § 54, stk. 1, er sålydende: ”Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept.
13. pkt. gælder tilsvarende for stoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten.” -3- Bestemmelsen blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 524 af
14. juni 2007 og havde oprindeligt følgende ordlyd: ”Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse for stoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til og i overensstemmelse med en lovlig recept.” Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 180, fremsat den
15. marts 2007, fremgår blandt andet: ”
16. Nulgrænse for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet 4.
17. Gældende ret Efter færdselslovens § 54, stk. 1, må et motordrevet køretøj ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Bestemmelsen i færdselslovens § 54, stk. 1, er baseret på et såkaldt føreevnekriterium. Dette indebærer, at forbuddet mod at føre eller forsøge at føre motordrevet køretøj kun gælder, hvis den pågældende af de årsager, der er opregnet i bestemmelsen, befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. … 4.
18. Udvalgets overvejelser og forslag 4.2.
19. Nulgrænse for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet Udvalget har anbefalet, at der indføres en lovregel, hvorefter kørsel med en koncentration af visse stoffer i blodet i sig selv vil udgøre et strafbart forhold, og at dette sker gennem indførelse af en legal nulgrænse. Efter udvalgets opfattelse er der behov for udvidelse af det strafbare område således, at førere af motordrevne køretøjer, der indtager stoffer, som indebærer en generel risiko for påvirkning af evnen til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende vis, kan straffes uanset, at det ikke konkret kan påvises, at indtagelsen af stoffet har påvirket evnen til at føre køretøj. Udvalget har ved sin anbefaling af en nulgrænse lagt vægt på, at en række stoffer har en bevidsthedspåvirkende virkning af en sådan art, at indtagelse af stofferne i almindelighed vil medføre betydelig risiko for, at den pågældende bliver ude afstand til at føre motordrevet køretøj på betryggende vis. Udvalget har i den forbindelse peget på, at kørsel af motordrevet køretøj under påvirkning af euforiserende stoffer forøger risikoen for færdselsulykker. Dette gælder navnlig, hvis de euforiserende stoffer virker i sammenhæng med alkohol. Udvalget har endvidere lagt vægt på, at en nulgrænse for visse bevidsthedspåvirkende stoffer i forbindelse med kørsel af motordrevet køretøj til fordel for færdselssikkerheden vil kunne medføre en effektivisering af retshåndhævelsen af reglerne om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer. -4- I den forbindelse har udvalget peget på, at den gældende bestemmelse i færdselslovens § 54, stk. 1, stiller betydelige krav til politiets efterforskning og anklagemyndighedens bevisførelse. I praksis vil strafansvar først komme på tale i tilfælde, hvor der kan føres bevis for, at den pågældende har indtaget det pågældende stof, at den pågældende af denne grund har befundet sig i en sådan tilstand, at han eller hun ikke har været i stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde, og at der hos gerningsmanden var den fornødne tilregnelse i forhold til disse forhold. Hvis politiet fatter mistanke om påvirkning af stoffer, skal der således udtages blod- eller urinprøve og foretages klinisk undersøgelse af føreren med henblik på at konstatere, i hvilken grad den pågældende er påvirket af stoffer. Udvalget har antaget, at den relativt bevistunge karakter af disse sager indebærer, at de ofte ikke fører til domfældelse, selv om føreren faktisk ikke har været i stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Udvalget har ved sin anbefaling af en nulgrænse endelig lagt vægt på, at der i Finland, Sverige og Tyskland allerede er indført nulgrænser for visse stoffer i blodet i forbindelse med kørsel af motordrevet køretøj. Udvalget har i forbindelse med forslaget om en nulgrænse overvejet, om det vil være muligt at opstille en anden grænseværdi end en nulgrænse for indhold i blodet af stoffer, der generelt vil kunne påvirke evnen til at føre køretøj. Udvalget har herom nærmere anført, at en ordning med en kvantitativ grænse for indholdet af stoffer i blodet svarende til den kvantitative grænse for indhold af alkohol i blodet under kørsel af motordrevet køretøj måtte forudsætte, at det ville være muligt for hvert enkelt af de omfattede stoffer tilnærmelsesvis at fastsætte en kvantitativ grænse efter, hvor stor en koncentration af stoffet i kroppen der gør den pågældende ude af stand til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende måde. Der findes imidlertid ikke tilstrækkeligt medicinsk videnskabeligt grundlag for at sammenkæde en bestemt koncentration af et stof i blodet med en forringelse af evnen til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende måde. Selv om dette havde været tilfældet, ville kvantitative grænser for koncentrationen af de forskellige stoffer i blodet efter udvalgets opfattelse ikke kunne præsenteres på en enkel måde svarende til reglerne om alkoholkoncentration i blodet eller udåndingsluften. Udvalget har anført, at en opstilling af kvantitative grænser for alle stoffer, der kan påvirke føreevnen negativt, ville være helt uoverskuelig og dermed særdeles uhensigtsmæssig set fra en retsinformatorisk synsvinkel og endvidere uegnet som målestok for, om der foreligger et strafbart forhold. Udvalget har i forlængelse heraf peget på, at en nulgrænse, som omfatter stoffer, der generelt kan anses for færdselssikkerhedsmæssigt farlige eller risikable, vil have en væsentlig pædagogisk værdi, idet den i oplysningsmæssig sammenhæng vil være klar og enkel at forstå for borgerne. Udvalget har om spørgsmålet om, hvilken grænseværdi der bør fastlægges, bemærket, at det vil kunne anføres, at der savnes et klart medicinsk grundlag for at antage, at enhver mængde af narkotika eller andre stoffer i blodet vil medføre, at den pågældende vil være ude af stand til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende måde. En nulgrænse vil således kunne føre til domfældelser, der ikke bygger på, at føreren konkret har været til fare for færdselssikkerheden. Udvalget har hertil anført, at dette rent principielt ikke adskiller sig fra det forhold, at blodpromillekriteret i 1976 afløste føreevnekriteriet som grundlag for domfældelse i stort set alle sager om spirituskørsel. Det er ikke alle personer, der er påvirket af spiritus, selv om deres blodalkoholpromille overstiger blodpromillegrænsen på 0,
20. -5- Udvalget har på denne baggrund anbefalet, at der indføres en legal nulgrænse for indholdet af stoffer i blodet i forbindelse med kørsel af motordrevet køretøj. … 4.2.
21. Omfattede stoffer … Udvalget har peget på, at en nulgrænse kun bør omfatte bevidsthedspåvirkende stoffer. Dette indebærer, at der skal være tale om såkaldte aktive stoffer, som faktisk er bevidsthedspåvirkende. Som et eksempel har udvalget anført, at det er velkendt, at det inaktive nedbrydningsprodukt af cannabis THC-syre kan påvises i en urinprøve i dage eller uger efter cannabisindtagelsen. Det er imidlertid ikke målinger af et sådant aktivt nedbrydningsprodukt, der skal danne grundlag for konstateringen af, om den pågældende har haft cannabis i blodet. For cannabis vil der kunne blive tale om måling af den aktive komponent THC, der med en bagatelgrænse på 0,001 milligram pr. kg. blod kan påvises i en blodprøve i 4-5 timer efter indtagelse. I den forbindelse har udvalget peget på, at det af bevissikkerhedsmæssige grunde er meget væsentligt, at der ved de målinger af indholdet af aktive stoffer i blodet, som skal bruges som bevis i sager om overtrædelse af den foreslåede nulgrænse for visse euforiserende stoffer, anvendes bagatelgrænser (såkaldte cut off-værdier). Anvendelsen af bagatelgrænser skal sikre, at den pågældende person, inden blodprøven er taget, gennem et vist tidsrum har haft bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Endvidere finder udvalget, at måleusikkerheden bør fratrækkes den pågældende måling, inden måleresultatet vurderes i forhold til bagatelgrænsen. Det bemærkes i øvrigt, at en sådan fremgangsmåde vil svare til den praksis, der i andre lande følges ved måling af stoffer i blodet. … 4.2.
22. Udvalgets forslag Udvalget har foreslået, at den gældende bestemmelse i færdselslovens § 54, stk. 1 (føreevnekriteriet), jf. pkt. 4.1 ovenfor, suppleres med en nulgrænse for kørsel med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Udvalgets forslag vil indebære, at det bliver strafbart at føre eller forsøge at føre motordrevet køretøj for personer, hvis blod indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. Udvalget har foreslået, at nulgrænsen udformes således, at det overlades til justitsministeren nærmere at bestemme, hvilke bevidsthedspåvirkende stoffer der skal være omfattet af nulgrænsen. De stoffer, som omfattes af nulgrænsen, bør efter udvalgets opfattelse være stoffer som i medfør af lov om euforiserende stoffer er forbudt, dog undtaget stoffer som er omfattet af liste C i bekendtgørelse om euforiserende stoffer … Udvalget har foreslået, at nulgrænsen ikke skal finde anvendelse for stoffer, som føreren har indtaget i overensstemmelse med en lovlig recept. Udvalget har i den forbindelse bemærket, at sådanne tilfælde vil være omfattet af den gældende bestemmelse i færdselslovens § 54, stk. 1 (føreevnekriteriet), hvis føreren på grund af det pågældende stof er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. … 4.
23. Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet kan af de grunde, som er anført af udvalget, tilslutte sig udvalgets synspunkter og forslag om en nulgrænse for kørsel med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Ministeriet kan i den forbindelse tilslutte sig, at -6- den foreslåede nulgrænse ikke skal finde anvendelse for stoffer, som er indtaget i henhold til og i overensstemmelse med en lovlig recept. Justitsministeriet kan endvidere af de grunde, som er anført af udvalget, tilslutte sig udvalgets forslag om at opretholde den gældende bestemmelse i færdselslovens § 54, stk. 1, om kørsel under påvirkning af andet end alkohol. Justitsministeriets forslag er udformet i overensstemmelse med udvalgets forslag med den lovtekniske ændring, at det i lovforslaget foreslås, at bestemmelsen om en nulgrænse indsættes som § 54, stk. 1, i færdselsloven, mens den gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, bliver § 54, stk.
24. Det bemærkes særligt om forholdet mellem de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2, at en fører efter forslaget ikke vil kunne overtræde begge bestemmelser ved den samme handling eller tilstand. Overtrædelser af føreevnekriteriet i den foreslåede § 54, stk. 2, absorberer således overtrædelse af nulgrænsen i den foreslåede § 54, stk.
25. Der vil skulle dømmes for overtrædelse af den foreslåede § 54, stk. 1, i tilfælde, hvor en fører under eller efter kørslen har haft et bevidsthedspåvirkende stof i blodet, som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden. Hvis der er mistanke om, at den pågældendes evne til at føre motordrevet køretøj er påvirket, vil der kunne foretages en klinisk lægeundersøgelse, jf. færdselslovens § 55, stk.
26. Viser den kliniske lægeundersøgelse, at den pågældende fører på grund af stoffet har været ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde, vil den pågældende tillige have overtrådt den foreslåede § 54, stk.
27. I en sådan situation vil føreren alene skulle dømmes for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 54, stk. 2, idet denne bestemmelse absorberer overtrædelse af nulgrænsen i den foreslåede § 54, stk. 1.” Bestemmelsen i færdselslovens § 54, stk. 1, fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 184 af
28. marts
29. Af forarbejderne, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 101, fremsat den
30. december 2010, fremgår blandt andet: ”5.
31. Justitsministeriets overvejelser 5.2.
32. Straf og førerretsfrakendelse for overtrædelse af nulgrænsen I dag er det praktiske anvendelsesområde for nulgrænsen i færdselslovens § 54, stk. 1, tilfælde, hvor føreren har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, uden at stofindtaget beviseligt har bragt den pågældende ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. … I forbindelse med indførelsen af nulgrænsen i 2007 blev det overvejet, om det var muligt at indføre en ordning med kvantitative grænser for indholdet af stoffer i blodet svarende til den kvantitative grænse for indhold af alkohol i blodet. Som det fremgår af bemærkningerne i det pågældende lovforslag, findes der imidlertid ikke tilstrækkeligt medicinsk videnskabeligt grundlag for at sammenkæde en bestemt koncentration af et stof i blodet med en forringelse af evnen til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende måde. Ikke desto mindre har en række euforiserende stoffer mv. en bevidsthedspåvirkende virkning af en sådan art, at indtagelse af stofferne i almindelighed vil medføre betydelig risiko for, at den pågældende bliver ude af stand til at føre motordrevet -7- køretøj på betryggende vis. Hertil kommer, at euforiserende stoffer - i modsætning til alkohol - i sig selv som udgangspunkt er ulovlige at besidde mv. Disse forhold finder Justitsministeriet i højere grad bør afspejles i strafudmålingen, uanset om føreevnen i det konkrete tilfælde beviseligt har været påvirket. Herunder finder Justitsministeriet, at kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, som øger risikoen for trafikulykker, i sig selv er udtryk for en sådan risikoadfærd, at reaktionen bør være en ubetinget frakendelse af førerretten. På den baggrund foreslås det, at overtrædelse af nulgrænsen, der begås med andre motordrevne køretøjer end lille knallert, som udgangspunkt bør sidestilles med de grader af spirituskørsel, som medfører ubetinget frakendelse af førerretten, dvs. spirituskørsel med en promille på over 1,
33. … I overensstemmelse med forslaget om at sidestille overtrædelse af nulgrænsen - bortset fra såkaldte ”receptoverskridelser” - med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21 i relation til spørgsmålet om førerretsfrakendelse, foreslår Justitsministeriet færdselslovens § 128, stk. 2, ændret således, at frakendelsestiden for sådanne overtrædelser - ligesom ved spirituskørsel - skal ske for et tidsrum af mindst 3 år. … I forlængelse af forslaget om som udgangspunkt at sidestille overtrædelse af nulgrænsen med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21 i relation til spørgsmålet om føreretsfrakendelse, foreslår Justitsministeriet endvidere, at der sker en tilsvarende tilnærmelse af sanktionerne for sådanne overtrædelser i relation til selve strafudmålingen, jf. dog nedenfor om stofindtagelse i henhold til lovlig recept. Bødestraffen for spirituskørsel i andre motordrevne køretøjer end lille knallert fastsættes i praksis i førstegangstilfælde til en måneds nettoløn ganget med alkoholpromillens størrelse, hvorfor bøden ved en alkoholpromille på 1,21 normalt fastsættes til en måneds nettoløn ganget med 1,
34. Ved overtrædelse af nulgrænsen er det ikke på samme måde muligt at fastsætte en ensartet promillegrænse for alle stoffer, og det foreslås, at bødestraffen for sådanne overtrædelser i førstegangstilfælde fremover normalt fastsættes til en hel måneds nettoløn (mod en halv måneds nettoløn i dag), når overtrædelsen er begået i andre motordrevne køretøjer end lille knallert.” I medfør af færdselslovens § 54, stk. 1, er udstedt bekendtgørelse nr. 655 af
35. juni 2007 om klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer. Det fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen, at bagatelgrænsen for den aktive komponent for cannabis, tetrahydrocannabinol (THC), er fastsat til 0,001 mg pr. kg blod. Beslutningsforslag nr. B 14 af
36. oktober 2014 om kørsel i hashpåvirket tilstand Medlemmerne af Folketinget, MF 1 (SF) og MF 2 (SF), frem- satte den
37. oktober 2014 sålydende forslag til folketingsbeslutning om kørsel i hashpåvirket tilstand (B 14): -8”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til at sikre, at straffen for personer, der fører motorkøretøj i hashpåvirket tilstand, ændres, således at frakendelsen af kørekort sker for en kortere periode, og at kørekortet kan generhverves efter en given periode ved fremlæggelse af rene blodprøver. Endvidere skal den dømte i en given periode efter generhvervelsen fortsat levere rene blodprøver for at bevare kørekortet. Samtidig skal bødestraffen ændres, således at den dømte i stedet for betaling af en bøde for kørsel i hashpåvirket tilstand, skal betale for de nødvendige blodprøver og kontrollen hermed. Endelig pålægges regeringen at iværksætte en undersøgelse af (og om nødvendigt forskning i), hvilke grænseværdier for hash i blodet der er afgørende for, om man kan føre motorkøretøj eller ej.” I bemærkningerne til beslutningsforslaget anføres: ”I folketingsåret 2006-07 vedtog Folketinget lovforslag L 180 om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.). Med lovforslaget indførtes en nultolerancepolitik for stoffer, herunder hash, i blodet. Dette skete, selv om man i lovforslagets bemærkninger anerkendte, at det i forhold til euforiserende stoffer ikke er muligt at angive, præcis hvor høj en koncentration af stoffet i blodet der medfører, at køreegenskaberne påvirkes. Faktisk er der ikke videnskabeligt belæg for præcist at sige, at en vis koncentration af stoffer betyder, at det ikke er forsvarligt at køre bil. Med andre ord var lovforslaget efter forslagsstillernes opfattelse udtryk for, at da man ikke kunne finde en grænse for, hvornår man ikke kan køre bil efter indtagelse af stoffer, indførte man i stedet en nultolerancepolitik, fordi det var lettere at kommunikere ud til borgerne og nemt at håndtere for myndighederne. Der henvises til REU alm. del – svar på spørgsmål 738 (folketingsåret 201314), hvoraf det fremgår, at bagatelgrænsen for hash ligger på 0,001mg/kg tetrahydrocannabinol (THC). Bagatelgrænsen er efter forslagsstillernes opfattelse illusorisk. Området er siden hen blevet skærpet mange gange med bl.a. en stramning af straffen, konfiskation af biler osv. Der henvises til L 113, Forslag til lov om ændring af færdselsloven (folketingsåret 2013-14), L 137, Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler, og L 101, Forslag til lov om ændring af færdselsloven (folketingsåret 2010-11 (
38. samling)), samt L 179, Forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (folketingsåret 2009-10). Imidlertid er der en problemstilling vedrørende hash i forhold til den gældende lovgivning. Hash kan være i blodet, i lang tid efter en person har røget, hvor det ikke nødvendigvis har betydning for færdselssikkerheden. Seniorforsker ved DTU Transport Inger Marie Bernhoft har udtalt, at en koncentration nær nulgrænsen ikke har sammenhæng med risikoadfærd i trafikken. Der henvises til artiklen ”Hashapparat virker: 2000 mistede kortet til hashkørsel”, bragt i Ekstra Bladet den
39. februar
40. Desuden kan hash være i blodet, op til 4 uger efter man har røget, og dermed længe efter rusen er forbi. Der henvises til artiklen ”Du kan aldrig vide, hvor længe du har hash i blodet”, bragt i Politiken den
41. februar
42. Det aktive stof THC i hash lagres nemlig i fedtvævet og frigives langsomt, hvilket betyder, at man kan have lidt af stoffet i blodet længe -9- og kan indfanges i en politikontrol, selv om der ikke længere er fare for færdselssikkerheden. Alene i 2013 mistede 2.000 danskere kørekortet på den baggrund, fordi en stramning i 2012 betød, at mulighederne for at frakende førerretten for kørsel med euforiserende stoffer i blodet blev udvidet. Der henvises til artiklen ”Hashapparat virker: 2000 mistede kortet til hashkørsel” bragt i Ekstra Bladet den
43. februar 2014 og til L 101, Forslag til lov om ændring af færdselsloven (folketingsåret 2010-11 (
44. samling)). Man skal ikke køre i påvirket tilstand. Derfor har forslagsstillerne også lagt stemmer til stramninger på området. Men forslagsstillerne anerkender, at der ligger en udfordring i forhold til hash som beskrevet ovenfor, hvor man kan straffes op til 4 uger efter at have røget en joint til en fest uden reelt at være til fare for trafiksikkerheden. Danskerne har ifølge Europæisk narkotikarapport fra 2014 af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug europarekord i at ryge hash. Efter forslagsstillerne opfattelse betyder det, at langt flere, som ikke har et reelt misbrug, men som en gang imellem ryger, risikerer at blive stoppet af politiet mange uger senere og modtage en straf, uden at de måske reelt er til fare for trafikken. De nuværende regler har altså et potentiale for at ramme mennesker, som er i arbejde eller uddannelse og har gode personlige forhold, på et virkeligt usikkert grundlag. Forslagsstillerne finder, at den manglende dokumentation for, at personer er til fare for trafikken, flere dage eller uger efter at de har røget hash, viser, at de konsekvenser, straffen har for helt almindelige og lovlydige mennesker, der en gang imellem ryger hash, er disproportional. Derfor mener forslagsstillerne, at der skal indføres en ordning, som sikrer, at disse mennesker hjælpes til at holde op med at ryge hash, ved at de motiveres. Dette skal ske, ved at kørekortet kan generhverves efter en kortere periode ved fremlæggelse af rene blodprøver. I de følgende måneder skal der fortsat leveres rene prøver, hvis kørekortet skal bibeholdes. I stedet for bøden skal personen selv betale for prøverne. Dermed holder vi folk i arbejde og uddannelse og sikrer, at færre udvikler misbrug. Det er ifølge Stofrådgivningen velkendt, at belønning på stofområdet virker motiverende. Der henvises i denne sammenhæng til henvendelse fra Stofrådgivningen til Retsudvalget, jf. REU alm. del – L 113 bilag 3 (folketingsåret 2013-14). Endelig ønsker forslagsstillerne, at regeringen undersøger og eventuelt igangsætter forskning for at afklare, hvilke grænseværdier der gør sig gældende, når det skal afgøres, om og i givet fald hvornår man kan betjene et køretøj med hash i blodet. Hvis det ikke er muligt at fastsætte en grænseværdi, f.eks. fordi den samme koncentration af et stof påvirker folks køreevner forskelligt, bør reglerne efter forslagsstillernes opfattelse udformes på sådan en måde, at kun personer, der kører i påvirket tilstand, rammes af sanktioner. Man bør således sætte fokus på at måle, hvorvidt en person rent faktisk er påvirket, i stedet for at måle koncentrationen af stof i blodet. Dette kunne for eksempel foregå, ved at der udvikles en test, der måler folks reaktionstid.” Folketingets Retsudvalg afgav den
45. april 2015 beretning over beslutningsforslag nr. B
46. I beretningen anføres under pkt. 2 (politiske bemærkninger): - 10 ”Et flertal i udvalget (V, DF, SF, EL, LA og KF) finder, at den nuværende nultolerancepolitik over for kørsel med cannabis i blodet kan have utilsigtede konsekvenser. Det er åbenlyst og uomtvisteligt, at man ikke skal føre køretøj i cannabispåvirket tilstand, og at der skal slås hårdt ned på personer, der ryger cannabis og kører bil til fare for andres liv og legeme. Men de nuværende regler slår tilsvarende hårdt ned på personer, der kører bil uden at være påvirkede af cannabis og uden at være til fare for trafiksikkerheden. Nultolerancepolitikken medfører, at personer, der kører bil med det aktive stof THC i kroppen, mister kørekortet ubetinget, uanset at det er flere uger siden, de har røget cannabis eller har været udsat for passiv rygning og uanset, at det ikke kan påvises, at de er til fare for trafiksikkerheden. Frakendelse af førerretten er obligatorisk, og der er altså ikke mulighed for, at dommeren – efter en konkret vurdering – kan vælge at gøre sanktionen mildere. Det er flertallets opfattelse, at straffen i disse tilfælde ikke altid er proportional. Konsekvenserne af at miste sit kørekort kan være vidtrækkende og kan bl.a. føre til, at man mister sit arbejde eller sin elevplads. Hermed kan sanktionen i sidste ende være med til at forringe folks uddannelses- og arbejdsmuligheder så drastisk, at den kan være med til at fastholde folk i cannabismisbrug i stedet for at medvirke til at hjælpe dem ud af det. Flertallet finder, at disse vidtrækkende konsekvenser ikke nødvendigvis er i samfundets interesse. Selvfølgelig skal der være en konsekvens, hvis man fører et køretøj i påvirket tilstand og er til fare for trafiksikkerheden, men der skal være proportionalitet i den idømte straf, og det er der ikke i dag. Derfor opfordrer flertallet ministeren til i indeværende folketingsår at kortlægge problemstillingen og opstille forskellige modeller for, hvordan man kan finde en løsning på udfordringerne, så den høje trafiksikkerhed fastholdes, samtidig med at der er proportionalitet i forhold til den straf, der idømmes. Endelig opfordrer flertallet ministeren til efterfølgende at invitere Folketingets partier til en dialog om de forskellige modeller, så partierne i fællesskab kan finde en holdbar løsning. Flertallet pålægger regeringen at igangsætte et arbejde, hvor der forskes i tolerancegrænser, ligeledes med henblik på at sikre, at der kan findes en holdbar og mere proportional løsning på problemstillingen.” Landsrettens begrundelse og resultat Efter færdselslovens § 54, stk. 1, må et motordrevet køretøj ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept. Bestemmelsen indebærer, at kørsel eller forsøg på kørsel af en person, som har et eller flere af de omfattede stoffer i blodet, er forbudt uden hensyn til, om det kan godtgøres, at stoffet i det konkrete tilfælde har påvirket den pågældendes evne til at føre køretøjet. Der er således ikke knyttet noget føreevnekriterium til bestemmelsen. - 11 - Der har siden indførelsen af færdselslovens § 54, stk. 1, været rejst spørgsmål om grænseværdier for kørsel med THC i blodet, jf. herved blandt andet beslutningsforslag nr. B 14, fremsat den
47. oktober
48. Drøftelserne herom har imidlertid ikke ført til ændringer af bestemmelsen, og de retspolitiske tilkendegivelser under Folketingets behandling af omtalte beslutningsforslag kan ikke føre til en anden anvendelse af bestemmelsen i retspraksis. Tiltalte findes herefter også efter bevisførelsen for landsretten skyldig efter anklageskriftet af de grunde, der er anført i byrettens dom. Efter bevisførelsen lægger landsretten således til grund, at det har beroet på uagtsomt forhold hos tiltalte, at der under kørslen den
49. august 2014 i hans blod var aktivt stof hidrørende fra hashrygning nogle dage forinden. Efter oplysningerne om tiltaltes indtægtsforhold tiltrædes det, at bøden er fastsat til 14.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage. Det tiltrædes endvidere, at førerretten er frakendt som sket. Der foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at fastsætte en kortere frakendelsestid eller for at gøre frakendelsen betinget. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.)