ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 20. marts 2025 Sag BS-54829/2023-OLR (24. afdeling) Uniplan Danmark A/S (advokat Christian Taksøe, prøve) mod IF Skadeforsikring (advokat Klaus Kastrup-Larsen) Retten i G

§ 383, stk.

1 og 3 samt §

1. De anbringender, som If Skadeforsikring protesterer overfor, er følgende:
2. Uniplan Danmark har i påstandsdokumentet af
3. februar 2025 på blandt andet side 2 og side 4-5 anført, at ”Uniplan Danmark ikke havde fået udført det relevante projektmateriale” , ”Byretten synes i sin begrundelse heller ikke at have for øje, at det omtalte projektmateriale (som af byretten benævnes ”projektbeskrivelsen”) ikke tilgik Uniplan før eller under udførelsen af undergulvene” samt at ”Uniplan var ikke forud for udførelsen blevet orienteret om, at lyddugen skulle føres helt ud til kantisoleringen. Uniplan havde ikke modtaget det pågældende akustiknotat fra projektmaterialet. Det bemærkes, at akustiknotatet udgør det materiale, der i byrettens præmisser omtales som ”projektbeskrivelsen” ”. 19 Der er tale om et nyt anbringende, idet Uniplan Danmark ikke tidligere (hverken for byretten eller under forberedelsen for Østre Landsret) har gjort gældende, at de ikke havde modtaget de oprindeligeprojektbeskrivelser. Dette ses heller ikke at fremgår af f.eks. forklaringen fra Vidne, tidligere Person 1 for byretten … Det ses også af byrettens afgørelse…, at der var enighed ved hovedforhandlingen om, at ”sagsøger har udført mangelfuldt arbejde ved ikke at føre lyddugen mellem de to betonlag helt ud til kanterne, hvilket de skulle ifølge projektbeskrivelsen.” . Dette var således ikke bestridt for byretten og har ligeledes ikke været det under sagens forberedelse for landsretten. Hertil skal If Skadeforsikring supplerende bemærke, at det ikke er korrekt, når Uniplan Danmark anfører, at det er akustiknotatet fra oktober 2019 …, der udgør det materiale som omtales i byrettens dom som ”projektbeskrivelsen” . Projektbeskrivelsen (rettelig benævnt Arbejdsbeskrivelsen …) omfattede derimod en fyldestgørende beskrivelse for arbejdets korrekte udførelse, jf. arbejdsbeskrivelsens punkt 3.2.
4. Uniplan Danmark har i processkrift 3 af
5. november 2022 for byretten anført følgende ved fremlæggelsen af uddraget af projektmaterialet …: ” Ved en fejl var den gældende arbejdsbeskrivelse for byggeriet ikke videresendt til sagsøgers medarbejdere, der udførte støbearbejdet. […] Da den nævnte arbejdsbeskrivelse ved en fejl ikke blev videresendt til støbeholdet, blev udstøbningen udført i overensstemmelse med sagsøgers egen K/S Arbejdsbeskrivelse, der imidlertid ikke var egnet til netop dette byggeri.” Uniplan Danmark har således hverken i processkrifterne (for by- eller landsret) eller ved forklaringen fra Vidne, tidligere Person 1 for byretten fremsat anbringende om, at de ikke skulle have modtaget fyldestgørende oplysninger til brug for deres udførelse. Ud fra Uniplan Danmarks egen gengivelse i processkrift 3 er årsagen til, at projektbeskrivelsen ikke er tilgået ”støbeholdet” , at Uniplan Danmark ved en fejl ikke havde sendt den frem, hvorefter ”støbeholdet” udførte arbejdet efter Uniplan Danmarks egen generelle/interne arbejdsbeskrivelse … Anbringendet er derfor for sent fremsat og skal derfor afskæres, jf.

§ 383, stk.

1 og 3 samt §

2. Uniplan Danmark har i påstandsdokumentet af
3. februar 2025 … påberåbt sig forsikringsaftalelovens § 51 om sikkerhedsforskrifter. Uniplan Danmark har på intet tidspunkt (hverken for by- eller landsretten) gjort gældende, at der skulle være tale om en sikkerhedsforskrift efter forsikringsaftalelovens §
4. 20 If Skadeforsikring har således ikke haft anledning til at kommentere herpå eller i øvrigt tilrettelægge sin bevisførelse ud fra et sådant anbringende. Et rettidigt fremsat anbringende om, at forsikringsaftalelovens § 51 skulle være gældende, ville have medført behov for en udvidet bevisførelse fra If Skadeforsikrings side, som nu ikke kan muliggøres, da sagen skal hovedforhandles for landsretten om under 1 uge. Anbringendet er fremsat for sent og skal derfor afskæres, jf.

§ 383, stk.

1 og 3 samt § 384.” Uniplan Danmark har i meddelelse af

1. februar 2025 anført bl.a.: ”If Skadesforsikring har ved brev af
2. februar 2025 gjort gældende, at Uniplans påstandsdokument af
3. februar 2025 skulle indeholde nye anbringender, som forsikringsselskabet ønsker afskåret med henvisning til

§ 383og § 384.

If Skadesforsikringen protesterer konkret mod to forhold. Det første forhold knytter sig til akustiknotatet fra det oprindelige projektmateriale (Midtconsults notat NO_AKU_L004), … I påstandsdokumentet er det anført forskellige steder, at dette notat ik-ke blev udlevet til Uniplan forud for eller under udførelsen af under-gulvene. If Skadesforsikringen hævder, at dette skulle være et nyt an-bringende, som ikke blev gjort gældende i byretten. Det er ikke korrekt. Der kan henvises til følgende udsagn fra stævningen af

1. april 2021 …, som er gentaget senere i processkrifterne for byretten, herunder i påstandsdokumentet af
2. november 2022 …: ”For en god ordens skyld bemærkes, at totalentreprenøren på intet tidspunkt orienterede sagsøger eller Wengé om ovennævnte notat fra Midtconsult…” . Tilsvarende fremgår af det fremlagte voldgiftsklageskrift i sagens bilag 9 …: ”Virksomhed I/S har på intet tidspunkt orienteret Uniplan eller Wengé om ovennævnte notat fra Midtconsult. Wengé og Uniplan modtog alene lydnotat af
3. oktober 2019.” At Uniplan gør gældende ikke at være blevet orienteret om det pågældende notat fra Midtconsult …, er således ikke nyt for If Skadesforsikring, og der er ikke grundlag for at afskære de fremsatte synspunkter, som kvalificerer dette udsagn. … 21 Det er korrekt, at der andre steder i skriftvekslingen for byretten fremføres en oplysning om, at projektbeskrivelsen ikke er tilgået ”støbeholdet” , jf. blandt andet processkrift 3 af
4. november 2022 …. Netop derfor har Uniplan fundet behov for at belyse spørgsmålet nærmere under bevisførelsen for landsretten for at skabe klarhed omkring sagens fak-tum. Det skal i den forbindelse for en god ordens skyld understreges, at det efter Uniplans opfattelse ikke er afgørende for sagens udfald, i hvil-ket led af kæden, denne fejl måtte være sket. Uniplan vil blot at lægge faktum frem, så landsretten selv kan drage sine konklusioner. Det andet forhold knytter sig til Uniplans bemærkninger i påstandsdokumentet vedrørende forsikringsaftalelovens §
5. If Skadesforsikring hævder, at dette er et nyt anbringende, og at det skulle medføre behov for en udvidet bevisførelse, som nu ikke kan mu-liggøres. Det præciseres, at det, som Uniplan gør gældende, er, at betingelsen om ”uforudset hændelser” i forsikringsbetingelserne … må fortolkes i overensstemmelse med de præceptive bestemmelser i forsikringsaftalelovens § 20 og §
6. Med andre ord kan denne betingelse ikke bruges af If Skadesforsikring til at omgå de præceptive regler i forsikringsaftaleloven. Dette er ikke et nyt anbringende, men et synspunkt, som kan rummes inden for det overordnede anbringende om, at den foreliggende skade er opstået ved en uforudset hændelse og dermed er dækningsberettiget i henhold til forsikringsbetingelserne. Der er i øvrigt tale om et retligt spørgsmål (jus), nærmere bestemt en præceptiv lovbestemmelse og dennes betydning ved fortolkningen af en bestemmelse i forsikringsbetingelserne, som forsikringsselskabet forsøger at bruge til at undtage dækning. Dette kan landsretten ikke und-lade at tage i betragtning ved sagens pådømmelse. I tillæg til ovenstående bemærkes, at If Skadesforsikring har fuld tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser frem mod og under hovedforhandlingen, og det gælder i forhold til begge de nævnte for-hold. Hvis landsretten mod forventning skulle finde, at der er tale om nye anbringender, vil disse skulle tillades, jf.

§ 383, stk.

2. Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter. For så vidt angår spørgsmålet om nye anbringender har parterne henholdt sig til deres indlæg herom. Landsrettens begrundelse og resultat Spørgsmålet om nye anbringender I det omfang, de omtvistede anbringender kan anses for nye anbringender for landsretten, tillader landsretten, at de tages i betragtning, jf.

§ 383, stk.

2, jf. stk. 1. 22 Spørgsmålet om forsikringsdækning Efter forsikringsbetingelsernes punkt 5.1.1 forudsætter forsikringsdækning, at der er sket en fysisk skade (eller tab), og at denne er indtrådt ved en uforudset hændelse. Forsikringsvilkårene definerer uforudsete hændelser som ”hændel-ser, der ikke kunne forudses, selvom alle grundbetingelser eller forudsætninger kendes.” Der er enighed om, at Uniplan Danmark har udført mangelfuldt arbejde i forbindelse med støbning af undergulve. Således udlagde Uniplan Danmark ikke den mellemliggende lyddug (trinlydsmåtte) helt ud til kantisoleringen, hvorved de særlige krav herom til byggeriet ikke blev iagttaget. Det kan endvidere læg-ges til grund, at den efterfølgende støbning af undergulvenes øverste betonlag resulterede i sammenstøbning mellem undergulvenes betonlag, fordi trinlyds-måtten ikke var ført helt ud til kantisoleringen. Der er enighed om, at sammen-støbningen medførte, at kravene til trinlydniveau i byggeriet ikke kunne opfyl-des. Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Uniplan Danmark forud for arbejdet med støbning af undergulvene havde fået udleveret relevant projektmateriale, og at Uniplan Danmark allerede derfor måtte være opmærksom på de konkrete anvisninger vedrørende støbning af de omhandlede etagedæk. At dette er tilfældet, har formodningen for sig, ligesom det også fremgår af Vidnes, tidligere Person 1 forklaring for byretten. Vidnes, tidligere Person 1 forklaring om noget andet for landsretten kan ikke føre til en anden bedømmelse. Landsretten finder herefter, at der ikke kan anses at være indtrådt en uforudset hændelse, således som dette begreb – i overensstemmelse med almindelige forsikringsretlige principper – er defineret i forsikringsvilkårene. Hverken forsikringsaftalelovens § 20 eller § 51 kan efter landsrettens opfattelse føre til en an-den vurdering. Allerede på denne baggrund er betingelserne for forsikringsdækning ikke op-fyldt. Landsretten bemærker i øvrigt, at de fejludførte gulve heller ikke kan anses at indebære, at der foreligger fysisk skade i forsikringsbetingelsernes forstand. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom. Efter sagens udfald skal Uniplan Danmark i sagsomkostninger for landsretten til dækning af advokatudgift betale 100.000 kr. til IF Skadeforsikring inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og karakter. 23 THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Uniplan Danmark A/S inden 14 dage betale 100.000 kr. til IF Skadeforsikring. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 20-03-2025 kl. 10:05 Modtagere: Appellant Uniplan Danmark A/S, Indstævnte IF Skadeforsikring, Advokat (H) Klaus Kastrup-Larsen, Advokat Christian Taksøe