RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 13. april 2023 Sag BS-51064/2020-GLO Sagsøger (advokat Jeppe Høyer Jørgensen) og Sagsøger ApS (advokat Jeppe Høyer Jørgensen) mod Nets Denmark A/S (advokat Christian Th. Kjølbye) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund Retten har modtaget sagen den 30. december 2020. Sagen drejer sig om et Management Equity Program som Sagsøger deltog i, mens han var ansat Nets Denmark A/S. Parternes påstande Sagsøger og Sagsøger ApS har nedlagt følgende påstande: Principalt: 2 1. Nets Denmark A/S skal til Sagsøger og Sagsøger ApS betale 25.932.098,80 kr. med procesrente fra den 21. december 2022. Subsidiært: 1. Nets Denmark A/S skal anerkende at Sagsøger og Sagsøger ApS mod betaling af DKK 10.578.054,20 er berettiget til at bevare deres rettigheder til de Manco Strip Shares, Manco Concardis Preferred Strip Shares, Manco Incentive Shares og Manco Concardis Preferred In-centive Shares, som blev krævet overdraget i bilag 17 (”Compulsory Transfer Notice”), som om Sagsøger fortsat var ansat i Nets Denmark A/S. 2. Nets Denmark A/S skal anerkende at være forpligtet til mod Sagsøgers og Sagsøger ApS' betaling af DKK 10.578.054,20 at til-bagelevere de rettigheder til de Manco Strip Shares, Manco Concardis Preferred Strip Shares, Manco Incentive Shares og Manco Concardis Pre-ferred Incentive Shares, der blev krævet overdraget i bilag 17 (”Com-pulsory Transfer Notice”), og til at genindsætte Sagsøger og Sagsøger ApS i rettighederne hertil, som om Sagsøger fortsat var ansat i Nets Denmark A/S. 3. Nets Denmark A/S skal anerkende, at Sagsøger og Sagsøger ApS ikke var forpligtet til at overdrage nogen af de rettigheder til de Manco Strip Shares, Manco Concardis Preferred Strip Shares, Manco Incentive Shares og Manco Concardis Preferred Incentive Shares, der blev krævet overdraget i bilag 17 (”Compulsory Transfer Notice”). 4. Nets Denmark A/S skal anerkende at godtgøre Sagsøger og Sagsøger ApS ethvert tab, som disse måtte lide ved, at de ikke får opfyldt deres rettigheder i overensstemmelse med punkterne 1 – 3. Mere subsidiært: 1. Nets Denmark A/S skal anerkende at Sagsøger og Sagsøger ApS mod betaling af DKK 10.578.054,20 er berettiget til at bevare deres anparter i nInvestment 1 ApS, CVR-nr. 39800675 (som nInvestment 3 ApS, CVR-nr. 39800721 blev fusioneret ind i den 21. juni 2019), som om Sagsøger fortsat var ansat i Nets Denmark A/S. 2. Nets Denmark A/S skal anerkende at være forpligtet til mod Sagsøgers og Sagsøger ApS' betaling af DKK 10.578.054,20 at til-bagelevere deres anparter i nInvestment 1 ApS, CVR-nr. 39800675 (som nInvestment 3 ApS, CVR-nr. 39800721 blev fusioneret ind i den 21. juni 3 2019) og til at genindsætte Sagsøger og Sagsøger ApS i rettighederne hertil, som om Sagsøger fortsat var ansat i Nets Denmark A/S. 3. Nets Denmark A/S skal anerkende, at Sagsøger og Sagsøger ApS ikke var forpligtet til at overdrage nogen af deres anparter i nInvestment 1 ApS, CVR-nr. 39800675 (som nInvestment 3 ApS, CVR-nr. 39800721 blev fusioneret ind i den 21. juni 2019). 4. Nets Denmark A/S skal anerkende at godtgøre Sagsøger og Sagsøger ApS ethvert tab, som disse måtte lide ved, at de ikke får opfyldt deres rettigheder i overensstemmelse med punkt 1 – 3. Endnu mere subsidiært: 1. Nets Denmark A/S skal anerkende, at Sagsøger og Sagsøger ApS ikke var forpligtet til at overdrage de rettigheder i henhold til MEP-ordningen, der blev krævet overdraget i bilag 17 (”Compulsory Transfer Notice”) og at Sagsøger og Sagsøger ApS skal stilles, som om Sagsøger fortsat var ansat i Nets Den-mark A/S. 2. Nets Denmark A/S skal anerkende at godtgøre Sagsøger og Sagsøger ApS ethvert tab, som disse måtte lide ved, at de ikke får opfyldt deres rettigheder i overensstemmelse med punkt 1. Mest subsidiært: 1. Nets Denmark A/S tilpligtes at betale DKK 1,739.237,25 eller et af retten fastsat mindre beløb med sædvanlig rente fra den 21. december 2022 til betaling sker. Nets Denmark A/S har nedlagt følgende påstande: Over for samtlige af sagsøgernes påstande nedlægges følgende påstande: Principalt: Afvisning Subsidiært: Frifindelse Mest subsidiært: Frifindelse mod betaling af et mindre beløb med fradrag af 4,05 % årligt af det idømte beløb fra den 26. august 2019 og til betaling sker. Oplysningerne i sagen 4 Sagsøger blev ansat hos Nets den 1. juni 2015 som Senior Vice President med en månedsløn på 100.833,33 kr. Månedslønnen steg med virk-ning fra den 1. juli 2016 til 104.000,00 kr., fra den 1. juli 2017 til 105.560,00 kr. og fra den 1. juli 2018 til 109.782,00 kr. Den 16. november 2015 indtrådte Sagsøger i et Management In-centive Program, herefter MIP-programmet, der var for ledende medarbejdere i Nets. Sagsøger stiftede i den forbindelse sit personlige holdings-elskab, Sagsøger ApS, der blev anvendt ved hans deltagelse i MIP-ordningen, hvor han investerede 316.825,00 kr. Det fremgår blandt andet af investeringsaftalen, der lå til grund for MIP-ordningen, at der var aftalt engelsk ret. Tvister skulle afgøres ved voldgift i Lon-don, England. Deltagerne i ordningen gav en vidtgående fuldmagt til en fælles repræsentant. I tilfælde af en deltagers fratræden, var der en tilbagekøbsklausul med en regulering af forskellige udtrædelseskategorier og værdiansættelse herunder ”fair market value” . MIP-ordningen sluttede ved børsnoteringen af NETS, og i februar 2018 fik Sagsøger ApS udbetalt 19.300.000,00 kr. I 2018 accepterede aktionærerne i Nets et opkøbstilbud fra blandt andre Kapitalfond, hvorefter Nets blev afnoteret fra børsen. Den nye ejerkreds tilbød ledende medarbejdere herunder Sagsøger deltagelse i et Management Equity Program, herefter MEP-programmet. MEP-programmet blev præsenteret for Sagsøger i juni 2018. Det fremgik, at det var et aktieprogram for ledelsen, hvor der var en ”Sweet-in-vestering” på 225.000,00 kr. og en Co-investering på 4.827.563,00 kr. Program-met blev præsenteret som en mulighed for at blive medejer af Nets på samme måde som de nye ejere, (Co-investeringen), og på et accelereret niveau, (Sweet-investeringen). ”Sweet-aktien” blev beskrevet som en accelereret investering, der potentielt kunne give en pæn gevinst. Ved en værdiforøgelse af Nets på henholdsvis 2,5 eller 3,5 gange ville Sweet-investeringen blive forøget med hen-holdsvis 22,4 eller 43,3 gange. Co-investeringen blev beskrevet som en medin-vestering på fuldt ud samme vilkår som ejernes. På præsentationsmøde i august 2018 blev MEP-programmet yderligere præsenteret for Sagsøger og de andre ledere fra Nets, der var invite-ret til at deltage. Det fremgik af præsentationsmaterialet: 5 ”… Sweet - Ledelsens samlede Sweet-aktiepule: 10 % - Hurdle: 9 % - Afkast: Op til 10 % af koncernens værditilvækst ud over en Hurdle på 9 % - Sweet har en mere attraktiv profil end ledelsens tidligere incitamentsprogram (MIP) ved samme MoM (multipler) Strip - Ledelsen investerer til næsten samme (lidt højere) startværdiansættelse som H&F, Bain og Advent (”Investorerne”) - Årligt akkumuleret afkast: 9 % - Herudover modtager Ledelsens Strip en forholdsmæssig andel (i forhold til Ledelsens ejerandel) af koncernens værditilvækst ud over Hurdlen …” Det fremgik i præsentationsmaterialet om investeringsstrukturen, at deltagerne i MEP-programmet ejede andele i ManCo selskaber, der sammen med ejerkred-sen ejede andele i Evergood Lux 1 Sarl og andre selskaber, der ejede Nets. Det fremgik, at ”Sweet-aktier” blev vestet med 20 % den 1. januar 2019 og derefter med 5 % pr. kvartal. Om ”Good og Bad Leavers” fremgik det, at man blev betragtet som ”Good Leaver” , hvis ansættelsesforholdet blev opsagt af koncer-nen, uden at dette var begrundet i lederens forhold. Om ”Fair Market Value” fremgik det, at denne blev fastsat af koncernens Main Operating Board på en redelig måde og med udgangspunkt i selskabets equity-værdi, der blev fastsat 6 kvartalsvist med bistand fra en sagkyndig udpeget af investorerne. Det fremgik videre, at selskabet havde en købsoption på lederens ”Strip- og vestede Sweetaktier” , mens lederen havde en salgsoption på ”Strip-aktier” . Lederne, der valgte at deltage i programmet, skulle påtage sig en konkurrenceklausul. Det fremgik af planen for det videre forløb, at lederne skulle give besked til Head of Rewards, Vidne 1 fra Nets, om de ville deltage personligt eller gennem et selskab, og Vidne 1 skulle endvidere modtage dokumenter underskrevet. Det blev fremhævet i materialet, at beslutningen om at deltage alene lå hos ved-kommende leder Sagsøger accepterede at deltage i MEP-programmet og accep-terede den 22. august 2018 en ny konkurrenceklausul. Den 31. august 2018 mailede Head of Rewards, Vidne 1 fra Nets til delta-gerne i MEP-programmet herunder Sagsøger og oplyste, at alle dokumenterne ikke var klar endnu, men han vedhæftede Investeringsafta-len, som blev oplyst at være den endelige version. Den 6. september 2018 mailede Head of Rewards, Vidne 1 til blandt andre Sagsøger. Det fremgik, at deltagerne på grund af ændringer i værdiansættelserne ville modtage lidt færre ”Strip-aktier” , mens ”Sweet-inve-steringen” ville blive 50 % lavere end tidligere forudsat. Det blev oplyst, at do-kumenter ville blive udsendt i weekenden, og der var frist for underskrift og betaling til tirsdag den 11. september 2018. Lørdag den 8. september 2018 kl. 18.25 udsendtes de endelige dokumenter, der var Investeringsaftalen, tegningsbrev, fuldmagt og deltagernes indbyrdes af-tale. Det fremgik af tegningsbrevet, at Sagsøger gennem sit selskab Sagsøger ApS havde fordoblet sin investering, der skete ved tegning af kapita-landele i nInvestment 3 ApS ved kontantindskud. Sagsøger ApS tegnede herved ”Strip-aktier” til 9.655.123,64 kr., der var fordelt med Manco A1 Shares til en værdi af 677.599,09 kr., Manco A2 Shares til en værdi af 8.976,57 kr. og Manco Concardis Preferred Strip Shares til en værdi af 539,98 kr. Sagsøger tegnede personligt ”Sweet-aktier” for 116.999,95 kr. Det fremgik, at der var aftalt engelsk ret og værneting ved de engelske domstole. Det fremgik af aftalen mellem deltagerne, at deltagernes investering blev foreta-get igennem 10 danske holdingselskaber, der tilsammen blev betegnet ”General Mancos” . Det fremgik videre, at deltagerne skulle meddele en uigenkaldelig generalfuldmagt til selskabets CEO. Der var aftalt engelsk ret og engelsk værne-ting. Det fremgik af vedhæftet bilag, at de 10 holdingselskaber var betegnet nInvestment 1 ApS til og med nInvestment 10 ApS. 7 Det fremgik af investeringsaftalen blandt andet: ”… Interpretations 1.1 The following words and phrases shall have the following meanings where used in this deed. … Termination means (as applicable) the giving of notice by a Holding Group Company to a Manager to terminate such Manager’s employ-ment, consulting or service agreement with the Holding Group for whatever reason, including where the Manager is placed on garden leave or (if earlier) summary termination or, where the termination of the Manager’s employment, consulting or service agreement occurs as a result of an event other than notice, the occurrence of the relevant event; Termination Date means, in respect of any Manager, the date of Termination of his employment, consulting or service agreement with a Holding Group Company, excluding in each case any accrued but untaken leave (whether statutory or otherwise) as of the relevant date; Oversættelse: Termination skal (som det måtte være relevant) forstås som et Holding Group Company’s meddelelse til en Manager om Termination af den pågældende Manager’s ansættelsesforhold, konsulent- eller serviceaf-tale med Holding Group, uanset grunden dertil, herunder når den pågældende Manager er blevet fritstillet eller (hvis det er tidligere) bortvist, eller hvis opsigelsen af en Manager’s ansættelse, konsulent- el-ler serviceaftale sker som et resultat af en begivenhed ud over meddel-else om Termination, forekomsten af den relevante begivenhed; Termination Date skal i forhold til en Manager forstås som datoen for Termination af dennes ansættelsesforhold, konsulent- eller serviceaftale med et Holding Group Company; i hvert enkelt tilfælde uden eventuel optjent men ikke afholdt orlov/arbejdsfrihed (uanset om denne er lovpligtig eller
- ej)pr. den pågældende dato; … 12. Compulsory Transfer 12.1 References to a Leaver in this Clause 12 shall apply also to: (
- a)any Personal Holding Vehicle through which the relevant Leaver holds their Manco Shares and/or Manco Securities; (
- b)all persons who hold Relevant Securities as nominee, trustee or agent for or otherwise on behalf of a Leaver, or as a result of transmis sion of such Relevant Securities (other than Manco); and/or (
- c)all persons to whom any Relevant Securities have been transferred by a Leaver in accordance with the terms of this Deed, 8 such that all such persons shall be deemed to be a Leaver for the pur-poses of this Clause 12 and accordingly shall be required to transfer their Relevant Securities together with the relevant Leaver in accor-dance with this Clause 12, provided that any notice to be served upon a Leaver shall only be served upon the relevant Leaver or their Personal Holding Vehicle (unless the Remuneration Committee determines oth-erwise). Compulsory transfers prior to an IPO 12.2 At any time prior to the occurrence of an IPO and subject always to Clause 12.12, the Remuneration Committee shall be entitled (but not obliged), for a period of six months following the relevant Leaver’s Termination Date, to serve a written notice (a Compulsory Transfer Notice ) on a Leaver and/or Manco in respect of such Leaver (the date of the Compulsory Transfer Notice being the Compulsory Transfer Notice Date). 12.3 The Compulsory Transfer Notice served pursuant to Clause 12.2 may require the relevant Leaver and/or Manco (at the Remuneration Committee’s discretion) to transfer all (but not some only) of the Rele-vant Securities held by such Leaver (and such nominees or transferees to whom Clause 12.1 applies) and/or by Manco in respect of such Leaver within 20 Business Days of the Compulsory Transfer Notice Date. Such transfer is to be effected by either (at the Remuneration Committee’s sole discretion): (
- a)a transfer to a third party designated by the Remuneration Committee, including any proposed, new, existing and/or former employ-ees, consultants or directors of, or providers of services to, any mem-ber of the Holding Group; or (
- b)the repurchase and cancellation of the Relevant Securities by the Company, except that, to the extent that any Incentive Shares are transferred to a party (or to an Affiliate of such party) who is not a Manager (or a Manco, Personal Holding Vehicle or other person holding such Incen-tive Shares on behalf of a Manager), such Incentive Shares will be held for warehousing purposes only (and, to the extent that such Incentive Shares have not been reallocated to a Manager as at the date of Exit, any proceeds payable in respect of such Incentive Shares shall be reallocated in accordance with Clause 10.5). 12.4 The price at which any Relevant Securities subject to a Compulsory Transfer Notice shall be transferred (the Call Option Price) shall be, if the Leaver is deemed: (
- a)a Good Leaver, equal to: (
- i)with respect to any Strip Securities or Manco Strip Shares, Fair Mar-ket Value (as at the relevant Termination Date); (
- ii)with respect to any Concardis Preferred Strip Shares, Concardis 9 Preferred Incentive Shares, Manco Concardis Preferred Strip Shares or Manco Concardis Preferred Incentive Shares, and subject to Clause 12.6 below, Cost; (iii) with respect to any Vested Equity or corresponding Manco Incen-tive Shares, Fair Market Value (as at the relevant Termination Date); (
- iv)with respect to any Unvested Equity or corresponding Manco Incentive Shares, the lower of: (
- x)Cost; and (
- y)Fair Market Value (as at the relevant Termination Date); Oversættelse: 12. Tvangsoverdragelse 12.1 Henvisninger til en Leaver i dette pkt. 12 omfatter også: (
- a)et Personligt Ejet Holdingselskab, igennem hvilket den pågældende Leaver ejer sine Manco-Aktier og/eller Manco-Værdipapirer, (
- b)alle personer, der ejer Relevante Værdipapirer som nominee, forvalter eller repræsentant for eller i øvrigt på vegne af en Leaver eller som følge af sådanne Relevante Værdipapirers overgang (bortset fra Manco), og/eller (
- c)alle personer, til hvem en Leaver har overdraget Relevante Værdipapirer i overensstemmelse med vilkårene i denne Aftale, således at alle sådanne personer anses for at være en Leaver i dette pkt. 12's forstand og dermed er forpligtet til sammen med den relevante Leaver at overdrage deres Relevante Værdipapirer i overensstemmelse med dette pkt. 12, idet der dog for så vidt angår meddelelser, der skal fremsendes til en Leaver i henhold hertil, kun skal fremsendes meddel-else til den relevante Leaver eller dennes Personligt Ejede Holdingsel-skab (medmindre andet besluttes af Vederlagsudvalget). Tvangsoverdragelse forud for en børsnotering 12.2 Vederlagsudvalget er til enhver tid forud for en børsnotering og under overholdelse af pkt. 12.12 berettiget (men ikke forpligtet) til i en periode på seks måneder efter den relevante Leavers Termination Date at fremsende skriftlig meddelelse ("Meddelelse om Tvangsoverdra-gelse ") til en Leaver og/eller dennes Manco (og datoen for Meddelelsen om Tvangsoverdagelse benævnes i givet fald Datoen for Meddelelsen om Tvangsoverdragelse). 12.3 Det kan anføres i Meddelelsen om Tvangsoverdragelse i henhold til pkt. 12.2, at den relevante Leaver og/eller det relevante Manco (efter Vederlagsudvalgets valg) inden for 20 Hverdage efter Datoen for Meddelelsen om Tvangsoverdragelse skal overdrage alle (og ikke kun en del
- af)de Relevante Værdipapirer, som den pågældende Leaver (og dennes eventuelle nominees eller erhververe som anført i pkt. 12.1) 10 og/eller dennes Manco ejer. Overdragelsen skal (efter Vederlagsudval-gets valg) ske ved enten: (
- a)overdragelse til en tredjemand anvist af Vederlagsudvalget, herunder eventuelle foreslåede, nye, nuværende og/eller tidligere medarbejdere, konsulenter eller ledere hos eller leverandører af ydelser til et medlem af Holding-Koncernen, eller (
- b)Selskabets tilbagekøb og mortifikation af de Relevante Værdipapirer, bortset fra, at i det omfang der sker overdragelse af Incitamentsaktier til en part (eller en af partens Tilknyttede Personer), som ikke er en Leder (og heller ikke et Manco, et Personligt Ejet Holdingselskab eller en an-den person, der ejer de pågældende Incitamentsaktier på vegne af en Leder), sker overdragelsen alene med henblik på opbevaring af Incitamentsaktierne hos parten (og i det omfang Incitamentsaktierne på tidspunktet for Exit ikke er blevet videretildelt til en Leder, videretildeles et eventuelt provenu for Incitamentsaktierne i overensstemmelse med pkt. 10.5). 12.4 For eventuelle Relevante Værdipapirer, der er omfattet af en Meddelelse om Tvangsoverdragelse, er indløsningskursen (Købsoptionskursen) – hvis den pågældende Leaver anses for at være: (
- a)en Good Leaver: (
- i)Dagsværdien (pr. den pågældende Termination Date) for så vidt angår Strip-Værdipapirer eller Manco Strip-Aktier, (
- ii)Anskaffelsesprisen for så vidt angår Concardis Strip-Præferenceaktier, Concardis Incitamentspræferenceaktier, Manco Concardis Strip-Præferenceaktier eller Manco Concardis Incitamentspræferenceaktier og i overensstemmelse med nedenstående pkt. 12.6, (iii) Dagskursen (pr. den pågældende Termination Date) for så vidt angår Vestede Aktier eller tilsvarende Manco Incitamentsaktier, (
- iv)det laveste af (
- x)Anskaffelsesprisen og (
- y)Dagskursen (pr. den pågældende Termination Date) for så vidt angår Ikke-Vestede Aktier eller tilsvarende Manco Incitaments-aktier, …. 13. Fair Market Value 13.1 Fair Market Value shall be determined by the Operating Board in good faith on the basis of the Company’s equity value as determined pursuant to the Valuation for the immediately preceding quarter and in accordance with Clause 13.3. 13.2 In the event that any of Vidne 2, Person 1 or Person 2 (each a Disputing Manager) becomes a Leaver and wishes to dispute the price set out in his respective Compulsory Transfer Notice as deter- 11 mined in accordance with Clause 12 (Compulsory Transfer), such Disputing Manager or, if more than one Disputing Manager, such Disputing Managers acting together, may, no later than ten Business Days after the date of the relevant Compulsory Transfer Notice, contest the determination of Fair Market Value by proposing an alternative Fair Market Value in writing to the Operating Board (the Dispute Notice ) and the Operating Board shall within five Business Days of the Dispute Notice, instruct one of Morgan Stanley, Deutsche Bank, Goldman Sachs, JP Morgan, Credit Suisse, Lazard, Citi Group or Bank of America Merrill Lynch to be selected in agreement between the Operating Board and the Incentive Equity Managers’ Representative (or, in absence of any such agreement, by the Operating Board) on behalf of the relevant Disputing Manager(
- s)and Manco (the Expert ) to determine the Fair Market Value. The Expert’s determination shall be final and binding on the parties. 13.3 The Operating Board (with assistance from an expert) or the Expert (if applicable pursuant to Clause 13.2) shall determine the Fair Market Value of the Manco Shares: (
- a)assuming a sale between a willing buyer and a willing seller; (
- b)taking into account all relevant factors including: (
- i)past, present and potential future performance; and (
- ii)valuation multiples for comparable companies in the public and private markets, on the basis of the distribution of a proceeds on a re-turn of capital of the Group on the relevant Termination Date, but disre-garding whether the Relevant Securities comprise a majority or minor-ity interest in the Company and/or Manco or the fact that their transfer-ability is restricted by this Deed, the SHA, the Articles and/or the Manco Articles; (
- c)disregarding any option value of the relevant instruments; and (
- d)applying the equivalent value to the Manco Shares as is implied by the Incentive Shares and/or Strip Securities from which the Manco Shares in question derive its value, subject to any deduction required to account for any liability held by Manco. 13.4 If the aggregate Fair Market Value of the Manco Shares determined by the Expert does not exceed the Operating Board’s determination of the aggregate Fair Market Value of such Manco Shares by more than 10 per cent., any fees and expenses incurred in connection with the exer-cise of Clause 13.2 with respect to the relevant Disputing Manager(
- s)only, including but not limited to any fees and expenses payable to the Expert, shall be borne by the relevant Disputing Manager or Disputing Managers, but otherwise those costs and expenses will be borne by the Company. Oversættelse: 12 13. Markedspris 13.1 Markedspris fastsættes af Operating Board i god tro på basis af Selskabets egenkapitalværdi, som fastsat i henhold til Værdiansættelsen for det umiddelbart foregående kvartal og i overensstemmelse med pkt. 13.3. 13.2 Såfremt Vidne 2, Person 1 eller Person 2 (enkeltvis en Disputing Manager) bliver en Leaver og ønsker at bestride den pris, som er anført i deres respektive Indløsningsmeddelelser, som fastsat i overensstemmelse med pkt. 12 (Tvangsindløsning), kan den pågældende Disputing Manager eller, hvis der er mere end én Disputing Manager, de pågældende Disputing Managers i forening, senest ti Hverdage fra datoen for den pågældende Meddelelse om Tvangsindløsning bestride fastsættelsen af Markedsprisen ved skriftligt at foreslå Operating Board en alternativ Markedspris (en Dispute Notice), og Operating Board skal senest fem hverdage fra datoen for denne Dispute Notice instruere enten Morgan Stanley, Deutsche Bank, Goldman Sachs, JP Morgan, Cre-dit Suisse, Lazard, Citi Group eller Bank of America Merrill Lynch som skal vælges i enighed af Operating Board og Incentive Equity Mana-gers’ Representative (eller, i mangel af en sådan aftale, af Operating Board) på vegne af den/de pågældende Disputing Manager(
- s)og Manco (den Sagkyndige) til at fastsætte Markedsprisen. Den Sagkyndi-ges fastsættelse skal være endelig og bindende for parterne. 13.3 Operating Board (bistået af en sagkyndig) eller den Sagkyndige (hvis det er relevant i henhold til pkt. 13.2) skal fastsætte Markedspri-sen for Manco Shares: (
- a)under antagelse af et salg mellem en villig køber og en villig sælger; (
- b)under iagttagelse af alle relevante faktorer, herunder: (
- i)tidligere, aktuelt og fremtidigt resultat; og (
- ii)værdiansættelsesfaktorer/multipler for sammenlignelige selskaber på de private og offentlige markeder, på basis af fordelingen af provenu af Group's kapitalafkast på den relevante Termination Date, men uden at tage hensyn til, hvorvidt de Relevant Securities udgør en bestemmende/majoritets interesse eller en mindretalsinteresse i Selskabet og/eller Manco, eller hvorvidt deres overdragelighed er begrænset ved denne Aftale, SHA, Articles og/eller Manco Articles; (
- a)under tilsidesættelse af en optionsværdi af de relevante instrumenter; og (
- b)under anvendelse af den samme værdi på Manco Shares, som forudsættes af Incentive Shares og/eller Strip Securities, hvorfra vær-dien af de pågældende Manco Kapitalandele stammer, med forbe-hold af eventuelle fradrag, som måtte kræves for at dække eventu-elle forpligtelser fra Mancos side. 13 13.4 Hvis den samlede Markedspris for Manco Shares fastsat af den Sagkyndige ikke overstiger Operating Board’s fastsættelse af den sam-lede Markedspris for de pågældende Manco Shares med mere end 10 %, skal alle gebyrer og udgifter, som kun er pådraget i forbindelse med udøvelsen af pkt. 13.2 i forhold til den eller de relevante Disputing Manager(s), herunder men ikke begrænset til alle gebyrer og udgifter til den Sagkyndige, bæres af den relevante Disputing Manager eller de re-levante Disputing Managers, men ellers skal disse omkostninger og ud-gifter bæres af Selskabet. … 14. Vesting 14.1 Save as otherwise provided in this Deed and/or otherwise agreed with the Investors, the Incentive Shares shall, in respect of any Man-ager, vest over a period of four years from the relevant First Vesting Date with 20 per cent. of the Incentive Shares allocated to such Manager vesting on his First Vesting Date, and an additional 5 per cent. of the Incentive Shares allocated to such Manager (calculated, in each case as a percentage of the aggregate Incentive Shares allocated to the Relevant Manager on the Relevant Investment Completion Date) vesting on each three month anniversary thereafter so that with effect from the fourth anniversary of the First Vesting Date the Incentive Shares held by such Manager shall be fully vested. 14.2 Upon the occurrence of an Accelerated Vesting Event, 100 per cent. of the Incentive Shares allocated to any Founder Manager shall be deemed to constitute Vested Equity. 14.3 In respect of any Non-Founder Manager, unless the Investors agree (at their sole discretion) that the Incentive Shares allocated to such Manager shall be deemed to vest fully upon IPO, the vesting schedule provided for in Clause 14.1 shall continue to apply following an IPO. 14.4 Manco and each Manager: (
- c)agree that any distributions or return of capital (however structured) made or paid in relation to any Incentive Shares and/or any IPO Incentive Securities allocated to a Manager and held by Manco shall be withheld and shall not be paid to Manco (or at its direction) if, were the date of such distribution or return of capital an Election Date, those Company Shares would constitute Unvested Equity; and (
- d)unconditionally and irrevocably waive, release and forever discharge the Company and all other parties to this Deed from all claims, demands, rights and entitlements (whether past, present or future) in respect of such distribution save to the extent such distri-bution becomes payable in accordance with Clause 14.5 below. 14.5 Subject to clause 8.8, each Manco and each Manager agrees that any cash amount payable with respect to such distribution or return of capital shall only be paid to Manco on or after such date on which the relevant Incentive Shares would be deemed to constitute Vested Equity 14 if such date were an Election Date (or in the case of any post IPO Incentive Securities, the date on which the corresponding Incentive Shares, if still in issue, would have constituted Vested Equity), and the Company agrees that it shall make such payment (and the Investors (other than the Eiffel Investor) agree to procure that the Company makes such pay-ment) to Manco or to such other person at Manco’s direction as soon as reasonably practicable after such date. 14. Vesting 14.1 Incentive Shares skal, undtagen som ellers anført i denne Aftale og/eller ellers aftalt med Investors, for så vidt angår en Manager veste over en periode på fire år fra den relevante First Vesting Date med 20 % af de Incentive Shares, som er tildelt den pågældende Manager, som ve-ster på hans First Vesting Date, og yderligere 5 % af de Incentive Sha-res, som er tildelt den pågældende Manager (i hvert tilfælde beregnet som en procentdel af de samlede Incentive Shares tildelt Relevant Ma-nager på Relevant Investment Completion Date), som vester hver tredje måned derefter, således at de Incentive Shares, som besiddes af den pågældende Manager er fuldt vestede med virkning fra fjerde gang ef-ter First Vesting Date. 14.2 Finder et Accelerated Vesting Event sted, skal 100 % af Incentive Shares tildelt en Founder Manager anses for at udgøre Vested Equity. 14.3 For så vidt angår Non-Founder Managers gælder det, at medmin-dre Investors (efter deres eget skøn) aftaler, at Incentive Shares tildelt den pågældende Manager skal anses for at veste fuldt efter en IPO, så skal den vesting-oversigt, som er angivet i pkt. 14.1, fortsat være gældende efter en IPO. 14.4 Manco og hver enkelt Manager: (
- a)aftaler, at udlodninger eller kapitalafkast (uanset hvordan de måtte være struktureret) foretaget eller betalt i forhold til Incentive Shares og/eller IPO Incentive Securities tildelt en Manager og ejet af Manco skal tilbageholdes og ikke skal betales til Manco (eller i henhold til dettes anvisning), hvis disse Company Shares, såfremt datoen for en sådan udlodning eller kapitalafkast skulle være en Election Date, ville udgøre Unvested Equity; og (
- b)frafalder, frigiver og for evigt frigør Selskabet og alle andre parter til denne Aftale uden forbehold og uigenkaldeligt fra alle krav, fordrin-ger og rettigheder (uanset om disse er tidligere, aktuelle eller fremti-dige) for så vidt angår sådanne udlodninger, undtagen hvis de på-gældende udlodninger forfalder i henhold til pkt. 14.5 nedenfor. 14.5 Med forbehold af pkt. 8.8, accepterer hvert enkelt Manco og hver enkelt Manager, at ethvert kontantbeløb, som måtte skulle betales i forhold til denne udlodning eller kapitalafkast kun skal betales til Manco fra og med den dato, hvor de pågældende Incentive Shares skulle blive anset for at udgøre Vested Equity, såfremt denne dato skulle være en Election Date (eller for så vidt angår eventuelle senere IPO Incentive 15 Securities, den dato, hvor de tilsvarende Incentive Shares, hvis de sta-dig er gældende, ville have udgjort Vested Equity), og Selskabet accep-terer at foretage denne betaling (og Investorerne (bortset fra Eiffel Inve-stor) accepterer at sørge for, at Selskabet foretager denne betaling) til Manco eller til en anden person, som Manco måtte angive, så snart det rimeligvis er praktisk muligt efter den pågældende dato. … 43. Governing law 43.1 This Deed and any non-contractual obligations arising out of or in connection with it shall be governed by, and interpreted in accordance with, English law. 43.2 The courts of England and Wales shall have exclusive jurisdiction in relation to all Disputes. For these purposes each party irrevocably submits to the jurisdiction of the English courts and waives any objec-tion to the exercise of that jurisdiction. Oversættelse: 43. Lovvalg 43.1 Denne Aftale og alle ikke-kontraktmæssige forpligtelser, som op-står som følge af eller i forbindelse med den, er underlagt og fortolkes i henhold til engelsk ret. 43.2 Domstolene i England og Wales skal være enekompetente til at afgøre alle Tvister. Hver part accepterer derfor uigenkaldeligt de engelske domstoles kompetence og frafalder enhver indsigelse mod udøvelse af denne kompetence. …” Den 1 april 2019 blev der indgået aftale mellem Sagsøger og Nets om Sagsøgers fratræden fra den 31. oktober 2019. Sagsøger blev fritstillet og frigjort fra konkurrenceklausulen. Der blev aftalt en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 350.000 kr. Den 8. april 2019 mailede Sagsøger til Head of Rewards hos Nets, Vidne 1: ”… I have just signed the severence offer from Nets, and now have most other matters than the MEP sorted out. Regarding the MEP: I understand that the principle in the agreement is that Nets ‘buy back’ based on the latest valuation. • With respect to the ‘ Sweet ’, I understand that this allocation is needed for other employees entering the MEP. • With respect to the ‘ Strip ’, here I’ve invested along with, and on same terms as, other owners, and I understand that these shares are not ‘needed’ for other employees in the same manner as the ‘Sweet’. 16 Would Nets consider letting me keep the ‘Strip’ investment? (Fully or partly?) This would be a great way for me to display my continued loyalty to Nets, and my strong belief in the case. Thank you for considering Vidne 1….” Vidne 1 svarede same dag, at ”the sponsors” ville købe alle MEP shares til-bage, både ”Sweet” og ”Strip” . Den 26. juli 2019 mailede Vidne 1, Head of Rewards hos Nets til Sagsøger og vedhæftede dokument om Compulsory Transfer Notice, hvor Sagsøger og Sagsøger ApS´ tilbagesolgte det investerede under MEP-programmet i henhold til bestemmelserne i Investeringsaftalen. Det blev i dokumentet anført, at ”Termination Date” var 1. april 2019. Tilbagekøbs-værdien var opgjort efter bestemmelserne om ”Good Leaever” . Det fremgik, at Manco Strip Shares var opgjort til en værdi af 10.439.172,08 kr., Manco Concar-dis Preferred Strip Shares til en værdi af 5.061,09 kr., Manco Incentive Shares til 122.377,49 kr. og Manco Concardis Preferred Incentive Shares til 11.443,54 kr. Det fremgik videre, at Sagsøger med sin returnering af doku-mentet i underskreven stand ville bekræfte, at EY måtte sende dispensationsan-søgning til Skat efter ligningslovens § 16 b. Sagsøger svarede Vidne 1 den 7. august 2019 og anførte blandt andet: ”… Indvendinger: C. Jeg er ikke enig i pkt. 2.: "It is confirmed that your Termination Date for the purposes of the MSHA shall be 1 April 2019" Vi har også tidligere kortvarig telefonisk drøftelse af dette telefonisk. Jeg fastholder at ’Termination Date’ er sammenfaldende med min fratrædelsesdato, og ikke datoen for min fritstilling. Det vil sige at min ’Termination Date’ er d. 31/10, 2019, og ikke d. 1/4, 2019. … Såfremt det er ønskeligt for Nets at foretage en overførelse af midler ift. det i Compulsory Transfer Notice vedhæftede ’Schedule’, og tidslinje kan jeg godt fremsende bankoplysninger. Dog understreger jeg at dette på ingen måde vil udgøre en accept af endelig opgørelse. Endelig opgørelse kan tidligst ske efter vi er nået til enighed ift. C. ovenfor. …” Den 23. august 2019 mailede Vidne 1 til Sagsøger og vedhæftede kvittering for overførsel af MEP-settlement og bad om bekræftelse på modtagelse af pengene. Kom Vidne 1 vedhæftede også bekræftelse fra Skat på dispensationsansøgningen efter ligningslovens § 16 b. 17 Sagsøger svarede den 26. august 2019 og bekræftede modta-gelsen af 10.578.054,20 kr. Han tilføjede, ”For en god ordens skyld, og ref. vores tidligere samtale og mailveksling, understreger jeg igen at gennemførelsen af overførslen ikke anses som en accept fra min side ift. endelig opgørelse, idet jeg stadig ikke er enig i opgørelsesdatoen (ref. min e-mail af 7. august, 2019; sam-tale d. 13/8, 2019; mm.). Jeg forbeholder mig for nuværende min stilling i en-hver henseende i forhold til opgørelsen.” Den 6. december 2019 skrev Sagsøgers advokat til Vidne 1, Head of Rewards hos Nets og bad Nets anerkende, at værdiansættelsen af Sagsøgers MEP-program skulle ske frem til og med 31. okto-ber 2019 herunder med forbehold for at videreføre sagen ved domstolene med påstand om, at selskabet skulle tilpligtes at anerkende at værdiansættelse skulle ske indtil 31. oktober 2019. Den 15. november 2020 offentliggjordes fusionen mellem Nexi og Nets. Person 3 informerede samme dag på vegne af Vidne 2 deltagerne i MEP-programmet om fusionen og konsekvenserne for MEP-deltagerne. Det fremgik herunder, at det gennemsnitlige afkast i MEP-programmet var 3,5 gange det investerede beløb baseret på lukkekursen for Nexi aktier fredag den 13. november 2020. Forklaringer Sagsøger har afgivet partsforklaring og Vidne 2, Vidne 3, Vidne 1, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7 har afgivet vidneforklaringer. Sagsøger har forklaret, at han i dag er salgsleder hos Micro-soft. Det er en funktionæransættelse. Han er uddannet cand.merc. fra CBS fra 2005. Forinden blev han uddannet arkitekt. Fra 2005 var han i en kort periode ansat hos AP Møller. Derefter var han konsu-lent hos Bain Consulting. Han var ansat hos TDC fra 2010 til 2015, hvor han blev ansat hos Nets frem til 2019. Da han læste, var han ansat hos PBS, der se-nere blev til Nets. I Nets var han ansvarlig for salg til små og mellemstore virksomheder i Norden. Hans titel var Senior Vice President. Der var omkring 50 personer på samme ledelsesniveau som ham. Han refererede til Person 2, der var Executive Vice President for Mergents & Services. Person 2 referede til Vidne 2, der var CEO for Nets. Da han blev ansat hos Nets, var det en del af dialogen om lønforholdene/ansættelsespakken, at der var investeringsmuligheder i firmaet. Han var til samtaler i 18 foråret 2015, hvor han talte med Person 2 og nogle af hans kolleger. Han blev præsenteret for MIP-programmet, og de talte om, hvordan han kunne del-tage. Han fik bekræftet, at han kunne blive godkendt til at indtræde i program-met i forbindelse med dialogen om ansættelsesforholdene. Efter at han var ble-vet ansat, indtrådte han i MIP-programmet. Han fik et output på omkring 19 mio. kr. fra MIP-programmet, hvor han selv havde investeret 175.000 kr., og Nets havde givet ham en engangsudbetaling af samme størrelse til ordningen. Han havde således i alt investeret 350.000 kr. Han kom ind lidt efter, at programmet var oprettet, men der var andre, der kom ind efter ham. Der var vist omtrent samme antal deltagere i MIP-programmet som i MEPprogrammet. Det er rigtigt, at han ikke rejste indsigelser mod nogle af vilkårene i MIP-programmet. Der opstod ikke tvister mellem ham og Nets om MIP-programmet, så han blev ikke mødt med konsekvenserne af eksempelvis lovvalgs- eller værnetingsaftalen. Hans stilling i MIP-programmet i tilfælde af opsigelse blev ikke drøftet, ligesom lovvalg og værneting heller ikke blev drøftet eller problematiseret. Ordningen blev præsenteret som en færdig pakke, der ikke var til forhandling. I juni 2018 drøftede han sine lønforhold med Person 2. Hans grundløn havde været uændret siden 2015, men hans ansvarsområde var udvidet, og han arbejdede mange timer. Han talte derfor med Person 2 om, at han gerne ville have forhøjet sin grundløn. Person 2 svarede, at der var et nyt forestående pro-gram, der igen ville gøre dem til medejere. Person 2 henviste til MIP-pro-grammet, der havde givet stort udbytte, og han henviste også til det kommende MEP-program, der var på tegnebrættet efter, at den nye ejerkreds havde afnote-ret NETS fra børsen. Der var således en lovning om et kommende investerings-program i stedet for lønstigning. Person 2 præsenterede MEP-programmet for ham et par dage før den offici-elle præsentation, hvor han fik oplyst, at der var en ”Sweet” del og en ”Strip” del. ”Sweet” delen lignede MIP-programmet, og ”Strip” delen var en investe-ring på linje med ejerne. Det var en forudsætning for deltagelse i MEP-pro-grammet, at man skulle investere 25 % af udbyttet fra MIP-programmet. Han husker ikke, om der blev talt om, at man kunne investere mere end 25 %. Han spurgte selv, om han måtte fordoble sin investering, og det bekræftede Vidne 1, der roste hans ”commitment” . Vist bilag 3, ”MEP on-boarding” forklarede han, at det er fra mødet med Vidne 1, hvor han fik præsenteret detaljerne om MEP-programmet. Det var der, han spurgte, om han måtte forøge sin investering. Det var et kort møde, hvor 19 han mener, at Person 2 også deltog. Det var et led i en møderække med del-tagerne, hvor der var fortrolighed. Der var andre deltagere i MEP-programmet, der investerede mere end ham selv, så hans investering skilte sig ikke ud. Han påtog sig ikke nogen konkurrenceklausul, da han blev ansat, men han på-tog sig vist en konkurrenceklausul senere i forbindelse med MIP-programmet. Han påtog sig også en konkurrenceklausul, da han indtrådte i MEP-program-met. Den 14. august 2018 blev hele deltagergruppen i MEP-programmet samlet til præsentation og festlighed. Der blev udleveret individuelle dokumenter til deltagerne. Vidne 2 præsenterede ordningen overordnet, og der var også ind-læg fra Vidne 1 om afkastprofilen, samt indlæg fra advokater og revisorer. MEP-programmet blev præsenteret som et led i Nets´ næste skridt ud i Europa sammen med den nye ejerkreds, og MEP-programmet blev sammenlignet med MIP-programmet. Grafen i præsentationsmaterialets side 8, (ekstraktens side 208) blev gennem-gået af Vidne 1, og afkastprofilen blev sammenlignet med MIP-program-met, der havde givet et højt afkast. ”Strip” delen blev præsenteret som noget andet end det, der havde været en del af MIP-programmet. De afkastmuligheder, der fremgik af præsentationsmaterialet, var ikke tilfæl-dige men realistiske. Risikoen for, at MEP-programmet ville medføre tab, blev ikke drøftet. Ham bekendt var der ikke nogen af de inviterede, der gav udtryk for, at de ikke ville deltage i MEP-programmet. Dette hang formentlig også sammen med, at der i en periode havde været arbejdet med de nye ejere om, hvordan den ind-budte lederkreds og ejerne skulle arbejde sammen. Der var omkring 41 dan-skere, der deltog i ordningen. Det var hans klare indtryk, at MEP-programmet lå fast og ikke kunne forhand-les individuelt. Han havde i forvejen et selskab, han havde anvendt til MIP-programmet, men hvis han havde haft behov for at få oprettet et selskab til brug for deltagelsen i MEP-programmet, ville Nets have faciliteret rådgivere til at op-rette et selskab til ham. Nets havde advokater og revisorer, man kunne kontakte på bestemte tidspunk-ter, hvis der var praktiske spørgsmål, man ønskede afklaret. Der blev ikke talt 20 om, at han eller andre deltagere skulle have egne rådgivere for at drøfte valget af engelsk ret eller andre vilkår i aftalerne. Ved præsentationen af MEP-programmet blev det ikke nærmere præsenteret, hvilke værdipapirer de investerede i. De fik oplyst, at de investerede i Nets, hvorved de ville få del i den fremtidige værdiskabelse, men detaljerne om investeringsstrukturen blev ikke gennemgået. Det fremgik, at der var forskellige niveauer i ordningen, da blandt andre Vidne 2 havde andre rettigheder end de andre deltagere. Da han modtog de endelige dokumenter en lørdag aften kl. 18.25, læste han dem igennem. De skulle være underskrevet, og tegningsbeløbet skulle betales den følgende tirsdag. Han skulle dog samtidig passe sit arbejde om mandagen og tirsdagen, hvor han havde lange arbejdstider med 65 – 80 timer ugentligt. Han skulle også skaffe midler til veje, som han på daværende tidspunkt havde investeret til anden side, hvorfor han ikke havde megen tid til at gennemgå de omfattende aftaler, der lå til grund for MEP-programmet. Efter at han havde investeret i MEP-programmet, hørte han ikke mere til selskaberne eller selskabsstrukturen. Han fik ikke oplysninger om, at der i juni 2019 var en generalforsamling i det selskab, han havde investeret i, hvor det blev fu-sioneret ind i et andet selskab. Han har tidligere stiftet et software selskab i 2016. Det var sammen med 2 an-dre, hvor han indskød 50.000 kr. Han ejede selskabet i et holdingselskab, der hed Tricoveri ApS. Han har tidligere været i bestyrelsen i forskellige TDC-sel-skaber i forbindelse med hans daværende arbejde hos TDC. Vedrørende hans fratræden fra Nets havde han et møde med Person 4 den 1. april 2019. Mødet blev flyttet til et eksternt mødelokale. Da han ankom, var der andre til stede, og han fik oplyst, at han blev opsagt. Han skulle aflevere PC og adgangskort med det samme. Han blev præsenteret for en fratrædelses-aftale, og han fik oplyst, at han blev fritstillet, når han underskrev den. Han fik ikke nogen begrundelse for opsigelsen. Han husker ikke, om han spurgte til det. Der var ikke oplæg til dialog på mødet, og der blev ikke drøftet noget om hans eller hans forretningsområders performance. Person 2 var forinden blevet opsagt i november 2018. Op til mødet var han ikke blevet kritiseret for sit arbejde eller resultater. Tværtimod performede hans afdeling højt på alle parametre i alle lande. I sommeren 2018 modtog han og teamet et kort fra ejerkredsen med champagne som pås-kønnelse af deres resultater. 21 MEP-programmet blev ikke drøftet under fratrædelsessamtalen. Han fik efterfølgende Advokat til at se fratrædelsesaftalen igennem, og hun påpegede spørgsmålet om manglende saglighed. Det førte til, at han fik en kompensation på 350.000 kr., der er benævnt en særlig fratrædelsesgodtgørelse. Efter hans fritstilling fik han en mail fra Vidne 1 om udtræden af MEP-programmet. Han bestred opgørelsen af MEP-programmet og udtrædelsestids-punktet. Vidne 1 svarede, at det var sådan, at der var forholdt med andre opsagte deltagere. Der var ikke nogen åbning for drøftelse. Da han modtog be-talingen for MEPprogrammet, tog han forbehold for sin retsstilling, hvilket Nets accepterede. Adspurgt af sagsøgtes advokat har han forklaret, at han nok læste MIP-afta-lerne igennem, før han skrev under. Han havde været ansat et par måneder, før han fik ordningen præsenteret. Der var en præsentation om programmet fra Advokatfirma 1. Han husker ikke, om ”Leaver” bestemmelsen blev gennemgået. Han bed ikke mærke i, at der var aftalt engelsk ret. Han er ikke trænet i at læse juridiske dokumenter. Han havde tillid til Nets, og opfat-tede aftalerne som en del af ansættelsen. Han satte sig heller ikke ind i sine feri-evilkår. Der opstod ingen tvister mellem ham og Nets om MIP-programmet, der kun var gældende i en kort periode, før Nets blev børsnoteret. Da han modtog dokumenterne om MEP-programmet, læste han dem henover weekenden. Foreholdt, at han skulle have modtaget investereringsaftalen med Vidne 1's mail den 31. august 2018, forklarede han, at han ikke ved, om han læste den igennem på det tidspunkt. Han husker det sådan, at han læste doku-menterne, da han modtog de endelige dokumenter den nævnte lørdag aften. Det var i en periode, hvor han arbejdede ekstremt meget. Vedrørende investeringsaftalens punkt 5.16 om, at tilbagekøbsvilkåret var et fundamentalt vilkår, har han nok læst det, men ikke hæftet sig nærmere ved det. Han er ikke trænet til at læse juridiske kontrakter. Det var ikke en del af hans arbejde hos Nets at forholde sig til skiftende kontrakter. Der blev anvendt standardaftaler til de små og mellemstore virksomheder, som var hans kundegrundlag. Da han modtog Nets´ mail af 26. juli 2019, ved han ikke, om han accepterede, at Nets skulle søge om dispensation for ham efter ligningslovens § 16 b, men de talte om det. Igennem Sagsøger ApS har han efter ophøret hos Nets investeret i firmaet Flatpay, der er et betalingsselskab. 22 Vidne 2 har forklaret, at han er tidligere CEO for Nets og nu bestyrelsesfor-mand. Det var ham, der forhandlede de omhandlede MIP- og MEP-programmer, der hviler på samme principper og tankegange. MIP-programmet var hans fjerde Private Equity Program. Når man arbejder hårdt i en virksomhed, er det vigtigt at få mulighed for at få del i værdiforøgelsen i selskabet. Dette er baggrunden og udgangspunktet for både MIP-programmet og MEP-programmet. Det var en mulighed for, at den øverste ledelse kunne investere sig ind i selskabet på samme vilkår som ejerne. Programmerne var uafhængige af ledernes løn og bonusvilkår, og deltagelse var helt frivillig. Programmerne trådte ikke i stedet for lønstigninger eller andre personalegoder. Der var nogle ledere, der valgte ikke at deltage, selvom de blev tilbudt det. Det var meget vigtigt for ham at forklare deltagerne, at der var mulighed for at få et afkast, men at der også var en risiko for tab. Det var vigtigt at fremhæve, da det var medarbejdernes egne penge, de investerede. I programmer som MIP og MEP er det helt normalt, at der er en Management Representative. I begge programmer var det ham selv, da det var ham, der havde investeret det største beløb og havde mest på spil. Vilkårene i program-merne om, at man skal sælge sine aktier, når man ikke længere er ansat, er helt normalt. Det fik alle også at vide, da de blev orienteret om programmerne, hvor der blev oplyst om de forskellige måder at træde ud herunder værdiansættel-serne. Når man ikke længere er en del af værdiskabelsen, er det helt normal praksis, at medarbejderen købes ud af et sådant program. De medarbejdere, der havde været med i MIP-programmet, havde været under-lagt samme ordning tidligere, og der var en tilsvarende regulering i MEP-pro-grammet. I 2017 besluttede man at afnotere Nets, og der kom nye investorer ind i virksomheden i en virksomhedshandel til 40 mia. kr. I 2018 performede selskabet dårligere end planlagt specielt i den del, hvor Person 2 og Sagsøger arbejdede, og det måtte nogen tage konsekvensen af. Salget og kunde-fastholdelsen i Sagsøgers område var dårligere end forventet, selvom der blev arbejdet hårdt. Dette førte til, at Person 2 blev afskediget, og Person 4 overtog midlertidigt. Adspurgt om definitinerne af ”Termination” og ”Termination Date” i investeringsaftalen forklarede han, at når en deltager i programmet blev opsagt, blev vedkommende købt ud af programmet på opsigelsestidspunktet. Det er det, der fremgår af investeringsaftalen. Baggrunden for, at det var opsigelsestidspunk-tet, man blev købt ud på, var ud fra en vurdering af hele grundprincippet i pro- 23 grammet om, at dem, der arbejdede hårdt for virksomheden, skulle have del i værdiskabelsen. Efter en opsigelse, er det helt normal praksis at medarbejdere på ledelsesniveau, som deltagerne i programmet alle var, straks fritstilles. Der-efter bidrager de ikke til værdiskabelsen. Det samme gælder også, hvis lederen undtagelsesvis ikke skulle blive fritstillet. Efter en opsigelse har man ikke samme interesse i virksomheden eller engagement i stillingen, hvorfor det er et fundamentalt vilkår i programmerne, at man bliver købt ud på opsigelsestidspunktet. Det vidste alle deltagerne godt. Vedrørende kvartalsvise værdiansættelser i MEP-ordningen var det for at sikre, at der til enhver tid kunne handles til ”Fair Market Value” , både for dem, der skulle udtræde og dem, der skulle indtræde. De kvartalsvise værdiansættelser havde de foretaget siden 2014, og det fulgte man slavisk. Hvis der skete store ændringer i forholdene, blev der lavet særskilte værdiansættelser. Op til store ændringer som fusionen med Nexi, udarbejdede man ikke værdiansættelser og tog ingen ind eller ud af programmet for ikke at skyde forkert i vurderingerne. Det var revisionsfirmaet Ernest & Young, der stod for de uafhængige værdian-sættelser baseret på talmateriale fra Nets. Der har ikke været noget grundlag for at betvivle de uafhængige værdiansættelser. Adspurgt af sagsøgernes advokat har han forklaret, at han forhandlede MEPprogrammet på vegne af ledelsen. Han vil tro, at de begyndte forhandlingerne i foråret 2018. Det var ham, der efterfølgende var ledernes repræsentant, og det er han stadig. Han var med til komitemøderne, hvor værdiansættelserne blev drøftet. MEP-programmets vilkår var ikke til forhandling for de ledere, der blev tilbudt at deltage. Man kan godt sige, at det var ”take it or leave it” . Det er ikke muligt at forhandle individuelt med de indbudte, når der er omkring 80 deltagere. De pågældendes valg var, om man ville være med eller ikke. De indbudte lederinvestorer havde deres egne rådgivere. Han mener, at det var advokatfirmaet Horten og revisionsfirmaet PWC. Det var for at sikre lederinvestorerne de bedste vilkår. Der var også engelske rådgivere inde over. Det var primært Horten og PWC, der svarede på spørgsmål fra den udvalgte leder-gruppe. Vedrørende overvejelserne om at indsætte ham som CEO som fuldmagtshaver for den samlede deltagende ledergruppe, forklarede han, at det var en sædvan-lig del af Private Equity Modellen, og det var hans opfattelse, at lederne opfat-tede, at han gjorde det godt. Han havde forhandlet MEP-programmet, og han mener, at han havde forhandlet en god ordning til ham selv og de andre i leder-gruppen for at de kunne opnå del i værdiskabelsen i NETS. Hvis lederne ikke 24 var trygge ved ham, kunne de lade være at investere, men der var ingen, der yt-rede nogen usikkerhed ved hans roller. I juni 2019 skete der en fusion af nogle af de anpartsselskaber, som ledergrup-pen investerede igennem, men han husker ikke, om ledergruppen blev informe-ret. Han mener, at der blev informeret rigtig meget, og han har altid forsøgt at være så transparent som muligt i forhold til ledergruppen, både under MIP-programmet og MEP-programmet. Efter fusionen mellem Nets og Nexi er ledende medarbejdere blevet tilbudt en fastholdelsesbonus. Det er forsøgt at sikre, at kernemedarbejdere forbliver i virksomheden. Op til fusionen med Nexi i marts 2020 stoppede man med de kvartalsvise værdiansættelser af MEP-programmet. Baggrunden for det var, at man var tæt på at afklare den reelle handelspris for selskabet, og man stoppede samtidig med at tage medarbejdere ind eller ud af programmet. Efter fusionen har MEP deltagerne ikke fået udbetalt noget provenue af MEPprogrammet. Vidne 3 har forklaret, at han er partner hos Kapitalfond, hvor han har været siden april 2007. Han var involveret i transaktionen, da Kapitalfond overtog Nets, og han var også involveret i MEP-program-met. Om den forretningsmæssige baggrund for MEP-programmet forklarede han, at Kapitalfond har Private Equity Programmer i alle deres investerin-ger, så ledelsen får mulighed for at få del i værdiskabelsen i virksomheden. Dette for at ledelsen kan blive mere ”committed” i virksomheden og investerin-gen. Hvis der opstår en værdiforøgelse, får ledelsen del i den, og hvis der er tab, taber de også selv penge. MEP-programmet svarer til andre ordninger i tilsvarende investeringer. Det er normalt, at der er en ”Leaver” klausul, og det er der i alle sådanne ordninger og programmer. Baggrunden for, at medarbejderen skal sælge, hvis medarbejderen forlader virksomheden er, at hvis de ikke bidrager til værdiskabelsen, fordi de ophører i virksomheden, skal de ikke have del i den fremtidige værdiskabelse. Derfor skal de sælge investeringen tilbage. Hvis medarbejderen forlader som ”Good Leaver” , får man den gældende markedsværdi. 25 Det er normalt, at der er en Management Representative for deltagerne i programmet, og det er typisk virksomhedens CEO, der også har forhandlet aftalen på vegne af lederne. Efter investeringerne er foretaget, varetager pågældende lederinvestorernes interesser på baggrund af en fuldmagt fra de enkelte lederinvestorer. Der var kvartalsvise værdiansættelser i MEP-programmet, da nogen indtrådte og nogen udtrådte, hvorfor der var behov for opdaterede ansættelser af ”Fair Market Value” også af skattemæssige årsager og for at sikre, at de pågældende købte eller solgte til ”Fair Market Value” . Værdiansættelserne blev foretaget kvartalsvis af revisionsfirmaet Ernest & Yo-ung, der fremlagde en anbefaling til værdiansættelsen, der herefter blev god-kendt af ledelsen. Ved fusionen med Nexi var der ingen kontante udbetalinger til aktionærer herunder deltagerne i MEP-programmet. Det var en fusionen med aktieombytning uden betalinger. Nexi ønskede en ”Lock Up Periode” , hvilket blev aftalt. Nexi ønskede, at aktionærerne i Nets og ledelsen var dedikeret til fusionen og den efterfølgende integration af virksomhederne, hvorfor ”Lock Up Perioden” ville sikre, at man på sigt også var på linje om dette. Det var Kapitalfond nød til at acceptere, og det er et almindeligt vilkår ved sådanne transaktioner. Efter fusionen er Nexi aktien faldet. Det er desværre også en sædvanlig risiko ved sådanne transaktioner. Adspurgt af sagsøgernes advokat har han forklaret, at det er normalt med den slags brede programmer med over 50 lederdeltagere. Programmet var som så-dan ikke et fastholdelsesprogram. Foreholdt, at hvis nogen sagde op, ville de blive købt ud, bekræftede han dette. Det er også rigtigt, at de i den situation kunne blive købt ud til en lav værdiansættelse. Programmet, hvor ledere blev medejere af virksomheden, har forhåbentlig bidraget til ledernes performance, men det var som sådan ikke et incitamentsprogram. Det var i bund og grund en måde, hvor ledere kunne købe sig ind som partnere i virksomheden, og når en leder er medejer, skabes der forhåbentlig en større motivation. Men en sådan ordning er meget forskellig fra bonusordninger. Værdiansættelserne af MEP-programmet blev typisk udarbejdet hvert kvartal, eller hvis der var særlige forhold af betydning for værdiansættelsen. Efter afta-len om Nexi fusionen stoppede man med værdiansættelserne. Han mener, at man altid fulgte Ernest & Youngs anbefalinger om værdiansættelserne. Op til Nexi fusionen blev opsagte medarbejdere bedt om at tilbagesælge deres del af MEP-programmet, som det var aftalt i investeringsaftalen. Foreholdt ek-strakten side 514, hvor det fremgår, at man ved opsigelse forbliver i program- 26 met, forklarede han, at det først var gældende efter, at aftalen med Nexi var underskrevet. Det blev vist indført, fordi der ved fusionen var stillinger, der blev nedlagt, hvilket førte til opsigelser, hvorefter der blev indført mulighed for at dem, der blev opsagt som led i fusionen, kunne forblive i MEP-programmet. Adspurgt, om der også var andre årsager, er det den grund, han husker. Adspurgt, om ledergruppens Manager Representative havde særlige rettighe-der, var det vist tilfældet. Den pågældende, der var CEO og visse andre med-lemmer af ledelsen, kunne udfordre værdiansættelsen. Det kunne de andre del-tagere i MEPprogrammet ikke. Vidne 1 har forklaret, at han er Head of Reward i Nets/Nexi og har tidli-gere været i Nets. Han har tidligere arbejdet med tilsvarende område i andre virksomheder. Sagsøger var ansat i Merchant divisionen, der var det største forretningsområde i Nets. Merchant Services beskæftigede sig både med små, mellemstore og store kunder. Det var et vigtigt forretningsområde, da man der har stor indflydelse på, hvilke kunder der kommer ind i butikken, og der er en høj indtjening pr. kunde. Sagsøger havde flere hundrede per-soner under sig. Sagsøgers grundløn steg med omkring 10 % fra hans ansæt-telse i 2015 til hans fratræden i 2018. MEP-programmet var et investeringspro-gram og erstattede ikke almindelige lønstigninger. Dette bekræftes også af, at Sagsøgers løn som nævnt steg i ansættelsesperioden. Vidnet var selv med i MEP-programmet, og har selv fået lønstigninger alligevel. Vedrørende Sagsøgers fratræden var der vist ikke en forud-gående opsigelse. Der blev indgået en aftale mellem parterne. Nets bestræbte sig altid på at behandle medarbejdere pænt, og Sagsøger fik en godtgørelse, hvilket var kutyme, og han blev fritstillet med det samme. Godtgørelsen havde ikke noget at gøre med, at der skulle være tale om en usag-lig afskedigelse. Baggrunden for fratrædelsesaftalen var, at Sagsøgers område ikke havde præsteret som budgetteret, hvorfor Nets ønskede ansættelsesforhol-det afsluttet. Vist præsentationsmaterialet for MEP-programmet, ekstrakten side 208, forkla-rede han, at det var et hypotetisk afkasteksempel ud fra ejernes afkastprofil. Det blev ikke præsenteret som et sikkert afkast, og det var også derfor, at eksemplet viser, at situationen også kunne være, at der ikke blev noget afkast. Det var helt 27 frivilligt, om lederne ville deltage og blive medejere på næsten lige vilkår med ejerne. Der var to ledere, der valgte ikke at deltage. Ved præsentationen af MEP-programmet var det en forudsætning, at lederne skulle deltage med mindst 25 % af afkastet fra det tidligere MIP-program. Det var vidnet, der stod for processerne med at få deltagerne ind i MEP-programmet og tilsvarende, hvis nogen skulle ud af ordningen. Han bistod herun-der den udtrædende deltager med at søge dispensation efter ligningslovens § 16b, da den udtrædende ellers ville blive skattepligtig af det udbetalte beløb. Hvis der blev søgt og meddelt dispensation, kunne beskatningstidspunktet ud-sættes til, at den udtrædende medarbejder trak pengene ud af sit eget selskab, hvor MEPprogrammet typisk havde ligget. Han hjalp også Sagsøger med at søge den nævnte dispensation, og skattemyndighederne med-delt den ansøgte dispensation. Det var eksterne rådgivere antaget af ejerne, der udarbejdede de kvartalsvise værdiansættelser af MEP-programmet, i dette tilfælde var det revisionsfirmaet Ernest & Young. Det er efter hans opfattelse normal praksis at have en tilbagekøbsklausul i et investeringsprogram som MEP-programmet. Vedrørende tidspunktet for værdiansættelsen af en opsagt medarbejders andel i MEP-programmet forklarede han, at det var et grundprincip bag hele ordnin-gen, at de deltagende medarbejdere skal have del i den værdiforøgelse, som de selv er med til at skabe. Deltagerne kan ikke siges at bidrage til værdiskabelsen efter en opsigelse eller fritstilling. Dette fremgår også klart af investeringsafta-len. Derfor bliver en opsagt deltager i MEP-programmet købt ud på opsigelses-tidspunktet. Det var ejerne, der købte aktierne tilbage og lod dem indgå i deres egen beholdning. Han mener, at der var nok aktier i puljen til eventuelle nye le-dere, der skulle indtræde. Fusionen med Nexi påvirkede MEP-programmet, og det er ikke muligt at lade Sagsøger indtræde igen. Hvis Sagsøger ind-sættes i kapitalandele i n1investment 1 ApS, skal der udstedes nye kapitalan-dele, der vil udvande de øvrige kapitalejeres andel. De øvrige kapitalejere er de tilbageværende ledere i programmet. Ved drøftelsen med Sagsøger om tilbagekøb af hans andel i MEP-programmet, var Sagsøger uenig i opgørelsestidspunk-tet, som han ville have ændret fra udgangen af marts til fratrædelsestidspunk-tet. Sagsøger bestred ikke, at han kunne købes ud af program-met. 28 Adspurgt af sagsøgernes advokat forklarede han, at hele strukturen i MEP-programmet blev ændret ved Nets´ fusion med Nexi. Sagsøgers ansvarsområder hos Nets blev ændret i ansættel-sesforholdet, og det kan godt passe, at han fik flere medarbejdere under sig. Det er også rigtigt, at hans titler ændrede sig. Han kender ikke til samtaler i juni 2018 mellem Sagsøger og Person 2 om Sagsøgers lønforhold. Han deltog ikke i forhandlingen af Sagsøgers fratrædelsesaf-tale. Han er ikke bekendt med en korrespondance om, at der skulle være udbe-talt godtgørelse for usaglig opsigelse. Da Nets fusionerede med Nexi, var afkastet for MEP-programmet 3,5, hvilket var en kombination af afkastet for både ”Sweet” og ”Strip” ordningen. Han mener, at Sagsøger meddelte samtykke til, at vidnet søgte dispensation hos skattemyndighederne efter ligningslovens § 16b, som vidnet plejede at hjælpe udtrædende deltagere med. Han mener, at han har en mail fra Sagsøger, hvor der blev meddelt samtykke. Det var usædvanligt, at Sagsøger ikke ville underskrive aftalen om udtræden af MEP-programmet. Formålet med MEP-programmet var at motivere lederne og alliere dem med ejerkredsen. ”Good og Bad Leaver” bestemmelserne var for at skabe balance i programmet i tilfælde af en leders ophør hos Nets. Han vil ikke afvise, at bestemmelserne kunne begrænse deltagernes lyst til at sige op i perioden. Ved Nexi fusionen blev der som sådan ikke indgået supplerende aftaler med deltagerne i MEP-programmet, men der blev lavet visse justeringer, da struktu-ren i ordningen blev ændret. Der blev blandt andet ændret i, hvem der kunne træffe hvilke beslutninger på investment-niveau. Adspurgt, vil han mene, at det følger af ”drag and tag” bestemmelserne i investeringsaftalen, at ejerkredsen, som det skete, kunne inddrage deltagerne i MEP-programmet i fusionen med Nexi. Dette følger også af investeringsaftalens ”Exit bestemmelse” , så under begge bestemmelser ville ejerne kunne beslutte fusionen med Nexi og de heraf nødvendige transaktioner. Dokumenterne, der lå til grund for MEP-programmet, blev sendt til deltagerne den 8. september 2018. Det er rigtigt, at det var der, deltagerne så de fleste af dokumenterne for første gang. Vedrørende deltagernes eventuelle oprettelse af et selskab, var der en aftale med et advokatfirma om, at der kunne ydes bistand til oprettelse af sådanne selskaber. 29 Da han sendte aftalen om tilbagekøb af Sagsøgers andel i MEP-programmet den 26. juli 20219, vidste han, at der var sket fusion mellem det, der kaldes Manco selskaber. Han mener, at der forinden var sendt oriente-ring til deltagerne om det. I starten var det selskaber med 10 deltagere, men se-nere blev de fusioneret for at forenkle strukturen, hvilket deltagerne vidste ville ske. De nævnte fusioner var uden betydning for ejerandelene, der var fuldstæn-digt spejlede. Det var ikke noget, nogen blev spurgt om, da der var forudgå-ende accept til den slags dispositioner. Det fremgik af de fuldmagter, delta-gerne havde meddelt til ”Management Representative” . Det var Sagsøgers eget forslag, at han fordoblede sin investe-ring i MEPprogrammet. Vidne 4 har forklaret, at han i dag er advokat i et advokatfirma, hvor han arbejder med arbejdsret. Han var ansat som jurist hos Nets fra sommeren 2017 til november 2021. Vist fratrædelsesaftalen med Sagsøger genkender han ikke af-talen, men den kan godt være udarbejdet af ham. Han husker ikke den speci-fikke aftale, men han kan godt huske Sagsøger. Når det i aftalen fremgår, at aftalen var indgået på Nets´ initiativ, var det Nets, der indledte processen. Han husker, at der var et møde i et eksternt mødelokale. Han husker ikke baggrunden for, at konkurrenceklausulen ikke kunne opret-holdes. Vedrørende den særlige fratrædelsesgodtgørelse på 350.000 kr., husker han ikke baggrunden. Vidne 5 har forklaret, at han i dag er Executive Director for forskel-lige firmaer ejet af Kapitalfonds. I 2018 og 2019 var han også Execu-tive Director eller i ledelsen for de selskaber, der indgår i MEP-programmet. Han ophørte i selskaberne i forbindelse med fusionen med Nexi i juni 2021. Vedrørende ”Compulsory Transfer Notice” til Sagsøger den 26. juni 2019 punkt 4, hvor det fremgår, at Sagsøger skulle kø-bes ud af ”Danish Manco Companies” forklarede han, at der menes det selskab, som Sagsøger var deltager i. Foreholdt, at der fremgår Nets Topco 1 Sar og nIvestment 1 ApS forklarede han, at selskabet nIvestment 1 ApS var det selskab, som lederne i Danmark havde investeret i i MEP-programmet. nInvestment 1 ApS havde videre investeret i Nets Topco 1 Sar, der videre ejede kapitalandele i Nets. Når der nævnes ”Danish Manco” havde der været ændrin-ger i selskabsstrukturen. Da Sagsøger tegnede sin investering, var det i nInvestment 3 ApS, der senere blev fusioneret med andre Manco sel-skaber til nInvestment 1 ApS, og sidstnævnte var herefter de nævnte ”Danish Manco” selskaber. Tidligere havde der været 5 eller 6 Manco selskaber, der i 30 forløbet blev fusioneret til nInvestment 1 ApS. General Manco og Danish Manco, der nævnes i Compulsory Transfer Notice var reelt det samme. Vedrørende ”redeem” af de nævnte ”shares” , blev der ved tilbagekøb foretaget tilbagebetaling til den udtrædende leder. Vedrørende sidste side i den nævnte ”Notice” med opgørelser, står der ikke noget antal ud for de enkelte betegnel-ser, og han ved ikke hvorfor, men de henviste bare til tilbagekøbsværdien. Ads-purgt, om der var et bestemt antal ”shares” , fremgik det vist på tegningstids-punktet, men det fremgår ikke af ”Compulsory Transfer Notice” . Adspurgt, hvorfor der på tegningstidspunktet var beskrevet 5 klasser af ”shares” , mens opgørelsen i ”Compulsory Transfer Notice” alene henviser til 4 klasser, kan han ikke svare på det. Der kan være sket ændringer i perioden, men han kan umid-delbart ikke svare på det. Foreholdt, at Sagsøger ikke underskrev ”Transfer Notice” men alligevel blev købt ud, forklarede han, at vidnet underskrev de nødvendige papirer om Sagsøgers udtræden med den tidligere af Sagsøger meddelte fuldmagt, så de kunne komme videre med tilbage-købet. Adspurgt, hvor han havde fuldmagten til det fra, forklarede han, at den var i ”Management og Shareholder Agreement” . Vidne 6 har forklaret, at han begyndte hos Nets den 1. april 2019, og han var ikke involveret i Sagsøgers fratrædelsesaftale. Han var ikke involveret i etableringen af MEP-programmet. Advokat Vidne 7 har forklaret, at han formelt repræsenterede Nets i forbindelse med MEP-programmet. Da ledelsesgruppen fik præsenteret investeringsprogrammet, der var forhandlet af andre, var hans rolle at bistå med generel rådgivning og svare på spørgsmål fra den indbudte ledergruppe. Han var med til at præsentere MEP-programmet for ledergruppen. Det var et program, hvor strukturen og vilkårene lå fast, og hans rolle var at præsentere hovedvilkårene i programmet og det praktiske forløb. Det blev herunder gennemgået, om deltagerne skulle deltage personligt eller gennem et selskab. Det var ikke rådgivning til de enkelte deltagere, der selv skulle søge egen relevant rådgivning. Vilkåret om ”Good Leaver” og ”Bad Leaver” blev også gennemgået, da det var væsentlige vilkår, herunder hvornår en ”Leaver” situation medfører, at man skal forlade programmet. Han husker ikke konkret, hvad der blev sagt om ud-træden, hvis man forlod Nets i perioden, men det har formentlig været drøftet. Han har lavet mange af den slags programmer for forskellige virksomhedstyper og formentlig omkring 50 ordninger. Strukturen, som i denne situation er kom- 31 pleks, er grundlæggende en almindelig aktiestruktur, hvor Nets Topco 1 er det øverste holdingselskab. For at undgå mange aktionærer i holdingselskabet, tegnede ledergruppen aktier i nInvestment selskaberne. Det fremgik specifikt af tegningsmaterialet, hvilket nInvestmentselskab pågældende tegnede aktier i. Den senere fusion mellem nInvestmentselskaber var for at forenkle strukturen, når det var muligt uden skattemæssige konsekvenser. Fusionen af de enkelte nInvestmentselskaber havde ikke betydning for de enkelte deltageres investe-ring. MEP-programmet er en typisk ordning, når der er kapitalfonde, der er involve-ret. Programmet var markedskonformt, og det er et sædvanligt vilkår, at man købes ud, når man ophører i selskabet og ikke længere er med til at skabe værdi. Programmet træder ikke i stedet for løn, og i givet fald skulle deltagerne indkomstbeskattes på investeringstidspunktet, hvilket der ikke var grundlag for. Der lå omfattende værdiansættelsesrapporter fra revisionsfirmaet Ernest & Young, så man var sikre på, at deltagerne indtrådte til de rigtige markedsvær-dier, da de ellers risikerede beskatning. Der var deltagere i 12 – 13 forskellige lande, og det er i alle lande lagt til grund, at investorerne trådte ind og ud til markedsværdi. Adspurgt af sagsøgernes advokat mener han, at det engelske Advokatfirma 2 repræsenterede Vidne 2 og resten af ledergruppen, der blev tilbudt ordningen. Ordningen var forinden forhandlet af den øverste del af ledelses-gruppen, hvorefter den endelige ordning blev præsenteret for den ledergruppe, der blev inviteret til at deltage. Den samlede dokumentpakke blev sendt til deltagerne den 8. september 2018 om aftenen. Investeringsaftalen havde været sendt ud tidligere. Tillægsdoku-menterne blev nok først sendt ud den nævnte aften, men materialet havde for-inden været præsenteret for deltagerne. Han er enig i, at det samlet set er et kompliceret aftalekompleks, men procedu-ren og dokumenterne har i denne sag været helt sædvanlig. Det var nok en kort frist på 3 dage, deltagerne fik til at underskrive, men han og andre fra advokat-firmaet Horten stod til rådighed, hvis der var spørgsmål. Horten rådgav ikke om engelsk ret. Hvis vedtægterne for de luxembourgske selskaber ikke var med i dokumentpakken, der blev udsendt den 8. september 2018, er de ikke blevet sendt ud til deltagerne i MEP-programmet. Aktieklasserne, som der blev investeret i, følger aktieklasserne i holdingselskabet. Deltagerne fik ikke konkrete beviser på, at de indirekte ejede kapitalandele i det luxembourgske selskab, som anpartsselska-berne investerede i. 32 Bilag O, ejerbog for nInvestment 3 ApS, er opdateret frem til fusionen med nInvestment 1 ApS, og i den forbindelse blev de indfusionerede kapitalandele ind-ført i ejerbogen for det fortsættende selskab. Fusionen vil fremgå af CVR regi-stret for det ophørende selskab, her nIvestment 3 ApS. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”… MEP-Ordningen var et led i Sagsøgers ansættelsesforhold Det gøres gældende, at MEP-ordningen (”Management Equity Program”) som beskrevet i bilagene 3 – 14, C og F var et sådant led i Sagsøgers ansættelsesforhold at krav vedrørende ordningen kan rettes mod Nets Danmark A/S som arbejds-giver, at sagen kan anlægges i Danmark, og at Sagsøger kan påberåbe sig de ufravigelige regler i funktio-nærlovens § 17 a, aktieoptionsloven og aftalelovens § 36 samt øvrige ufravige-lige regler i dansk ret. Under skriftvekslingen har sagsøgte i sin afvisning af Sagsøgers indsigelser gjort gældende, at sagsøgte ikke er rette sagsøgte, at den om-handlede ordning er underlagt engelsk ret og at eventuelle tvister skal anlæg-ges ved engelske domstole. Som det bl.a. fremgår af de ledende højesteretsafgø-relser i U2005.671H (Intel) og U2011.2654H (MACH) – refereret nedenfor i ud-drag, samt Østre Landsrets dom af 16. september 2021 (bilag 37), om en tilsva-rende anden ordning i Nets, er synspunkter blevet forkastet. Det fremgår af de nævnte domme, at Sagsøger ikke efter gældende lovvalgs- og forumregler m.v. kan berøves beskyttelsen under ufravigelige regler under dansk ret, og ikke er afskåret fra at gøre krav gældende ved danske domstole mod i arbejdsgiverselskabet (i dette tilfælde Nets Denmark A/S). Sammenhængen med ansættelsesforholdet fremgår også af flere forhold, herun-der at Sagsøger kun blev tilbudt deltagelse fordi han var an-sat hos sagsøgte, at ansættelse var en betingelse for deltagelsen, at MEP-ordnin-gen primært var en ordning, der blev tilbudt danske medarbejdere og ledelse i et dansk selskab (Nets Denmark A/S), at der var tale om en generel medarbej-derordning hos sagsøgte, som sagsøgte udbød til ca. 50 - 60 udvalgte medarbej-dere og ledere (managers) i sagsøgte-selskabet, der så vidt oplyst alle deltog, at det var en betingelse, at deltagerne påtog sig en konkurrenceklausul overfor 33 sagsøgte-selskabet (bilag 6), at krav om tilbagesalg og værdiansættelserne af rettighederne i ordningen var knyttet til om ansættelsesforholdet ophørte og af hvilken årsag (”good/bad leaver-bestemmelser”), at Sagsøger kunne miste al fremtidig fortjeneste, og købes ud til ”cost” (oprindelige ind-skud) hvis han selv sagde op, jf. MEP-ordningens punkt 12 (bilag C), at vesting af sweet-investeringen ville ophøre, hvis han blev sagt op, at der dermed gen-nem vilkårene i ordningen var et betydeligt element af fastholdelse i ansættel-sesforholdet, at deltagelsen skete i anerkendelse af tidligere arbejdsindsats og som vederlag for fremtidig arbejdsindsats, og at al kontakt og kommunikation omkring ordningen alene gennem sagsøgte (arbejdsgiverselskabet), jf. bl.a. bila-gene 16 – 20. Medarbejderne blev også af sagsøgte gjort bekendt med deres personlige forventede gevinst ved at deltage i ordningen sådan at Sagsøger kun kunne forstå muligheden for at deltage, som en påskønnelse af arbejdsind-sats og en tilskyndelse til fastholdelse og fremtidig arbejdsindsats hos sagsøgte, jf. fx Ii præsentationen af ordningen, bilag 3, side 3: “Created to align the interest between our new owners and Senior Management, and commit our Senior Manage-ment to the next 5-year journey with our new owners ". Og videre ”A programme only the very most impactful Senior Management positions are included in ”. Yderligere fremgik det eksplicit som implicit, at der var forventningen, at medarbejderne deltog, hvis de troede på Nets og hvis de ønskede et gunstigt karriereforløb ligesom det indgik implicit i lønforhandlingerne, at der som led i lønpakken var blevet tilbudt deltagelse i ordningen. Det var også karakteristisk, at alle ledere og medarbejdere, der fik ordningen tilbudt, deltog i ordningen. Det var en del af ordningen, at medarbejderen selv skulle finansiere sin delta-gelse i ordningen, og hvis de ville deltage skulle de anvende mindst 25 % af tid-ligere opnået bonus/incitaments-betaling i den nye ordning. Ordningen var der-med en naturlig forlængelse af tidligere incitamentsordninger, der indgik som integreret del af aflønningen af medarbejderne hos sagsøgte. Der var i ordningen tale om en ”investering” , hvor Sagsøger kunne miste al fortjeneste, hvis han selv sagde op. Det fulgte bl.a. af ordningens punkt 12 (bilag C), at Sagsøger kunne købes ud til ”cost” (altså sit oprindelige indskud) uden nogen fortjeneste knyttet til nogen eventuel positiv værdiforøgelse. En normal investering er ikke betinget af, at en medar-bejder forbliver i et ansættelsesforhold og er ikke underlagt en ensidig ret for ar-bejdsgiveren til at udløse et salg som indebærer, at en forringelse af markeds-værdien af investeringen. MEP-ordningen udgjorde et væsentligt element for Sagsøger i ansættelsesforholdet. Der blev også af sagsøgte henvist til den tidligere ordning 34 som en del af den samlede lønpakke ved Sagsøgers ansæt-telse, ligesom der under ansættelsen i drøftelser om lønpakke m.v. blev henvist til MEP-ordningen af Sagsøgers chefer. Kommunikationen omkring MEP-ordningen og tidligere ordninger fulgte også ”linje-ledelsen” . Det var Sagsøgers chef hos sagsøgte, der præsenterede ham for ordningen. Sagsøgte har som bilag A og B fremlagt kopier af dokumenter fra en tidligere ordning (MIP-ordningen). Denne ordning er ikke genstand for tvist i nærvæ-rende sag. Det bemærkes, at der også i denne tidligere ordning, som også i al væsentlighed kun blev brugt på danske medarbejdere i sagsøgte (Nets Den-mark A/S), men sådan at der også hér var anvendt udenlandske selskabskon-struktioner og valg af engelsk ret og fremmed værneting m.v. Når Sagsøger ikke rejste indsigelser imod lov- og værnetingsvilkår eller ophørsvilkår i denne tidligere ordning, har det sin naturlige forklaring i, at disse vilkår på intet tidspunkt blev søgt håndhævet af sagsøgte - og Sagsøger har heller ikke specifikt anerkendt sådanne vilkår. Deltagelsen i ordningen og investeringerne i relation hertil, herunder i koncernrelaterede selskaber var altså et sådant led i ansættelsesforhold, at krav i hen-hold hertil kan rettes mod sagsøgte. Det gøres ex tuto gældende, at det følger af ansættelsesretlige regler, at sagsøgte som arbejdsgiver er rette sagsøgte og hæfter for forpligtelser m.v. overfor sagsøgerne, men at sagsøgte ikke er part i de aftaler om valg af fremmed ret og værneting, der påberåbes af sagsøgte. Retten i Glostrup er rette værneting og Sagsøger kan på-beråbe sig ufravigelige ansættelsesretlige regler under dansk ret. Retten i Glostrup er rette værneting for sagsøgte og rette værneting for sagen, der angår sagsøgernes rettigheder i forhold til sagsøgte som tidligere arbejdsgi-ver, jf. retsplejelovens § 235. Det følger af Bruxelles I-forordningens artikel 4
(1), at sager kan anlægges ved sagsøgtes bopæl. Særligt om arbejdsforhold er det i artikel 21 bestemt at en arbejdsgiver, der har bopæl på en medlemsstats område kan sagsøges dér, hvor arbejdsgiveren har bopæl og/eller hvor sagsøgerne udførte sit arbejde. De nævnte forhold indebærer, at Retten i Glostrup er rette værneting. Det fremgår tillige af Bruxelles I-forordningens artikel 23, at fravigelse heraf kun kan ske ved aftale, hvis aftalen er indgået efter at tvisten er indgået eller hvis der gives arbejdstageren en supplerende ret til at anlægge sag ved andre retter end dem der fremgår af Bruxelles I-forordningen. En værnetingsaftale kan såle- 35 des ikke fratage arbejdstageren de søgsmålsmuligheder, som foreligger efter forordningen, jf. bl.a. også sag C-154/11, Mahamdia, dom af 19. juli 2012. Tilsvarende kan sagsøgerne efter lovvalgsforordningen ikke berøves sine ufravigelige rettigheder efter dansk ret, jf. Romkonventionens artikel 6. Det fremgår af artikel 6, stk. 1, at arbejdstageren ikke kan berøves den beskyttelse, som der tilkommer ham efter de ufravigelige regler i den lov, der efter artikel 6, stk. 2, ville finde anvendelse, hvis der ikke var foretaget et lovvalg af parterne. I hvert fald siden Intel-afgørelsen i U2005.671H og sidenhen MACH-afgørelsen i U2011.2654H har det eller burde have stået sagsøgte klart, at det ikke i medarbejderaktieordninger overfor danske medarbejdere var muligt at unddrage sig dansk værneting eller dansk ret, herunder ufravigelige ansættelsesretlige regler ved af vælge et fremmed lands værneting eller fremmed ret. Der foreligger heller ikke ét relevant eksempel i retspraksis på, at fremmed ret og værneting er anerkendt i sager om aktiebaserede incitamentsordninger over-for danske funktionærer. Såfremt det var muligt at aftale fremmed ret og vær-neting overfor danske medarbejdere, ville det da også gøre retsbeskyttelsen ef-ter ufravigelige danske ansættelsesretlige regler illusorisk. Retspraksis og ansættelsesretlige regler er klare og entydige om, at Sagsøger som ”good leaver” bevarede sine MEP-rettigheder, som han fortsat var ansat Som nærmere redegjort for nedenfor er der gennem en række højesterets-domme gjort op med arbejdsgiveres adgang til at gøre medarbejderes aktieret-tigheder eller aktiebaserede rettigheder afhængig af en fortsat ansættelse. Hø-jesterets praksis viser, at resultatet er det samme uanset om ordningen går på syntetiske aktier (fantomaktier) eller favørkursaktier reguleret efter funktionær-lovens § 17a, aktieoptioner reguleret af aktieoptionsloven eller aktiekøbsordnin-ger, der er reguleret af aftalelovens § 36. Der er i den foreliggende højesterets-praksis lagt vægt på, at afbalancere de forskellige hensyn og hindre fremtidige sager, herunder også lagt vægt på, at retsstillingen ikke skal afhænge af arbejds-giverens ensidige valg af en bestemt type aktieordning. En arbejdsgiver der tildeler aktieordninger til medarbejdere betinget af, at ansættelsesforholdet ikke ophører (herunder grundet arbejdsgiverens opsigelse), skal ikke kunne lade sig begunstige af sådanne ordninger til fastholdelse og øget værdi grundet medarbejderes ekstra arbejdsindsats – og så knytte betingel-ser om, at medarbejderen mister hele eller dele af rettighederne hvis medarbej-deren opsiges (”gyldne håndjern” og ”skjulte negative virkninger af opsi- 36 gelse”). I en situation som den foreliggende er det særligt urimeligt, når det er arbejdsgiveren selv der opsiger. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte en klar og entydig sammenhængende højesteretspraksis i en sag som den foreliggende og de udviklede regler og principper er beskyttelsespræceptive. Det tvangsmæssige tilbagesalg af rettighederne i bilag 17 (”compulsory transfer notice”) må tilsidesættes som ugyldig efter aftalelovens § 36, jf. bl.a. MACHafgørelsen (U2011.2654H) Det gøres det gældende, at det tvangsmæssige tilbagesalg i bilag 17 ("com-pulsory transfer notice”) efter fast teori og praksis må tilsidesættes som urime-lig i medfør af aftalelovens § 36. MEP-ordningen kan sidestilles med et aktieinvesteringsprogram, hvilket tilsyneladende også matcher sagsøgtes egen opfattelse af ordningen, jf. bl.a. bilag 31 (”… the participants obtain direct ownership of the shares ”). I så fald følger det af MACH-afgørelsen (U2011.2654H), at en tilbagesalgspligt, som dén der er påberåbt af sagsøgte denne sag, skal vurderes i lyset af aftalelovens § 36, og at vurderingen af om en tilbagesalgspligt er rimelig beror på om ansættelsesfor-holdet bringes til ophør af selskabet uden at medarbejderen har begået mislig-holdelse (”good leaver”) – i hvilket tilfælde en tilbagesalgspligt ikke kan gøres gældende. Denne retsstilling beror på et logisk synspunkt om, at en aftalebestemmelse ikke er rimelig, hvis den i et ansættelsesforhold tillægger arbejdsgiveren en en-sidig ret til at udløse en pligt til at tilbagesælge rettigheder som medarbejderen har investeret i. Dette gælder så meget desto mere i et tilfælde som det forelig-gende, hvor Sagsøger investerede af egne personlige midler og hvor tilbagesalgspligten indebærer en pris, der ligger under markedsprisen af rettighederne, jf. bl.a. bilag 17 punkt 5 (
- d)(”the lower of Cost and Fair Market Value ”) – og hvor den mest attraktive del af investeringen (sweet-investeringen) ikke er (fuldt
- ud)vestet. Det fremgår således, af U2011.2654H (MACH) bl.a.: ” Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at tilbuddet til A om investering i aktier i WP Roaming II S.A. må anses for et sådant led i hans ansættel-sesforhold , at krav vedrørende investeringen kan rettes mod MACH ApS som arbejds-giver, at sagen kan anlægges i Danmark, at A kan påberåbe sig de ufravigelige regler i funktionærlovens § 17 a, aktieoptionsloven og aftalelovens § 36, men at aktieinvesterin-gen hverken er omfattet af funktionærlovens § 17 a eller af aktieoptionsloven. […] På denne baggrund finder vi, at det som udgangspunkt må anses for urimeligt at 37 gøre tilbagesalgspligten gældende i tilfælde, hvor ansættelsesforholdet bringes til ophør ved opsigelse fra MACH ApS' side, uden at det skyldes misligholdelse fra den ansattes side, jf. herved principperne i og hensynene bag aktieoptionslo-vens § 5.” [mine fremhævelser] Det følger dermed af nævnte principielle højesteretsafgørelse, at rimelighedsvurderingen efter aftalelovens § 36 af tilbagesalgspligtbestemmelser i en ord-ning som den foreliggende skal ske efter principperne i aktieoptionslovens § 5 (for ordninger etableret før 1. januar 2019). Der er i afgørelsen tale om en ”standardiseret” § 36-vurdering for at klargøre og ensrette retstilstanden. Det bestrides (som påstået af sagsøgte), at MACH-afgørelsen (U2011.2654H) ikke længere kan lægges til grund fordi aktieoptionsloven blev ændret med virkning for ordninger etableret 1. januar 2019 og senere. For det første er det ubestridt, at ordningen i nærværende sag blev etableret før 1. januar 2019 og dermed ikke omfattet af lovændringen, der alene finder anvendelse på ordnin-ger etableret efter denne dato. Derudover har sagsøgte selv gjort gældende, at der ikke er tale om en ordning omfattet af aktieoptionsloven. Endelig fremgår det af forarbejderne til lovændringen, at den netop ikke tilsigter at ændre på den hidtidige praksis om tilbagekøbsbestemmelser, herunder MACH-afgørel-sen (standardiseret rimelighedsvurdering efter aftalelovens § 36 i medarbej-deraktieordningssager, baseret på sondringen mellem good leavere og bad lea-vere i den dagældende aktieoptionslov). Dette gælder eksplicit, hvis der er tale om ikke-omsættelige aktier. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget: ” Er der derimod tale om aktier eller anparter, der i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb til markedspris ikke kunne effektueres .I en sådan ordning vil et eventuelt tilbagekøb i forbindelse med en fratræden kunne ske i overensstemmelse med de almindelige aftaleretlige principper, der er fastlagt i aftale-loven og udviklet i retspraksis. Det er således ikke hensigten med lovforslaget at begrænse adgangen til, at en aftale tilsidesættes som urimelig, jf. aftalelovens § 36 .) [min fremhævelser]. Udover, at det fremgår af forarbejderne, at det ikke er hensigten at ændre den tidligere retstilstand, fremgår det altså tillige, at bestem-melser om tvangstilbagekøb af ikke-omsættelige aktier eller anparter ”ikke [vil] kunne effektueres ”. Der er i nærværende sag netop tale om ikke-omsættelige ret-tigheder. Det fremgår tillige af bemærkningerne til lovændringen: ” At der skal være tale om tilbagekøb indebærer, at lønmodtagerens ret med hensyn til de pågældende aktier eller anparter skal udspringe af en ordning eller aftale omfattet af lovens § 1, idet det ikke med nærværende lovforslag er hensigten at regulere forhold ud over ordninger og aftaler, der er beskrevet i lovens § 1 . Der er således ikke tale om en udvidelse af lovens anvendelsesområde, idet det alene fastsættes, hvad der kan indgå i en optionsord- 38 ning, mens der ikke med lovforslaget tages stilling til, hvordan markedsprisen på aktier eller anparter fastlægges, eller om en aftale om tilbagekøb i forbindelse med lønmodta-gers fratræden kan gøres gældende efter dens ordlyd. […] Lovændringen har altså ef-ter forarbejderne ikke betydning for ordninger, der ikke er omfattet lovens § 1, der omfatter aktieoptionsordninger (og ikke andre aktiebaserede ordninger). Det har også klart formodningen imod sig, at den rimelighedsvurdering Hø-jesteret har foretaget efter aftalelovens § 36 af en ensidigt begunstigende kontraktbestemmelse om tvangstilbagesalg af anparter, skulle være påvirket af se-nere lovændringer indenfor aktieoptionsområdet. I nærværende sag var Sagsøger ubestridt ”good leaver” og var som følge heraf omfattet af aktieoptionslovens § 5, stk. 1, 1. led som beskre-vet ovenfor. Det ville også savne rimelighed, hvis Nets ensidigt kunne kræve tvangsmæssig overdragelse af Sagsøgers rettigheder, som han havde inve-steret i efter MEPordningen i et tilfælde, hvor Sagsøger ube-stridt ikke selv var skyld i ansættelsesforholdets ophør. Et modsat resultat ville indebære at Nets uberettiget ville kunne tilegne sig en fremtidig gevinst på Sagsøgers investeringer, som var erlagt med personlige midler. Det forhold at ansættelsesophøret blev gennemført gennem en fratrædelsesaf-tale (bilag 15), er efter fast ansættelsesretlig teori og praksis uden betydning, når det af fratrædelsesaftalen og omstændighederne er klart, at den træder i steder for en opsigelse fra selskabets side, herunder er indgået med udgangspunkt i et opsigelsesvarsel fra selskabets side. Det fremgår også af fratrædelsesaftalen i bilag 15: ”Aftalen er indgået på Nets' initiativ ”. Det bemærkes, at der med fratrædelsesaftalen i bilag 15 blev udbetalt en godtgørelse svarende til ca. 2 måneders løn, hvilket svarer til retningslinjen for en godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2b. Ansættelsesophø-ret skete altså på sagsøgtes initiativ uden forudgående advarsler eller påtaler og mod betaling af en særlig fratrædelsesgodtgørelse, jf. fratrædelsesaftalen i bilag 15, punkt 7, og må sidestilles med en usaglig opsigelse. En ”good leaver” i henhold til de dagældende bestemmelser i aktieoptionsloven var defineret som en lønmodtager, der opsiges af arbejdsgiveren uden at have begået misligholdelse. Der er heller ikke gjort nogen misligholdelse eller noget sagligt opsigelsesgrundlag gældende af sagsøgte. 39 Tilbagesalgspligtsbestemmelsen i ordningen der blev bragt i anvendelse overfor Sagsøger i bilag 17 er derfor ugyldig og må tilsidesættes med den virkning, at Sagsøger bevarer sine rettigheder efter ord-ningen svarende til, at han fortsat var ansat; alternativt skal genindsættes i ord-ningen svarende til, at han fortsat var ansat eller kompenseres herfor. Det må indgå i rimelighedsvurderingen efter aftalelovens § 36 og om de bebyrdende aftalevilkår om ophør af rettigheder m.v. kan anses for gyldigt indgået/vedtaget, at Sagsøger fik 3 dage hen over en weekend fra den 8. til 11. september 2018 til, at gennemgå og underskrive en dokument-pakke på +100 sider, jf. sagsøgtes advokat ved e-mail af 8. september 2018 (bilag 14) og dokumenterne i bilagene 9 – 13 og C og F). Se tillige bilag E (e-mail fra Vidne 1 fra sagsøgte af 30. august 2019), hvoraf fremgår, at der 11 dage før sagsøgerne skulle underskrive dokumenter, ikke forelå endelige dokumenter (”I regret to inform you that we are still not quite ready to send the documents for sig-ning and transfer instructions ”). Dertil kommer, at der i den dokumentpakke, der bliver fremsendt til Sagsøger den 8. september 2018 til under-skrift den 11. september 2018 indgik yderligere aftaledokumenter, herunder bi-lag 11 (management subscription letter) og bilag 12 (Power of Attorney), som ikke var fremsendt tidligere. Tilsvarende må det indgå i rettens vurdering, at sagsøgte tilsyneladende efter Sagsøger forlod Nets har valgt at indrette sig efter de ansæt-telsesretlige regler, jf. bilag V, side 25: ("What happens with my MEP … if I get ter-minated … Nothing, you will keep your MEP shares and stay in the programme on the exact same conditions as already agreed” ). Det fremgår altså, at MEP-deltagere will “keep your MEP shares” , hvis selskabet opsiger medarbejderen. Sagsøgte (eller koncernrelaterede selskaber) har i øvrigt udarbejdet MEP-ordningen og er nærmest til at bære risikoen for eventuelle uklarheder og fortolkningstvivl, jf. koncipistreglen. I rimelighedsvurderingen må yderligere indgå, at MEP-ordningen (bilagene 3 – 14, C og F) er en kompliceret og svært gennemskuelig og ikke-transparent ord-ning herunder, at ordningen involverer en kompliceret koncernstruktur med selskaber i udlandet og med værdiansættelsesmekanismer og -faktorer, der ikke kan læses ud af ordningen. Ordningen henviser til tvisteløsning under engelsk ret og ved engelske domstole uagtet, at ordningen altså tilsyneladende primært er anvendt overfor danske medarbejdere og ansatte i sagsøgte-selskabet. Ordningen henviser til forskellige former for ”shares” (dansk: ”aktier”), jf. bl.a. bilag 17, sidste side, men uden, at Sagsøger på noget tids-punkt i ansættelsen har modtaget nogen dokumentation for ejerskab af nogen 40 aktier eller værdipapirer i noget selskab eller modtaget udbytte, generalforsamlingsindkaldelse eller andre rettigheder knyttet til et reelt aktieejerskab. Andre steder er rettighederne i ordningen kaldt ”Securities” (dansk: ”værdipapirer”), jf. bl.a. bilag 17 og endnu andre steder er rettighederne i ordningen betegnet som ”kapitalandele” , jf. bilag 12. og endnu andre steder som ”Equity” , jf. bilag C, punkt 12. Hertil kommer en række forskelligartede udenlandske betegnelser for de forskellige rettigheder fx Manco Strip Shares, Manco Concardis Preferred Strip Shares, Manco Incentive Shares og Manco Concardis Preferred Incentive Shares, hvor sammenhængen mellem rettighedernes navn og selskabsejerskab m.v. ikke er entydig. Visse steder er de selskaber, som rettighederne skulle vedrøre, benævnt nInvestment 1 ApS og Nets Topco 1 S.á.r.l. (bilag 17) og andre steder er de benævnt nInvestment 3 ApS og Evergood Lux 1 S.á.r.l. (bilag 11 – ”You have been invited to invest in Evergood Lux 1 ”) uden, at denne inkonsistens eller sammenhæng mellem selskaberne blev nærmere forklaret for sagsøgerne. I svarskriftet oplyste sagsøgte, at der i juni 2019 var sket en fusion mellem nInvestment 3 ApS og nInvestment 1 ApS med sidstnævnte som fortsættende sel-skab. Derudover fremgik det, at ”Evergood Lux også er blevet til Nets Topco 1 S.á.r.l.” . Sagsøgerne er ikke blevet oplyst om disse fusioner før i svarskriftet, hvilket sagsøgte også erkender, jf. replikkens punkt 1.6.2 (”underordnet, om sagsøgerne forinden var blevet orienteret om fusionen, i det sagsøgerne udtrykkeligt havde givet fuldmagt til at, Vidne 2 kunne gennemføre forskellige selskabsretlige dispositioner ”). Der er heller ikke er fremlagt oplysninger eller dokumentation til forståelse af disse gennemførte ”selskabsretlige dispositioner” . Sagsøgerne fastholder, at disse ensidige dispositioner er uden betydning for sagsøgernes ansættelsesretlige rettigheder i relation til ordningen. Det er også karakteristisk, at det ikke er muligt at udlede af ordningen, hvordan selve værdien af investeringerne beregnes. Der er i aftalekomplekset (bl.a. bilag C, punkt 13), henvist til at ”fair market value” bestemmes af en ”Operating Bo-ard” i ”good faith” . Derudover er det bestemt, at tre specifikke managers (Vidne 2, Person 1 or Person 2) har mulighed for at udfordre værdi-ansættelsen - men ikke fx Sagsøger. Det fremgår ikke, hvem der sidder i ”Operating Board” og hvordan værdien af rettighederne nærmere fastsættes udover, at der er i punkt 13 er oplistet nogle elementer, der blandt an-det skal indgå i beregningen. Det er også værd at bemærke, at sagsøgte i Processkrift B anerkender, at vær-dien af anparterne er en ”beregningsteknisk øvelse” , hvortil kan det tilføjes, at det er en øvelse, som det ikke har været muligt at få nogen nærmere forklaring af eller nogen nærmere indsigt i. 41 *Sagsøgte har i replikken bl.a. nærmere beskrevet hvorfor Sweet-investeringen havde et større ”accelerationspotentiale ” end Strip-investeringen med henvisning til det præsentationsmateriale, der er fremlagt i bilag 5. Der foreligger dog ikke nærmere oplysninger i bilag 5 om, hvordan Sweet-investeringen kunne have et større ”accelerationspotentiale” end fx Strip-investeringen. Andre steder i informationsmaterialet der er udleveret til Sagsøger, fremgår det fx at sweetinvesteringen forventes at følge en eksponentiel værdiforøgelse ba-seret på nogle ”multipler” , men uden, at værdiansættelsen eller de nævnte mul-tipler kan udledes af ordningen. Det bestrides i denne forbindelse, at ”Sagsøger aldrig [er] blevet stillet en gevinst i ud-sigt ”. Det fremgår netop af præsentationsmaterialet i bilag 5 og oplysningerne i sagen, at forventningen var en gevinst – og ikke mindst i forhold til sweet-investeringen og dens kraftige ”accelerationspotentiale” . De faktiske forhold har også vist, at der kun har været en værdiforøgelse, jf. bl.a. bilag 34 og 36 artikler fra Børsen fra den 29. maj 2019 og den 11. november 2020, hvor MEP-ordningen estimeres at have betydelig værdi for deltagerne i ordningen . Den forudgående medarbejderordning i Nets indebar i parentes også en betydelig gevinst for medarbejdere. Derudover vil retten notere sig (
- i)at MEP-ordningen var relateret til (og betin-get
- af)forbliven i ansættelsen – altså en ordning i et ansættelsesforhold – og be-tinget af påtagelse af en konkurrenceklausul i ansættelsesforholdet, (
- ii)at ord-ningen indebar en ensidig ret for arbejdsgiveren til at udløse et salg til under (fuld) markedspris (market value) og uden fuld ”vesting” , (iii) at sagsøgerne ikke modtog noget aktiebevis, (
- iv)at sagsøgerne ikke modtog de underskrevne dokumenter, (
- v)at sagsøgerne ikke modtog noget udbytte eller nogen indkal-delser eller havde nogen stemmeret og (
- vi)at alle rettigheder relateret til aktie-besiddelse (anpartsbesiddelse) i ordningen per automatik var uddelegeret til Vidne 2. Rettighederne i MEP-ordningen var heller ikke overdragelige eller salgbare som aktier eller anparter – og værdien af rettighederne beroede altså på en ”beregningsteknisk øvelse” . Det er også væsentligt, at de ”shares” som blev krævet tilbageoverdraget i bilag 17 angiveligt ikke er de anparter i nInvestment 3 ApS, som sagsøgerne angive-ligt investerede i. Det gøres derfor ext tuto gældende, at tvangsoverdragelsen i bilag 17 må tilsidesættes allerede fordi tvangsoverdragelserne ikke angår sagsø-gernes anparter, men nogle andre rettigheder ("shares”). Det gøres derudover gældende, at overdragelsen i bilag 17 må tilsidesættes fordi denne skete til (
- et)selskab(er), som ikke havde rettigheder til at kræve tilbageoverdragelse fra sagsøgerne. 42 Rettighederne i MEP-ordningen var helt eller delvist ydelser omfattet af funktionærlovens § 17 a (syntetiske aktier/fantomaktier, ”favørkursaktier” eller bonuslignende instrumenter), hvilket også støtter, at Sagsøger havde krav på beholde rettighederne i ordningen. Det gøres gældende, at tvangsoverdragelsen i bilag 17 tillige kan tilsidesættes med henvisning til, at ordningen (”Management Equity Program”) helt eller delvist må sidestilles med en såkaldt fantomaktieordning eller syntetisk aktie-ordning, hvor det væsentlige element ikke er ejerskab af aktier men en ordning, men en kontant incitamentsaflønning til sagsøger, der udgør eller må sidestilles med en ydelse omfattet af funktionærlovens § 17 a. Det er således kendeteg-nende, at sagsøger aldrig reelt opnåde eller var tilsigtet at opnå noget ejerskab af aktier eller anparter. Rettighederne var således knyttet til muligheden for en økonomisk fordel (ikke aktier) i ansættelsesforholdet baseret på udviklingen i Nets, der må sidestilles med en bonusydelse. Alternativt er der tale om en favørkursaktie eller tilsvarende, hvor der er et favørelement, hvilket ligeledes er eller må sidestilles med en ydelse omfattet af funktionærlovens § 17 a. Det fremgår bl.a. af bilag 4 omkring Sweet-investeringen (i uddrag): ” Due to relatively low acquisition cost of the Sweet, the relative return on investment may potentially be significantly higher than the return on investment for the Investors and the Strip.” [min fremhævelse] Det er korrekt som anført i punkt 3.4.7 i svarskriftet, at sweet-delen nominelt androg en mindre del af det samlede investeringsbeløb i forhold til strip-delen. Som det er sagsøgte bekendt, udgjorde sweet-investeringen imidlertid grundet ”gearingen” i afkastmæssig henseende, den klart mest attraktive og væsentlige del af de to investeringer. Der henvises til illustration heraf til grafen gengivet ovenfor, som fremgår af sagsøgtes eget informationsmateriale i bilag 5, side 8. Det er fastslået, at sådanne ordninger er omfattet af funktionærlovens § 17 a, jf. bl.a. til Lars Svenning Andersen m.fl., Funktionærret, del 4, kapitel 9, punkt 9: ”FUL § 17 a finder anvendelse på fantomaktier og såvel gratis- som favøraktier, der ikke er omfattet af aktieoptionsloven.” Som allerede beskrevet havde ordningen (bilag 3 – 14, C og F) en række kun-stige favørelementer, der afviger fra en almindelig investeringsprofil på aktier og i forhold til ejernes afkast og investering. 43 Det er ikke afgørende for den retlige kvalifikation af ordningen, at en rettighed betegnes som en ”investering” , når det reelle indhold i ordningen er, at medarbejderen begunstiges af et eller flere favørelementer således, at ordningen ikke kan sidestilles med en investering i aktier/anparter. Det fremgår således af U2011.193H (i uddrag): ” Højesteret finder, at udlodning af gratis medarbejderaktier indebærer overførsel af en økonomisk værdi til medarbejderne som vederlag i ansættelsesforholdet, og at sådanne ydelser kan sidestilles med tantieme og gratiale i relation til funktionærlovens § 17 a. Det forhold, at aktierne i løbet af en båndlæggelsesperiode kan miste deres værdi, kan ikke føre til en anden bedømmelse, jf. herved bl.a. Højesterets domme af 11. marts 2004 (UfR 2004 s. 1480) og af 23. november 2004 (UfR 2005 s. 671). Salg af favøraktier må behandles på samme måde som udlodning af gratisaktier. Det forhold, at medarbejderen for at kunne oppebære værdien af favørelementet selv skal betale en købesum for aktierne og i tilfælde af kursfald risikerer at miste denne investering, kan ikke medføre, at overførslen af den økonomiske værdi ikke anses som en ydelse omfattet af § 17 a. ” [mine fremhævelser] En ydelse omfattet af funktionærlovens § 17 a anses for erhvervet på tildelingstidspunktet (investeringstidspunktet) uanset krav om senere modning eller tilsvarende – og funktionærens rettigheder reduceres ikke af bestemmelser om bortfald eller reduktion ved ansættelsesophør. I nævnte afgørelse blev det netop fastslået, at bestemmelser om bortfald eller reduktion ved ophør - herunder tvangsmæssige tilbagesalgsbestemmelser – ikke kunne håndhæves. Sagsøger har derfor erhvervet ret til og derfor ret til at be-holde rettighederne i MEP-ordningen i medfør af reglen og/eller princippet i funktionærlovens § 17 a. Rettighederne efter ordningen var helt eller delvist omfattet aktieoptionsloven gældende for ordninger etableret før 1. januar 2019 og Sagsøger var også i henhold hertil har ret til at beholde rettighederne, som om han fortsat var ansat hos sagsøgte. Det gøres gældende, at MEP-ordningen indeholder et element af modning (”vesting”) og at det dermed også helt eller delvist følger den dagældende aktieoptionslov (gældende for ordninger etableret før 1. januar 2019), at Sagsøger havde ret til at beholde rettighederne i MEP-ordningen sva-rende til, at han fortsat var ansat hos sagsøgte. 44 Det følger af aktieoptionslovens § 1, stk. 1, at det afgørende i forhold til om loven finder anvendelse ér, om der er tidsmæssig udskydelse af retten til ak-tier/anparter efter ordningen. Det følger af ordningens punkt 14 (bilag C): ” 14. Vesting 14.1 Save as otherwise provided in this Deed and/or otherwise agreed with the Investors, the Incentive Shares shall, in respect of any Manager, vest over a period of four years from the relevant First Vesting Date with 20 per cent. of the Incen-tive Shares allocated to such Manager vesting on his First Vesting Date, and an additional 5 per cent. of the Incentive Shares allocated to such Manager (calculated, in each case as a percentage of the aggregate Incentive Shares allocated to the Rel-evant Manager on the Relevant Investment Completion Date) vesting on each three month anniversary thereafter so that with effect from the fourth anniversary of the First Vesting Date the Incentive Shares held by such Manager shall be fully vested.” [min fremhævelse] Der er altså i ordningen et klart element af, at rettighederne skal ”veste” (mod-nes) før der er erhvervet ret til rettighederne. Dette er også udtrykt i bilag 17, hvor Sagsøger ikke udover ”cost” fik kompensation for ejer-skab af de rettigheder, der ikke var ”vestet” , og hvor det fremgår, at kun 25 % af ”sweet” -rettighederne var vestet ved tvangsoverdragelsen i bilag 17. Der er tillige en række rettigheder (fx udbytte) knyttet til, at rettigheder efter ordningen ”vester” , som angivet i bestemmelsen og som altså i henhold til ordningen er udskudt i tid. Det fremgår således af samme bestemmelse om udbytte: ” 14.4 Manco and each Manager: (
- a)agree that any distributions or return of capital (however structured) made or paid in relation to any Incentive Shares and/or any IPO Incentive Securities allocated to a Manager and held by Manco shall be withheld and shall not be paid to Manco (or at its direction) if, were the date of such distribution or re-turn of capital an Election Date, those Company Shares would constitute Un-vested Equity; […]” [mine fremhævelser] Det følger tillige af MEP-ordningen (bilag C, punkt 11 og 12), at der er speci-fikke rettigheder knyttet til om medarbejderen forlader virksomheden før eller efter 18 måneder efter investeringen – og altså, at ejerrettighederne også i rela-tion hertil er knyttet til forløbet af tid. 45 Dertil følger det yderligere af ordningens punkt 12.4 (bilag C), at der i værdiansættelserne skal sondres mellem vestede og ikke vestede rettigheder (mine fremhævelser): ” The price at which any Relevant Securities subject to a Compulsory Transfer Notice shall be transferred (the Call Option Price) shall be, if the Leaver is deemed: (
- a)a Good Leaver, equal to: (
- b)(
- i)with respect to any Strip Securities or Manco Strip Shares, Fair Market Value (as at the relevant Termination Date); (
- ii)with respect to any Concardis Preferred Strip Shares, Concardis Preferred Incentive Shares, Manco Concardis Preferred Strip Shares or Manco Concardis Preferred Incen-tive Shares, and subject to Clause 12.6 below, Cost; (iii) with respect to any Vested Equity or corresponding Manco Incentive Shares, Fair Market Value (as at the relevant Termination Date); (
- iv)with respect to any Unvested Equity or corresponding Manco Incentive Shares, the lower of: (
- x)Cost; and (
- y)Fair Market Value (as at the relevant Termination Date); […] [mine fremhævelser] Det udgør et klassisk element i aktieoptions- og aktieoptionslignende ordninger omfattet af aktieoptionsloven, at rettigheder knytter sig til om medarbejderen er ”good leaver” eller ”bad leaver” . I nævnte bestemmelse fremgår det eksplicit, at Sagsøger i tilfælde af, at han fx selv sagde op, kun ville mod-tage markedsværdien af ”vestede” rettigheder, hvorimod han for ikke-vestede rettigheder kun ville få ”the lower of: (
- x)Cost; and (
- y)Fair Market Value” – altså det laveste af medarbejderens indskud og markedsværdien (og altså sådan, at ejerne beholdt en værdiforøgelse på Sagsøgers investeringer, hvis han selv sagde op). Sagsøger investerede altså som led i ansættelsesforholdet i rettigheder, hvor ejerrettighederne og en række fordele knyttet til ejerskabet af aktierettighederne, var udskudt i tid. Det følger direkte af den dagældende aktieoptionslov § 5, stk. 1, 1. led: ” Hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af arbejdsgiverens opsigelse, før lønmodtage-ren udnytter tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter, bevarer lønmodtageren retten hertil i henhold til ordningens eller aftalens udnyttelsesbetingelser, som om lønmodtageren fortsat var ansat .” [min fremhævelse] Det følger altså således også af aktieoptionsloven, at Sagsøger har erhvervet ret til rettighederne i ordningen (i henhold til ordningens vilkår og betingelser), som om han fortsat var ansat og dermed uden, at der i medfør af ordningens tilbagesalgsbestemmelser m.v. kan ske krav om tilbagesalg/-over-dragelse eller anden reduktion i Sagsøgers rettigheder. 46 Sagsøger har krav på kompensation af værdien af de tvangsoverdragne rettigheder per tidspunktet for fusionen mellem Nets og Nexi i juni/juli 2021 Det gøres gældende, at salget til Nexi (fusion per 1. juli 2021) – der skete efter at Sagsøgers ansættelsesforhold var ophørt (31. oktober 2019) og uden underretning til sagsøgerne – indebar at sagsøgernes rettigheder i Nets ophørte og derfor må kompenseres med værdien heraf på salgstidspunktet. Nævnte resultat følger af almindelige erstatningsretlige principper og forudsæt-ningslæren samt ansættelsesretlige regler og principper, herunder virksom-hedsoverdragelsesloven eller dens analogi. Nets kunne selvsagt ikke egenhæn-digt fjerne eller tvangskonvertere sagsøgernes rettigheder til Nexi-aktier eller Nexi-relaterede rettigheder. Det følger direkte af virksomhedsoverdragelsesloven og det bagvedliggende direktiv, at loven finder anvendelse i tilfælde af fusion, jf. direktivets artikel 1
(1)(a) ”Dette direktiv finder anvendelse på overførsel af en virksomhed eller bedrift el-ler af en del af en virksomhed eller bedrift til en anden indehaver som følge af en overdragelse eller fusion ”) (min fremhævelse). I den forbindelse følger det videre bl.a. til Person 5 & Person 6 Virksomhedsoverdragelsesloven med kommentarer 6. udgave,
(2020)s. 245: ” Den herskende opfattelse synes at være, at ordninger og aftaler om tildelinger af aktie-optioner og warrants og andre ordninger, der er omfattet af aktieoptionsloven, udgør en del af medarbejderens samlede lønpakke […]. Den praktiske konsekvens af oven-nævnte opfattelse vil ofte være, at erhververen i forbindelse med en virksom-hedsoverdragelse må værdiansætte og kompensere medarbejderne for afkald på fx aktieoptioner eller warrants, der er blevet tildelt medarbejderne som led i de-res ansættelse hos overdrageren, idet det i de fleste tilfælde ikke vil være muligt eller give mening for en erhverver at videreføre forpligtelserne efter en sådan ordning. Årsagen til, at erhververen ikke vil kunne indtræde i de rettigheder og forplig-telser, der består på overdragelsestidspunktet i forhold til aktiebaserede incitamentsord-ninger, skal findes i det forhold, at ordningerne typisk vedrører aktier eller anparter i overdrageren.” [mine fremhævelser] Den herskende opfattelse i teorien er således, at der skal kompenseres for vær-dien af rettighederne i en overdragelsessituation, når rettighederne ikke lader sig videreføre hos den nye køber fordi rettighederne må anses for en del af løn-pakken. I nærværende sag lod sagsøgernes aktiebaserede rettigheder i Nets ef-ter MEPordningen sig ikke overføre til Nexi efter en fusion. Sagsøgernes rettig-heder kunne i den forbindelse heller ikke tvangkonverteres til ejerskab af Nexi- 47 aktier uden accept eller godkendelse fra sagsøgerne (som heller ikke er søgt indhentet). Reglerne om ugyldighed af tvangskonverteringer er præceptive og ikke kan fraviges af eventuelle aftalebaserede ejerskiftebestemmelser foretaget og fastsat ensidigt i arbejdsgiverens interesse, jf. tillige bl.a. U2011.973H, herunder særligt Sø- og Handelsrettens præmisser i denne afgørelse (”…idet de efterfølgende ændringer må anses foretaget rent ensidigt af Freescale Semiconductor Danmark A/S og ejerkredsen til dette selskab og alene i disses interesse… ”). Det bestrides, at det i denne forbindelse kan tillægges vægt, hvordan transaktionsstrukturen ved fusionen mellem Nets og Nexi blev tilrettelagt. Det er heller ikke fyldestgørende dokumenteret hvordan andre MEP-deltagere blev behand-let eller om eller i givet fald hvordan Sagsøger måtte opnå en bedre eller dårlige behandling end øvrige deltagere. Det må lægges til grund, at for at gennemføre transaktionen med fusionen, har det krævet underretning af og accept m.v. fra de enkelte MEP-deltagere, hvilket ikke er sket overfor/af Sagsøger. Selve transaktionsstrukturen ved fusionen er også uden betydning allerede af den årsag, at denne hviler på ensidige beslutninger fra Nets’ side og må for-modes, at have bibragt Nets og dens ejere den fornødne salgsværdi – og altså en værdi som Sagsøger ikke får nogen andel i på vilkår der har været oplyste og godkendte/accepteret af Sagsøger. Det bemærkes yderligere, at sagsøgte tilsyneladende kun har anerkendt en ve-sting på 25 % af Sweet-investeringen ved Sagsøgers fratræ-den. Imidlertid ville Sagsøger, hvis han var blevet i Nets have fået sin ”sweet” -investering vested 100 % ved fusionen. Dette bekræftes af bilag V, side 17 hvor det tillige fremgår: ”We will have accelerated vesting of the Sweet Equity upon closing for all MEP participants ”. Dette stemmer med MEP-ordningens vilkår, som beskrevet i bilag C, punkt 14.2 (”Upon the occurrence of an Accelerated Vesting Event, 100 per cent. of the Incentive Shares allocated to any Founder Manager shall be deemed to constitute Vested Eq-uity. ”). “Accellerated Vesting Event” omfatter bl.a. en “Exit” , som sagsøgte selv i Processkrift B, punkt 75, har bekræftet, at der var tale om. Betegnelsen “Incen-tive Shares” blev, som forklaret , anvendt for ”Sweet” rettigheder. Det fremgår altså direkte af MEP-ordningen, at ”sweet” -rettigheder vestede 100 % ved fusio-nen. For så vidt angår de anførte bemærkninger om ”lock-up” på Nexi-aktier efter fusionen er der ikke dokumenteret fyldestgørende herom og det ses ikke at 48 have betydning allerede fordi Sagsøger ikke er blevet under-rettet om eller har accepteret nogen ”lock-up” . Det er Nets der efter eget ønske har fastlagt og gennemført en tvangsoverdra-gelse i bilag 17 – og herefter ensidigt har besluttet af fusionere med Nets og tvangskonvertering til Nexi-aktier. I hvilket omfang en kompensation herfor måtte vise sig at være mere eller mindre fordelagtig end at beholde rettighe-derne kan ikke vurderes ud fra en kurs i dag og er uden betydning. Det forhold, at andre MEP-deltagere måtte have accepteret en konvertering til Nexi-aktier er/kan heller ikke være afgørende. En sådan konvertering kan se-nere vise sig at være endnu mere lukrativ end at blive kompenseret ved fusionstidspunktet, hvilket i så heller ikke ville være relevant. Det bemærkes derudover, at den opgjorte værdi af sagsøgernes investering per fusionstidspunktet er understøttet af avisartiklerne i bilag 36 fra maj 2019 (hvor sagsøgernes rettigheder er estimeret til +50 mio. kr.) og bilag 36, hvor værdien af sagsøgernes rettigheder ved salget til Nexi nærmere opgøres til en faktor 3,5 (”I alt har Vidne 2 og knap 100 andre Nets-chefer investeret over 500 mio. kr. i incitamentsprogrammet. De er med den nuværende Nexi-kurs blevet ca. 1,75 mia. kr. værd ”), hvilket altså vil sige ca. 3,5 gange investeringsbeløbet. Det bemærkes også, at en sådan værdiforøgelse af rettigheder ikke var usædvanligt for ordningerne hos sagsøgte, der i de forudgående programmer bl.a. havde forøgelse med faktor 90. Østre Landsrets dom af 16. september 2021 om et helt tilsvarende incitamentsprogram i Nets støtter og bekræfter berettigelsen af sagsøgernes krav i nærværende sag Til brug for den retlige vurdering at tvistepunkterne i sagen er tillige fremlagt Østre Landsrets nylige dom af 16. september 2021 med tilhørende byretsdom i en sag om en medarbejders tilsvarende rettigheder efter den forudgående ord-ning i Nets som bilag 37. Den konkrete sag angik et krav på økonomisk kom-pensation for tab af rettigheder i ordningen i form af et krav på ligeløn. Østre Landsret fastslog bl.a. at programmet: ”[…] udgjorde et sådan led i de inviteredes ansættelsesforhold i [Nets] at [medarbejde-ren] er berettiget til at rette eventuelle krav i anledning heraf mod [Nets].” Og videre: ” at MIP-programmet indeholdt en sådan begunstigelse af de inviterede, at MIPpro-grammet udgjorde en ydelse fra arbejdsgiveren, som er omfattet af lønbegrebet i 49 ligelønslovens § 1 a, stk. 3. Dette støttes endvidere af forklaringen fra om, at ejerne af-betragtede MIP-programmet som "guld", som de kun ville give til de personer, de virke-lig troede, kunne hjælpe dem med at tjene endnu flere penge.” [min fremhævelser] I nævnte sag bestred Nets i øvrigt ikke en værdiansættelse af rettigheder på fak-tor 90 baseret på en oprindelig investering på kr. 100.000 og landsretten gav derfor medhold i et krav på kr. 9 mio. Det bemærkes, at Nets efterfølgende søgte 3. instansbevilling hos Procesbevillingsnævnet, men at denne ansøgning er blevet afvist således, at landsretsdommen kan anses for endelig. Til støtte for den mest subsidiære påstand gøres det gældende, at Sagsøger var berettiget til at modtage markedsværdien af rettighe-derne per tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør den 31. oktober 2019. ”Termination Date ” som er beskrevet i ordningen skal efter gældende danske fortolkningsprincipper og regler naturligt forstås som ophøret af ansættelsesforholdet – og ikke fx opsigelsestidspunktet eller tidspunktet for indgåelse af fratrædelsesaftalen i bilag 15. I det omfang ”Termination Date ” ikke kan fortolkes som udtryk for ophøret af ansættelsesforholdet følger det af de ufravigelige ansættelsesretlige regler og principper i funktionærloven og aftaleloven, at sagsøgerne har krav på værdiansættelsen per tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør. Ansættelsesforholdet ophører efter almindelige dansk ansættelsesretlige regler først med udløbet af opsigelsesvarslet (eller ved bortvisning) – og det forhold, at medarbejderen måtte blive fritstillet inden udgør en misligholdelse fra arbejdsgiveren (fordringshavermora), der i sagens natur ikke skal stille medarbejderen ringere end hvis medarbejderen ikke var blevet fritstillet. Dertil kommer, at det savner rimelig mening, at et medarbejderprogram i et tilfælde, hvor medarbejderen fx skal fortsætte med at arbejde i opsigelsesperioden, skal værdiansættes per opsigelsestidspunktet og ikke det tidspunkt frem til hvilket, medarbejderen udfører sit arbejde. I U2011.2654H (MACH) blev det også fastslået, at tilbagesalgsbestemmelser skal tolkes i lyset af good/bad leaver-begreberne i den daværende aktieoptions-lov, som igen anvender den almindelige begrebsanvendelse, nemlig at tids-punktet for udløbet af ansættelsesforholdet (ansættelsesforholdets ophør), er det afgørende tidspunkt, hvilket kun yderligere understreger, at rettigheder knytter sig til ophøret af ansættelsesforholdet – og ikke fx opsigelsestidspunk-tet. Der kan tilsvarende henvises til lovændringen af aktieoptionslovens § 4 for ordninger etable