RETTEN I VIBORG Udskrift af retsbogen Den 12. januar 2026 kl. 15.00 blev retten sat af Dommer. Rettens nr. 3285/2025 Politiets nr. 4100-71298-00001-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født
(1991)Ingen var mødt. Rettens dom af 22. december 2025 er anket. Under hovedforhandlingen er afgivet følgende forklaring: Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at han forsøgte at lave sprængstoffet TATP. Det er meget let tilgængelige kemikalier, der skal til for at fremstille det. Han havde været i gang i nogle dage. Han skulle ikke bruge sprængstof-fet til noget. Han ved godt, at det er farligt i store mængder. Han ville ikke lave så meget. Det var udelukkende for at finde ud af, om han kunne. Når væskerne blandes, skal det krystallisere. Hvis det gør det, vil det være virksomt. Han reducerede nogle af kemikalierne. Han havde også nitrocellulose, som han troede, kunne anvendes i processen, og han forsøgte at bruge det. Når man koger acetone, er det farligt i sig selv. Han havde kogt brintoverilte ind. Det er et opløsningsstof, og han troede, at det var underordnet, hvilket opløsningsstof, der blev brugt. Det kan godt passe, at det kunne blive til 15-46 gram TATP. Nitrocellulose var et forsøg på at springe acetonen over. Han ved godt, at nitrocellulose er farligt, og han erkender, at besiddelsen vedrørende dette stof er fuldbyrdet. Om forhold 2 har tiltalte forklaret, at han havde en totenschlæger, et bat og et knojern. Om forhold 3 har han forklaret, at han misbrugte euforisende stoffer. Han havde de oplistede euforiserende stoffer og piller. Det var til eget forbrug. Han tog amfetamin dagligt. Han tog mere end 25 gram om u-gen. Han røg også hash og tog smertestillende piller. Om forhold 4 har tiltal-te forklaret, at han havde fået computerudstyret af en kammeret en uge eller to før, han blev anholdt. Han ønsker ikke at oplyse, hvem det var. Han skulle sælge det. De skulle dele fortjenesten. Han spurgte ikke, hvor det kom fra, men han var klar over, at det var tyvekoster. Om forhold 5 og 6 har tiltalte forklaret, at han den pågældende dag havde en kniv og en kørner på sig. Sagen sluttet på ny. Std 75335 side 2 Retten hævet. Dommer