Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt SKATs afgørelser af 6. september 2016 er rettidige efter skatteforvaltningslovens § 26, stk.

Om den forlængede ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningsloven Ændring af en virksomhedsomdannelse fra skattefri til skattepligtig var omfattet af skatteforvaltningslovens 6-årige ansættelsesfrist Sag BS-23001/2025-HJR Dom afsagt den

1. december 2025 Boet efter A, B C og D mod advokat B I juni 2012 stiftede appellanterne (et ægtepar og deres to børn) et anpartsselskab. I den forbindelse overdrog de til anpartsselskabet samtlige aktiver og passiver i deres personligt ejede virksomhed (et interessentskab), som ophørte ved omdannelsen. I anpartsselskabet blev også indskudt et provenu fra ægteparrets salg af en ejendom. Den nævnte omdannelse blev gennemført som en skattefri virksomhedsomdannelse, men blev ved SKATs afgørelser i september 2016 ændret til en skattepligtig omdannelse. Ændringen af virksomhedsomdannelsen fra skattefri til skattepligtig var foretaget efter udløbet af 4-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, men inden for den forlængede 6-årsfrist i § 26, stk.
2. Sagen for Højesteret angik, om den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt anvendelse. Det fremgik af § 26, stk. 5, at fristerne efter stk. 1 – for at afsende varsel om foretagelse eller ændring af bl.a. en ansættelse af indkomstskat og for at foretage ansættelsen – udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb, bl.a. hvis der er tale om skattepligtige, som er omfattet af personkredsen i skattekontrollovens dagældende § 3 B, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Da SKATs afgørelser indebar, at virksomhedsomdannelsen blev ændret fra skattefri til skattepligtig, fandt Højesteret, at afgørelserne måtte anses for en ændring af appellanternes skatteansættelse for så vidt angår den kontrollerede transaktion, som virksomhedsomdannelsen udgjorde. Afgørelserne var derfor omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk.
3. Appellanterne havde anført, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, måtte føre til, at en omstrukturering såsom tilførsel af aktiver ikke er en kontrolleret transaktion i § 26, stk. 5’s forstand. Af § 26, stk. 8, fremgik, at fristerne i bl.a. stk. 1 udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for visse nærmere angivne skattepligtige for så vidt angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver. Højesteret fandt, at der hverken i ordlyden af § 26, stk. 8, eller dens forarbejder var holdepunkter for en begrænsning af anvendelsesområdet for § 26, stk.
4. SKATs ændring af virksomhedsomdannelsen fra skattefri til skattepligtig var således rettidig efter skatteforvaltningslovens § 26, stk.
5. Landsretten var nået til samme resultat.