HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 10. september 2025 Sag BS-19161/2025-HJR Kærende, tidligere Skyldner 1 (advokat Claus Emil Engel Johansen) mod Indkærede 1, tidligere Rekvirent (advokat Frederik

§ 394, stk.

1. Kærefristen udløb derfor den
2. juni
3. Landsretten har modtaget kæremålene den
4. juli
5. Kæremålene er herefter iværksat for sent, og landsretten afviser derfor kæremålene. Thi bestemmes: Kæremålene afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal Kærende, tidligere Skyldner 1 inden 14 dage betale 2.500 kr. til Indkærede 1, tidligere Rekvirent.” Retsgrundlag Lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område § 1, stk. 1, § 8 a, § 8 b, stk. 1, og § 8 c, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1282 af
6. november 2018, har følgende ordlyd: ”Kap. 1 Almindelige bestemmelser §
7. Bestemmelserne i aftale af
8. oktober 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, jf. bilag 1 til denne lov, samt bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen, jf. bilag 2 til denne lov, Luganokonventionen, jf. bilag 3 til denne lov, underholdspligtforordningen, jf. bilag 4 til denne lov, og værnetingsaftalekonventionen, jf. bilag 5 til denne lov, gælder her i landet, jf. dog stk.
9. … Kap. 2 a Anerkendelse og fuldbyrdelse efter Luganokonventionen § 8 a. Anmodning om, at en udenlandsk retsafgørelse, som er omfattet af Luganokonventionen, erklæres eksigibel, indgives til fogedretten. Anmodningen skal være skriftlig. 4 Stk.
10. Der kan samtidig med en anmodning efter stk. 1 anmodes om fuldbyrdelse af afgørelsen efter

regler. Stk.

1. Fogedrettens afgørelse om, hvorvidt retsafgørelsen er eksigibel, træffes ved kendelse. § 8 b. Fogedrettens afgørelse om eksigibilitet kan med de ændringer, der følger af denne lov, kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelo-vens kapitel
2. … § 8 c. En retsafgørelse, der er erklæret eksigibel, kan med de ændringer, der følger af denne lov, fuldbyrdes efter de regler, der gælder for fuldbyrdelse af danske afgørelser. …” I bemærkningerne til den nævnte lovs § 8 b hedder det bl.a. (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag nr. L 202, s. 186): ”Til § 8 b Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 3 og supplerer reglerne i Lugano-konventionens artikel 43-46 om appel af en eksekvaturafgørelse. Forslaget tilsigter således ingen ændringer af, i hvilket omfang og inden for hvilke frister afgørelsen om, hvorvidt anmodningen om eksigibilitet kan imødekommes, kan appelleres i forhold til en retsafgørelse omfattet af Lugano-konventionen. Der henvises herved til forarbejderne til den gældende § 3 i lov om Bruxelles I-forordningen m.v., jf. Folketingstidende 2006-2007, tillæg A, side 1607-1608 (lovforslag nr. L 46).” Af bemærkningerne til den dagældende lovs § 3, stk. 1 – som der henvises til i bemærkningerne til § 8 b, og som havde samme ordlyd som § 8 b, stk. 1 – fremgår bl.a. (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, lovforslag nr. L 46, s. 1607): ”Til § 3 Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om appel af en eksekvaturafgørelse. Parterne kan efter forslaget til stk. 1, jf. også parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra i, jf. forordningens bilag III, kære afgørelsen om eksekvatur til landsretten efter reglerne i

kapitel 37 med de fornødne ændringer, jf. nedenfor, hvilket svarer til, hvad der gælder efter EF-domskonventionsloven. 5 Kærefristen for den forpligtede, hvis den udenlandske retsafgørelse erklæres eksigibel, er efter forordningens artikel 43, stk. 5, en måned fra forkyndelsen af forordningen. … ” Artikel 38, stk. 1, artikel 41, artikel 42 og artikel 43, stk. 1, 2 og 5, i konvention om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Luganokonventionen) har følgende ordlyd: ”Artikel 38

1. De i en konventionsstat trufne retsafgørelser, som er eksigible i den pågældende stat, kan fuldbyrdes i en anden konventionsstat, når de efter anmodning fra en berettiget part er blevet erklæret for eksigible i sidstnævnte stat. … Artikel 41 En retsafgørelse erklæres for eksigibel, så snart de i artikel 53 omhandlede formaliteter er opfyldt, uden prøvelse efter artikel 34 og
2. Den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, kan ikke på dette tidspunkt af sagens behandling fremsætte bemærkninger. Artikel 42
3. Den afgørelse, der træffes om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, skal straks og på den måde, der er foreskrevet i lovgivningen i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, meddeles den, som har fremsat anmodningen.
4. En afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, forkyndes for den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, sammen med retsafgørelsen, hvis denne ikke allerede er blevet forkyndt for den pågældende. Artikel 43
5. Den afgørelse, der træffes om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, kan appelleres af begge parter.
6. Appel indgives til den ret, der er angivet i bilag III. … 6
7. En afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, skal appelleres inden en måned efter, at den er blevet forkyndt. Såfremt den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, har bopæl på en anden konventionsstats område end den, hvor retsafgørelsen er blevet erklæret for eksigibel, er fristen for appel to måneder og løber fra den dag, hvor afgørelsen om eksigibilitet er blevet forkyndt for den pågældende personligt eller på hans bopæl. Denne frist kan ikke forlænges på grund af afstanden.” Anbringender Kærende, tidligere Skyldner 1 har anført navnlig, at fogedretten ved i kendelserne at angive, at fristen er en måned fra forkyndelsen, må anses for at have fraveget

§ 586, stk.

1, hvorefter kærefristen er 4 uger. Hvis 2-ugersfristen i

§ 394, stk.

1, finder anvendelse, må fogedretten anses for tillige at have fraveget denne frist. Hvis Højesteret finder, at dette ikke gør sig gældende, bør der meddeles oprejsningsbevilling efter

§ 394, stk.

2, 4. pkt. Kendelserne er ikke omfattet af

§ 389

a, idet de ikke blev afsagt under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse, jf. herved også Højesterets kendelse af 23. april 2015 (UfR 2015.2540). Indkærede 1, tidligere Rekvirent har anført navnlig, at det følger af § 8 b, stk. 1, i lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område, at fogedrettens kendelser kan kæres til landsretten efter

kapitel 37. Dette indebærer, at

§ 389a finder anvendelse.

Da fogedrettens kendelser blev afsagt under forberedelsen af hovedforhandlingen, eller hvad der må sidestilles hermed, vedrørende fuldbyrdelse af de islandske domme, er kendelserne omfattet af § 389 a. Kærende, tidligere Skyldner 1 skulle derfor have søgt Procesbevillingsnævnet om kæretilladelse, og da dette ikke er sket, skal landsrettens kendelse om afvisning stadfæstes. Under alle omstændigheder er fristen på 2 uger for at kære fogedrettens kendelser overskredet, jf. lovens § 8 b, stk. 1, jf.

§ 394, stk.

1. Højesterets begrundelse og resultat Tingsretten i Reykjavik traf ved domme af henholdsvis
2. oktober 2020 og
3. april 2022 afgørelse om, at rekvirenten, Udenlandsk virksomhed (nu Indkærede 1, tidligere Rekvirent), har et betalingskrav mod Kærende, tidligere Skyldner
4. De pågældende domme blev den
5. oktober 2023 erklæret eksigible af Tingsretten i Reykjavik. Indkærede 1, tidligere Rekvirent anmodede efterfølgende Fogedretten i Horsens om at fuldbyrde de to islandske domme. Fogedretten traf ved kendelser af
6. juni 2024 – med henvisning til, at dommene var blevet erklæret eksigible af Tingsretten i Reykjavik – afgørelse om, at betin- 7 gelserne i kapitel 1 og 2 a i lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område var opfyldt, og imødekom anmodningen om fuldbyrdelse af de to islandske domme. Der er enighed mellem parterne om, at fogedretten med de nævnte kendelser har erklæret de islandske domme for eksigible i Danmark. Fogedrettens kendelser, som blev forkyndt for Kærende, tidligere Skyldner 1 den
7. juni 2024, blev kæret til landsretten den
8. juli
9. Landsretten afviste ved kendelse af
10. august 2024 kæren af kendelserne med henvisning til, at kære var iværksat efter udløbet af fristen på 2 uger, jf. § 8 b, stk. 1, i lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område, jf.

§ 394, stk.

1. Spørgsmålet for Højesteret er, om fogedrettens kendelser er omfattet af

§ 389

a, og om kære til landsretten derfor alene kan ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Er det ikke tilfældet, er spørgsmålet, om kære af fogedrettens kendelser er iværksat rettidigt. Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område, at Luganokonventionen gælder her i landet. I lovens kapitel 2 a om anerkendelse og fuldbyrdelse efter Luganokonventionen er det i § 8 b, stk. 1, bestemt, at fogedrettens afgørelse om eksigibilitet med de ændringer, der følger af denne lov, kan kæres til landsretten efter reglerne i

kapitel 37 (§§ 389-398 a). Spørgsmålet, om

§ 389

a finder anvendelse, og om kære er iværksat rettidigt, skal således afgøres efter

kapitel 37 med de eventuelle ændringer, der følger af Luganokonventionen, som er inkorporeret i dansk ret ved § 1, stk. 1, i lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område. Af Luganokonventionens artikel 43, stk. 1 og 2, følger, at fogedrettens eksigibilitetsafgørelse af begge parter kan kæres til landsretten. Allerede derfor finder

§ 389

a ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde, og fogedrettens kendelser kan således kæres til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Af konventionens artikel 43, stk. 5, følger, at fristen for at kære fogedrettens afgørelse om eksigibilitet er en måned, der regnes fra afgørelsens forkyndelse. Denne bestemmelse fraviger kærefristen på 2 uger i

§ 394, stk.

1. Da fogedrettens kendelser af
2. juni 2024, der blev forkyndt for Kærende, tidligere Skyldner 1 den samme dag, blev kæret til landsretten den
3. juli 2024, er kære derfor iværksat rettidigt. 8 Landsretten har ikke taget stilling til sagernes realitet. Højesteret finder derfor ikke grundlag for at påkende Kærendes, tidligere Skyldner 1 principale og subsidiære påstande. Højesteret tager herefter Kærendes, tidligere Skyldner 1 mere subsidiære påstand til følge, således at landsrettens kendelse ophæves, og sagerne hjemvises til realitetsbehandling ved landsretten. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse ophæves, og sagerne hjemvises til realitetsbehandling ved landsretten. I kæreomkostninger for landsret og Højesteret skal Indkærede 1, tidligere Rekvirent inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse betale 12.500 kr. til Kærende, tidligere Skyldner
4. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Kæreafgiften for Højesteret tilbagebetales til Kærende, tidligere Skyldner
5. Publiceret til portalen d. 10-09-2025 kl. 12:21 Modtagere: Advokat (H) Frederik Kromann Jespersen, Advokat (H) Claus Emil Engel Johansen