← Danmark

ECLI:DK:HJR:2026:BS0000000028 Højesteret ophæver fogedrettens kendelse og hjemviser sagen til fogedretten med henblik på, at udlægsforretningen fremme

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den

  1. januar 2026 Sag BS-47285/2025-HJR Gældsstyrelsen (advokat Rune Tandgaard Derno) mod Indkærede (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Hillerød den
  2. januar 2025 (FS 4297/2024) og af Østre Landsrets
  3. afdeling den
  4. maj 2025 (B-12525). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Dahl Jensen, Lars Hjortnæs og Kristian Korfits Nielsen. Påstande Kærende, Gældsstyrelsen, har nedlagt påstand om hjemvisning med henblik på, at udlægsforretningen fremmes. Indkærede, har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling Den
  5. april 2024 foretog Gældsstyrelsen dagbladsforkyndelse efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, vedrørende restancer til det offentlige, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvor betalingsfristens udløb var den
  6. april 2024 eller tidligere. Den
  7. maj 2024 tilsagde Gældsstyrelsen Indkærede til en udlægsforretning den
  8. juni 2024 for krav registreret i Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer DMI og PSRM. 2 Denne kæresag angår alene krav mod Indkærede, som var registreret i PSRM. Af tilsigelsen angående krav registreret i PSRM fremgår, at Indkæredes udeståender til det offentlige omfattede skyldige skatter for indkomstårene 2019-2024 og ejendomsbidrag for
  9. Det skyldige beløb var opgjort til i alt 106.209,82 kr. Gældsstyrelsen foretog udlæg den
  10. juni 2024 i indestående på Indkæredes bankkonto. Udlægsforretningen blev gennemført med fuld dækning. Indkærede var ikke til stede under udlægsforretningen, men gjorde senere samme dag indsigelse mod udlægget. Den
  11. august 2024 foretog Gældsstyrelsen dagsbladsforkyndelse efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, vedrørende restancer til det offentlige, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvor betalingsfristens udløb var den
  12. august 2024 eller tidligere. Ved kendelse af
  13. september 2024 ophævede fogedretten delvist udlægget foretaget den
  14. juni
  15. Af kendelsen fremgår bl.a.: ”Indkaldelsesmåden Bekendtgørelse er sket i dagspressen i slutningen af april måned. To tilsigelser vedrørende krav registreret i henholdsvis DMI (DebitorMotorInddrivelse) og PSRM (Public Sector Revenue Management) er den
  16. maj 2024 sendt med fysisk post, da klager er fritaget for digital post. De to breve er ikke modtaget retur. Tilsigelserne er efter anmodning fra klager sendt på ny via Bluewhale den
  17. juni 2024, hvilket klager har bekræftet. Fogedretten finder, at klager under disse omstændigheder har været behørigt indkaldt til udlægsforretningen, jf. skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, smh. med retsplejelovens § 493, stk.
  18. Den omstændighed, at det ikke lykkedes at finde et andet tidspunkt, der passede klager, æn-drer ikke herved. Foretagelsessted og vejledning herom Udlægsforretningen blev indledt på bopælen, hvor klager ikke var til stede, hvilket Gældsstyrelsen var bekendt med, da der inden havde væ-ret korrespondance mellem parterne angående alternative tidspunkter for udlægsforretningens gennemførelse. 3 Forretningen blev herefter kontinueret hos klagers bank, hvor der blev foretaget udlæg i indestående på klagers konto for kravene registreret i de to inddrivelsessystemer på henholdsvis 118.665,57 kr. og 106.209,82 kr., eller i alt 224.875,39 kr. I tilsigelsen vedrørende krav på 118.665,57 kr. registreret i DMI var blandt andet anført ”… Hvis du ikke lukker op eller ikke er på adressen … Hvis du ikke er på din adresse, kan pantefogeden uden yderligere varsel møde op på dit opholdssted, eller hvor dine aktiver befinder sig, senere samme dag eller dagen efter i tidsrummet
  19. Pantefogeden vil i den forbindelse kunne foretage udlæg i ethvert af dine aktiver, uanset, hvor de befinder sig. …” I tilsigelsen vedrørende krav registreret i PSRM var blandt andet anført følgende ”… Du vil modtage to tilsigelser til det samme møde med pantefogeden. Det gør du, fordi vi registrerer og inddriver gæld i to forskellige IT-systemer, og hvert system udløser en mødeindkaldelse. … Betal gælden og undgå besøget Du kan undgå, at pantefogeden foretager udlæg, hvis du beta-ler 106.209,82 kr. inden den
  20. juni
  21. … Konsekvens ved udeblivelse Hvis du ikke møder til udlægsforretningen og ikke har kontak-tet os herom, kan vi anmode om forkyndelse af en ny tilsigelse ved stævningsmand. Hvis du herefter udebliver fra udlægsforretningen, kan vi anmode om, at du fremstilles ved politiets hjælp, jf § 494, stk. 2, i retsplejeloven. …” Det er fogedrettens opfattelse, at udlægget i klagers konto for så vidt angår kravet registreret i DMI er foretaget i overensstemmelse med den vejledning, som stod i tilsigelsen om blandt andet konsekvenserne, hvis han ikke lukkede op eller ikke var på bopælen. 4 Fogedretten finder for så vidt angår udlægget i klagers konto vedrø-rende kravet registreret i PSRM, at det må anses for foretaget i strid med retsplejelovens § 493, stk. 1,
  22. pkt., jf afgørelsen trykt i UfR 2024.3235Ø, idet Gældsstyrelsen ikke fremmede sagen i overensstemmelse med den vejledning, som klager havde fået i tilsigelsen om udeblivelsesvirkningerne, men valgte at fortsætte udlægsforretningen di-rekte i klagers bank. … Med disse bemærkninger stadfæstes udlægget for så vidt angår kravet på 118.665,57 kr. registreret i DMI, mens udlægget for kravet på 106.209,82 kr. registreret i PSRM ophæves…” Fogedretten tog endvidere ved kendelsen stilling til indsigelser fra Indkærede, som blev afvist. Indsigelserne angik bl.a. om Indkærede havde et mod-krav, som kunne danne grundlag for modregning, og spørgsmål om tortgodt-gørelse. Den
  23. september 2024 tilsagde Gældsstyrelsen Indkærede til en ny udlægsforretning den
  24. september
  25. Udlægsforretningen angik samme krav, som var omfattet af den tidligere tilsigelse af
  26. maj
  27. Derudover omfattede tilsigelsen tre rater af B-skat for indkomståret 2024, der var opkrævet i april 2024, maj 2024 og juli 2024, som ikke havde været omfattet af det ophævede udlæg af
  28. juni
  29. Det skyldige beløb var opgjort til i alt 119.657,61 kr. Af tilsigelsen fremgik følgende om konsekvensen ved udeblivelse: ” Konsekvens ved udeblivelse Hvis du ikke er på din adresse, kan pantefogeden uden yderligere var-sel møde op på dit opholdssted eller hvor dine aktiver befinder sig, se-nere samme dag eller dagen efter. Pantefogeden vil i den forbindelse kunne foretage udlæg i ethvert af dine aktiver, uanset hvor de befinder sig.” Da Indkærede er fritaget for Digital Post, blev tilsigelsen automatisk omdan-net til et brev og sendt som fysisk post og genfremsendt via sikker mail den
  30. september
  31. Gældsstyrelsen foretog den
  32. september 2024 udlæg for de krav, som havde været omfattet af det delvist ophævede udlæg af
  33. juni
  34. Udlægget omfattede endvidere de tre rater af B-skat for indkomståret 2024, som var opkrævet i april, maj og juni
  35. Udlægget blev foretaget i Indkæredes bankindeståen-der. Indkærede var ikke til stede under udlægsforretningen, men gjorde se-nere samme dag indsigelse mod udlægget. 5 Den
  36. november 2024 indbragte Gældsstyrelsen sagen for fogedretten. Ved kendelse af
  37. januar 2025 ophævede fogedretten udlægget af
  38. septem-ber
  39. Af kendelsen fremgår bl.a.: ”Indkaldelsesmåde Udlæg foretaget af en pantefoged ved Gældsstyrelsen følger af skatteinddrivelsesloven. Det fremgår af skatteinddrivelseslovens § 5, stk. 1, at udlæg, hvis ikke andet er bestemt i loven, foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-
  40. Det følger af retsplejelovens § 493, stk. [3],
  41. pkt., at meddelelse om forretningen skal forkyndes for skyldneren, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Af skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1 fremgår det dog, at forkyndelse for de enkelte skyldnere kan erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade. Bekendtgørelse kan først ske efter sidste rettidige betalingsdag, og udlæg kan tidligst foretages 7 dage efter bekendtgørelsen. I nærværende sag foretog Gældsstyrelsen bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade den
  42. august 2024, jf. skatteinddrivelseslovens § 9, stk.
  43. Gældsstyrelsen havde allerede den
  44. juni 2024 foretaget udlæg for en række af de samme fordringer. Denne udlægsforretning afven-tede på tidspunktet for bekendtgørelsen stillingtagen i Fogedretten, idet klager havde gjort indsigelser. Fogedretten lægger således til grund, at Gældsstyrelsen på tidspunktet for bekendtgørelsen ikke havde påtænkt eller planlagt den udlægsfor-retning, som nærværende sag omhandler. På baggrund heraf, finder fogedretten ikke, at den bekendtgørelse der skete den
  45. august 2024, kan udgøre en bekendtgørelse som nævnt i skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, hvorfor det lægges til grund, at der skal være sket forkyndelse i medfør af retsplejelovens § 493, stk. [3],
  46. pkt. Som sagen er oplyst, blev udlægsforretningen forkyndt for klager den
  47. september
  48. Idet det følger af retsplejelovens § 485, stk. 1, at fuldbyrdelsesfristen er 7 dage efter dagen for meddelelse (forkyndelse) om forretningen når kravet er tillagt udpantningsret, overholder udlægsforretningen den
  49. september 2024 ikke denne frist. 6 Fogedretten finder således under disse omstændigheder ikke, at klager har været behørigt indkaldt, jf. retsplejelovens § 493, stk. 3 og § 485, stk.
  50. … På baggrund af bemærkningerne om den manglende forkyndelse af udlægsforretningen, er det fogedrettens vurdering, at de formelle betingelser for udlægsforretningen i skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1 og retsplejelovens § 493, stk. 3 og § 485, stk. 1 ikke er overholdt.” Ved kendelse af
  51. maj 2025 stadfæstede landsretten fogedrettens kendelse med den ændring, at sagen blev hjemvist til fornyet behandling, for så vidt an-går de krav, der ikke var omfattet af Gældsstyrelsens udlæg af
  52. juni
  53. I landsrettens præmisser hedder det: ”Fuldbyrdelsesfristen for krav, som er tillagt udpantningsret, er 7 dage efter dagen for meddelelse om forretningen, jf. retsplejelovens §
  54. Meddelelsen skal forkyndes for skyldneren, medmindre andet er be-stemt i lovgivningen, jf. retsplejelovens § 493, stk.
  55. I skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, er det for krav omfattet af loven bestemt, at forkyndelse for de enkelte skyldnere kan erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade. Bekendtgørelse kan først ske efter sidste rettidige betalingsdag, og udlæg kan tidligst foretages 7 dage efter bekendtgørelsen. Gældsstyrelsen har anført, at fuldbyrdelsesfristen vedrørende udlægget af
  56. september 2024 skal regnes fra den
  57. august 2024, hvor der blev foretaget bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade i medfør af skatteinddrivelseslovens § 9, stk.
  58. Det fremgår af sagens oplysninger, at den væsentligste del af de krav, som der blev foretaget udlæg for den
  59. september 2024, var omfattet af Gældsstyrelsens udlæg af
  60. juni 2024, hvor der blev opnået fuld dækning i indestående på Indkæredes bankkonto. Uanset at dette ud-læg blev delvist ophævet af fogedretten den
  61. september 2024, havde Gældsstyrelsen således på tidspunktet for bekendtgørelsen den
  62. august 2024 opnået dækning for den væsentligste del af de krav, som senere blev omfattet af udlægsforretningen den
  63. september
  64. Spørgsmålet er herefter, om bekendtgørelse efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, kan ske for krav, som Gældsstyrelsen på tidspunktet for bekendtgørelsen har opnået dækning for. 7 Efter ordlyden af skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, kan der først ske bekendtgørelse efter sidste rettidige betalingsdag. Bestemmelsen giver således skyldneren mulighed for at betale det krav, som bekendtgørel-sen vedrører, inden der iværksættes udpantning. Landsretten finder herefter, at en bekendtgørelse efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, ikke kan ske for krav, som Gældsstyrelsen på tidspunktet for bekendt-gørelsen har opnået dækning for. På den baggrund finder landsretten, at bekendtgørelsen den
  65. august 2024 ikke kan erstatte forkyndelse for de krav, som var omfattet Gældsstyrelsens udlæg af
  66. juni
  67. For disse krav begyndte fuldbyrdelsesfristen dermed først at løbe ved forkyndelse af meddelelse om udlægsforretningen for Indkærede den
  68. september 2024, og fristen var således ikke overholdt, da der blev foretaget udlæg den
  69. septem-ber
  70. Med den begrundelse stadfæster landsretten fogedrettens kendelse med den ændring, at sagen hjemvises til fornyet behandling, for så vidt an-går de krav, der ikke var omfattet af Gældsstyrelsens udlæg af
  71. juni
  72. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.” Parternes synspunkter Gældsstyrelsen har anført navnlig, at udlægsforretningen den
  73. september 2024 er foretaget med rette, idet der er tale om gæld, som er tillagt udpantningsret, og de formelle betingelser for forretningen er iagttaget. Der er sket korrekt og tilstrækkelig underretning af Indkærede om forretningen. Skatteinddrivelseslovens § 9 medfører, at Gældsstyrelsen, når fordringer modtages til inddrivelse, skal foretage forkyndelse for disse i de mest udbredte dagblade. Når en sådan forkyndelse har fundet sted, gælder der intet krav om fremtidig forkyndelse. Det gælder heller ikke for fordringer, som dækkes midlertidigt af et udlæg, som ophæves med den effekt, at gælden fortsat inddrives. Det forhold, at et udlæg ophæves, medfører, at fordringerne må anses for slet ikke at have været dækkede. Fordringerne genindtræder automatisk som værende under inddrivelse, og de forrentes også i hele den periode, hvor de som følge af et ugyldigt udlæg har været dækkede. Gældsstyrelsen kan løbende tilsige skyldneren til udpantningsforretning på ny for de samme fordringer, når først forkyndelse er sket én gang. Der henvises til UfR 1986.218 V. 8 Skyldnerens mulighed for at betale for at undgå, at der gennemføres udpant-ning, taler ikke for, at forkyndelse skal ske på ny for fordringer, som igen ind-drives, fordi en dækning ophæves som følge af, at en tidligere udlægsforretning er ophævet på grund af fejl. Indkærede har haft mulighed for at betale kravene omfattet af udlægget af
  74. september 2024, idet der forud herfor skete gyldig dagbladsforkyndelse både den
  75. april 2024 og den
  76. august
  77. Indkærede har således under hele forløbet været klar over, at kravene var under inddrivelse. Dagbladsforkyndel-se erstatter ikke en individuel tilsigelse, hvilket Indkærede modtog forud for udlægsforretningen den
  78. september
  79. Indkærede har anført navnlig, at når et udlæg er ophævet, kan en tidligere forkyndelse ikke uden videre danne grundlag for et nyt udlæg. Der skal ske ny forkyndelse, så skyldneren sikres reel adgang til kontradiktion. Den af Gældsstyrelsen påberåbte forkyndelse er foretaget forud for ophævelsen af udlægget den
  80. september 2024 og kan ikke genanvendes som hjemmel til at fremme en ny efterfølgende udlægsforretning. Dagbladsforkyndelsen den
  81. august 2024 kan ikke anvendes, idet Gældsstyrelsen på dette tidspunkt havde dækning for kravet. Forløbet efter ophævelsen af udlægget den
  82. september 2024 bevirker, at han ikke blev givet reel mulighed for kontradiktion. Udlægget den
  83. september 2024 blev foretaget forud for, at der var sket tilbagebetaling, og udlægget var derfor reelt en omgåelse af fogedrettens kendelse
  84. september
  85. Der forelå ikke et sagligt behov for det hastværk, som udlægsforretningen blev gennemført med, og en straksforretning i bankindeståender uden forudgående tilbagebetaling efter opkrævelsen var uproportional. Højesterets begrundelse og resultat Den
  86. april 2024 foretog Gældsstyrelsen dagbladsforkyndelse efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, vedrørende restancer til det offentlige, hvor betalingsfristens udløb var den
  87. april 2024 eller tidligere. Gældsstyrelsen tilsagde den
  88. maj 2024 Indkærede til en udlægsforretning den
  89. juni 2024 vedrørende skyldige skatter for indkomstårene 2019-2024 og ejendomsbidrag for 2024 for et samlet beløb på 106.209,82 kr. Indkærede udeblev fra forretningen, og der blev uden hans tilstedeværelse foretaget udlæg i indestående på hans bankkonto. Indkærede gjorde samme dag indsigelse mod udlægget. 9 Den
  90. august 2024 foretog Gældsstyrelsen dagsbladsforkyndelse efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, vedrørende restancer til det offentlige, hvor betalingsfristens udløb var den
  91. august 2024 eller tidligere. Den
  92. september 2024 ophævede fogedretten udlægget af
  93. juni 2024 med henvisning til, at udlægget ikke var foretaget i overensstemmelse med den vejledning om konsekvensen af udeblivelse, som Indkærede havde fået i tilsigel-sen til udlægsforretningen. Gældsstyrelsen sendte den
  94. september 2024 Indkærede en tilsigelse til ny udlægsforretning den
  95. september
  96. Udlægsforretningen angik den gæld, som det ophævede udlæg af
  97. juni 2024 havde omfattet. Derudover angik tilsigelsen nye skatterestancer for indkomståret
  98. Det skyldige beløb var opgjort til i alt 119.657,61 kr. Indkærede modtog tilsigelsen den
  99. september
  100. Gældsstyrelsen foretog den
  101. september 2024 udlæg for det opgjorte beløb i Indkæredes bankindeståender. Indkærede var ikke til stede under udlægsforretningen, men gjorde senere samme dag indsigelse mod udlægget. Sagen angår, om Gældsstyrelsen skulle have foretaget fornyet dagbladsforkyndelse, inden styrelsen den
  102. september 2024 foretog udlæg. Efter retsplejelovens § 485 er fuldbyrdelsesfristen for krav, der – som i denne sag – er tillagt udpantningsret, 7 dage efter dagen for meddelelse om forretnin-gen, jf. retsplejelovens § 493, stk.
  103. Af sidstnævnte bestemmelses
  104. pkt. følger, at meddelelsen skal forkyndes for skyldneren, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Af skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, fremgår, at forkyndelse for de enkelte skyldnere kan erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade. Bekendtgørelse kan først ske efter sidste rettidige betalingsdag, og udlæg kan tidligst foretages 7 dage efter bekendtgørelsen. Efter § 9, stk. 1, er det således tilstrækkeligt, for at der kan iværksættes inddrivelse af en offentlig gæld ved udpantning, at der forud herfor er sket dagbladsforkyndelse, og der er ikke i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder holdepunk-ter for, at der skal ske fornyet dagbladsforkyndelse i et tilfælde som det forelig-gende, hvor fogedretten af processuelle grunde har ophævet et udlæg foretaget af Gældsstyrelsen. Tværtimod følger det af retsplejelovens § 493, stk. 3,
  105. pkt., at der ved senere udlægsforretninger for samme krav alene skal gives medde-lelse efter reglerne i § 493, stk. 1 og
  106. Bestemmelsen i § 493, stk. 3,
  107. pkt., gæl-der ved udlæg efter skatteinddrivelsesloven, jf. herved denne lovs § 5, stk.
  108. 10 Dette indebærer, at skyldneren så vidt muligt skal underrettes om tid og sted for forretningen, jf. § 493, stk. 1, men der skal ikke ske fornyet forkyndelse Efter oplysningerne i sagen lægger Højesteret til grund, at de krav, som Gældsstyrelsen den
  109. september 2024 foretog udlæg for i Indkæredes bankindeståender, var omfattet af de dagbladsforkyndelser, som Gældsstyrelsen i medfør af skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, foretog henholdsvis den
  110. april og
  111. august
  112. Højesteret lægger endvidere til grund, at sidste rettidige betalingsdag for kravene var indtrådt, da der skete dagbladsforkyndelse. Indkærede har dermed modtaget behørig forkyndelse om, at der ville ske inddrivelse ved ud-læg for hans gæld til det offentlige, hvis ikke han betalte gælden. Det kan læg-ges til grund, at Indkærede ikke havde betalt gælden, da Gældsstyrelsen fore-tog udlæg den
  113. september
  114. På dette tidspunkt var udlægget af
  115. juni 2024 blevet ophævet af fogedretten, og der var således ikke længere sikkerhed for Indkæredes gæld. Indkærede kunne derfor ikke have nogen berettiget forventning om, at inddrivelsen af hans gæld ikke ville fortsætte, og Højesteret finder, at fortsat inddrivelse af gælden har kunnet ske på baggrund af den tilsi-gelse til udlægsforretningen, som Indkærede modtog den
  116. september 2024, jf. retsplejelovens § 494, stk. 1, sammenholdt med § 493, stk. 3,
  117. pkt. Fornyet dagbladsforkyndelse var således ikke fornødent, for at der kunne foretages ud-læg ved forretningen den
  118. september
  119. Herefter og da det, som Indkærede i øvrigt har anført, ikke kan føre til et an-det resultat, ophæver Højesteret fogedrettens kendelse og hjemviser sagen til fogedretten med henblik på, at udlægsforretningen fremmes. THI BESTEMMES: Fogedrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fogedretten med hen-blik på, at udlægsforretningen fremmes. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for landsret eller Højeste-ret til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales til Gældsstyrelsen. Publiceret til portalen d. 21-01-2026 kl. 12:15 Modtagere: Indkærede, Kærende Gældsstyrelsen, Advokat (H) Rune Tandgaard Derno

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.