Om udvisning Irakisk statsborger, som var psykisk syg og dømt for forsøg på manddrab, skulle udvises Sag 32/2025 Dom afsagt den
- november 2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Tiltalte, der er irakisk statsborger, var blevet dømt for forsøg på manddrab ved den
- februar 2024 at have stukket en 81-årig mand flere gange med en kniv, således at han kom i livsfare. Tiltalte var blevet frifundet for straf, fordi han på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles hermed, og han var i stedet blevet dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid. Sagen angik for Højesteret alene spørgsmålet om udvisning. Højesteret udtalte, at efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skulle Tiltalte udvises, medmindre dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet var, om udvisning ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
- Højesteret fandt, at selv om drabsforsøget blev begået på et tidspunkt, hvor Tiltalte var psykisk syg, var der tale om så alvorlig kriminalitet, at han kunne udvises. Herefter og i øvrigt af de grunde, som landsretten havde anført, tiltrådte Højesteret, at udvisning af Tiltalte med et indrejseforbud i 6 år ikke var i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel
- Højesteret udtalte, at det er anført i Højesterets dom af
- marts 2025 (UfR 2025.1964), at det ved den ændring af visumreglerne, der skete den
- december 2024, er klargjort, at reglerne skal administreres i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, således at et tidsbegrænset indrejseforbud til en udlænding, der er født og opvokset her i landet eller kommet hertil som ganske ung, og som er omfattet af visumreglernes hovedgruppe 5, ikke reelt får samme virkning som et indrejseforbud for bestandig. Højesteret tiltrådte derfor, at Tiltaltes mulighed for at opnå visum til Danmark efter udløbet af et indrejseforbud i 6 år ikke kun er rent teoretisk.